BILLEDSERIE Kæmpe anakonda føder unger i Randers

  • Danmarks største kvælerslange føder unger. Slangen er en grøn anakonda, der har hjemme i Randers Regnskov. (Foto: Brian Rasmussen © Randers Regnskov)
  • Den grønne anakonda kan blive 8 meter og veje op til 200 kilo - hvilket gør arten til verdens tungeste kvælerslange. (Foto: Brian Rasmussen © Randers Regnskov)
  • Her ses en grøn anakonda under vand. (Foto: Brian Rasmussen © Randers Regnskov)
  • (Foto: Brian Rasmussen © Randers Regnskov)
1 / 4

Her til morgen gik en flok dyrepassere bevæbnet med gulvskrubber ind i anakonda-anlægget i Randers Regnskov og fangede de unger, der er blevet født siden i går. Som forventet var moderen meget nærgående, hvorfor at det var nødvendigt at holde hende på behørig afstand med de før omtalte gulvskrubber.

Der var 13 flotte unger på ca. 200 gram stykket, og de er alle udstyret med anakondaens hidsige temperament. Ungerne vil nu blive placeret i terrarier ude bagved, indtil at de skal sendes videre til andre zoologiske haver.

Klik på billedgalleriet øverst for at se den store grønne anakonda og dens små anakondaunger.

Facebook
Twitter