BILLEDSERIE: Jordskælv i Christchurch

  • Bilen her i centrum af Christchurch er blevet fuldstændigt smadret af en stor betonsøjle. (Foto: Simon Baker © Scanpix)
  • En cyklist passerede en sammnestyrtet bygning i Christchurch. Jordskælvet har ikke kun givet materielle skader, og indtil nu er 65 mennesker omkommet. Man frygter dog, at det tal vil stige, efterhånden som redningsarbejderne kommer til bunds i murbrokkerne. (Foto: Simon Baker © Scanpix)
  • Dette bakcpacker-hostel i Christchurch har ikke kunnet stå i mod jordskælvet, der målte 6,3 på Richter-skalaen. (Foto: Simon Baker © Scanpix)
  • Huset her er blevet helt ødelagt af jordskælvet. Christchurch er New Zealands andetstørste by. (Foto: Francis Vallance © Scanpix)
  • Katedralen i Christchurch klarede jordskælvet i september sidste år, men nattens efterskælv var for meget. (Foto: David Wethey © Scanpix)
  • En såret kvinde er blevet fundet i ruinerne, og bliver her bliver båret væk fra resterne af en kontorbygning på Madras Street i Christchurch. (Foto: David Wethey © Scanpix)
  • Et jordskælv kan sætte meget i gang - her er det en oversvømmelse. En lang kø af biler bevæger sig gennem vandmændgerne på en oversvømmet vej i Christchurch-forstaden South Brighton. (Foto: Sarah Ivey © Scanpix)
  • Redningsmandskab leder efter overlevende medarbejdere i den sammenstyrtede Pyne Gould Guiness bygning i Christcurch. Mange mennesker er fanget i de sammenstyrtede bygninger over hele byen. (Foto: Simon Baker © Scanpix)
  • Redderne klatrer henover en sammenstyrtet bygning på Madras Street. Her er en overlevende kvinde fanget i murbrokkerne. (Foto: David Wethey © Scanpix)
1 / 9

Et jordskælv målt til 6,3 på Richter-skalaen ramte i nat den newzealandske by Christchurch. Folk er fanget i bygninger efter det voldsomme skælv, der har forårsaget store skader og afbrudt strømmen, siger øjenvidner til lokalt tv.

Mindst 65 mennesker er blevet dræbt i det voldsomme skælv, skriver nyhedsbureauet AFP.

I fuld gang med dagen

Jordskælvet ramte omkring middag lokaltid, og det kan også have betydning for antallet af omkomne. New Zealands premierminister, John Key, sagde kort tid efter skælvet, at man ikke kan udelukke, at skælvet har kostet menneskeliv.

- Det er sket på tidspunkt med mange folk på arbejde og børn i skole, siger han.

Christchurch blev i september 2010 ramt af et jordskælv, der målte 7,1 på Richter-skalaen, og nattens rystelser er et efterskælv fra det. Det store jordskælv forårsagede store materielle ødelæggelser og mange kvæstede, men ingen omkomne.

Facebook
Twitter