Nyheder

BILLEDSERIE Guddommelig højtid i Katmandu

Overblik

  1. BILLEDSERIE Guddommelig højtid i Katmandu
    • En tidlig morgenbøn den 27. februar under højtiden Maha Shivaratri. (Foto: NARENDRA SHRESTHA © Scanpix)
    • En hindustisk helligmand under højtiden Maha Shivaratri. Under højtiden tilbedes guden Shiva. (Foto: NARENDRA SHRESTHA © Scanpix)
    • Hinduistiske helligemænd er strømmet til templet i Katmandu for at fejre guden Shiva. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Scanpix)
    • Unge præster kigger på de troende hinduer, som de ankommer til Pashupatinath templet. Shiva er sammen med Vishnu hinduismens vigtigste guddomme. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Scanpix)
    • Troende hinduister står i kø for at komme ind i Pashupatinath templet. Shiva er højeste gud for mange millioner hinduer. (Foto: NARENDRA SHRESTHA © Scanpix)
    • En hinduistisk helligmand tænder sin pibe med marihuana under højtiden til ære for guden Shiva. (Foto: Navesh Chitrakar © Scanpix)
    • En hinduistisk helligmand nær templet. Flere end 100.000 troende fejrer højtiden Maha Shivaratri ved templet i Katmandu. (Foto: EPA/NARENDRA SHRESTHA © Scanpix)
    • En hinduistisk helligmand står på et ben under sin morgenbøn den 27. februar under højtiden Maha Shivaratri. (Foto: NARENDRA SHRESTHA © Scanpix)
    • Pashupatinath templet ses tidligt om morgenen den 27. februar. Templet er et af de vigtigste templer for guden Shiva. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Scanpix)
    • En hinduist renser sine tænder med en gren nær Pashupatinath templet i Katmandu. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Scanpix)
    1 / 10

    Tusindvis af hinduister er valfartet til Pashupati templet i Katmandu i anledning af hinduhøjtiden Maha Shivaratri den 27. februar. Højtiden er til ære for guden Shiva, der for mange hinduer er den vigtigste guddom.

    Pashupatinath templet ligger i Nepals hovedstad Katmandu og er et af de vigtigste hinduistiske templer for guden Shiva.

    Vi har samlet en række billeder fra højtiden i Katmandu. Se dem ovenfor.

  2. Virusekspert i USA advarer efter stigende antal smittede: 'Vi er på vej i den gale retning'

    Det gik ellers så godt i USA.

    Men nu advarer landets fremmeste ekspert i infektionssygdomme, Anthony Fauci, om, at landet igen er på vej i den gale retning, efter antallet af smittede med coronavirus bliver ved med at stige i hele landet.

    - Hvis du kigger på kurven af nye smittetilfælde, er stigningen blandt dem, der ikke er vaccinerede. Og eftersom vi har 50 procent af landets befolkning, der ikke er færdigvaccinerede, er det et problem, siger Fauci i dag til tv-stationen CNN.

    Anthony Fauci (Foto: J. Scott Applewhite © Ritzau Scanpix)

    Ifølge den amerikanske sundhedsstyrelse, CDC, er 162 millioner amerikanere færdigvaccinerede, men i den forgangne uge har eksempelvis flere amter i Californien registreret det højeste antal smittetilfælde i over næsten et halvt år.

    Derfor genovervejer regeringen i USA i øjeblikket også retningslinjerne for blandt andet at bære mundbind, siger Fauci. Noget, der ellers har været helt uaktuelt siden foråret.

    Så sent som i går tweetede præsident Joe Biden også en opfordring ud til folk om at blive vaccineret, hvor han blandt andet skrev, at 'Delta-varianten ikke er noget, man skal joke med':

  3. Se billederne: Dele af London oversvømmet efter voldsomt regnvejr

    Busser, biler og cyklister kører gennem vandmasser i dele af den britiske hovedstad, London, efter et voldsomt tordenvejr har ramt byen og skabt oversvømmelser mange steder.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP.

    Ifølge AFP har det britiske meteorologiske institut, The Met Office, advaret om, at der nogen steder kan falde op til 100 millimeter regn, som svarer til næsten det dobbelte af, hvad der gennemsnitteligt falder af regn i juli måned.

    Met Office har udsendt et varsel om uvejr hen over London og omegn frem til klokken 20 dansk tid.

    • Biler kører gennem dybt vand på en oversvømmet vej i The Nine Elms-distriktet i London (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    • Mange bilister kører igennem vandmasserne. Det kraftige regnvejr bør ifølge det britiske meteorologiske institut aftage l løbet af natten. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    • En cyklist kæmper sig gennem vandmasserne. (Foto: Justin Tallis © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  4. Ti personer er døde i kroatisk busulykke på vej hjem fra ferie

    Mindst ti personer er døde og 45 er kommet til skade i en busulykke i Kroatien.

    Det oplyser det lokale politi ifølge nyhedsbureauet AFP.

    Bussen var på vej fra Frankfurt til hovedstaden i Kosovo, Pristina.

    Kosovos ambassadør i Kroatien, Gezim Kasapolli, oplyser, at passagererne var statsborgere fra Kosovo, der var på vej hjem fra ferie.

    Årsagen til ulykken er ikke fastslået, men den ene af to chauffører er anholdt under mistanke for at have forårsaget ulykken.

    Chaufføren siger ifølge anklager Slavko Pranjic, at han kortvarigt faldt i søvn.

    Der var angiveligt 69 personer om bord inklusiv de to chauffører, den anden chauffør omkom i ulykken.

    En bus er søndag forulykket på motorvejen i det østlige Kroatien. Om bord var kosovoere på hjem fra ferie. (Foto: Ivica Galovic/PIXSELL © Pixsell/PA Images)
  5. To point efter to hjemmekampe: FC København får uafgjort mod oprykkerne Silkeborg

    I sidste weekend blev det til 2-2 mod AaB i Parken, og søndag spillede FC København så uafgjort med oprykkerne Silkeborg i 3F Superligaen.

    To point efter to hjemmekampe er status efter FCK's to første kampe i Superliga-sæsonen.

    Chancerne var ligeligt fordelt mellem de to mandskaber, og Silkeborg lignede et hold, som sagtens kan begå sig i landets bedste række.

    I kampens afslutning pressede hjemmeholdet på for en scoring, men brændte store chancer. I samme periode kunne FCK heller ikke holde Silkeborg fra store chancer.

    Men det blev ikke til mere end det, og kampen endte 0-0.

    Zeca og FC København måtte nøjes med et enkelt point mod SIlkeborg. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
  6. 11 kurbyer i Europa er røget på Unescos verdensarvsliste

    Baden-Baden, Bath og Spa.

    Det leder tankerne hen på mineralholdigt vand, mild luft, romerske søjlegange og tidløst velvære.

    I alt er 11 kurbyer i Europa nu blevet tildelt den prestigefulde status som verdensarv af FN-organisationen Unesco på grund af den rolle, de spillede for mere end 100 år siden.

    - Kurindustrien udviklede sig i løbet af 1800-tallet. Mange af de anlæg, man kan se rundt om i Europa i dag, er opført i anden halvdel af århundredet og inspireret af de antikke romerske badeanlæg, siger forfatter og historiker Thomas Harder.

  7. Danskere flyver hjem fra ferie vel vidende om, at de er smittede med corona

    Hvis man bliver smittet på ferien i udlandet skal man isolere sig og følge lokale myndigheders anbefalinger.

    Men der er flere eksempler på, at danskere er kommet hjem med corona i bagagen, og har sat sig ind i flyet - vel vidende at de er blevet smittet på ferien.

    Det fortæller Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice.

    - Der er nogen, der af forskellige årsager, er kede af, at de skal blive på deres destination fremfor at komme hjem. Nogle af dem har sagt: 'Vi er altså ligeglade med, hvad I siger, nu tager vi hjem.

    Udenrigsministeriets Borgerservice kan ikke oplyse, hvor mange danskere det drejer sig om, men tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at næsten hver femte smittede i Danmark regner med, at de er blevet smittet, mens de var i udlandet.

  8. Ekstremt sjældent syn: Chimpanser og gorillaer går i krig med hinanden

    - Vi er nødt til at lave flere observationer, før vi kan blive klogere på, hvorfor de to arter ryger i totterne på hinanden, siger ekspert. På billedet ses en gorilla. (Foto: Greg Gollin © Unsplash.com)

    Gorillaer og chimpanser lever som regel i fred med hinanden i naturen.

    Men det kan dog ske, at de kommer op at slås. Det er bare ekstremt sjældent, at vi mennesker observerer det.

    I en ny undersøgelse fremlægger forskere to forskellige hændelser fra Loango National Park i Gabon i Centralafrika med chimpanser og gorillaer, der ryger i totterne på hinanden. Begge gange døde en gorillaunge.

    - Det er formentlig noget, der foregår en gang imellem, og det er altså ikke atypisk adfærd. Men fordi, det er så svært at følge aberne og overvåge dem, er det sjældent, at det bliver observeret, siger zoolog ved Zoologisk Have København Mikkel Stelvig.

    Næste skridt for forskerne er at lave flere observationer.

    - Nu har man set det, at det sker. Så nu vil man gerne finde ud af, hvorfor det sker. Og det ved vi ikke endnu, før vi får flere observationer, fortsætter Mikkel Stelvig.

    I den ene hændelse var der 18 chimpanser og fem gorillaer (en alfahan, tre voksne hunggorillaer og en unge). Hændelsen varede 52 minutter.

    I den anden hændelse var der 27 chimpanser, hvor nogle af dem også var involveret i den første hændelse. Der var syv gorillaer, der blandt andet talte en alfahan og to unger. Denne gang varede det hele 79 minutter.

    - Når der er mange chimpanser og få gorillaer, kan chimpanserne nemmere overmande dem, og det spiller i høj grad ind på, hvorfor chimpanserne vælger at angribe dem, siger Mikkel Stelvig.

    Mens gorillaerne ofte er mere passive, er det ikke unormalt, at chimpanser kan finde på at angribe andre abearter. Derfor er det med al sandsynlighed dem, som har startet slåskampene.

    - I gamle dage troede vi også, at chimpanserne var fredelige frugtspisende aber ligesom gorillaerne. Men nu ved vi, at de også kan spise andre dyr, siger Mikkel Stelvig.

    - Man har tidligere set chimpanser jage små aber af forskellige abearter. Chimpanserne tager simpelthen, hvad de kan få, fortsætter han.

    Chimpanser spiser frugt, insekter planter, men kan også finde på at spise små pattedyr som for eksempel abeunger. (Foto: Julie Ricard © Unsplash.com)

    Om chimpanserne har angrebet gorillaerne for at få noget føde, ved forskerne ikke.

    - Det er første gang, vi ser det, og vi ved stadig ikke, hvordan det er opstået. Er det, fordi chimpanserne så en mulighed for noget ekstra protein? Eller handler det om noget ressource-overlap. Det sidste vil kræve mange flere observationer, før vi kan få et svar på det, siger Mikkel Stelvig.

    Han forklarer, at chimpanser lærer hurtigt af deres succeser.

    - Det kan være, at det er startet med et par tilfældigheder, og så har det været succesfuldt (de har fået fat i gorillaungen, red.). For chimpanser er gode til at tilpasse sig de forhold, der er. De lærer af det, der fungerer, siger Mikkel Stelvig.

  9. Byliv og havnefronter kan puste til drukneulykkerne: 'Det er en farlig cocktail'

    På Nyhavn ligger caféer og restauranter langs havnekanten. (Foto: Sofie Mathiassen © Ritzau Scanpix)

    Du sidder og kigger ud mod vandet. To mænd er på vej ud i deres jolle for at fange fisk, mens et par børn i smækbukser og lukkede sandaler cirkulerer rundt i leg langs kanten af kajen.

    Længere fremme kommer en mand ud fra havnecafeen, hvor han har set sport og drukket øl med et par venner og nu har i sinde at slentre hjem langs vandet.

    De tre situationer er tænkte, men til gengæld eksempler på, hvordan drukneulykker opstår i Danmark.

    Hvert år mister mellem 80 og 100 mennesker livet i drukneulykker i Danmark.

    I 2020 er der indtil videre indrapporteret 72 drukneulykker med døden til følge, oplyser Rådet for Større Badesikkerhed, som dog forventer, at tallet bliver højere, når de officielle tal bliver registreret i Dødsårsagsregistret.

    Mens man måske skulle tro, at størstedelen af tilfældene sker, når folk er ude at bade, så er det dog frit fald i vand, der er den største dødsårsag.

    40 personer døde på denne måde, heraf 31 efter at være faldet fra en havnekant, bro, bred eller bygning.

    Hvis vi laver hegn alle steder, hvor der er en farlig cocktail, så får vi nogle kedelige byer.
    Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium

    - Som vi ser det, bliver byerne mere og mere vandnære, og de gamle industriområder bliver lavet om til boligområder med cafeer og restauranter. Det giver mere trafik i vandområderne, også ved aftentid. Og kombinationen af by tæt på vand er en farlig cocktail, siger Erik Bech, der er formand for Rådet for Større Badesikkerhed.

    Derfor foreslår han, at man tænker det ind i byplanlægningen ved eksempelvis at sætte rækværk op eller lignende.

    Ellen Højgaard Jensen, der er direktør for Dansk Byplanlaboratorium - en selvejende institution, som sætter byplanlægning til debat - er enig i, at byerne inden for de seneste 20 til 25 år har vendt sig mere mod vandet, så havneområder smelter sammen med boliger og restaurationsliv.

    Men selv om hun også mener, at vand og byliv udgør en farlig cocktail, er hegn eller anden afskærmning i byen ifølge hende ikke vejen frem for at forhindre ulykkerne.

    - Hvis vi laver hegn alle steder, hvor der er en farlig cocktail, så får vi nogle kedelige byer. Det gælder også på vejene. I stedet skal vi lære vores børn og unge at færdes langs havnekanten, siger Ellen Højgaard Jensen.

    Sikkerheden er tilgengæld noget, man tænker over i forbindelse med planlægningen af landets byer. Men ifølge Ellen Højgaard Jensen skal man istedet for indhegning fokusere på at markere vandet, så kanten lyser op om aftenen.

    - Belysning og markering er alfa og omega at tænke på, siger hun og tilføjer også, at det er en god ide at installere stiger med lys i, så man kan komme op, hvis man falder i vandet.

    Folk langs havnefronten på madmarkedet Reffen på Refshaleøen. (Foto: Torben Huss © Torben Huss)

    Sven Trautner har været helikopterlæge i 33 år og sidder desuden i bestyrelsen for Rådet for Større Badesikkerhed.

    Han har rykket ud til mange drukneulykker og fortæller, at det netop er havnene, man vil kigge nærmere på i de kommende år.

    - Vi ved, at folk falder i. Det kan være børn, der leger for tæt på kanten, og hvis de pludselig falder i og rammer en båd eller kommer ind under nogle både, så er det utrolig svært at få dem op i god tid, siger Sven Trautner.

    Noget af det værste er, når han kommer ud til ulykker, hvor forholdsvis små ting kunne have forhindret det.

    - Man bliver trist, hvis det er liv, der kunne have været reddet, hvis folk havde haft redningsvest på eller lært at svømme, fortsætter han.

    Det gennemgående billede år efter år er, at mænd fylder i druknestatistikkerne.

    I 2020 skete 83 procent af de fatale drukneulykker - altså dem med døden til følge - blandt mænd, ifølge Rådet for Større Badesikkerhed.

    - Tager man dem, der sejler eller fisker, så er hovedparten mænd, og det betyder også, at når nogle falder i vandet og drukner, så er sandsynligheden for, at det er mænd langt, langt større, siger formand Erik Bech.

    Mens børn fylder en stor del i druknestatistikkerne i andre lande, er det ikke tilfældet herhjemme.

    - Det er ret atypisk. En af forklaringerne er, at der i andre lande - eksempelvis i USA - er mange swimmingpools, hvor børn drukner, siger han.

    Cirka en tredjedel af drukneulykkerne i Danmark skyldes også den kedelige årsag, at nogle vælger at tage deres eget liv, fortæller Erik Bech.

  10. Se de 11 kurbyer på Unesco-listen: 'Det var en blanding af mondæn ferie og sundhedspleje'

    • Bad Kissingen i den tyske delstat Bayern er en af de 11 kurbyer, som nu er på listen over verdensarv. (Foto: Karl-Josef Hildenbrand)
    • Bad Kissingen i den tyske delstat Bayern er en af de 11 kurbyer, som nu er på listen over verdensarv. Byens mineralske kilder har været kendt i mange århundreder. (Foto: imago stock&people © imago stock&people)
    • Bad Ems er den tredje tyske kurby på listen. Byen ligger ved floden Lahn i delstaten Rheinland-Pfalz. (Foto: Thomas Frey)
    • Baden-Baden i delstaten Baden-Württemberg. Byens grundlæggelse tilskrives den romerske kejser Hadrian. (Foto: Ronald Wittek © Ritzau Scanpix)
    • Karlsbad - eller Karlovy Vary - som byen hedder på tjekkisk. Byen i det vestlige Bøhmen er et af de mest kendte kursteder i verden. (Foto: MARTIN DIVISEK)
    • Frantiskovy Lazne er en tjekkisk kurby i Karlovy Vary-regionen. Byen blev kendt under navnet Franzensbad. (Foto: Slavomir Kubes)
    • Marianske Lazne - Marienbad - udgør sammen med de to førnævnte tjekkiske kurbyer Vestbøhmens 'spa-trekant'. (Foto: Slavomir Kubes)
    • Spa i Belgien her kendt for sit mineralholdige kildevand. Byens navn er blevet synonymt med helsebringende kilder og bade. (Foto: CHINE NOUVELLE/SIPA © Xinhua News Agency.All Rights Re)
    • Operahuset i kur- og feriebyen Vichy i det centrale Frankrig. (Foto: THIERRY ZOCCOLAN)
    • Bath er opkaldt efter de romerske bade, som gør byen til en af de største turistattraktioner i England. (Foto: Marketa Hofmanova)
    • Montecatini Terme i Toscana er en af Italiens mange kurbyer. (Foto: Wikimedia commons)
    • Baden bei Wien er en kurby syd for den østrigske hovedstad. Den har fået navn efter de 13 varme kilder i området.
    1 / 12

    Baden-Baden, Bath og Spa. Det leder tankerne hen på mineralholdigt vand, mild luft, romerske søjlegange og tidløs velvære.

    I alt er 11 kurbyer i Europa nu blevet tildelt den prestigefulde status som verdensarv af FN-organisationen Unesco på grund af den rolle, de spillede for mere end 100 år siden.

    - Kurindustrien udviklede sig i løbet af 1800-tallet. Mange af de anlæg, man kan se rundt om i Europa i dag, er opført i anden halvdel af århundredet og inspireret af de antikke romerske badeanlæg.

    - Kurophold var på mode blandt tidens aristokrati og borgerskab. Det var en blanding af mondæn ferie og sundhedspleje, fortæller forfatter og historiker Thomas Harder.

    I videoen herunder kan du se en række af kurbyerne på Unescos liste.

    Thomas Harder har blandt andet skrevet en række bøger om Italien, hvor kurbade stadig har en fremtrædende plads i både feriekulturen og sundhedskulturen.

    - Man kan blive henvist til behandling på kuranstalter af det offentlige sundhedssystem. De ligger gerne i traditionelle kurbyer, hvor sundhed stadig er hovederhvervet.

    - De spænder over et mægtigt register fra helsebringende vand over mudderbade og varmebehandling, massage, kostrådgivning og diæt til sanatorier for rekonvalescenter og højt specialiserede genoptræningsklinikker.

    Udover bygninger med plads til forskellige typer bade dukkede der med tiden også alt fra casinoer til hoteller op i tilknytning til de gigantiske kuranstalter.

    Se billederne fra de 11 kurbyer herunder.

  11. Christopher og Minds of 99 elsker Lasses videoer: 'Jeg kunne godt lade, som om jeg ikke er starstruck, men det er fucking fedt!'

    Som barn lavede han hesteshows på campingpladsen – hvor han selv var hesten.

    Og som ung var han en del af et Balkan-rockband.

    Det var ikke ligefrem hugget i sten, at komikeren Lasse Dein som voksen skulle være én, danske rockstjerner sendte hjertebesatte emojis og søde beskeder i indbakken.

    For i musikbranchen skal man gerne være sej. Og der bliver brugt mange penge på musikvideoer og pladecovers, der kan cementere artister som nogle brandsmarte typer.

    Men spørger du Lasse Dein, som du måske kender fra P3's satirevideoer, har de selvhøjtidelige musikere godt af at blive prikket lidt til.

    Måske kender du ham som en del af Dannebros, Kompis eller som manden bag aliasser som Ærlige Erling eller Hecktor. Alt sammen parodier på typer, man finder på den danske musikscene.

    - Det er jo en hyldest til dem, vi alle sammen elsker og ser op til, og jeg tænkte, at det var tid til, vi grinte lidt af dem, i stedet for at det altid kun er politikere.

    - Musikbranchen har jo vildt meget at skulle have sagt i forhold til vores popkultur, og hvorfor vi gør, som vi gør. Alle vil jo være helt vildt cool og seje.

    Heldigvis kan de etablerede navne også godt se det sjove i at blive parodieret, fortæller Lasse Dein:

    - Da vi lavede en Minds of 99-parodi, kommenterede Nils Brandt (forsanger i Minds of 99) den på Instagram, hvor han skrev "Endelig er der nogen, der tager pis på det her".

    Og nu er det altså ikke unormalt, at navne som Christopher eller Jada ligger på lur i kommentarfeltet på de videoer, Lasse Dein laver som en del af P3's satireredaktion.

    - Jeg kunne godt lade, som om jeg ikke er starstruck, men det er fucking fedt!

    Mød Lasse Dein og hør hans historie i videoen øverst i artiklen.

  12. Tyskland skærper indrejserestriktioner for alle danskere

    Går turen til Berlin skal du nu huske at registrere dig og have coronapasset klar, hvis du skal afsted. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE)

    Fra i dag er indrejsekravene til Tyskland skærpet for rejsende fra Danmark.

    Der gælder dog undtagelser, hvis man eksempelvis kører gennem Tyskland eller skal en tur over grænsen for at handle.

    Grønland er heller ikke omfattet af de nye indrejsekrav, fremgår det af Udenrigsministeriets og det tyske Robert Koch Instituts hjemmeside.

    Danskere, der rejser ind i Tyskland, skal nu kunne vise en negativ test, bevis på vaccination eller bevis på tidligere smitte, og det danske coronapas kan bruges som dokumentation.

    Samtidig skal man registrere sin indrejse for at komme ind i landet. Det gøres digitalt her.

    Ankommer man med fly skal registreringen være foretaget, inden man lander, mens rejsende med fly bil og færge akn vente op til 48 timer med at registrere en negativ test mod at man går i selvisolation, indtil registreringen har fundet sted.

    Danskere, der er i transit i Tyskland til vands eller lands eller opholder sig i Tyskland mindre end 24 timer, er dog undtaget test- og registreringspligten.

    Robert Koch Instituttet (RKI), der svarer til Statens Serum Institut, regner Danmark som et risikoområde på grund af den seneste tids stigning i antallet af smittetilfælde og kategoriserer nu landet som som et såkaldt "basic risk area", sammen med dele af Frankrig, Irland, Malta og Monaco.

    Holland og Spanien vil fra på tirsdag blive betragtet som et højrisikoområde ifølge Insitiuttets klassificering, ligesom Georgien allerede er det.

    Tyskere, der har opholdt sig i Danmark de seneste 10 dage inden hjemrejse, skal også registrere sig digitalt ved hjemkomsten, fremgår det af instituttets hjemmeside.

    Allerede fra sidste uge gjaldt de nuværende regler for rejsende for Region Hovedstaden og Færøerne, men gælder nu rejsende for hele landet.

    DR Nyheder/ritzau/

  13. USA's basketherrer taber for første gang ved OL siden 2004

    Noget af det bedste ved OL er overraskelserne. Og det er netop sket.

    NBA-stjernerne på USA's såkaldte "Dream Team" i basketball har tabt til Frankrig i deres første kamp i turneringen. Deres første OL-nederlag i 25 kampe - eller siden 2004.

    Kampen forløb ellers nogenlunde planmæssigt for Kevin Durant og de andre superstjerner fra USA, og de var endda foran med få minutter tilbage med 74-67.

    Men derfra gik de fuldstændig i stå, mens franskmændene blev uhyre effektive, og kampen sluttede 83-76 til Frankrig.

  14. To uafgjorte opgør i Farum og Randers sparker Superliga-søndagen i gang

    Søndagens to tidlige 3F Superliga-opgør endte begge uafgjort med kun to mål på tværs af de to kampe.

    Randers havde besøg af OB i en kamp, som var ganske livlig og startede med to scoringer i første halvleg. Efter et kvarter var det OB's anfører Jens Jakob Thomasen, der bragte fynboerne i front.

    Efter en god halv time udlignede Randers' Alhaji Kamara til kampens slutresultat 1-1.

    I den anden kamp havde AGF taget turen til Farum, hvor FC Nordsjælland skulle forsøge at revanchere 2-1-nederlaget til oprykkerne fra Viborg i første runde. Men det lykkedes kun nordsjællænderne at hente et enkelt point, da kampen endte 0-0.

  15. Uheldig dansk cykelstjerne har ingen brud efter styrt

    Emma Norsgaard var søndag i asfalten, da kvindernes landevejsløb ved de olympiske lege i Tokyo blev kørt.

    Efterfølgende blev hun fragtet til hospitalet for at blive undersøgt yderligere efter styrtet. Der er dog ingen brud, fortæller Morten Bennekou, elitechef i Danmarks Cykle Union til Ritzau.

    - Skanningen viste heldigvis ingen brud eller blødninger. Cykeldelegationen og hun skal holde øje med symptomer på hjernerystelse, men det er helt klart planen, at hun kører enkeltstarten om tre dage, siger Morten Bennekou.

    Emma Norsgaard stiller op for Danmark i enkeltstarten, der køres onsdag.

  16. Se video: Belgien står overfor stort oprydningsarbejde efter oversvømmelser

    Belgien står overfor massivt oprydningsarbejde efter voldsomme oversvømmelser i landet.

    Efter kraftig regn lørdag er især et større område i den belgiske by Dinant ved floden Mass i Vallonien ramt af oversvømmelser. Regnvejret lørdag kommer efter, at landet også i sidste uge var plaget af voldsomme oversvømmelser forårsaget af regn.

    Ifølge nyhedsbureauet AP kostede det 36 mennesker livet.

    Ingen er savnet efter lørdagens voldsomme regnskyl, siger Dinants viceborgmester til nyhedsbureauet, men vandet fosser gennem gaderne.

    - Jeg har boet her hele mit liv, men jeg har aldrig set noget lignende, siger viceborgmester Robert Closset til AP.

  17. Tyske gymnaster sender et signal efter norsk 'bikini-problematik'

    (Foto: Mike Blake © Ritzau Scanpix)

    I sidste uge kom der en stor debat, da det kvindelige norske strandhåndboldlandshold under EM blev tvunget til at spille i bikinitrusser af det internationale håndboldforbund, selvom de havde tøjsæt, der dækkede mere for kroppen.

    Debatten er nået helt til Tyskland og OL i Tokyo. De kvindelige tyske gymnaster har nemlig fået specialdesignet deres beklædning til OL, så den dækker mere af kroppen end normalt.

    I den normale beklædning har de bare ben, men det er ikke tilfældet med den nye dragt.

    - Vi håber, at gymnaster, der føler sig utilpasse i det sædvanlige tøj, vil føle sig opmuntrede til at følge vores eksempel, siger tyske Sarah Voss.

  18. Både holdet og alle tre ryttere går videre til finalerne i dressur

    Det var en glad Cathrine Dufour, der red ud af banen i går. Det var også en super flot præstation - så flot, at den danske landstræner Nathalie Zu Sayn Wittgenstein var i tårer, da Dufour hilste af. (Foto: CAROLYN KASTER © Associated Press)

    De danske dressurryttere er kommet forrygende fra start ved OL.

    Alle tre ryttere på holdet har kvalificeret sig til den individuelle finale onsdag, og samtidig er det samlede hold gået videre til holdfinalen tirsdag.

    Det står klart nu, hvor to dage med de indledende dressurkonkurrencer så småt er ved at være afsluttet.

    Med to imponerende resultater var de to ryttere Cathrine Dufour og Carina Cassøe Krüth komfortabelt videre til den individuelle finale, mens det var mere spændende, om Nanna Merralds resultat på 73,168 procent var tilstrækkeligt til en billet videre.

    Men nu er det blevet afgjort, at også hun skal ride kür på onsdag. Ved kür-afgørelsen skal rytterne ride et program, de selv har sat sammen akkompagneret af selvvalgt musik.

    Med to ryttere tilbage er det danske hold placeret som nummer to i den foreløbige holdstilling, så selvom intet er afgjort lover det godt frem mod finalen.

  19. 644 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    Siden i går er 644 registreret smittet med coronavirus i Danmark.

    Ingen coronasmittede er afgået ved døden.

    Antallt af indlagte stiger med tre, og der er nu 59 indlagte på de danske hospitaler.

    Ti af dem ligger på en intensivafdeling, og seks patienter har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

    Der er i alt foretaget 64.947 PCR-prøver det seneste døgn, hvilket vil sige, at positivprocenten 0,99.

  20. Dansk badmintonstjerne debuterer ved OL med suveræn sejr

    Anders Antonsen er i gang ved OL.

    Og den danske badmintonstjerne gav sig selv en glimrende indledning på sine første olympiske lege.

    I to sæt slog han vietnamesiske Tien Minh Nguyen. 21-13, 21-13.

    Anders Antonsen så generelt meget skarp ud, og var gennem hele kampen i fuld kontrol mod sin vietnamesiske modstander.

    Mod slutningen af andet sæt, hvor Antonsen havde en komfortabel føring, begyndte han også at lege lidt og lave lidt frækkere slag.

    - Det gik lige, som jeg havde håbet på. Første kamp til et OL er specielt i sig selv, så der var lidt ekstra nerver på inden kampen i dag, men jeg er rigtig glad for måden, jeg håndterede det hele på i dag, siger Anders Antonsen.

  21. Kraftigt lys og buldren: Meteor set i Norge i nat

    I store dele af Norge kunne man søndag omkring klokken 01 se en lysende kugle på nattehimlen.

    Det skriver norske medier - blandt andet NRK.

    Morten Bilet, der er med i Norsk Meteornetværk, så selv meteoren og er overbevist om, at der er tale om en stor en af slagsen.

    - Det er unikt at kunne opleve meteorer som denne. Når der er buldren og to kraftige lysglimt, taler vi om store sten, der lander på jorden et eller andet sted, siger han til NRK.

    Hvor meteoren præcist landede er stadig uvist, men alt tyder på, at det er mellem Modum og Lier i det sydøstlige Norge, skriver VG.

    Se en video af meteoren fra i nat her:

  22. Dansk cykelstjerne skal undersøges på hospitalet efter styrt

    Emma Norsgaard var en tur i asfalten, da der tidligere søndag blev kørt landevejsløb.

    Og nu viser det sig, at hun muligvis har en hjernerystelse. Det fortæller landstræner Tayeb Braikia til DR.

    Norsgaard er blevet kørt på hospitalet, hvor hun skal undersøges yderligere, så det kan fastslås, om hun er klar til at køre enkeltstart på onsdag.

    Den 21-årige dansker deltog efter landevejsløbets afslutning i presseseancen, men blev ramt af et ildebefindende og måtte sætte sig for at komme til sig selv.

  23. Tyskland skærper indrejserestriktioner for danskere

    Hvis du har planer om en tur til Tyskland i nærmeste fremtid, skal du have en negativ coronatest med, eller et bevis på, at du er fuldt vaccineret eller tidligere smittet.

    Samtidig skal rejser ind i Tyskland registreres digitalt på hjemmesiden www.einreiseanmeldung.de før indrejse. Hvis rejsen ind i Tyskland foregår til lands eller vands, kan den digitale registrering vente 48 timer, hvis man går i selvisolation.

    Der gælder dog undtagelser for danskere, der eksempelvis bare kører gennem Tyskland eller skal en tur over grænsen for at handle. Hvis man er i transit, gælder test- og registreringspligten ikke, ligesom man er undtaget, hvis ens ophold i Tyskland er under 24 timer.

    Ændringerne i restriktionerne sker på grund af den seneste tids smittestigning i Danmark.

  24. Halvdelen af danskerne er nu færdigvaccinerede

    Ind, ned at sidde, stik, vent 15 minutter, tak for i dag.

    Turen ind og ud af de danske vaccinationssteder kender de fleste efterhånden.

    Således er intet mindre end halvdelen af den danske befolkning nu færdigvaccineret.

    - Vi runder i dag endnu en vaccinemilepæl, nemlig færdigvaccination af 50 procent af de danske borgere. Helt præcist er 2.939.901 nu færdige med covid-vaccination, skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

    For gruppen på 16 år eller derover er 60,78 procent færdigvaccinerede, oplyser ministeriet.

    De 12-15-årige er først blevet inviteret til vaccination den 14. juli.

  25. Lige før afrejse: Spansk verdensetter i golf testes positiv og misser OL

    Med den positive coronatest kommer Jon Rahm ikke til at svinge golfkøllen i Tokyo, som han gør her til British Open Golf Championship for blot ni dage siden. (Foto: Andy Buchanan © Ritzau Scanpix)

    Golfspilleren Jon Rahm blev testet positiv i den sidste coronatest inden afrejse til OL og må blive hjemme.

    Verdensetteren i golf, spanieren Jon Rahm, er testet positiv for coronavirus og misser OL i Tokyo.

    Det meddeler Det Internationale Golfforbund (IGF) søndag på Twitter.

    Han vandt i juni US Open og strøg med sejren til tops på verdensranglisten, skriver Ritzau.

  26. Uttrup Ludwig kalder løbet 'noget lort': Dårlig fremstilling af kvindecykling

    Landevejsløbet for kvinderne blev ikke den oplevelse, som Cecilie Uttrup Ludwig havde håbet på. Og der tænker hun ikke så meget på sin egen præstation, der gav en 10. plads.

    Hun har arbejdet meget for mere ligestilling i cykling, så kvinderne kan få mere opmærksomhed, og derfor er hun utrolig skuffet over konkurrenternes passive håndtering.

    - Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det noget lort. Det var en ret dårlig fremstilling af kvindecykling. Jeg aner ikke, hvad de store hold laver. Det var helt tosset. Jeg sidder bare der alene og tænker, hvad fanden de store hold har gang i, siger hun til DR efter løbet.

    - Jeg bliver ked af det, fordi det bare er noget pis. Generelt er kvindecykling virkelig godt. Og så har vi et OL, der kommer så langt ud til alle verdensdele, hvor vi virkelig kan vise, hvor fedt det er. Og så laver vi sådan noget rod. Der må jeg tage mig til hovedet.

    Anna Kiesenhofer tog en sensationel guldmedalje, og det viste sig efterfølgende, at de hollandske forhåndsfavoritter ikke vidste, at hun lå foran.

  27. Danske fotografer mistede næsten livet i jagten på sjældne dyr: Se 14 af deres bedste billeder

  28. Erhvervsliv vil have lov til at afvise dine kontanter efter færre kontantbetalinger under nedlukning

    Endnu færre danskere har under corona grebet ned i tasken efter kongens mønt, når de har skulle betale i supermarkederne. Det får nu Dansk Erhverv og detailbranchen til at forslå at gøre det lovligt helt at afvise kontanter i butikkerne. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix Denmark)

    I 7-Eleven kiosken på Store Kongensgade i det indre København står Nikolaj Bach Møller Jensen bag kassen og sender cirka 80 procent af alle køb til betalingen på kortautomaten.

    Og under coronakrisen er der kun blevet langet flere hotdogs, sodavand og håndsprit over disken, som blev købt med elektroniske betalingsmidler.

    - Folk er mere påpasselige med at betale og modtage kontanter for at passe på sig selv og hinanden. Der har været meget færre kontanter, siden coronakrisen startede, forklarer Nikolaj Bach Møller Jensen bag plexiglasset.

    Det er jo fuldstændig oldnordisk at have en lov, der siger, man skal tage imod kontanter i butikker.
    Brian Mikkelsen, Direktør, Dansk Erhverv

    Over hele landet er brugen af kontanter i supermarkederne også faldet betydeligt under forårsnedlukningen, viser en opgørelse fra Nationalbanken, som Dansk Erhverv henviser til.

    Servicemedarbejder i 7-eleven på Store Kongensgade Nikolaj Bach Møller Jensen oplever flere kunder betaler med kort også efter coronanedlukningen.

    I rapporten fra Nationalbanken indgår oplysninger fra Coop Danmark og Salling Group, der viser, at andelen af kontantbetalinger i supermarkederne faldt under den første nedlukning fra omkring 28 procent af betalingerne i begyndelsen af 2020 til godt 17 procent af betalingerne i midten af april, hvor brugen af kontanter var på sit laveste.

    Brugen af kontanter steg dog en smule igen gennem foråret og sommer 2020, så den i august lå på 22 procent, lyder det i Nationalbankens-rapport fra september sidste år.

    Samtidig svarer 30 procent af de adspurgte danskere i samme undersøgelse, at de bruger kortbetaling oftere end før corona-pandemien.

    Med erfaringerne om, at danskerne hurtigt kan ændre betalingsvaner, ser Dansk Erhverv og flere politiske partier nu en gylden mulighed for igen at puste liv i debatten om, at det ved en lovændring skal blive frivilligt for erhvervsdrivende at tage imod kontanter.

    I dag er det nemlig ulovligt for butikkerne at afvise dine krøllede pengesedler eller gyldne mønter, når du skal betale ved kasse 1.

    Men pengesedlerne koster milliarder at håndtere for erhvervslivet, øger risikoen for røveri og driver sort arbejde, lyder det fra Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, som i mange år har slået et slag for lovændringen:

    - Det er jo fuldstændig oldnordisk at have en lov, der siger, man skal tage imod kontanter i butikker. Hvis de vælger at modtage kontanter, så er dem frit for, men det skal være muligt at sige nej.

    - De sidste 15-16 måneder har jo vist, at man kan leve uden kontanter. Så én af de få gode ting ved corona er, at vi forhåbentligt kommer over til det kontantløse samfund hurtigere.

    Det håber Nikolaj Bach Møller Jensens øverste chef, Jesper Østergaard, der er administrerende direktør i 7-eleven Danmark, også.

    Selvom cirka 19 procent af alle betalinger i landets 7-eleven kiosker stadig sker med mønter og papir, så mener Jesper Østergaard, at 'vi bare skal i gang'.

    Jesper Østergaard er administrerende direktør i 7-eleven Danmark.

    - Brugen af kort er i stor vækst, og der er rigtig mange danskere, der allerede har droppet det. Så for resten er det nok en vane sag, siger han og forklarer yderligere:

    - Tanken er ikke, at vi fra dag ét vil gå ud og forbyde kontanter. Tanken er, at vi i udvalgte områder, typisk i storbyerne, ikke længere vil modtage kontanter på grund af sikkerheden.

    - I resten af kæden vil vi så stadig modtage kontanter, så længe kunden ønsker det.

    Netop sikkerheden er en vigtig grund til, at både personale og flere kunder i 7-eleven-butikken i den festlige ende af det indre København, ville byde det kontantløse samfund velkommen.

    Vi håber, at man fra lovgivernes side giver det frit, om butikkerne selv vil modtage kontanter eller ej.
    Jesper Østergaard, Adm. direktør, 7-eleven Danmark

    For selvom antallet af kontant-røverier er aftagende i 7-elevens butikker, så har der i år indtil videre været seks tilfælde, og det er seks for mange for de berørte medarbejdere, understreger Jesper Østergaard.

    - Det er jo ubehageligt at vide, hvis man over en hel dag har fået mange kontanter i kassen og står alene en søndag nat. Så jeg ville føle mig mere tryg, hvis kontanterne forsvandt, siger Nikolaj Bach Møller Jensen.

    Også online chef Gerdt Spaanheden, der er en smuttur i 7/11-butikken på Store Kongensgade, ser intet problem i, hvis han fremover kun kan svinge kortet.

    - Jeg betaler altid med kort, så det vil jeg have det helt fint med, siger han og peger på Nikolaj og hans kollega bag kassen:

    - Især for deres egen sikkerhed, så de ikke ligger inde med kontanter. Det ville være rigtigt godt.

    Det her skal udvikle sig stille og roligt hen mod, at forbrugerne stemmer med fødderne og får det forbrugsmønster, der passer til samfundet.
    Orla Hav, Erhvervsordfører, Socialdemokratiet

    Opfordringen fra både Dansk Erhverv og 7-elevens direktør Jesper Østergaard er nu, at politikerne skal se at få ændret loven.

    - Vi håber, at man fra lovgivernes side giver det frit, om butikkerne selv vil modtage kontanter eller ej, lyder det fra Jesper Østergaard.

    Det frie valg er der dog delte meninger om, er en god idé på Christianborg.

    Nogle borgerlige partier har i flere omgange bakket op om forslaget, mens de på den anden side af midten og i Dansk Folkeparti er mere skeptiske.

    Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby forstår godt argumenterne fra erhvervslivet, men for ham vægter hensynet til de ældre borgere højere.

    Hans Kristian Skibby (DF) vil være meget ked af, hvis man ikke længere kan købe med kongens mønt i danske supermarkeder, siger han til DR.

    - Vi bliver nødt til at tage hensyn til de især ældre borgere, der ikke er en del af dankortet og de her digitale løsninger, så vi er et par år for tidligt på den med at fjerne kontantreglen.

    Også i Ældre Sagen er vicedirektør Michael Teit Nielsen bekymret for, hvad de pengetomme kasseapparater vil betyde for nogle af de ældre medlemmer:

    - Det vil blive et væsentlig praktisk problem for de mennesker, der er fremmede overfor teknologi, har en demenssygdom eller lignende, at skulle bruge de digitale betalingsmetoder, siger han.

    - Det vil være dårligt for den sociale inklusion. Jeg synes, det er forkert, hvis vi efterlader en gruppe borgere på perronen og siger, det var synd for jer, at I ikke kom ombord på det digitale tog.

    Samme lunkne modtagelse får erhvervslivets bønner af Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, der også bekymrer sig for de ældre og hjemløse borgere.

    Socialdemokratiets erhvervsordfører, Orla Hav, er nervøs for at hjemløse og ældre bliver klemt, hvis de skal undvære kontanter.

    Han er dog enig så langt, at kontantbetaling skal være frivilligt, men det frie valg skal bestemmes af forbrugerens vaner og ikke af butikkerne.

    - Det her skal udvikle sig stille og roligt hen mod, at forbrugerne stemmer med fødderne og får det forbrugsmønster, der passer til samfundet, siger han:

    - Men vi skal langt længere frem, før vi kan lovgive på borgernes vegne på den måde.

    I den konservative lejr er erhvervsordfører Mona Juul anderledes positiv over ingen kontanter i kasseapparaterne.

    - Vi har set her under corona, hvor lidt kontanter egentlig fylder, og vi har set det igennem mange år. Man kan sige at corona har skubbet til den her udvikling, der er foregået længe, og derfor tror jeg det er rigtig godt, hvis vi får kigget på det her igen.

    Ifølge den konservative ordfører, så skal der først og fremmest kigges på, om der er flere butikker, der kan blive undtaget for lovgivningen. På sigt vil det også give mening at diskutere, hvordan kontanter eventuelt kan udfases.

    - Det skal ikke være sådan, at man slet ikke kan komme til at betale med kontanter, hvis man har behov for det. Der er f.eks. undtagelser på apoteker og andre steder. Det skal selfølgelig stadig være muligt, for vi er ikke ude på at gøre hele samfundet kontantløst, men vi er ude på at mindske nogle af de byrder, der er for butikkerne, siger hun.

  29. 'Vildt godt' ridt af dansk OL-debutant giver udsigt til dansk plads i dressurfinale

    (Foto: CHRISTIAN BRUNA © Ritzau Scanpix)

    OL-debutanten Carina Cassøe Krüth har netop afsluttet et flot dressurprogram ved OL i Tokyo på hesten Heiline's Danciera.

    - Vildt, vildt godt det her, lød det fra DR's ekspertkommentator Bjarne Nielsen undervejs.

    76,677 procent blev det honoreret med fra dommerne, og det placerer hende i toppen af dagens konkurrence, som er anden halvleg af de indledende dressurkonkurrencer.

    I går red de to andre ryttere på det danske hold.

    Cathrine Dufour og hesten Bohemian red et imponerende program til 81,065 procent, hvilket placerer danskeren på en foreløbig samlet andenplads her i den indledende runde. Danske Nanna Merrald scorede 73,168 procent for sit ridt i går.

    Og det bør være nok til at sende det danske dressurhold videre som et af de otte bedste hold til holdfinalen tirsdag, lød det fra DR's kommentatorboks.

    Se Carina Cassøe Krüths ridt i videoen herunder:

  30. Tyfon har ramt Kinas østkyst

    Tyfonen med navnet In-Fas har ramt Kinas østkyst syd for Shanghai.

    Millionbyen og de omkringliggende kystregioner har aflyst alle flyvninger allerede fra morgenstunden, indstillet al togtrafik og barrikaderet forretninger.

    Da Tyfonen tidligere ramte Taiwan var det med vindstyrke på 155 kilometer i timen og vindstød på op til 191 kilometer i timen, skriver nyhedsbureauet AP.

  31. Med et år til Tour de France-start i Danmark er forberedelserne allerede i gang i kommunerne

    Mens OL er i fuld gang, er man rundt omkring i de danske kommuner allerede i gang med forberedelserne til en anden stor sportsbegivenhed - nemlig Tour de France 2022.

    Her skal de tre første etaper køres i Danmark, og det kræver en del forarbejde. Det er der allerede blevet taget hul på i Odsherred Kommune i Nordvestsjælland, som rytterne skal forbi på anden etape.

    Buske, træer og græs langs ruten skal stå knivskarpt langs ruten, og derfor bliver de allerede nu efterset.

    Også i Slagelse Kommune arbejdes der på at blive klar til at byde cykelrytterne velkommen på vejene, fortæller Jan Lund fra vejmyndigheden i kommunen.

    - Der, hvor der er nogle smalle steder, har vi fokus på at få rettet asfalten og så lige få nogle bedre kanter på, så de (cykelrytterne, red.) ikke kan ryge ud i kanterne.

  32. Kun én procent af anmeldelserne til Patienterstatningen kommer fra det kommunale sundhedsvæsen

    Ligesom hvis man kommer til skade på et hospital, kan man få erstatning, hvis der sker fejl i det kommunale sundhedsvæsen.

    Men det er der ikke særlig mange, der søger om.

    Kun én procent af anmeldelserne til Patienterstatningen kommer efter skader i det kommunale sundhedsvæsen.

    De sundhedsansatte er ellers forpligtet til at informere om muligheden om at søge erstatning.

    Men når Patienterstatningen er ude at tale med de kommunalt ansatte, oplever de, at der mangler kendskab.

    - Det (det lave tal, red) er efter vores opfattelse primært et udtryk for, at de mennesker, som har ret til erstatning, ikke får den oplysning, de skal have, siger Martin Erichsen, vicedirektør i Patienterstatningen.

  33. Olympisk cykelsensation: Østrigsk kvinde snyder verdensstjernerne

    (Foto: CHRISTIAN HARTMANN © Ritzau Scanpix)

    Anna Kiesenhofer er næppe et navn selv de største cykelfanatikere kender, men den østrigske cykelrytter kan nu kalde sig olympisk mester efter en enestående præstation.

    Kiesenhofer angreb fra den første kilometer, og verdensstjernerne så hende ikke igen. De kunne ikke blive enige om et samarbejde for at køre hende ind igen.

    Hollandske Annemiek van Vleuten tog sølvmedaljen, mens italienske Elisa Longo Borghini tog bronze.

    Danske Cecilie Uttrup Ludwig var med i favoritgruppen og blev nummer 10.

  34. Hvert år dør mellem 80 og 100 mennesker i drukneulykker i Danmark: Mærkedag skal forebygge det

    For første gang nogensinde bliver der afholdt international Drukneforebyggelsesdag.

    Det er WHO, der står står bag dagen, som ikke overraskende ud fra navnet skal sætte fokus på at undgå drukneulykker.

    I Danmark bliver dagen markeret af blandt andre Rådet for Større Badesikkerhed på Hornbæk strand i Nordsjælland, fortæller Erik Bech, som er formand for organisationen.

    - Det er nogle gange lidt svært for os at få ørenlyd, så vi håber at den her dag kan være med til at skabe mere bevidsthed omkring vandsikkerhed i Danmark, siger han.

    Hvert år mister mellem 80 og 100 mennesker hvert år livet i drukneulykker.

  35. Vejret skaber store ændringer i danskernes program i roning

    Der kommer uvejr til Tokyo i de kommende dage, og det påvirker virkelig roernes program ved OL. Det betyder, at der tidligst vil være roning på programmet igen onsdag.

    Det oplyser både det internationale og det danske roforbund. Det får stor betydning for de danske roere:

    W2-: Fie Udby Erichsen og Lærke Berg Rasmussens semifinale er rykket fra tirsdag (27. juli) til onsdag (28. juli).

    M2-: Frederic Vystavel og Joachim Suttons semifinale er rykket fra tirsdag (27. juli) til onsdag (28. juli)

    M1x: Sverri Nielsens semifinale er blevet rykket fra onsdag (28. juli) til torsdag (29. juli).

  36. Flot dansk start i windsurfing: Lærke Buhl-Hansen er med helt fremme

    Efter to heats kan danske Lærke Buhl-Hansen have smilet på i windsurfing.

    Hun fik en 9. plads i den første sejlads, men her i anden sejlads surfede hun ind på en 4. plads, der bringer hende ind på en samlet 7. plads med en enkelt sejlads tilbage i dag.

    Det er polske Zofia Noceti Klepacka, som ligger i spidsen samlet efter en sejr i anden sejlads. Den tredje og sidste sejlads i dag kan ses på DR2.

    Windsurfing-konkurrencen foregår i en smuk kulisse. (Foto: Cj Gunther © Ritzau Scanpix)
  37. Unesco giver 11 kurbyer i Europa status som verdensarv

    Kurbyen Karlovy Vary i Tjekkiet er blot én af de 11 byer, som Unesco har udpeget. (Foto: MARTIN DIVISEK © Ritzau Scanpix)

    11 såkaldte kurbyer i syv europæiske lande er blevet tildelt den prestigefulde status som verdensarv af Unesco.

    Det sker ifølge FN-organisationens verdensarvsudvalg som en anerkendelse af den vigtige rolle, kurbyerne spillede i det europæiske samfund for mere end 100 år siden.

    Byerne er:

    Tyskland: Baden-Baden, Bad Ems og Bad Kissingen

    Tjekkiet: Karlovy Vary, Františkovy Lázně og Mariánské Lázně

    Belgien: Spa

    Frankrig: Vichy

    Storbritannien: Bath

    Italien: Montecatini Terme

    Østrig: Baden bei Wien

    Kursteder blomstrede og fra slutningen af det 18. århundrede og havde deres storhedstid til begyndelsen af det 20. århundrede.

    Der blev bygget imposante anlæg omkring kildevæld med mineralholdigt vand. Udover bygningerne med plads til forskellige typer bade dukkede der også alt fra casinoer til hoteller op i tilknytning til de gigantiske kuranstalter.

  38. Risiko for skybrud eller kraftig regn i en stor del af landet

    Det solrige sommervejr er på tilbagetog i dag og bliver afløst af risikoen for skybrud og kraftig regn.

    Det skriver DMI.

    Risikoen for store mængder regn er størst i Jylland, på Fyn og i den vestlige del af Sjælland. For den sydvestlige del af Jylland melder DMI om risiko for torden og skybrudsvarsel.

    Det potentielt meget våde vejr skyldes et lavtryk, der er på vej ud i Norsøen fra Holland. Det sender ustabil luft op over Danmark sydfra.

  39. Belgien igen ramt af store oversvømmelser

    I Belgien er byen Dinant ved floden Mass i Vallonien ramt af oversvømmelser efter kraftig regn hele lørdagen.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Ingen er dog savnet, siger byens viceborgmester, men vandet fosser gennem gaderne og omkring 25 biler er blevet flyttet rundt af vandmasserne.

    - Jeg har boet her hele mit liv, men jeg har aldrig set noget lignende, siger viceborgmester Robert Closset ifølge nyhedsbureauet.

    Belgien har allerede været hårdt ramt af oversvømmelser de seneste dage, hvor 36 personer er døde og syv er meldt savnede, skriver AP.

  40. Overvældet Ottesen: Havde ikke turdet drømme om en finale

    Jeanette Ottesen tog badehætten på for sidste gang, da hun i nat dansk tid sammen med Pernille Blume, Julie Kepp Jensen og Signe Bro svømmede 4 x 100 meter fri-finale.

    Det blev sidste bedrift i en karriere, der tæller 53 internationale medaljer og deltagelse ved fem olympiske lege for Ottesen.

    - Jeg har været klar til det her i nu et års tid. Jeg er virkelig overvældet og virkelig glad og stolt. Det kommer på det perfekte tidspunkt, siger den danske svømmer om de sidste svømmetag i bassinet.

    Danskerne sluttede sidste i finalen, hvor Australien vandt guld og satte verdensrekord.

    Du kan se interviewet med Jeanette Ottesen i videoen herunder:

  41. Van(d)vittig opfindelse: 25-årige Henry forvandler saltvand til drikkevand i Chile

    (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

    En bagende sol rammer tagpladerne til de interimistiske skure, der danner rammerne om hjemmet hos flere familier i ørkenområdet i det nordlige Chile.

    Der er intet rent drikkevand at hente i nærheden, ligesom det ikke er muligt at få lys i skurene, når mørket om natten afløser solens stråler.

    Ifølge den seneste optælling fra 2019 lavet af Catastro Nacional de Campamentos under den chilenske regering, var 802 uformelle byer spredt ud over Chile.

    25-årige Henry Glogau fra New Zealand har taget sin kandidat under arkitektstudiet i Danmark. Det var også her, han kom frem til sit projekt, der har vundet flere internationale priser. (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

    Områderne huser mere end 47.000 familier, der har begrænset adgang til rent drikkevand og elektricitet.

    En udfordring, som 25-årige Henry Glogau fra New Zealand nu har et bud på at løse.

    Under sin kandidat på Det Kongelige Kunstakademi for Arkitektur, Design og Konservering i København har han designet et destillationsapparat, der ved hjælp af jordens naturlige processer omdanner saltvand til drikkevand og lys.

    Projektet kalder han for ’Solar Desalination Skylight’.

    - Chiles udfordring førte mig ideen om at lave et design, hvor vi kunne på en mere uafhængig måde bruge ressourcerne omkring os for at overleve i ekstreme områder, fortæller Henry Glogau om sit projekt.

    Med en voksende mineindustri, der fylder mere end halvdelen af Chiles eksport, bliver store mængder vand brugt til at udvinde kobber, guld, sølv og jern fra minerne.

    Dertil kommer den stigende tørke i området, der har ramt en stor del af landets vandreserver.

    Vand, som flere dele af befolkningen har svært ved at få adgang til, fordi omkring 80 procent af Chiles vandressourcer skønnes til at tilhøre private firmaer, der har skruet op for priserne på de livsnødvendige dråber.

    - Jeg blev under studiet meget interesseret i Sydamerikas privatiseringen af ressourcer og sociale uligheder, forklarer Henry Glogau og fortsætter:

    - Det har foregået i mange år, men særligt efter diktaturets afslutning i 1990 startede frihandelsfilosofien, hvor man begyndte at sælge landets aktiver som for eksempel vand og elektricitet til private firmaer og mineselskaber. Det har en stor påvirkning på de lavere sociale klasser, siger han.

    Flere og flere små skurbyer uden adgang til el og vand dukker op i Chile. I 2016 skønnede den chilenske regering, at der var 660 skurbyer rundt i landet, mens tallet i 2019 var vokset til 802. (Foto: (Privat foto) © Henry Glogau)

    Udfordringen kan man tydeligt se i de uofficielle byer, som dukker op rundt omkring i landet, der strækker sig langs den sydamerikanske kyst.

    Byerne har ikke adgang til de offentlige vand- og elsystemer, og det får nogle af de lokale beboere til at tage desperate og farlige metoder i brug for at skaffe sig de vigtige nødvendigheder, forklarer Henry Glogau.

    - Den måde, som de opståede byer får adgang til ressourcer, er ved at hacke sig ind på de offentlige systemer. De prøver for eksempel at stjæle elektricitet fra naboen eller prøver at koble sig ulovligt på vandrørene, som ofte går i stykker, fortæller han.

    Men hvad nu, hvis du kan få drikkevand i hjemmet uden at skulle være afhængig af de private virksomheders vandrør?

    Det er netop, hvad Henry Glogaus opfindelse kan hjælpe de lokale med.

    - De bor i ekstremt miljø, hvor du hurtigt ser udfordringerne ved for eksempel varme og tørke. Men her er det vigtigt, at du også ser fordelene og mulighederne. Chile er et land, der ligger langs kysten, hvor befolkningen har en let adgang til saltvand og solenergi, fortæller han.

    De bor i ekstremt miljø, hvor du hurtigt ser udfordringerne ved for eksempel varme og tørke. Men her er det vigtigt, at du også ser fordelene og mulighederne.
    Henry Glogau

    ’Solar Desalination Skylight’-projektet går derfor ud på at bruge de ressourcer, som befolkningen let har adgang til. I dette tilfælde er det ubegrænsede mængder af sol og saltvand.

    Tanken bag projektet er at få et destillationsapparat integreret i boligen, der adskiller saltet fra vandet, så man kan tappe rent drikkevand i hjemmet og ikke længere være afskåret fra vandressourcerne.

    - Jeg så for eksempel på jordens naturlige vandkredsløb, hvor vandet bliver fordampet, og kondensen kommer op i jordens atmosfære, som bliver nedkølet og falder ned igen som regn.

    Men i stedet for at vandet fordamper op i atmosfæren, opsamler Henry Glogau det rene vand i en beholder. Gennem processen lykkes det ham at fjerne mere end 99 procent af bakterierne og saltet fra vandet.

    Henry Glogaus opfindelse giver indbyggerne i skurbyerne mulighed for at få lys og drikkevand uden at være koblet til de officielle systemer. (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

    - Resterne af saltet fra vandet vil man normalt kassere og ikke bruge, men jeg tænkte, at man kunne generere et output af det salt, der er tilovers. Der kom ideen til mig omkring et saltvandsbatteri, siger Henry Glogau.

    Ved at bruge en simpel kobberring og zink blandes saltet sammen, og det skaber en elektrisk reaktion, der kan bruges til at danne lys.

    - Det betyder, at du kan få en kilde til vand om dagen og elektricitet om natten, hvor batteriet om dagen kan blive opladet af en solcelle. På den måde fungerer projektet i en cyklus, fortæller han.

    Henry Glogau har testet projektet med de lokale indbyggere i skurbyerne for at se, hvordan produktet bedst kan fungere for dem i deres hverdag.

    - Jeg prøvede i samarbejde med en lokal NGO at brainstorme med de lokale. Vi fandt sammen ideer til at bruge plastikaffald som flasker og kander, hvor man kunne lave små destilleringsenheder ud af det affald, du finder på gaden, siger den 25-årige arkitekt.

    Her viser den unge arkitektstuderende, hvordan sin opfindelse virker sammen med en lokal NGO. (Foto: PRIVATFOTO © Henry Glogau)

    Nu søger han hjælp fra virksomheder til at evaluere designet og prøve at få det implementeret i folks hjem i en større skala.

    Han mener, at det er vigtigt, vi i fremtiden ser på lavteknologiske løsninger, der er for eksempel løsrevet fra elektricitet i udsatte områder i verden.

    - Jeg tror, at manglen på ressourcer vil være et af de øverste punkter på dagsorden, når vi i fremtiden vil diskutere klimaforandringer. Især i områder, hvor man ikke er koblet på de officielle forsyninger. Her er du nødt til at gå tilbage til det basale, siger Henry Glogau, der i dag arbejder i København for arkitektfirmaet 3xN.

    Tænk på, hvor meget vand vi skyller ud i vasken hver dag uden tænke over det.
    Henry Glogau

    Han opfordrer også til, at vi skal være mere opmærksomme på folks adgang til ressourcer, og hvordan vi udvinder og bruger dem i vores hverdag.

    - Tænk på, hvor meget vand vi skyller ud i vasken hver dag uden at tænke over det. Vi kan komme langt, hvis vi er mere opmærksomme på, hvor meget det kræver at få adgang til denne ressource, lyder det fra Henry Glogau.

  42. Forkert behandling af sår på foden betød døden for Mariannes mor: Ingen fortalte hende, at hun kunne søge erstatning

    Sundhedspersonalet, der behandlede Marianne Breums mor har pligt til at informere om erstatningsordningen. Men det skete aldrig.

    Mariannes mor er død. Det har hun grædt mange tårer over.

    Sidste år fik Marianne Breums 82-årige mor, Erna Henriksen, et sår på den ene fod. På trods af at hun fik daglige besøg af hjemmepleje og hjemmesygepleje fra Faaborg-Midtfyn kommune, gik der betændelse i såret.

    Det udviklede sig hurtigt til en alvorlig infektion, der spredte sig til resten af foden og benet. På en halvanden uge fik Marianne Breums mor stykker af benet amputeret tre gange.

    Efter den sidste operation døde hun af blodforgiftning.

    Når vi er på sygehuset eller får hjemmepleje, kan der ske fejl under behandlingen, der kan gøre skade. Det kan være en sundhedsperson, som er kommet til at forbytte medicinen ved en fejl, stillet en forkert diagnose eller givet en ufuldkommen sårpleje, som fører til en skade.

    Og det kan man søge erstatning for.

    De har ikke sagt noget som helst om, at det var noget, jeg kunne gøre brug af. Overhovedet ikke.
    Marianne Breum

    For er der sket en skade, er de sundhedsansatte – uanset om skaden sker på hospitalet, hos lægen eller i det kommunale sundhedsvæsen – forpligtet til at informere om, at man kan søge erstatning.

    På trods af at kommunerne indberetter allerflest utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, udgør antallet af klager over fejlbehandling fra borgere, patienter eller pårørende blot én promille af alle sager fra sundhedsvæsnet.

    Sundhedspersonalet, der behandlede Marianne Breums mor, burde have informeret om erstatningsordningen. Men det skete aldrig, fortæller hun.

    - De har ikke sagt noget som helst om, at det var noget, jeg kunne gøre brug af. Overhovedet ikke. Det er slet ikke i orden, at jeg skal høre det ad omveje, at de muligheder er der.

    Sidste år fik Patienterstatningen 10.639 anmeldelser om behandlings- og lægemiddelskader. Langt flere anmeldelser kom fra hospitaler og læger.

    Til sammenligning modtog Patienterstatningen blot 136 ansøgninger fra hjemmesygeplejen, plejehjem eller anden kommunal sundhed. Og det vækker bekymring hos Patienterstatningen, som er den myndighed, der behandler erstatningssagerne.

    Det er jo ikke sådan, at vi ønsker at blive druknet i små, ligegyldige ansøgninger fra det kommunale sundhedsvæsen, men der burde være flere relevante ansøgninger.
    Martin Erichsen

    Bunken af indberetninger fra kommunerne og mængden af ansøgninger harmonerer grundlæggende ikke, fortæller Martin Erichsen, vicedirektør i Patienterstatingen.

    De sundhedsansatte er forpligtet til at informere om muligheden for at søge erstatning, hvis der er sket en skade i sundhedsvæsnet. Og er patienten eller de pårørende ikke i stand til selv at søge erstatningen, er de sundhedsansatte også forpligtet til at hjælpe med ansøgningen.

    Men når Patienterstatningen er ude at tale med de kommunalt ansatte, oplever de, at der mangler kendskab til erstatningsordningen. Og det er formentlig forklaringen på de få ansøgninger om erstatning for skader sket i det kommunale sundhedsvæsen, siger Martin Erichsen.

    - Det er efter vores opfattelse primært et udtryk for, at de mennesker, som har ret til erstatning, ikke får den oplysning, de skal have, siger han og uddyber:

    - Det er jo ikke sådan, at vi ønsker at blive druknet i små, ligegyldige ansøgninger fra det kommunale sundhedsvæsen, men der burde være flere relevante ansøgninger. Vi ved, der sker fejl, vi ved, der sker svigt, og vi ved også, at der sker skader, som ingen rigtig kan gøre for, men hvor patienten har ret til erstatning.

    DR Nyheder har spurgt ti af landet største kommuner, om de har en procedure for, hvordan og hvornår de informere om, at man kan søge erstatning. Syv af dem har ikke en procedure.

    Men det bør de få, lyder det fra Patienterstatningen.

    Der skal være nogle mere faste procedure for, hvem der informerer, hvad der informeres om og til, hvem den information gives til.
    Martin Erichsen

    - Der skal være nogle mere faste procedure for, hvem der informere, hvad der informeres om, og hvem den information gives til, siger Martin Erichsen.

    Silkeborg Kommune er en af de kommuner, der ikke har en fast procedure. Men det vil de ændre på nu, fortæller Steffen Brun, konstitueret sundheds- og omsorgschef.

    -Vi vil få klarlagt, hvornår det egentlig er, at vi skal vejlede borgerne og pårørende i klagemulighederne. Og få det skrevet ned. Så er vi sikre på, at vi i alle tilfælde får oplyst om klagemulighederne.

    - Det ser vi en værdi i, fordi vi vil gerne lære – også af de fejl, vi begår, så vi kan undgå at begå dem fremadrettet.

    Kitt Lysén Pedersen, chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn kommune erkender, at Marianne Breum ikke blev informeret om muligheden for erstatning.

    Jeg kan ikke få min mor tilbage.
    Marianne Breum

    - Den konkrete sag med Erna Henriksen (red. Mariannes mor) er yderst trist, og vi beklager, at vi ikke informerede datteren Marianne Breum om mulighederne for at klage til Patienterstatningen. Vi har haft en god dialog med Marianne, og i lyset af denne sag vil vi nu udarbejde en fast procedure for, hvordan vi skal informere borgere om deres klagemuligheder, skriver hun i en mail til os.

    Nu har Marianne Breum sendt en ansøgning om erstatning efter moderens død – men det er ikke pengene, der driver hende. Hun klager i håbet om, at kommunen og de sundhedsansatte bliver klogere af de fejl, de begår.

    - Jeg kan ikke få min mor tilbage. I bund og grund så er det, jeg ønsker mig allermest, at der bliver rusket op i nogle ting.

    - Jeg håber, der kommer det ud af det, at kommunen får lært noget af det her.

  43. Tag maden med ud i naturen: Her er 5 råd til en vellykket picnic-tur

    Du kan næsten tage alt mad med på farten, hvis altså bare lige du husker et par grundlæggende råd. (Foto: Illustration: Oliver Seppo)

    Det gode sommervejr inviterer nærmest til skovture, strandpicnics og andre udendørs fællesmiddage.

    Men hvordan er det nu lige, det forholder sig med opbevaring af mad, når det er så varmt, som det er? Hvor lang tid kan en madpakke egentlig holde sig? Og er der visse ting, man bare ikke må tage med ud på tur?

    Vi har spurgt hygiejneekspert og lektor i fødevarevidenskab, Michael René.

    Når mad opbevares koldt og nedkøles hurtigt, stopper væksten af de fleste bakterier. Bakterier formerer sig nemlig lang-somt ved fem grader og derunder. (Foto: Sebastiaan Stam/Unsplash.com)

    Det første og måske mest grundlæggende råd, som hygiejneekspert Michael René har i ærmet handler om kulde. For jo køligere du kan opbevare din picnicmad – jo bedre.

    - Når mad opbevares i længere tid i sommervarmen, går det både ud over både holdbarhed og smag. Tag for eksempel en salat. Den vil hurtigt danne kondens og blive vandet og smattet.

    Michael René anbefaler derfor, at du pakker din mad i en køletaske. Ejer du ikke sådan en, kan du i stedet opbevare maden i en plasticpose sammen med et par køleelementer eller vandflasker med frossent vand.

    - Hvis du sørger for god nedkøling, så kan du næsten tage alt med. Måske lige med undtagelse af frisk fisk og skaldyr. Dem ville jeg nok beholde derhjemme i køleskabet. Men røget og saltet fisk går fint.

    Ifølge FN står madspild for otte til ti procent af verdens C02-udledning. (Foto: Britt Gaiser/Unsplash.com)

    Der skal ikke mangle noget. Og selvfølgelig skal der ikke det, men der er altså ingen grund til at hælde hele indholdet fra køleskabet ned i madkurven, når du skal på skovtur.

    Jo mere mad du har med, jo mere skal du nemlig holde koldt. Samtidig vil store mængder mad også højst sandsynligt føre til madspild, forklarer Michael René.

    - Når maden først har været med dig på tur, har det jo været udsat for skiftende temperaturer. Det betyder, at datomærkningen ikke længere er gældende. Har du mad tilovers fra din picnic, vil jeg derfor ikke anbefale, at du putter det tilbage i køleskabet.

    For at undgå madspild gælder det derfor om at pakke realistisk.

    - Mange har en grundlæggende tendens til at pakke alt for meget mad, men jeg vil virkelig anbefale, at man lige tænker sig grundigt om og laver en realistisk beregning, siger Michael René og tilføjer:

    - Jeg ved godt, det kan være svært, men i klimamæssig forstand er madspild et stort problem. Lykkes det dig at pakke mad, så alle bliver mætte, uden at du må kassere noget, så fortjener du et klap på skulderen.

    Ost- og pølsebord er lækkert, men er det meget varmt i vejret, er det ikke oplagt picnicmad. (Foto: Jessica Ruscello/Unsplash.com)

    Du har sikkert ofte set en ost eller et stykke pølse ligge og svede i solen, og det er ikke noget appetitligt syn. Fedt og varme er nemlig ikke en god kombination.

    Derfor kan du med fordel undgå de meget fedtholdige madvarer, når du er på tur, mener Michael René.

    - Hvis du for eksempel skal have rugbrød og pålæg med ud i det fri, ville jeg undgå de meget fedtholdige pålægstyper som spegepølse, leverpostej og fede oste. Fedtet vil nemlig smelte, og pålægget vil blive fedtet og vådt.

    Et alternativ kan være kyllingepålæg, som ikke er nær så fedt.

    Pastasalat er oplagt restemad til en picnic. Hvis der er kød i din pastasalat, kan den gemmes to-tre dage i køleskabet. (Foto: Eneida Nieves/Pexels.com)

    Restemad fra dagen i forvejen kan være glimrende picnicmad. Tøv derfor ikke et sekund med at pakke de kolde frikadeller, pastasalaten eller wokretten ned.

    Det er dog vigtigt at maden er blevet nødkølet rigtigt, understreger Michael René og henviser til nedkølingsreglen.

    - Arbejder man professionelt med mad, ved man, at varm mad altid skal køle ned til under ti grader celsius på maks tre timer. Hvis den varme mad ikke køles ned ordentlig, kan sygdomsbakterier nemlig vokse frem.

    Selvom du ikke skal stå derhjemme med termometer, så husk bare på at stille dine rester rimelig hurtigt tilbage i køleskabet. Så kan du nemlig sagtens spise dem dagen efter.

    Picnicmad er ofte delemad. Derfor er det ekstra vigtigt at holde god håndhygiejne, når du er på farten. (Foto: iam_os/Unsplash.com)

    Dette råd er temmelig basalt, men det er alligevel vigtigt at huske på. Generelt skal man altid vaske hænder inden et måltid, men er du på stranden eller i skoven, er det endnu mere vigtigt, påpeger Michael René.

    - Jeg vil til hver en tid anbefale, at du både vasker hænder og bruger håndsprit. Kan du ikke finde et offentligt toilet, så går det også med sprit alene, men håndhygiejne er vigtigt, når du opholder dig tæt på jord, sand eller græsplæner.

    Michael René anbefaler for øvrigt, at du opbevarer håndspritten i skyggen.

    - Sprit er brandfarligt, og derfor må det ikke opbevares i hverken direkte solskin eller meget varmt. Varme kan medfører at sprit begynder at brænde.

    Nu er det jo ikke sådan, at du skal gå rundt og være bange for, at der går ild i din håndsprit, men den har bedst af at blive opbevaret i skyggen. Det samme gælder din madpakke!

    Skal du en tur på stranden i weekenden? Her er tre oplagte retter til at tage med ud i det blå...

  44. Jeanette Ottesen satte punktum for karrieren med 8.-plads i OL-finale

    4 x 100 meter fri, finale: Pernille Blume, Julie Kepp Jensen, Jeanette Ottesen, Signe Bro, søndag den 25 juli 2021. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Det blev ikke til en dansk overraskelse i 4 x 100 meter fri-finalen for Pernille Blume, Julie Kepp Jensen, Signe Bro og Jeanette Ottesen. da de danske svømmekvinder kom ind som nummer otte og sidst.

    For Jeanette Ottesen, en af dansk svømnings største profiler de seneste mange år, var finalen samtidig den sidste konkurrence i karrieren.

    - Jeg har været klar til at indstille karrieren i et år, og nu kom det på den bedst tænkelige måde, som jeg aldrig havde turde drømme om - at jeg skulle afslutte min karriere i en OL-finale, sagde 33-årige Ottesen efterfølgende.

    Hun nåede at vinde 53 internationale titler og deltage ved fem OL.

  45. Redningsfolk søger efter overlevende i Indien efter oversvømmelser

    I Indien søger redningsfolk efter overlevende efter de voldsomme oversvømmelser og jordskred, der har ramt dele af det vestlige Indien, hvor mindst 136 personer er omkommet.

    Titusindvis af mennesker er blevet flyttet ud af de berørte områder, mens mange nær storbyen Mumbai savnes.

    Der er regntid hvert år i Indien fra juni til september. Men delstatslederen i Goa kalder dette års oversvømmelser for de værste i årtier.

    Ifølge nyhedsbureauet Reuters blev området ramt af op mod 600 millimeter regn på et døgn. I Danmark falder der til sammenligning omkring 750 millimeter regn om året.

  46. Dødsdømt seriemorder, der var med i et dating-program, er død af naturlige årsager

    • Rodney Alcala blev 77 år og døde af naturlige årsager på et hopsital nær Californiens Corcoran state prison. (Foto: David Handschuh)
    • Alcala arbejde som fotograf. Han blev Alcala blev dømt til døden i Orange County i 1980 for kidnapningen og mordet på en 12-årige pige Dommen blev omvendt i 1984 af Californiens højesteret, og Alcala fik en ny retssag. Billedet her er fra 1979. (Foto: Anonymous)
    • Billedet her er frigivet i 2018. (Foto: Uncredited)
    1 / 3

    En mand, der er dømt til døden i Californien for at have myrdet en 12-årig pige og fire andre kvinder, er død af naturlige årsager.

    Rodney Alcala blev 77 år og døde på et hospital nær Californiens Corcoran-statsfængsel klokken 01:43 lokal tid.

    I 1980 blev han dømt til døden for at have kidnappet og dræbt en 12-årige pige.

    Hans dom blev dog omstødt af Californiens højesteret, og han fik en ny retssag.

    Hans DNA matchede bevismaterialer i fire andre mordsager, der havde fundet sted mellem 1977 og 1979, og han blev senere igen dømt til døden.

    Rodney Alcala fik tilnavnet 'Dating Game Killer', da han i 1978 var deltager i et populært datingshow ved navn 'The Dating Game'.

  47. Den engelske landstræner sender hilsen til unge, uvaccinerede briter: Bliv vaccineret og få jeres frihed tilbage

    Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien, National Health Service (NHS), har hevet fat i en af nationens helt store stjerner i øjeblikket.

    Nemlig den engelske landstræner, Gareth Southgate.

    I en video som blandt andet premierminister Boris Johnson og den officielle profil for den britiske premierminister har delt på Twitter, opfordrer landstræneren den yngre del af befolkningen at blive vaccineret. Hvis de altså ikke allerede har fået et stik.

    - Jeg ved, at gamle mænd og kvinder som mig har fået begge stik, så vi kan mase videre med vores liv, men især for de yngre er det chancen for, at alting åbner op, siger Southgate og fortsætter:

    - Så udsæt det ikke længere, få det gjort, så vi kan åbne alt, vi kan beskytte de mennesker, vi har brug for at beskytte, og I får jeres frihed tilbage.

  48. Politi og demonstranter stødte sammen i Athen til protester mod vaccinekrav

    Politiet i Grækenland har i dag brugt tåregas og vandkanoner til at sprede folk, der var samlet i det centrale Athen for at protestere mod vaccinekrav.

    Ifølge nyhedsbureauet var mere 4.000 mennesker for tredje gang i denne måned samlet uden for det græske parlament for at vise deres utilfredshed.

    Den græske regering har meddelt, at vaccination er obligatorisk for alt sundhedspersonale i landet. Kravet gælder fra begyndelsen af september, men for personale på landets plejehjem vil der blive stillet krav om vaccination med det samme, skriver Ritzau.

    • Ifølge Reuters er det tredje gang i denne måned, at demonstranter har samlet sig uden for det græske parlament. De er utilfredse med, at vaccination bliver et krav for landets sundhedspersonale. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant bliver ramt med vand fra en vandkanon. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    • Mange var mødt op for at vise deres utilfredshed. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Reuters er det en benzinbombe, der sprang nær politiet, da de stødte sammen med demonstranter. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  49. Risiko for kraftig regn og torden i morgen eftermiddag

    Husk regntøjet, hvis du skal ud i morgen eftermiddag, for der er risiko for kraftig regn eller stedvis skybrud.

    Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.

    Ifølge DMI tyder meget på, at risikoen er størst i Jylland, på Fyn og i den vestlige samt sydlige del af Sjælland.

    Lokalt kan der falde mellem 25 og 35 millimeter på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af torden, oplyser DMI.

    Ved skybrud skal der falde mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, og ved kraftig regn skal der komme mere 24 millimeter på 6 timer.

  50. USA trodser WHO og køber vacciner til boostere og børn: 'Den her pandemi cementerer virkelig den globale ulighed omkring sundhed'

    Halvdelen af doserne skal leveres inden udgangen af året, og resten følger inden april 2022, fortalte Det Hvide Hus' talskvinde Jen Psaki fredag. (Foto: Oliver Contreras)

    Lad være med at bestille vacciner hjem til tredje stik, så længe andre lande knap er kommet i gang med de første.

    Sådan lød appellen for nylig fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus til verdens lande - navnlig de mest velstillede.

    - Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde han tidligere på måneden.

    Det er derfor, WHO har sagt, at ingen er i sikkerhed, før alle er i sikkerhed. Det lyder lidt fortærsket, fordi vi har hørt det mange gange. Men de har jo ret. Vores globale sundhedssystem er kun så sikkert som det svageste
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet

    Men beskeden er tilsyneladende blevet overhørt i Det Hvide Hus i Washington D.C., som fredag offentliggjorde købet af yderligere 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccine.

    - Doserne indgår i forberedelserne til fremtidige vaccinebehov, inklusive vacciner til børn under 12 år og mulige booster-stik, hvis undersøgelser peger på, at de bliver nødvendige, lød det fredag fra talsperson Jen Psaki.

    Jen Psaki annoncerede købet af 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccine. I sidste måned udnyttede USA en option på et tilsvarende antal doser af vaccinen fra Moderna. (Foto: DREW ANGERER © Ritzau Scanpix)

    Regeringen gør brug af en valgmulighed i sin kontrakt med vaccineproducenten om at købe doserne, som skal leveres mellem efteråret 2021 og foråret 2022.

    Dermed kommer det samlede antal doser fra Pfizer/BioNTech til USA op på 500 millioner, hvoraf 208 millioner doser allerede er leveret.

    Samtidig har USA en forkøbsret på en opdateret version af Pfizer/BioNTechs vaccine, der er rettet mod nye coronavarianter.

    Ifølge professor i global sundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen, så tipper vaccine-vægtskålen i resten af verden, når et land som USA køber stort ind.

    - Hver gang, der er lande, der reserverer en større del af produktionskapaciteten, så opstår der en knaphed andre steder, hvor man ikke kan få glæde af de samme doser.

    Det seneste vaccineopkøb kommer på et tidspunkt, hvor knap halvdelen af USA's befolkning på 331 millioner indbyggere er færdigvaccineret.

    De daglige vaccinationsrater er dog for nedadgående på grund af modvilje i befolkningen mod at lade sig stikke.

    St. Petersburg i Florida. Andelen af amerikanere, der ønsker at lade sig vaccinere, er faldende. (Foto: OCTAVIO JONES © Ritzau Scanpix)

    Nu er de yngste amerikanere så i kikkerten, mens amerikanerne måske kan se frem til at få tilbudt et tredje stik.

    - Hvis vi ikke man kan opnå dækning nok i den voksne befolkning, så vil man netop se på at vaccinere flere i andre grupper, siger Flemming Konradsen.

    Men det er lige præcis det, som WHO har advaret imod - ikke mindst på et tidspunkt, hvor vaccinerne endnu ikke er godkendt til børn.

    Donér i stedet doserne til Covax-programmet, der sikrer en bedre fordeling af vacciner i mellem- og lavindkomstlande, har opfordringen lydt igen og igen.

    Ikke mindst da mange vestlige lande, herunder Danmark, for nylig begyndte at tilbyde vaccination til børn og unge ned til 12 år.

    Den amerikanske regering har dog også bestilt 500 millioner vaccinedoser til levering til andre lande.

    Det gælder både doser fra Pfizer/BioNTech og fra Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

    Alene i denne uge er der blevet sendt 22 millioner doser til udlandet.

    Men det er ikke kun af filantropiske grunde, forklarer Flemming Konradsen. Det handler også om at sikre amerikanske vaccineproducenter markedsandele i lavindkomstlande.

    - USA har frigivet doser til nogle lande, dels i Latinamerika, fordi man ikke var sikker på, at det hjemlige behov var stort nok, inden vaccinernes holdbarhed løb ud. Men også fordi Rusland er begyndt at sætte sig ret hårdt på covid-markedet i Latinamerika.

    - Så der er også geopolitiske grunde til det. Man vil sikre sig indflydelse.

    Her ankommer en sending af den russiske Sputnik V-vaccine til Buenos Aires i Argentina. (Foto: Agustin Marcarian © Ritzau Scanpix)

    Men udover en mere skæv fordeling af vaccinerglobalt plan, så sænker det også tempoet, når lande som USA selv udpeger dem, de vil donere vacciner til, påpeger Flemming Konradsen.

    - Det er derfor, man har Covax. Så bliver de vacciner, man alligevel ikke skal bruge, sendt videre direkte fra fabrikken. Så jo mindre lagre, jo bedre.

    - Og der er lang vej til de milliarder af doser, der er brug for. Men alt tæller.

    Mens halvdelen af amerikanerne nu er færdigvaccineret, så gælder det samme kun for 13,6 procent af verdens befolkning.

    Det viser tal fra Our World in Data.

    I bunden af listen ligger landene i Afrika, der i gennemsnit kun har vaccineret to procent af befolkningerne.

    Flere steder mangler man stadig at vaccinere sundhedspersonale, der således mangler på hospitalerne, når de bliver smittet med coronavirus.

    Vaccination i Johannesburg i Sydafrica. Her knap fire procent af befolkningen færdigvaccineret. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

    Det går ud over andre sundhedsservices - for eksempel behandling af diabetes og udrulning af børnevaccinationsprogrammer, fortæller Flemming Konradsen.

    - Den her pandemi cementerer virkelig den globale ulighed omkring sundhed. Og det er ikke i en global interesse, at en pandemi har så mange afledte konsekvenser.

    Flemming Konradsen mener, at de velstillede lande bør overveje, om ikke bistandshjælpen skal op i samme gear som milliardstøtten til de hjemlige erhverv, der er ramt af coronakrisen.

    - Man kunne sætte ind med en Marshallplan (amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa efter 2. Verdenskrig) for at undgå, at store befolkninger bliver forfulgt af pandemien i mange år fremover, sige rhan.

    Den manglende vaccinedækning risikerer desuden at skabe grobund for mere smitsomme coronamutationer, som dem, der opstod i Indien, Sydafrika, Brasilien og Storbritannien.

    - Det er derfor, WHO har sagt, at ingen er i sikkerhed, før alle er i sikkerhed. Det lyder lidt fortærsket, fordi vi har hørt det mange gange. Men de har jo ret. Vores globale sundhedssystem er kun så sikkert som det svageste, siger Flemming Konradsen.

  51. Et enstemmigt parlament i Sierra Leone har stemt for at afskaffe dødsstraf

    Alle 146 medlemmer i parlamentet i Sierra Leone har stemt for at afskaffe dødsstraffen i det vestafrikanske land.

    Det skriver Reuters.

    Før ændringen kan træde i kraft, skal den godkendes af landets præsident.

    Præsident Julius Maada Bio forventer ifølge Reuters at underskrive lovforslaget snart, hvilket vil gøre Sierra Leone til det 23. afrikanske land, der afskaffer dødsstraf.

    Dødsstraf vil blive erstattet med livsvarigt fængsel eller mindst 30 års fængsel for forbrydelser som drab, groft røveri og forræderi.

    Der er ikke blevet udført nogen henrettelser i Sierra Leone siden 1998.

Mere fra dr.dk