Nyheder
5. apr 2014

BILLEDSERIE P3 Guld 2014

  • Djames Braun ankommer på den røde løber. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Coco O fra Quadron (P3 Talentet 2013) ankommer til P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • OH Land til P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • P3-værter fra venstre: Tue Sørensen, Sara Bro, Signe Vadgaard og Anders Stegger. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Minds of 99 til P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Ukendt Kunstner ankommer til P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • P3-vært Mads Steffensen på den røde løber. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Thomas Skov med kæreste. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Wafande med veninde. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Panamah ankommer til P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Felix Smith ankommer på den røde løber. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • P3-vært Sisse Sejr-Nørgaard. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Stine Bramsen. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Aftenens værter fra Monte Carlo, Peter Falktoft (tv) og Esbjen Bjerre. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Mø var en del af aftenens underholdning. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Marvelous Mosell (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • De nominerede hygger i deres del af salen. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Panamah optrådte under P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • P3 Lytterhittet gik til Nik & Jay med "Forstadsdrømme", så Jay holdt takketale. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Stine Bramsen optrådte til P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Duoen Ukendt Kunstner er årets vinder af talentprisen P3 Talentet. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Esben Bjerre underholder publikum. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Sivas/D.A.U.D.A. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Sivas/D.A.U.D.A. underholder publikum. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Melanie C (Sporty Spice fra det engelsk pigeband Spice Girls) skal præsentere årets vinder af P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Mø holder takketale efter hun vandt P3 Guld. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Mø (th) vinder P3 Guld, sammen med Sporty Spice. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Hymns From Nineveh (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
  • Aftenens afslutning på underholdningen blev en hest. (Foto: Michael Bothager © Scanpix)
1 / 29

Fredag løb årets P3 Guld af stablen i Koncertsalen i DR Byen, hvor aftenen blev styret af Monte Carlo-værterne, Peter Falktoft og Esbjen Bjerre.

Listen af optrædende under P3 Guld var lang. Hymns from Nineveh, Panamah, S!VAS, WhoMadeWho, Stine Bramsen, Marvelous Mosell, Hedegaard feat. Lukas Graham og Ukendt Kunstner.

Mø løb med den eftertragtede P3 Pris på 100.000 kroner, og prisen blev overrakt af Melanie C fra Spice Girls. P3 Lytterhittet gik til Nik & Jay med "Forstadsdrømme, og Duoen Ukendt Kunstner blev årets vinder af talentprisen P3 Talentet.

Se billederne fra P3-festen i toppen af artiklen.

Nyheder

  1. I dag kl. 00:00

    Storbritannien: Putin har planer om at indsætte en pro-russisk leder i Ukraine

    Rusland har planer om at gennemføre et kup i Ukraine, der skal føre til, at en person med sympati for Rusland overtager regeringsmagten.

    Sådan lyder den opsigtsvækkende anklage fra den britiske regering, skriver BBC.

    Briterne peger endda på Jevgenij Murajev, der sidder i det ukrainske parlament, som en potentiel kandidat.

    - Den information, der offentliggøres i dag, viser omfanget af de russiske aktiviteter, der skal være med til at træde Ukraine under fode, og den giver indsigt i den måde, som Kreml (den russiske regering, red.) tænker på, siger udenrigsminister Liz Truss i en meddelelse.

    Rusland har opmarcheret 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, men afviser, at målet skulle være en invasion af nabolandet.

  2. I går kl. 23:16

    Edward Snowden om dansk spionsag: 'Det handler ikke om at beskytte staten eller folket'

    Den verdenskendte aktivist og whistleblower Edward Snowden er ikke imponeret over den sag, der udspiller sig med Forsvarets Efterretningstjeneste i en hovedrolle.

    Snowden lækkede i 2013 utallige efterretningsoplysninger, som blandt andet blotlagde global overvågning af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, som også menes at være en del af den danske sag.

    - Idéen om, at de her programmer skal holdes hemmelige, handler i virkeligheden om at undgå, at magthaverne kan holdes ansvarlige. Det handler ikke om at beskytte staten eller folket, siger Edward Snowden til Politiken.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) afviser kritikken fra Edward Snowden, skriver Politiken.

    Edward Snowden mener ikke, at det kan betegnes som en hemmelighed, at NSA og FE har et samarbejde om at aflytte internetkabler. (Arkivfoto fra 2015) (Foto: The Guardian © Scanpix Denmark)
  3. I går kl. 22:01

    Tysklands flådechef trækker sig efter kommentarer om Putin og Krim-halvøen

    Chefen for den tyske flåde, Kay-Achim Schönbach, har skabt en mindre diplomatisk krise mellem Tyskland og Ukraine med udtalelser om Rusland, og det koster ham jobbet.

    Under et besøg i Indien gav han i et foredrag sit syn på det store land mod øst og dets leder, Vladimir Putin, som han mener fortjener mere respekt, end han får.

    Situationen på Krim-halvøen, som Rusland har annekteret, omtalte han også i en bramfri tone.

    - Den er tabt. Den kommer aldrig tilbage (til Ukraine, red.). Det er et faktum, sagde han.

    Det skabte vrede i Ukraine, og det går stik imod den officielle tyske holdning. Kay-Achim Schönbach har efterfølgende undskyldt.

    Det skulle vise sig ikke at være nok, og han har nu bedt forsvarsministeren om fjerne ham fra posten, skriver Reuters.

  4. I går kl. 21:59

    Kroaterne kæmpede for EM-livet, men Danmark vinder for femte gang i træk

    Mathias Gidsel scorede fem gange mod Kroatien. (Foto: BERNADETT SZABO © Ritzau Scanpix)

    For den neutrale seer var mellemrundeopgøret ved EM mellem Danmark og Kroatien en sand fornøjelse.

    Selvom kroaterne under slutrunden har været hårdt ramt af coronasmitte og senest tabte med seks mål til Montenegro, viste de lørdag aften, hvorfor man aldrig kan afskrive dem i vigtige kampe.

    Ubejsrede Danmark var ganske vist foran igennem hele opgøret, men det lykkedes aldrig at slå det afgørende hul, og derfor lå overraskelsen til det sidste og lurede.

    Men Nikolaj Jacobsens tropper holdt hovedet koldt og sikrede med sejren på 27-25 et fantastisk udgangspunkt til de sidste to mellemrundekampe.

    Mandag venter Holland, og onsdag spiller Danmark mod Frankrig, inden der i weekenden er eventuel semifinale.

    Mikkel Hansen blev dansk topscorer med otte mål.

  5. I går kl. 21:08

    Ungdomsformand: Den tidligere DF-ledelse har forsømt at udvikle nye talenter

    Kristian Thulesen Dahl har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at partiet fortsat har dygtige og trænede politiske talenter, lyder kritikken fra ungdomspartiets formand. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    I Dansk Folkepartis Ungdom er man ikke i tvivl om, at den kandidat, som søndag bør blive valgt som formand for Dansk Folkeparti, hedder Morten Messerschmidt - og så er det lige meget, hvad MELD og FELD-sagen ender ud i.

    Det slår formand for DFU, Tobias Weische, fast endnu en gang inden det ekstraordinære årsmøde i Herning, der søndag kommer til at afgøre, om partiets næste formand hedder Messerschmidt, Henriksen eller Larsen.

    Tobias Weische mener også, at Morten Messerschmidt er mest ambitiøs, når det kommer til udvikling af ny politik. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    Han retter i forbindelse med sin støtte til Morten Messerschmidt en kritik af den afgående ledelses evne til at styrke partiet langsigtet.

    - Vi støtter Morten, fordi han tager godt hånd om DFU, og han tager godt hånd om talentudviklingen, siger Tobias Weische.

    Og kan jeg deri lægge, at samspillet har været for dårligt under Thulesen Dahl?

    - Der har ikke været nok fokus på talentudvikling, og det er også noget, jeg mener, at man har negligeret i fortiden, siger ungdomsformanden.

    Er det i en erkendelse af, at der skal nye kræfter til, hvis Dansk Folkeparti skal genrejse sig?

    - Det er en erkendelse af, at vi trænger til nye kræfter, og at vi har enormt mange dygtige medlemmer, der bare ikke har fået den træning, som de skulle have for at komme ud over rampen, siger Tobias Weische, der fremhæver, at Morten Messerschmidt sammen med DFU har søsat et talentprogram for unge DF’ere under 30 år.

    Hænger jeres vælgerlussing til kommunalvalget sammen med, at der ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt stærke profiler lokalt?

    - Ja, det mener jeg. Vi har længe været ramt af, at der ikke er blevet udviklet nok talenter. Vi kan også se, at den folketingsgruppe, der sidder nu, har siddet i 10, 15 og 20 år, og selvom vi har kæmpe respekt for dem, så trænger vi til at få nogle nye kræfter ind.

    Men selvom det er mange rosende ord om både Morten Messerschmidt og næstformandskandidat Peter Kofod, der finder vej gennem telefonforbindelsen til DR Byen lørdag aften, så er man i ungdomsafdelingen klar på, at udfaldet kan blive et andet. Og det vil man respektere.

    - Vi er et demokratisk parti, og derfor skal vi også acceptere, at hvis Martin eller Dea bliver valgt, så bakker vi selvfølgelig op, siger Tobias Weische.

    Indtil afgørelsen er truffet i morgen, hedder ungdomspartiets kandidat dog fortsat Morten Messerschmidt, og det gør han også, selvom sagen om kandidatens svindel med EU-midler endnu ikke er afgjort, efter sagen måtte gå om, da der kunne sås tvivl om dommerens habilitet.

    - Det mest skandaløse ved den sag er, at den har taget så længe, og vi har ikke fået den afklaret. Og når den så endelig kommer for en dommer, så ender den med at skulle gå om, afslutter Tobias Weische.

  6. I går kl. 20:47

    Thomas er nyuddannet og har uden held søgt 53 job: Den nye reform vil kun give økonomisk utryghed

    Thomas Bæk Kristensen tror, at flere studerende vil tage SU-lån i slutningen af uddannelsen for at sikre sig økonomisk, hvis aftalen bliver gennemført. (© DR)

    Arbejdsløsheden er rekordlav, og virksomhederne hungrer efter flere hænder.

    Derfor lavede regeringen fredag aften en aftale med sine to støttepartier SF og De Radikale samt Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, som blandt andet sænker dagpengesatsen for de nyuddannede.

    Aktuelt ligger dimittendsatsen for en ikke-forsøger på 13.836 om måneden, men planen er, at den skal sættes ned til 9.514 kroner efter de første tre måneders forbrug af dagpengeperioden.

    Planen vil dog ikke skaffe synderlig mange flere i arbejde. Det mener i hvert fald Thomas Bæk Kristensen, der i december afleverede sit speciale på Københavns Universitet.

    - Det vil ikke gøre noget for min motivation for at søge job, fordi jeg gør alt, hvad regeringen egentlig vil have, siger Thomas Bæk Kristensen, der i øvrigt også er afgående bestyrelsesmedlem i Danske Studerendes Fællesråd.

    Han har i de seneste seks og et halvt år læst filosofi. Her har han modtaget SU og haft studiejob, så han har haft en indtægt, der ligger tæt på det niveau, dagpengesatsen for nyuddannede er i dag. Derfor vil han gå omkring 4.000 kroner ned i indtægt hver måned, hvis det lykkes at få aftalen gennemført.

    I det seneste job, jeg var til samtale på, ville jeg næsten tredoble min indkomst i forhold til dagpengene. Det er jo motiverende nok i sig selv.
    Thomas Bæk Kristensen, nyuddannet

    - Det vil bare forværre min økonomiske situation og give en økonomisk utryghed. Det vil ikke gøre noget for min motivation for at søge job. Jeg gør allerede alt, hvad regeringen vil have mig til. Jeg søger en hel masse i mange forskellige brancher, og jeg søgte længe før, jeg blev færdig med mit speciale, siger han.

    Han forklarer, at flere udgifter stiger, når man ikke længere har adgang til studierabatter, og når ens fagforening og a-kasse ikke længere tilbyder studievenlige priser. Samtidig fortæller han, at mange vil stå i en situation, hvor de skal flytte til noget dyrere, fordi de ikke længere har adgang til et billigt kollegieværelse, hvor det kræves, at man er studerende.

    Blandt andet af den grund er motivationen allerede i top hos de nyuddannede, mener han.

    - I det seneste job, jeg var til samtale på, ville jeg næsten tredoble min indkomst i forhold til dagpengene. Det er jo motiverende nok i sig selv. Jeg har levet over seks år på SU og med et studiejob. Jeg vil gerne have en hverdag med et 9 til 17-job, men også få den økonomiske frihed, det ville give, siger han.

    Aftalen skal blandt andet også få de jobsøgende til at søge mere bredt – både geografisk og blandt de forskellige brancher. Men det mener Thomas Bæk Kristensen allerede, at han gør i tilstrækkelig grad.

    - Jeg har søgt i det offentlige og i det private, og jeg har søgt job i Holbæk. Men jeg har ikke søgt ufaglærte job endnu. Jeg synes, jeg søger bredt, men man kan altid søge bredere.

    - Problemet er så, at man kommer længere væk fra ens kompetenceområde – og jeg tror, det er til alles fordel, at jeg får et job, som er inden for mit kompetenceområde, siger han, men afviser ikke, at han på sigt godt kan søge et job som ufaglært.

    Thomas Bæk Kristensen har læst filosofi og statskundskabsfag. Selvom den uddannelse ikke er blandt erhvervslivets favoritter, så ville han ikke vælge om. Hør hvorfor i videoen nedenfor.

    Selvom man på Christiansborg har fået lavet en politisk aftale med et flertal bag sig, så kan regeringen og de andre partier ikke bare vedtage at sænke dimittendsatsen her og nu.

    For der eksisterer allerede et såkaldt forlig på det område. Det er en aftale, som der også er andre partier med i, og de bakker ikke op om den nye aftale. De interne spilleregler på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode.

    Derfor vil man først kunne indføre den lavere dagpengesats efter næste valg, medmindre alle partier i det eksisterende forlig vil være med til at indføre det nu.

    Indtil videre er Thomas Bæk Kristensen også optimist i forhold til sin fremtid.

    - Jeg er stadig fortrøstningsfuld, og når jeg har mit eksamenspapir inden for en uges tid, så giver det nok lidt ekstra. Jeg håber i hvert fald snart, der lander noget, siger han.

  7. I går kl. 20:47

    Norges regering har inviteret Taliban-delegation til Oslo: 'Det er en fjer i hatten for Norge'

    Her er Afghanistans udenrigsminister og resten af delegationen på vej ud af flyet. (Foto: NTB © Ritzau Scanpix)

    Den ene er Amir Khan Muttaqi, udenrigsminister i Afghanistan. Den anden er Anas Haqqani, som tidligere har været sortlistet af USA for terrorvirksomhed – og så er hans bror, Sirajuddin Haqqani, i øvrigt en af verdens mest eftersøgte terrorister.

    Delegationen på i alt 15 mand er på vej i et privatfly, sendt af Norge, der her til aften er landet i Oslo, skriver blandt andre NRK.

    Her skal repræsentanterne være frem til tirsdag, hvor de skal mødes med den norske udenrigsminister, efter ministeriet har inviteret dem til den norske hovedstad.

    Gæsterne fra Afghanistan skal mødes med de norske myndigheder, repræsentanter fra det internationale samfund og andre afghanere fra det civile samfund, skriver det norske udenrigsministerium.

    Det er ikke i nogens interesse, at folk dør af sult, også selvom det kan ses som en hjælp for et regime.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet

    - Dette er ikke en legitimering eller anerkendelse af Taliban. Men vi må snakke med dem, som i praksis styrer landet i dag. Vi kan ikke lade den politiske situation føre til en endnu værre humanitær krise, siger den norske udenrigsminister Anniken Huitfeldt ifølge norsk TV2.

    Med i flyet til Norge er Anas Haqqani (i midten). Har er bror til Sirajuddin Haqqani, der er blandt verdens mest eftersøgte terrorister. Det såkaldte Haqqani-netværk, som Sirajuddin Haqqani tidligere ledede, har stået bag flere voldsomme terrorangreb i Afghanistan de seneste 20 år. Sirajuddin Haqqani er nu indenrigsminister i Afghanistan. (© Det norske udenrigsdepartement)

    Invitationen kommer, efter FN gennem længere tid har advaret om en humanitær krise i landet, hvor befolkningen dør af sult. I denne uge kunne 21 Søndag vise voldsomme billeder fra et fængsel i Kabul, hvor fængslede narkomaner må spise græs for at overleve.

    Selvom invitationen vil give en form for anerkendelse til Taliban-regeringen i Afghanistan, så mener Peter Viggo Jakobsen, at besøget er en god idé. Han er lektor ved Institut for strategi og krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

    For ifølge ham er besøget nødvendigt netop nu på grund af den humanitære situation i det krigshærgede land.

    - Det er en win-win for begge parter. Vi ser narkomaner, der spiser græs, og FN beder om millioner af dollars til nødhjælp. Det er ikke i nogens interesse, at folk dør af sult, også selvom det kan ses som en hjælp for regimet, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Det her er endnu en fjer i hatten for Norge. Det er en naturlig del af landets identitet om at være foregangsland.
    Peter Viggo Jakobsen, lektor, Forsvarsakademiet

    Men grænsen er hårfin, siger han. For så længe nordmændene holder sig på den rigtige linje og kun taler om nødhjælp og ikke giver Taliban-regeringen diplomatisk anerkendelse og egentlig støtte, ser han ikke besøget som et problem. Og det er ikke tilfældet, sådan som den norske regering præsenterer det.

    Men kan Taliban ikke udnytte invitationen til at øge deres legitimitet?

    - Der er ingen tvivl om, at Talibans propagandamaskine vil udnytte det, når en vestlig regering inviterer dem. Deres langsigtede mål er at blive meldt ind i de internationale organisationer og blandt andet få adgang til lån i Verdensbanken på grund af den økonomiske situation, landet står i.

    - Men Norges mål er at redde liv, og når FN siger, det er den største humanitære katastrofe i verden lige nu, så kan den norske regering retfærdiggøre besøget, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Sådan så det ud, inden taliban-delegationen hoppede på flyet for at tage den lange tur til Norge. (© Det norske udenrigsdepartement)

    Norge har nemlig en lang tradition for det humanitære, som ifølge ham er større, end den er i Danmark.

    Han fortæller, at mens vi herhjemme har draget i krig sammen med amerikanerne fra midten af 90'erne, så har nordmændene i flere årtier mere markeret sig som fredsmæglere og som en mere humanitær nation. Det er til trods for, at norske soldater også er draget i krig.

    Blandt andet var Norge vært for Oslo-forhandlingerne mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre i 90'erne.

    Jeg er vældig glad for, at vi gennem vores udenrigspolitik er i færd med at etablere gode relationer til verdenssamfundet.
    Anas Haqqani, udenrigsminister i Afghanistan

    - Så det her er endnu en fjer i hatten for Norge. Det er en naturlig del af landets identitet om at være foregangsland ved at bruge ressourcer på at være internationale fredsmæglere, siger Peter Viggo Jakobsen.

    Selvom den norske udenrigsminister også vil tale om kvinders skolegang, deltagelse i samfundet og menneskerettigheder, så er der kritik af besøget i Norge.

    Christian Tybring Gjedde fra Fremskrittspartiet siger, han ikke er overrasket og mener, at propagandaen har virket.

    - Regeringen hvidvasker Taliban. Taliban har intet at gøre i Norge. At forhandle med dem er at anerkende, at de er et legitimt styre, siger han ifølge norsk TV2.

    Afghanistans udenrigsminister, Amir Khan Muttaqi, har da også allerede takket Norge for invitationen. Han fortæller ifølge NRK, at det er regeringens første tur til Europa, og at de håber på, at det er en døråbner for gode relationer.

    - Jeg er meget glad for, at vi gennem vores udenrigspolitik er i færd med at etablere gode relationer til verdenssamfundet. Afghanistan skal ikke længere være på kollitionskurs med verden. Vi vil gøre vores land til et centrum for sammenhold og økonomisk udvikling i regionen – i tråd med vores afghanske og islamiske traditioner, siger han.

    Ingen lande har endnu anerkendt Taliban-styret i Afghanistan. Taliban overtog ledelsen af landet, efter den sidste amerikanske soldat forlod landet i august 2021.

  8. I går kl. 20:40

    Taliban-delegation er ankommet til Oslo

    Den afghanske delegation er landet i Oslo. (Foto: TERJE BENDIKSBY © Ritzau Scanpix)

    Et fly med højtstående medlemmer af Talibans regering i Afghanistan er landet i Gardermoen Lufthavn i Oslo.

    Delegationen ledes af udenrigsminister Amir Khan Muttaqi, men med om bord var også Anas Haqqani, der tidligere blev anset for at være terrorist af USA.

    De er inviteret af den norske regering, der håber at kunne bidrage til at afværge den humanitære katastrofe, der udspiller sig i Afghanistan i øjeblikket.

    - Jeg vil takke Norge for invitationen, og for at de har sendt et privatfly for at hente os. Vi skal møde norske myndigheder, amerikanske og europæiske diplomater. Vi skal også møde afghanere, sagde udenrigsminister Muttaqi, lige inden flyet lettede fra Kabul.

  9. I går kl. 19:37

    Fransk vovehals er druknet i forsøget på at krydse Atlanterhavet i robåd

    Jean-Jaques Savin sidste år i sin robåd. (Foto: PHILIPPE LOPEZ © Ritzau Scanpix)

    Jean-Jaques Savin var tilsyneladende ikke en mand, der lod sig mærke af sin alder.

    Ved nytår indledte den 75-årige franskmand et forsøg på at krydse Atlanterhavet i en robåd, men desværre endte eventyret med at koste ham livet.

    Portugals kystvagt fandt fredag Jean-Jacques Savins robåd med bunden i vejret ud for øgruppen Azorerne, skriver Ritzau.

    I dag lykkedes det så portugisiske dykkere at lokalisere den franske eventyrer, der lå død i kahytten på den lille båd.

    I 2019 krydsede Jean-Jaques Savin Atlanterhavet i en tøndeformet kapsel, som blev drevet frem udelukkende af havstrømme.

  10. I går kl. 18:55

    Voldsomme kampe mellem kurdiske styrker og Islamisk Stat i Syrien

    Kampene har sendt tusindvis af indbyggere på flugt fra Hasakeh og omegn. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    For tredje dag i træk er der lørdag voldsomme kampe mellem Islamisk Stat (IS) og kurdiske styrker i det nordlige Syrien.

    Mindst 89 mennesker er dræbt, oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der følger situationen i landet.

    - Mindst 28 medlemmer af de kurdiske sikkerhedsstyrker, fem civile og 56 medlemmer af IS er dræbt, siger Rami Abdel Rahman, der er leder af Sohr.

    Kampene begyndte torsdag, efter at Islamisk Stat havde angrebet et fængsel i byen Hasakeh, hvor 3.500 formodede IS-medlemmer sad indsat. En del flygtede og er stadig på fri fod.

    Kurdiske styrker har efterfølgende omringet fængslet med hjælp fra amerikanske fly, skriver Ritzau.

  11. I går kl. 18:32

    Den første sending af militær nødhjælp fra USA er landet i Ukraine

    Den første sending fra USA til Ukraine er landet. (Foto: Fra Twitter © USA's ambassade i Kijev)

    90 ton militær nødhjælp er ankommet til Ukraine.

    Det er den første sending af militær nødhjælp, som USA's præsident, Joe Biden, for nylig godkendte. Med i lasten er blandt andet ammunition til de ukrainske tropper, der er opmarcheret ved grænsen til Rusland.

    Ifølge den amerikanske ambassade i Kijev viser hjælpen USA's faste støtte til Ukraines ret til at beskytte sig selv.

    - USA vil fortsætte med at levere lignende støtte til Ukraines militæt i dets igangværende indsats for at beskytte Ukraines suverænitet og territoriale integritet imod russisk aggression, lyder det på Facebook ifølge BBC.

    Rusland har afvist, at en invasion af Ukraine skulle være forestående.

  12. I går kl. 17:49

    Demonstrationer mod vaccinepas i Göteborg og Stockholm

    Nej til vaccinepas var budskabet fra demonstranterne. (Foto: 1081 Fredrik Persson/TT © Ritzau Scanpix)

    Store menneskemængder var i dag samlet i centrum af Stockholm og Göteborg for at demonstrere mod det svenske vaccinepas.

    Demonstranterne i Stockholm råbte blandt andet "Ja til frihed, nej til vaccinepas", og der blev tændt nødblus undervejs, skriver SVT.

    Det vides ikke, hvor mange der deltog i demonstrationen i Stockholm, men svensk politi oplyser til SVT, at der var givet tilladelse til at samles 3.000 mennesker. I Göteborg dukkede mellem 800 og 1.000 demonstranter op.

    Ifølge politiet foregik det hele i ro og orden uden anholdelser.

    Sverige indførte vaccinepasset den 1. december sidste år.

    • Arrangør af demonstrationen var "Frihetsrörelsen" - Frihedsbevægelsen. (Foto: 1081 Fredrik Persson/TT © Ritzau Scanpix)
    • Demonstranterne i Stockholm gik igennem byen. (Foto: 1081 Fredrik Persson/TT © Ritzau Scanpix)
    • De medbragte skilte viste tydeligt, hvad de fremmødte tænker om pandemien og den svenske regerings ageren. (Foto: BJÖRN LARSSON ROSVALL © Ritzau Scanpix)
    • Der blev tændt nødblus, men ikke foretaget anholdelser. (Foto: TT News Agency © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  13. I går kl. 17:47

    Brøndby accepterer bud på topscoreren

    Mikael Uhre har scoret 11 gange i Superligaen i denne sæson. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Superligatopscorer Mikael Uhre ser ud til at være meget tæt på at vinke farvel til Brøndby IF.

    Brøndby oplyser således på sin hjemmeside, at man har accepteret et bud på angriberen.

    Det oplyses ligeledes, at Mikael Uhre har forhandlet sine personlige vilkår på plads med den unavngivne udenlandske klub. Brøndby forventer, at handlens sidste detaljer falder på plads i den kommende uge.

    Mikael Uhre blev topscorer i den forgangne Superliga-sæson, hvor Brøndby vandt mesterskabet. Her lavede angriberen 19 mål. Også i denne sæson er Uhre topscorer i Superligaen, hvor han indtil nu står noteret for 11 scoringer.

  14. I går kl. 17:14

    Ingen tiltale for racisme efter overfusning af Siddique og forældre

    - Jeg er utroligt ked af, at mine forældre skal opleve sådan noget her på grund af mig, lød det dengang fra Sikandar Siddique.

    Det gik ikke stille for sig, da en mand i oktober sidste år verbalt overfusede politiker Sikandar Siddique og hans forældre, da de forlod Christiansborg.

    - Jeg synes, at du skal pakke dit lort og skride hjem, og du kan tage dine forældre med, lød det blandt andet, da Toke Utzen Lorenzen iført en "fuck islam"-T-shirt også fulgte efter politikeren, der forsøgte at skærme sin 82-årige far.

    Det fik politikeren til at anmelde manden for blandt andet racisme. I dag meddelte Rigsadvokaten så Sikandar Siddique, at man har besluttet at opgive sigtelse efter paragraf 266 b, stk. 1 - populært kaldet racismeparagraffen.

    På Twitter efterlyser Frie Grønne-profilen nu en strammere racismelovgivning. (© Sikandar Siddique)

    Københavns politi har dog indstillet, at manden tiltales for chikane af person i offentlig tjeneste.

    Det viser brevet fra Rigsadvokaten, som Sikandar Siddique selv har offentliggjort på Twitter.

    Dengang forklarede Toke Utzen Lorenzen, at han var mødt op for at skabe opmærksomhed om sit nye parti, Danske Patrioter.

    - Vi var taget til Folketingets åbningsdag for at konfrontere folkevalgte politikere med deres politik, lød hans forklaring på, hvorfor de befandt sig på Christiansborg.

    Efter episoden gik en lang række af de folkevalgte dog ud og fordømte episoden. Statsminister Mette Frederiksen kaldte blandt andet episoden for "et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg".

    Sikandar Siddique bruger i dag udmeldingen fra Rigsadvokaten til at agitere for en strammere racisme-lovgivning. Men hvad skulle der til for, at episoden kunne have ført til en tiltale?

    Ifølge juraprofessor med speciale i menneskerettigheder Jens Elo Rytter er der tre forskellige parametre, der har skullet vurderes. Og samtidig har grovheden i episoden været under lup.

    - I 266b står der, at man ikke må true, forhåne eller nedværdige nogen på grund af religion og race, og der skal være tale om en vis grovhed. Det giver i praksis en gråzone, hvor det ikke er helt nemt at sige, præcis hvornår er det groft nok, siger Jens Elo Rytter.

    Kigger man på trusselsdelen af det verbale overfald, så er den dog af en ret markant grovhed, vurderer professoren.

    - Jeg synes, at han er ret truende i sin adfærd, men der har man kigget på et ”grovhedskriterie” og vurderet, at det simpelthen ikke er groft nok. Men der bliver jo så indstillet til, at han tiltales for chikane.

    Statsminister Mette Frederiksen gik på Facebook ud og kaldte episoden, der skete i forbindelse med Folketingets åbning, for "et helt uhørt racistisk angreb lige udenfor Christiansborg".

    Hvordan skulle truslerne have været formuleret, hvis man sort på hvidt skulle kunne sige, at det her var en overtrædelse af 266b?

    - Det er altid svært at sige med 100 procents sikkerhed, men hvis han nu havde råbt "skrid hjem, ellers skal vi fandme nok hjælpe med at smide dig ud af landet”, så havde han eksplicit truet Sikandars sikkerhed.

    Racismeparagraffen omhandler som nævnt ikke kun trusler, men også forhånelse og nedværdigende adfærd. Og her kommer de hellige skrifter og noget så banalt som snor til kæledyr ind i billedet.

    Der blev under optrinnet nemlig også kastet en koran i en hundesnor frem foran Siddiques familie.

    "Det forhold, at xxxx havde spændt en koran fast i en hundesnor, som han kastede ind foran dig og dine forældre, er efter min opfattelse ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at han derved har sammenlignet muslimer med for eksempel hunde", står der i brevet fra Rigsadvokaten.

    Og retter man jurabrillen mod det nedværdigende element fremfor trusselselementet, så får den melding Jens Elo Rytter til at løfte øjenbrynet.

    - Jeg mener godt, at man kunne have vurderet det forhold anderledes. Hvad er det ellers, at man signalerer med det? Det skal jo oversættes til en eller anden holdning, siger han.

    Og havde lige præcis den vurdering været anderledes, så havde sagen, ifølge Jens Elo Rytter, stået anderledes.

    - Så hvis Rigsadvokaten havde vurderet, at en koran i en hundesnor var det samme som at sige ”du er en hund, som alle muslimer” så ville det efter min opfattelse være en sag, der lå indenfor racismeparagraffen.

    - Man må ikke komme med en meget nedværdigende, generaliserende udmelding om for eksempel muslimer, siger han.

    Så hvis der var blevet råbt ”Smut hjem til dit hjemland, og tag din familie med, fordi I alle sammen er terrorister”, så havde sagen stået anderledes?

    - Ja, men ikke på grund af truslerne, men på grund af det nedværdigende element i det, siger Jens Elo Rytter.

    På sin twitter-profil skriver Sikandar Siddique, at "han tager beslutningen til efterretning", men han mener også, at den peger på et lovgivningsmæssigt problem i Danmark.

    - Det understreger, at det stort set er umuligt at blive dømt eller overhovedet tiltalt for racisme i Danmark.

    - Der er helt tydeligt brug for en strammere racisme-lovgivning, skriver den politiske leder fra Frie Grønne på Twitter.

    Den diskussion ønsker Jens Elo Rytter dog ikke at være en del af.

    - Det er jo en politisk beslutning. Nogle vil jo gerne have den afskaffet helt, men man har altså besluttet at beholde den, men sætter tærsklen ret højt af hensyn til ytringsfriheden. Og det er nok også det, den her udtalelse er udtryk for, siger han.

  15. I går kl. 17:11

    Nyuddannede skal være med til at inddrive gæld for Skattestyrelsen

    I disse dage bliver de allerførste professionsbachelorer i skat færdiguddannet fra Københavns Professionshøjskole.

    Og de behøver ikke gå længe og lede efter arbejde, for de er nemlig resultatet af en uddannelse med et meget specifikt formål.

    Det var daværende uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V), som tilbage i 2017 godkendte den nye professionsbacheloruddannelse, der skulle være med til at skræddersy dimittender til alle de arbejdsopgaver, som hober sig op i skattevæsenet - hvoraf en af de mere presserende som bekendt er gældsinddrivelse.

    Flere af de nyuddannede er allerede blevet ansat i Skattestyrelsen, oplyser professionshøjskolen.

    Skatteminister Morten Bødskov (S) har lovet at ansætte 1.000 nye medarbejdere i skattevæsenet frem mod 2023.

  16. I går kl. 16:52

    Premier League-kamp afbrudt af drone

    Premier League-kampen mellem Brentford og Wolverhampton blev afbrudt efter lidt mere end 30 minutters spil lørdag eftermiddag.

    En drone fløj ind over stadion, og det fik kampens dommer, Peter Bankes, til at afbryde kampen midlertidigt.

    På det tidspunkt stod der 0-0 mellem de to hold.

    Mathias Jensen startede inde for Brentford, men han måtte forlade banen, efter han stødte hovedet sammen med holdkammerat Rico Henry, der ligeledes måtte lade sig udskifte. Mathias Jensen blødte fra en flænge i ansigtet.

    Efter tæt på 20 minutters ophold i kampen, hvor de to hold var gået i omklædningsrummene, blev spillet på banen genoptaget efter en kort opvarmning.

    Kampen blev genoptaget med 19 minutters tillægstid til første halvleg.

    Dronen fløj rundt over Brentford Community Stadium og afbrød kampen mellem Brentford og Wolverhampton. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)
  17. I går kl. 16:50

    Tæt på grænsen og klar til at rykke: Sådan kan Ruslands militær true Nato

    Omkring 100.000 russiske soldater, tusindvis af kampvogne og artilleri står stadig opmarcheret langs Ruslands naboland, Ukraines, grænse.

    Ukraine og USA frygter, at en invasion kan ske ''hvert øjeblik.''

    Det afviser den russiske præsident, Vladimir Putin.

    Uanset hvad, så er stemningen mellem Rusland og den vestlige forsvarsalliance Nato anspændt.

    For Nato støtter Ukraine.

    Så når Ruslands hær ruller op ved Ukraines grænse, ser Nato det som en trussel.

    Med USA i spidsen er Nato med sine 30 medlemslande den stærkeste militæralliance i verdenshistorien.

    Alligevel står Rusland altså med soldater og våben og truer Ukraine, et Nato-støttet land.

    Og stiller krav til Nato.

    Men hvad er det, der gør, at den russiske hær kan true verdens mægtigste forsvarsalliance?

    Det kan du blive klogere på i videoen over artiklen.

  18. I går kl. 16:40

    Detektor: Partier støtter borgerforslag om regnbuefamilier, uden at vide hvad de egentlig støtter

    Søren Juliussen og Søren Kristensen, der står i spidsen for nyt borgerforslag om medfaderskab i regnbuefamilier. Foto: Privat.

    Et nyt borgerforslag vil have anerkendt medfaderskab i regnbuefamilier. Og forslaget har rekordhurtigt fået langt over de 50.000 underskrifter, der tvinger Folketinget til at tage det op.

    Christiansborg har politikerne taget godt imod borgerforslaget. Alle partier har sagt, at de enten bakker op om forslaget eller ser positivt på det.

    Langt de fleste af partierne mangler dog at tage stilling til, præcist hvem en lovændring skal gælde for. Det viser Detektors rundringning til partiernes ordførere på området.

    Der er nemlig forskel på, om en ny lov kun skal gælde i de sager, hvor en kvinde har været rugemor uden at få betaling for det, eller om loven også skal gælde for homoseksuelle par, der har gjort brug af en betalt rugemor i udlandet.

    - Jeg har slet ikke fået drøftet det i så detaljeret grad, som du beder om lige nu, siger for eksempel Det Konservative Folkepartis ligestillingsordfører, Birgitte Bergman.

    De eneste tre partier, der har taget stilling er Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

    Radikale Venstre ønsker at inkludere par, der har betalt deres rugemødre. Det ønsker Enhedslisten og Kristendemokraterne ikke.

    Borgerforslaget er stillet af Søren Juliussen, der selv kæmper for at få juridiske rettigheder over sin otte uger gamle datter, Charlie.

    Søren Juliussen siger til Detektor, at han bevidst har formuleret forslaget bredt, så det er op til politikerne at tage stilling til, hvem en ny lov præcist skal gælde for.

    Søren Juliussen og hans mand, Søren Kristensen, har selv gjort brug af altruistisk surrogati, hvilket vil sige, der ikke har været penge mellem dem og deres rugemor.

    Det gør sig gældende for de færreste danske par, der får børn ved hjælp af rugemødre.

    Louise Traberg Smidt, der er advokat med speciale i familieret og rugmoderskab, siger til Detektor, at hendes bud er, at det vil gælde for fem til ti familier om året i Danmark.

    Inkluderer man også de par, der gør brug af betalte rugemødre, rammer man en del flere familier, siger Louise Traberg Smidt.

    - Så gør det sig gældende for op mod 100 familier om året, vil mit forsigtige bud være.

    Enhedslisten og Kristendemokraterne har indtil videre begge meldt ud, at de ikke ønsker, at loven skal gælde for betalte rugemødre. Det vil sige, at det er et fåtal af parrene, der bruger rugemødre, der i så fald vil kunne få gavn af en ny lov.

    Søren Juliussen og Søren Kristensen har de sidste par uger fortalt landets medier, at motivationen for deres borgerforslag er de udfordringer, de selv møder som familie.

    - Jeg kan ikke kan få lov at hente medicin til vores datter, Charlie, eller skrive hende op i en institution, fortæller Søren Juliussen til DR.

    Detektor har undersøgt sagen, og det viser sig, at Søren Juliussen allerede i dag har mulighed for at opnå samme rettigheder, som en lov om mederfaderskab vil give ham.

    Han kan søge om dispensation for stedbarnsadoption, da Søren Juliussen og Søren Kristensens datter er kommet til verden uden betaling af en rugemor.

    - Jeg har selv overvejet at ringe til Søren og Søren og fortælle dem det, siger advokat Louise Traberg Smidt til Detektor og fortsætter:

    - Med forbehold for, at jeg ikke kender deres sag personligt, vurderer jeg, at de vil kunne få tildelt stedbarnsadoption.

    Søren Juliussen reagerer på nyheden i Detektor-podcast, som du kan høre her.

  19. I går kl. 16:40

    Kommune opkrævede i årevis ulovlige kørepenge fra de allersvageste

    138 beboere får nu tilbagebetalt i alt 1,7 mio. kroner af Bornholms Regionskommune, fordi kommunen har opkrævet betaling, når beboerne skulle køres til eksempelvis til lægen. En praksis der er ulovlig, og som først blev stoppet i denne måned. (Foto: DR: Grafik Signe Heiredal)

    Beboere på de bornholmske botilbud har i årevis betalt penge til Bornholms Regionskommune, når de eksempelvis skulle køres i bil eller bus til læge, på besøg hos familien eller få klippet lokkerne hos frisøren.

    Det er sket i strid med loven, og det burde kommunen have vidst tilbage i 2017, da Ankestyrelsen i en principafgørelse afgjorde, at beboere ikke skal betale for privat kørsel i bosteders busser og biler.

    I marts 2021 orienterede en sagsbehandler sin chef om fejlen, men alligevel fortsatte den ulovlige praksis helt frem til i sidste uge, hvor Bornholms Regionskommune meldte ud, at man nu vil tilbagebetale knap 1,7 mio. kroner til 138 borgere, hvilket i gennemsnit svarer til mellem 15.000 - 20.000 kroner per borger.

    28-årige Rasmus Holm bor på Klintebo i Aakirkeby på Bornholm. Han og botilbuddets øvrige beboere er blevet opkrævet penge, når de skulle køres til læge eller til frisør. Men det er ulovligt afgjorde Ankestyrelsen tilbage i 2017. Alligevel fortsatte Bornholms Regionskommune med at kræve kørepenge fra beboerne frem til denne måned. (Foto: (Privat foto))

    At kommunen fortsatte den ulovlige praksis er LEV Bornholm, der repræsenterer de udviklingshæmmede på øens botilbud, stærkt utilfredse med. Per Holm er kasserer i foreningen og har selv en søn på botilbuddet Klintebo i Aakirkeby:

    - Beboerne er jo blevet snydt for penge i en årrække, og jeg kan undre mig over, at det har taget så lang tid, siger han, og understreger, at hans søn ikke har favnen fuld af penge i forvejen.

    Og hos Danske Handicaporganisationer Bornholm er man ikke bange for at bruge hårde ord imod Regionskommunen, der har til opgave at hjælpe de borgere, der ikke er i stand til at passe på sig selv.

    - Jeg synes, at det er en skandale, at kommunen i så lang tid er blevet ved med at bryde loven, når de har vidst, at det er ulovligt. Det er et kæmpe problem, siger Kim Jakobsen, der er formand for DH Bornholm.

    Det er en skandale
    Kim Jakobsen, formand for DH Bornholm

    Ligesom Per Holm fra LEV Bornholm mener formanden ikke, at beboerne ejer kongens mønt, og derfor er de igennem årene blevet nødt til at sortere nogle ting fra, når pengene har skullet gå op.

    - De her borgere er ikke ligefrem dem med den højeste indkomst, så de er måske blevet tvunget til at prioritere noget andet fra i budgettet for at kunne bruge den her ordning. Derfor er det jo så også et problem, når nogle pålægger dem den ekstra udgift, siger han.

    Men det er ikke kun de pårørende og organisationerne rundt om beboerne, der retter skytset mod Bornholms Regionskommune. Det gør professor ved Aalborg Universitet Sten Bønsing også.

    Han forsker til dagligt i forvaltningsret og har derfor dybdegående viden om, hvordan kommunerne bør forvalte principielle afgørelser, som den Ankestyrelsen kom med tilbage i 2017:

    - Det er helt mystisk og kritisabelt. Dels har man administreret ulovligt, og det kan jo ske, men det, at man ikke får sat proppen i, så snart det bliver opdaget, er dybt kritisabelt, siger han.

    Sten Bønsing vurderer derudover, at det er særligt grelt, når det handler om borgernes penge:

    - Man opkræver borgerne nogle penge, som der ikke er lovligt grundlag for, og det har man ellers en pligt til at sørge for stopper hurtigst muligt.

    Netop spørgsmålet om, hvorfor Regionskommunen fortsatte den ulovlige praksis, forsøger en intern redegørelse, som politikerne i kommunens social- og sundhedsudvalg er blevet præsenteret for, at besvare.

    I redegørelsen fremgår det, at kommunens Center for Psykiatri og Handicap har haft skiftende ledere, og at der i den forbindelse ikke er givet en ordentlig overlevering til den chef, der sidder i dag.

    Den nuværende chef for Psykiatri og Handicap i Bornholms Regionskommune, Margrethe Vogt Thuesen, tiltrådte sin stilling i 2020, og hun kan ikke redegøre for, hvorfor hendes forgængere ikke handlede på Ankestyrelsens afgørelse.

    Selv blev hun præsenteret for opkrævningerne i marts måned sidste år, hvilket er ni måneder inden kommunen stoppede med at opkræve betaling fra beboerne. Men hvorfor den ulovlige praksis ikke stoppede på daværende tidspunkt, skyldes flere ting, siger hun:

    - I den tid var vi hårdt presset af mange andre sager, og når vi er hårdt presset, så kigger vi på, hvordan kan vi navigere i det, og vi havde en anden sag i pressen, som havde stor politisk bevågenhed. Derfor krævede det rigtig mange administrative kræfter at kunne håndtere det, siger hun med henvisning til en sag om aflastningstilbud for handicappede, der fyldte en del i de bornholmske medier sidste år.

    Derudover påpeger Margrethe Vogt Thuesen, at man sidste år også forsøgte at finde ud af, hvor stort et omfang den ulovlige opkrævning havde, og hvordan man skulle strikke økonomien sammen, når nu borgerne ikke skulle betale for kørslen mere.

    Der er intet, der undskylder, at loven ikke har været overholdt
    Margrethe Vogt Thuesen, centerchef for Psykiatri og Handicap i Bornholms Regionskommune

    Hun vurderede, at de ting skulle på plads, inden beboere, pårørende og kommunens social-og sundhedsudvalg skulle orienteres og ordningen stoppes, men i dag fortryder hun, at der ikke blev grebet ind noget før:

    - Der er intet, der undskylder, at loven ikke har været overholdt, og det er dybt beklageligt og kritisk. Jeg fralægger mig intet ansvar for den tid, hvor jeg har haft mulighed for at gøre det på en anden måde.

    En redegørelse fra kommunen giver ikke noget klart svar på, om de tidligere chefer for psykiatri og handicap har kendt til den ulovlige praksis. Michael Bager, der var chef for forvaltningen frem til 2020, vil ikke udtale sig til DR.

    Det vil daværende formand for social- og sundhedsudvalget, Bjarne Hartung Kirkegaard (KD) heller ikke, og det er på trods af, at redegørelsen viser, at han allerede i maj måned blev orienteret om lovbruddet.

    Her i januar måned beder den nytiltrådte formand for social- og sundhedsudvalget, Rene Danielsson (DF), forvaltningen om at kigge sig selv i sømmene, og det er i den forbindelse, at kommunen melder ud, at den ulovlige opkrævning stoppes.

    Rene Danielsson glæder sig over, at kommunen nu stopper den ulovlige praksis, men han ærgrer sig over, at sagen ikke nåede politikernes bord allerede sidste år, da den nuværende chef blev bekendt med de ulovlige kørepenge.

    - Jeg kan forstå på administrationen, at man ville vente, indtil man havde et klart overblik og løsning på sagen, men der må jeg bare sige til embedsværket, at den går altså ikke i byretten. Når vi får sådan nogle ting at vide, så kan det kun gå for langsomt, siger han.

    Den nye udvalgsformand vil også bede administrationen i Bornholms Regionskommune om at stramme op, når der skiftes ud i ledelseslaget i embedsværket.

    - Vi skal være sikre på, at hvis der er ledelsesskift, så skal der være en bedre overdragelse end i dag, siger René Danielsson, der forsat har tillid til både chefen for Psykiatri og Handicap og servicechefen i Bornholms Regionskommune efter at have læst den interne redegørelse.

    Bornholmerlistens Kirstine van Sabben, der også er medlem af social- og sundhedsudvalget, har også læst redegørelsen over sagsforløbet, og hun savner svar på, hvad der helt konkret er foregået mellem 2017 og 2021.

    - Det er alligevel et par år, hvor der ikke er sket noget i den her sag, så der er noget viden, der er gået tabt og en opgave, som ikke er blevet løst. Det mangler jeg selvfølgelig svar på, hvordan kunne ske, så vi kan gøre det ordentligt en anden gang, siger hun.

    Et svar, Kirstine van Sabben håber, at komme nærmere, når social- og sundhedsudvalget sætter sig sammen i februar måned.

  20. I går kl. 16:29

    Tyrkiet vil ændre navn for at slippe for uheldige associationer til kalkuner og fiasko

    På engelsk deler Tyrkiet navn med kalkunen - turkey.

    Og googler man det ord, får man derfor et miskmask af referencer til landet og fuglen. Og for at gøre ondt værre bruges turkey på engelsk også om noget, der er en fiasko eller en dum person.

    Derfor har man fra tyrkisk side besluttet at forsøge en rebranding af sit navn, så landet i stedet for Turkey fremover skal være kendt som Türkiye.

    - Ordet Türkiye repræsenterer og udtrykker kulturen, civilisationen og værdierne i den tyrkiske nation på bedst mulige måde, står der i meddelelsen, der blev udsendt i december med præsident Recep Erdogan som afsender.

    Navneændringen medfører blandt andet, at der fremover vil stå Made in Türkiye på produkter fra Tyrkiet.

  21. I går kl. 15:52

    Taliban-minister og hans følge er på vej til Norge

    Rejseselskabet fra Kabul har retning mod Norge. Det bliver Talibans første officielle besøg i Vesten efter magtovertagelsen i Afghanistan. (Foto: Norges udenrigsdepartement i Kabul © Norges udenrigsdepartement i Kabul)

    Et fly fyldt med Taliban-folk fra Afghanistan er på vej mod Norge.

    Blandt de rejsende er udenrigsminister Amir Khan Muttaqi, og med sig har han 10-12 personer, skriver NRK.

    I Norge skal de mødes med en række vestlige repræsentanter for at tale menneskerettigheder og nødhjælp.

    Delegationen er inviteret af de norske udenrigsministerium, der dog har understreget, at der ikke er tale om en legitimering eller anerkendelse af Talibans regering.

    Med i flyet er også Anas Haqqani, der indtil for nylig var sortlistet af USA for terrorvirksomhed. I dag er hans navn strøget fra listen, og han er med i Talibans politiske ledelse. Han er også bror til en af verdens mest eftersøgte terrorister, Sirajuddin Haqqani.

  22. I går kl. 14:01

    Der er registreret 36.120 smittetilfælde det seneste døgn

    36.120 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. Der er 25 nye dødsfald.

    Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) i sin daglige opgørelse

    I går var tallet 46.831.

    2.285 af de nye tilfælde har tidligere været smittet.

    Dagens smittetal er baseret på 250.592 pcr-test. Det svarer til, at 15 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Der er samtidig foretaget 261.348 hurtigtest de sidste 24 timer. Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

    Der er nu 781 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 32 færre end i går.

    Af de indlagte er 45 på intensiv afdeling, og 28 af dem får hjælp af en respirator.

  23. I går kl. 13:34

    Højesteretsdommer vil have færre dommere i Rigsretten

    Jens Peter Christensen er højesteretsdommer, og han var også dommer, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg skulle for Rigsretten.

    Og ifølge Jens Peter Christensen bør Rigsretten laves om.

    Til Politiken siger højesteretdommeren, at Rigsretten bør udgøres af færre dommere, end tilfældet er i dag. Det vil i hans øjne gøre den mindre sårbar.

    Som reglerne ser ud, så skal alle 30 dommere være til stede ved alle afhøringer.

    - Der er større sandsynlighed for, at 1 ud af 30 dommere er syg, end at 1 ud af 20 dommere er syg, så man kan godt skalere ned, siger han.

    Samtidig tømmer man næsten Højsteret for dommere under en rigsretssag.

    Grundloven siger, at Rigsretten skal have 15 juridiske dommere fra start. Der er 18 dommere i Højesteret. Desuden skal 15 politisk udpegede være med til at afgøre en rigsretssag.

  24. I går kl. 13:19

    Unikt indblik i kontroversiel LSD-behandling: Vibekes liv blev fyldt med hallucinationer af orme og øgler

  25. I går kl. 13:12

    Røde Kors sender en halv million til tsunamiramte Tonga

    Ødelæggelserne er betragtelige efter vulkanudbruddet ved Tonga, som sidste weekend resulterede i tsunamibølger og en 19 kilometer høj askesky med efterfølgende nedfald.

    Røde Kors i Danmark sender 520.000 kroner til Tonga til uddeling af nødhjælp.

    Det oplyser Røde Kors i en pressemeddelelse.

    Hjælpen, der er støttet af Ole Kirks Fond, skal i første omgang hjælpe 10.000 mennesker med presenninger, køkkensæt, hygiejnepakker samt vand.

    - Brønde og vandforsyning er ødelagt af saltvand fra tsunamien og nedfalden aske, og derfor er det helt afgørende at nå frem til befolkningen med drikkevand, siger katastrofechef i Røde Kors, Bjarke Skaanning.

    Tonga er en nation med 105.000 indbyggere på 36 beboede øer, og særligt på de mindre øer og langs den vestlige kyststrækning er der massive ødelæggelser.

    Røde Kors oplyser, at hele Tonga er dækket af et askelag på minimum to centimeter. Det er stadig kun muligt at bevæge sig sikkert rundt i Tonga med ansigtsmaske, da asken indeholder mikroskopiske glaslignede partikler, der kan give kroniske lidelser ved indånding.

  26. I går kl. 12:42

    CDU godkender ny formand

    Det konservative tyske parti CDU har ved en partikongres godkendt Friedrich Merz som ny formand. (Foto: HANNIBAL HANSCHKE © Ritzau Scanpix)

    Angela Merkel sad på posten i 18 år, Annegret Kramp-Karrenbauer var formand i lidt over to år, Armin Laschet bestred posten i knap ét år, og nu er det så Friedrich Merz, der skal være formand for det konservative tyske parti CDU.

    Partiet har på en partikongres godkendt ham som ny formand, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

    Merz blev valgt som eneste kandidat allerede i december, men er først lørdag blevet endeligt godkendt. Det skete med et overvældende flertal.

    915 ud af 983 delegerede fra partiet stemte således for Merz som ny leder.

    Den nyvalgte partileder siger i en video på Twitter, at han er dybt berørt over at være valgt til posten.

  27. I går kl. 12:19

    Akademikerne kritiserer, at nyuddannede 'betaler' for reformaftale

    Et af elementerne i den reformpakke, som regeringen indgik aftale om i går er, at man vil sænke dagpengene for nyuddannede - det, man kalder dimittendsatsen.

    Det møder nu kritik fra Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 forskellige fagforeninger, der samler personer med akademiske uddannelser.

    - Det er rigtig ærgerligt, at vi nu ser på en aftale, hvor man har ladet Danmarks fremtid - nemlig de unge - betale gildet, siger formand Lisbeth Lintz.

    Med den nye aftale sænkes dagpengene for nyuddannede efter tre måneders arbejdsløshed.

    I stedet hæves dagpengene for andre, der bliver arbejdsløse efter at have været i arbejde. Her bliver dagpengene hævet fra det nuværende niveau de første tre måneder.

  28. I går kl. 12:15

    Se billederne: Seks lande kæmper om at kalde sig verdensmester i sneskulpturer

    • Canada stiller med holdet 'Snow Art'. Selvom sne kan føles koldt, vil de gerne lave noget, der varmer. Nemlig et stort bamsekram. De laver en bamse og to børn, der krammer den. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Franziska Agrawal stiller op for Tyskland på holdet 'Subzero'. De laver en geometrisk figur og har hentet inspiration fra yogisk videnskab og filosofi, oplyser de. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • For USA stiller hold 'Snow Cowboy' op. De laver en snehyldest til en ven, der for nylig gik bort. Han havde et firma ved navn 'TrashGenie'. På virksomhedens logo kommer en lampeånd ud af en skraldespand, og det er det, Snow Cowboy forsøger at kreere. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Her kan Snow Cowboys 'TrashGenie' ses lidt tættere på. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Ecuadors eneste hold hedder 'Ecuador', så de det er meget nemt. Holdet håber at kunne vinde førstepladsen med en abstrakt figur, der skal afbillede bevægelse - og hvordan ting forandrer sig. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • USA stiller med flere hold - et andet er 'Wisconsin Sculptora Borealis'. De vil gerne lave titanen Atlas, der i græsk mytologi, bærer himlen på sine skuldre. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Tyrkiet stiller også med et hold - det hedder Turkish. De har også hentet inspiration fra græsk mytologi. Europa var kongedatter og blev kidnappet af Zeus, der havde forvandlet sig til en hvid tyr. De har vendt tyren på hovedet, så den balancerer på hornene. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    • Endnu et amerikansk hold stiller op - House of Thune. De har hentet inspiration fra en 80'er-klassiker, nemlig 'Repo Man', som de hylder i deres skulptur. (Foto: KEREM YUCEL © Ritzau Scanpix)
    1 / 8

    Snemand Frost og eventuelt Frøken Tø kunne være oplagte inspirationskilder til det danske hold, hvis vi stillede med et hold til det allerførste verdensmesterskab i snesskulpturer, der i øjeblikket finder sted i Minnesota.

    Det er et meget lille verdensmesterskab, da kun seks lande kæmper om at lave de flotteste skulpturer ud af sne. Nemlig Tyskland, USA, Tyrkiet, Canda, Argentina og Ecuador.

    Holdene har i alt 68 timer til at lave den vildste skulptur, og i morgen bliver et af de 12 hold fra de seks forskellige lande kåret som vinder.

    Og hvad kan man så vinde? I første omgang æren og praleretten i et helt år. Dernæst følger en pengepræmie på op imod 1.200 dollar til de tre bedste hold.

    Dommerne ved verdensmesterskabet er folket, så deltagere bliver opfordret til at blive og se hele skulpturprocessen.

    Verdensmesterskabet startede 18. januar og der bliver kåret en vinder i morgen.

    Stillwater, som afholder mesterskabet, regner med at 30.000 vil besøge konkurrencen.

  29. I går kl. 11:54

    Ukrainske Aina frygter en russisk invasion - så nu har hun pakket sit liv ned i plastikposer

    Ukrainske Aina Verenitsjeva bor i det østlige Ukraine og frygter for en russisk invasion. (Foto: Alex Berg © DR)

    - Vi har pakket alting. Det hele ligger i plastikposer, så vi er klar. Jeg har også fundet papirene frem.

    Sådan lyder ordene fra Aina Verenitsjeva, der bor i Bakhmut i det østlige Ukraine. Hun er parat til at flygte, hvis Rusland skulle invadere hendes land.

    I takt med at Rusland har opjusteret deres militære tilstedeværelse ved Ukraines nordøstlige grænse, er flere vestlige lande og Ukraine begyndt at frygte en egentlig invasion af den tidligere sovjetiske stat.

    Fredag mødtes Ruslands og USA’s udenrigsministre ved et topmøde i Genève for at finde en diplomatisk løsning på den højspændte situation.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

    Efterfølgende fortalte USA's udenrigsminister Antony Blinken, at parterne lyttede til hinanden, men at der ikke var tale om reelle forhandlinger. Til gengæld blev man enige om at fortsætte den diplomatiske dialog i næste uge

    Imens lever den ukrainske befolkning videre under truslen af en invasion.

    Aina Verenitsjeva viser hvordan, hun har pakket ting ned i plastikposer under sengen, så hun er klar til at flygte

    Det er ikke første gang, at Aina Verenitsjeva har pakket sit liv ned i plastikposer og gjort klar til at flygte.

    For otte år siden flygtede hun højgravid og med sin 7-årige datter, da det område i det østlige Ukraine, hvor hun boede, blev indtaget af russisk-støttede oprørere.

    Her startede den konfilkt, der bliver kaldt 'Krigen i Donbas' mellem Ukraines hær og de russisk-støttede oprørere i 2014. Konfilkten er stadig i gang og har indtil videre sendt 1.5 million ukrainere på flugt.

    - I juli 2014, da det startede, tog jeg afsted. De begyndte at skyde, og da jeg rejste, skød de allerede alle steder, fortæller Aina Verenitsjeva.

    Aina Verenitsjeva følte sig ikke længere tryg i Donbas-regionen, og derfor tog hun sin datter under armen og flygtede. Tilbage blev hendes mand, der valgte at tilslutte sig de russisk-støttede oprørere.

    - Det var jo skræmmende at være der, og jeg var nødt til at rejse væk og redde min pige - og mig selv, for jeg var jo gravid. Men nu er jeg så alene, fortæller Aina Verenitsjeva.

    Nyheden om, at de to udenrigsministre fra USA og Rusland har tænkt sig at forsætte den diplomatiske dialog i næste uge, har ikke fået ukrainerne til at sænke skuldrene.

    - Det er ikke min opfattelse, at der er ret mange i Ukraine, som ånder lettet op ved udsigten til flere møder mellem Rusland og USA. Det, man er opmærksom på her, er, hvordan Rusland agerer lige ovre på den anden side af grænsen, fortæller Matilde Kimer, der er DR's korrespondent i Rusland og Ukraine.

    - Dagen igennem har vi hørt flere foruroligende meldinger om at der kun kommer flere soldater og mere materiel til.

    - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare den her angst. Den er inde i din sjæl. Det er så skræmmende. Det kan ikke sammenlignes med noget.
    Aina Verenitsjeva, ukrainer

    Vesten og Ukraine har flere gange meldt om, at mere end 100.000 russiske styrker er opmarcheret langs den russisk-ukrainske grænse.

    I klippet fortæller Aina Verenistjeva, at hun engang har oplevet at stå tæt på en bus, der eksploderede:

    Aina Verenistjeva har i dag fået arbejde på en tandklinik og kan forsøge sine to døtre. Men kun 20 kilometer derfra ligger frontlinjen. Og hun frygter et angreb fra Rusland.

    - Det er meget skræmmende, det, der sker nu – man hører jo så mange rygter om invasion, siger Aina Verenitsjeva.

    - Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare den her angst. Den er inde i din sjæl. Det er så skræmmende. Det kan ikke sammenlignes med noget, siger Aina Verenitsjeva.

  30. I går kl. 11:51

    Mindre i dagpenge til nyuddannede: 'Unge betaler gildet'

    Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede i går aftes en ny reformaftale med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I går landede regeringen en aftale om nye reformer med SF, De Radikale, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

    En reformpakke, der som udgangspunkt havde som formål at skaffe flere hænder til dansk erhvervsliv, der kalder på mere arbejdskraft.

    Et af elementerne i den nye reformpakke er, at man vil sænke dagpengene for nyuddannede - det, man kalder dimittendsatsen.

    Det møder nu kritik fra Akademikerne, der er hovedorganisation for 28 forskellige fagforeninger, der samler personer med akademiske uddannelser.

    - Det er rigtig ærgerligt, at vi nu ser på en aftale, hvor man har ladet Danmarks fremtid - nemlig de unge - betale gildet, siger formand Lisbeth Lintz.

    Med den nye aftale sænkes dagpengene for nyuddannede efter tre måneders arbejdsløshed.

    I dag er satsen for nyuddannede uden børn på 13.836 kroner om måneden. Det vil den med den nye aftale også være de første tre måneder, efter man er blevet færdig med sin uddannelse - men derefter falder den til 9.514 kroner om måneden.

    For nyuddannede over 30 år uden børn sænkes den til 12.018 kroner.

    Samtidig har man besluttet, at nyuddannede kun kan få dagpenge i et år. Tidligere var perioden på to år.

    Lisbeth Lintz er bange for, at ændringen vil betyde, at færre melder sig ind i a-kasserne, mens de er under uddannelse, og dermed ikke bliver en del af ordningen.

    - Problemet er, at det her jo er en forsikringsordning. Og hvis balancen mellem, hvad man får ud af systemet, og hvad det koster at være med i ordningen, tipper, så risikerer vi, at folk slet ikke melder sig ind, siger hun.

    Jeg er ikke i tvivl om, at de så kommer hurtigere i gang med at arbejde med den her aftale.
    Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv

    I erhvervsorganisationerne Dansk Industri og Dansk Erhverv er man ikke specielt begejstrede for den samlede aftale, fordi man ikke mener, den skaffer arbejdskraft nok til virksomhederne.

    Men tanken om at sænke dagpengene for nyuddannede er der opbakning til.

    - Jeg er ikke i tvivl om, at de så kommer hurtigere i gang med at arbejde med den her aftale, siger Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør i Dansk Ehverv.

    Men det argument køber hverken Akademikerne eller Danske Studerendes Fællesråd, der er en organisation for studerende på videregående uddannelser.

    - Det er en helt vildt ærgerlig diskurs, der bliver ved med at være om, at de unge er særligt dovne, og at man derfor er nødt til at indføre økonomiske konsekvenser for at få de unge i arbejde.

    - Men det er jo ikke sandt. Dimittenderne vil rigtig gerne i arbejde. Selvfølgelig vil man ud og bruge den uddannelse, som man lige har brugt helt vildt langt tid på at tilegne sig, siger Julie Lindmann, der er tiltrædende forperson i Danske Studerendes Fællesråd, til Ritzau.

    I aftalen har regeringen sammen med andre partier altså valgt at sænke dagpengene for de nyuddannede, mens man i stedet hæver dagpengene for andre, der bliver arbejdsløse efter at have været i arbejde. Her bliver dagpengene hævet fra det nuværende niveau de første tre måneder.

    Der er dog et problem - for selvom man har fået lavet en politisk aftale med et flertal bag sig, så kan regeringen og de andre partier ikke bare vedtage at sænke dimittendsatsen her og nu.

    For der eksisterer allerede et såkaldt forlig på det område. Det er en aftale, som der også er andre partier med i, og de bakker ikke op om den nye aftale. De interne spilleregler på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode.

    Derfor vil man først kunne indføre den lavere dagpengesats efter næste valg, medmindre alle partier i det eksisterende forlig vil være med til at indføre det nu. Det vil kræve, at man kan få Venstre, De Konservative og Liberal Alliance - der altså lige nu ikke er med i aftalen - til at stemme for det.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde i går, at han regnede med, at man kunne få dem med, fordi de tre partier alle går ind for en lavere dimittendsats.

    Men noget kunne tyde på, at regeringen må skyde en hvid pind efter den forhåbning. De Konservatives Rasmus Jarlov skriver i hvert fald på Twitter, at man ikke vil være med til at sænke dimittendsatsen, når det samtidig betyder, at dagpengene hæves andre steder.

    Opslag på Twitter fra De konservatives Rasmus Jarlov.
  31. I går kl. 11:50

    Selvangivelse, samtykke og sociale medier: Her er bud på fremtidens skoleskema

    Dansk, matematik og historie er klassiske fag i Folkeskolen. Nu vil Skattestyrelsen have 'SKAT' på skoleskemaet. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    Hvad skal jeg egentlig bruge det her til?

    Sådan er der måske mange unge, der tænker, når de sidder i en dansk- eller matematiktime og lærer om prosa og pytagoras. Men det vil Skattestyrelsen gøre op med.

    Vores interesse er, at unge forstår, hvordan man betaler skat.
    Jan Møller Mikkelsen, underdirektør, Skattestyrelsen

    De vil nemlig gerne have skat på skoleskemaet og derfor har de fået lavet materiale, som lærere kan bruge til at undervise elever i skatteregler og lønindkomst.

    - Vores interesse er, at unge, når de engang skal ud på arbejdsmarkedet, forstår, hvordan man betaler skat og forstår noget så simpelt som, hvad det vil sige at have et frikort, siger Jan Møller Mikkelsen, der er underdirektør i Skattestyrelsen.

    Det er en rigtig god ide, at unge mennesker får en indsigt i, hvordan financieringen af velfærdssamfundet fungerer, siger han.

    Han opfordrer alle lærere til at sætte skat på skoleskemaet, da det er noget, som eleverne kan bruge til noget.

    Men hvordan vil fremtidens skoleskema se ud, hvis andre organisationer fik lov til at bestemme over undervisningen? Og hvilken viden mangler, som masser af os kan bruge?

    - Seksualundervisning skal tænkes ind i alle fag, lyder det fra Pernille Ane Egebæk, der er projektleder hos Sex & Samfund. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

    - Der er rigtig mange unge, der ringer ind og klager over, at de ikke har fået seksualundervisning, siger Pernille Ane Egebæk, der er projektleder i Sex & Samfund.

    'Seksualundervisning' kan blive et nyt fag i skemaet, hvor man skal diskutere kønsroller og kropsidealer og identitet og lære, hvad #metoo og samtykkelov er. Selvom mange nok har hørt om det før, så mener Pernille Ane Egebæk, at efterspørgslen efter sådan et fag er stor.

    For selvom seksualundervisning er et obligatorisk emne i folkeskolen, er det ikke en del af skoleskemaet. Derfor er det op til ledelsen på skolerne at få det integreret i undervisningen.

    - Og det sker desværre sjældent, siger hun.

    - Mange af de problematikker som unge støder på, når de bliver ældre, er for eksempel kropsidealer, kønsroller, pubertet og menstruation. Det er der rigtig mange, der ikke har styr på, fordi de ikke lærer det, siger hun.

    Der er rigtig mange unge, der ringer ind og klager over, at de ikke har fået seksualundervisning.
    Pernille Ane Egebæk, projektleder i Sex & Samfund

    Sex & Samfund har i flere år kørt en undervisningskampagne kaldet 'Uge Sex'. Her har de forsøgt at få skoler i hele landet til at sætte hele uge seks af til at undervise elever i seksualundervisning. Pernille Ane Egebæk er glad for, at mange skoler har taget konceptet til sig, men hun mener også, at det langt fra er nok med en uge om året.

    - Det vil gøre en kæmpe forskel, hvis det kom på skoleskemaet, siger hun og tilføjer, at rigtig mange lærere glemmer det, når det ikke på forhånd er skemalagt i hverdagen.

    Hun mener, at med alle de ting, som der sker i samfundet i dag med #metoo og samtykkelov, er behovet for seksualundervisning større end nogensinde.

    - Vi vil gerne have, at skoleledelsen tager det her ansvar på sig, siger Pernille Ane Egebæk.

    - Penge gør ikke en gladere, men det gør livet nemmere, siger Susanne Arvad, der direktør i Arvad Finanshus. (Foto: Kristian Djurhuus © Ritzau Scanpix)

    'Økonomi' kan blive det nye fag skoleskemaet, hvor man lærer om både at have styr på selvangivelsen - men også om rådighedsbeløb, budgetter og at kunne betale sine regninger.

    - Det skal fylde meget mere på skoleskemaet. En uge om året er ikke nok, lyder det fra Susanne Arvad, der er direktør i Arvad Finanshus.

    At have styr på sin økonomi, uanset hvilket ophav man kommer fra, er afgørende for, hvor godt et liv, man får.
    Susanne Arvad, direktør, Arvad Finanshus

    - Unge mangler en generel forståelse for at lægge et budget, og det giver store udfordringer, siger hun.

    - Vi ser alt for mange unge, der går ud og gældsætter sig. Så inden de bliver 18 år, bør de have en forståelse for dagligdagsøkonomi, siger hun og understreger, at det i høj grad vil klæde dem bedre på, når de skal ud på arbejdsmarkedet.

    Det er ikke kun unge, der ikke forstår sig på økonomi. Rigtig mange voksne, forstår heller ikke, hvad en sund økomomi er, siger hun.

    - At have styr på sin økonomi, uanset hvilket ophav man kommer fra, er afgørende for, hvor godt et liv, man får, siger hun.

    Hun understreger, at hvis man sætter privatøkonomien på skoleskemaet, vil det give en bedre forståelse for penge og også et bedre voksenliv.

    Der er mange unge, der bruger det sociale medie Snapchat, men de er ikke nødvendigvis klar over, at Snapchat bruger lokationsdeling, og hvad det indebærer, lyder det fra Jonas Ravn, der er seniorrådgiver hos Center for Digital Pædagogik. (Foto: Kacper Pempel © Ritzau Scanpix)

    'Digital dannelse' kan blive det nye fag, hvor man blandt andet får indsigt i, hvordan apps kan udnytte ens lokation, eller hvordan man spotter en utroværdig hjemmeside, når man handler på nettet.

    De fleste unge er i dag på sociale medier som Snapchat, Tiktok og Instagram. Men det er de færreste, der ved, hvilke tilladelser de giver til appsne, når de bliver downloadet.

    Det er ikke det samme som at undervise i dansk eller matematik.
    Jonas Ravn, serniorrådgiver, Center for Digital Pædagogik

    - Jeg tror, at rigtig mange unge har en intuition i forhold til sociale medier, der er rigtig god. De er hurtige til at sætte sig ind i det, hvis de kan se en interesse i det. Men det er sjældent, at de sætter sig ind i de ting, man accepterer, når man får et nyt socialt medie, siger Jonas Ravn, der er seniorrådgiver hos Center for Digital Pædagogik.

    Ifølge Jonas Ravn er det vigtigt, at børn og unge får en stærkere kritisk sans, når de begår sig på nettet. Derfor synes han, at de vil være en god idé at få digital dannelse på skoleskemaet.

    - Det er ikke det samme som at undervise i dansk eller matematik. Det stiller nogle helt andre krav til lærerne, siger Jonas.

    Han tror, at nogle lærere måske kan være bange for at tabe ansigt overfor eleverne, da de i nogle tilfælde måske ved mere om teknologi end læren selv, fordi eleverne er "digitalt indfødte".

    - Selvom emner som persondata og datasikkerhed kan virke kedeligt, er de samtidige utrolige vigtige at have en forståelse af, siger han.

  32. I går kl. 11:48

    Udskiftning i håndboldherrernes trup og endnu et smittetilfælde

    I går måtte håndboldherrernes fløjspiller Hans Lindberg gå i isolation, da han testede positiv for coronavirus.

    Nu er landsholdets EM-lejr ramt af endnu et smittetilfælde.

    Fredag aften blev alle i den danske delegation PCR-testet, og her har landsholdets SoMe-ansvarlig modtaget et positivt testsvar. Det meddeler Dansk Håndbold Forbund (DHF red.) på sin hjemmeside.

    - Vi har ved seneste PCR-test fået et positivt testvar for en person i ledergruppen. Prøvens svar ligger – i forhold til grænseværdier – lige på vippen til en positivt test, men vi tager ingen chancer og behandler det selvfølgelig som en positiv, hvorfor vedkommende er blevet isoleret, siger sportschef Morten Henriksen til DHF's hjemmeside.

    Efter Hans Lindberg blev testet positiv i går, har landstræner Nikolaj Jacobsen desuden foretaget en udskiftning i truppen. Fløjspilleren Johan Hansen skiftes ind, mens Hans Lindberg udgår.

  33. I går kl. 11:40

    LSD skulle kurere pubertetsvanskeligheder og homoseksualitet: Gamle kasser giver nyt indblik i 1960’ernes behandling

  34. I går kl. 11:40

    Blodtransfusion for Højesteret: Læger ender i dilemma, når patienter hellere vil dø end behandles

    - Det kan godt være hårdt at se, at patienten vælger døden fremfor blodtransfusionen, siger Klaus Peder Klausen, der er formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    I september 2014 falder en mand ned fra et tag på Ærø og bliver bevidstløs. Han kommer på hospitalet, og her vurderer sundhedspersonalet, at han er i stor fare for at dø, hvis ikke han får en blodtransfusion. Personalet vælger at give ham blod. Men det valg er forbundet med et etisk dilemma.

    For manden, der ligger på briksen, er Jehovas Vidne. Han er medlem af et trossamfund, hvor det er strengt forbudt at modtage blod.

    Da manden ikke er ved bevidsthed, har han ikke mulighed for hverken at afslå eller samtykke til blodtransfusionen. Men han bærer et såkaldt blodkort i lommen, hvorpå der står, at han ikke ønsker at modtage blod.

    Vi står med nogle sundhedspersoner, der er sat i verden for at helbrede.
    Kent Kristensen, lektor i sundhedsret

    Han har også ved en tidligere indlæggelse i 2010 givet udtryk for, at han ikke ønskede en blodtransfusion både mundtligt og skriftligt. Manden overlever, men han når aldrig at komme til bevidsthed, inden han dør fire uger senere af en anden årsag end blodtransfusionen.

    En læges handlepligt viger fra patientens ret til selvbestemmelse, fortæller Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet. (© (Privatfoto))

    Mandens hustru lægger sag an mod hospitalet, og Østre Landsret vurderer i december 2020, at transfusionen er i strid med mandens ret til selvbestemmelse og religionsfrihed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Styrelsen for Patientsikkerhed anker sagen, og i tirsdags begyndte sagen i Højesteret.

    Det her er en sag, der er ”sprængfyldt med etiske dilemmaer", mener lektor i sundhedsret, Kent Kristensen, der godt kan forstå, at disse situationer kan give problemer.

    - Man skal jo huske på, at vi står med nogle sundhedspersoner, der er sat i verden for at helbrede, siger Kent Kristensen.

    - Helbredelse er hele lægens DNA. Det betyder, at de bliver fanget i et etisk dilemma imellem at gøre det, som er det rigtige ud fra et lægefagligt synspunkt og respekten for patientens ret til at fravælge en behandling, siger han.

    Som læge har man pligt til at yde den første fornødne hjælp, hvis man vurderer, at en person er i livsfare. Det fremgår tydeligt i både autorisationslovens §42 stk. 1 og straffelovens §253. Det er strafbart, hvis en læge bryder sin hjælpepligt.

    Her er det vigtigt at understrege, at der er en undtagelse.

    Fordi patientens ret til selvbestemmelse går forud for lægens pligt til at bevare patientens liv og førlighed.

    Det er ulovlig tvang, hvis lægen vælger at gennemføre behandlingen mod patientens vilje.
    Kent Kristensen, lektor i sundhedsret

    Derfor kan man som patient nægte at modtage behandling, også selvom beslutningen er taget ud fra en religiøs overbevisning.

    Det er lægen og sundhedspersonalets ansvar at respektere og acceptere patientens rettighed til at fravælge blodtransfusion, selvom de er bevidste om, at det er med døden til følge.

    - Det er ulovlig tvang, hvis lægen vælger at gennemføre behandlingen mod patientens vilje, siger Kent Kristensen.

    Men hvordan kan det være, at Jehovas Vidner vælger døden fremfor at få foretaget en blodtransfusion, der kan redde deres liv?

    Det har ikke været muligt at få et interview med Jehovas Vidner, men i en mail henviser de til en artikel på deres hjemmeside, hvor de skriver, at der både i Det Gamle og Det Nye Testamente står, at man skal holde sig fra blod. Her står der blandt andet i Mosebøgerne:

    ”Blodet er nemlig livet - i alt kød, for livet - er i blodet. Derfor siger jeg til israelitterne: ’I må ikke spise blodet fra noget som helst kød, for blodet er livet - i alt kød. Enhver der spiser det, skal udryddes.’”

    De pointerer, at de afviser at modtage blod af lydighed og respekt for Jehova, som er navnet på den Gud, de tilbeder, fordi han har givet dem livet.

    Det vil sige, at hvis man som Jehovas Vidne vælger at modtage blod, vælger man samtidig Jehova fra, og det betyder, at man vil blive udstødt fra trossamfundet.

    Klaus Peder Klausen, der er formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen, mener, at der ligger et stort pres på lægerne i situationer, hvor Jehovas Vidner har brug for blodtransfusioner, fordi der kan være svære omstændigheder.

    Det kan nogle gange være vanskeligt at tage højde for patientens holdning, hvis vedkommende er bevidstløs og ikke kan svare.
    Klaus Peder Klausen, formand for Etisk Udvalg, Lægeforeningen

    - Det kan nogle gange være vanskeligt at tage højde for patientens holdning, hvis vedkommende er bevidstløs og ikke kan svare. Man kan ikke bare sige, at fordi patienten for fem år siden ikke ville have blod, at så gælder det stadig i dag, siger Klaus Peder Klausen.

    Der kan også ligge et pres hos patienten, når vedkommende skal træffe beslutningen om at fravælge blodtransfusion, mener han.

    - Man kan sige meget, når man ikke er syg, men den dag man bliver syg, og det kan koste én livet, kan man godt skifte mening, siger han.

    Der har været sager, hvor medlemmer af Jehovas Vidner har følt sig tvunget til at sige nej til blod, men har givet udtryk for noget andet, mens de pårørende eller repræsentanten fra Jehovas Vidner ikke var til stede, fortæller han.

    Han tror, at mange læger frygter, at de ikke har et sikkert fravalg eller samtykke fra patienten. Måske handler de i god tro og lader patienten dø, og så viser det sig senere, at det alligevel ikke var så klart, som de havde troet.

    Det er en form for selvmord, der er lovlig acceptabelt.
    Klaus Peder Klausen, formand for Etisk Udvalg i Lægeforeningen

    - I de situationer er det jo bare for sent at gøre noget om. Der er ikke en returret, siger Klaus Peder Klausen.

    Kent Kristensen anerkender, at man kan have svært ved at forstå, at nogle patienter fravælger livet ud fra en religiøs overbevisning. Der er i lovgivningen taget en afvejning mellem livets ukrænkelighed og respekten for det liv, den enkelte ønsker at leve, hvor selvbestemmelsesretten går forud for pligten til bevarelse af liv, forklarer han.

    Her er Klaus Peder Klausen enig og fremhæver, at det kan være hårdt at være vidne til, at en patient vælger døden fremfor blodtransfusionen.

    - Det er en form for selvmord, der er lovlig acceptabelt, siger Klaus Peder Klausen.

    I sager som disse er det ifølge loven vigtigt, at der er givet informeret samtykke til blodtransfusion. Et samtykke kan til enhver tid tilbagekaldes og skal forstås som et mundtligt, skriftligt eller stiltiende samtykke, der skal være givet i den aktuelle sygdomssituation. Men i akutte situationer kan lægen gå ind og udføre den nødvendige behandling uden samtykke fra patienten.

    I den konkrete sag mener hospitalet, at de har handlet ud fra, at manden befandt sig i en akut situation. Men manden bar også et blodkort et såkaldt forhåndsdirektiv i lommen, som indikerer, at han ikke ønsker at modtage blod. Det er Højesteret, der nu skal tage stilling til sagen og vurdere om transfusionen, der er blevet foretaget, er i strid med mandens ret til selvbestemmelse, og om det er en krænkelse af mandens religionsfrihed.

    Jehovas Vidner har ikke ønsket at stille op til interview, men skriver i en kommentar, at de er sikre på, at Højesteret vil stadfæste den dom Østre Landsret afgav, som beskytter alle danske statsborgeres grundlæggende ret til at træffe velinformerede personlige valg angående lægebehandling.

    De skriver, at de sætter pris på den indsats dygtige læger gør for at yde lægebehandling af højeste standard samtidig med, at de respekterer retten til selv at vælge lægebehandling og at bestemme over sin egen krop.

    Der forventes at falde dom i sagen 1. februar.

  35. I går kl. 11:40

    Mirakelhunden Apo fra Herning overlevede 15 dage i snefyldte norske fjelde

    - Det er et mirakel, at Apo stadig er i live.

    Sådan siger Matilde Rosendal om sin hund, en ti-årig bearded collie, der har overlevet hele 15 dage i de snefyldte norske fjelde med temperaturer ned til minus 15-17 grader.

    Jeg fik en nat klokken 02.22 et billede af fire mand med pandelygter, der kiggede under verandaer og i skure efter min hund
    Matilde Rosendal, Herning, Apo's ejer

    Nytårsaften løb hunden væk fra Herning-familiens feriehytte i Geilo i de norske fjelde. Skræmt af et brag fra fyrværkeri. Og trods ihærdig eftersøgning måtte familien få dage inde i det nye år rejse hjem til Danmark uden hund.

    Men nu har historien fået en happy ending. 15 dage efter Apo forsvandt, blev hunden fundet og genforenet med sin familie. Takket været en ihærdig redningsaktion fra frivillige i Norge.

    - Det er absolut fantastisk. Jeg var helt overbevist om, at han var død, siger Matilde Rosendal, der er imponeret over de mange, som involverede sig i at finde hendes hund.

    - Flere hundrede lokale ledte. Der blev ledt med drone og sporhunde. En lille kerne på 29 personer tog teten og ledte – også om natten. Jeg fik en nat klokken 02.22 et billede af fire mand med pandelygter, der kiggede under verandaer og i skure efter min hund. Jeg er evig taknemmelig.

    Så langt væk fra familiens hytte blev Apo fundet:

    Det er enhver hundeejers mareridt, at hunden bliver væk. Mathilde Rosendal har også haft det forfærdeligt og bebrejdet sig selv.

    - Jeg var ude med skrald nytårsaften omkring klokken 22. Der havde ikke været noget særligt fyrværkeri, men pludselig kom der et brag. Så løb Apo væk. Og han løb stærkt. 20 minutter senere så en taxachauffør ham omkring fire kilometer væk, men derefter var der ingen spor af ham, husker Matilde Rosendal.

    Det var især tanken om, at hunden var ude i minus 15-17 grader på fjeldet, der plagede hende.

    - Han kunne ligge med et brækket ben og fryse ihjel. Det var helt forfærdeligt.

    • Matilde Rosendal og hendes 6-årige søn Hjalte bliver her genforenet med Apo.
    • Apo måtte bæres ind i bilen, for 15 dage i vinterkolde norske fjelde havde kostet på kræfterne hos den ti år gamle hund.
    • Apo fotograferet med sine redningsfolk. Fra venstre: Hanna Kristine Mylius (koordinerede eftersøgningen), Trine Lise Johnsen (hundefører), Bente Karin Samuelsen (hundesporer), Kristian Bruslette Kjærholt (koordinerede eftersøgningen). (Foto: (privatfoto))
    • Apo var træt og afkræftet, da han blev fundet - og har også fået forfrysninger i ører og poter. Men er i bedring, melder familien. (Foto: (privatfoto))
    1 / 4

    Hun slog en efterlysning op på Facebook og udloddede en dusør på 10.000 kroner. Efterlysningen blev også delt på et norsk community, der bliver brugt, når hunde er blevet væk. Dagen efter begyndte folk at tilbyde deres hjælp.

    - Gode folk, der ville hjælpe. Langt over hundrede har skrevet til mig ”håber I finder ham”. Og jeg har siden fået at vide, at man aldrig før har set så mange lede efter en hund.

    Matilde Rosendals far, Bjarne Rosendal, som var med på ferieturen til Norge, er også dybt imponeret over nordmændene.

    - Det var som om hele lokalsamfundet var bevidste om, at her var en hund, der var forsvundet. Vi har aldrig været ude for noget lignende, siger han.

    I forbindelse med den storstilede eftersøgning af Apo har private personer i Norge startet to pengeindsamlinger, som foregår på den norske tjeneste Splejs.

    Målet med den ene indsamling er en varmesøgende drone, som kan bruges i forbindelse med eftersøgning i fjeldene. Her er der indtil nu indsamlet 208.000 norske kroner. Det er omkring 155.000 danske kroner.

    Den anden indsamling er til Apo, som har givet 36.000 norske kroner. Det er knap 27.000 danske kroner.

    Matilde Rosendal fra Herning har dog valgt at give pengene videre til to frivillige med sporhunde, som rejste fra Bergen til Geilo for at søge efter Apo.

    - De arbejdede gratis, så pengene er gået til de omkostninger, som hundeførerne havde i de 12 dage, hvor de frivilligt ledte efter Apo. Jeg har fået at vide, at der var cirka 10.000 norske kroner i overskud. De penge har jeg valgt at give til indsamlingen til dronen. Mine egne omkostninger har jeg selv betalt.

    Den ti-årige bearded collie Apo er nu ved at komme til kræfter hjemme hos sin ejer, Matilde Rosendal. Med på billedet er også Matilde Rosendals far, Bjarne Rosendal, som var med på turen til Norge, da Apo forsvandt. (Foto: Peter Brøndsted - DR)

    15 dage i bidende vinterkulde i Norge har selvfølgelig sat sig spor hos den ti-årige Apo.

    - Apo har tabt 8 kilo og er noget svækket. Men han er i overraskende god stand, fortæller Matilde Rosendal.

    Dyrlægen har konstateret, at Apo har fået forfrysninger på ører og poter samt nogle skrammer på næsen. Nyrerne kan muligvis også have taget skade, men indtil videre ser Apo ud til at komme sig.

    - Han har sovet meget og drikker meget. Alt går i slow motion. Han skal hjælpes op i sofaen, men for hver dag kommer der mere liv i ham, siger den lettede hundeejer fra Herning.

  36. I går kl. 11:34

    Erhvervsliv ser ikke reformaftale løse manglen på arbejdskraft

    Den reformaftale, som regeringen i går præsenterede, dækker ikke "tilnærmelsesvist" Danmarks største udfordring: mangel på medarbejdere.

    Sådan lyder meldingen fra Dansk Arbejdsgiverforening, DA. Det skriver Ritzau.

    - Det er aldeles skuffende, at regeringen og aftalepartierne ikke er i stand til at indgå en mere ambitiøs aftale på Danmarks største udfordring.

    - Vi står i en situation, hvor manglen på medarbejdere koster arbejdspladser og velstand i hele Danmark, siger administrerende direktør i DA, Jacob Holbraad, i en pressemeddelelse.

    Den kritik står DA ikke alene med.

    Ifølge Brian Mikkelsen, der er administrerende direktør for Dansk Erhverv, udgør aftalen "stort set status quo" i forhold til udbud af arbejdskraft.

    Aftalen om arbejdskraft er indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne.

  37. I går kl. 11:17

    Manden, der råbte af Sikandar Siddique og hans forældre, undgår tiltale

    Sikandar Siddique fra partiet Frie Grønne blev i oktober sammen med sine forældre overfuset af en mand foran Christiansborg. Manden undgår en sigtelse for brud på straffeloven, skriver Rigsadvokaten nu i en meddelelse til Sikandar Siddique, der nu efterlyser en strammere racisme-lovgivning. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    "Sikandar, din arabiske kultur hører ikke hjemme i Danmark."

    Sådan lød det blandt andet, da en mand tilbage i oktober råbte af folketingsmedlemmet Sikandar Siddique og hans forældre foran Christiansborg.

    Manden undgår dog en tiltale for brud på racismeparagraffen, da Rigsadvokaten har besluttet at opgive sigtelsen af manden for overtrædelse af straffelovens § 266 b.

    Det fremgår af en meddelelse til Siddique, som har offentliggjort brevet på sin Twitter-profil.

    Folketingsmedlemmet tager beslutningen "til efterretning", skriver han i sit tweet, men han mener, at beslutningen viser, at "det er stort set umuligt at blive dømt eller tiltalt for racisme i Danmark".

    (© Sikandar Siddique)
  38. I går kl. 10:20

    Favoritter cruiser videre i Australian Open

    Tennisspillerne Daniil Medvedev, Stefanos Tsitsipas og Aryna Sabalenka er alle videre til fjerde runde i Australian Open.

    Fælles for dem alle er, at de er blandt favoritterne ved grand slam-turneringen i Melbourne, og natten til lørdag og tidlig lørdag levede de altså op til den rolle.

    Størst problemer med at gå videre havde den andenseedede damesinglespiller Aryna Sabalenka, der tabte første sæt til tjekken Marketa Vondrousova 4-6. Alligevel fik hun vendt kampen og vandt også til sidst.

    Natten til lørdag røg både danske Clara Tauson og Frederik Løchte ud af turneringen. Der er dermed ikke flere danskere med i Australian Open.

  39. I går kl. 10:18

    Nu skal skat på skoleskemaet

    Hvordan skifter man en sikring? Hvordan betaler man et girokort? Hvordan er det nu lige med skat - og hvordan udfylder man sig forskudsopgørelse?

    Og hvorfor render de egentlig med mine penge?

    Det er blot eksempler på projekter og spørgsmål, der kan være helt uoverskuelige som ung. Men der kan være hjælp at hente til nogle af spørgsmålene på skolebænken.

    Skat skal nemlig på skoleskemaet for at gøre elever i folkeskolen, på gymnasier og erhvervsuddannelser klogere på, hvad skat er for en størrelse, og hvilken rolle skat spiller i samfundsøkonomien.

    Behovet for at gøre landets unge klogere på skattesystemet bakkes op af en ny undersøgelse fra Trygfonden og Forbrugerådet Tænk.

    Her har det vist sig, at godt hver femte ung aldrig har fået hverken introduktion, rådgivning eller hjælp til at holde styr på privatøkonomien, hvor skat selvsagt spiller en stor rolle.

  40. I går kl. 09:53

    Buddhistisk munk, aktivist og mindfulness-mester er død

    Thich Nhat Hanh, der blev født i 1926, rejste i 1960'erne til USA. Her underviste han blandt andet på universiteterne Columbia og Princeton. (Foto: Narong Sangnak © Ritzau Scanpix)

    En af de mest indflydelsesrige personligheder inden for buddhismen, munken Thich Nhat Hanh, er død.

    Det fremgår af et opslag på hans officielle Twitter-profil.

    Han blev 95 år gammel.

    Thich Nhat Hanh blev betragtet som den næststørste skikkelse i det buddhistiske samfund, kun overgået af Dalai Lama.

    Dalai Lama har også reageret på tabet af Thich Nhat Hanh.

    - Jeg er ikke i tvivl om, at den bedste måde, vi kan hylde ham, er at fortsætte hans arbejde for at fremme fred i verden, skriver Dailai Lama i et brev, der er delt på Twitter.

    Thich Nhat Hanh er ofte blevet omtalt som "mindfullnes' far" og har været med til at bringe den buddhistiske disciplin til Vesten.

    Screendump fra Thich Nhat Hanhs Twitter-profil.
  41. I går kl. 08:55

    2.000 hamstere stod til at miste livet, men så tog Hongkongs borgere kampen op

    Tusindvis af hamstere stod til at skulle ud på et uendeligt langt besøg på en bondegård - hvis du ved, hvad jeg mener.

    I en dyrehandel i Hongkong var der fundet spor af covid-19 i 11 af 2.000 af de små pjuskede gnavere, og det betød, at alle hamstere, solgt efter 22. december, skulle aflives.

    Men Hongkongs borgere tog kampen op, og tusindvis har meldt sig til at give en hamster eller to et nyt hjem.

    En borger, der nu er to hamstere rigere, er 27-årige Bowie.

    - Det her er latterligt. Et dyreliv er også et liv. I dag kan det være hamstere eller kaniner, i morgen kan det være katte eller hunde, siger Bowie, der allerede ejer tre hamstere i forvejen, til Reuters.

    Hongkong følger en nultolerancepolitik, når det gælder corona, og derfor har regeringen ikke taget nogen chancer - heller ikke, når det gælder de bittesmå firbenede gnavere.

    Borgere stod klar udenfor en regeringsbygning klar til at adoptere en hamster.

  42. I går kl. 08:29

    Sidste dansker ryger ud af Australian Open

    (Foto: Tariq Mikkel Khan © Ritzau Scanpix)

    Hele tre danskere var med i årets første grand slam-turnering i tennis, Australian Open.

    Men alle tre er nu færdige i tennisturneringen, der afholdes i Melbourne.

    Natten til lørdag tabte Frederik Løchte Nielsen og hans makker Marcus Daniell fra New Zealand nemlig til favoritparret Joe Salisbury fra Storbritannien og amerikaneren Rajeev Ram, der er andenseedet i herrernes doublerække.

    Tidligere i nat tabte den danske tenniskomet Clara Tauson i damesingle til amerikanske Danielle Collins i tredje runde. Holger Rune var også med ved Australian Open. Han røg ud i første runde.

  43. I går kl. 08:17

    Arnold Schwarzenegger involveret i bilulykke

    Den tidligere guvernør og skuespiller Arnold Schwarzenegger var i går eftermiddags lokal tid involveret i et uheld med fire køretøjer i Los Angeles.

    En kvinde blev sendt på hospitalet med mindre skader, og 74-årige Schwarzenegger slap med skrækken, bekræftede hans talsmand over for Los Angeles Times.

    Politiet identificerede ikke de involverede, men skuespilleren kørte SUV'en, der var indblandet i trafikulykken.

    Politiet oplyser, at ingen er blevet anholdt, og udelukker involvering af stoffer og alkohol.

  44. I går kl. 08:15

    Mild luft og en skyet himmel præger dagen

    Det kolde og klare vejr med snebyger hist og her er nu forbi.

    Lun luft trænger ind over landet fra vest, og det betyder, at vi får skyet vejr med stedvis dis og tåge. Der kan lokalt falde lidt regn.

    Det skriver DMI.

    Temperaturen kommer til at ligge fra lidt over frysepunktet til omkring fem graders varme, og vinden bliver let til frisk fra vest og nordvest.

    Skyerne vil dominere vejrbilledet i dag og kun nordjyder og bornholmere har en reel chance for at få et glimt af solen.

    Der er i morgen- og formiddagstimerne risiko for pletvis rimglatte veje i store dele af landet.

  45. I går kl. 07:43

    USA og FN fordømmer luftangreb i Yemen

    En mand går på det kollapsede tag af det yemenitiske fængsel, der i går blev ramt af et luftangreb. Angrebet har kostet mindst 70 mennesker livet. USA og FN fordømmer angrebet, som den saudisk-ledede koalition menes at stå bag. Det har koalitionen dog nægtet. (Foto: NAIF RAHMA © Ritzau Scanpix)

    Der er brug for en øjeblikkelig nedtrapning i den langvarige konflikt i Yemen. Sådan lyder det fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken.

    Opfordringen kommer, efter at et luftangreb på et fængsel i den nordlige del af landet i går dræbte mindst 70 mennesker. Ifølge nødhjælpsorganisationerne Læger uden Grænser og Internationalt Røde Kors kan dødstallet være over 100, skriver Ritzau.

    Angrebet blev ifølge organisationerne udført af den saudi-ledede koalition, der fører krig mod de shiamuslimske Houthi-oprørere i landet. Det har koalitionen nægtet, skriver BBC.

    FN's generalsekretær Antonio Guterres fordømmer også angrebet og siger i en erklæring, at "optrapningen skal stoppe".

    Den amerikanske udenrigsminister opfordrer alle parter i konflikten til at deeskalere og overholde deres forpligtelser i henhold til international lov.

  46. I går kl. 07:30

    Flere europæiske lande er klar til at sende våben og ammunition til Ukraine

    Konflikten ved den russisk-ukrainske grænse får nu de tre baltiske lande, Estland, Letland og Litauen til at opfordre flere lande til at sende våben og ammunition til Ukraine.

    Og Tjekkiet melder sig også klar til at levere våben, siger landets forsvarsminister, Jana Cernochova.

    - Det drejer sig konkret om levering af militært materiel og udstyr, der er nødvendigt for at dække de ukrainske styrkers nuværende operationelle behov. I vores tilfælde forsyner vi dem med artilleriammunition.

    Omvendt vælger Tyskland ikke at bidrage med militært isenkram, lyder det fra kansler Olof Scholz.

    - Regeringen har den klare holdning at fortsætte de seneste års politik om ikke at understøtte eksport af våben.

  47. I går kl. 07:15

    Johnny Depp skal spille den franske konge Louis XV

    Johnny Depp iført pudderparyk, tights og silkeklæder?

    Den amerikanske skuespiller skal spille den franske konge Louis XV i den franske instruktør Maïwenn Le Bescos kommende filmprojekt.

    Instruktøren selv, der begyndte sin karriere som barneskuespiller, skal spille rollen som kongens sidste elskerinde Jeanne du Barry, skriver Variety.

    Ludvig XV satte sig på tronen som femårig og regerede Frankrig i 59 år. Han havde flere elskerinder, blandt de mest kendte var måske Madame de Pompadour.

    Johnny Depp har gennem de sidste par år stødt ind i flere gevaldige bump på vejen i en ellers glorværdig Hollywood-karriere blandt andet som følge af beskyldninger om, at han har været voldelig over for sin tidligere kone, Amber Heard.

    Sagen kom for en domstol, efter den britiske tabloid The Sun omtalte hustruvolden. Dommeren vurderede, at Depp var skyldig i 12 ud af 14 konkrete anklager om vold mod Amber Heard. Han har siden sagt, at han vil anke afgørelsen.

    Depp har i flere interviews hævdet, at han nu er "boykottet af Hollywood", og at han er et offer for tidens såkaldte cancel culture.

  48. I går kl. 07:00

    Manglen på computerchips fortsætter i 2022

    De sidder i din smartphone, i din bil og måske i dit køkkengrej.

    Mikrochippen.

    De små mikrochips udgør hjørnestenen i meget af den elektronik, vi bruger til daglig. Men i de seneste år har mikrochipsene været en mangelvare, og det har skabt lang ventetid og overpriser på flere produkter.

    Mange havde håbet, at 2022 ville blive året, hvor problemerne blev løst.

    Men nye coronanedlukninger i Kina og hamstring af mikrochipsene får krisen til at fortsætte.

    - Vi havde håbet på, at problemet ville være klinget af. Desværre viser alle de signaler, vi får, at problemet faktisk ser ud til at vokse og blive større, siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for global handel.

  49. I går kl. 06:55

    Blå partier ville ikke være med i regeringens reformaftale: Uholdbart at hæve dagpenge

    Venstre, De konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige holdt i går deres eget pressemøde om, hvorfor de ikke var gået med i aftalen med regeringen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    En ny reformaftale, som regeringen i går aftes præsenterede sammen med et smalt flertal bestående af SF, DF, De Radikale og Kristendemokraterne, medfører blandt andet ændringer i dagpengesatserne.

    Der justeres i satsen, så den bliver lidt højere i tre måneder, efter at man er blevet ledig.

    Det kan De Konservative, Venstre, Nye Borgerlige og Liberal Alliance ikke leve med. Derfor står de uden for aftalen.

    - Vi synes, at det er uholdbart, at dagpengene bliver højere end lønnen i lavtlønnede job.

    - Og så er aftalen for uambitiøs, for den bidrager ikke tilstrækkeligt til at løse de store problemer med manglende arbejdskraft, siger De Konservatives finansordfører, Rasmus Jarlov.

    I en fælles pressemeddelelse konstaterer de fire partier, at de selv har leveret flere bud på, hvordan manglen på arbejdskraft kan løses.

    - I stedet for at sætte ydelser til ledige op burde man bruge pengene på at sætte skatterne ned for dem, der vil arbejde. I stedet for at poste penge ud på noget, der ikke virker, skal energiafgifterne sættes mere ned, så høje afgifter og stigende energipriser ikke rammer danskerne dobbelt hårdt.

    - Derfor er regeringens aftale for ringe, og det kan vi som økonomisk ansvarlige partier ikke skrive under på, lyder det.

    Af fredagens aftale fremgår det, at dem, der kortvarigt er ledige, kan få et tillæg på op mod 3.700 kroner om måneden i de første tre måneder. Dermed kan man få udbetalt op til 23.000 kroner i dagpenge om måneden i den første tid.

    Man kan dog højst modtage 90 procent sin hidtidige indkomst.

    En højere sats trækker i den forkerte retning, fordi det gør det mere attraktivt at være på dagpenge end i job, mener Jarlov.

    - Det er principielt vigtigt, at lønnen i lavtlønnede job er højere end dagpengene. Der vil være flere hundrede tusind danskere, der vil opleve, at dagpengene er højere end lønnen i lavtlønnede job. Det er ikke rimeligt, og det er ikke hensigtsmæssigt.

    - Vi har foreslået at se mere på personskatterne og sænke dem for at få flere til at gøre en ekstra indsats, men der har regeringen ikke lyttet.

    Her kan du se lidt af, hvad finansminister Nicolai Wammen sagde, da aftalen blev præsenteret i går:

    I fagbevægelsen er der derimod glæde at spore over de forhøjede dagpenge.

    Lizette Risgaard, der er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), kaldet det et "markant gennembrud for dagpengene".

    - Jeg er glad for, at Christiansborg har lyttet, for dagpengene er blevet udhulet over mange år. Det er helt afgørende, at vi nu får en bedre dagpengesats de første tre måneder, siger hun.

    FH repræsenterer en lang række faglige organisationer med tilsammen 1,3 millioner medlemmer inden for den private og offentlige sektor.

    Blandt andet er organisationer som 3F, Bupl, Danmarks Lærerforening og FOA medlemmer af FH.

    Aftalen betyder dog også, at nyuddannedes dagpengesats sættes ned efter de første tre måneder.

    Det havde været godt at undgå, siger Lizette Risgaard og understreger, at forslaget ikke kommer fra FH.

    Hun mener dog ikke, at det trækker tæppet væk under arbejdsmarkedsmodellen, der giver tryghed for lønmodtagere og let adgang til arbejdskraft for arbejdsgivere.

    - Det er stadig meget attraktivt for de nyuddannede at tilmelde sig dagpengesystemet. Man må huske, at almindelige lønmodtagere skal have fuldtidsarbejde i et helt år, inden de kan gøre sig forhåbninger om dagpenge.

    - Forslaget er ikke groet i vores baghave, men med det sagt er jeg glad for, at de første tre måneder bliver på den sats, det er i dag. Så må vi alle sammen, også erhvervslivet, have arbejdsgiverne til at have stillinger til de mange unge mennesker.

    Og så er der en hage mere ved den del af aftalen, der vil sænke dagpengene for nyuddannede. Det er nemlig ikke sikkert, at regeringen kan få det gennemført her og nu - selvom man altså landede en aftale om det i går.

    Det skyldes, at der allerede er et såkaldt forlig, altså en aftale, i Folketinget på det område. Og i det forlig er der partier med, som ikke er med i den aftale, der blev indgået i går. Og spillereglerne på Christiansborg er sådan, at man ikke bare kan bryde et forlig midt i en valgperiode. Derfor vil man først kunne indføre det efter næste valg, medmindre alle partier i det eksisterende forlig vil være med til at indføre det nu.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger til Ritzau, at han ikke kan forestille sig, at de øvrige partier i forliget - Venstre, De konservative og Liberal Alliance - ikke vil være med, men erkender, at det kan betyde, at ændringer på det konkrete først kan træde i kraft efter et folketingsvalg.

    /ritzau/

  50. I går kl. 06:40

    Manglen på computerchips fortsætter i 2022: ’I værste tilfælde vil vores virksomhed ikke kunne overleve’

    Sebastian Jensen er medstifter af startupvirksomheden SoilSense. Han foventer, at de har nok mikrochips på lager til det næste år. Men han frygter, at krisen kan ramme dem på længere sigt. (Foto: Collage: Ingeborg Munk Toft © Jesper Alkestrup/ unsplash.com)

    De sidder i både smartphones, køkkengrej og biludstyr.

    Små mikrochips udgør hjørnestenen i meget af den elektronik, vi bruger til daglig. Men i de seneste år har mikrochipsene været en mangelvare, og det har skabt lang ventetid og overpriser på flere produkter.

    Mange virksomheder havde håbet på, at 2022 blev året, hvor krisen endelig sluttede. Men nu ser problemet ud til at fortsætte.

    At lave mikrochips er ikke raketvidenskab. Det er meget mere kompliceret end raketvidenskab.
    Jörg Hübner, direktør for DTU Nanolab.

    Nye corona-nedlukninger i Kina, der står for en stor del af verdens produktion af mikrochips, samt hamstring af chipsene forværrer nemlig situationen.

    - Vi havde håbet på, at problemet ville være klinget af. Desværre viser alle de signaler, vi får, at problemet faktisk ser ud til at vokse og blive større, siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri med ansvar for global handel.

    Han regner med, at problemet vil fortsætte i hele 2022.

    Det går udover de mange danske virksomheder, som bruger den efterspurgte lille del i deres produktion.

    - Det betyder, at virksomhederne ikke kan producere alt det, der efterspørges. Dermed går vi i Danmark glip af en masse indtjening, siger Peter Thagesen.

    Hos den danske startupvirksomhed SoilSense er de bekymrede for situationen.

    Virksomheden producerer et sensorsystem til landmænd, og det har udviklet sig til en eksportsucces i blandt andet Sverige, Ungarn og Kenya.

    Systemet hjælper landmændene med at forstå, hvor meget vand nede i jorden, der er tilgængeligt for deres afgrøder. På den måde kan landmændene se, om de skal skrue op eller ned for deres vanding.

    En bestemt type mikrochip er afgørende for produktionen af sensorsystemet.

    - Og den er helt håbløse at få fat på i øjeblikket. Den har lige nu en leveringstid på over et år, og prisen er tæt på at være tredoblet, siger Sebastian Jensen, der er medstifter af SoilSense.

    Sidste år købte SoilSense stort ind af de nødvendige komponenter. Ifølge Sebastian Jensen, har de derfor, hvad de skal bruge, det næste år. Men på længere sigt kan krisen få store konsekvenser for startupvirksomheden.

    Den er ikke særlig stor. Men den lille mikrochip er et komplekst produkt, der er afgørende for, at SoilSenses sensorsystem fungerer, som det skal.

    - Der er en meget stor risiko for, at vi i 2023 ikke kommer til at sælge noget på grund af den meget høje leveringstid, siger Sebastian Jensen.

    - Jeg frygter, at vi i værste tilfælde ikke har noget at sælge og dermed ikke kan levere til vores kunder. Som en konsekvens af det vil vores virksomhed ikke kunne overleve, fortsætter han.

    SoilSense er langt fra den eneste danske virksomhed, der er ramt af situationen. I en rundspørge fra september sidste år blandt Dansk Industris medlemmer svarede 75 procent af de virksomheder, der bruger mikroc, ips, at de mangler varen.

    Når krisen ser ud til at fortsætte i 2022 handler det blandt andet om corona-nedlukninger i Asien, hvor de største mikrochips-fabrikker ligger.

    Den seneste måned har millionbyen Xi’an været lukket ned. Her producerer Samsung for eksempel en stor del af deres mikrochips.

    - De hårde nedlukninger betyder, at en lang række fabrikker kører på begrænset kapacitet, siger Peter Thagesen fra Dansk Industri.

    Men problemet er også, at flere virksomheder vælger at hamstre for at sikre sig, at de har nok af de små chips på lager.

    - Hamstring sker i stor stil. Kan man få fat i mikrochips, køber man dem i stor stil. Her er det de helt store globale spillere, som for eksempel Apple, der står stærkest, siger Peter Thagesen.

    Det mærker de også hos SoilSense.

    - Mange af de større virksomheder er ude at købe virkeligt stort ind. Vi snakker flere 100.000 enheder, og det kan vi slet ikke hamle op med som en lille dansk virksomhed, siger Sebastian Jensen.

    På nuværende tidspunkt står Europa for cirka ti procent af produktionen af mikrochips. EU har varslet, at de vil accelerere produktionen for at sikre chipforsyningen og for at tage kampen op mod de store tech-firmaer i Asien.

    Men det kommer ikke til at løse krisen det næste stykke tid. For det tager nemlig lang tid at bygge nye fabrikker, lyder det fra Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab:

    - At lave mikrochips er ikke raketvidenskab. Det er meget mere kompliceret end raketvidenskab. Det er nok noget af det mest komplekse, som menneskeheden har fortaget sig rent teknologisk.

    - Produktionen kræver desuden mange råstoffer og en masse gasser og kemikalier, som skal være super rene, da bare en smule støv kan ødelægge processen, fortsætter Jörg Hübner.

    Han vurderer, at det minimum vil tage tre år at bygge en fabrik og tage den i brug.

    - Sådan nogle fabrikker løber op i cirka 100 milliarder kroner. Og det tager tid at bygge dem og finde pengene til dem.

Mere fra dr.dk