Nyheder

BILLEDSERIE Kraftigt jordskælv får Chile til at revne

  • BILLEDSERIE Kraftigt jordskælv får Chile til at revne
    • (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    • Intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget. En kvinde nyder sin egen motorvejsfuton. (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    • Revnerne giver anledning til at hoppe rundt. (Foto: Ivan Alvarado © Scanpix)
    • To fiskere kigger ud over resterne af deres både. (Foto: Ivan Alvarado © Scanpix)
    • (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    • Folk er her på vej hjem efter at være blevet evakueret den 1. april. (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    • (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    • Centrum af byen Iquique er også præget af ødelæggelser. (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    • En tagkonstruktion er her faldet ned over en lastbil i Iquique. (Foto: Aldo Solimano © Scanpix)
    • (Foto: Felipe Trueba © Scanpix)
    1 / 10

    Den 1. april blev Chiles stillehavskyst ramt af et kraftigt jordskælv, der blev mål til 8.2 på Richterskalaen.

    Især byen Iquique blev hårdt ramt. Byens indbyggere blev evakueret til højere beliggende steder.

    Samtidig blev byens havn hårdt medtaget, og et par af byens motorveje er bogstavligt talt delt i to.

    Siden da har der været efterskælv og kraftigt uvejr i regionen. Indtil videre er seks mennesker døde.

    Seneste Nyt

  • KABOOM: Forsvaret detonerer søbombe med 227 kilo sprængstof fra 2. verdenskrig

    Et par medarbejdere i Søværnet har nok haft sig en rimelig action-packed dag. Onsdag aften detonerede de i hvert fald en mine ud for Vigsø Bugt.

    Et fiskefartøj fandt onsdag minen og tog den til Hanstholm Havn. Derfor afspærrede politiet onsdag aften et område med 400 meter i radius omkring minen.

    Herefter sejlede søværnet minen væk fra havnen for at sprænge minen, som formentlig stammer fra Anden Verdenskrig og ifølge politiet indholdt 227 kilo sprængstof.

  • 300 ekstra billetter til Danmarks EM-kamp mod Belgien bliver sat til salg

    Der vil blive sat yderligere 300 billetter til salg til Danmarks EM-kamp mod Belgien torsdag aften.

    Det meddeler Fanservice for Danmark, der er DBU's officielle fankoordinator, på Twitter.

    Fanservice for Danmark meddeler, at de resterende billetter vil blive sat til salg torsdag formiddag klokken 9 på Uefas hjemmeside.

  • Italien vinder sikkert og er i ottendedelsfinalen ved EM

    Italien er videre til ottendedelsfinalerne ved EM.

    Med en 3-0-sejr mod Schweiz er Italien sikker på at slutte på en af de to øverste pladser i gruppe A, der giver en plads i knockout-fasen ved EM.

    Italienerne spillede generelt en forrygende omgang fodbold mod Schweiz, og midtvejs i første halvleg sammensatte de et flot angreb, der endte med at midtbanespilleren Manuel Locatelli kunne sætte indersiden på bolden og gøre det til 1-0.

    I anden halvleg dukkede Locatelli op igen. Denne gang fra kanten af feltet, hvor han resolut sparkede bolden i mål. I kampens afslutning dukkede målræven Ciro Immobile op på kanten af feltet, og med et tørt, hårdt hug sparkede han kampens sidste mål i nettet.

  • Aalborg Håndbold gennemfører hattrick: Vinder tredje DM-titel på stribe

    Aalborg Håndbold er dansk mester i håndbold for herrer. Med en 32-26-sejr mod BSH i den tredje og afgørende finale sikrer Aalborg sig det tredje danske mesterskab på stribe.

    Mod slutningen af første halvleg satte Aalborg turbo på og med tre scoringer i træk tog de en femmålsføring med til pause.

    Efter pausen stod der også Aalborg på de fire første scoringer, og så var al spænding reelt suget ud af finalen. Derfra kørte Aalborg sikkert guldet hjem med en 32-26-sejr.

    Sejren betyder samtidig, at Aalborg Håndbold er kvalificeret til næste års Champions League.

    Aalborg Håndbold er dansk mester for tredje gang i streg. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
  • DR's generaldirektør efter kortlægning af kritisable forhold i pigekor: 'Fuldstændigt uacceptable'

    DR's generaldirektør, Maria Rørbye Rønn, undskylder og kalder det 'ufatteligt trist', hvordan flere medier har beskrevet en grænseoverskridende adfærd og uønsket seksuel opmærksomhed i DR's pigekor.

    - Det er dybt, dybt beklageligt, og det er ufatteligt trist, at nogen har måttet opleve de ting, der beskrives, skriver hun på Twitter.

    På baggrund af afsløringerne om de kritisable forhold vil generaldirektøren til bunds i, hvordan det kunne stå på så længe.

    - Derfor er en ekstern advokatundersøgelse i fuld gang. Men jeg vil allerede nu slå helt fast, at de forhold, der er beskrevet og kommer frem fra den periode, er fuldstændigt uacceptable og naturligvis også var det dengang.

  • Biden efter topmøde med Putin: 'Jeg har opnået det, jeg kom for'

    - Jeg har opnået det, jeg kom for.

    Sådan lyder meldingen her til aften fra den amerikanske præsident, Joe Biden.

    Ordene faldt på et pressemøde i den schweiziske by Geneve, hvor den amerikanske præsident i dag har holdt topmøde med den russiske præsident, Vladimir Putin.

    Her pegede præsident Biden specifikt på, at han blandt andet havde fået identificeret, hvilke områder de to stormagter kan samarbejde om og fået gjort det klart over for Putin, at USA vil svare igen på handlinger, "der skader vores eller vores allieredes vitale interesser".

    Men mødets tone var positiv, lyder det fra Biden.

    - Jeg sagde til præsident Putin, at min dagsorden ikke er imod Rusland. Den er for det amerikanske folk.

    På et pressemøde efter topmødet kaldte præsident Putin sin amerikanske modpart for "en meget konstruktiv og erfaren partner" og sagde, at han så "et glimt af håb"i forhold til et forhold mellem de to lande, der beror på gensidig tillid. Men samtidig sagde han, at det var svært at sige, om forholdet til USA ville blive forbedret, beretter BBC.

    Fra Biden lyder udmeldingen også, at han har tegnet streger i sandet, hvad angår cyberangreb. Her har amerikanerne udpeget 16 specifikke områder, som man ser som kritisk infrastruktur, og de skal ses som "forbudt område" i forhold til cyberangreb.

    Det er Rusland principielt gået med til, siger Biden. Men "principielt er en ting, det skal bakkes op i praksis", lyder det fra den amerikanske præsident.

    Mens omgivelserne omkring Villa La Grange i Geneve uden tvivl har været elegante, har tingene forholdt sig mere ydmygt, hvad angår forventningerne til dagens topmøde.

    Den seneste tid har der nemlig tegnet sig et billede af store uenigheder mellem de to præsidenter vedrørende emner som Ukraine, cyberangreb, indblanding i valg og behandlingen af russiske oppositionsfolk.

    De to præsidenter blev budt velkommen til "fredens by" af Schweiz' præsident Guy Parmelin. "Jeg ønsker jer begge frugtbar dialog i jeres landes og verdens interesser", lød ordene fra Parmelin ifølge New York Times. (Foto: Denis Balibouse © Ritzau Scanpix)

    Allerede i weekenden kridtede præsident Putin banen op ved at sige, at forholdet mellem de to lande var på sit laveste i flere år.

    Samtidig er Biden den første amerikanske præsident i flere årtier, der ikke har annonceret en plan om en markant forbedring af landenes relation - i stedet har han udtrykt et mere ydmygt ønske om "et stabilt og forudsigeligt forhold" med Rusland.

    - Jeg er ikke sikker på, at der bliver enighed om nogen aftaler, lød det ligeledes forleden fra Putins udenrigspolitiske rådgiver, Yuri Ushakov.

    Men efter dagens omkring tre timer lange møde kunne den russiske præsident blandt andet fortælle, at USA og Rusland var blevet enige om at lade hinandens diplomater vende tilbage til ambassaderne i Moskva og Washington D.C.

    Det sker, efter USA i april udviste 10 russiske diplomater efter beskyldninger om forsøg på valgindblanding og hackerangreb. Dagen efter svarede Rusland igen ved blandt andet at udvise 10 amerikanske diplomater.

    Dagens topmøde er gået ret godt forstået på den måde, at de to parter ikke er gået fra hinanden i vrede, siger Steffen Gram.

    - De kom uden de store forventninger til store beslutninger, og alligevel er der taget nogle beslutninger.

    Det gælder blandt andet beslutningen om at lade diplomaterne vende tilbage til deres poster. Og så har Joe Biden slået fast, at de to lande har nedsat et udvalg, der skal starte en dialog om, hvordan der kan sikres strategisk sikkerhed og stabilitet mellem de to lande.

    - Det er to meget centrale spørgsmål, siger Steffen Gram.

    - Det er, hvad Biden taler om, når han siger, at han opnåede det, han kom for. Det er at lægge et grundlag for stabilitet og forudsigelighed. Og det handler simpelthen om at tale med hinanden igen, siger den internationale korrespondent.

    Han peger på, at der lå en stor opgave foran Biden-administrationen, da den er mindre end et halvt år gammel og skal forsøge at gøre op med en lang række politikker fra Trump-administrationen.

    - Man havde været naiv, hvis man havde forventet mere, siger Steffen Gram, der understreger betydningen af dagens topmøde.

    - De har fået følt hinanden på tænderne, og det er vigtigt.

    USA og Rusland er blevet enige om, at der skal gøres noget ved cyberangreb, lyder det her til aften fra præsident Putin. USA har beskyldt Rusland for at stå bag cyberangreb på USA, men de fleste af verdens cyberangreb kommer fra USA, siger Putin. (Foto: MIKHAIL METZEL / SPUTNIK / KREML © Ritzau Scanpix)

    Det mest bemærkelsesværdige og konkrete, der blev præsenteret under præsident Putins pressemøde her til aften, var nyheden om de tilbagevendende diplomater, lyder vurderingen fra DR's Rusland-korrespondent, Matilde Kimer.

    Hun peger på, at den russiske præsident leverede flere modangreb ved det timelange pressemøde.

    - Hver evig eneste gang der kom et kritisk spørgsmål til ham, så handlede det om at pege en finger tilbage og sige 'hvad med jer selv?', siger Matilde Kimer.

    Hun peger samtidig på, at den russiske delegation gjorde det klart, at man ikke ville tale om den fængslede oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, og at man betragter det som "et indenrigsanliggende".

    - Jeg tror, at man skal se dette pressemøde som et ret klart signal om, at det ikke er sådan, at Putin vender tilbage med en anden slags politik efter dette møde. Han har stadig den fuldstændig samme overbevisning om, at USA gerne vil svække dem og i øvrigt ikke skal blande sig i, hvordan Rusland leder deres land.

  • Morten Østergaard har fået job som klimarådgiver og forlader Folketinget

    Morten Østergaard trak sig i efteråret som politisk leder i Det Radikale Venstre. Den radikale folketingsgruppe pegede ved samme lejlighed på Sofie Carsten Nielsen som hans efterfølger. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere radikale leder Morten Østergaard har fået nyt job som klimarådgiver og har skrevet til Folketingets formand med ønske om at udtræde af Folketinget fra i dag.

    Det skriver han på Facebook, hvor han fortæller, at han fra 1. august er ansat i firmaet cBrain A/S, hvor han skal hjælpe ledelsen med at udforme en strategi for klimaløsninger.

    Jeg er selvsagt ked af den måde mit politiske virke sluttede på, og de fejl jeg begik undervejs
    Morten Østergaard, tidligere politisk leder i Det Radikale Venstre

    - Det er forretningsudvikling – ikke lobbyisme. Jeg lægger politik bag mig og glæder mig til at lære en masse af mine nye kolleger, skriver han blandt andet i sit opslag.

    Adm. direktør i cBrain A/S Per Tejs Knudsen er tryg ved, at Morten Østergaard har lært af sine fejltrin. (Foto: (C) DR Nyheder)

    Ansættelsen af Morten Østergaard er resultatet af en dialog, der har pågået siden foråret.

    Det fortæller direktør i cBrain A/S Per Tejs Knudsen til DR Nyheder.

    Han havde den tidligere radikale leder højt på listen, da virksomheden ledte efter en person med gennemslagskraft, der kan være med til at sælge virksomhedens software.

    - Der er to ting, der er spændende ved Morten. Den ene er, at han er klimaforkæmper og nærmest har været villig til at sætte en regering over styr for at få et klimaaftryk.

    - Og så er der det specielle ved Morten, at han faktisk også ved noget om digitalisering. Så kombinationen af at vide noget om både klima og digitalisering, det er stærke kompetencer, siger Per Tejs Knudsen.

    Morten Østergaards krænkelsessager er fortid nu, lyder det fra direktøren.

    - Så vidt jeg kan se, så er Morten østergaard en af dem, der har taget konsekvensen. Og det har jeg respekt for. Og så skal man selvfølgelig videre.

    Per Tejs Knudsen forventer, at hans nye medarbejder har lært af sine fejltrin.

    - Vi har jo en personalepolitik. Og jeg er overbevist om, at Morten nok skal følge den.

    Morten Østergaard afslutter med sin udtræden af Folketinget sin otte måneder lange orlov.

    Han har været sygemeldt siden oktober sidste år, da han måtte trække sig som De Radikales politiske leder.

    Det skete i forbindelse med et gruppemøde i Den Sorte Diamant i København, hvor han krøb til korset og erkendte, at det var ham, der havde taget partifællen Lotte Rod på låret.

    - Jeg har svigtet i sagen om Lotte Rod. Jeg har sådan set ikke svigtet Lotte. Fordi det var mig, hvis hånd hun fjernede for næsten et årti siden fra sit lår. Det, jeg har svigtet, er min gruppes tillid, det er mit parti. Derfor kan jeg heller ikke med troværdighed fortsætte som politisk leder for Radikale Venstre, var hans ordvalg dengang.

    Efterfølgende kom det så frem, at han havde fået tre reprimander på baggrund af sager om seksuel chikane.

    I sit opslag på Facebook giver Morten Østergaard endnu engang udtryk for, at han fortryder sin opførsel.

    - Jeg er selvsagt ked af den måde, mit politiske virke sluttede på, og de fejl, jeg begik undervejs – det kan jeg ikke gøre om, men jeg håber, at I tror mig, når jeg siger, at jeg har lært af det hele, skriver han.

    Det kommer ikke som nogen overraskelse, at Morten Østergaard nu forlader politik endegyldigt.

    Det varslede han tilbage i februar på Facebook efter at have skrevet et brev til Aarhus Radikale Vælgerforening, hvor han har været folketingskandidat i mere end to årtier.

    Her oplyste han, at han ikke ønskede at genopstille til Folketinget.

    I stedet luftede han tanken om at genoptage den erhvervskarriere, han var i gang med, da han blev valgt til Folketinget i 2005.

    Dengang var han markedschef i Dafolo A/S i Aarhus, der leverer trykt og digital faglitteratur til skoler og dagtilbud.

    Karrieren fortsætter nu i cBrain A/S, der hjælper en lang række offentlige myndigheder med at digitalisere deres beslutningsprocesser både herhjemme og i udlandet.

    - Jeg er glad for, at mit nye job også bliver med forandring som omdrejningspunkt og blik for verden. Med afsæt i verdensmål 13 om klimaindsats, skal jeg hjælpe ledelsen i cBrain med at udvikle en strategi for at understøtte regeringer og myndigheders arbejde med klima, skriver Morten Østergaard.

    Han giver samtidig udtryk for, at han ikke ønsker at stille op til interview:

    - Jeg ser forhåbningsfuldt frem til mit nye virke efter sommerferien, og har ikke flere ord at sætte på det (ja, det gælder også pressen;-).

  • 'Vi har fået smidt mange forhindringer efter os': Skaberne bag ny Pixar-film måtte optage hovedrolle-stemme i tøjskab

    Alberto (tv.) og Luca indtager hovedrollerne i Pixars seneste satsning, der kan ses på Disney+ fra den 18. juni. (© Disney/Pixar)

    Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed, når man laver en Pixar-film.

    Blandt (meget) andet skal man have styr på filmens design og historie. Der skal lægges stemmer til de animerede figurer, og der skal optages musik til filmen.

    Læg så dertil, at du er nødt til at gøre langt det meste hver for sig og hjemmefra på grund af en verdensomspændende coronapandemi.

    Hvis du synes, det lyder som et logistisk mareridt, så vær blot glad for, at du ikke er instruktør Enrico Casarosa eller producent Andrea Warren, der står i spidsen for den spritnye Pixar-satsning 'Luca'.

    Det var nemlig noget af en opgave at få alt til at gå op i en højere enhed, da man skulle skabe det glitrende azurblå middelhavseventyr, der handler om de to venner Luca og Alberto.

    - Vi har arbejdet på det her utroligt længe – i fem år. Nu er den endelig ude i verden, og vi er begyndt at få reaktioner på den, hvilket er vidunderligt, for vi har været knyttet til filmen så længe, fortæller Andrea Warren via en Zoom-forbindelse fra Italien, der til forveksling ligner en kulisse fra filmen, der foregår i den fiktive by Portorosso.

    Hun suppleres straks af Enrico Casarosa, der selv stammer fra Genova-området i Italien, som har inspireret de idylliske omgivelser i filmen:

    - Vi har fået smidt mange forhindringer efter os i arbejdet med filmen.

    De to teenagedrenge, som de ser ud under havets overflade. Det er Alberto til venstre og Luca til højre. (© Disney/Pixar)

    Coronapandemien har nemlig gjort, at alle på filmen skulle arbejde hjemmefra. Således måtte man hurtigt i gang med at sende iPads og mikrofoner hjem til de skuespillere, der lægger stemmer til filmens karakterer.

    - Vi vidste ikke, hvad vi var oppe imod eller hvor længe, vi ville være hjemsendt, så vi tog bare et skridt ad gangen, siger Andrea Warren og uddyber:

    - Jeg var mest nervøs i forhold til at få optaget stemmerne til filmen, for hvis du ikke har dialogen, kan du ikke animere, og så kan du ikke foretage dig noget som helst andet.

    Producer Andrea Warren og instruktør Enrico Casarosa poserer for fotografen i forbindelse med filmens præsentation i Genova, Italien, den 13. juni. (Foto: SIMONE ARVEDA © Scanpix)

    Til syvende og sidst endte holdet med at have en færdig film. Også selvom processen ikke har været, som den slags er flest:

    - Jack Dylan Grazer (der lægger stemme til Alberto) optog sin dialog i sin mors skab for at få den rigtige lyd. Når han spillede, ramte hans arme bøjlerne, og vi måtte bede ham tage scenen om, fordi de larmede, griner Andrea Warren.

    I 'Luca' følger vi de to venner Luca og Alberto – to teenage-havmonstre, der huserer i havet ud for byen Portorosso ved den italienske riviera.

    Der er bare lige dét, at de kan forvandle sig til mennesker, hvis de søger mod land og tørrer.

    De to venner Luca (tv.) og Alberto på torvet i Portorosso, som de udforsker sammen efter at have forvandlet sig fra havmonstre til mennesker. (© Disney/Pixar)

    Snart har den udfarende og modige Alberto overbevist den mere sky og forsigtige Luca om at tage med på eventyr i den lille by, hvor indbyggerne i øvrigt er dødsens bange for de sagnomspundne havmonstre.

    Lucas havmonster-forældre er til gengæld lige så rædselsslagne for menneskerne – og er ikke ligefrem fans af, at deres 13-årige søn søger mod havets overflade og op på land. For "de nysgerrige fisk bliver fanget", som moren på et tidspunkt formaner.

    Historien om de to venner er inspireret af Enrico Casarosas egen opvækst i Italien. Og han minder ikke så lidt om filmens hovedrolle, Luca, afslører han:

    - Luca er lidt sky og genert, og det var jeg også som barn. Han kommer fra en kærlig familie, der beskytter ham, og det minder også om min opvækst. Alberto minder også meget om en ven, jeg havde. Jeg fulgte med ham på mange eventyr, og hver uge havde han nye idéer til, hvad vi skulle lave.

    Faktisk har Enrico Casarosa også haft mulighed for at introducere Andrea Warren for virkelighedens Alberto:

    - Vi var sammen med for et par dage siden, hvor Andrea (Warren, producent) fik mulighed for at møde ham. Det var meget specielt. Det tog ti minutter, og så var vi igen to små fjollede drenge. Det er dét, der er dejligt ved den slags venskaber, lyder det fra Enrico Casarosa.

    - Hele Lucas rejse minder om min, for selve filmen kredser om spørgsmålet: "Ville jeg være blevet den, jeg er i dag, hvis jeg ikke havde mødt ham?". Alberto giver ham selvtilliden til at søge ud i verden – og det kan jeg også relatere til, lyder det fra filmens instruktør, Enrico Casarosa. (© Disney/Pixar)

    Netop temaet omkring venskaber er helt centralt for filmen. For var vi egentlig blevet dem, vi er i dag, hvis det ikke var for dén der særlige ven, der ramlede ind i vores liv på det helt rigtige tidspunkt?

    Nej, det var vi nok ikke, lyder filmens påstand.

    - Alle har sådan en ven eller kan se sig selv i én af drengene. Mennesker, der er meget forskellige, ender tit med at ændre hinanden. Det er en ret interessant slags venskaber, mener Enrico Casarosa.

    Har du endnu ikke fundet en Alberto til din Luca – eller omvendt – så er der også råd at hente. Man bør nemlig kun omgive sig med folk, der "ser én, accepterer én og faktisk er sødere ved dig, end du selv er".

    - Det vigtigste er, at du omgiver dig med folk, der ser dig, favner dig og sætter pris på alle de ting, du er god til. Alberto ser Luca og sætter pris på hans kreativitet. Han ser, hvad Luca kan, før Luca selv ser det.

    Og skulle du undervejs blive rørt – eller ligefrem komme til at knibe en tåre – over den hjertevarme og eventyrlige historie om to havmonstres ubrydelige venskabsbånd, er det kun godt, slutter Enrico Casarosa:

    - Der er ikke mange ting, jeg sætter mere pris på, end når jeg hører, at nogen er blevet rørt af filmen.

    Mon ikke, han nok skal få masser at sætte pris på.

    'Luca' kan streames på Disney+ fra den 18. juni.

    (© Disney/Pixar)
  • Bold på hjernen? Her er 5 fede fodboldfilm, du skal se lige nu

    Dokumentarfilmen om ikonet Pelé er blandt de film, der er oplagt at se i øjeblikket. (© Netflix)

    Du kan i princippet se fodbold hver eneste aften i disse dage.

    Men er de mange EM-kampe ikke nok for dig, er der også mulighed for at dykke endnu mere ned i fodboldens verden.

    Det samme gælder for dig, der ikke orker at følge minutiøst med i den ene kamp efter den anden, men alligevel gerne vil fornemme lidt fodboldstemning.

    For der er nemlig lavet et væld af gode dokumentarer og spillefilm, der alle har fodbold som omdrejningspunkt.

    Her får du mulighed for at komme ind bag facaden på de verdensberømte spillere eller blive mindet om, hvordan det egentlig gik til, da Danmark gik hele vejen og vandt EM i fodbold i 1992.

    Vi har fået fodboldfan, "udøvende fodboldspiller gennem mange år trods en korsbåndsskade" og DR's filmanmelder Per Juul Carlsen til at give sit bud på, hvilke film man skal kaste sig over.

    Skuespilleren Steve Evets og Eric Cantona ved premieren for 'Looking for Eric' i Manchester i 2009. (Foto: Nigel Roddis © Scanpix Denmark)

    Den britiske instruktør Ken Loachs film fra 2009 handler om en kriseramt og selvmordstruet fodboldfan, der gennem hash-hallucinationer møder sit store idol, Eric Cantona. Den franske fodboldspiller spillede for Manchester United i 90'erne og spiller sig selv i den socialrealistiske film, som ifølge Per Juul Carsen er yderst seværdig:

    - Jeg interviewede engang filmens instruktør, Ken Loach. Her fortalte han, at han gerne ville lave en fodboldfilm, fordi fodbold betyder så meget for den britiske arbejderklasse. Men fodbold er så svært at gengive, fordi det er svært at gengive dramatikken i en fodboldkamp.

    - Derfor valgte han at gengive det med en arbejderklassetype, der ser et forbillede i Eric Cantona. Fyren (spillet af Steve Evets) bruger så Cantona som en slags vejleder, der kan give ham gode råd om for eksempel sin kone.

    - Det er en meget rørende fortælling om en fodboldfan, der bruger Cantona for at komme videre i livet.

    'Looking for Eric' kan blandt andet ses på Filmstriben.

    Diego Maradona er ikke bare en fodboldspiller, men et ikon - hvilket igen-igen blev slået fast efter hans død i november 2020. (Foto: Agustin Marcarian © Ritzau Scanpix)

    Den britiske filminstruktør Asif Kapadia har tidligere lavet en prisvindende dokumentarfilm om Amy Winehouse og udsendte i 2019 sin film om Maradona. Filmen fokuserer primært på Maradonas turbulente ophold i Napoli i årene 1984-1991, hvilket ifølge Per Juul Carlsen byder på en ganske dramatisk historie:

    - Det er jo nærmest et kæmpe græsk drama, der bliver foldet ud i denne film. For det er en sindssyg historie om en lille, fattig dreng fra Argentina, som kommer til Italien, hvor han bliver en gud, da han spiller for Napoli.

    - Her er han med til at slå de rige hold fra Norditalien, og han begynder at tage stoffer, som mafiaen har købt til ham i byen. Og senere bliver han inderligt forhadt. En manuskriptforfatter kunne ikke have skrevet historien bedre.

    - Det er en forfærdelig historie om en dreng, som egentlig bare er god til at spille fodbold.

    'Diego Maradona' kan blandt andet ses på DRTV.

    Fodboldlandsholdstræner Richard Møller Nielsen i højt humør, efter Danmark slog Tyskland og dermed vandt EM i 1992. (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

    Instruktøren Kasper Barfoed stod i 2015 bag spillefilmen om Danmarks overraskende sejr ved EM i fodbold i 1992. I rollen som landstræner Richard Møller Nielsen ser man Ulrich Thomsen, hvilket ifølge Per Juul Carlsen er et fint match:

    - Det er et vellykket portræt af Ricardo.

    - Richard Møller Nielsen har ellers været lidt af en vittighed i Danmark, fordi han ikke kunne finde ud af at tale engelsk og spillede meget defensivt fodbold. Han blev sågar kåret som den bedste internationale træner, men ikke som den bedste danske træner. Han leverede kæmpestore resultater.

    - Filmen viser et glimrende portræt af en fynbo, der skal have lavet sit køkken, men sørger for, at vi bliver europamestre imens.

    'Sommeren '92' kan blandt andet ses på Filmstriben.

    En begejstret Pelé fotograferet i 1998. (Foto: REUTERS © SCANPIX DANMARK)

    Filmen, der er instrueret af Ben Nicholas og David Tryhorn, havde tidligere i år premiere på Netflix. I filmen ser man den i dag 80-årige Pelé tøffe rundt med sin rollator, mens han ser tilbage på sit liv og sin karriere. Og det kan rigtig meget, mener Per Juul Carlsen:

    - Det er et stort drama om en stor fodboldspiller, der nærmest skal redde sit land fra et militærdiktatur. Han ender dog med i stedet at blive rullet ind i Brasiliens militærdiktatur og skal sørge for, at landet vinder VM, så folk kan acceptere det brutale styre.

    - Han er selv med i filmen, hvor han sidder og spiller på sin gamle skopudsekasse (han var skopudser, inden han blev fodboldspiller). Og det er rørende at se den gamle mand sidde dér.

    'Pelé' kan ses på Netflix.

    Den iranske filminstruktør Jafar Panahi står bag filmen 'Offside'. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix Denmark)

    Filmen fra 2006 er instrueret af iranske Jafar Panahi, hvis film ofte giver et humorisk indblik i livet i Iran. Hans film bliver ofte forbudt i Iran, men har vundet flere prestigefyldte priser i udlandet, deriblandt Den Gyldne Palme i Cannes og Sølvbjørnen i Berlin. Og 'Offside' er ifølge Per Juul Carlsen også et besøg værd:

    - Det er en iransk film om kvindelige fodboldfans, der prøver at snyde sig ind på et stadion. Det var nemlig forbudt for dem at komme på stadions indtil 2019. Og det ser man i filmen, at der kommer en masse spøjse forviklinger ud af. Den er humoristisk på sin egen måde.

    - Filmen, som er fra 2006, skabte dengang røre i Iran. Landet har altid været en meget ivrig filmnation, men de har et stramt censursystem. Derfor har instruktøren Jafar Panahi siddet i husarrest, men har alligevel formået at smugle film ud – en gang foregik det i en kage.

    Filmen er desværre ikke tilgængelig på streamingtjenester i Danmark i øjeblikket.

  • Radikal leder ønsker Morten Østergaard held og lykke med det nye job

    Der er lykønskninger fra den nuværende til den forrige politiske leder af Radikale Venstre.

    - Tillykke med nyt job @oestergaard! Grøn og global rimer godt på dit udsyn og kompetencer. De er heldige i cBrain at kunne trække på dig fremover.

    Det skriver Sofie Carsten Nielsen på Twitter og takker ham for "samarbejdet og for en gigantisk indsats for@Radikale gennem mange år".

    Tidligere onsdag aften meddelte Morten Østergaard, at han ville træde ud af Folketinget med omgående virkning efter at have været sygemeldt i otte måneder.

    Han stoppede i sin tid som leder af Radikale efter en række krænkelsessager.

    1. august starter han som klimarådgiver i cBrain A/S.

  • Biden melder om 'god tone' under møde med Putin og vil fortsætte med at tale om menneskerettigheder

    Joe Biden siger også, at topmødet foregik lige ud af landevejen. (Foto: Brendan SMIALOWSKI © Ritzau Scanpix)

    - Jeg sagde til præsident Putin, at min dagsorden ikke er imod Rusland eller nogen andre. Den er for det amerikanske folk.

    Det siger USA's præsident, Joe Biden, på sin pressekonference i Geneve efter sit topmøde med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

    Han siger også, at tonen under hele mødet var god og positiv, og de to statsledere sagde, når de var uenige.

    Biden siger videre, at han sagde til Putin, at USA vil fortsætte med at tale om fundamentale menneskerettigheder.

  • Wales spiller sig tæt på EM-avancement med sejr mod Tyrkiet

    Tyrkiet ser efterhånden ud til at have udspillet sin rolle ved EM. Omvendt har Wales bragt sig i en gunstig position til at gå videre fra gruppespillet.

    Det må være konklusionen efter Wales' 2-0-sejr mod Tyrkiet onsdag aften.

    Aaron Ramsey åbnede scoringen i opgøret, da Gareth Bale fandt en fremadstormende Ramsey med en fantastisk flot lang aflevering. Ramsey tog bolden ned med brystet og sparkede sikkert bolden i nettet.

    Efter en times spil tilkæmpede Gareth Bale sig et straffespark, da han blev nedlagt i feltet. Selvsamme Bale tog sig af straffesparket, men han bragede bolden både over og forbi målet.

    I kampens overtid fik Wales scoret endnu et mål, da Connor Roberts var rigtigt placeret i feltet efter et hjørnespark.

    Tyrkiet har nu tabt begge deres kampe ved EM, mens Wales topper gruppen med fire point. Gruppens to andre hold, Italien og Schweiz, mødes senere i aften. Den kamp kan ses på DR1 eller DRTV og følges i LIGA på P3.

  • Politi rejser sag mod museum for at overtræde dyrevelfærdsloven

    Østjyllands Politi har rejst sag mod Molslaboratoriet i Østjylland - der er en del af Naturhistorisk Museum Aarhus - for at overtræde dyreværnsloven.

    Et GPS-halsbånd har siddet forkert på en hest, og det har givet den sår og skarvemærker.

    Det siger museets direktør Bo Skaarup.

    - Vi er faktisk enige i, at der er et kritisabelt forhold i forhold til GPS-halsbåndet, der sad længere tid på den drægtige hoppe end ønskværdigt.

  • Morten Østergaard forlader Folketinget for at blive klimarådgiver

    Tidligere leder af Det Radikale Venstre Morten Østergaard vil udtræde af Folketinget med omgående virkning. 1. august starter han som klimarådgiver i cBrain A/S.

    Det skriver han på Facebook:

    - Med afsæt i verdensmål 13 om klimaindsats, skal jeg hjælpe ledelsen i cBrain med at udvikle en strategi for at understøtte regeringer og myndigheders arbejde med klima. Det er forretningsudvikling – ikke lobbyisme.

    - Jeg lægger politik bag mig og glæder mig til at lære en masse af mine nye kolleger.

    (ARKIV) Morten Østergaard foran Den Sorte Diamant i København 7. oktober sidste år, hvor han trak sig fra posten som politisk leder af Det Radikale Venstre. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Morgen Østergaard gik på sygeorlov fra Folketinget 12. oktober - få dage efter have forladt lederposten i partiet som følge af flere krænkelsessager.

    I februar meldte Morten Østergaard ud, at han ikke ville genopstille til Folketinget, som han været medlem af siden 2005.

    Det skete i et brev til Aarhus Radikale Vælgerforening, hvor han har været folketingskandidat i mere end to årtier.

  • Belgien vil hylde Eriksen i det tiende minut i kampen mod Danmark

    Når Belgien og Danmark i morgen mødes ved EM-slutrunden i fodbold, vil belgierne hylde Christian Eriksen.

    Det fortæller Belgiens stjerneangriber, Romelu Lukaku, der også er klubkammerat med Eriksen i Inter, på onsdagens pressemøde forud for kampen.

    - I det tiende minut vil vi sparke bolden ud og klappe. Vi vil klappe sammen med Danmark. Det er normalt, siger Lukaku.

    Christian Eriksen spiller i nummer 10 for det danske landshold. Lukaku fortæller også, at han har skrevet til Eriksen.

    Danmark og Belgien spiller klokken 18 torsdag. Kampen kan følges på dr.dk eller i LIGA på P3.

  • Ekspertgruppe efter kritik af beregninger af antal indlagte: 'Man forventer jo heller ikke, at DMI kan forudsige vejret præcist en måned ud i fremtiden'

    Forskere fra en ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI) har regnet og regnet og regnet siden coronapandemien brød ud - blandt andet på, hvor mange indlagte med corona der ville være ude i fremtiden.

    I februar blev et scenarie med 870 indlagte i april nævnt. Men det endte med langt fra at være virkeligheden.

    Forskernes forudsigelserne er blevet kritiseret af blandt andet blå blok for at have været for upræcise.

    - Det er svært at spå - især om fremtiden, har både Storm P. og Niels Bohr sagt. Og derfor er det i sagens natur også nemt efterfølgende og i bagklogskabens klare lys at kritisere forudsigelser, skriver de i et debatindlæg, der er bragt i Politiken i dag.

    Beregningerne afhænger nemlig af en lang række ting, skriver de videre. Blandt andet kontakttal, adfærd, testniveau, nedlukninger.

    - Man forventer jo heller ikke, at DMI kan forudsige vejret præcist en måned ud i fremtiden.

  • Danmark sender 120 tons overskydende mundbind og respiratorer til coronaramte lande

    Det går så godt med at få indlæggelserne og smittetallene ned herhjemme, at vi nu kan smide mundbindene, lukke hospitalernes coronaafsnit og rykke lidt tættere på hinanden i køen.

    Men i mange andre lande kæmper de mod coronavirus, og flere har anmodet EU om hjælp til flere værnemidler, respiratorer og andet medicinsk udstyr.

    Derfor sender Danmark nu overskydende mundbind, medicinsk udstyr og respiratorer til trængende lande som Nepal, Irak, Nordmakedonien, Serbien og Montenegro.

    Hvad er det, Nepal har behov for, og hvad er det, vi kan undvære i Danmark af vores eget beredskab?
    Brian Thøste Chrisensten, sektionsleder i Beredskabsstyrelsen

    Første kapitel i denne hjælpeindsats begynder i aften.

    Her sender Danmark 126 paller til coronaramte Nepal - en del af hjælpen består af 26 respiratorer til de nepalesiske hospitaler, som er doneret af Region Midtjylland.

    Derfor løber Brian Thøste Christensen ekstra hurtigt i Billund Lufthavns enorme Cargo Center.

    Han er nemlig operationens tovholder og sektionsleder i Beredskabsstyrelsen, der står for, at al logistik og transport til Nepal klapper.

    - Det er et ret stort maskineri, der er sat op til at hjælpe Nepal lige nu, siger han og henviser til de 10-15 mand fra styrelsen, der lige nu knokler for at få pakket værnemidlerne og lastet dem på aftenens fly.

    - Det er en taskforce under flere ministerier, der finder ud af, hvad det er for nogle bidrag, vi meningsfyldt kan bidrage med. Hvad er det, Nepal har behov for, og hvad er det, vi kan undvære i Danmark af vores eget beredskab?

    Sektionsleder i Beredskabsstyrelsen, Brian Thøste Christensen, sætter de sidste mærkater på de danske donationer, der i aften skal på et fly til Nepal.

    Brian Thøste Christensen er da også helt overbevist om, at donationerne vil falde på et tørt sted, når de om et døgns tid ankommer til Nepal.

    - Det kommer til at gøre en stor forskel, det er vi helt sikre på, siger han og uddyber:

    - Især med respiratorerne, der er meget dyrt udstyr, og som ikke hænger på træerne dernede. De kan virkelig hjælpe de syge patienter med at trække vejret.

    Beredskabsstyrelsen planlægger snart at kunne levere værnemidler og respiratorer til de øvrige lande - Irak, Nordmakedonien, Serbien og Montenegro.

    De samlede donationer til de fem lande fylder omkring 200 paller, vejer 120 tons i alt og er blandt andet proppet med masker, visirer, kitler og mundbind, som landene selv er ved at løbe tør for.

    Men det er ikke kun værnemidler og hospitalsudstyr, Danmark sender til udlandet.

    Statsminister Mette Frederiksen (S) sagde i slutningen af maj, at Danmark i alt vil donere cirka tre millioner coronavacciner inden udgangen af 2021. Det drejer sig om vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er blevet taget ud af det genelle vaccinationprogram:

    • Ukraine kan se frem til at modtage 500.000 doser AstraZeneca-vacciner fra Danmark, da vaccinerne er taget ud af det danske vaccinationsprogram. Den ældre ukrainske kvinde her på billedet er nemlig én af de få, der har modtaget en vaccine, da kun en halv procent af landets befolkning på 48 millioner er fuldt vaccineret. Det tal er i Danmark på 26 procent. (Foto: PAVLO PALAMARCHUK © Ritzau Scanpix)
    • Danmark sender også indenfor den nærmeste fremtid medicinsk udstyr og værnemidler til Montenegro, Nordmakedonien og Serbien, der stadig er hårdt ramt af coronavirus. Her får en ældre montenegrinsk kvinde en coronavaccine i sin hytte i en øde bjerglandsby. (Foto: STEVO VASILJEVIC © Ritzau Scanpix)
    • Røde Kors i Danmark har siden fredag fået doneret 10 millioner mundbind af private virksomheder, der ikke længere har brug for dem. Minimum tre millioner af dem skal også en tur til Nepal, mens der arbejdes på at sende resten til Belarus, Bangladesh, Kenya og Irak. (Foto: NAVESH CHITRAKAR © Ritzau Scanpix)
    • Under 0,2 procent af Kenyas befolkning er færdigvaccineret. Derfor har Danmark allerede doneret 358.000 AstraZeneca vacciner til Kenya, der står til at udløbe den 31. juli 2021. Om de har fundet vej til nogen kenyanske arme, vides, ifølge Statens Serum Institut, ikke. (Foto: MONICAH MWANGI © Ritzau Scanpix)
    • Danmark har allerede doneret vacciner til delstaten Slesvig-Holsten, som får lidt under 60.000 AstraZeneca-doser. Her bliver en mand vaccineret et andet sted i Tyskland med Pfizer-vaccinen. (Foto: ALESSIA COCCA © Ritzau Scanpix)
    • I begyndelsen af maj sendte Danmark 53 respiratorer til Indien til brug for behandling af COVID-19-patienter. Samtidig gav udviklingsministeren en million euro til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien. (Foto: AMIT DAVE © Ritzau Scanpix)
    • De nye danske donationer til bekæmpelse af Covid-19 skal også til Irak, der modtager 15 respiratorer fra Region Syddanmark og flere paller med masker, kitler og visirer. Her ses en coronasmittet iraker få behandling i sit eget hjem i Baghdad. (Foto: AHMED JALIL © Ritzau Scanpix)
    1 / 7

    Registrede døde med coronavirus per million indbygger i de lande, Danmark nu donerer mundbind, respiratorer og medicinsk udstyr til. Dødstallene for flere af donationslandene er formentligt højere end de oplyste, da de ikke registrerer dødfald med coronavirus i samme omfang som i Danmark:

  • Putin: Diplomater kan vende tilbage efter "konstruktivt" topmøde med Biden

    Dagens topmøde mellem Rusland og USA var "meget konstruktivt".

    Sådan lyder meldingen fra den russiske præsident, Vladimir Putin, der lige nu holder pressemøde. Tidligere i dag holdt han møde med sin amerikanske modpart, Joe Biden, i den schweiziske by Geneve.

    Dagens møde var det første mellem de to ledere, siden Joe Biden blev præsident i starten af året. (Foto: Saul LOEB © Ritzau Scanpix)

    Forventningerne til mødet var lave, og et fælles pressemøde var på forhånd aflyst, men der var ikke noget "fjendtlighed" på dagens møde, siger Putin ifølge BBC.

    Ifølge den russiske præsident er USA og Rusland blevet enige om at lade diplomater vende tilbage til deres poster, efter de to lande i april smed en række af hinandens diplomater på porten.

  • LÆS SVARENE om kampen mod Belgien: 'Danmark skal ramme en toppræstation'

    TOPSHOT - Belgium's defender Thomas Meunier (C) celebrates with Belgium's forward Romelu Lukaku after scoring his team's second goal during the UEFA EURO 2020 Group B football match between Belgium and Russia at the Saint Petersburg Stadium in Saint Petersburg on June 12, 2021. (Photo by Dmitri Lovetsky / POOL / AFP) (Foto: Dmitri Lovetsky)
  • Overskud på udstyrskontoen herhjemme: Danmark sender værnemidler og brugte respiratorer til Nepal

    Det går så godt med coronasituationen herhjemme, at vi nu kan sende værnemidler til de lande, der stadig er hårdt ramt.

    I dag bliver der sendt masser af mundbind og medicinsk udstyr afsted fra Billund til Nepal.

    Og det er en stor opgave, der er sat i gang for at hjælpe, fortæller Brian Thøste Christensen, der er sektionsleder i Beredskabsstyrelsen og ikke mindst logistiker på projektet.

    - Det er en task force under ministerierne, der finder ud af, hvad vi kan bidrage med, hvad der er brug for i Nepal, og hvad vi kan undvære i Danmark, siger han.

    Udover mundbind og udstyr er det også respiratorer, som beredskabsstyrelsen sender afsted.

  • Moskva indfører krav om vaccination for to millioner mennesker

    Virksomheder i Moskva skal have vaccineret mindst 60 procent af arbejdsstyrken mod covid-19 inden midten af august.

    Sådan lyder kravet nu fra myndighederne i den russiske hovedstad, der oplister en række eksempler på kundevendte faggrupper, der skal vaccineres.

    Det drejer sig for eksempel frisører, butiksassistenter, taxichauffører, bankekspedienter og lærere, skriver Reuters.

    Alt i alt omfatter kravet over to millioner arbejdere i byen, oplyser viceborgmester Anastasia Rakova.

    Rusland har tilbudt vacciner til befolkningen siden sidste år, men har oplevet en lav tilslutning.

    Et større smitteudbrud i Rusland den seneste tid har ramt Moskva særlig hårdt.

    Over 12.000 mennesker er indlagt med coronavirus, oplyser borgmester Sergei Sobyanin i dag.

    Han tilføjer, at dødstallene i Moskva nu er på højde med de værste perioder sidste år.

  • Fransk stjerne efterligner Ronaldo: Fjerner ølflaske inden pressemøde

    For et par dage siden skabte Cristiano Ronaldo stor virak, da han fjernede en Coca Cola-flaske forud for et pressemøde ved EM-slutrunden. Den verdenskendte sodavand er sponsor for slutrunden, men portugiseren syntes tilsyneladende ikke, at flasken skulle stå fremme ved presseseancen.

    I går aftes lavede den franske stjerne Paul Pogba så et lignende nummer. På pressemødet efter Frankrigs kamp mod Tyskland fjernede han nemlig en Heineken-flaske, lige før han skulle til at besvare journalisternes spørgsmål. Du kan se seancen i videoen herunder:

    De to fodboldstjerner, der tilsyneladende ikke synes, at øl- eller sodavandsflasker skal stå fremme på pressemøderne, tørner sammen i EM's gruppe F om præcis en uge.

  • Østrig overvejer at lade sig inspirere af Danmark: Vil også være en god løsning for os at sende flygtninge tilbage til Syrien

    Hvis Danmark som det første EU-land vælger at sende syriske flygtninge tilbage til det krigsramte land, overvejer Østrig at følge det danske eksempel.

    Det siger den østrigske indenrigsminister Karl Nehammer på et pressemøde i Udlændinge- og Integrationsministeriet.

    - Hvis Danmark kan finde en løsning på at sende flygtninge tilbage til Syrien, vil det også være en god løsning for os.

    Men hvis det skal lade sige gøre, skal forholdene i Syrien forbedres, så det bliver mere holdbart at sende de syriske flygtninge tilbage, mener han. Noget, som han gerne vil arbejde sammen med den danske regering om.

    Den østrigske minister er på inspirationstur i Danmark. Det er i den forbindelse, at han har afholdt et møde med Mattias Tesfaye (S). På sin tur skal han også besøge udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland. (Foto: Lisi Niesner © Ritzau Scanpix)
  • Danmarks gruppe er helt åben: Rusland vinder 1-0 over Finland

    Rusland er på tavlen i EM's gruppe B, og med sejren på 1-0 over Finland er gruppen, der også tæller Danmark og Belgien, helt åben.

    Rusland, Finland og Belgien har alle tre point, mens Danmark har nul før mødet med Belgien torsdag.

    Resultatet kan vise sig gunstigt for Danmark, da Kasper Hjulmands tropper nu kan snuppe andenpladsen med en tomålssejr over Rusland, selv om det skulle blive til et nederlag mod Belgien. Det kræver dog, at Finland også taber til Belgien.

    Også en dansk sejr på ét mål over Rusland kan dog vise sig tilstrækkelig, når regnskabet skal gøres op på sidste spilledag mandag.

    /ritzau/

  • Politi beder om arbejdsro på Hanstholm Havn efter fund af mine

    Man skal fortsat holde sig fra det afspærrede område og følge politiets anvisninger, hvis man opholder sig nær Hanstholm Havn.

    Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Et fiskefartøj har fundet en hornmine - en sømine - og indbragt den til Hanstholm Havn i dag.

    Derfor har politiet afspærret et område med en radius på omkring 400 meter.

    Søværnet vurderer, at det er en mine fra Anden Verdenskrig, og at den fortsat er funktionsdygtig. Derfor arbejder de på at sejle ud med minen og sprænge den under vandet.

    Det er stadig uvist, hvornår det kan lade sig gøre.

  • Udenrigsminister Jeppe Kofod dybt bekymret for ungarsk LGBT-lov

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) tager nu stærk afstand fra en netop vedtaget ungarsk lov, der forbyder formidling af LGBT+-indhold til landets børn og unge.

    Han vil nu rejse sagen over for Europarådet, som blandt andet er sat i verden for at forsvare menneskerettighederne og ligestilling.

    - I går vedtog det ungarske parlament en dybt bekymrende lov, der diskriminerer LGBTQIA-personer. I dag vil Danmark udtrykke vores bekymringer over for Europarådet, skriver ministeren på Twitter.

    - Vores fælles europæiske værdier skal respekteres. Vi har fuld solidaritet med alle LGBTI-personer i Ungarn.

    Den nye, omstridte lov forbyder skoler og tv-stationer at bruge materiale, som ifølge myndighederne kan fremme eksempelvis homoseksualitet eller alternative kønsidentiteter blandt børn og unge.

    Ungarns nationalkonservative Fidsz-regering med premierminister Viktor Orban i spidsen har flere gange indskrænket rettighederne for LGBT+-personer.

  • 'Helt usædvanlig' influenzasæson med 46 tilfælde: Året før var tallet 7.575

    Normalt er vinteren forbundet med feber, snot og hoste, når influenzavirusset spreder sig mellem os.

    Men sådan har det stort set ikke været i år.

    Igennem hele 2020/2021-sæsonen er der kun blevet fundet 46 tilfælde af influenza blandt 69.913 undersøgte prøver.

    Til sammenligning blev der fundet 7.575 tilfælde blandt 68.530 prøver året forinden.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI).

    Den helt usædvanlig lave influenzasmitte skyldes ifølge SSI flere ting.

    Blandt andet har restriktionerne for at stoppe coronasmitten virket mod influenzavirus, og så har mange flere end normalt over 65 år fået sig en influenzavaccine.

  • EU-kommissionsformand kommer til Danmark

    Ursula von der Leyen kommer snart forbi Danmark. (Foto: Pedro Nunes © Ritzau Scanpix)

    Ursula von der Leyen, den politiske leder for 500 millioner europæere, besøger Danmark torsdag.

    EU-kommissionsformanden er på rundtur blandt samtlige 27 EU-medlemslande i forbindelse med vurderingen af de nationale genopretningsplaner.

    Sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) skal Ursula von der Leyen blandt andet besøge Avedøreværket i Hvidovre, hvor energi fra havvind skal bruges til at producere grøn brint.

  • Landsholdet kan besøge Parken forud for næste kamp for at bearbejde traume

    Et døgn før EM-kampen mod Belgien skal stå, får det danske herrelandshold mulighed for at komme ind og genbesøge nationalarenaen Parken, hvor holdkammeraten Christian Eriksen kollapsede.

    Spillerne er blevet tilbudt en tur derind for at få mulighed for på forhånd at bearbejde nogle af de følelser, der eventuelt kan opstå ved det første besøg efter lørdagens traumatiske hændelse.

    - Vi har en bus til alle, som synes, at det er godt at komme tilbage og se det hele igen og være der for første gang siden i lørdags, siger landstræner Kasper Hjulmand på et pressemøde.

    EM-gruppekampen mellem Danmark og Belgien begynder torsdag klokken 18.

  • Over 35.000 danskere har fået en af de skrottede vacciner

    Det kan se ud til, at flere end 35.000 danskere ikke har været helt tilfredse med, hvor lang udsigt de har haft til at få en coronavaccine gennem den officielle vaccinekalender.

    Så mange har i hvert fald ind til videre modtaget en vaccine fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca gennem tilvalgsordningen.

    Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke på Twitter.

    Det er firmaet Practo, der står for at give vaccinerne, og de kan ifølge ministeren melde om, at der ikke længere er kø for at blive konsulteret af en læge og efterfølgende vaccineret.

  • Midt- og Vestjyllands Politi afspærrer område efter fund af sømine

    En såkaldt hornmine, der formentlig stammer fra 2. Verdenskrig, er blevet indbragt til Hanstholm Havn, skriver Midt- og Vestjyllands Politi på Twitter.

    Politiet skriver her til eftermiddag, at man er på stedet, og at yderligere beredskab er på vej - herunder eksperter fra ingeniørregimentet i Skive og Søværnets minørtjeneste.

    Folk bedes om at holde sig væk fra området ved bassin 3 neden for fyret.

    Et område med en radius på 400 meter er afspærret.

  • EU-chef: Et godt forhold til Rusland har lange udsigter

    EU’s nuværende forhold til Rusland er alt andet end varmt, og det kan meget vel udvikle sig i en endnu mere negativ retning.

    Det er meldingen fra EU’s udenrigschef, Josep Borrell, inden næste uges EU-topmøde, hvor Rusland er på programmet.

    - Et fornyet partnerskab mellem EU og Rusland, der kan være med til at styrke samarbejdet, har lange udsigter, lyder det fra EU-politikeren, der dog håber, at forholdet på sigt kan blive "mere forudsigeligt og stabilt".

    Men som det ser ud nu, er der ifølge Josep Borrell brug for, at EU-landene "på en og samme gang modsiger, begrænser og engagerer sig med Rusland".

    Meldingen kommer samtidig med, at den amerikanske præsident, Joe Biden, mødes med den russiske præsident i Genève. De to lande kæmper også med et dårligt forhold.

  • Klimaaktivister tager norsk sag om olieboring i Arktis til Menneskerettighedsdomstol

    Norske klimaaktivister har bedt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om at tage stilling til Norges planer om mere olieboring i Arktis.

    Det sker efter, at klimaaktivisterne i december tabte en sag i Norges højesteret om at standse nye olieboringer i Arktis, som den norske regering tillod i 2016.

    Nu har seks personer i alderen 20 til 27 år samt Greenpeace og Young Friends of the Earth henvendt sig til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

    De mener, at nye olieboringer midt i en klimakrise, er i strid med de grundlæggende menneskerettigheder, skriver Reuters.

    Domstolen i Strasbourg skal nu afgøre, om de vil gå videre med behandlingen af aktivisternes sag.

    Det norske Olie- og Energiministerium har endnu ikke kommenteret sagen.

  • Antallet af indlagte med coronavirus falder til det laveste niveau i ni måneder

    Det seneste døgn er 353 registreret smittet med coronavirus. Ingen er døde med coronavirus.

    Samtidig er antallet af corona-indlæggelser faldet med 8 til 93. Det er det laveste antal siden september.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

    20 coronapatienter indlagt på en intensivafdeling, mens 14 ligger i respirator.

    Smittetallet er baseret på 95.770 PCR-test. Det giver en positivprocent - antallet af positive tilfælde i forhold til antallet af test - på 0,37.

    Det fremgår samtidig af Statens Serum Instituts hjemmeside, at 60.418 personer har fået første vaccinestik siden i går. 18.619 er blevet færdigvaccineret i samme periode.

    1.542.215 personer er færdigvaccinerede. Det svarer til 26,4 procent af den danske befolkning.

  • Sanjay Shah får ikke op­hæ­vet in­de­frys­ning af sin mil­li­ard­for­mue

    Den hovedmistænkte i sagen om mulig svindel med refusion dansk udbytteskat for 12,7 milliarder kroner får ikke adgang til sin milliardformue.

    Sanjay Shah og Skattestyrelsen har nemlig indgået en aftale, der betyder, at den globale indefrysningsordre af hans formue ikke bliver ophævet.

    Det kom frem under et retsmøde ved High Court i London.

    - Jeg kan forstå, at der er udbrudt fred mellem Sanjay Shah og Skattestyrelsen, lød det indledningsvist fra dommer Andrew Baker.

    DR Nyheder har fået følgende svar fra Shahs presserådgiver, Jack Irvine, om aftalen.

    - Skat og min klient har en fortrolig aftale, som tillader, at indefrysningsordren opretholdes, men den fortsætter ikke med de - indtil nu - meget strenge finansielle begrænsninger. Det giver min klient penge til advokatudgifter, til leveomkostninger og til medicin.

    - Hvis Shah taber sin appel om et års tid, så vil han være påkrævet at betale pengene tilbage. Begge sider er tilfredse med denne aftale, skriver han.

    Skattestyrelsen har i alt slået en klo i aktiver på mellem 3,5 og 3,9 milliarder kroner. Langt størstedelen relaterer sig til Sanjay Shah.

  • Vaccine for din eller andres skyld? Deltavariant genstarter diskussion om stik til børn

    En rumænsk pige på 14 år får en vaccine mod coronavirus. Flere lande vaccinerer allerede helt ned til 12 år. (Foto: ROBERT GHEMENT © Ritzau Scanpix)

    Den hidsige deltavariant sparker nu igen gang i debatten om vaccination af børn mod coronavirus.

    Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om den brede gruppe af 12 til 15-årige skal tilbydes et stik i skulderen, men ventes at gøre det inden for en uges tid.

    Deltavarianten ser ud til at være 40 til 60 procent mere smitsom end den nuværende variant og har forsinket genåbningen i England betydeligt. Herhjemme er 848 elever på en skole i Hillerød blevet sendt hjem efter et udbrud med varianten, der først blev opdaget i Indien.

    Netop hjemsendelser fra skoler er noget, der fremover kan undgås, hvis vi beslutter at vaccinere de 12 til 15-årige mod coronavirus, fremhæver Søren Riis Paludan, der er professor i virologi på Aarhus Universitet.

    - Når vi har meget sikre vacciner, så er det måske en god ide at gå lidt ned i aldersgrupperne, for de yngre kan drive smitten. Og det kan også være et værktøj til at undgå de her lokale nedlukninger og hjemsendelser fra skoler, siger han og understreger, at han ikke har set overbevisende data på, at deltavarianten giver mere alvorlig sygdom hos yngre.

    Når vi vaccinerer befolkningen mod coronavirus har det i stor udstrækning handlet om at beskytte det enkelte individ, men det undrer Søren Riis Paludan, at vi ikke i højere grad begynder at tænke det som et bidrag til fællesskabet.

    Vi mener fortsat, at man skal være afventende og få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen.
    Klaus Birkelund Johansen, formand for børnelægerne

    - Det er lidt sjovt i et socialdemokratisk land, hvor mantraet er, at man skal give til fællesskabet. Du kan jo også sige, at nedlukninger i og for sig er at give til fællesskabet, for mange har været underlagt restriktioner, selv om de ikke var i en sårbar gruppe, siger Søren Riis Paludan.

    Ifølge Morten Dige, der forsker i medicinsk etik på Aarhus Universitet, har det generel været sådan i de nordiske lande, at vacciner skal være direkte til fordel for den enkelte. Han mener, at vacciner til børnene til syvende og sidst bliver et spørgsmål om, hvordan man vægter hensynet til en enkelte og det omkringliggende samfund.

    - Hvordan man vægter det har selvfølgelig noget at gøre med, hvor meget der er på spil. Jo mere smitsom og farlig en sygdom er, jo mere er man parat til at gå på kompromis med, at det skal være til fordel for dem, der bliver stukket.

    - Uenigheden mellem de forskellige sundhedsprofessionelle folk afspejler, at der endnu ikke er et klokkeklart bud på, hvor farlig den her deltavariant reelt er, siger Morten Dige, der er lektor i filosofi.

    En af dem, der ikke er så skråsikker på at give vaccinen til de 12 til 15-årige er Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge og formand for børnelægerne.

    - Vi mener fortsat, at man skal være afventende og få færdigvaccineret den voksne del af befolkningen. Så kan vi bruge tiden på at blive så kloge som muligt i forhold til at vaccinere aldersgruppen 12 til 15 år, siger han.

    Formanden for børnelægerne vil dog ikke afvise, at der kan komme en situation, hvor man vil vælge at vaccinere den her aldersgruppe.

    - Hvis vi finder ud af, at det er helt ufarligt, så taler det for, at vi kan tillade os at gøre det på samfundets vegne. Men hvis der er en risiko, for eksempel i forhold til hjertemuskelbetændelse, så skal det med i overvejelserne, når man tilbyder en vaccine.

    - Der er mange overvejelser i det her. Er det overhovedet et frit valg, de unge mennesker skal tage? Kan vi godt tillade os at lægge så massivt et samfundsmæssigt pres på den her aldersgruppe?, spørger Klaus Birkelund Johansen.

    Et andet aspekt i diskussion er, om vi kan opnå flokimmunitet ved at vaccinere omkring 80 procent af befolkningen.

    De 12 til 15-årige udgør trods alt omkring fem procent af befolkningen, og ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, er det nødvendigt at få dem vaccineret, hvis vi skal op på de 80 procent.

    Danske børn bliver i dag vaccineret mod ti alvorlige og smitsomme sygdomme som en del af børnevaccinationsprogrammet - blandt andet røde hunde, som primært skal beskytte gravide kvinder, der kan få fosterskader, hvis de får sygdommen.

    Så vi kender altså fænomenet med at lade sig vaccinere for andres skyld, påpeger Søren Riis Paludan.

    - I en pandemi kan vi ikke udelukkende se på individet, for nogle gange kan det, der er godt for individet, skyldes noget, man har givet til fællesskabet. Så får man et mere åbent samfund, som også giver fordele for individet.

    - Det er for simpelt sat op kun at se på det enkelte individ, når vi taler om en pandemi. Med det element bragt ind i diskussionen, er der mere, der taler for at vaccinere de 12-15-årige, når vores vacciner er så gode, siger professoren.

    Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør på Statens Serum Institut, udtalte i går, at alt tyder på, at vaccinerne er effektive over for deltavarianten.

    - Vaccinerne ser ud til at virke over for den her variant. I hvert fald, hvis du har fået to doser, men man ser ikke ud til at være helt så godt beskyttet, hvis du kun har fået en dosis, lød det.

  • Endeligt grønt lys: De første ejendomsvurderinger er på trapperne

    De første af de nye ejendomsvurderinger bliver sendt af sted i september. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix Denmark)

    Efter flere års venten er de første ejendomsvurderinger fra nyt system klart til at blive sendt ud.

    Det skriver Skatteministeriet i en pressemeddelelse.

    I første omgang er der tale om 50.000 boligejere, der får en ny vurdering. De vil blive udsendt i september, og der er tale om ejere af villa- og rækkehuse.

    Resten af vurderingerne vil blive udsendt i etaper fra 2022.

    - For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne.

    - Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være. Nu kan vi se frem til, at de nye vurderinger bliver udsendt til danskerne, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

    Det nye ejendomsvurderingssystem har givet hovedpine de sidste mange år.

    Det gamle system var fyldt fejl, og derfor har vurderingerne været fastfrosset siden 2011.

    Der har længe været arbejdet på et nyt system, men det er gang på gang blevet ramt af forsinkelser og højere omkostninger.

    Det har haft den konsekvens, at det igen har udsat implenteringen af et nyt boligskattesystem.

    Men i pressemeddelelsen skriver ministeriet, at man holder fast i, at det nye boligskattesystem kan være i gang fra 2024.

    It-tilsynet, som holder opsyn med projektet, skriver dog i et tilhørende bilag, at der stadig er problemer og risiko for forsinkelser.

    - Der er samlet set tale om et program med høj risiko for forsinkelser og fordyrelser, men det vurderes at kunne håndteres, skriver tilsynet.

    I pressemeddelelsen fremgår det, at ministeren vil bede Folketinget om flere penge til at få projektet i mål til efteråret.

    - Jeg har fra starten sagt, at jeg først vil trykke på knappen, når It-tilsynet har givet grønt lys. Og det har de så nu, siger Morten Bødskov.

    Der er også godt nyt til de danskere, som har betalt for meget i boligskat siden 2011 på grund af de fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

    Nuværende og tidligere ejere af cirka 715.000 ejendomme kan forvente at være omfattet af tilbagebetalingsordningen.

    Og i alt skal de mange boligejere have 14 milliarder kroner tilbage. Har man betalt for lidt i boligskat, skal man ikke tilbagebetale forskellen.

    I pressemeddelelsen står der, at det skønnes foreløbigt, at der i gennemsnit skal tilbagebetales cirka 19.500 kroner skattefrit og inklusiv rente per ejerbolig.

    (© Skatteministeriet)

    Og på Christiansborg er politikerne glade for, at systemet nu endelig ser ud til at virke.

    Radikale Venstres skatteordfører, Kathrine Olldag, kalder i dag for en 'glædens dag'.

    - Vi har ventet i 10 år på, at her kom op at køre. Jeg tror alle boligejere i Danmark i virkeligheden burde tage sig en kold øl eller et glas bobler i aften. For der er virkelig noget at fejre, siger hun.

    Også hos Liberal Alliance er man positive over for, at tidsplanen nu kører.

    - Så længe, der er et flertal i Folketinget, som gerne vil have løbende skat på boliger, så skal man jo have et system, der kan vurdere de boliger ordentligt. Og det ser ud til, at man er på rette vej.

    - Bedømt på det, vi får at vide af de embedsmænd, der har med det at gøre, og ministeren, så ser det ud til, at vi nu er ved at have et system, som kan vurdere værdien af vores boliger, og de grunde, der er under vores boliger, på en måde, som kan fungere i fremtiden, siger Liberal Alliances skatteordfører, Ole Birk Olesen.

  • VIDEO Så trykker Putin og Biden hånd forud for møde i Geneve

    Præsident Putin og præsident Biden er netop gået ind til møde i Geneve. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Joe Biden og Vladimir Putin er begge for kort tid siden ankommet til Villa La Grange i den schweiziske by Geneve.

    Her skal de to præsidenter holde deres første møde ansigt til ansigt, siden Joe Biden blev præsident i januar.

    Undervejs forventes de to præsidenter blandt at diskutere Ruslands fremfærd over for Ukraine, cyberangreb og valgindblanding.

    Forventningerne til mødet er skruet ned, da der den seneste tid har tegnet sig et billede af store uenigheder mellem de to præsidenter. Den fælles pressekonference er ligeledes droppet på forhånd.

    Men topmødet er vigtigt, alene fordi de to møder hinanden, skriver to af DR's korrespondenter i denne analyse.

  • G7 vil bremse fremtidens pandemier på bare 100 dage - men kan man overhovedet det?

    En bedemand forbereder begravelsen af en afdød corona-patient i Zipaquira i Colombia i går. (Foto: RAUL ARBOLEDA © Ritzau Scanpix)

    Under corona tog det 300 dage. Men i fremtiden skal det kun tage 100 dage, før verden er klar til at sætte en stopper for en pandemi.

    Det er ambitionen for G7, gruppen af syv af verdens rigeste lande, der i weekenden holdt topmøde i Cornwall i England.

    Ifølge den såkaldte ”100 Days Mission” – ”100 dages missionen” – er det ambitionen, at verden inden for 100 dage skal kunne udvikle sikre tests, behandling og vacciner, sådan at en fremtidig epidemi ikke udvikler sig til en pandemi på lige fod med corona.

    Det vil kræve forberedelse, investering og en stålfast indsats – men det er også realistisk, ikke mindst set i lyset af de erfaringer det globale samfund har gjort sig under pandemiens hærgen, lyder det i missionens beskrivelse.

    - Covid-19 har vist os egenskaben hos vores forskere, sundhedsvæsen, industri, internationale organisationer og befolkninger til at reagere hurtigt. Af denne grund bliver vi nødt til at være ambitiøse, lyder det.

    Skal ambitionen opfyldes, vil det kræve "fortsat, koncentreret samarbejde mellem offentlige og private sektorer og lederskab fra internationale sundhedsorganisationer at gøre det, der har være exceptionelt i denne krise, til rutine i fremtiden", lyder det i en udtalelse efter G7-mødet.

    Selvom det kan lyde ambitiøst, så er det før lykkedes at bremse pandemier, inden de for alvor fik taget om den globale sundhed. Alligevel er spørgsmålet, om det kan lykkes i fremtiden, ikke så let, siger Christian Morberg Wejse, som er lektor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

    - Hvis vi kigger på historien, så lykkedes det jo faktisk med SARS-1 og måske i nogen grad med H1N1-influenza og ebola, og i mindre grad med zicavirus.

    Meget kommer dog an på, hvad den næste pandemi består af og ikke mindst, om dem, som bliver smittede, også viser symptomer, siger han.

    - Det har været virkelig vanskeligt i den nuværende pandemi, at smitten breder sig så meget, inden man får symptomer, og at nogle kan smitte helt uden at få symptomer. Det gør det virkelig svært at slå pandemien ned.

    Til forskel fra ebola, hvor patienter meget hurtigt bliver meget syge, så kan en virus som corona nemlig sprede sig under radaren.

    Derfor bliver symptomerne - eller fraværet af dem - også et springende punkt i den fremtidige håndtering af vira af netop denne type. Og det er kun med meget strikse tiltag, at man kan inddæmme den type virus, siger Christian Morberg Wejse.

    - Vi så det i New Zealand, som er et af de lande, der har haft nogle af de mest strikse restriktioner, at personer, der var smittet, men ikke viste symptomer, nåede at blive smitsomme under den lange flyrejse, hvor de så smittede andre ombord, siger han og fortsætter:

    - Den eneste grund til, at det ikke spredte sig, da de ankom til New Zealand, var, at de ved ankomsten skulle i 14 dages karantæne. Og det er den slags tiltag, man bliver nødt til at tage i brug, hvis man vil inddæmme den type virus, siger han.

    Alligevel er der god grund til at tro, at vi i fremtiden vil være langt bedre forberedt på en eventuel pandemi, end vi var før - takket være de erfaringer, vi har gjort os under corona, vurderer Christian Morberg Wejse.

    - Næste gang vi står med et nyt patogen, så tror jeg, vi er klar til at slå betydeligt hårdere til for at inddæmme. Det vil sige indføre restriktioner inklusive rejseforbud, der hvor udbruddet er, siger han og fortsætter:

    - Det var vi ikke klar til januar 2020. Ingen blandede sig i, hvordan Kina håndterede det, eller om rejsende fra Kina kunne rejse ind med smitte. Hvis der var blevet slået tilstrækkeligt hurtigt, men også hårdt ned i Wuhan, så kunne vi i princippet have holdt det der.

    Næste gang vi står med et nyt patogen, så tror jeg, vi er klar til at slå betydeligt hårdere til for at inddæmme.
    Christian Morberg Wejse, lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet

    Det er også en stor fordel, at man har lært, hvordan man hurtigt og effektivt kan teste mange mennesker på en gang, siger Christian Morberg Wejse.

    - Nu man vil kunne teste millioner af mennesker hurtigt, i stedet for at bruge de første 100 dage på at bekæmpe pandemien i blinde, som det jo skete denne gang, siger han.

    Også på vaccineområdet er verden i dag bedre rustet, end vi var før corona.

    På rekordtid har man udviklet flere vacciner mod virusset og ikke mindst udviklingen af mRNA-vaccinerne fra Biontech-Pfizer og Moderna har været banebrydende. Det tyder også godt for hurtigudviklingen af vacciner i fremtiden, siger Christian Morberg Wejse.

    - MRNA vaccinerne er en ny, lovende og hurtig teknologi, som formentlig betyder vi meget hurtigere kan sætte en vaccine ind næste gang. Nok ikke så hurtigt at vi kan lukke pandemien ned inden 100 dage, men hurtigere end nu, siger han.

    Det vil dog kræve et enormt internationalt arbejde at få alle verdens lande med - ikke mindst, når det kommer til testindsatsen.

    - Omfattende test af befolkningen er svære at få op at stå, og store testplatformer er svære at sætte op i udviklingslande. Og så er man slet ikke nået til spørgsmålet om, hvem der skal betale for det, siger han og tilføjer, at det samme til en vis grad også gør sig gældende i forhold til vacciner - selv med indsatser som Covax.

    - Mange lande halter håbløst bagefter, når det kommer til at få vaccineret befolkningen, og vil først være færdige med at vaccinere om flere år - hvis de nogensinde når dertil.

    Selv med stor fattigdom og et haltende sundhedsvæsen kan det dog i visse tilfælde lykkes at få en smitsom pandemi under kontrol, siger Christian Morberg Wejse.

    - Det kan lade sig gøre. Det så man, da ebola brød ud i de vestafrikanske lande Sierra Leone, Guinea og Liberia. Her taler vi om nogle af verdens fattigste lande med nogle af de dårligste sundhedssystemer, og alligevel lykkedes det at få virusset under kontrol, da man først for alvor satte ind.

    Mellem 2013 og 2016 var flere vestafrikanske lande ramt af et voldsomt ebola-udbrud, der endte med at koste over 11.000 mennesker livet. Udbruddet blev erklæret endeligt slut i efteråret 2016, og man har siden udviklet to vacciner, der kan forebygge smitte. (Foto: BAZ RATNER © Scanpix Denmark)
  • Nye ejendomsvurderinger lander snart i den digitale postkasse hos 50.000 boligejere

    De første ejendomsvurderinger fra et nyt system vil snart blive udsendt.

    Der er dog kun tale om omkring 50.000 styk. Resten vil komme fra 2022.

    Det betyder, at 50.000 boligerejere kan forvente at modtage en ny vurdering og efterfølgende tilbagebetaling af eventuel for meget betalt boligskat.

    - For første gang siden 2011 er vi nu klar til at sende nye ejendomsvurderinger ud til boligejerne. Der er ingen tvivl om, at det har været et langt sejt træk at nå hertil, men så meget mere positivt er det, at vi nu er, hvor vi skal være, siger skatteminister Morten Bødskov (S).

  • 28 nye Godhavnsdrenge sender krav om erstatning til staten

    Sagerne med erstatning for svigt og overgreb på de drenge, der for 50-70 år siden var anbragt på drengehjemmet Godhavn i Nordsjælland, er ikke slut.

    I april i år fik 17 Godhavnsdrenge erstatning på hver især 300.000 kroner, efter at de havde fået en undskyldning fra statsministeren.

    Nu rejses der en ny sag, hvor 28 ældre mænd fra drengehjemmet sender erstatningskrav til staten.

    - De nye Godhavnsdrenge er i præcis den samme situation, som de 17 første. Så jeg er målløs over, at staten tvinger dem til at rejse en ny sag i stedet for at udbetale en erstatning, siger de tidligere børnehjemsbørns advokat, Mads Pramming.

  • Skuespilleren Lily Weiding er død

    Lily Weiding efterlader sig tre børn. Hun blev 96 år. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Scanpix Denmark)

    Den danske skuespiller Lily Weiding er død. Hun blev 96 år gammel.

    Det skriver Politiken, og dødsfaldet bliver bekræftet af datteren Tanja Grunwald til DR.

    Lily Weiding var uddannet fra Det Kongelige Teaters elevskole og havde i mange år en stor karriere på de skrå brædder, hvor hun blandt andet var tilknyttet Det Kongelige Teater.

    Hun spillede også med i flere film – heriblandt i ’De grønne slagtere’ fra 2003 og ’Det forsømte forår’ fra 1993. Og i 1986 spillede hun en af de bærende roller i DR’s ’Jul på Slottet’, som siden er genudsendt flere gange.

    I 1980 blev hun gift med skuespilleren Morten Grunwald, og de forblev gift indtil hans død i 2018.

    Lily Weiding efterlader sig tre børn.

  • DBU-formand vil have reglerne ændret i Uefa efter Eriksens kollaps

    EM-kampen mellem Danmark og Finland skulle være stoppet helt, da Christian Eriksen faldt om på banen, siger DBU-formand Jesper Møller i en pressemeddelelse.

    - Vi skal have kigget på en ændring af reglerne, så vi aldrig nogensinde står i samme situation igen. Vi er klar til at stille et beslutningsforslag i UEFA, siger Jesper Møller.

    Han ønsker hele forløbet evalueret og vil om nødvendigt stille forslag i UEFA om ændret procedure for sådanne beslutninger.

    - Den situation skal spillere og trænere ikke bringes i, for det er og skal ikke være deres beslutning. Nu ønsker vi en evaluering af hele beslutningsforløbet, så vi kan få alle relevante fakta og oplysninger på bordet.

  • Hold på solhat og solbriller: Heden kommer tidligere end normalt

    Ved stranden i nordjyske Aalbæk kommer vi næppe op på 30 grader, men temperaturen skal nok nærme sig. Foto: Inger Nielsen

    Vi bliver stegt ekstra tidligt i år, når temperaturen de næste dage rammer 30 grader mange steder.

    Normalt skal vi nemlig hen i de sommerferiemånederne juli og august, før vi kan se tal på termometret.

    Det fortæller vejrvært ved DR Vejret Anders Brandt.

    - Det er 14 år siden, der er målt over 30 grader så tidligt på året. Vi skal tilbage til 9. juni 2007 før det er sket så tidligt på året, fortæller han.

  • En ansat på en friskole er sigtet for at have udsat piger for blufærdighedskrænkelse

    En ansat på Aabybro Friskole i Nordjylland er blevet sigtet i en sag om blufærdighedskrænkelse.

    Politiet fik den 21. april en anmeldelse. Vedkommende er nu sigtet for at have udsat piger på samme skole for blufærdighedskrænkelse. Pigerne er i alderen 8-13 år, men politiet skriver ikke noget om, hvor mange potentielle ofre det skulle dreje sig om.

    - Efterforskningen kører, og vi er i fuld gang med at tale med de implicerede i sagen. Derfor er det begrænset, hvad vi kan og vil sige om sagen i øjeblikket, siger efterforskningsleder Frank Olsen i pressemeddelelsen.

    Politiet oplyser ikke noget om, hvordan vedkommende forholder sig til sigtelsen.

  • FC Midtjyllands jagt på Champions League begynder i Skotland

    Hvis FC Midtjylland for anden sæson i træk skal nå gruppespillet i Champions League, skal klubben lægge ud med at nedlægge den skotske storklub Celtic.

    Det står klart, efter at Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, onsdag har trukket lod til anden runde i kvalifikationsturneringen.

    FC Midtjylland var useedet i den såkaldte League Path, som består af klubber, der ikke er nationale mestre, mens den kommende modstander fra Skotland var seedet.

    Midtjyderne kunne være også have trukket hollandske PSV Eindhoven og tjekkiske Sparta Prag, som var de to andre seedede klubber.

    Foruden FC Midtjylland var Rapid Wien fra Østrig og Galatasaray fra Tyrkiet useedede i lodtrækningen.

    FC Midtjylland starter på udebane. Den første kamp spilles enten 20. eller 21. juli, mens returkampen løber af stablen enten 27. eller 28. juli.

    Efter ni mesterskaber i træk endte Celtic i sidste sæson på andenpladsen efter Rangers i den skotske liga.

    Klubben var senest i Champions League-gruppespillet i 2017/18-sæsonen, hvor det endte med en tredjeplads i en gruppe med Paris Saint-Germain, Bayern München og Anderlecht.

    Hvis FC Midtjylland trækker sig sejrrigt ud af de to kampe mod Celtic, går klubben videre til tredje runde i Champions League-kvalifikationen.

    Hvis det ender med sejr der, skal FC Midtjylland vinde i playoffrunden, før der er adgang til det forjættede land.

    Erik Sviatchenko spillede - og jublede - i Celtic, før han tog hjem til Ikast. (Foto: Russell Cheyne © Scanpix Denmark)
  • Kronprinsesse Mary har indviet børnehospice på Djursland

    Kronprinsesse Mary indviede i dag børne- og ungehospice Strandbakkehuset i Rønde. (Foto: Bo Amstrup © Ritzau Scanpix)

    I dag indviede kronprinsesse Mary børnehospicet Strandbakkehuset i Rønde på Djursland.

    Pladserne har allerede været i brug et halvt år. Blandt andet til Mejse Liljegrens søn Noa på 16 år. Han har en tumor i hjernestammen og er hjemme igen efter otte ugers ophold.

    Sådan går det faktisk for de fleste på et børnehospice, og det har overrasket Noas mor.

    - Vores venner hørte, at han skulle på hospice og blev forskrækkede over, at det var så galt. Men det er et helt forkert billede, og jeg er bange for, at det får nogle familier til at sige nej til tilbuddet.

    Mejse Liljegren håber, at flere familier vil få gavn af den aflastning, hospice kan give.

  • Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne har fået godkendt navnet - nu kan der indsamles vælgererklæringer

    Valgnævnet har godkendt navnet på Lars Løkke Rasmussens parti 'Moderaterne'.

    Dermed kan partiet begynde at indsamle vælgererklæringer.

    Det skriver sekretariatsleder for partiet, Jakob Engel-Schmidt, på Twitter.

  • Det populære Taj Mahal i Indien åbner igen for turister

    • Inderne er tilbage ved det populære turistmål Taj Mahal, efter at det åbnede i dag. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Mausoleet Taj Mahal er indrammet af fire minareter. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Taj Mahal blev opført i begyndelsen af 1600-tallet. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • I 2007 blev Taj Mahal valgt som et af verdens syv nye underværker. (Foto: Money Sharma © Ritzau Scanpix)
    • Foran Taj Mahal er der et haveanlæg med kanaler, der symboliserer paradis. (Foto: PAWAN SHARMA © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    Det berømte mausoleum Taj Mahal ved Agra i Indien genåbnede i dag for turister.

    Indien har de seneste par måneder oplevet ekstremt høje smitte- og dødstal, men nu ser landet en nedgang i flere storbyer, og derfor er restriktionerne lempet flere steder.

  • Luna har SU-gæld på 300.000 kroner - Tænk over dette, inden du klikker ja til lånet

    I 2016 begyndte Luna Munk på HF, og det var her, at hun tog sit første SU-lån. (© Katrine Holst Nielsen)

    300.000 kroner. Så mange penge skylder 27-årige Luna Munk i SU-gæld. Penge, som hun engang så som en investering i fremtiden, men i dag ville ønske, hun aldrig havde lånt.

    Det hele begyndte i 2016, hvor hun tog hul på HF-uddannelsen i Randers og besluttede sig for at optage sit første SU-lån. Og det blev starten på nogle år med nonstop brug af SU-lån, der forsatte under filosofistudiet på Aarhus Universitet.

    Det virker vildt at skylde så mange penge væk for noget, man godt kunne have undgået.
    Luna Munk

    - Jeg brugte det på at have det lidt nemmere, så man var fri for at skulle leve af pasta og ketchup. Jeg havde også børn og tænkte, at der var nødt til at være lidt ekstra til dem, forklarer Luna Munk.

    - Da jeg blev enlig, flyttede vi i et rækkehus. Det var ret dyrt, men vi havde råd til at blive, fordi jeg tog SU-lån, fortsætter hun.

    For et halvt år siden sagde hun dog stop, og i dag sidder hun tilbage med en samlet SU-gæld på godt 300.000 kroner.

    - Det er ikke særlig fedt at tænke over. Især fordi jeg set i bakspejlet godt kunne have prioriteret anderledes og undværet SU-lånet. Det virker vildt at skylde så mange penge væk for noget, man godt kunne have undgået, fortæller hun.

    Tirsdag kunne Orientering på P1 fortælle, at de studerende har historisk svært ved at afdrage på deres gæld. På ti år, fra 2010 til 2020, er den samlede misligholdte studiegæld vokset fra 3,2 milliarder kroner til 10,3 milliarder kroner.

    Luna Munks SU-gæld hører ikke under misligholdt gæld endnu, men hun ville ønske, at hun ikke havde optaget den. På det tidspunkt, hvor hun optog den, vidste hun dog ikke bedre og så det som en form for investering i fremtiden.

    Netop 'en investering i fremtiden' var også de ord, der faldt, når nogle kunne finde på at stille sig uforstående over for Luna Munks lån.

    - Det har været en måde at forsvare SU-lånet på, fordi jeg et eller andet sted godt vidste, at hvis jeg omlagde min livsstil lidt, så kunne jeg godt leve uden SU-lånet.

    Overvejer du at optage et SU-lån, kommer her fire ting, der ifølge to eksperter er værd at reflektere over, inden du takker ja til det.

    Har du egentlig behov for pengene? (© Katrine Holst Nielsen)

    Det lyder umiddelbart favorabelt med et billigt SU-lån, men inden du lader de ekstra penge tikke ind på kontoen hver måned, bør du overveje, om pengene er tiltrængt eller mest tænkt til at forsøde kontoen.

    - I bund og grund er et SU-lån et forbrugslån. Derfor skal man som det første overveje, om man virkelig har brug for det, siger Laura Kirch Kirkegaard, der er projektchef på Plus på kontoen under Forbrugerrådet Tænk.

    Begynd med at lægge et budget, så det bliver klart, om et SU-lån overhovedet er nødvendigt for dig.

    - Det er ikke nødvendigvis alle unge, der har fået det med hjemmefra, men man kan få hjælp af sit netværk, siger Laura Kirch Kirkegaard.

    Kig eksempelvis på dine faste udgifter hver måned og se, om du har abonnementsordninger eller spontane shoppingkøb, som jævnligt dræner kontoen, og som du kan skære fra.

    Når det er gjort, er det mere tydeligt, hvor mange penge du reelt har behov for at låne i måneden for at få det til at løbe rundt.

    Overvej, hvilke perioder du har behov for SU-lån, og om der er måneder, hvor du kan skippe det. (© Katrine Holst Nielsen)

    Tidligere skulle man binde sig til et år med SU-lån, men i dag kan du optage lånet for en måned og samtidig selv bestemme, om du vil låne maksbeløbet eller mindre.

    Det betyder, at du bedre kan tage stilling til, om der er perioder, hvor du ikke har behov for at låne.

    - Man skal finde ud af, hvornår man har behov og i hvor lang tid, så man ikke bare kører på automatpilot, siger Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug hos Rådtilpenge.dk.

    Det kan eksempelvis være, at man ved, der venter et sommerjob rund om hjørnet, der gør, at det ikke er nødvendigt alligevel. Eller omvendt - at man snart skal studere i udlandet og har behov for lidt ekstra.

    Du skal betale renter, fra du optager lånet, og indtil det er betalt tilbage. (© Katrine Holst Nielsen)

    Husk, at der løber renter på dit SU-lån, fra du optager det, og indtil det er betalt tilbage. Inden man låner, er det derfor en ide at få overblik over, hvor meget du i sidste ende skal betale tilbage.

    Du vil desuden skulle betale renter af de renter, der løbende kommer på.

    Sæt dig ikke for dyrt på den anden side af studiet, så du ikke kan betale lånet af, lyder det fra artiklens to rådgivere. (© Katrine Holst Nielsen)

    Vær klar på, at pengene skal betales tilbage. Ifølge både Laura Kirch Kirkegaard og Louise Skjødsholm er det med at få det gjort, når studiet afsluttes.

    Derfor er det en god ide at være klar på, at bare fordi der forhåbentlig lander et fuldtidsjob på den anden side, så skal forbruget ikke sættes op med det samme.

    - Man skal indrette økonomien efter studiet, så der bliver plads til at betale af på gælden og undgå at sætte sig i en for dyr lejlighed eller lignende, siger Laura Kirch Kirkegaard.

Mere fra dr.dk