Nyheder

BILLEDSERIE: Klaus Rifbjerg 80 år

  • BILLEDSERIE: Klaus Rifbjerg 80 år
    • En meget ung Rifbjerg i 1960erne.
    • Klaus Rifbjerg i 1963 (Foto: BENT K. RASMUSSEN/Scanpix © Scanpix)
    • Klaus Rifbjerg i 1967 (Foto: Bjarne Lüthcke/Scanpix © Scanpix)
    • En ung smilende Rifbjerg i 1966.
    • Klaus Rifbjerg i 1966. I det år var han blandt andet litteratur-, film- og teaterkritiker ved Politiken.
    • Klaus Rifbjerg og Ebbe Reich Kløvedal ryger hash på trappe 1970. Måske det mest kendte billede af Klaus Rifbjerg der ryger hash på kulturministeriets trappe. Han har senere udtalt, at han ikke anede, hvordan man røg på den chillum, som han sidder med på billedet. Til højre for Rifbjerg sidder Ebbe Kløvedal Reich.
    • Rifbjerg i 1974
    • Rifbjerg 1982
    • Rifbjerg 1992
    • Klaus Rifbjerg i 1999.
    • Forfatteren Klaus Rifbjerg læser op af egne værker.
    • Klaus Rifbjerg på jagt i slutningen af 1990'erne.
    • Klaus Rifbjerg som gæst hos Mik Schack og Torben Steno i DR2-programmet "Mick Schacks Hjemmeservice" i 2001
    • Klaus Rifbjerg
    • Klaus Rifbjerg 2011 (Foto: Linda Henriksen/Scanpix © Scanpix)
    • Klaus Rifbjerg 2011 (Foto: Linda Henriksen/Scanpix © Scanpix)
    1 / 16

    Klaus Rifbjerg har udgivet langt over 100 bøger, digte, romaner, noveller, essays, hvortil kommer film-, radio- og tv-manuskripter til diverse spil, som ikke alle er trykt.

    Han er ophavsmand til en af de mest læste og optrykte romaner i vor tid, Den kroniske uskyld (1958).

    Klaus Rifbjerg boede i en lang årrække i Spanien, som han bl.a. har skrevet om i Til Spanien.

    Humoren er en egenskab, Rifbjerg selv har understreget som bærende i hans værk og hele aktivitet.

    Udgivelsen "Novellesamlingen Og andre historier" blev i 2006 optaget i Kulturministeriets Kulturkanon.

    (Kilde: Forfatterweb, Den Store Danske og Litteratursiden.dk)

    Seneste Nyt

  • Færdigvaccinerede amerikanere anbefales ikke længere at bære mundbind udendørs

    Færdigvaccinerede amerikanerne opfordres ikke længere til at bære mundbind, når de befinder sig på udendørsarealer med mange mennesker.

    Det fremgår af en ny vejledning fra amerikanske Centers for Disease Control and Prevention, CDC, skriver Reuters.

    Vejledningen opfordrer stadig til, at passagerer bærer mundbind i den offentlige transport.

    /Ritzau

  • Retssag mod betjente i Floyd-drabssag er udsat til 2022

    Tre tidligere politibetjente, der er anklaget for medvirken til drabet på George Floyd i Minneapolis sidste år, kommer først for en domstol til næste år.

    Først skal de for en føderal domstol, har en dommer i Minneapolis i dag afgjort.

    Ved den føderale domstol er de tre eksbetjente - sammen med deres tidligere kollega Derek Chauvin - anklaget for at have krænket George Floyds forfatningssikrede rettigheder.

    Nærmere bestemt er det den bestemmelse i USA's forfatning, der handler om at "være fri for brug af urimelig magt" fra politiets side.

    Derek Chauvin blev i april kendt skyldig i drabet på George Floyd. Hans straf ventes fastsat af en domstol i juni.

  • Film om 2. Verdenskrig lyder som et syret trip, men er utroligt aktuel

    I filmen 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin' følger man Anna Kemper, der sammen med sin familie flygter fra Berlin for at undgå Hitlers rædsler. Den lyserøde kanin må dog blive i den tyske hovedstad. (© Frédéric Batier/Sommerhaus/Warner)

    Hvilken slags svampe har de spist, må man jo spørge sig selv.

    'Da Hitler stjal den lyserøde kanin' lyder som det vildeste psykedeliske trip. Men det viser sig meget hurtigt, at der ikke er den mindste bevidsthedsudvidende noget som helst involveret i 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin'. Allerhøjst lidt virkelighedsudfordrende poesi.

    Adolf Hitler stjæler ikke nogen kanin, heller ikke en lyserød i 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin'. Men da niårige Anna og hendes familie må flygte ud af Berlin i huj og hast i 1933 ovenpå nazisternes magtovertagelse, får Anna kun lov til at få ét af sine tøjdyr med sig.

    Længe står valget mellem den lyserøde kanin og den pelsede hund. Et brutalt og virkelig svært eksistentialistisk valg for en niårig pige. Til sidst vælger Anna den pelsede hund.

    Mange dage senere, mens Anna befinder sig i de smukkeste af de smukke schweiziske alper, får hun besked om, at alle familiens ejendele, deriblandt den lille lyserøde tøjkanin, er konfiskeret af Hitlers håndlangere hjemme i Berlin. Deraf titlen.

    Altså intet syret trip, men en poetisk beskrivelse af verden, som den må se ud for en lille pige, for hvem Adolf Hitler er den ondeste type, man kan forestille sig. Hvem stjæler dog en lyserød kanin fra et lille barn?

    Riva Krymalowski (th.) spiller Anna, der mister den lyserøde kanin. (© Frederic Batier Sommerhaus/Warner)

    Ak, hvis det bare var det eneste, de tyske nazister havde bedrevet, havde meget set anderledes ud. Men sådan er Annas verdensbillede, mens hun og resten af familien flygter ud af Tyskland ved rygterne om Hitlers dystre planer for jøderne.

    At nazisterne endte med at dræbe seks millioner jøder i velsmurte dødslejre, havde ingen fantasi til at forestille sig i 1933. Men truslen om overgreb på jøderne var aldeles konkret.

    Anna, hendes storebror, hendes operasyngende mor og teaterkritiske far forsøger først at finde et nyt hjemland i Schweiz, siden i Paris. Det hører så absolut til i den lette ende af skæbnefortællingerne fra anden verdenskrig.

    Nutidens flygtninge, der risikerer druknedøden i Middelhavet eller tæsk og tortur ved indgangen til Østeuropa, er langt, langt værre stillet. Netop den parallel til nutidens flygtninge er formentlig selve årsagen til, at børnebogsforfatteren Judith Kerrs selvbiografi af samme navn er blevet filmatiseret i vore dage.

    Gennem utallige film om 2. Verdenskrig har vi lært at identificere os med de flygtende jøder. De er os. Vi er dem. Vi har en fælles kulturel og historisk forståelse.

    Familien når også at flygte til Paris i filmen. (© Frédéric Batier/Sommerhaus/Warner)

    I 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin' skal vi ikke FØLE med dem, mens de frygter for deres liv. Vi skal FORSTÅ dem – leve os ind i deres situation. For det kunne jo såmænd være os, der en dag stod i deres situation som flygtninge, fordi vi af den ene eller anden grund er uønskede i vores hjemland.

    Netop den konstante søgen, de evindelige forsøg på at forstå de nye omgivelser og finde sig til rette igen, er motoren i 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin'.

    Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvor modbydeligt det må være at forlade alt, inklusive sit lyserøde legetøj, og kæmpe med at forstå, hvorfor drenge, hvis sprog, man knap forstår, kaster sten efter én. Eller hvorfor udlejeren i Paris sviner én til – uden at nogen har generet hende, men bare fordi man tilhører en anden trosretning.

    Sammenlignet med de vilde beretninger, 2. Verdenskrig bugner med, er 'Da Hitler stjal den lyserøde kanin' bestemt i småtingsafdelingen.

    Den tyske instruktør Caroline Link har også store problemer med at afrunde sin historie og lader den bare hænge i luften med en opsummering fra Judith Kerrs selvbiografi. Men den har en aktuel vinkel. Og den vinkel gør Anna og hendes stjålne kanin til en meget påtrængende historie.

    (© Angel Films)
  • DR i Syrien: Før var det en kyllingestald – nu er der fyldt med covid-19-patienter

    Khudr Mansour har selv haft covid-19 to gange, men fortsætter sit arbejde på hospitalet i 30 graders varme. Hans største frygt er, at hospitalet løber tør for ilt. (Foto: Michael S. Lund)

    En patient med iltmaske på vifter fluer væk fra sit ansigt. Han vender sig med besvær i hospitalssengen, mens sygeplejersken tjekker hans puls.

    Der er over 30 graders varme, og sygeplejerskens beskyttelsesbriller dugger konstant.

    - Da han kom her, var hans tilstand meget kritisk. Hans iltmætning var helt nede i 50’erne, men vi har givet ham ilt, og nu er han oppe på næsten 90 procent, så det går bedre, siger sygeplejersken, Khudr Mansour, mens han holder øje med den ældre mand.

    Khudr Mansour arbejder på et nødhospital for covid-19-patienter i det nordøstlige Syrien, som de seneste måneder har været ramt af en hård bølge af corona-virus.

    Et hospital, hvor der hverken er fast strøm, rindende vand eller respiratorer til patienterne.

    • Bygningen her var oprindeligt en kyllingefarm. Nu er den lavet om til et af områdets få covid-19-hospitaler. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Hospitalets leder, Imad al-Nada, viser generatoren frem, som leverer al strøm til hospitalet. Går den i står, stopper maskinerne med at sende ilt til patienterne. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • Hospitalets nødgenerator blev overbelastet på 10 minutter og brød sammen. Nu er hele hospitalet og patienterne afhængige af en enkelt generator (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • En sygeplejerske hjælper en covid-19-patient op at sidde på hospitalet i det nordøstlige Syrien. Ingen af personalet er vaccineret, da der stort set ikke er vacciner til rådighed i området. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    1 / 4

    Egentlig er hospitalets bygning en gammel kyllingestald, men med international støtte er stalden nu lavet om til et af de få covid-19-hospitaler i området.

    - Vi har fået lavet gulvene og væggene og det hele, så det nu passer bedre til et hospital og ikke til kyllinger, siger Imad al-Nada, der er leder af hospitalet, som drives af Kurdisk Røde Halvmåne.

    • Når hospitalet er fyldt, bruger sygeplejerskerne næsten 200 flasker ilt om dagen. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    • De er konstant nervøse for at løbe tør, da der kun er én større fabrik i området, der kan levere ilten. (Foto: Michael S. Lund © DR Nyheder)
    1 / 2

    Mens han viser mig rundt i den gamle kyllingestald, bærer ansatte konstant store, skramlede ilt-flasker frem og tilbage. Hospitalet har ingen fast ilt-forsyning, men skal have leveret næsten 200 flasker med ilt dagligt på lastbiler fra en af de få ilt-fabrikker i området, når hospitalet er fyldt med patienter.

    Hospitalet ligger i Hassakeh i det nordøstlige Syrien.

    Hospitalet er faktisk et af de bedre covid-19-hospitaler i området, men det er konstant i risiko for at løbe tør for helt basale ting.

    - Der er mange udfordringer, som normale hospitaler ikke har. Vi har ikke nok ilt, vi har ikke rindende vand, eller fast elektricitet, siger han og slår ud med armene:

    - Jeg skal ringe hver dag for at forsøge at bestille vand i vandtanke. Jeg tror ikke, de fleste andre hospitaler behøver gøre den slags.

    Han tager mig med uden for, hvor en stor generator leverer strøm til hele hospitalet, da elektricitetsnettet i området ikke fungerer i øjeblikket. En nødgenerator ved siden af er gået i stykker, efter den blev overbelastet.

    - Vi har ikke kunnet få den repareret endnu, så nu håber vi bare på, at hovedgeneratoren bliver ved med at virke.

    Hvad sker der, hvis den går i stykker?

    - Så har vi et kæmpe problem. Så stopper de maskiner, der giver patienterne ilt, og så kan du forstille dig, hvad der sker.

    Så risikerer de at dø?

    - Ja, det gør de.

    I sidste uge advarede den internationale organisation Læger Uden Grænser netop om, at hospitalerne i det nordøstlige Syrien ikke er udrustet til at klare presset fra den nye bølge af covid-19.

    - Det er chokerende, at man et år inde i udbruddet stadig mangler basale covid-19-forsyninger i det nordøstlige Syrien. Der er en klar mangel på laboratorie-test, manglende hospitalskapacitet, ikke nok ilt-forsyning til dem, der har mest brug for det og begrænsede værnemidler til rådighed for sundhedspersonalet, lød det fra organisationens ansvarlige for Syrien, Crystal Van Leeuwen, i en udtalelse.

    Samtidig mangler området desperat vacciner. Hospitalet hører under det kurdisk-dominerede selvstyre, og selvom verdenssundhedsorganisationen WHO har sendt over 200.000 vacciner til Syrien, er de fleste gået til det syriske styre.

    Indtil videre er kun 645 doser blevet sendt videre til det kurdisk-dominerede selvstyres områder.

    Sygeplejersken Khudr Mansour har aldrig fået nogen vaccine. Ligesom alle de andre ansatte på hospitalet heller ikke har. I stedet har han været syg med covid-19 to gange.

    - Første gang fik jeg fordøjelsesproblemer. Anden gang mistede jeg lugte- og smagssansen, men heldigvis kom jeg mig, siger han.

    Nu regner han med at være immun, og covid-19 er ikke hans største bekymring. Det er ilt.

    - Jeg er hele tiden nervøs for, at vi løber tør for ilt. Vi kan kun hjælpe patienterne, hvis vi har ilten, siger sygeplejersken.

    - Men samtidig er det farligt for os at arbejde med de her store ilt-flasker, fordi de kan eksplodere, siger han og henviser til en ulykke i Irak for nylig, hvor ilt-flasker eksploderede og kostede mindst 82 livet på et hospital.

    Nu håber han og de andre sygeplejersker, at de har overstået det værste. De seneste uger er antallet af patienter faldet efter en omfattende nedlukning i det nordøstlige Syrien.

    Og selvom hospitalet mangler respiratorer og den nyeste medicin, så redder de liv.

    Denne dag skal den 36-årige bonde Ammar Adnan Issa udskrives efter at have været indlagt i flere uger. Han har en kronisk nyresygdom og var tæt på at dø, da han blev syg med covid-19.

    Ammar Adnan Issa er svækket, men takker Gud for, at han er ved at komme sig. (Foto: Lau Kræn Svensson © DR Nyheder)

    - Jeg har det ok nu, siger den svækkede mand stille og hæver to tommelfingre, mens hans bror, der er kommet for at hente ham afbryder:

    - Han var meget syg. Hans hjertemuskel var svag, og hans nyre stoppede med at fungere i tre dage, men heldigvis fik de den i gang igen, siger broren Omar.

    De hjælper Ammar ind i deres bil for at køre tilbage til deres landsby en times kørsel væk.

    - Tak til alle her på hospitalet. Og tak Gud, at han overlevede. Nu kan han tage tilbage sin kone og børn. Må Gud helbrede alle de syge, siger broren, inden de kører væk fra den gamle kyllingefarm.

    Tilbage på hospitalet fortsætter Khudr Mansour og de andre sygeplejersker med at sørge for de patienter, der stadig er syge. Han håber, at hospitalet har overstået den seneste corona-bølge. Men frygter det værste.

    - Vi følger meget med i, hvad der sker i Indien. Hvis vi bliver ramt af den indiske bølge, ved jeg ikke, hvad vi gør med ilt. Vi kalder det den indiske tsunami.

    Han skal tilbage til arbejdet og henter en svensknøgle. En af patienternes iltflasker er ved at løbe tør, så han skruer slangen af med svensknøglen og sætter den fast på en ny flaske.

    Nu er der igen ilt til patienten. Den ilt, som sygeplejersken konstant frygter, vil løbe tør.

  • Bakken Bears har kurs mod DM-titlen efter anden finalesejr

    Basketballherrerne fra Bakken Bears sikrede sig her til aften deres anden sejr i DM-finaleserien, da de besejrede Horsens IC med 77-70.

    De gulblusede fra Horsens kom ellers flyvende fra start, men i anden periode fik de forsvarende mestre hentet hjemmeholdets føring ind, og selvom tredje og fjerde periode begge var forholdsvis tætte, lykkedes det de forsvarende mestre at hive sejren i land.

    Dermed fører Bakken Bears 2-0 i finaleserien, og har nu for alvor sat kurs mod den femte DM-titel på stribe.

    Det tredje finaleopgør skal spilles i Aarhus på mandag.

  • Detektor: V-politiker kaldte udspil om statsborgerskab 'populistisk', nu står han bag lignende stramning

    Jan E. Jørgensen (V) var før jul efter De Konservative, fordi de afviste at give statsborgerskab til alle udlændinge med en fængselsdom. I dag står hans eget parti Venstre bag nye stramninger, der handler om netop det. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Før jul kritiserede Venstres folketingsmedlem Jan E. Jørgensen Det Konservative Folkeparti for at ville udelukke personer med fængselsdomme fra at få dansk statsborgerskab.

    Ifølge ham var det "simpelthen for meget", at idømme alle med en fængselsdom “livstidskarantæne fra det danske fællesskab, også hvis de blot har fået en betinget fængselsdom”.

    Det skrev han i Jyllands-Posten, hvor han også beskyldte De Konservative for at jagte "likes" på de sociale medier.

    - En jagt på likes på Facebook ved den simple konstatering: Vi skal ikke give statsborgerskab til kriminelle - er næsten for let. For populistisk, skrev han.

    I dag står Venstre-politikerens eget parti så bag nye stramninger, der netop betyder, at personer med en fængselsdom - også betinget - som udgangspunkt er udelukket fra at få dansk statsborgerskab.

    I et interview til Detektor afviser Jan E. Jørgensen, at han har ændret holdning siden december.

    - Aftalen indebærer ikke, at du får livstidskarantæne med en betinget fængselsdom. Den betyder, at du kan få livstidskarantæne, hvis du ikke får dispensation i udvalget, siger han.

    Jan E. Jørgensen har dog ”svært” ved ”i detaljer” at sige, hvad der i hans øjne skal gives dispensation til. Og han kan kun nævne ét konkret eksempel, da Detektor spørger ham: Spirituskørsel.

    - Da debatten kørte sidste gang, nævnte jeg selv et eksempel med De Konservatives tidligere formand Per Stig Møller, der i sin unge år havde fået en fængselsdom for at køre spirituskørsel.

    - Så det kunne være et eksempel, siger han.

    Læs hele interviewet i bunden af artiklen.

    De Konservatives indfødsretordfører, Marcus Knuth, afviste sidste år at stemme for lov om dansk indfødsret, fordi der på listen over ansøgere var "et antal udlændinge med tidligere fængselsdomme". Fra talerstolen i Folketinget sagde Marcus Knuth dengang: "Lad mig bare slå det helst fast. Vi Konservative ønsker ikke at give statsborgerskab til kriminelle udlændinge". (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Vi skal tilbage til midten af december sidste år for at forstå Jan E. Jørgensens kritik af Det Konservative Folkeparti.

    Den 18. december undlod det borgerlige parti nemlig for første gang nogensinde at stemme ja til lov om indfødsret.

    En jagt på likes på Facebook ved den simple konstatering: Vi skal ikke give statsborgerskab til kriminelle - er næsten for let. For populistisk.
    Jan E. Jørgensen (V), 18. december 2020 i Jyllands-Posten.

    I protest mod at give "et antal udlændinge" med en fængselsdom dansk statsborgerskab, valgte partiet i stedet at stemme blankt til lovforslaget, som skulle tildele i alt 2.944 personer dansk indfødsret.

    - Det er en rød linje for os, at kriminelle ikke skal have statsborgerskab. Men der er mange andre, vi gerne ville give statsborgerskab til, derfor stemmer vi gult, sagde De Konservatives indfødsretsordfører, Marcus Knuth, dengang.

    Og det var altså den udmelding, der fik Jan E. Jørgensen til tasterne.

    I en kronik i Jyllands-Posten samme dag kritiserede han De Konservative for at skære udlændinge med en fængselsdom over én kam uden at sondre mellem “kriminelle” og “tidligere kriminelle”.

    - De såkaldte kriminelle, som De Konservative påstår, kan få dansk statsborgerskab, er ikke længere kriminelle. De har været kriminelle - engang - men de har rettet ind - fået arbejde - lært dansk - vist deres værd. De er tidligere kriminelle, skrev han for eksempel.

    Og ifølge Jan E. Jørgensen var det “simpelthen for meget”, at De Konservative ville idømme alle personer med en fængselsdom “livstidskarantæne fra det danske fællesskab, også hvis de blot har fået en betinget fængselsdom”.

    - Sådan opfører gamle borgerlige sig ikke, skrev han og beskyldte De Konservative for at jagte popularitet på de sociale medier:

    - En jagt på likes på Facebook ved den simple konstatering: Vi skal ikke give statsborgerskab til kriminelle - er næsten for let. For populistisk. Men De Konservative har ikke kunnet stå for fristelsen. Sørgeligt - og ikke ordentligt, skrev han.

    I slutningen af april, fire måneder senere, gik Venstre og De Konservative så sammen om en ny aftale om dansk indfødsret, der netop strammer reglerne, så udlændinge med en betinget eller ubetinget fængselsdom, som udgangspunkt er udelukket fra at at få statsborgerskab.

    Bag aftalen står også Socialdemokratiet og Liberal Alliance.

    Venstres Jan E. Jørgensen afviser, at han har ændret holdning siden december, hvor han kritiserede Det Konservative Folkeparti for at ville udelukke kriminelle udlændinge fra at få dansk statsborgerskab. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

    Detektor har spurgt Jan E. Jørgensen om han har ændret holdning til reglerne for statsborgerskab siden december.

    - Jeg har ikke ændret mening, nej. De ord, man skal hæfte sig ved i den nye aftale, er "som udgangspunkt" udelukket fra at få statsborgerkab.

    Ifølge Jan E. Jørgensen er den afgørende forskel nemlig, at de nye regler giver mulighed for, at personer med en fængselsdom kan søge om at få dispensation.

    Der er forskel på at være forhenværende kriminel og at være kriminel.
    Jan E. Jørgensen (V)

    - Det, der lå i Konservatives forslag, var, at man var helt udelukket fra at få statsborgerskab, fordi man havde fået eksempelvis en betinget fængselsdom. Det mente jeg, det mener jeg, og det mener Venstre er ude af proportioner.

    Betyder det, at du stadig synes, at der er sager, hvor det er ”for meget,” at udlændinge med en betinget dom skal have ”livstidskarantæne fra det danske fællesskab”?

    - Aftalen indebærer ikke, at du får livstidskarantæne med en betinget fængselsdom. Den betyder, at du kan få livstidskarantæne, hvis du ikke får dispensation i udvalget.

    - Men det er udvalget der behandler de her sager og tager stilling fra sag til sag om man vil give dispensation.

    Hvad mener du, der skal til før, man kan få dispensation?

    - Det er svært at sige i detaljer. Men det grundlæggende er, at man ikke nødvendigvis er kriminel hele livet, fordi man har begået en kriminel handling som ung. Der er forskel på at være forhenværende kriminel og at være kriminel.

    De nye regler virker med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at 18 personer kort efter blev taget af et lovforslag om dansk indfødsret, idet de har en betinget eller ubetinget fængselsdom. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

    Én af dem, der allerede nu er blevet ramt af de nye regler, er “Benjamin” på 27 år.

    Som Detektor kunne fortælle i sidste uge, er han én af de 18 personer, der for nyligt blev taget af lovforslaget om statsborgerskab, fordi han for ni år siden fik 40 dages betinget fængsel for dokumentfalsk.

    Dommen fik han, fordi han med en kuglepen ændrede i sit eksamensbevis, før han søgte om optag på to gymnasier.

    Det handler om, hvordan han ellers har klaret sig.
    Jan E. Jørgensen (V)

    Detektor har spurgt Jan E. Jørgensen, om Benjamins sag er én af de sager, hvor han mener, at det er “for meget” at idømme “livstidskarantæne fra det danske fællesskab”.

    - Nu kender jeg ham ikke, og jeg kender ikke hans sag, så han skal sende sin sag til Indfødsretsudvalget, som så vil kigge på det.

    - Men det her med at fuske med sit eksamensbevis for at snyde sig ind foran en anden på en uddannelse, det synes jeg er en ret barsk forbrydelse. Jeg ved godt, at der er mange, der ikke opfatter det sådan, men det er det altså. Vi er nødt til at kunne stole på de dokumenter, vi bruger i vores samfund.

    Så snyd med et eksamensbevis falder udenfor, hvad der skal give dispensation?

    - Det er jo så alvorligt, at en domstol har ment, at vedkommende skulle have en fængselsstraf.

    Det er ikke kun et spørgsmål, om hvor småt det er. Det er også et spørgsmål om, hvor lang tid der er gået.
    Jan E. Jørgensen (V)

    Det vil jo gælde for alle personer, der har fået en fængselsdom, at der er en domstol, der har vurderet, at det er alvorligt nok til at give fængselsstraf - så hvornår skal dispensationsmuligheden bruges?

    - Det har du selvfølgelig en pointe i. Men jeg synes bare, at du talte hans forbrydelse lidt ned. Det er alvorligt at snyde sig ind på en uddannelse foran andre.

    - Men det er ikke det samme som, at han er afskåret fra at blive statsborger resten af sit liv. Det handler om, hvordan han ellers har klaret sig. Men jeg kan altså ikke sidde og give ham dispensation i en telefonsamtale med dig.

    Spørger man Venstres indfødsretordfører Morten Dahlin, kan en sag som Benjamins umiddelbart ikke få dispensation. Det sagde han i et interview til Detektor i sidste uge:

    - Jeg kan ikke kommentere på enkeltsager, som jeg ikke kender. Men en konsekvens af den aftale, vi har indgået, er, at hvis man har begået kriminalitet som udlænding, herunder dokumentfalsk, så kan man som udgangspunkt ikke blive dansk statsborger.

    Detektor har spurgt Jan E. Jørgensen, om han kan give et konkret eksempel på en fængselsdom, der ifølge ham er mild nok til at give dispensation.

    - Det er ikke kun et spørgsmål, om hvor småt det er. Det er også et spørgsmål om, hvor lang tid der er gået. Det er klart, at jo længere tid, der er gået, jo større er accepten af, at vi kan tilgive dig det, du gjorde, da du var ung.

    - Men da debatten kørte sidst, nævnte jeg selv et eksempel med Konservatives tidligere formand Per Stig Møller, der i sin unge år havde fået en fængselsdom for at køre spirituskørsel.

    - Og det er ikke, fordi jeg vil tale spirituskørsel ned. Det er alvorligt, og man kan slå andre mennesker ihjel, men det var så mange år siden, at jeg dengang spurgte Konservative, om de mente, at han var så slem en kriminel, at han ikke skulle kunne få dansk statsborgerskab. Så det kunne være et eksempel.

    Detektor har efterfølgende spurgt Jan E. Jørgensen, om han kan komme på andre eksempler på lovovertrædelser, der ifølge ham bør kunne give dispensation.

    Det svarer han nej til og påpeger, at det afhænger af flere faktorer som eksempelvis hvilken forbrydelse, der er begået, hvor hård straffen var, hvor lang tid der er gået og den enkeltes personlige forhold.

  • Slangemennesket Ylva lever af at bøje sin krop til det ekstreme

    (Foto: Anders Aagaard Strube, DR)
  • Israel truer med landoffensiv i Gaza: 'De har endnu ikke opnået, hvad de ville'

    I løbet af dagen har Israel sendt 9.000 soldater til grænseområdet langs Gazastriben. (Foto: MENAHEM KAHANA © Scanpix)

    Indbyggerne i Israel og Gaza lever torsdag aften fortsat i akut fare.

    Dødstallene stiger fortsat dag for dag. I skrivende stund er 83 blevet dræbt i Gaza og syv i Israel. Som om luftbombardementerne ikke var nok, risikerer den militante konflikt nu også at tage form på landjorden.

    I løbet af dagen har Israel nemlig sendt 9.000 soldater til grænseområdet langs Gazastriben. Og israelerne lægger ikke skjul på, at en landoffensiv så absolut er på tegnebrættet. Det fortæller mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad, Allan Sørensen, til DR fra Tel Aviv.

    - Spørgsmålet er, om det er et taktisk spil overfor Hamas, så man kan få dem til at bede om en våbenhvile, eller om Israel faktisk mener det.

    Ifølge Allan Sørensen vil mange israelere bakke op om en fortsættelse af kampene, siger han.

    - Mange spørger sig selv, hvorfor man skulle stoppe offensiven nu. Hvis Israel stopper, vil man stå med en fornemmelse af, at man ikke har opnået, hvad man ville. Og derfor mener mange, at det er tid til at få det her afgjort en gang for alle, siger Allan Sørensen.

    • Israelske soldater begravede i dag en af deres kammerater, en 21-årig mand, der blev dræbt i et luftangreb. (Foto: Jack guez © Scanpix)
    • Begravelser har også fyldt gadebilledet i dag i Gaza: 13 militante Hamas-ledere blev i dag begravet, efter de i går blev dræbt i et luftangreb. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)
    • Israel har i dag sendt yderligere 9.000 soldater til grænsen mod Gaza. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)
    1 / 3

    Konflikten har ulmet i flere uger, siden midten af april, hvor israelsk politi gentagne gange er stødt sammen med palæstinensere i det østlige Jerusalem.

    Kampene foregår ikke bare mellem væbnede, militante styrker på begge sider af konflikten. I flere israelske byer er israelske jøder og israelske arabere stødt sammen i svære voldsudgydelser.

    Flere internationale medier beskriver nu situationen, som den voldeligste i området siden 2014. På begge sider sætter frygten blandt indbyggerne sit tydelige spor:

    - Jeg kan ikke sove. Hver eneste øjeblik kan dit hjem blive din grav, siger Najwa Sheikh-Ahmad, der bor i Gaza:

    - Man kan ikke føle sig sikker. Som mor er det frygteligt, og jeg er fuldstændig udmattet. Følelsesmæssigt og menneskeligt, siger hun til BBC.

    I dag blev flere ledere fra Hamas-bevægelsen begravet i Gaza. Organisationen bekræftede i går, at flere militære ledere blev dræbt i et luftangreb.

    Ifølge Israels militær har Hamas, der figurerer på EU's terrorliste, sendt yderligere 160 missiler mod Israel siden klokken syv i morges. Ifølge militæret er store dele af missilerne blevet tilintetgjort af Israels anti-missilsystem ved navn Iron Dome.

    Israel har da heller ikke holdt sig tilbage og har ifølge militæret i dag forsøgt at ramme banker og efterretningskontorer i Gaza.

    Fly på vej til lufthavnen Ben Gurion nær Tel Aviv sendes nu i stedet syd på til lufthavnen Ramon. Og flere selskaber har helt valgt at aflyse alle afgange til Israel.

    FN har flere gange advaret, at konflikten risikerer at ende i en decideret krig.

    - Situationen udvikler sig til krig for fuld udblæsning. Ledere på alle sider er nødt til at tage ansvar for at nedtrappe konflikten, sagde FN's udsending i Mellemøsten, Tor Wennesland, i går.

    Palæstinensere observerer skaderne efter nattens luftbombardementer. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)
  • Premieredato og gæstestjerner i længe ventet 'Friends' genforeningsafsnit er klar

    Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer er alle med i det nye afsnit af 'Friends'. (Foto: ho © Scanpix)

    27. maj.

    Den dag kan fans af seriehittet 'Friends' se det længe ventede og spritnye afsnit af den populære sitcom, der blev vist fra 1994 til 2004. Det skriver Variety.

    Afsnittet 'The one where they get back together' kan ses på HBO Max med alle seks originale venner, og en kort trailer for afsnittet er ligeledes landet.

    Afsnittet byder på et væld af prominente gæstestjerner, deriblandt David Beckham, Justin Bieber, Lady Gaga, boybandet BTS og tv-værten James Corden.

    Desuden er der gensyn med skuespillere, der indtog flere af seriens kendte biroller. Det gælder for blandt andet Tom Selleck og Reese Witherspoon

  • Aalborgensisk triumf: Slår Flensborg i første Champions League-kvartfinale

    Aalborg sikrede sig her til aften et fremragende udgangspunkt, da de besejrede Flensborg med 26-21 i den første ud af to Champions League-kvarfinaleopgør.

    Selvom nordjyderne kom bedst fra start, og også lykkedes med at komme foran med 3-0 i kampens indledning, endte det med at blive en tæt affære de to hold imellem.

    Med ti minutter igen var aalborgensernes føring således reduceret til en enkelt, men ligesom det lignede, at der skulle være spænding helt til det sidste, trak det danske mandskab fra og sikrede også en femmålsejr i sidste ende. Dermed har de sikret et flot udgangspunkt forud for returopgøret i næste uge.

    Det er første gang nogensinde, at Aalborg Håndbold er i en Champions League-kvartfinale, og om en lille uge har de også mulighed for at sikre den første semifinale nogensinde.

    Returopgøret i Flensborg spilles nemlig d. 19. maj.

  • Danske kajakroere misser OL-kvalifikation

    De danske duoer i toerkajak havde her til aften muliged for at kvalificere sig til OL, da de deltog ved den europæiske kvalifikation i ungarnske Szeged.

    Men det var på forhånd svære odds for de to duoer, Simon Schuldt Jensen og Morten Graversen samt Sara Corfixsen og Caroline Faurschour, da kun førstepladsen ved dagens konkurrencer fik billet til OL. Hos herrerne blev det til en femteplads, mens kvinderne opnåede en fjerdeplads, og dermed lykkedes det ingen af de danske toerkajakker at sikre sig en OL-billet.

    Tidligere på dagen missede den tidligere OL-medaljetager René Holten Poulsen også muligheden for at kvalificere sig til OL, da han blev nummer fem i 1.000 meter enerkajak.

    Han har dog et sidste skud i bøssen, når der om en uge er kvalifikation i Rusland.

  • Frankrig forbyder Mellemøst-protester af frygt for uro i Paris

    Frankrigs indenrigsminister, Gérald Darmanin, har nedlagt forbud mod en protest i den franske hovedstad, Paris.

    Her skulle der ifølge ministeren lørdag være demonstration med fokus på konflikten i Mellemøsten.

    Men lignende demonstrationer for syv år siden, da Israel og Hamas-bevægelsen i Gaza senest var i krig, udløste voldsomme optøjer i Paris.

    Dengang angreb uromagere en jødisk synagoge og butikker, der var ejet af jøder.

    - Vi konstaterede alvorlige forstyrrelser af den offentlige orden i 2014, skriver Darmanin på Twitter.

    Derfor har ministeren meddelt politiet i Paris, at demonstrationer ikke er tilladt på lørdag. Han har også bedt dem være særligt på vagt over for eventuel uro, skriver han.

  • Prins Harry overvejede allerede i 20'erne at forlade den britiske kongefamilie, afslører han i nyt interview

    Prins Harry under et coronavaccine-arrangement i Californien tidligere på måneden. (Foto: VALERIE MACON © Scanpix)

    Prins Harry har for alvor taget bladet fra munden, siden han sidste år forlod den britiske kongefamilie.

    Men allerede da den 36-årige prins var i sine 20'ere overvejede han sin fremtid i familien. Det afslører han ifølge Daily Mail i en ny podcast:

    - Jeg var i mine tidlige 20'ere og tænkte, at jeg ikke vil have det her job, jeg vil ikke være her, siger prins Harry i podcasten, hvor han også beskriver det kongelige liv som en blanding af et reality-show og at være en dyr i zoo.

    Tidligere på året gav han og hans hustru, Meghan, hertuginde af Sussex, et kontroversielt interview til talkshow-stjernen Oprah Winfrey.

  • Vaccinerede danskere kan igen besøge Tyskland uden at skulle i karantæne efter indrejse

    Vaccinerede og tidligere smittede danskere kan igen besøge Tyskland uden at skulle testes og i karantæne.

    Det bekræfter Udenrigsministeriet for DR Nyheder.

    Vaccinerede og tidligere smittede behøver heller ikke længere at fremvise et negativt coronaprøvesvar, inden de stiger om bord på et fly, som flyver til Tyskland.

    For at bevise tidligere smitte skal man kunne fremvise et positivt prøvesvar, der er mindst 28 dage og højst seks måneder gammelt.

    Det er, fordi man i Tyskland først regnes for helbredt for coronavirus, 28 dage efter at man har fået et positivt prøvesvar i en PCR-test.

    Tyskland betragter stadig Danmark som et risikoområde.

  • Fortsat spænding i Kvindeligaens slutspil: Begge tophold spiller uafgjort

    HB Køge missede her til eftermidadg en gylden mulighed for at trække fra Brøndby i toppen af Kvindeligaens mesterskabsspil, da de spillede uafgjort mod Fortuna Hjørring.

    Tidligere i dag lykkedes det ikke kvinderne fra Brøndby at få tre point mod Kolding Q, og da den kamp endte 0-0, havde HB Køge derfor mulighed for at trække fra i toppen af mesterskabsspillet. Men sådan skulle det ikke gå.

    Med et 1-1-resultat mod Fortuna Hjørring, hiver HB Køge kun et enkelt point i hus. Dermed er topholdets forspring ned til de gule fra vestegnen fortsat kun på to point.

    I dagens tredje kamp i Kvindeligaens mesterskabsspil stod femtepladsen fra FC Nordsjælland overfor sjettepladsen fra FC Thy-Thisted Q. Her blev det til en storsejr til det sjællandske hold, der vandt med hele 5-1.

    HB Køge fører mesterskabsspillet med 23 point, mens Brøndby lige efter har 21 point. Begge hold har dog fortsat et solidt forspring ned til tredjepladsen fra Fortuna Hjørring, der har 14 point.

  • Landet over er unge blevet konfirmeret på Kristi himmelfartsdag

    • De unge konfirmander er klar ved Tved Kirke i Svendborg. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)
    • Konfirmander og deres familie på plads i kirken. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)
    • Sognepræst Rebecca Maria Aagaard-Poulsen forestår konfirmationen. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)
    • Der bliver lyttet til sognepræstens ord. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)
    • Og så finder selve konfirmationen sted. I Tved Kirke er det iført boksehandsker. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Scanpix)
    1 / 5

    Landet over er unge mennesker i dag, på Kristi himmelfartsdag, blevet konfirmeret.

    Det er blandt andet sket i Tved Kirke i Svendborg, hvor konfirmationen ligefrem havde et tema - boksning.

    På billederne oven over kan du se, hvordan det du ud, da sognepræst Rebecca Maria Aagaard-Poulsen og de unge mennesker, kom igennem dagen.

    Kristi himmelfartsdag er traditionelt en populær dag for konfirmationer, som oftest bliver afholdt i foråret. Sidste år måtte mange dog skyde konfirmationerne til sensommeren, da corona-restriktioner umuliggjorde det i foråret.

  • Schweizer kører alene over målstregen i Giro-sejr

    24-årige Giro Mäder kørte i dag fra alt og alle på 6. etape af Giro d'Italia, og han kunne dermed fejre karrierens hidtil største triumf.

    Efter at have sat sine to udbrydder-konkurrenter, Dario Cataldo og Bauke Mollema, tre kilometer før mål kunne den unge Bahrain-rytter køre alene over målstregen. Blot 12 sekunder efter kom favoritterne i mål, og andenpladsen nappede Ergan Bernal. Dan Martin og Remco Evenepoel kom lige efter.

    Løbets førende rytter Alessandro De Marchi havde ikke benene til at følge med på dagens etape, og han blev sat allerede på stigningen midtvejs på etapen.

    Førertrøjen har derfor fået ny ejermand, og det er FDJ-ungareren Attila Valter. Han har 11 sekunder ned til Remco Evenepoel i den samlede stilling.

  • Borger i Viborg var alligevel ikke smittet med mexicansk variant - Styrelsen for Patientsikkerhed beklager 'menneskelig' fejl

    En borger i Viborg fik at vide, at vedkommende var smittet med den mexicanske coronavariant. Men det var en "menneskelig fejl", oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse.

    Det betyder, at vedkommedes nære kontakters nære kontakter alligevel ikke skal lade sig isolere og teste på fjerde og sjette dagen.

    Den smittedes prøver er endnu ikke blevet såkaldt helgenomsekventeret, og det står derfor ikke klart, hvorvidt personen er smittet med en særlig variant af coronavirus.

    Styrelsen oplyser, at personen er blevet informeret om fejlen, og at man nu kontakter de nære kontakters nære kontakter.

  • Matematisk ekspert: Vi skal forvente 'en rigtig epidemi' blandt de unge

    Selvom coronapas og andre smittedæmpende tiltag er blevet en del af hverdagen, stiger smitten stadigvæk efter genåbningen af samfundet. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

    Vi kan alle gå på bar og restaurant med et coronapas i hånden, og det har mange danskere udnyttet til at få lidt af hverdagen tilbage, som den var før coronaepidemien.

    Og siden genåbningen er der sket en markant stigning i antallet af smittede unge, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

    I aldersgruppen 15-19 år er smitten steget med 59 procent den seneste uge, mens den for aldersgruppen 20-24 år er steget med 30 procent.

    Det er jo en af de grupper, der for alvor har fået større mulighed for at komme i kontakt med andre.
    Viggo Andreasen, forsker med speciale i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet

    Men det har faktisk været forventet.

    - Det er ikke nogen overraskelse, at smitten sker blandt de unge. Ingen af dem er vaccineret endnu, og vi ved, at når vi åbner den del af samfundet op, var det forudsagt, at der ville ske en smittestigning, siger Allan Randrup Thomsen, professor og eksperimentel virolog ved Københavns Universitet.

    Lokale udbrud enten fordelt på geografi eller alder er, hvad man må forvente i en epidemi, siger Viggo Andreasen, der er forsker ved Roskilde Universitet med speciale i matematisk epidemiologi.

    - Det kommer ikke som en jævn stigning i hele landet. Det kommer i pludselige udbrud. Og det er jo heller ikke så mærkeligt, at det er specielt blandt de unge, fordi det er jo en af de grupper, der for alvor har fået større mulighed for at komme i kontakt med andre, siger han.

    Udover adgang til barer, restauranter og fitnesscentre er det også blevet muligt i større eller mindre grad at møde op på landets uddannelsesinstitutioner.

    Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    I løbet af de seneste uger er smitten steget med omkring ti procent fra uge til uge.

    Og selvom en del af stigningen kan forklares med, at der bliver testet mere end tidligere, så er det ikke hele historien, siger Viggo Andreasen.

    - Så der er stigning i antallet af nye smittede, og det er jo på baggrund af den genåbning, der fandt sted i slutningen af april, og er ikke noget, der kan tilskrives den seneste genåbning den 6. maj endnu.

    Fordi vi mangler at se de fulde effekter af genåbningen fra 6. maj regner han også med, at den ugentlige vækst i antallet af smittede bliver større end ti procent.

    Og det kommer altså især til at være de unge, der bliver ramt.

    - Med den stigning, man ser der, så skal vi forvente, at der kommer en rigtig epidemi blandt den yngre del af befolkningen, inden de når at blive vaccineret, siger Viggo Andreasen.

    Der er dog ikke tale om en decideret dommedagsprofeti.

    - Da vi ved, at de unge sjældent dør, så er det ikke sådan, at vi skal forvente et meget stort dødstal, men vi kan altså godt forvente nogle tusinde hospitalsindlæggelser blandt de unge.

    - 2.000 til 3.000 hospitalsindlæggelser mindst, siger han.

    Det har tidligere blandt flere eksperter vist sig svært at beregne præcis, hvordan epidemien vil udvikle sig.

    Vi kan altså godt forvente nogle tusinde hospitalsindlæggelser blandt de unge.
    Viggo Andreasen, forsker med speciale i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet

    Viggo Andreasens estimat er baseret på den nuværende udvikling, og hans forventninger til effekterne af genåbningen 6. maj.

    Vi har jo de her forholdsregler med lokale nedlukninger og massiv testning. Har det været muligt overhovedet at se endnu, hvilken forskel de tiltag gør?

    - De gør jo en forskel, men det er jo regnet ind i det. Den smittestigning, vi ser nu, sker jo, selvom vi har både en massiv testning og mulighed for lokal nedlukning, siger han.

    Spørger man de unge selv, er det ikke fordi, de tager let på forholdsreglerne.

    Onsdag aften var der godt med liv i Kødbyen i København, hvor der ligger mange barer og restauranter. 20-årige Ida Agnete Sørensen oplever, at reglerne bliver taget seriøst.

    - Jeg tænker meget over, at man tager et mundbind på for en sikkerheds skyld, når man rejser sig. De steder jeg har været, har der været respekt for det, sagde én af de unge Ida Agnete Sørensen på 20 år, der arbejder som vikar i en vuggestue.

    I Norge har man taget konsekvensen af, at smitten ligesom i Danmark nu stiger mere blandt de unge.

    De har valgt at rykke unge mellem 18 og 24 år frem i vaccinekøen, kom det frem på et pressemøde onsdag.

    I den aktuelle danske vaccinationskalender står unge mellem 16 og 19 år til at begynde at få tilbudt vacciner i slutningen af maj, mens vaccination af de 20-24-årige er sat til at begynde i starten af juni.

    Men hvorfor får man ikke rykket de unge endnu længere frem?

    Spørger man virolog Allan Randrup Thomsen er ingen væsentlige grunde til at ændre på rækkefølgen i vaccinationskalenderen.

    Vi har ikke alle de vacciner, vi vil have. Derfor er vi nødt til at prioritere.
    Allan Randrup Thomsen, professor og eksperimentel virolog ved Københavns Universitet

    - Du kan enten vaccinere de sårbare eller dem, der spreder epidemien. Herhjemme har vi valgt den strategi primært at vaccinere de sårbare. Dem mellem 30 og 50 år har to til tre gange større risiko for at ende på hospitalet end de helt unge, siger han.

    Sundhedsstyrelsen har selv skrevet, at man vaccinerer efter, hvordan man bedst beskytter de mest sårbare og frontpersonale og samtidig bremser smittespredning, så hvorfor ikke bremse smitten ved at vaccinere de unge?

    - Jamen, jeg giver dig fuldstændig ret i, at der findes ingen endelig eller objektiv løsning. Det er lidt som at løse cirklens kvadratur. Vi har ikke alle de vacciner, vi vil have. Derfor er vi nødt til at prioritere, og den overordnede strategi har hele tiden været at vaccinere dem i størst risiko, og her er alder den største faktor.

  • Endnu en aktør dropper frivillig vaccineordning: Retningslinjerne er mangelfulde

    Selskabet Carelink havde egentlig planer om at byde ind på at være en del af ordningen, hvor danskerne kan blive vaccineret med en af de to skrottede vacciner mod coronavirus. Men sådan bliver det ikke.

    Carelink, der også lyntester i Region Syddanmark, kan ikke "lægefagligt" se sig selv i udkastet til retningslinjerne til ordningen. Det fortæller administrerende direktør Brian Rosenberg til Ritzau:

    - Det handler om, at der i retningslinjerne ikke ligger nogen anbefalinger i forhold til risikoprofilen. Der er alene retningslinjer om, at man skal informere borgerne om, at der findes et andet tilbud.

    Andre private vaccinationsaktører har også afvist at deltage, deriblandt Danske Lægers Vaccinations Service og MedFlex.

  • Randers vinder pokalfinalen

    Randers kan kalde sig pokalmester anno 2021.

    Det står klart efter en finalesejr på 4-0 mod Sønderjyske.

    Randers fik en sand drømmestart på kampen med to scoringer i kampens første seks minutter. Først var det Erik Marxen, der direkte på hjørnespark, med lidt hjælp fra Sønderjyske-målmand Lawrence Thomas, der gjorde det til 1-0. Kort efter fordoblede Mathias Greve Randers' føring.

    I anden halvleg forsøgte Sønderjyske at stable et pres på benene mod Randers-målet, men scoringer fra Simon Piesinger og Mathias Greve lukkede kampen og sender pokalen til Randers.

    Det er første gang Randers FC vinder pokalturneringen siden triumfen i 2006.

  • 'Den får ikke for lidt': Her er tre klassikere om sex, lidenskab, erotik og kærlighed

    Barbara Nyholm (øverst) og Camilla Boraghi er de to værter på DR-podcasten 'Knaldromaner'. (Foto: Oliver Knauer © Oliver Knauer)

    Det handler om sex, bøger og kærlighed i DR-podcasten 'Knaldromaner'.

    Og så trækker de to værter, Barbara Nyholm og Camilla Boraghi, på egne erfaringer, når de dykker ned i en række romaner og bruger beskrivelserne af kærlighed og sex som afsæt til at tage hul på tabuer og stereotyper.

    - Og så forsøger vi at sætte ord på den skam, der kan være forbundet med seksualitet, og den måde, vi er seksuelle på, siger Barbara Nyholm.

    Radioværten vil inspirere unge til at læse mere, da litteraturen kan gøre os klogere på, hvad sex og lidenskab egentlig er for noget. Bare så man kan få en lidt anden inspiration end den, der rulles ud på streamingtjenesterne.

    - Som mange andre i min generation var min første referenceramme til det seksuelle 'Sex and the City', hvilket var er ret skævt ideal for en pige i 5. klasse.

    - Jeg synes stadig, der ofte er en urealistisk skildring af sex og kærlighed i fiktionen. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på de værker, der tager det alvorligt og viser os et mere nuanceret billedet af, hvad kærlighed og intimitet egentlig er, siger Barbara Nyholm.

    Herunder kommer hun med tre læseanbefalinger, der giver et inspirerende, udfordrende, anderledes, nuanceret eller blot interessant take på kærlighed og sex. Og det at være menneske. Primært kvinde.

    Isabelle Huppert og Christophe Malavoy i en filmatisering af 'Madame Bovary' fra 1991. (Foto: The Samuel Goldwyn Company)

    'Madame Bovary' udkom i 1857 og er skrevet af den franske forfatter Gustave Flaubert, der røg i retten, fordi nogle fandt romanen anstødelig. Forfatteren blev dog frifundet.

    - Den får ikke for lidt i 'Madame Bovary'. Der bliver løftet op i skørterne, og hovedpersonen, Emma Bovary, lever et liv, der var helt uhørt på den tid.

    - Det er et vildt spændende portræt af en kvinde, der bygger luftkasteller op, søger hele tiden efter noget og bliver forført af livets fristelser. Og så formår hun at sætte en facade op, så det virker til, at alt er perfekt.

    - Hvis madame Bovary havde levet i dag, så havde hun formentlig været Instagram-queen og med i 'Luksusfælden'.

    - Det er en gammel roman, men en fantastisk skildring af den form for escapisme, der også har fået navnet bovarysme efter romanen, og som man i den grad kan se i dag. Jeg tror, der er mange små madame Bovaryer, der går rundt og spejler sig i noget bedre på deres lille skærm.

    Amalie Langballe vandt Debutantprisen med romanen 'Forsvindningsnumre' i 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

    I 2019 udkom Amalie Langballe, der i dag er 29 år, med sin debutroman 'Forsvindingsnumre'.

    - Amalie Langballe er et af min generations store litterære talenter. Hun er virkelig god til at sætte ord på nogle af de svære og ambivalente følelser.

    - Og her er et stærkt portræt af en kvinde, som samtidig er med til at nedbryde nogle tabuer omkring kroppen.

    - Hovedpersonen har et ret kynisk forhold til sex. Hun tager, hvad hun vil have, og Amalie Langballe beskriver sex og kærlighed på en måde, som viser, at hun er en kvinde af en ny generation.

    - Beskrivelserne er ærlige og realistiske, men viser samtidig, hvor kompliceret det kan være.

    Forfatter Agnes Henningsen (1868-1962) med sine fire børn. Øverst til højre ser du Poul Henningsen, der var et resultat af morens affære med forfatteren Carl Ewald, og som senere blev en kendt arkitekt og samfundsrevser. (Foto: NF © Scanpix)

    Agnes Henningsen blev født i 1868 og var forfatter, kvindesagsforkæmper og samfundsdebattør. Hun udgav blandt andet en række erindringsbøger, herunder 'Let gang på jorden' (1941) og 'Letsindighedens gave' (1943), inden hun døde i 1962.

    - Her er der tale om en kvinde fra glemmebogen og en anbefaling af hende som forfatter.

    - Vi står på skuldrene af Agnes Henningsen, der var en fandenivoldsk kvinde, som fik det bedste ud af livet, selv om hun levede under svære vilkår.

    - Hun var frontløber i en tidlig kvindekamp, alene fordi hun arbejdede som forfatter på det tidspunkt. Hun bevægede sig i litterære kredse og havde flere partnere, samtidig med at hun klarede sig som alenemor med fire børn.

    - Agnes Henningsen formede sit eget liv, selv om samtiden var imod hende. Hun havde en let tilgang til kærlighed, og så rejste hun sig altid op og kom videre, ligemeget hvor meget modgang, hun mødte. Det er der måske nogle curlingbørn, der godt kan lære noget af.

    - Og så skriver hun enormt let og humoristisk.

  • Hundepensioner i dyb krise efter corona, og der er ikke lys forude

    Hundepensionerne er hårdt ramt af coronanedlukningen, for vi har ikke brug for at få hunden passet.

    Og der er ikke meget lys forude. Her i helligdagsweekenderne i maj, hvor der traditionelt er fuldt hus hos Terslev Hundepension, er der kun halvt belagt.

    På Vandrigsgaard Hundehotel på Stevns er der ikke en eneste hund i ordrebogen, fortæller indehaver Katja Skjold.

    Der er også langt færre, der skal have passet hunden i sommerferien.

    - Folk tager den med på camping eller i sommerhus, siger Kristian Larsen, indehaver af Ny Holmegaard Hundpension.

    Hundepensioner har fået nogle mindre hjælpepakker, men blev ikke betragtet som en del af rejsebranchen.

  • Rusland vil optage verdens første spillefilm i rummet

    Rusland har planer om at optage en spillefilm på Den Internationale Rumstation. (Arkivfoto) (Foto: ho © Scanpix)

    Snart kan vi måske se en spillefilm med en ret vild location.

    Rusland agter nemlig at skyde verdens første spillefilm i rummet. Derfor sender man efter planen skuespilleren Julia Peresild og instruktøren Klim Sjipenko afsted til Den Internationale Rumstation (ISS) til oktober.

    Det oplyser det russiske rumagentur Roscosmos ifølge Ritzau.

    Skuespilleren og instruktøren vil senest fra 1. juni gennemgå et træningsforløb, hvor de blandt andet skal gennem en særlig centrifugetest og flyvninger uden tyngdekraft.

    Filmens arbejdstitel er "Challenge", og genren er rumdrama.

    Rumagenturet har tidligere meddelt, at en film "skal gøre de russiske rumaktiviteter populære og hylde kosmonautprofessionen".

  • Boris Johnson er bekymret for indisk coronavariants udbredelse i Storbritannien

    Flere og flere tilfælde af den indiske coronavariant bliver fundet i Storbritannien.

    Og det bekymrer premierminister Boris Johnson.

    - Det er en variant, vi er urolige og bekymrede for. Vi vil være sikre på, at vi tager alle de forsigtige skridt, så der er møder i dag for at overveje, hvad vi præcis skal gøre, siger han ifølge AP og tilføjer, at intet kan udelukkes.

    Udtalelsen kommer i forbindelse med et studie af smitten i Storbritannien, der viser, at netop den indiske variant bliver mere udbredt.

    Storbritannien er i øjeblikket ved at lempe flere restriktioner, da stadig flere borgere bliver vaccineret.

  • Pokalfinalen er begyndt

    Klokken 15 blev bolden trillet for første gang i årets fodboldpokalfinale for herrer.

    Sønderjyske møder Randers i pokalturneringens sidste kamp, der spilles i Aarhus.

    Du kan se kampen direkte på DR1 eller ved at følge linket her.

    Herunder kan du se de to holds startopstillinger.

  • Knap en halv million er blevet lyntestet det seneste døgn - og der er travlt op til Kristi himmelfart

    Der er det seneste døgn foretaget 473.057 lyntest - udover de 213.899 gennemførte PCR-test.

    Det viser tallene fra Statens Serum Institut. Det er en stigning på cirka 30.000 lyntest i forhold til dagen før.

    Her op til Kristi himmelfartsferien er der da også ekstra travlt på landets lyntestcentre.

    Hos Carelink, der driver centrene i Region Syddanmark, har der været travlt fra morgenstunden.

    En lyntest bliver foretaget med en podning i hvert næsebor. En PCR-test foretages i svælget. Her ses en lyntest blive udført- (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    - De første par timer har vi oplevet omkring ti procent mere trafik end på de travleste dage. Så der er tryk på derude, siger direktør Brian Rosenberg til Ritzau.

    Også hos Falck, som har opgaven i Region Nordjylland, Midtjylland og Sjælland, var der travlt op til Kristi himmelfartsdag med rekordhøje knap 150.000 lyntest i går.

    Hvis man testet positiv via en lyntest, opfordres man til at få få lavet en PCR-test - og først hvis denne også er positiv, tæller den positive test med i dagens smittetal.

  • Siden i går er 27.138 danskere blevet færdigvaccineret mod covid-19

    Siden i går har 53.281 danskere fået et stik med coronavaccine, heraf har 26.143 fået det første stik, mens antallet af færdigvaccinerede siden i går er steget med 27.138 personer.

    I alt er 956.338 danskere færdigvaccinerede - det svarer til 16,4 procent af befolkningen.

    Derudover har 1.587.022 påbegyndt vaccinationen mod corona. Det svarer til 27,19 procent af befolkningen.

  • Dagens coronatal: Der er registreret 1.355 nye smittetilfælde herhjemme

    Der er det seneste døgn registreret 1.355 coronasmittede herhjemme. Det er 109 flere end i går.

    De nye smittede er fundet blandt 213.899 PCR-test, hvilket betyder, at den såkaldte positivprocent ligger på 0,63.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut (SS).

    Her fremgår det også, at der har været nye 0 dødsfald.

    Antallet af indlagte falder med fire - og der er i alt 154 indlagte på de danske hospitaler. 36 personer ligger på intensiv, mens 22 må få hjælp af en respirator.

  • Vanvidsbilist får konfiskeret bilen - kørte 161 km/t, hvor man må 80

    Nordjyllands Politi stoppede i går aftes en 30-årig mand, der kørte mindst 161 km/t på en strækning på omfartsvejen ved Gandrup, hvor man ellers maks. må køre 80 km/t.

    Det oplyser politiet på Twitter.

    Manden overhalede politiet, som fik ham stoppet. Hans bil er nu beslaglagt, og den 30-årige mand fra Aalborg er sigtet for vanvidskørsel.

  • Champions League-finale flyttes til Portugal

    Champions League-finalen i fodbold mellem Manchester City og Chelsea bliver flyttet fra Istanbul i Tyrkiet til Porto i Portugal på grund af coronarestriktioner.

    Det oplyser det europæiske fodboldforbund Uefa.

    Da Tyrkiet er på Storbritanniens røde rejseliste, ville ingen af de to klubbers fans have mulighed for at rejse fra England for at se kampen. Derfor skal finalen mellem de to engelske storhold nu i stedet spilles på Estadio do Dragão i Porto.

    - Fans har gennemgået mere end 12 måneder uden mulighed for at se deres hold live, og Champions League-finalen er klubfodboldens højdepunkt.

    - At frarøve disse tilhængere chancen for at se kampen på stedet var ikke en mulighed, og jeg er glad for, at vi har fundet dette kompromis, siger Uefa-præsident Aleksander Ceferin i en pressemeddelelse.

    På det portugisiske stadion vil 6000 tilhængere fra hvert hold få adgang til at tilskuerlægterne.

    Champions League-finalen mellem Manchester City og Chelsea spilles d. 29 maj.

  • Israel indsætter ekstra grænsepoliti for at dæmme op for uroligheder mellem jøder og arabere

    Israelske arabere samler sig ved en moské under sammenstød med jøder i byen Lod i det centrale Israel. Arabiske uromagere satte ild til biler, en restaurant og en synagoge i de værste lokale uroligheder i årevis i Israel. (Foto: HEIDI LEVINE)

    Israel har hasteindkaldt ekstra grænsepoliti, som skal dæmme op for de uroligheder, der er opstaet mellem jødiske israelere og arabiske israelere flere steder i Israel.

    Onsdag blev 374 anholdt flere steder i landet, skriver Jerusalem Post.

    Urolighederne og gadekampene fandt blandt andet sted i Akko, Haifa, Lod, Tiberias samt Tel Aviv-forstaden Bat Jam.

    Jøder bliver tilbageholdt af israelsk politi i Lod. Der var omfattende sammenstød mellem jøder og arabere i byen i går. (Foto: HEIDI LEVINE)
  • De første rådne mink med feta-konsistens er smidt i ovnen, så 'hr. og fru Jensen' kan varme sig på dem

    Sådan så det ud ved massegraven i Nørre Felding torsdag morgen. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

    Tidligt torsdag morgen, mens mange danskere lå og sov med udsigten til en fridag, begyndte gravemaskinerne at røre på sig to steder i det jyske.

    Efter et halvt år i jorden - noget af tiden såmænd over jorden - skal cirka 13.000 ton mink nu graves op i de to militære øvelsesområder i vestjyske Nørre Felding syd for Holstebro og midtjyske Kølvvrå, hvor de blev gravet ned i november.

    De skal så køres til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt i landet de kommende måneder, hvor de sammen med alt muligt andet affald vil blive brændt ved høje temperaturer og omsat til varme og strøm, der sendes ud til 'hr. og fru Jensen', som det bliver sagt af Niels Ulrik Nielsen.

    Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu, og indtil videre er der ingen lugtgener udover det sædvanlige.
    Niels Ulrik Nielsen, bestyrelsesformand, Maabjergværket

    Han er bestyrelsesformand på Maabjergværket i Holstebro, der er ét af de anlæg, der ikke tidligere har prøvet kræfter med afbrænding af mink.

    - Det går fint indtil videre. Det bliver blandet med husholdningsaffaldet. Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu, og indtil videre er der ingen lugtgener udover det sædvanlige, lød det fra Niels Ulrik Nielsen ved 8.30-tiden.

    Her forklarer Niels Ulrik Nielsen mere om arbejdet:

    Netop frygten for lugtgener har fyldt en del hos ikke mindst de tusindvis af naboer rundt i landet, der potentielt ser frem mod knap to måneder med risiko for, ja, stanken af rådne mink i luften.

    DR Nyheder mødte én af dem tidligere på dagen.

    Mogens Leth bor tæt på minkgravene i Nørre Felding, og hvis vinden kommer fra øst, og det bliver en varm dag, forventer han at kunne lugte det i sit hjem.

    Til gengæld er han positivt overrasket over støjen fra gravearbejdet.

    - Fem lastbiler er kørt ud, men vi har ikke hørt noget af betydning. Jeg er derimod ikke tryg ved det, der sker lige nu, når det gælder forureningen. Skaden er allerede sket, og vi har en brønd, der om nogle år kan blive påvirket af det, siger Mogens Leth.

    - Jeg håber, de fortæller os om deres måleresultater, hvis det viser sig, at forureningen er på vej i vores retning.

    Mogens Leth er nabo til minkmassegravene i Nørre Felding. Hans største bekymring er en potentiel forurening af drikkevandet.

    Forureningen er sket ved at stoffer som ammonium og phenoler - der er stoffer, man typisk finder ved kadavere - er sivet ned i jorden.

    Både i Kølvrå og i Nørre Felding har lokale været bekymret for, om minkgravene risikerede at forurene drikkevand i områderne.

    Men ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen skulle der ikke være fare for drikkevand eller akut fare for søer og vandløb ved de nedgravede mink.

    Miljøstyrelsen har oplyst, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af 2-3 år og Boutrup sø efter 6-10 år.

    I forbindelse med opgravningen af minkene vil Fødevarestyrelsen grave ekstra jord op under minkene og køre det til godkendte modtageanlæg. Desuden bliver der i 2022 lavet pumpeboringer omkring minkgravene. Herfra kan vand pumpes op og blive renset i et lokalt opstillet rensningsanlæg.

    Indtil det er på plads, vil grundvandet blive målt i udvalgte boringer omkring gravene én gang om måneden.

    Karen Sørensen er uddannet biolog og seniorspecialist i miljø hos Teknologisk Institut i Taastrup.

    Hun har i mange år arbejdet med lugte på forskellige områder og blandt andet i industrien, ligesom hun ved noget om, hvordan mennesker opfanger dem og reagerer.

    - Helt grundlæggende kan man sige, at lugte håndteres på samme måde, uanset om der er tale om et forbrændingsanlæg eller en brødfabrik. Der er filtre, der skal begrænse lugtene, men noget vil slippe ud, og spredningen afhænger af vejrforholdene, siger Karen Sørensen.

    - Lugt er kort forklaret 'bare' molekyler i gasform, og derfor bliver de båret af vinden, til de falder til jorden. Er der ikke ret meget vind, damper de af meget lokalt omkring det sted, de kommer fra. Er der meget vind, kan de bæres langt afhængig af styrken.

    Det kan lugte fælt og være til gene, når det er så koncentreret, som det er tilfældet her, men man skal ikke frygte at blive syg af det.
    Karen Sørensen, biolog og seniorspecialist i miljø, Teknologisk Institut

    - Bør naboer, der måtte komme til at lugte det her, være bekymrede?

    - Nej. Lugte er meget sjældent sundhedsskadelige. Det kan lugte fælt og være til gene, når det er så koncentreret, som det er tilfældet her (mange ton samme sted, red.), men man skal ikke frygte at blive syg af det.

    - Kan man gøre noget for at begrænse påvirkningen?

    - Man kan jo lukke døre og vinduer, men ellers er det nok svært. Vores lugtesans har en evne til at sige til vores hjerne, at nu skal den stoppe med at sende den besked videre, der hedder, at 'noget lugter fælt'. Man kalder det at blive lugtblind. Det kræver bare, at lugten er konstant som i eksempelvis en svinestald, forklarer Karen Sørensen.

    Lugten af døde mink båret af vinden vil ikke være konstant, fordi den kommer og går med vindretningen - vindfanen, om man vil - og derfor skal naboerne ikke forvente at kunne ignorere den.

    - Lugtesansen vil opfange lugten hver gang, den dukker op. Det er noget, der er indbygget i os, fordi den skal gøre os i stand til at vurdere, hvad vi ikke skal putte i munden. Næsen renses hele tiden, så den er klar til at reagere på forrådnelsesgasser og på den måde fortælle os, hvis eksempelvis kød er fordærvet. En hund vil derimod måske opfange den samme lugt som fantastisk, fordi dens lugtesans er anderledes skruet sammen.

    Karen Sørensen sammenligner det med at vænne sig til en lugt med den oplevelse, mange sikkert vil genkende ved at komme hjem til sine forældre eller et andet sted, man besøger ofte.

    - Lugte går direkte i vores følelsescenter, så de kan udløse minder og sætte tanker i gang. Det er forskelligt, hvordan man bliver påvirket af det. I forhold til lugten af mink vil nogen måske forbinde det med noget positivt, ligesom man kan forbinde lugten af gylle med sin barndom, hvis man er vokset op på landet. I tilfældet med minkene er det dog nok de færreste, der vil få en decideret positiv oplevelse ud af det, siger Karen Sørensen.

    Torsdagens og de kommende to dages arbejde kaldes en prøveopgravning, fordi det skal vise, hvilken tilstand minkene er i efter et halvt år under jorden.

    Konsistensen af de døde mink vil ifølge Fødevareministeriet være et sted mellem fast sæbe til brun sæbe, men da minkene har været pakket ind i et lag kalk, forventer man, at farven og konsistensen nok nærmere minder om fetaost.

    Det bliver også testet, hvor lang tid det tager at brænde dem.

    - Der er en linje af opgaver, der skal hænge sammen, og det skal spille, så der ikke kommer ventetid eller andet, hvor der kommer unødige lugtgener eller andet. Det testes, om hele setuppet fungerer, siger fødevareminister Rasmus Prehn (S).

    De indledende øvelser med at opgrave de omkring 13.000 ton aflivede mink begyndte med en prøveopgravning ved Nørre Felding tidligt imorges. Til stede var blandt andre fødevareminister Rasmus Prehn (S) i praktisk fodtøj. I midten går Fødevarestyrelsens indsatschef Kasper Klintø. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Scanpix)

    Det er i øvrigt ikke tilfældigt, at arbejdet er begyndt på en helligdag, har fødevareministeren tidligere fortalt.

    Det skal gerne nås, inden vejret bliver så godt, at lugtgenerne kan forværres, og på en helligdag kan der være mindre trafik, så lastbilerne hurtigere kommer frem til affaldsanlæggene.

    Beslutningen om at grave minkene op blev taget i december, da regeringen indgik en aftale med Enhedslisten, SF, De Radikale og Frie Grønne om, at minkene skulle op og sendes til forbrænding.

    At der er gået tid fra beslutningen, til arbejdet er begyndt, skyldes smitterisikoen.

    En del af de mink, der blev aflivet i slutningen af 2020, var smittet med coronavirus, og Dansk Veterinær Konsortium har vurderet, at dyrene efter et halvt år under jorden ikke længere udgør en smitterisiko.

    Fødevarestyrelsen forventer, at alle mink er fjernet i midten af juli.

  • Israelske jøder og arabere støder sammen flere steder i Israel, mens raketangreb fortsætter: 'Diplomatiet kommer op i gear nu'

    Sådan så det ud ved den jødiske bosættelse Beit El tæt ved Ramallah på den besatte vestbred i går. Der blev kastet med sten, mens politiet svarede igen med tåregas. (Foto: ABBAS MOMANI © Scanpix)

    Efter flere dage med raket- og flyangreb mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse ved Gazastriben, er der nu også voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske israelere i flere israelske byer.

    Herunder Akko, Haifa og Tiberias samt Tel Aviv-forstaden Bat Jam.

    - Det har fundet sted tidligere også, men ikke i det her omfang. Når der er krig mellem Israel og Hamas, sætter det følelserne i kog blandt israelske jøder og israelske arabere. I den her omgang er det særligt grimt. Vi ser parterne lynche og vandalisere hinanden i gaderne, siger Allan Sørensen, der som mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad befinder sig i Jerusalem.

    Her ses billeder fra urolighederne i Ramallah i nat:

    - Der er skud i gaderne, og de israelske myndigheder har ikke styr på situationen. Der har for eksempel været udgangsforbud i en by tæt på lufthavnen, men det blev ikke overholdt, og sammenstødene fortsatte hele natten, fortæller Allan Sørensen.

    Israels premierminister Benjamin Netanyahu opfordrer til, at volden stopper øjeblikkeligt.

    - Intet retfærdigør jødiske overfald på arabere eller arabiske overfald på jøder. Og vi vil ikke tolerere det, siger han.

    Ifølge israelsk tv har Netanyahu ønsket at indsætte soldater i byerne for at genoprette ro og orden, men det har forsvarsminister Benny Gantz modsat sig, skriver Ritzau.

    I stedet vil grænsepolitiet ifølge Jerusalem Post blive sendt til de mest uroplagede byer for at dæmme op for urolighederne.

    Det israelske politi oplyser ifølge avisen, at der er blevet foretaget 374 anholdelser i løbet af onsdagen og natten over.

    Igen i nat har der været flere raketangreb fra Hamas i Gaza, og Israel har svaret igen med luftangreb mod mål i Gaza.

    Her ses luftangreb mod Gaza:

    Selv om USA's præsident Joe Biden i går efter en samtale med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sagde, at han forventer, at konflikten snart vil blive afsluttet, er der ingen tegn på nedtrapning af konflikten, som FN frygter kan ende med en regulær krig.

    Men der er gang i de diplomatiske forsøg på at få standset konflikten, fortæller mellemøstkorrespondent Allan Sørensen.

    Amerikanerne sender en udsending til Israel, der ankommer senere i dag. Også Egypten sender en delegation afsted.

    - Og det vil kræve indblanding udefra, hvis konflikten skal løses og der skal komme våbenhvile, for Israel og Hamas taler ikke sammen, og set fra Israels side er USA den eneste internationale magt, der kan spille en afgørende rolle over Israel, fordi landet ikke lytter til andre i det diplomatiske spil, siger mellemøstkorrespondenten.

    - Diplomatiet kommer op i gear nu. Det er selvfølgelig for at mægle mellem parterne og for at afværge, at den her situation eskalerer yderligere, så det kommer til en langvarig krig mellem Israel og Hamas, siger Allan Sørensen.

    I alt er der ifølge Israels hær de seneste dage affyret omkring 1.500 raketter, og alle har været rettet mod den sydlige del af Israel.

    Sådan så det ud, da raketter i går blev affyret fra Gaza mod Israel. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    Affyringen af omkring 350 raketter er mislykket, mens hundredvis af andre er blevet skudt ned af Israels luftforsvar.

    I Gaza oplyser det Hamas-styrede sundhedsministerium, at knap 500 personer er blevet såret, og at 83 personer er blevet dræbt i løbet af de seneste dage. 17 af dem var mindreårige, mens israelske myndigheder har meldt om syv dræbte i Israel.

    Præcisering: Det fremgår nu af rubrikken, at der er tale om israelske jøder og arabere.

  • Michael er i fuld gang med det kursus, der gør, at du kan komme på ferie: ’Vi skal være klar’

    'Flight control, checked. Flight instruments, checked. Debriefing, confirmed.'

    39-årige Michael Olesen er tilbage i cockpittet for en stund. Han har arbejdet som pilot i 14 år, indtil han mistede sit job i SAS sidste år under coronakrisen.

    - Det at miste sit arbejde tror jeg for de fleste vil være forbundet med en enorm stor usikkerhed, og især når krisen er så dyb, som den er for min branche, siger han.

    Og selvom cockpittet ligner det, han er vant til, så er det bare en flysimulator, som han i dag træner i for at få støvet sin lovpligtige flylicens af.

    - Uden et gyldigt certifikat kan det blive svært for mig at få et job. Jeg tror faktisk ikke, at der er nogen, der vil ansætte mig, hvis jeg ikke kan og har ret til at flyve en flyvemaskine.

    Michael Olesen er langt fra den eneste pilot, der i øjeblikket fornyer sit flybevis.

    Som en økonomisk håndsrækning oprettede regeringen og en række partier i efteråret en pulje på 20 millioner kroner til de godt 1.300 piloter, der har mistet deres arbejde under coronakrisen.

    Foreløbigt har omkring 470 piloter søgt om at få dækket omkostningerne til et nyt certifikat. Det oplyser Flyvebranchens Personale Union (FPU), der administrerer puljen.

    Vi kan holde piloternes kompetencer intakte og dermed også bringe dem lidt længere frem i køen i forhold til de ledige pilotsæder, der forhåbentlig kommer, når vi for alvor kan begynde at flyve ud i verden igen.
    Michael Svane, direktør i DI Transport og Dansk Luftfart

    Certifikaterne skal fornyes en gang om året. Derfor har puljen været afgørende for mange af de arbejdsløse piloter, der i forvejen selv har betalt deres uddannelse, siger formand i FPU Thilde Waast.

    - Et flycertifikat koster mellem 10-20.000 kroner at forny, og mange af piloterne er ledige. Så det er en stor udgift, hvis man selv skal betale, og dermed fortsat komme i betragtning til et arbejde, siger hun.

    Allerede fra i morgen bliver det muligt for endnu flere af os at bevæge os udenfor landets grænser, når tredje fase i genåbningsplanen for rejser forventes at træde i kraft. I denne fase vil også dem, som endnu ikke er vaccineret, kunne rejse til gule lande.

    Og den tidligere SAS-pilot Michael Olesen håber, at genåbning og vaccineudrulning kan sætte skub i rejselysten.

    - Det er klart, at jeg bliver fyldt af forhåbning, når jeg læser i avisen, at indlæggelsestallene falder, og vaccinerne lader til at virke, og mærker på alle mulige måder et samfund på vej mod genåbning, siger han.

    Men selvom de opsagte piloter får fornyet deres certifikater, så er det ingen garanti for, at de kommer i luften lige foreløbigt.

    - For at få et job skal der også være en arbejdsgiver, der efterspørger arbejdskraft, og vi kan godt risikere, at vi kommer til at stå i en situation, hvor nogle af de piloter, der har fornyet nu, ikke er kommet i job i foråret 2022, siger formand i FPU Thilde Waast.

    Men selvom flycertifikaterne ikke i sig selv er adgangsbillet til et job som pilot, kan de være med til at sikre piloterne en plads forrest i jobkøen.

    Det siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

    - Det vigtigste er, at folk bliver holdt i gang med uddannelse og hele tiden fornyer deres kompetencer, for det vil også forbedre deres jobmuligheder i fremtiden.

    Også Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport og Dansk Luftfart, som varetager flyselskabernes interesser, spår, at piloter med fornyede certifikater kan få en fordel.

    - Vi kan holde piloternes kompetencer intakte og dermed også bringe dem lidt længere frem i køen i forhold til de ledige pilotsæder, der forhåbentlig kommer, når vi for alvor kan begynde at flyve ud i verden igen.

    Men i flysimulatoren fylder usikkerheden om, hvad fremtiden bringer for luftfartsbranchen, stadig for Michael Olesen.

    - Vi skal være klar, men vores arbejdspladser skal også være klar til at ansætte os igen, og det ligger meget i tankerne, synes jeg, siger han.

    Og selvom cockpittet i simulatoren ligner den ægte vare, så glæder Michael Olesen sig til den dag, hvor han igen kan sætte sig i et rigtigt fly.

    - Det bliver en skøn dag, og jeg tror bestemt, at den er inden for rækkevidde.

  • Dansk kajak-håb går kold: Misser næstsidste OL-chance

    Kajakroeren René Holten Poulsen missede her til morgen en gylden mulighed for at kvalificere sig til OL.

    Den 32-årige dansker, der vandt OL-sølv tilbage i 2008, blev nemlig nummer fem i torsdagens kvalifikationsfinale i 1000 meter enerkajak. Og da der kun var to OL-billetter på højkant ved stævnet i Ungarn, var femtepladsen altså ikke nok for danskeren.

    Det så ellers i perioder godt ud for den danske kajakroer. I kvalifikationsfinalen lå han nemlig på andenpladsen ved 500-metermærket. Men hen mod slutningen mistede han fart, og så overhalede konkurrenterne ham.

    Sidste skud i bøssen for René Holten Poulsens OL-chancer er næste uge i Rusland. Her er der en enkelt OL-billet i spil.

  • Rusland og Kina gør det. Nu vil Danmark have EU til at bruge vacciner som diplomatisk værktøj

    Vacciner er blevet sikkerhedspolitik, og EU har ikke råd til at sakke bagud, skriver de fem stats-og regeringsledere i et brev til formanden for Det Europæiske Råd. (Foto: pool © Scanpix)

    I Argentina kan borgerne få et stik i armen med den russiske Sputnik V-vaccine, der er opkaldt efter landets kosmiske bedrifter.

    Og i EU's egen baghave bliver der i Serbien brugt den kinesiske vaccine fra Sinopharm. Den har også fundet vej til armen på landets præsident, Aleksandar Vucic, der blev vaccineret i april.

    Og det er langt fra de eneste lande, hvor vaccinerne fra Rusland og Kina har markeret sig.

    For vaccinerne er ikke kun et redskab til at få verden ud af sundhedskrisen. De er også en måde at vinde diplomatisk velvilje hos de lande, man sender de gyldne dråber til.

    Og den indflydelse vil Danmark nu have, at EU går ombord i.

    I sidste uge sendte Danmark nemlig et brev sammen med fire andre EU-medlemslande, der var adresseret til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

    Og her lægger man ikke fingrene imellem, at der eksisterer et kapløb om vaccineindflydelse.

    - Hvis ikke EU træder frem, vil andre udfylde tomrummet og bruge vaccinerne som et geopolitisk værktøj, står der i brevet.

    Det er underskrevet af statsminister Mette Frederiksen (S), den franske præsident Emmanuel Macron, den svenske statsminister Stefan Löfven, den belgiske premierminister Alexander De Croo og den spanske premierminister Pedro Sánchez.

    Konkret mener landene, at der skal laves en europæisk mekanisme for vaccinedeling, som skal bringe mere synlighed omkring de donationer, der kommer fra unionen.

    - Andre lande bruger donation og salg af vacciner som instrumenter til at opnå indflydelse globalt, herunder også i vores nærområder. Her er EU nødt til at melde sig på banen og tydeliggøre den helt afgørende indsats, som vi yder, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S), til DR Nyheder i et skriftligt svar.

    Han skriver, at man fra dansk side presser på for, at mekanismen kommer op at stå hurtigt.

    Der er andre stormagter i verden, der udnytter den her situation til at fremme deres egne interesser geopolitisk ved at forære eller sælge vacciner til verdens fattigste lande.
    Martin Lidegaard, udenrigsordfører hos De Radikale

    For professor i global sundhed på Københavns Universitet, Flemming Konradsen, er det tydeligt, at det handler om at vinde terræn.

    Han forklarer, at mens EU har været i gang med at få dækket sin egen befolkning ind, så har kinesiske, russiske og indiske producenter i højere grad været engageret i at sende vacciner til andre lande. Og det har givet dem nogle point på den diplomatiske og kommercielle konto hos de lande.

    - Det står nu klart for EU, at hvis de ikke sadler om, og i endnu højere udstrækning sikrer, at de og deres producenter kommer tilbage på banen og yder støtte til de lande, der så desperat har brug for vacciner, så falder EU i indflydelse og agtelse, siger han.

    Rusland har eksempelvis sendt doser af Sputnik V til en række sydamerikanske lande.

    Og Kina har sendt doser til Østeuropa samt en række afrikanske og mellemøstlige lande. Blandt andre har Guinea, Niger, Syrien og Bosnien modtaget donationer af den kinesiske vaccine Sinopharm.

    Også inden for EU har den kinesiske vaccine gjort sit indtog, hvor Ungarn, som det første land, godkendte den til brug i slutningen af januar. Og i februar rullede landets premierminister, Viktor Orbán, også ærmet op for at få et stik med vaccinen.

    - I stedet for at opfinde nye initiativer og lave bureaukratiske benspænd med forhandlinger, er det helt oplagt, at man går ind og bakker op om Covax-initiativet.
    Peder Hvelplund, coronaordfører hos Enhedslisten

    Og det er vigtigt, at EU begynder at melde sig ind i kampen om vaccineindflydelse, mener Martin Lidegaard, som er udenrigsordfører hos Radikale Venstre. For vaccinerne kan bruges til at styrke EU's interesser i resten af verden.

    - Der er andre stormagter i verden, der udnytter den her situation til at fremme deres egne interesser geopolitisk ved at forære eller sælge vacciner til verdens fattigste lande.

    - EU bliver nødt til at indse, at det her også er et sikkerhedspolitisk spørgsmål, og at vi også skal omfavne de fattigste lande, ikke mindst i Afrika, siger han.

    I alt har EU eksporteret omkring 200 millioner doser vacciner ud til andre lande.

    Og der eksisterer allerede en international alliance for vacciner. Den hedder Covax og skal sikre lige adgang til vaccinerne, så verdens fattigste lande også får del i dem.

    Målet er at skaffe mindst to milliarder doser til landene inden udgangen af 2021, men det går trægt med at nå op på tallet, fortæller Flemming Konradsen. Indtil videre har Covax sendt omkring 59 millioner doser vacciner ud.

    Sammen med medlemslandene har EU, ifølge de seneste tal, ydet et bidrag på over 2 milliarder euro til Covax-samarbejdet.

    Og selvom det er meget effektivt at gå sammen om at yde bidrag, så kan den nationale hjælp give mere PR, forklarer Flemming Konradsen.

    - Det bliver måske ikke så synligt, som hvis der lander en flyvemaskine fra Kina med kinesiske flag. Og samtidig står der i lufthavnen en ambassadør sammen med journalister, der er klar til at modtage flyvet. Det er tydeligvis et kinesisk bidrag fra start til slut.

    Men tiden er ikke til at lave en europæisk mekanisme for deling af vacciner, når Covax-samarbejdet allerede eksisterer, hvis man spørger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

    - I stedet for at opfinde nye initiativer og lave bureaukratiske benspænd med forhandlinger, er det helt oplagt, at man går ind og bakker op om Covax-initiativet og får doneret nogle vacciner, der kan gøre gavn i lav-og mellemindkomstlandene, siger han.

    I et svar til DR Nyheder skriver Udenrigsministeriet, at mekanismen "skal supplere og understøtte COVAX, som fortsat vil være den primære mekanisme til sikring af global og lige adgang til vacciner." Men hvordan de to skal hænge sammen, er stadig under udformning.

    Det bekymrer Peder Hvelplund, hvis hensigten med mekanismen er at tilsidesætte Covax-samarbejdet.

    - Jeg synes ikke, at tiden er til at lave markedsføringstricks eller profilering fremfor at fokusere på at sikre, at vi hurtigst muligt får vacciner ud til de lav- og mellemindkomstlande, hvor der er et skrigende behov, siger Peder Hvelplund.

    For Martin Lidegaard bliver vaccinerne allerede brugt et diplomatisk værktøj. Derfor bør EU gøre det samme for at sikre deres relationer.

    - Man kan godt mene, at det er mærkeligt at bruge vacciner og sundhed i en udenrigspolitisk bestræbelse. Men helt ærligt der er ingen grund til at være naiv. Andre lande som Kina og Rusland bruger det meget offensivt i deres vaccinediplomati, siger Martin Lidegaard.

  • Selvbrunere revet ned fra hylderne under corona: 'Man virker lidt mere lækker'

    Ifølge professor og overlæge Hans Christian Wulf fra Bispebjerg Hospital, kan selvbruner være med til at beskytte mod solens ultraviolette stråler (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er længe siden, at danskerne har kunnet stege under sydens sol, og noget tyder på, at mange savner kuløren. Salget af selvbrunere har nemlig taget fart under corona, viser tal fra en række forhandlere.

    Nicehair, der har hovedsæde i Esbjerg, har solgt 50 procent mere selvbruner i de første fire måneder af 2021 sammenlignet med samme periode sidste år. Og det kommer ikke bag på indehaver, Tonny Bruun.

    - Man har ikke kunnet komme i solarium, og man har ikke kunnet tage på ferie. Man har heller ikke haft det bedste vejr i Danmark, så jeg tror, at folk har følt sig lidt triste og grå derhjemme.

    Også Matas har mærket, hvordan kunderne har hevet selvbrunere ned i indkøbskurven, fortæller indkøbschef for skønhedsprodukter, Alice Wassard. Her er salget steget med 35 procent.

    - Jeg tror, det er en kombination af, at folk har taget selvbrunere til sig, og at folk ikke har kunnet rejse. Danskerne kan godt lide sol, og de kan godt lide en naturlig glød.

    De sidste mange måneder har Maria Nielsen dagligt brugt selvbruner, fordi både spraytan-klinikker og solarier har været lukket. (Foto: (privatfoto))

    - Det er dejligt at have en lille smule farve. Især når man ikke kan rejse, siger hun.

    40-årige Maria Nielsen fra Rødekro har brugt selvbruner i en længere årrække. Og selvom der hverken har været store fester eller mulighed for at gå i byen under corona, har det stadig været vigtigt for hende at have lidt ekstra kulør.

    - Jeg synes, det ser pænere ud. Man virker lidt mere lækker. Nu er jeg naturligt rødhåret, så jeg er meget lys i forvejen. Og jeg synes bare, at det klæder mig bedst at have en lidt mørkere farve.

    Under nedlukningen har både solarier og skønhedsklinikker været lukket, så i stedet har Maria Nielsen dagligt brugt selvbruner-produkter derhjemme.

    - Jeg har brugt mine cremer og sprays både til kroppen og ansigtet.

    - Jeg kan godt gå i solarie en gang imellem, men jeg er ikke den store fan. Så det er ikke det, jeg dyrker allermest. Jeg har det meget bedre med cremer eller sprays.

    På hudafdelingen på Bispebjerg Hospital i København er professor og overlæge Hans Christian Wulf begejstret for, at danskerne har taget selvbruneren til sig for at opnå den gyldne tan.

    - Det er jeg rigtig glad for, fordi vi faktisk har anbefalet det i hvert fald de seneste ti år. Og hvis man har nogle sygdomme, hvor man er lysfølsom, er det en af grundpillerne til at beskytte sig. Så det er kun godt.

    For hvis du dyrker solen udenfor eller går i solarium, bliver du samtidig udsat for ultraviolette stråler. Og det øger risikoen for hudkræft, understreger professoren.

    Men selvbruneren kan faktisk være med til at beskytte mod de skadelige stråler, når du igen kan tage på solferie i udlandet, fortæller Christian Wulf.

    - Hvis man for eksempel tager en gang selvbrunerspray en dag eller to, før man rejser, har man en god grundbeskyttelse.

    Det pigment, der opstår, når du smører dig med selvbruner, lægger sig i hudens øverste lag og skærmer dermed hudcellerne for UV-stråler.

    - Det kan ikke erstatte brug af solcreme eller tøj, men det er en rigtig god basisbeskyttelse, som giver en faktor mellem to og fire, siger han.

  • Dødstal stiger efter luftangreb i Gaza

    Siden urolighederne mellem Hamas og Israel begyndte i mandags har adskillige mennesker mistet livet.

    Fra de Hamasstyrede sundhedsmyndigheder i Gaza lyder meldingen nu, at 83 personer, herunder 17 mindreårige, har mistet livet i luftangreb fra det israelske militær. Det skriver The Times of Israel.

    Her ses en bygning ramt i Gaza. Ifølge Israel er det lykkedes militæret at dræbe flere Hamas-terrorister. Men der er også meldinger om civile dræbte og sårede. (Foto: MAHMUD HAMS © Scanpix)

    Samtidig skulle 487 være blevet såret.

    Fra israelsk side er antallet af dræbte i Hamas' mange raketangreb oppe på syv personer.

  • Cykelstjerne genoptager karrieren og sigter efter OL

    Tilbage i januar annoncerede den tidligere Giro d'Italia-vinder Tom Dumoulin, at han havde mistet lysten til cykelsporten. Derfor ville han tage en pause på ubestemt tid.

    Men den pause ser nu ud til at være slut. Hans hold, Jumbo-Visma, skriver nemlig på sin hjemmeside, at den hollandske cykelstjerne kommer til at deltage i etapeløbet Schweiz Rundt, som køres mellem 6. og 13. juni.

    - Jumbo-Visma-rytteren har taget beslutningen sammen med holdet, eftersom han på det seneste har fundet glæden ved cykling igen, skriver holdet på sin hjemmeside.

    Udover det scweiziske løb stiler Dumoulin også efter at komme med til OL i Tokyo.

    Løbet i Schweiz bliver hollænderens første siden sidste års Vuelta a España, hvor han udgik efter 7. etape.

  • Flyselskaber aflyser flyvninger til Tel Aviv - andre fly omdirigeres til feriebyen Eilat

    Luftfartsselskabet British Airways har aflyst sine flyvninger til og fra Tel Aviv i Israel.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Det tilslutter sig en række af andre selskaber, der har indstillet sine flyvninger på grund af palæstinensernes raketangreb mod Israel og Israels luftangreb i Gaza.

    De fly, der er planlagt til at lande i Tel Aviv, omdirigeres fra i dag til feriebyen Eilat på den sydligste spids i Israel, oplyser de israelske myndigheder.

  • Tv-stationer betaler 41 milliarder kroner for tre års Premier League

    Pengene vil også i de kommende år vælte ind i fodboldklubberne i den engelske Premier League.

    En ny tv-aftale frem til 2025 er på plads mellem ligaen og de nuværende rettighedshavere - Sky, BT og Amazon.

    Den indbringer Premier League 4,8 milliarder pund, omkring 41 milliarder kroner, skriver The Guardian.

  • To bjergbestigere døde på Mount Everest

    En schweizisk og en amerikansk bjergbestiger er omkommet på Mount Everest. Det er denne klatresæsons første dødsfald på verdens højeste bjerg.

    Det oplyser ekspeditionsarrangørerne ifølge AP.

    Den schweiziske klatrer nåede toppen, men kom i vanskeligheder under sin nedstigning. Der blev sendt hjælp op til ham med mad og ilt, men forgæves.

    Mount Everest er ikke nem at bestige. Sidste år blev der på grund corona lukket for besøgende på bjerget, men fra Nepals side blev der tidligere i år åbnet for udlændinge igen. Fra Kinasiden får kun kinesere tilladelse til at bestige bjerget i år. Billedet her er fra januar sidste år. (Foto: MONIKA DEUPALA © Scanpix)

    Amerikaneren døde i den højestbeliggende lejr på South Col, hvor han blev ført hen, efter at han måtte opgive at komme videre fra Hillery Step, som er det sværeste sted på den sydgående rute, da han blev ramt af udmattelse og sneblindhed.

    Hvornår de to lig bliver ført ned af bjerget, vides endnu ikke.

  • Politiet uddeler flere bøder efter stort biltræf i Aarhus

    Politiet har uddelt flere bøder i forbindelse med et større biltræf i Aarhus i aftes og i nat.

    Over 200 personer fordelt på omkring 100 biler deltog.

    - De har en interesse for biler og for at køre anderledes, end færdselsloven altid giver mulighed for, og det kan vi ikke have, siger vagtchef, Flemming Lau, Østjyllands Politi til TV2 Østjylland.

  • Nu laver rådne mink strøm til danskerne: 'Det lugter af husholdningsaffald, som det plejer'

    Der har været spænding hos Maabjergværket i Holstebro - for vil de rådne, opgravede mink kunne brænde ligeså godt som alt andet affald? Og vil det stinke så meget, at borgerne i området ikke vil kunne holde det ud?

    Indtil videre går det, som det skal, fortæller værkets bestyrelsesformand Niels Ulrik Nielsen.

    Bestyrelsesformand Niels Ulrik Nielsen er tilfreds med, hvordan afbrændingen går indtil videre. Når affaldet er brændt, skal slaggeren undersøges yderligere, inden det fx bliver brugt til veje. I baggrunden ses mink blandet med alm. affald. (Foto: Frederik Orry Jensen DR)

    - Det går fint indtil videre. Det bliver blandet med husholdningsaffaldet. Vi vidste ikke på forhånd, hvilke problemer minkene ville give, men de indgår i driften nu her. De skal blive til varme til hr. og fru Jensen og strøm til nettet, siger Niels Ulrik Nielsen.

    Og med hensyn til eventuelle lugtgener er der intet udover det sædvanlige.

    - Nu har vi stået nede i forhallen tidligere - og der fornemmer man overhovedet ikke minkene, men det lugter af husholdningsaffald, som det plejer, lyder konklusionen.

    I dag skal der brændes 30 ton mink på værket.

    Se hele interviewet om afbrændingen af minkene her:

  • En grå dyne over hele landet på Kristi Himmelfartsdag

    Kristi himmelfartsdag starter med en grå dyne over hele landet, oplyser DMI.

    I løbet af dagen kommer der perioder med lidt regn, men også nogen sol mod øst.

    Især Bornholm kan forvente en del sol i løbet af eftermiddagen.

    Temperaturen vil ligge mellem 10 og 15 grader.

  • Borgmester i Hørsholm kræver genåbning: Smitten er under kontrol

    Borgmester i Hørsholm, landets eneste nedlukkede kommune, siger, at smitten nu er kommet under kontrol.

    Derfor har han skrevet direkte til erhvervsministeren og Styrelsen for Patientsikkerhed for at få Hørsholm Kommune genåbnet med det samme, skriver TV2 Lorry.

    Borgmester Morten Slotved siger, at smitten er under kontrol på det gymnasium, hvor smitten først bredte sig. Og at der ingen smitte er i erhvervslivet.

    Kommunen kan først lukke op, når der i syv dage har været færre end 250 smittede per 100.000 indbyggere.

    Onsdag lød tallet i kommunen på 223.

  • Civile i voldsomme sammenstød under uro i Israel: 'Der er ikke styr på situationen'

    Efter flere dage med raket- og flyangreb mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse ved Gazastriben, meldes der nu også om voldelige sammenstød mellem jødiske og arabiske israelere i Israel.

    - Det har fundet sted tidligere også, men ikke i det her omfang - når der er krig mellem Israel og Hamas sætter det følelserne i kog blandt israelske jøder og israelske arabere - i den her omgang er det særligt grimt. Vi ser parterne lynche og vandalisere hinanden i gaderne, siger Allan Sørensen, der er mellemøstkorrespondent for Kristeligt Dagblad og befinder sig i Jerusalem.

    - Der er skud i gaderne, og de israelske myndigheder har ikke styr på situationen. Der har for eksempel været udgangsforbud i en by tæt på lufthavnen, men det blev ikke overholdt, og sammenstødene fortsatte hele natten, fortæller Allan Sørensen.

    På videoen her ser man civile palæstinensere støde sammen med Israels politi/militær i Ramallah:

  • Opgravningen af mink i Nørre Felding er i gang

    De første mink er ved at blive brændt på forbrændingsanlæg i Holstebro. (© DR)

    De første spadestik til prøveopgravningen ved minkgraven i Nørre Felding ved Holstebro er blevet taget tidlig torsdag morgen.

    Minkene er blevet fragtet til et forbrændingsanlæg i Holstebro, hvor de nu bliver brændt.

    Tusinder af døde mink skal flyttes over Kristi Himmelfartsferien og køres til 13 forbrændingsanlæg fordelt over hele landet.

    Der skal også graves mink op i Kølvrå ved Karup.

    I alt ligger der 13 tusind tons døde mink i de to grave.

  • Indien registrerer igen over 4.100 coronadøde på et døgn

    Indien har i løbet af de seneste 24 timer registreret 362.727 nye smittetilfælde og yderligere 4.120 coronarelaterede dødsfald.

    Det viser tal fra sundhedsministeriet, skriver Ritzau.

    I alt har Indien registreret over 23,7 millioner smittetilfælde under pandemien.

    I går registrerede de indiske sundhedsmyndigheder 4.205 dødsfald knyttet til covid-19. Det var det højeste antal døde på et enkelt døgn under pandemien i landet.

Mere fra dr.dk