Nyheder

BILLEDSERIE: Satan på metalfestival

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Satan på metalfestival
    • Metalfans fra både ind- og udland strømmede til CopenHell for at headbange til bl.a. Alice in Chains. Siden starten i 2010 er CopenHell blevet Danmarks største metalfestival. (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • Forsanger i Ghost, Papa Emeritus II, på Hades scenen (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • In flames på den store scene (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • In flames på den store scene (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    • (Foto: Martin Sylvest Andersen © Scanpix)
    1 / 12
  2. Jeppe Kofod vil diskutere migration under besøg i Rwanda

    Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er i dag og i morgen i Rwanda, hvor han både skal mødes med rwandiske ministre og deltage i et møde mellem EU og Den Afrikanske Union i Rwanda.

    Mødet handler egentlig om Afika og EU's fælles udfordringer, men Kofod vil også diskutere det samarbejde mellem Danmark og Rwanda, der blev indgået i april, og som kan ende med modtagecentre for asylansøgere i landet.

    - Jeg kommer til at mødes med udenrigsministeren, der er vært for mødet, og vi har jo et godt samarbejde inden for klima, migration og andre ting, siger Jeppe Kofod til Ritzau.

  3. Smitteudbrud får Kina til at vaccinere børn ned til treårsalderen

    I Kina vil man vaccinere børn helt ned til treårsalderen.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    I fem provinser vil det sågar være påkrævet, at børn mellem 3 og 11 år bliver vaccineret.

    Skridtet skal tages for at undgå, at der opstår yderligere smitteudbrud.

    Samlet er 76 procent af kineserne færdigvaccinerede. Det er nogenlunde på samme niveau som herhjemme. I faktiske tal betyder det, at 1,07 milliarder ud af 1,4 milliarder er blevet vaccineret.

    Tilbage i juni fik to vacciner godkendelse i Kina til at vaccinere børn mellen 3 og 17 år, men de kinesiske myndigheder har indtil videre nøjedes med at vaccinere børn over 12 år.

  4. Forskere blokerer gaden i protest mod dansk klimapolitik

    Det var en stolt klimaminister, der i slutningen af 2019 præsenterede den klimalov, der skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

    - Vi har i klimaloven fastsat, hvad der formentligt er verdens mest ambitiøse klimamål i 2030, lød det fra Dan Jørgensen (S).

    Men den entusiasme kan han godt moderere, hvis man spørger den gruppe af forskere, der i dag blokerer gaden foran Klimaministeriet.

    Her skulle en såkaldt "teach-in", hvor forskerne vil holde oplæg, bringe "videnskaben til politikernes dørtrin". Forskerne mener nemlig ikke, at den nuværende danske klimalov lytter nok til videnskabens indspark.

    - Jeg vil faktisk hellere være sammen med mine studerende, men når politikere ikke lytter til forskere, så er vi nødt til at gå på gaden, siger lektor i politisk økonomi ved Roskilde Universitet Laura Horn, der er den første taler til dagens "teach-in".

    Blokaden er organiseret af Scientists Rebellion, der er en del af klimabevægelsen Extinction Rebellion. Hvor mange af dagens 11 talere, der er en aktiv del af Scientists Rebellion, ønsker Laura Horn dog ikke at oplyse. Flere af forskerne frygter nemlig, at deres forskning kan komme under beskydning, fordi de har taget et politisk standpunkt, mener hun.

    - Det må du selv spørge folk om. For forskere er det meget grænseoverskridende at gøre det her. Det er ikke alle vores talere, der vil identificere sig som en del af Scientist Rebellion, siger hun.

    Laura Horn afviser dog, at deltagelsen i dagens blokade af gaden skulle give grund til at tillægge forskernes forskning politiske motiver.

    - Det har ikke noget med aktivistisk forskning at gøre. Vi er forskere, der er aktivistiske, og vi er personer, der har ytringsfrihed. Vores forskning-dimension gør bare, at vi læser forskning, forstår forskning og har adgang til ny forskning.

    Men er I her som forskere eller privatpersoner?

    - Vi står der som privatpersoner, der er forskere, der har tilgang til videnskab, som vi gerne vil dele med folk.

    I siger, at Danmark ikke har en videnskabsbaseret tilgang til klimapolitikken. Mener I, at man ikke har det?

    - Det, FN´s Klimapanel skriver, vil jeg se som videnskabelig konsensus. Og hvis den siger, at reduktionsmålene ikke er tilstrækkelige, så fører man ikke videnskabelig klimapolitik.

    Men klimapanelet har vel ikke forholdt sig direkte til dansk klimapolitik?

    - Nej, men hvis Danmark vil være foregangsland, så skal vi nok være mere ambitiøse. Når vi ser på landbrugsaftalen, så er der jo også stor kritik. Og Klimarådet har jo også sat spørgsmålstegn ved, om de teknologier, man regner med vil kunne hjælpe os i fremtiden, vil blive opfundet tids nok, siger Laura Horn.

    Blandt de 11 talere til dagens blokade er professorer og forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Lund Universitet. De beskæftiger sig med blandt andet samfund, økonomi, global udvikling, biologi og biodiversitet.

    Der er dog ikke nogen af talerne, der beskæftiger sig med den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringerne.

    - Man behøver jo ikke være klimaforsker i for eksempel fysik for at gå ind i en videnskabelig diskussion af klimaet. Vi er allesammen trænet i at læse videnskabelige publikationer, så vi har alle sammen udgangspunkt i de nyeste videnskabelige resultater. Så vi har vores viden fra folk, der kommer fra de hårde videnskabelige områder, siger Laura Horn.

    Havde I også gerne set, at der var talere med en ”hårdere baggrund?"

    - Realiteten er, at vi har spurgt rigtig mange, om de ville komme. Der var så selvfølgelig nogle, der ikke havde lyst eller ikke kunne, så der er forskellige faktorer.

    DR Nyheder har bedt klimaminister Dan Jørgensen (S) om en kommentar, men det har endnu ikke været muligt.

  5. Internettet er slukket: Civile ledere siger, at militæret har lavet et kup i Sudan

    Demonstranter blokerer mandag gader i hovedstaden Khartoum med barrikader og brændende dæk. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Meget tyder på, at militæret er i gang med at tage magten i Sudan i Østafrika.

    Militærledelsen har ikke kommenteret situationen endnu. Men både stabschefen for Sudans premierminister og landets informantionsministerium kalder udviklingen for et "militærkup".

    FN, USA, EU og Den Arabiske Liga har alle udtrykt dyb bekymring over rapporterne fra Sudan.

    Som et af de første tegn på, at noget stort var i gang, blev der natten til mandag slukket for internettet i landet. Det bekræfter gruppen NetBlocks, der overvåger forstyrrelser af internettet, over for nyhedsbureauet AP.

    Lukningen betyder i sagens natur, at det er sparsomt med oplysninger fra Sudan i øjeblikket. Men i løbet af morgentimerne og formiddagen stod det klart, at en omfattende aktion var i gang.

    Informationsministeriet siger, at premierminister Abdalla Hamdok samt en række andre ministre og topembedsmænd er blevet anholdt. Det vides ikke, hvor de anholdte befinder sig.

    Militæret har tilsyneladende også taget kontrollen med Sudans statsmedier. Den statslige tv-nyhedskanal spillede til formiddag patriotisk musik over billeder af floden Nilen i stedet for de normale programmer.

    En demonstration i Khartoum i sidste uge krævede militærstyre i Sudan. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Sudans førende demokratibevægelse Sudanese Professional’s Association (SPA) kalder også dagens aktioner for et miltærkup.

    SPA har ifølge Al Jazeera opfordret befolkningen i Sudan til at protestere.

    - Vi opfordrer masserne til at gå på gaderne og besætte dem, lukke alle veje med barrikader, gennemføre en generalstrejke og bruge civil ulydighed, skriver SPA i en erklæring.

    Og noget tyder på, at opfordringen bliver fulgt. Nyhedsbureauer viser billeder af barrikader og brændende dæk i hovedstaden Khartoums gader. Nyhedsbureauet Reuters skriver, at demonstanter er trængt igennem afspærringer ved militæret hovedkvarter, hvor der har været sammenstød med sårede.

    En gade i brand i Khartoum mandag. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Situationen har været yderst spændt i Sudan siden et kupforsøg i september, skriver Ritzau.

    Det mislykkede kup blev tilskrevet tilhængere af landets mangeårige leder Omar al-Bashir, der blev væltet af folkelige protester i 2019. Men det er stadig uklart præcis hvem, der stod bag kupforsøget, og siden har der været stærke modsætninger mellem militæret og civile grupper.

    Bashir blev styrtet og fængslet efter måneder med demonstrationer og protester. Det var meningen, at fjernelsen af Bashir skulle afslutte Sudans isolation, og et valg skulle gennemføres i 2023.

    Bashir herskede med hård hånd i Sudan i tre årtier, og han er efterlyst for krigsforbrydelser af Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

    ICC's uafhængige anklagere beskylder al-Bashir for at have ansvar for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden begået i provinsen Darfur, hvor FN anslår, at omkring 300.000 mennesker blev dræbt, og 2,5 millioner blev fordrevet i en konflikt, som brød ud i 2003.

    Sudan har omkring 42 millioner indbyggere og er Afrikas tredjestørste land.

  6. Digital Post fra det offentlige lukker i fire dage i november

    Fra 26. til 29. november sender det offentlige ikke beskeder i Digital Post. Dermed får man i de dage ikke besked med det samme, hvis man eksempelvis er indkaldt til en aftale på hospitalet.

    Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.

    Årsagen er, at der skal flyttes data fra den nuværende udgave af Digital Post til den nye udgave, der lanceres sidst i november.

    Man vil stadig kunne logge ind og læse gamle beskeder, og private virksomheder kan også sende beskeder i de fire dage. Det er kun det offentlige, der stopper beskederne.

  7. Nye detaljer viser, at Alec Baldwin øvede scene, hvor han skulle sigte mod kameraet

    Den 63-årige skuespiller Alec Baldwin øvede en scene, hvor han skulle pege sin pistol direkte mod kameralinsen og ramte både filmfotograf Halyna Hutchins og instruktør Joel Souza, som stod bag Hutchins, viser ny vidneerklæring frigivet af politiet. (Foto: ANGELA WEISS © Ritzau Scanpix)

    Hvordan kunne det gå til, at skuespiller Alec Baldwin skød og dræbte filmfotografen Halyna Hutchins samt sårede instruktøren Joel Souza under indspilningerne til en kommende westernfilm?

    Det spørgsmål har fyldt siden ulykken i torsdags, der fandt sted på optagelserne til filmen 'Rust', hvor netop Baldwin har hovedrollen.

    Nu viser nye dokumenter, at det var under gennemgangen af en scene i en kirke, at ulykken fandt sted, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Af dokumenterne fremgår det, at Alec Baldwin øvede sig i at sigte direkte mod kameralinsen, hvor Halyna Hutchins stod.

    - Joel (Souza) udtalte, at de havde placeret Alec (Baldwin) i en bænk i en kirke bygget på settet, og han øvede sig i et lave et træk (med pistolen, red.) på tværs af kroppen, står der.

    Altså at trække en revolver med højre hånd, når hylsteret sidder på venstre side af kroppen.

    Det forklares desuden, hvorfor instruktøren, Joel Souza, kunne blive ramt af skud, hvilket ellers har været blandt de mange spørgsmål i efterspillet efter ulykken. Han stod nemlig lige bag ved Hutchins.

    - Joel (Souza) sagde, at han så over skulderen på Hutchins, da han hørte det, der lød som et smæld efterfulgt af et højt bang.

    Instruktøren mindes, at Hutchins beklagede sig over smerte i maven og holdt sig om livet.

    Først herefter opdagede instruktøren, at han selv blødte fra skulderen.

    Hvor Hutchins omkom af skudulykken, er Joel Souza nu udskrevet fra hospitalet.

    Filmfotografen Halyna Hutchins blev tilbage i 2019 udråbt som en af de nye stjerner inden for filmfotografi af American Cinematographer magazine. (Foto: SWEN STUDIOS © Ritzau Scanpix)

    At både filmfotografen og instruktøren kunne blive ramt i den samme ulykke, vurderede den danske våbenmester Hummer Højmark tidligere som værende "meget mærkeligt".

    - På alle de Hollywood-film og danske film, jeg har lavet, har filmfotografen fysisk stået bagved kameraet på et filmset. Og instruktøren sidder typisk i et telt foran en fjernsynsskærm og kigger på det, der sker.

    - Det er meget mærkeligt, at en skuespiller ved et uheld skulle pege på kameraet, hvor filmfotografen står, og bagefter drejer sig med en så stor vinkel, at man skyder filmens instruktør, fortalte Hummer Højmark til dr.dk, da vi talte med ham i sidste uge.

    Det mysterium ser nu ud til at have fået en mulig forklaring.

    Det er dog også siden kommet frem, at flere medarbejdere havde forladt produktionen forud for ulykken, fordi de var utilfredse med dels deres arbejdsvilkår, men også med sikkerheden på settet.

    Produktionsselskabet bag westernfilmen, Rust Movie Productions, forklarede i sidste uge, at de "ikke var gjort opmærksom på nogen officielle klager vedrørende våben- eller rekvisitsikkerhed på settet, men at man nu vil igangsætte en intern undersøgelse, mens produktionen er lukket ned", ifølge Deadline.

    Meldingen fra myndighederne er, at Alec Baldwin har samarbejdet med efterforskerne, og at han er "en fri mand".

    Det er i kirken, man ser her på billedet, at ulykken fandt sted. Billedet er et luftfoto af filmsettet på Bonanza Creek Ranch i Santa Fe, New Mexico. (Foto: KOB TV NEWS © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske skuespiller omtalte selv hændelsen som en "tragisk ulykke", da han for første gang kommenterede på ulykken i fredags.

    - Der er ingen ord, der kan beskrive mit chok og min sorg efter den tragiske ulykke, der tog Halyna Hutchins' liv. En kone, en mor og en dybt beundret kollega, skrev Baldwin på Twitter.

    - Jeg er i kontakt med hendes mand og tilbyder min støtte til ham og hans familie. Mit hjerte er knust for ham, deres søn og alle, der kendte Halyna, skrev skuespilleren.

    Det lokale politi i Santa Fe i staten New Mexico undersøger stadig ulykken og har fortsat ikke sigtet nogen i sagen.

  8. Blev kendt som den indebrændte kaffechef. Nu er Gunther fra 'Venner' død

    James Michael Tylor var med i 150 ud af seriens 236 episoder, og han er dermed den person, udover de seks venner, der medvirker i flest afsnit. (Foto: NBCU Photo Bank/NBCUniversal © Getty Images)

    For fans af 'Venner' landede der sent i går aftes en trist nyhed.

    James Michael Tylor, der især er kendt for sin rolle som Gunther - bestyreren af caféen Central Perk - er død i en alder af blot 59 år.

    Tylor blev i 2018 diagnosticeret med prostatakræft, og sygdommen spredte sig sidenhen til knoglerne.

    Selvom Gunther i 'Venner' aldrig var en karakter, som havde mange og lange replikker, medvirkede han i 150 af seriens i alt 236 episoder, som blev vist fra 1994 til 2004.

    Det vil sige, at han – udover de seks hovedkarakterer – er den karakter, som medvirker mest i serien, skriver BBC.

    James Michael Tylor, som vi bedst kender ham: Bag disken i Central Perk. Overfor ham skuespiller David Schwimmer i rollen som Ross. (Foto: Danny Feld/NBCU Photo Bank © Getty Images)

    Serieekspert Frederik Dirks Gottlieb mener da også, at han var "ansigtet på Central Perk":

    - Han var kendt for at være super indebrændt og super forelsket i Rachel, uden at det var gengældt. Og så smed han om sig med følelsesløse og kolde bemærkninger, forklarer Frederik Dirks Gottlieb.

    - Han var en spøjs birolle og en form for comic relief, når han var på skærmen. Der var en sjov stemning mellem ham, Rachel og Ross, som gjorde ham til en sjov figur.

    I kølvandet på dødsfaldet udtaler to af skaberne af 'Venner' i en meddelelse til CNN, at Tylor var en "oprigtigt venlig og sød mand":

    - Det han startede som statist på 'Venner', blev vi fanget af hans unikke tilstedeværelse, og vi vidste, at vi var nødt til at skabe en karakter til ham, lyder det blandt andet i udtalelsen.

    - Han gjorde Gunthers ugengældte kærlighed (til Rachel) utroligt relaterbar. Vi sender vores dybeste medfølelse til hans kone, Jennifer Carno.

    Oprindeligt fik James Michael Tylor rollen som cafébestyreren i sitcommen, fordi han var god til at lave kaffe.

    Udover sin ti år lange tjans i 'Venner' er han blot krediteret for 16 andre skuespillerjob på IMDB. Blandt andet har han spillet med i et enkelt afsnit af 'Sabrina - skolens heks', 'Scrubs' samt 'Modern Music'.

    Og det er da også først og fremmest 'Venner', man vil huske ham for, mener Frederik Dirks Gottlieb:

    - Han var ansigtet på Central Perk og med til at personificere stedet. Vi kender jo også alle sammen de småarrogante tjenere på caféer og restauranter, som man alligevel ender med at holde af.

    Samtidig er det dog lidt paradoksalt, hvor lidt vi egentlig "kender" Gunther på trods af at have set ham på skærmen i mere end ti år, mener Frederik Dirks Gottlieb:

    - Han var ikke en figur, der fik lov til at udfolde sig så meget. Man brugte krudt på de seks hovedpersoner og gæstestjernerne. Det var ærgerligt, at man ikke brugte mere krudt på at fortælle, hvem han var, siger han og uddyber:

    - Han var en mystisk person, man ikke rigtig kendte. Når man kørte over ti sæsoner, kunne man godt have givet ham lidt flere nuancer.

  9. Politiet efterforsker knivdrab i Tisvildeleje

    Nordsjællands Politi efterforsker her til formiddag et dødsfald på Pyramidestien i Tisvildeleje, hvor en 55-årig kvinde er død efter at være blevet stukket med en kniv.

    Politiet fik en anmeldelse om sagen omkring klokken 08.27 i morges, og kort efter blev en 21-årig mand anholdt i sagen.

    Manden har en "familiemæssig relation" til den afdøde kvinde, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.

  10. Inflationen stiger og gør det dyrere at være dansker

    Det er blevet dyrere at bruge penge - sådan helt generelt. Inflationen er nemlig på sit højeste i flere år.

    Det viser tal fra Danmarks Statistik.

    Inflationen i Danmark steg i september til 2,4 procent fra 1,8 procent i august.

    Den drivende kraft bag udviklingen er stigende energipriser. Men selv uden dem er inflationen steget.

    Kerneinflationen - som er uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer - steg til 1,4 procent fra 0,9 i september.

    Samme billede tegner sig på tværs af Europa, hvor inflationen ligger endnu højere og er steget fra 3,2 procent i august til 3,6 i september.

  11. Politiet undersøger 61 sager om vold mod betjente efter Brøndby-FCK

    Det gik voldsomt for sig efter kampen. På banen vandt Brøndby i øvrigt 2-1. (Foto: Presse-fotos.dk © Ritzau Scanpix)

    Københavns Vestegns Politi undersøger 61 sager om vold mod politifolk i forbindelse med Brøndby-FCK, der blev spillet i går.

    Det oplyser politikredsen til Ritzau.

    Dog er der indtil videre kun rejst sigtelser mod fem personer, men det tal er der "bestemt en mulighed for" vil stige, lyder det.

    Samlet kom fem betjente til skade, da gerningsmændene kastede med eksempelvis sten mod politiet.

    Sammenstødene betød, at politiet så sig nødsaget til både at bruge tåregas, politihunde, og en enkelt politimand fik af hensyn til sin egen sikkerhed trukket sin tjenestepistol. Der blev dog ikke afgivet skud.

  12. To vanvidsbilister fik beslaglagt bilen i Thy i weekenden

    Politiet i Thisted beslaglagde i weekenden to biler på grund af vanvidsbilisme.

    Den ene kørte søndag eftermiddag mere end 217 kilometer i timen på en landevej ved Stenbjerg på vestkysten af Thy. Præcis, hvor hurtigt han kørte, ved politiet ikke, for bilen kørte væk fra patruljen, der kørte 217 kilometer i timen.

    Den 21-årige fører af BMW'en løftede dog foden fra speederen og blev indhentet seks minutter senere. Manden havde heller ikke noget kørekort.

    Aftenen før beslaglagde politiet en anden bil.

    En radarmåler i Thisted fangede tidligt på aftenen en mand fra Viborg med 111 kilometer i timen. Hastighedsgrænsen på strækningen, hvor manden kørte, er 50 kilometer i timen.

  13. Mange bloddonorer udebliver fra aftalte tider

    I flere regioner er der store problemer med, at for mange bloddonorer ikke dukker op til de tider, hvor de er skrevet op til at donere blod. Det viser en rundringning til regionerne, som DR har lavet.

    I Region Hovedstaden er det i øjeblikket 30-35 procent, der udebliver. Det er langt flere end tidligere, og problemet har stået på de seneste fire uger. Andre regioner melder også om lignende problemer.

    I Region Hovedstaden melder man nu om, at beholdningen af visse blodtyper er ved at være kritisk lav.

  14. Internettet er slukket i Sudan, hvor militæret har anholdt civile ledere

    Civile har tændt bål i Sudans hovedstad, Khartoum, mandag morgen. (Foto: RASD SUDAN NETWORK © Ritzau Scanpix)

    En del tyder på, at militæret er i gang med at tage magten i Sudan i Østafrika.

    Natten til mandag blev der tilsyneladende slukket for internettet i landet, og derfor er det sparsomt med bekræftede oplysninger.

    Sudans informationsministerium siger dog ifølge nyhedsbureauet AP, at militæret har anholdt flere ministre i landets overgangsregering. Soldater har også lukket flere broer i hovedstaden Khartoum.

    Den sudanske regeringsleder, Abdallah Hamdok, befinder sig i husarrest, siger Sky News Arabia ifølge Reuters.

    Demokratibevægelsen SPA kalder situationen for et "militærkup" og opfordrer befolkningen til at gå på gaden.

    Sudan har forsøgt at skabe en overgang til demokrati, siden despoten Omar al-Bashir blev væltet af en folkelig opstand i 2019. Men de seneste uger er fronterne mellem demokratibevægelsen og tilhængere af militæret blevet trukket stadigt skarpere op.

  15. Stort udslip af salpetersyre hos Novo Nordisk i Hillerød

    Her til morgen har der været et større udslip af salpetersyre hos Novo Nordisk i Hillerød.

    Det skriver Nordsjællands Politi på Twitter. Politiet er til stede i området og melder om, at udslippet kun er inde i bygningen og ikke er til fare for folk i området.

    Der er heller ikke kommet nogen til skade inde i bygningen.

    Når syren skal fjernes, vil veje og stier i området blive spærret af, oplyser politiet.

  16. Eksplosion i laboratorium i Kina dræber to

    To personer er blevet dræbt og mindst ni andre er blevet såret efter en eksplosion i et laboratorium i Kina.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Eksplosionen skete søndag eftermiddag på Nanjing Universitet, der specialiserer sig i luftfart og astronautik. Universitetet ligger i den østlige ende af landet.

    Det er uvist, hvad der forårsagede eksplosionen, som de lokale myndigheder nu er ved at efterforske.

    Ifølge AP har de kinesiske myndigheder endnu ikke frigivet detaljer om ofrene.

  17. Mandag giver mange nuancer af efterårsvejr

    Skyer fra vest breder sig i løbet af dagen til det meste af landet. Kun Bornholm ser ud til at få en skyfri dag. Her har Simona Petersen fanget den flotte himmel i Blokhus.

    Ugens første omgang efterårsvejr starter med sol til de fleste, dog vil der i Nord- og Vestjylland være skyer på vej fra morgentimerne.

    Med dem kan der også være perioder med regn, og den udsigt kommer til at overtage himlen i resten af landet senere.

    I løbet af dagen breder skyerne sig nemlig mod øst, og sidst på eftermiddagen ser det ud til, at solen er gemt væk i det meste af landet.

    Du vil dog stadig få en nogenlunde lun dag med temperaturer omkring 10 grader og en svag til jævn vind fra syd.

  18. Tiltag på vej: Smitten stikker af i Ishøj

    Coronaudviklingen i Ishøj ved København betyder, at der er tiltag på vej, som kan risikere at ramme børn, unge, pædagoger og lærere.

    De seneste syv dage har der været 136 smittetilfælde i kommunen, skriver Ritzau.

    Det svarer til en incidens - antal smittede per 100.000 indbyggere - på 590, hvilket er det klart højeste i Danmark. På landsplan er tallet 138, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) fortæller, at kommunen mandag skal drøfte, hvordan man skal få smitten ned. Det sker i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - Det er en ny situation, og det er en alvorlig situation. Smitten er særligt blandt børn og unge op til 20-30-årsalderen. Især dem, der ikke har villet lade sig vaccinere, siger han til Ritzau.

  19. Forskere vil blokere gaden foran Klimaministeriet

    Klokken 10 i dag samles en gruppe danske og svenske forskere foran Klimaministeriet til en såkaldt 'teach-in'.

    Her vil de holde videnskabelige oplæg om klimarelaterede emner på trappen foran ministeriet, mens de blokerer gaden.

    - Når politikerne ikke lytter til forskningen, så er vi nødt til at være på gaden, råbe endnu højere og lægge pres på, for at få dem til at lytte, siger Laura Horn, der er lektor i politisk økonomi ved Roskilde Universitet og en af arrangørerne bag demonstrationen.

    Demonstrationen er arrangeret af gruppen Scientist Rebellion, der er tilknyttet bevægelsen Extinction Rebellion, og blandt oplægsholderne er professorer og forskere fra Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Lund Universitet.

  20. Blodbankerne er på kritisk niveau: Op mod 35 procent af bloddonorerne udebliver

    Sosu-assistent Torben Grüner kalder Michael Hattens Palne en 'mønsterdonor', da han har doneret blod 73 gange. Men mindre kan også gøre det, lyder det.

    - Det var det. Tre minutter og 36 sekunder. Så har man hjulpet tre mennesker.

    Sådan siger sosu-assistent Torben Grüner, mens han tager nålen ud af armen på salgsdirektøren Michael Hattens Palne, der er på Hvidovre Hospital for at donere blod for 73. gang.

    Vi har aldrig oplevet så meget udeblivelse, som der er lige nu
    Morten Bagge Hansen, blodbankchef, Region Hovedstaden

    Michael Hattens Palne er taget forbi blodbanken, fordi han havde et møde i nærheden, men hvis han ikke havde mulighed for at komme, ville han have meldt afbud.

    Sådan forholder det sig bare ikke for en stor del af bloddonorerne rundt om i landet.

    I Region Hovedstaden, hvor Torben Grüner tapper blod, udebliver 30-35 procent af de mennesker, som har skrevet sig på listen en tid til at donere. Når det tidligere har stået slemt til, er tallet på 5-8 procent.

    Den grad af udeblivelse har stået på de seneste fire uger.

    - Det er ikke rimeligt. Af respekt for dem, der skal tage blodet og dem, der skal have blodet synes jeg man skal dukke op, siger Michael Hattens Palne.

    Samme billede ses i Region Sjælland, hvor 25-33 procent udebliver. I Region Syddanmark er det 18-20 procent, viser DR Nyheders rundringning.

    - Vi har aldrig oplevet så meget udeblivelse, som der er lige nu, siger blodbankchef i Region Hovedstaden, Morten Bagge Hansen.

    - Vi har to tredjedele af det blod, vi gerne vil have, så vi er nede på et kritisk niveau.

    En stor del af danskerne - helt præcis 35 procent - har blodtypen 0. Det er den mest normale blodtype at have efter blodtype A.

    Men ledende overlæge i Region Sjælland, Keld Homburg, fortæller, at de lige nu mangler denne gængse blodtype.

    Blodforsyningen i Region Hovedstaden. De bør have 933 poser af blodtype A, men har lige nu 495.

    Derfor kan det snart blive aktuelt for regionen at skulle låne blodtypen af andre regioner. Det er også noget, der kan komme på tale for blodbankchef Morten Bagge Hansen.

    Ultimativt kan vi stå og skulle prioritere, hvem der skal have blodet.
    Morten Bagge Hansen, blodbankchef, Region Hovedstaden

    - Lige nu har det ikke nogen konsekvenser for patienterne, fordi blodbankerne i Danmark arbejder sammen om blodforsyningen, så vi kan få lidt hjælp af de andre regioner. Men det bliver svært at blive ved med at få hjælp, siger han.

    - Ultimativt kan vi stå og skulle prioritere, hvem der skal have blodet.

    Netop nu holder konsekvenserne sig til de medarbejdere, som arbejder på sygehuse og hospitaler. For på Hvidovre Hospital har medarbejderne været nødsaget til at arbejde over. Det skyldes, at de må udvide åbningstiden på blodbanken, så de kan få de kritiske blodportioner tappet.

    DR Nyheder er taget ud på Hvidovre Hospital klokken 11 en almindelig formiddag. Her er både sosu-assistenter og bioanalytikere klar til at tappe blod, som hovedsagligt går til kræftbehandling og hjertekarsygdomme.

    Det ses, at der er en god strøm af mennesker, som kommer forbi blodbanken, men de tomme stole fylder alligevel i lokalet.

    - Vi har tre her til formiddag, som ikke er dukket op, siger Birgith Nowak, der er ledende bioanalytiker på Hvidovre Hospital.

    - Vi har mange patienter, der er blodkrævende. Foruden de akutte, der kommer ind. Vi har ulykker. Så det er ret vigtigt, at vi får tappet det her blod.

    Inden frokost fik Birgith Nowak tre udeblivelser og 15 afbud fra donorer, der skulle have tappet blod.

    Regionerne har opbygget et system, som gør, at folk automatisk bliver bedt om at komme ind for at donere, hvis der er behov for en given donors blodtype.

    Derfor er hver udeblivelse lig med en konkret manglende portion blod, og altså ikke bare 'nice to have'.

    Birgith Nowak opfordrer derfor til, at man, hvis man pludselig opdager, at man har tid, går ind og tjekker efter afbud på blodbankens hjemmeside. Det er nemlig ofte muligt at få en afbudstid.

    Regionerne har svært ved at sætte præcise ord på, hvorfor folk udebliver fra deres bloddonortid.

    For mens Danmark var underlagt coronarestriktioner, oplevede blodbankerne, at stort set alle mødte op til deres tider.

    - Paradoksalt nok oplevede vi, mod forventning, at donorerne kom. Formentligt fordi folk var hjemsendt og ikke havde så meget at lave. Så vi havde en rigtig fin blodforsyning i den periode, siger blodbankchef Morten Bagge Hansen.

    Morten Bagge Hansen mangler ikke folk til at donere blod. Problemet er, at donorerne udebliver. Det skal ændres, mener han.

    Regionerne laver ikke undersøgelser eller følger op på, hvorfor folk udebliver. Derfor er deres umiddelbare bud, at folk har fået en travl hverdag igen efter den fulde genåbning.

    Men her skal graden af udeblivelse på op mod 35 procent sammenlignes med 2019 - altså inden første coronanedlukning - hvor en høj udeblivelsesgrad lå på omkring de otte procent i Region Hovedstaden.

    Derfor appellerer regionerne blot til, at folk møder op til deres tider eller melder afbud i god tid. For så kan de nå at indkalde en ny donor.

    Region Midtjylland oplever ikke nogen væsentlige problemer med udeblivelser, og Region Nordjylland fører ikke overordnede tal på antal udeblivelser fra bloddonation.

  21. Syddjurs topper liste over inklusion, men Marcus var ikke i skole i to år

    I Syddjurs kommune har de lavet en rapport om børn med det, de kalder ’bekymrende fravær’. Den viser, at fire procent af folkeskolernes børn kommer meget lidt i skole.

    Det begyndte med, at Marcus Helbo udvandrede fra sin klasse et par gange om dagen.

    Lidt senere tog han godt nok op på skolen, men han gik ikke ind i klasseværelset.

    Til sidst mødte han slet ikke op.

    Den 15-årige dreng fra Ebeltoft med ADHD har efterhånden ikke været i skole i to år, fortæller hans mor, Chenette Christiansen.

    Chenette Christiansen er meget utilfreds med, at Syddjurs Kommune ikke langt tidligere har tilbudt hendes søn Marcus et andet tilbud i skolen.

    - Jeg er endt med at køre rundt i byen for at lede efter ham, fordi han havde forladt skolen, og de vidste ikke, hvor han var, siger hun.

    For seks år siden blev Marcus Helbos specialklasse som så mange andre rundt om i landet nedlagt, så han kunne blive inkluderet. Men det ville han ikke, fortæller moren.

    - Han er nok bange for at gøre noget, som betyder, at de griner ad ham, siger Chenette Christiansen.

    Sønnen har for nylig fået tilbudt plads i en heldagsskole. Det er fint, men det er sket meget, meget sent, mener Chenette Christensen.

    - Jeg har råbt op de sidste mange år, og nu står vi her i 9. klasse. Jeg kunne godt tænkte mig, at der var en kommune, der tog tingene lidt mere seriøst, fortæller hun.

    Forældre og skolefolk har de seneste år gjort opmærksom på, at fænomenet skolevægring er et stigende problem i folkeskolen.

    I Syddjurs Kommune viser en kortlægning fra foråret, at 154 børn i folkeskolen har et bekymrende højt fravær. En af dem er Marcus Helbo.

    Langt over halvdelen af børnene med bekymrende højt fravær har ifølge kommunen diagnoser eller faglige og kognitive vanskeligheder.

    Samtidig viser tal fra Indenrigsministeriet, at Syddjurs har landets højeste inklusionsgrad i folkeskolen.

    Kommunen har altså været mest tilbageholdende med at sende børn i specialskole.

    Lige der ligger årsagen til børnenes fravær, mener byrådskandidat for Radikale Venstre, Heine Skovbak Iversen, der til daglig arbejder som SSP-konsulent i Syddjurs Kommune.

    - Vi er gået for langt med inklusionen. Når man er rigtig mange børn med mange forskellige behov i en normal klasse, vil nogen ikke være i trivsel og blive hjemme, siger han.

    - Tidligere havde man jo nogle ’mellemrumstilbud’ eller nogle fleksible klasser, men det har man helt taget væk. Jeg er sikker på, at det er en del af forklaringen på det her fravær. Det er for vanskeligt for dem at gå i skole, siger Heine Skovbak Iversen.

    Han kræver at få genindført specialklasserne i folkeskolerne. Også Enhedslisten i Syddjurs Kommune vil have nye tilbud bragt på banen.

    - Der skal være noget imellem en helt almindelig klasse og en specialskole, siger byrådsmedlem Jesper Yde Knudsen (EL), der dog advarer mod at indføre det tilbud uden at have de nødvendige ressourcer til rådighed.

    Tidligere borgmester og nuværende formand for kommunens skole- og institutionsudvalg Kirstine Bille (SF) afviser, at skolevægring er et resultat af kommunens inklusionspolitik.

    Hun medgiver dog, at det er for mange, når 154 børn i Syddjurs Kommunes folkeskoler har et bekymrende højt fravær.

    - Det er jo vores tanke, at nærmiljøet og distriktsskolen skal være ens trygge base. Der skal være nogle læringsmiljøer på vores folkeskoler, som gør, at man kan have plads til børn med forskellige behov, siger hun.

    I stedet for at genindføre specialklasserne vil Kirstine Bille hellere blive bedre til at indrette de almindelige klasser til at rumme børn med særlige behov.

    - En klasse indrettet til at børn med vanskeligheder kan være der, er typisk også godt for de børn, der ikke har den slags vanskeligheder. Så det skal vi arbejde meget med, siger hun.

    Det er Christina Vingborg fra Syddjurs Kommune, der har udarbejdet rapporten om børnenes fravær. Hun er leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og har set på stigningen med bekymring.

    For det kan få store konsekvenser for børnenes fremtid, advarer hun.

    - Hvis barnet har langvarigt fravær og er væk fra læring og dannelse, rammes man på evnen til at deltage i sociale fællesskaber. Ens selvværd rammes. Man lykkes ikke med at være menneske og gøre det, der forventes af en. Så der er en stor grund til at tage ordentligt fat om det her fravær, siger hun.

    Det er kommunens strategi at blive endnu bedre til at lave en systematisk og individuel plan for hvert enkelt barn i forsøget på at slippe ud af fraværet, fortæller Christina Vingborg.

    - Vi kan ikke lave nogle brede indsatser og håbe, at alle kommer med. Derudover har vi stillet et forslag om at få nogle skolefraværskonsulenter, som kan forestå hjemmeundervisning. De skal kunne være i en proces sammen med en familie om at få barnet ud af hjemmet igen, siger hun.

    - Det er en måde at starte med at etablere kontakt til barnet, som har svært ved at komme af sted selv. Får man en god relation, kan det lykkes at bevæge sig, så de gradvist kan nærme sig skolen igen, siger Christina Vingborg.

    Syddjurs kommune har over de næste to år sat 1,2 millioner kroner af til indsatsen mod skolefravær.

  22. Colombia vil udlevere landets mest eftersøgte narkobaron til USA

    Dairo Antonio Úsuga David, fotograferet efter anholdelsen lørdag. (Foto: COLOMBIAN POLICE © Ritzau Scanpix)

    Rettelse: Det fremgik tidligere, at der var en dusør på 44 millioner kroner på Úsuga. Beløbet er rettelig knap 32 millioner kroner.

    Colombias mest eftersøgte narkosmugler, Dairo Antonio Úsuga, skal udleveres til USA, efter at han lørdag blev blev anholdt af politiet.

    Det lover Colombias regering søndag.

    Narkobaronen, der går under navnet Otoniel, leder en gruppe kaldet Golfklanen. Han blev lørdag anholdt i byen Necolí på landets caribiske kyst nær grænsen til Panama i en fælles indsats med deltagelse af hæren, luftvåbnet og politiet.

    Golfklanen er det mest magtfulde narkokartel i Colombia, der er verdens største leverandør af kokain med USA som det vigtigste marked.

    Derfor har Otoniel i årevis været på det amerikanske politis narkoenheds (DEA) liste over mest eftersøgte.

    Narkobaronen har også haft en dusør udlovet af USA på knap 32 millioner kroner hængende over sit hoved.

    Colombias forsvarsminister, Diego Molano, siger til avisen El Tiempo, at myndighederne har tænkt sig at efterkomme USA's ønske om udlevering.

    Derfor er Otoniel blevet rykket til en militærbase i Colombias hovedstad, Bogotá, forud for udleveringen. Det erfarer avisen El Nuevo Siglo ifølge BBC. Processen kan tage fire uger, siger Colombias justitsminister, Wilson Ruiz, til Reuters.

    En soldat tager en selfie med Colombias mest eftersøgte mand efter lørdagens aktion. (Foto: COLOMBIAN DEFENSE MINISTRY © Ritzau Scanpix)

    Operationen med at fange narkobaronen involverede blandt andet 500 soldater og 22 helikoptere. En politibetjent mistede ifølge BBC livet under operationen. Det oplyses ikke hvordan.

    Politichef Jorge Vargas oplyste i weekenden, at Otoniel var bange for at blive fanget, og at han derfor "aldrig nærmede sig beboede områder".

    I stedet har han ifølge BBC benyttet sig af et netværk af sikrede og afsidesliggende tilflugtssteder til at bevæge sig rundt.

    Ifølge mediet har Otoniel heller ikke haft en telefon, men i stedet brugt budbringere til at kommunikere med.

    For knap to uger siden lykkedes det dog myndighederne at fastslå hans position blandt andet ved hjælp af satellitbilleder.

    Colombias præsident, Iván Duque Márquez, sammenlignede lørdag anholdelsen af Otoniel med drabet på verdens måske mest berygtede narkobaron, Pablo Escobar, i 1993.

    /ritzau/

  23. Michael Jordans rookie-sko sælges for knap ti millioner kroner

    Mange betegner Michael Jordan som baskethistoriens største spiller. (Foto: SUE OGROCKI © Scanpix Danmark)

    Var det noget med et par udtrådte kondisko for halvanden millioner dollar?

    Det lyder måske ikke som historiens bedste salgspitch, men ikke desto mindre er det prisen for et par af basketikonet Michael Jordans gamle kampsko, der har været under hammeren ved auktionshuset Sotheby's i Las Vegas.

    Det skriver BBC.

    Jordan brugte Nike-skoene under sin første sæson hos Chicago Bulls i 1984, hvor han tilbragte størstedelen af karrieren.

    Den nøjagtige auktionspris landede på 1,47 millioner dollar, hvilket svarer til 9,38 millioner kroner.

    Det er dermed den højeste pris, der nogensinde er betalt for par sko, der har været i kamp, i nogen sport.

    Køberen hedder Nick Fiorella, der ifølge BBC er en velkendt samler.

  24. USA kræver Colombias mest berygtede narkobaron udleveret

    50-årige Dairo Antonio Usuga David kræves udleveret. (Foto: COLOMBIAN POLICE © Ritzau Scanpix)

    Klokken 09.15: Der er foretaget en rettelse vedrørende beløbet i nederste afsnit.

    Colombias mest eftersøgte narkosmugler, Dairo Antonio Úsuga, skal udleveres til USA, efter at han lørdag blev anholdt af politiet.

    Det skriver BBC natten til mandag dansk tid ifølge Ritzau.

    Narkobaronen, der også går under navnet Otoniel, leder en gruppe kaldet Golfklanen.

    Han blev lørdag anholdt i byen Necolí på landets caribiske kyst nær grænsen til Panama i en fælles indsats mellem hæren, luftvåbnet og politiet.

    Golfklanen er det mest magtfulde narkokartel i Colombia, der er verdens største leverandør af kokain med USA som det vigtigste marked.

    Derfor har Otoniel i årevis været på det amerikanske politis narkoenheds (DEA) liste over mest eftersøgte. Narkobaronen har også haft en dusør udlovet af USA på fem millioner dollar - knap 32 millioner kroner - hængende over sit hoved.

  25. Cafébestyreren fra 'Venner' er død: Skuespilleren James Michael Tyler blev 59 år

    Skuespilleren James Michael Tyler, der er kendt for sin rolle som Gunther i komedieserien 'Venner', er død i en alder af 59 år.

    Det skriver BBC.

    I en pressemeddelelse udtaler hans manager, at James Michael Tyler sov stille ind i sit hjem i Los Angeles søndag morgen.

    Skuespilleren blev diagnosticeret med prostatakræft i 2018. Sygdommen spredte sig senere til knoglerne.

    James Michael Tyler medvirkede i næsten 150 episoder af 'Venner', der i alt omfatter 236 episoder fordelt på ti sæsoner.

    Han huskes i den forbindelse som bestyreren på cafeen Central Perk, hvor han gennem en længere periode var lun på Jennifer Anistons karakter, Rachel.

  26. Verstappen vinder USA's grandprix

    Den hollandske Formel 1-kører Max Verstappen vinder det amerikanske grandpprix.

    Red Bull-køreren tog her til aften førstepladsen foran den syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, og mexicanske Sergio Perez.

    Dermed udbygger Verstappen sin føring i toppen af det samlede Formel 1-klassement. Langt ned til andenpladsen har han dog ikke. Før de sidste fem Formel 1-løb i sæsonen har hollænderen 12 point ned til Lewis Hamilton på andenpladsen.

    Sæsonens 18. af 22 løb afvikles i Mexico City om to uger.

  27. Krav om forbud mod våben på filmset vokser efter stjernes tragiske dødsskud

    I dag holdes der en mindehøjtidelighed for den 42-årige filmfotograf Halyna Hutchins, der i torsdags mistede livet under optagelserne af westernfilmen 'Rust' i delstaten New Mexico.

    Det var filmstjernen Alec Baldwin, der ved et uheld kom til at affyre det dræbende skud, der også sårede filmens instruktør, Joel Souza.

    Politiet efterforsker fortsat episoden, der har fået mange, ikke mindst i filmbranchen, til at spørge, hvordan det kunne ske.

    Ifølge AFP har en underskriftindsamling på websitet change.org indtil videre fået mere end 15.000 tilkendegivelser fra personer, der ønsker et forbud mod rigtige våben på filmset.

    - Der er ingen undskyldning for, at sådan noget som det her kan ske i det 21. århundrede, siger tekstforfatter og instruktør Bandar Albuliwi, der står bag underskriftindsamlingen.

  28. Mindst 25 meldes dræbt i eksplosionsbrand på ulovligt olieraffinaderi i Nigeria

    En eksplosion og en efterfølgende brand på et ulovligt olieraffinaderi i Nigeria har kostet mindst 25 mennesker, heriblandt mindreårige, livet.

    Episoden faldt sted tidligt fredag, oplyser lokale myndigheder i dag til Reuters.

    Ulovlig raffinering er udbredt i Delta-delstaten i det sydlige Nigeria, hvor olieledninger bliver tappet med salg for øje.

    Det fører dog ofte til farlige situationer, hvor råolien bliver opvarmet til høje temperaturer for at destillere brændstof fra.

    Det menes, at over 10 procent af Nigerias olieproduktion, i gennemsnit 200.000 tønder, dagligt går tabt på grund af kriminelle, der tapper eller beskadiger olieledninger.

    Samtidig medfører ulovlighederne omfattende forurening i regionen, skriver Reuters.

  29. Topchef til finansmedie: SAS kæmper for at overleve

    I sit første store interview med et dansk medie sætter SAS-topchef Anko van der Werff nu tyk streg under den alvorlige situation, som det skandinaviske flyselskab står i.

    - SAS kæmper for at overleve. Når jeg ser, hvordan markedet er nu, hvordan vores kunder ændrer sig, og størrelsen af vores gæld, står det fuldstændig klart, at vi er nødt til at ændre SAS, så vi har en fremtid, siger han til Finans.

    Den hollandske direktør, der for tre måneder siden overtog posten fra svenske Rickard Gustafson, har indkaldt de ansattes større fagforeninger til forhandlinger, der skal sikre "fleksibilitet, effektiviseringer og lavere omkostninger".

    Hos Dansk Pilotforening er formand Henrik Thyregod interesseret i at finde en løsning med det personale, som "SAS har opsagt og lovet genansættelse".

    SAS fyrede under krisen omkring 5.000 ansatte, hvilket svarede til knap halvdelen af de ansatte.

    Samtidig fik SAS en hjælpepakke på knap ni milliarder kroner af den svenske og danske stat.

  30. Lisas datter blev dræbt til gymnasiefest: Nu fortæller hun om tabet

    Lisa Næblerød vil gerne have, at vi generelt bliver bedre til at tale om sorg og tab. Hun oplever, at folk har berøringsangst over for emnerne, og det vil hun ændre. (© Helle Thorngaard Jessen)

    I 15 år har Lisa Næblerød undgået adressen.

    Men nu står hun her igen. På gymnasiet i Aalborg, hvor hendes datter, 18-årige Cecilie Næblerød, mistede livet en fredag aften tilbage i 2006.

    Da Lisa stiger ud af bilen på gymnasiets parkeringsplads, går det i starten meget fint. Med raske skridt traver hun ned mod indgangen med sin computer under armen. Men da hun kommer nærmere, bliver skridtene hurtigt kortere, og hjertet begynder at banke.

    Cecilie Næblerød blev af både venner og familie kaldt Cille. Eller Cille Sommerfugl. (Foto: (Privat foto))

    Og da hun træder ind ad døren, vokser klumpen i halsen sig større, og der kommer tårer i øjnene. På væggen hænger mindesmærket for hendes datter, der af både venner og familie bare blev kaldt Cille. Mindesmærket er udformet i bronze og forestiller en fugl, som aldrig fik mulighed for at strække sine vinger helt ud og flyve ud i livet.

    Men Lisa skal indenfor på gymnasiet denne gang. For her venter 80-90 elever. De går alle i 3. G. Ligesom Cille gjorde, da hun blev dræbt.

    De venter på at høre Lisa fortælle historien om blandt andet tabet af datteren, psykisk vold i forhold og folks berøringsangst med døden. De samme emner, som hun nu også har valgt at fortælle om i en ny podcastserie om datterens sidste dag på jorden.

    - Jeg har hele tiden vidst, at jeg bare ville finde en ny mening med mit liv, efter Cille døde. Jeg ville ikke leve resten af mit liv i en form for meningsløshed, fortæller Lisa Næblerød.

    Bliver Lisa bedt om at spole tiden 15 år tilbage og fortælle om den aften, Cille døde, dukker detaljerne hurtigt op igen.

    Cille er glad, fortæller Lisa. For hun skal til fastelavnsfest på gymnasiet om aftenen. Hun har klædt sig ud som prinsesse sammen med en veninde, og de er taget til forfest for at varme op til aftenen.

    Få dage forinden har Cille slået op med sin kæreste. Han har været jaloux under hele forholdet og kontakter hende hele tiden for at finde ud af, hvor hun er. Det gør han også denne aften, selvom de ikke er sammen længere.

    Derfor har Cille slukket sin telefon, men i stedet ringer ekskæresten til hendes veninde. Dét bliver for meget for Cille, som tænder sin telefon igen, skriver en besked til ekskæresten og beder ham om at stoppe med at kontakte både hende og veninderne.

    De sidste drinks bliver drukket til forfesten, og veninderne går glade gennem sneen til festen på gymnasiet. Midt i kaosset af glade, udklædte og småfulde gymnasieelever, tikker der en ny besked ind på Cilles telefon.

    Det er ekskæresten, som skriver igen.

    Han spørger, om Cille ikke kommer ud for at mødes med ham en sidste gang.

    - Og så stod han der udenfor indgangen med en kniv.

    Sådan lyder punktummet i Lisa Næblerøds fortælling om den aften, der forandrede hende og resten af Cilles families liv for evigt.

    • Dagen efter Cecilie blev dræbt gik flagene på halvt på Hasseris Gymnasium i Aalborg. (Foto: Ernst van norde © Scanpix Danmark)
    • Elever og pårørende mødtes dagen efter på gymnasiet. Cecilies ekskæreste sårede to andre elever, der også var til festen. Han begik senere på aftenen selvmord. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)
    • På gymnasiet blev også afholdt en mindehøjtidelighed, og både før og efter blev der lagt blomster på mordstedet i gymnasiets aula. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)
    • En hilsen blandt blomsterne, som blev lagt på mordstedet. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)
    1 / 4

    - De to første år kravlede jeg rundt i snot og tårer, fortæller Lisa Næblerød, som i dag arbejder som familieterapeut og stresscoach.

    Historien om knivdrabet, gymnasiet i sorg og ekskæresten, som efter drabet tog sit eget liv, gik landet rundt. I tiden efter øste folk fra nær og fjern ud af omsorg, og det gav en følelse af kærlighed, at der var nogle, som så hende i hendes livs værste tid, fortæller Lisa Næblerød.

    - Men på et tidspunkt går andre menneskers liv videre, som det plejer. Men mit liv gik ikke bare videre, som det plejede, for Cille plejer jo ikke at være død.

    Lisa Næblerød bor i dag i den nordjyske havneby Hirtshals. Hun arbejder i dag som familieterapeut og stresscoach. (© Helle Thorngaard Jessen)

    - Jeg har mange gange hørt folk sige: ’Er hun ikke snart videre?’, 'Skal hun blive ved med at tale om det og koge suppe på sin døde datter?’ Det er der decideret folk, som har sagt til mig.

    Lisa oplevede lige fra start af, at folk havde en voldsom berøringsangst for at tale om døden. Nogle gange blev den meget tydelig – som for eksempel de gange, hvor folk, hun kendte, krydsede vejen, hvis de fik øje på hende længere nede ad fortovet.

    - Jeg synes, det er så ærgerligt, at vi kan debattere alt fra A-Z - på nær emner som døden, tab og det at miste. Jeg tror, det vil lette rigtig mange mennesker, hvis man kunne få en lille drejebog til, hvordan det egentlig er, vi gør det.

    Det er blandt andet derfor, at hun besluttede sig for at takke ja til at besøge sin datters gymnasium igen, og derfor hun har valgt åbent at fortælle sin historie i den nye podcast.

    Men hvordan taler man så om døden? Og hvordan spørger man ind til en person, som har mistet?

    Svaret er ikke så indviklet, hvis man spørger Lisa Næblerød.

    - Det eneste, jeg tænker, man kan gøre, er jo netop at være ærlig omkring, at der faktisk ikke er noget, man kan gøre – og så sige det højt. Du kan ikke sige noget, der kan trøste mig. Og du kan ikke sige noget, der kan bringe Cille tilbage til mig. Men du kan anerkende mig, og du kan anerkende mig for det tab, jeg har, ved bare at sige: ’Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Men jeg tænker på dig’.

    Det værste, man kan gøre, er ifølge Lisa Næblerød at ignorere tabet, sorgen og døden og slet ikke sige noget.

    Bronzeskulpturen på Hasseris Gymnasium, som forestiller en fugl, er blevet sat op til minde om Cecilie. (Foto: Christine Nørgaard © DR Nórdjylland)

    - Jeg plejer at sige, at når folk ikke anerkender mig og mit tab, så er det som om, at Cille dør igen. Det er faktisk smertefuldt.

    Og hvordan var det så at være tilbage på gymnasiet og fortælle historien om Cille og sorgen?

    - Det blev en fantastisk oplevelse. Eleverne sad og lyttede, blev berørte og var spørgelystne. Måske var de egentlig også lidt lettede over at få den reelle historie. For mig var det en rigtig god oplevelse at være tilbage, selvom det også var hårdt og rørende.

    I dag fylder sorgen på en anden måde for Lisa Næblerød. Og selvom nogle ting har forandret sig, så kan hun sagtens blive ramt af den.

    - De første to år var ligesom at gå på flintesten. Nu er det mere som at gå på sten, der har ligget i vandet og er blevet slebet runde. En gang imellem kommer der en tsuami og vælter mig, men for det meste er der bare små skvulp i vandet.

  31. 500 soldater og 22 helikoptere sat ind: Nu er Colombias mest eftersøgte narkobaron anholdt

    Kartellederen Dairo Antonio Úsuga var på USA's liste over mest eftersøgte personer. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    - Dette er det største slag, der er rettet mod narkosmuglerne i det her århundrede i vores land.

    Sådan lyder den bastante udmelding fra Colombias præsident, Ivan Duque, efter colombianske sikkerhedsstyrker i går anholdte den efterlyste narkobaron Dairo Antonio Úsuga - også kaldet "Otoniel".

    Han er kendt som lederen af den såkaldte Golfklan, som de colombianske sikkerhedsstyrker ifølge BBC har stemplet som landets mest magtfulde kriminelle gruppe.

    Og anholdelsen kan kun sammenlignes med Pablo Escobars fald i 1990'erne, siger præsidenten med henvisning til den myteomspændte kartelleder, der var kendt som verdens mest magtfulde narkosmugler i 1980'erne og starten af 1990'erne.

    Dairo Antonio Úsuga har i årevis været eftersøgt for blandt andet narkotikahandel, afpresning, drab og bortførelser.

    - Otoniel var den mest frygtede narkobaron i verden. Han har dræbt betjente, soldater og lokale aktivister, lød det i går fra præsidenten, som sagde, at anholdelsen markerer enden på Golfklanen.

    Andre er dog mere skeptiske - herunder Sergio Guzman, der er direktør hos konsulentgruppen Colombia Risk Analysis.

    - Det er en stor nyhed, fordi han er den største narkobaron i Colombia. Men Otoniel vil med al sandsynlighed blive erstattet, siger han til The Guardian.

    Narkobaronen overtog lederskabet af den frygtede Golfklan, efter hans bror blev dræbt af colombiansk politi i 2012.

    Kartellederen har været eftersøgt i over et årti, og gennem årene har tusinder af soldater været involveret i forsøg på at finde frem til narkobaronen ved flere store operationer. Undervejs er tusinder af kartelmedlemmer blevet anholdt.

    Alligevel lykkedes det Úsuga at holde sig skjult fra myndighederne.

    Blandt andet ved at gøre brug af et netværk af tilflugtssteder i junglen og ikke at benytte mobiltelefoner. Derudover har BBC tidligere beskrevet, hvordan kartellederen har fået trænet et utal af hunde til at advare ham om ubudne gæster.

    Til gengæld insisterede han ifølge The Guardian på, at der skulle være ortopædiske madrasser i de landlige gemmesteder på grund af en nagende rygskade, hvilket har hjulpet myndighederne med at identificere hans tilholdssteder.

    En soldat tager en selfie med Colombias mest eftersøgte mand efter lørdagens aktion. (Foto: COLOMBIAN DEFENSE MINISTRY © Ritzau Scanpix)

    Denne gang randt heldet dog ud for Dairo Antonio Úsuga, der blev anholdt ved et landligt gemmested nær grænsen til Panama efter en omfattende aktion.

    Her deltog både hæren, politiet og flyvevåbnet, beretter BBC, der peger på, at hele 500 soldater og 22 helikoptere tog del i operationen. Undervejs blev en enkelt politibetjent slået ihjel.

    Ifølge politiet blev Dairo Antonio Úsugas bevægelser sporet ved hjælp af flere end 50 efterretningseksperter, der gjorde brug af satelitbilleder. Også amerikanske og britiske efterretningsvæsner var involveret i efterforskningen, beretter BBC.

    Dairo Antonio Úsuga efter anholdelsen. Ifølge præsident Duque var der tale om "den største indtrængen i junglen" i landets militære historie. Og det er i et land, hvor hæren i årtier kæmpede mod guerillabevægelsen Farc, der holdt til i junglen.  (Foto: Screenshot fra video delt af Colombias statsanklager)

    Den colombianske regering har tidligere tilbudt en dusør på en halv million kroner for informationer om kartellederen, mens amerikanerne har tilbudt over 32 millioner kroner for oplysninger, der kunne føre myndighederne på sporet af ham.

    Anholdelsen beskrives som en stor sejr for præsident Duque og hans regering, der trods fokus på lov og orden har haft svært ved at inddæmme militant vold i landet og har måttet sande, at den colombianske kokainproduktion fortsætter med at vokse.

  32. Blev forbudt i flere lande: Kontroversiel 'mordsimulator' med ultravold satte nye standarder for spil

    Kvindelige karakterer har altid haft en stor rolle i 'GTA' på godt og på ondt. (© Rockstar Games)

    Forbipasserende, der bliver kørt ned, politibetjente, som får tæsk, og bandemedlemmer, der bliver skudt i småstykker.

    Nogenlunde sådan lyder den ultravoldelige opskrift på en af verdens største spilsucceser, der i denne uge kan fejre et helt særligt jubilæum.

    'Grand Theft Auto' eller 'GTA' som spillene bliver kaldt i folkemunde, er den femtebedst sælgende spilserie nogensinde med mere end 345 millioner solgte eksemplarer, og spillene er mindst lige så berygtede for deres vold og seksualiserede indhold, som de er populære.

    Populariteten blev for alvor kickstartet i 2001, da det tredje spil i rækken udkom til PlayStation 2.

    Navnet var måske ikke så opfindsomt. Det hed 'GTA III'. Men spillet var dog noget mere banebrydende, end navnet ellers lagde op til.

    Samtidig lagde det kimen til, at Rockstar Games i dag er et af de mest populære og toneangivende spilfirmaer i verden.

    Kristian West var redaktør på Gamereactor dengang, spillet udkom. Han husker tydeligt, hvordan spillet var på alles læber.

    Både måbende venner, sure forældre og hysteriske medier, fortæller han og uddyber:

    - Med'GTA III' fik vi et fuldstændig overlegent spil. Det var et ultravoldeligt eventyr, der kunne spilles på mange forskellige måder, og hvor historien i spillet ikke foregik lineært, som vi ellers var vant til.

    Også Troldspejlets Jakob Stegelmann var imponeret over spillet, da han anmeldte det i 2001.

    For at hylde 'Grand Theft Auto III' har vi samlet de største grunde til, at spillet har en helt særlig plads i spilhistorien. Og så har vi selvfølgelig også fundet de største grunde til, at spillet blev genstand for diskussion.

    Liberty City var baseret på New York endda også med udgaver af "China Town", Empire State Building og Time Square. (© Rockstar Games)

    'GTA III' kan bedst betegnes som en forbryder-simulator, hvor næsten alt er muligt.

    I al sin enkelthed handler spillet om at klare forskellige missioner, så den tavse hovedperson Claude kan stige i graderne i Liberty Citys underverden, der er en miniudgave af New York.

    Årsagen til spillets enorme popularitet skal nok først og fremmest findes i perspektivet.

    Hvor de to forrige spil i serien foregik i 2D set oppefra, kom man som spiller i 'GTA III' helt tæt på Liberty Citys beskidte gader i et 3D-perspektiv.

    - Det var som at være der selv, næsten så det gav kuldegysninger, siger den tidligere redaktør på gamereactor, Kristian West.

    Selvom spillet reelt set kun udspillede sig i en verden på lidt over otte kvadratkilometer (Det nyeste GTA V er næsten ti gange så stort), føltes det uendeligt stort, da det udkom, fortæller han.

    - Det var måske ikke så meget på grund af grafikken, men fordi de virkelig havde skabt en gennemført blanding af storbyens larm, de forbipasserendes kommentarer og reaktioner på en ufortjent kindhest.

    Karakteren Toni Cipriani er baseret på Paul Vario, der var en af virkelighedens mest kendte gangstere. (© Rockstar Games)

    I 2021 findes der nærmest ikke en større udgivelse med respekt for sig selv, der ikke foregår i et sandboks-format, hvor man kan udforske den del af spillets verden, man vil, når man vil det.

    Men sådan var det ikke, før 'GTA III' udkom.

    Selvom der tidligere var set spil med åbne verdener, revolutionerede 'GTA III' nemlig detaljegraden og gav spilleren en følelse af, at alt var muligt.

    Præcis som vi kender det fra de nyere titler i 'GTA'-serien, kunne man stjæle biler, tæske andre bandemedlemmer, skyde på fredelige forbipasserende og blive jagtet af politiet, indtil man var enten død eller anholdt.

    Kun fantasien satte grænsen for, hvor modbydeligt spilleren kunne opføre sig.

    En af dem, som tydeligt husker, hvilken forskel 'GTA III' gjorde i 2001, er Rasmus Dehlendorff.

    Han er streamer på Twitch og lever i dag af efterfølgeren 'GTA 5', som han spiller og livestreamer fem dage om ugen under navnet jyskgaming.

    - 'GTA III' var banebrydende, grænseoverskridende og fuldstændig sindssygt. Og jeg tror først, at det er nu, hvor jeg er blevet ældre, at jeg kan se, hvor vildt det var dengang, og hvor stor betydning det har haft for mit liv, fortæller streameren.

    Hele 'GTA'-serien er kendt for sin grove vold. (© Rockstar Games)

    - 'Grand Theft Auto III' er nu officielt bandlyst i Australien. Spillet vil blive fjernet fra butikshylderne, og det er ulovligt at sælge det, kunne man læse i spilmediet Eurogamer i december 2001 - kun to måneder efter, at spillet var udgivet.

    Grunden var simpel.

    Australien ville simpelthen ikke tillade et spil med seksualiseret vold. Det drejede sig nok især om de mange prostituterede i spillet, som man kunne tage livet af, efter man havde betalt dem for en ydelse.

    Spileksperten og 'GTA'-fanen Thomas Bense husker da heller ikke, at andre spil på daværende tidspunkt gjorde et lige så stort indtryk på verden, som 'GTA III'.

    - Deres næsten laissez faire-måde at håndtere både sex og vold på var skelsættende, og vi havde ikke set noget tilsvarende før. De fik i dén grad de voldelige spil på dagsordenen, fortæller han.

    Karakteren El Burro er både leder af en bande og tidligere pornostjerne. Det kan man kalde lidt af et CV. (© Rockstar Games)

    Australien var dog ikke ene om at bandlyse spillet, der dengang blev anset som værende meget kontroversielt - et stempel, der har klistret sig til spilserien frem til i dag.

    I lande som Sydkorea, Thailand og Malaysia blev spillet gjort ulovligt, fordi det var for voldeligt, men de fleste lande nøjedes dog med at fastsætte en aldersgrænse på minimum 18 år for at spille det.

    Og vi har nok været mange, der har spillet det, selvom vi ikke var 18 år.

    - 'GTA' appellerer til alle, fordi man kan gøre, lige hvad man vil. Jeg tror dog, at spillene bliver spillet forskelligt afhængigt af, hvor gammel man er, siger Thomas Bense.

    Der er ikke grænser for, hvem der kan og skal skydes i 'GTA'-serien. (© Rockstar Games)

    Spillet blev blandt andet betegnet som en volds- og mordersimulator af advokaten Jack Thompson, der længe havde ledt et korstog mod vold i videospil.

    I 2005 førte han sag på vegne af ofrene fra et voldsomt skyderi.

    Her havde den dengang 18-årige Devin Morre, som efter sigende havde spillet 'GTA'-spil i utallige timer i månederne forinden, skudt og dræbt tre ansatte på den lokale politistation under en afhøring for et biltyveri.

    Jack Thompson var ikke i tvivl om, at Devin Moore var trænet til at gøre, som han gjorde gennem 'GTA'.

    - Devin Moore fik en mordsimulator i hånden, som han endda købte som mindreårig, og herefter brugte han time efter time på spillet, som handler om at slå betjente ihjel. Havde det ikke været for GTA, havde han ikke gjort det, sagde Jack Thompson i forbindelse med retssagen.

    I 'GTA III' er der mange forskellige bander, der kæmper om magten. (© Rockstar Games)

    Devin Moore var i høj grad også selv med til at blande 'GTA' ind i sin forbrydelse på grund af de udtalelser, han kom med, da han blev anholdt:

    - Livet er som et computerspil. Alle skal dø på et tidspunkt, sagde han.

    Det har dog aldrig været formålet med spillene at forherlige vold. Derfor tilføjede Rockstar Games også en stor portion humor i spillet, fortalte den daværende ledende spiludvikler hos spilselskabet, Leslie Benzies, til netmediet IGN, kort tid før udgivelsen af spillet.

    - Du bliver aldrig belønnet for hjerneløs vold, men selvfølgelig ville spillet ikke have samme følelse af frihed, hvis ikke vi havde gjort det muligt at tæske de uskyldige forbipasserende, sagde han.

    'GTA III' har mange referencer til tidligere gangsterfilm og virkelige personer. Her ses Salvatore Leone, som var deres bud på en siciliansk don. (© Rockstar Games)

    I kølvandet på 'GTA III' fulgte en lang række spil, der prøvede at bruge samme formel med en åben verden, hvor man som spiller kunne skabe kaos, stjæle biler og tæske på alt og alle.

    - De satte standarden for de store åbne spilverdener, og mange forsøgte efterfølgende forgæves at kopiere dem, fortæller Thomas Bense.

    Han mener ikke, at nogen har formået at slå Rockstar Games af tronen som spilbranchens frække dreng.

    - Rockstar Games har været bedre end alle andre til at sætte den rette stemning, skabe fantastiske miljøer og vilde karakterer. Og det er de bedre til end alle andre. De sætter milepæle, som andre prøver at følge efter, forklarer han.

    Hovedpersonen Claude fra 'GTA 3' kan snart se frem til en makeover. Om ganske kort tid kommer der en remastered udgave af spillet, datoen er dog ikke officiel endnu. (© Rockstar Games)

    Tidligere gamereactor-redaktør, Kristian West, er da heller ikke i tvivl om, at Rockstar har en helt særlig plads i branchen.

    - Folk har siden 'GTA III' altid forventet mere af det grove, ulovlige og urimelige, men samtidig også humoristiske, stilrene og teknologisk skelsættende, siger han og uddyber:

    - Rockstar Games har forstået at levere og lave business på den baggrund. De er både fastlåst i denne markedsposition, men de er også de eneste, der evner og tør at gøre det.

    Om ganske kort tid kan man igen spille 'Grand Theft Auto III' på ny, når 'Grand Theft Auto: The Trilogy – The Definitive Edition' udkommer digitalt den 11. november til PC, Nintendo Switch og PlayStation 5.

    Den 6. december udkommer spille i fysisk format til alle platforme.

  33. Gletsjere i Alaska smelter med rekordfart

    DR er taget til Alaska, hvor klimaforandringerne sætter deres tydelige spor. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

    Meget få mennesker i verden har et job som Leighan Falley: Et job, som giver hende mulighed for selv at se, hvordan vores hjem - vores planet - hastigt forandrer sig på grund af den globale opvarmning.

    Leighan Falley er pilot i Alaska og har i 18 år fløjet rundt i et kolossalt bjergmassiv med over 100 gletsjere.

    Gletsjere, som nu smelter i rekordfart, fordi temperaturen i Alaska og de arktiske områder stiger dobbelt så hurtigt som i resten af verden.

    Hun er med andre ord vidne til naturkræfter, som ser ud til at være løbet løbsk. Til det, som tusinder af internationale klimaforskere og regeringer verden over betegner som en nødsituation og den vigtigste krise, som vi mennesker står overfor.

    Jeg møder Leighan Falley i den meget lille lufthavn i Talkeetna, netop som solen står op. Talkeetna er en flække, som ligger ved foden af Denali-bjergmassivet et par timers kørsel nord for Alaskas hovedby, Anchorage.

    Indbyggertallet runder lige de 1.000 personer i højsæsonen, hvor Talkeetna er base for bjergbestigere, turister og forskere, som har kurs mod Nordamerikas højeste bjerg og den imponerende Denali nationalpark.

    Vi har ventet på godt vejr for at kunne gøre turen ind over Denali i et én-motors Cessna fly med Falley ved rorpinden. Planen er at lande på en gletsjer mellem tinderne. Undervejs vil vi med kameraer dokumentere afsmeltning fra det, der engang var “den evige is.”

    - Jeg har set helt utrolige forandringer i de 18 år, jeg har fløjet her, siger Leighan Falley.

    Hun virker på overfladen genert. Spinkel og måske endda lidt skrøbelig. Men der må gemme sig en hel del viljestyrke under pilotjakken: Hun har deltaget som bjergbestiger i 15 ekspeditioner her og har syv gange nået toppen af Denali-bjerget, som med sine knap 6.200 meter er blandt de højeste i verden.

    - Det er ikke kun gletsjerne, der smelter. Vi mærker også, at vores vintre bliver varmere. Da jeg voksede op midt inde i Alaska, som er et meget koldt sted, var det ofte minus 20 grader om vinteren. I de sidste år har vi haft regnvejr - selv midt om vinteren, siger hun.

    De højere temperaturer giver mindre snedække i bjergene.

    - Alaska er ét af de steder i verden, hvor klimaet forandrer sig hurtigst.

    Vi kryber ind i Cessna´en og ruller ud på startbanen. Falley kommunikerer med kontroltårnet, som her i Talkeetna befinder sig i et kontor i en lav bygning. Et øjeblik efter er vi i luften og på vej mod Denali.

    På få sekunder forsvinder civilisationens sparsomme markører: Den sidste vej. Det sidste hus. Foran rejser et imponerende bjergmassiv sig.

    Det indeholder over 100 gletsjere, og den højeste top rager over 6.000 meter op i den klare blå himmel. Under os løber snoede floder af smeltevand gennem vildmarken.

    Der er langt til Danmark. Men vores liv hænger sammen med forholdene her.

    Gletsjerne i Alaska smelter hurtigere end gletsjere noget sted på kloden. Smeltevandet skaber brusende floder, som løber ud i havet. Det får vandstanden i verdenshavene til at stige, og det påvirker os i Danmark.

    De smeltende gletsjere skaber enorme floder.

    Næste gang, at jeg hører om stormflod i de indre danske farvande, vil jeg tænke på floderne her: Verdenshavene hænger sammen. Det, der sker i Alaska, påvirker mennesker alle steder på kloden - og omvendt.

    Isen her og andre steder på jorden er det tydeligste bevis på, hvad der sker med vores klode nu.

    Is, der er tusinder af år gammel, drypper og smelter.

    Verdens gletsjere mister nu omkring 250 milliarder tons is hvert eneste år. Det amerikanske rumforskningsinstitut, NASA, følger udviklingen fra satellitter. Især de sidste ti år er afsmeltningen gået stærkt, viser optagelserne.

    Columbia-gletsjeren i Alaska er et eksempel på en gletsjer, der har smeltet voldsomt over de seneste år

    I samme tidsrum er temperaturer på Nordpolen nået over frysepunktet midt om vinteren - det har rystet forskerne. Mange steder kan forandringerne nu ses fra det ene år til det næste.

    Leighan Falley flyver os op langs Ruth-gletsjeren. Set fra vores lille fly virker den kolossal.

    Gletsjeren har skåret en 35 kilometer lang kløft ind i klipperne. Den får Grand Canyon til at blegne: Halvanden kilometer bred, næsten tre kilometer dyb.

    Fyldt med en flod af is, som virker helt uforanderlig. Frosset i tusinder af år.

    Men for det trænede øje ses tegnene på forandringerne overalt. Falley viser os en høj bræmme, der løber vandret langs bjergsiderne på begge sider af gletsjerens overflade.

    Det ligner en ring i et badekar, hvor vandet er ved at løbe ud. Det er den på en måde også: Aftegningerne på klippesiderne viser, hvor høj gletsjeren var, før afsmeltningen tog fart.

    - Og her i sommer har et kæmpe hul også åbnet sig i gletsjeren, siger Falley i sin mikrofon. Jeg hører hendes stemme i mine høretelefoner.

    Hun vipper flyets højre vinge nedad, så vi kan se direkte ned på gletsjerens overflade gennem det lille flys vinduer. Et kæmpe krater har åbnet sig i isens overflade, og smeltevand har skabt en sø. Derfra løber nye floder hen langs isens overfalde og forsvinder.

    - Du kan se, at isen er kollapset og sunket ind i sig selv. Smeltevandet løber ned under gletsjeren og får isen til at bevæge sig hurtigere nedad, siger Falley.

    - Det samme sker langs alle gletsjerne her. Det sker i et hastigt tempo. Bjergene er så store, at de ser uovervindelige ud. Men det er faktisk et meget skrøbeligt miljø.

    USA bærer et stort ansvar for den globale opvarmning. Ingen nation har udledt så meget CO2 som USA.

    Nu mærker USA også konsekvenserne.

    Jeg har rapporteret om klimaforandringer i mange år - fra alle dele af verden. Der har været masser af advarselstegn. Men sommeren i år har været anderledes særlig her i USA.

    Det er som om, at videnskabsfolkenes værste fremtidsscenarier er blevet til virkelighed - meget hurtigere, end de selv havde forudset.

    En ud af tre amerikanere bor i et område, som denne seneste sommer har været ramt af ekstremt vejr forstærket af klimaforandringer.

    Sidste august blev blandt andet delstaten Oregon ramt af ekstrem varme. Det betød, at der måtte åbnes nedkølingscentre i delstaten. (Foto: MATHIEU LEWIS-ROLLAND © Ritzau Scanpix)

    Rekordhede, tørke, oversvømmelser, voldsomme orkaner. Folk er druknet i deres kældre i New York, andre er døde af hedeslag i områder, hvor der almindeligvis er dansk vejr og ingen airconditioning.

    Sommeren 2021 har slået alle rekorder.

    Den tropiske storm Ida gav i starten af sidste måned anledning til bizarre scener i New York. (Foto: CAITLIN OCHS © Ritzau Scanpix)

    I Alaska betyder det også, at selve landskabet ændrer sig. Alaska ser simpelt anderledes ud nu, hvor både vintre og somre er varmere. For klimaændringerne har fået bestanden af en særlig art barkbiller til at eksplodere, og de har stort set udryddet de grantræer, som man ellers finder på stort set alle turistplakater fra Alaska.

    150 år gamle og 50 meter høje grantræer. De har overlevet to verdenskrige og et hav af amerikanske præsidenter. Men den globale opvarmning tog livet af dem.

    Hele skovområder er nu grå og visne, og når det blæser vælter de døde træer og river alt med sig på vejen ned.

    Også de strømledninger, som holder lyset tændt i Talkeetna. Før vores flyvning med Leighan Falley var vi uden strøm i otte timer, fordi et råddent grantræ havde revet hovedledningen til byen ned.

    - Klimaforandringerne er ikke til at komme udenom. De kommer til at påvirke os alle. Hvis du synes, at du kan mærke det endnu, så bare vent. Det kommer du til, siger Howard Carbone.

    Han flyttede ud i Alaskas skove for 25 år siden. Sammen med sin kone ryddede han et stykke skov og byggede et bjælkehus i nærheden af Talkeetna. Siden har parret levet af at være naturguider for turister.

    Howard Carbones hus set fra luften. (Foto: Jacob Albert Lorenzen © DR Nyheder)

    - Vi har hørt om klimaforandringer i årtier, men det virkede ret fjernt altsammen. Da de ramte os, så gik det pludselig op for os, at opvarmningen ændrer alt.

    Carbone viser mig rundt i en skov af døde fyrrestammer, som nu omkranser hans hus.

    En gang i mellem hører vi et brag. Det er et træ, som brækker over og falder til jorden. Med en kniv fjerner han den smuldrende bark på én af træstamme og peger med spidsen af knivsbladet på de gange, som barkbillerne har efterladt.

    - Barken er træernes hud. Den fører vand og næring fra rødderne op til nålene. Når barken bliver ædt, så dør træerne, siger han.

    Livet i skoven er blevet vendt på hovedet på bare fire år. De majestætiske fyrreskove, som før tiltrak turister fra hele verden, er nu et risikabelt området at færdes i. De massive træstammer, som i generationer er blevet fældet og brugt til at bygge huse af her i Alaska, er væk.

    - Jeg er ikke i tvivl, om at vi bliver nødt til at handle nu, før problemet bliver værre. Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er for sent. Det er et spørgsmål om, hvor slemt har vi tænkt os at lade det blive, siger Carbone.

    Kun en håndfuld piloter i verden er uddannet til at kunne sætte et fly ned i sneen på toppen af en gletsjer her i Denali-bjergmassivet. Leighan Falley er én af dem.

    Hun flyver hen over området, hvor hun har tænkt sig at lande, et par gange for at se forholdene an.

    - Gletsjeren er lidt ujævn, siger hun i mikrofonen.

    Den lille flyvemaskine er udstyret med ski, som Falley manuelt har sænket ned under landingshjulene ved at pumpe snesevis af gange i et håndtag, mens vi har fløjet. Det er ret lav-teknologisk. Men hun har landet her mange gange før, så jeg føler mig helt tryg.

    Pludselig rammer skiene sneen. Det er som at lande på en dyne, og ret par minutter efter står jeg sammen med Falley og DR's fotograf, Jacob Lorenzen, på en gletsjer midt i det kolossale bjergmassiv.

    Vi er omgivet af imponerende tinder på alle sider. Stilheden er nærmest larmende, efter at Cessna´ens motor er slukket.

    Vi bevæger os gennem dyb sne. Nedenunder må isens overflade være revnet og spaltet, for det er svært at bevare fodfæstet.

    - Der er nok to meters sne pakket sammen på overfladen her og mellem 150 og 300 meters is nedenunder, siger Falley.

    Det er næsten umuligt at forstå, at vi mennesker kan påvirke et bjergmassiv, som er så kolossalt - og så dybfrossent. Men beviserne findes alle steder. Og de er særligt tydelige for Leighan Falley, som kender hver en top og tinde her.

    Om få dage mødes verdens ledere til et klimatopmøde i Glasgow i Skotland. Videnskabsfolk betegner det som sidste chance for verden for at bremse de værste konsekvenser af den globale opvarmning.

    COP26 er blevet udnævnt til sidste chance for verdens ledere til at redde klimaet. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    Uanset, hvad lederne måtte beslutte, så kommer vi til at leve med voldsomme forandringer i de næste årtier. Verdens samlede udledninger af CO2 stiger fortsat, og selv hvis vi standsede al udledning i morgen, ville det tage mange år, før koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren begynder at dale igen.

    Verden har de teknologiske løsninger til at sige farvel til de fossile brændstoffer, som skaber opvarmningen.

    Spørgsmålet er, om verdens politiske ledere er villige til at betale prisen for at sige farvel til olie, kul og gas.

    Her fra det højeste bjerg i Nordamerika har Leighan Falley en stilfærdig bøn til dem.

    - Det bliver kun værre, hvis vi ikke ændrer tingene, ikke? Vil vi virkelig overlade sådan en verden til vores børn? Det vil jeg helst ikke. Jeg mener, at vi bør gøre noget ved det med det samme, siger hun.

    Du kan se mere til klimasituationen i Alaska i aftenens 21 Søndag på DRTV

  34. Politimand måtte trække tjenestepistol under optøjer i forbindelse med Brøndby-FCK-opgør

    Både før og efter kampen på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og FC København forsøgte fangrupperinger fra begge sider at komme i slagsmål med hinanden.

    Det lykkedes flere gange, selvom politiet lagde sig imellem, skriver Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

    - Det var tydeligt for os, at der var en meget stor vilje til vold - og trods at vi var der massivt, så var der et større antal personer, der forsøgte at angribe folk fra den modsatte fangruppering, udtaler vicepolitiinspektør Søren Enemark.

    Da en gruppe fans gjorde udfald mod de politifolk, der bevogtede en bus med de gæstende spillere, måtte en politimand trække sin tjenestepistol - dog uden at afgive skud.

    I alt er fem personer blevet anholdt i forbindelse med kampen, og flere er blevet bidt af politihunde.

    Desuden er flere politifolk blevet ramt af blandt andet kasteskyts. Her til aften tilses flere af dem på skadestuen, men ingen politifolk er kommet alvorlig til skade, oplyser politiet.

  35. Israels regering planlægger 1.355 nye boliger til bosættere på Vestbredden

    (ARKIV) Her er det bosættelsen Rahalim, der er under opførelse i nærheden af Yatma syd for Nablus på den besatte Vestbred. (Foto: JAAFAR ASHTIYEH © Ritzau Scanpix)

    Den israelske regering agter at fortsætte med at udvide de omstridte bosættelser på den israelsk besatte Vestbred.

    Det fremgår ifølge AFP af en meddelelse fra det israelske boligministerium, der i dag har sendt opførelsen af 1.355 nye boliger i udbud.

    Den palæstinensiske premierminister, Mohammed Shtayyeh, opfordrer nu verdenssamfundet, og især USA, til at påtale Israels 'aggression' mod det palæstinensiske folk.

    Joe Bidens regering har hidtil erklæret sig som modstander af en udvidelse af bosættelserne, fordi de spænder ben for en kommende tostatsløsning på den mangeårige konflikt.

    Omkring 475.000 israelske jøder bor i bosættelserne, der betragtes som ulovlige i henhold til international lov og ret.

    Israel erobrede og besatte Vestbredden under seksdageskrigen i 1967.

  36. Etiopien udfører nye luftangreb mod Tigray

    Etiopiske regeringsstyrker har i dag udført to nye luftangreb i den konflikt-ramte Tigray-provins.

    Det oplyser en talsmand for den etiopiske regering, skriver Ritzau.

    Dermed har regeringshæren bombarderet Tigray otte gange den seneste uge.

    Området kontrolleres af en tigtrinsk oprørshær, der er i kamp med regeringsstyrkerne.

    De seneste mange måneders voldsomme kampe er gået hårdt ud over områdets civile befolkning. Ifølge FN har syv millioner mennesker i det nordlige Etiopien - herunder fem millioner i Tigray - behov for humanitær hjælp.

    Konflikten betyder allerede, at folk dør af sult, siger DR's Afrika-korrespondent, Søren Bendixen, der var i området i juni.

    - På det tidspunkt så det rigtig, rigtig slemt ud. Det er kun blevet væsentligt værre, siger han.

  37. Viktor Axelsen vinder Denmark open

    Det var en træt, men glad Viktor Axelsen, der lod sig hylde foran publikummet i hjembyen Odense efter sejren ved Denmark Open. (Foto: Claus Fisker © Scanpix Denmark)

    Den danske badmintonspiller Viktor Axelsen fik lige præcis den afslutning på sin weekend, som han nok havde håbet på.

    Danskeren vandt søndag finalen i den danske badmintonturnering til japanske Kento Momota med 22-20, 18-21 og 12-21 i sæt.

    I begyndelsen af første sæt dominerede Axelsen ved nettet, men da japaneren først blev varm, kom han stærkt igen og endte også med at vinde sættet i en sand gyserafslutning.

    Ligesom første sæt blev andet sæt også en intens affære. Her fulgtes de to duellanter ad hele vejen til sættets afslutning, hvor danskeren endte med at trække det længste strå. Dermed skulle kampen ud i et tredje og afgørende sæt for at finde dens vinder.

    Men i tredje sæt var det som om, den olympiske mester havde et ekstra gear i forhold til sin modstander. En storspillende Axelsen dominerede langt størstedelen af sættet igennem, og kunne også til sidst smide ketsjeren i jorden, række armene i vejret og lade sig hylde som vinder af Denmark Open for første gang.

  38. K-ordfører: 'Vi har en gruppe børn, der mistrives i dag, og som man aldrig opdager faktisk er højt begavede'

    Flere partier anført af Det Konservative Folkeparti og Venstre retter nu en anklage mod regeringen, som de mener svigter højt begavede elever i folkeskolen.

    - Vi har en gruppe børn, der mistrives i dag, og som man aldrig opdager faktisk er højt begavede. Det betyder, at de slet ikke bliver udfordret, og dermed får de aldrig foldet deres fulde potentiale ud, siger den konservative undervisningsordfører, Mai Mercado.

    Sammen med Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lægger partiet nu pres på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i forbindelse med forhandlingerne om et nyt testsystem.

    DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra ministeren - hun ønsker ikke at stille op til et interview.

  39. Tragedie ved dragrace-show i USA: To børn dræbt

    En kører mistede lørdag kontrollen over sin dragrace-bil under en konkurrence i Texas i USA, hvor to børn blev dræbt og seks andre såret.

    Dragrace-begivenheden 'Airport Race Wars 2' fandt sted på asfalten i en lufthavn i amtet Kerrville-Kerr, oplyser politiet ifølge AP.

    - Køreren mistede kontrollen og kørte af banen, hvorved en række parkerede biler samt tilskuere, der fulgte væddeløbene, blev ramt, hedder det i en udtalelse fra politiet.

    De to dræbte børn er henholdsvis seks og otte år gamle.

    En 46-årige kvinde meldes i kritisk tilstand, mens hovedparten af de øvrige kvæstede ikke menes at have pådraget sig livstruende skader.

    En 26-årig mands tilstand kendes dog ifølge AP ikke i skrivende stund.

  40. Dansk golfspiller triumferer på Mallorca

    Den danske golfspiller Jeff Winther ender som nummer ét i den spanske golfturnering Mallorca Golf Open, der er en del af Europa Touren.

    Winther ender turneringen 15 slag under par, og det var nok til at sikre ham den samlede sejr.

    På dagens runde brugte danskeren 70 slag, hvilket var banens par. Han vinder turneringen foran svenske Sebastian Söderberg og spanierne Pep Angles og Jorge Campillo, der med 14 slag under par slutter på en delt andenplads.

    Sejren på Mallorca er 33-årige Winthers første på Europa Touren.

  41. Partier kræver fokus på kloge børn: 'Regeringen har svigtet de dygtigste elever'

    En række borgerlige partier vil have et talentprogram tilbage i folkeskolen, der skal hjælpe de mest begavede elever. Regeringen afviser det ikke, men mener der er bedre løsninger. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

    Du kan helt sikkert huske ham eller hende fra din egen skoletid.

    Ham, der havde hånden rakt op, før spørgsmålet var stillet og sukkede højt, når en anden svarede forkert. Eller hende, der altid var først færdig med opgaverne og så spurgte læreren: Hvad skal jeg nu?

    Måske var det dig. I hvert fald er det netop den type elever, som en hel stribe af partier mener bliver glemt og svigtet af regeringen.

    - Vi har en gruppe børn, der mistrives i dag, og som man aldrig opdager faktisk er højt begavede. Det betyder, at de slet ikke bliver udfordret, og dermed får de aldrig foldet deres fulde potentiale ud, siger Mai Mercado, som er undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti.

    - Den socialdemokratiske regering har svigtet de dygtigste elever, supplerer Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby.

    Det er et helt nødvendigt krav fra os, at vi gør noget mere for vores højt begavede elever, så vi ikke taber dem i folkeskolen og presser dem og deres familier til at skulle tage et privat tilbud.
    Ellen Trane Nørby, undervisningsordfører, Venstre.

    - Det kan vi ikke være bekendt over for børnene, men altså heller ikke over for folkeskolen, for folkeskolen skal kunne rumme alle elever, siger Ellen Trane Nørby.

    Sammen med både Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lægger de i disse dage pres på børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

    Partierne forhandler om et nyt nationalt testsystem, og det er med udformningen af det, at bekymringen for de dygtigste elever har fået fornyet styrke.

    Med de nye tests frygter partierne nemlig, at der ikke bliver lagt mærke til de særligt begavede børn.

    - Vi skal have mere fokus på de højt begavede børn, som ikke bliver opdaget, og derfor vil vi gerne være med til, at vi får lavet en screening, sådan at vi opdager børnene noget før og giver skolerne noget mere viden, så de kan hjælpe de højt begavede børn, siger Lotte Rod fra Radikale Venstre.

    Også Dansk Folkeparti mener, der skal gøres mere for at hjælpe de begavede børn, siger partiets folkeskoleordfører.

    - Vi støtter at også, at de begavede børn udfordres mere, siger Alex Ahrendtsen.

    Partiet har dog ikke lagt sig fast på, om man støtter en pulje eller om der findes en bedre løsning.

    Resten af partierne peger på en løsning, der ligger lige for: Den såkaldte talentindsats til 65 millioner kroner, som Pernille Rosenkrantz-Theil skrottede i sin allerførste tid som minister, skal op at køre igen - mener partierne - herunder De Konservative

    - Først og fremmest har vi brug for et testsystem, for vi også kan få afdækket, hvem er de højtbegavede elever, og når vi ved det, så skal der en helt særlig indsats til, og der må vi bare beklage, at regeringen har fjernet den talentpulje, som lige præcis er med til at lave undervisningsforløb, siger Mai Mercado og fortsætter:

    - Man har faktisk opdaget, at de bedste indsatser, det er de indsatser, hvor eleven er i sin egen stamklasse, men så nogle gange om ugen er taget ud og har undervisning sammen med andre hold højtbegavede elever.

    Ifølge en rapport fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd - sidder der i snit én højt begavet elev med en IQ på 120 og derover i hver klasse og en elev med en IQ på 130 og derover i hver anden klasse på alle landets skoler.

    Men tanken om at genindføre talentindsatsen er man ikke meget for i Socialdemokratiet, siger undervisningsordfører Jens Joel.

    Han siger, at det vigtigste for regeringen er, at der er "tid nok ude i klasselokalerne".

    - Derfor synes vi det vigtigste er, at investere i flere lærere og bedre tid i folkeskolen, så man kan indrette undervisningen efter dem, der sidder der - frem for en diskussion af puljer, koncepter eller et eller andet, som måske mest bliver på papiret, fordi hverdagen i skolen ikke tillader, at man rent faktisk løfter opgaven, siger han og fortsætter:

    - Dét, der er brug for i folkeskolen, er ikke en pulje eller et koncept fra Christiansborg i København – det er i virkeligheden tid i klassen til at lærerne kan løfte børnene.

    DR Nyheder har også forsøgt at få en kommentar til historien fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosentkrantz-Theil. Hun ønsker ikke at stille op til et interview.

  42. Esbern Snare stævner ud: Skal afskrække pirater ved Afrikas vestkyst

    Danish Navy Combat Support Ship 'HDMS Esbern Snare' in the port of Gdynia, prior to exercise US BALTOPS 2010. (Foto: Konflikty © Scanpix)

    Da klokken slog 12 på flådestationen i Frederikshavn, stævnede den grå fregat Esbern Snare ud og sejlede mod nye verdenshave.

    Kursen er sat mod Guineabugten, hvor en besætning på 175 mand fra forskellige steder i Forsvaret skal forsøge at afskrække pirater og støtte den civile søfart i området, der ligger ud for Afrikas vestkyst.

    Og det er lidt af en opgave, for Guineabugten er stærkt plaget af pirateri. Ifølge Forsvarsministeriet sker 40 procent af alle rapporterede piratangreb på verdensplan i Guineabugten.

    I 2020 blev mindst 140 søfolk kidnappet i området. Og det er et tal, der udgør 95 procent af alle rapporterede kidnapninger til søs.

    Og derfor skal Esbern Snare og besætningen være klar til situationer, hvor skibe bliver angrebet, og de skal rykke ud.

    Fregatten er blandt andet udstyret med en SEAHAWK-helikopter, der kan indsætte specialoperationsstyrker fra skibets maritime indsatsstyrke, hvis det skulle blive nødvendigt, skriver Forsvarsministeriet.

    Danmark er verdens sjettestørste søfartsnation. Og med masser af dansk skibstransport er Guineabugten derfor også et sted, der hver dag besejles af danske skibe.

    I gennemsnit er der mellem 30 og 40 danskopererede skibe dagligt, der sejler gennem Guineabugten.

    Økonomisk set er det heller ikke så lidt, de mange danske skibe transporterer. Årligt drejer det sig om gods for næsten 10 milliarder danske kroner, der sejles gennem Guineabugten af danskopererede skibe.

    Tidligere på måneden fortalte DR Nyheder, at regeringen ikke har indgået en udleveringsaftale med de omkringliggende lande.

    Det betyder, at hvis pirater bliver pågrebet af og tilbageholdt på det danske skib, så kan besætningen blive tvunget til at slippe dem fri på åbent hav og skal sørge for, at piraterne kommer tilbage til fastlandet.

    Det forklarede orlogskaptajn Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet, der er militærforsker med speciale i humanitær folkeret, dengang.

    - En mulighed er, at man må give de tilbageholdte pirater et egnet fartøj med en tilpas stor fremdrivningskraft og med tilpas meget brændstof, så de kan sejle i land på forsvarlig vis, når de bliver sluppet fri.

    For eksempel en lille gummibåd med en mindre påhængsmotor, forklarede han. Alt sammen finansieret af den danske stat.

    - Det er en motor, der ikke er stor nok til, at man kan bruge den til pirateri. Men de kan selv sejle langsomt ind til land. Man sørger selvfølgelig for, at de får mad og vand med, sagde Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

    Forsvarsministeriet oplyser til DR, at der stadig ikke er indgået aftaler, men skriver i en mail:

    'Formålet er at afskrække pirater, ikke at tilbageholde dem. Der arbejdes diplomatisk på at indgå aftaler, men det er ikke en forudsætning for Esbern Snares opgaveløsning. Som på alle øvrige missioner gælder militær-manualens bestemmelser.'

  43. Ekspert om bryghus' kontramelding om politiske øletiketter: 'Det er ganske voldsomt, at bestyrelsen gør det'

    Man har i mange år kunne bestille øl med private labels ved Thisted Bryghus. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Det hele startede med et opslag på Instagram, hvor Nye Borgerliges leder Pernille Vermund stolt viste sine nye ølflasker frem.

    Med sig selv storsmilende på en mørk flaske og med skriften 'Vermund Øl' henover, fortalte folketingspolitikeren i sit opslag, at der nu var brygget friske 'Vermund Øl' fra Thisted Bryghus.

    Men det fik tilsyneladende folk til tasterne i går. På det sociale medie Twitter begynte folk at dele billeder af Vermunds opslag, og flere skrev blandt andet, at de ikke længere ville købe øl fra Thisted Bryghus.

    Opmærksomheden var måske en anelse for stor for bryghuset. I hvert fald meldte direktøren i går aftes ud, at Thisted Bryghus ikke længere vil producere øl med politiske labels.

    Noget de ellers har gjort før - både for SF og Socialdemokratiet, og altså også et parti for Nye Borgerlige.

    - Havde vi vidst, at den her sag, ville give os så mange ridser i lakken, havde vi aldrig produceret øl til hverken Nye Borgerlige - eller andre politiske partier. Det kommer vi heller ikke til at gøre fremtiden, skrev bryghusets administrerende direktør, Aage Svenningsen, i et opslag på Facebook i går eftermiddag.

    Men der skulle ikke en gang gå 24 timer, før bestyrelsen fra Thisted Bryghus kom med en kontramelding. De politiske øletiketter får nu alligevel lov til at blive.

    I en pressemeddelelse skriver de, at de 'ønsker at konceptet ”private labels” fortsætter til glæde for bryggeriet og de mange kunder som benyttet sig af dette koncept', og at 'bestyrelsen forventer klart, at Thisted Bryghus både nu og for fremtiden betjener alle mulige kunder, uanset politisk observans.'

    Og det vækker opsigt hos Frederik Preisler, der rådgiver bestyrelser og direktioner om strategisk kommunikation og er partner i rådgivningsvirksomheden Mensch.

    - Det er ganske voldsomt, at bestyrelsen gør det. De kunne have bedt direktøren om at trække i land, og så havde der ikke været så meget mere i den sag.

    Han tror, at sagen kunne være gået i sig selv, hvis man ikke havde reageret på både stormen på Twitter og Vermunds opslag.

    - Det er meget muligt, at den kunne være gået i sig selv, hvis man lige trak vejret.

    Frederik Preisler mener, at det er bryghusets kontramelding, der giver historien mere omtale. Og ud fra hans synspunkt burde bestyrelsen have overvejet, hvordan det kan påvirke virksomheden.

    - De har selvfølgelig haft et møde eller en samtale, og der skulle man lige have overvejet, om det ikke havde været bedre, at direktøren fik lov til selv at fortryde sin udtalelse. Det havde nok været bedre for virksomheden, siger han.

    Ifølge ham er sagen rimelig klar.

    - Her er en direktør, der, sikkert i bedste mening, synes, at han har handlet korrekt og handlekraftigt, fordi han blev udsat for en shitstorm, men han har ikke nået at tænke det igennem, siger Preisler, der kalder bestyrelsens udmelding overilet.

    - Jeg synes faktisk, det er synd for Thisted bryghus - og også for direktøren.

    Når Mensch rådgiver deres kunder er der en ting, de starter med at slå fast.

    - Man behøver faktisk ikke at svare på alting på sociale medier, siger Frederik Preisler.

    Han tror, at det kunne have gjort en forskel for håndteringen, hvis Thisted Bryghus havde tænkt sådan lørdag aften, inden Facebookopslaget blev lagt op.

    Derudover er der en anden vigtig ting, som Frederik Preisler også indskærper for sine kunder.

    - Vi plejer at sige til vores kunder, at de skal være forsigtige med sociale medier udenfor arbejdstid. De skal tænke på det som at køre bil. Man skal for eksempel ikke nærme sig dem, hvis man har fået et glas rødvin om aftenen eller er træt og uoplagt, siger han og fortsætter:

    - For en virksomhed er sociale medier en kommunikationskanal, der skal behandles lige så professionelt som alle andre.

    Efter stormen på Twitter har bryghuset fået støtte fra flere kanter.

    Blandt andre politikeren fra Enhedslisten, Per Clausen.

    Selvom Twitter måske ikke er Hr og Fru Danmarks foretrukne sociale medie, så afføder det historier, der kan ramme virksomheder, fastslår Frederik Preisler.

    - Der er et selvspin på twitter. Det er der ingen tvivl om. Men det afføder jo også at for eksempel Danmarks Radio tager historien op, slutter han.

    Kort efter historien ramte medierne kontaktede Nibe Bryghus Pernille Vermund med tilbuddet om at producere nye øl med labels til Nye Borgerlige.

    - Vi tilbyder øl til alle uanset partifarve. Generelt har vi den holdning, at alle har ret til at få vores øl. Derfor har vi tilbudt, at vi gerne vil levere øl til Nye Borgerlige og alle mulige andre, siger ejer af Nibe Bryghys, Verner Bonde.

    Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Pernille Vermund. Ligesom det heller ikke har været muligt at komme i kontakt med Thisted Bryghus.

  44. Dansk fregat på vej mod Guineabugten: Skal holde pirater væk

    Esbern Snare har nu kurs mod Guineabugten ved Vestafrika, hvor fregatten skal beskytte danske skibe i området.

    Det oplyser Forvarsministeriet på Twitter.

    - Den største respekt for den besætning, der den kommende tid løser en vigtig opgave med Dannebrog vejende. En opgave for at værne om retten til fri sejlads. En ret som vi aldrig må tage for givet, skriver ministeriet.

    Fregatten skal holde pirater væk i området i Atlanterhavet - en mission med opbakning fra et bredt flertal i Folketinget.

    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tidligere kaldt det for en afskrækkelsesmission, hvor det ikke er meningen, at besætningen skal fange pirater.

  45. Paven med indtrængende appel: Vil have stoppet deportation af flygtninge

    Pave Frans i sit kontor med udsigt over Peterspladsen. (Foto: Giuseppe Lami © Ritzau Scanpix)

    Den katolske kirkes overhoved, pave Frans, blander sig på ny i den anspændte debat om flygtningestrømmene til Europa.

    Det skriver AP.

    I forbindelse med sin søndagshilsen på Peterspladsen i Rom sendte paven i dag sine tanker til de mange bådflygtninge i Middelhavet.

    Samtidig tog han afstand fra hjemsendelserne til Libyen og andre ustabile lande.

    - Så mange af disse mænd, kvinder og børn bliver udsat for umenneskelig vold.

    - Igen beder jeg det internationale samfund om at holde løfterne om at finde fælles, konkrete og varige løsninger, der kan håndtere migrantstrømmene fra Libyen og hele Middelhavsområdet, lød det fra paven.

  46. Dansk duo vinder parløbet ved VM i banecykling

    Banecykelrytterne Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv vinder verdensmesterskabet i parløb.

    Efter sommerens OL-triumf var de to danskere forhåndsfavoritter ved VM i franske Roubaix, og ved dagens parløb viste de endnu engang, at de er verdens bedste.

    Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv samlede 68 point undervejs, og det var lige akkurat nok til at sikre dem sejren. Danskerne vinder foran italienske Simone Consonni og Michele Scartezzini på andenpladsen og belgiske Kenny de Ketele og Robbe Ghys på tredjepladsen.

    Dermed tilføjer banecykelrytterne endnu en medalje til deres imponerende CV, der udover sommerens OL-triumf også tæller World Cup-sejre, VM og EM-guld.

    Senere i dag skal også Tobias Hansen i aktion ved VM i banecykling. Danskeren deltager i disciplinen udskillelsesløb, der starter klokken 16.39.

  47. Dansk herredouble taber finalen ved Denmark Open

    Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussens første finale ved Denmark Open endte ikke med den håbede guldtriumf.

    Den danske herredouble tabte søndag eftermiddag til japanske Takuro Hoki og Yugo Kobayashi med 18-21, 21-12.

    Den useedede japanske duo vandt de første fire point uden modsvar og dominerede generelt opgørets begyndelse. Ottendeseedede Astrup og Skaarup Rasmussen kæmpede sig tilbage, men Hoki og Kobayashi lurede, at danskerne stod langt fremme ved nettet og tog første stik efter mange lange dueller.

    Den hårde kamp ved nettet fortsatte i andet set. Hoki og Kobayashi var dog skarpere end Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen, som havde svært ved at følge med VM-sølvvinderne fra 2019. Dermed vandt Hoki og Kobayashi Denmark Open 2021.

    Senere på søndagen skal Viktor Axelsen forsøge at spille finale i herresingle.

  48. Orkanen Rick på vej mod Mexicos sydlige stillehavskyst

    Orkanen Rick kan medføre oversvømmelser i staterne Guerro, Michoacan, Colima og Jalisco. (Foto: JAVIER VERDIN © Ritzau Scanpix)

    Mandag ventes orkanen Rick at gå i land i Mexico med vindstød på op mod 140 kilometer i timen.

    Havnebyen Lazaro Cardenas og feriebyen Zihautanejo ser ud til at blive ramt af orkanen, der befinder sig omkring 210 kilometer syd-sydvest for Zihuatanejo.

    Ifølge USA's nationale orkancenter, NHC, bevæger orkanen sig nordpå med seks kilometer i timen.

    NHC advarer om, at den kan udløse oversvømmelser og jordskred.

    Den bjergrige kyststrækning, som Rick har kurs mod, har tidligere vist sig sårbar over for dette, skriver AP.

    Der er udsendt orkanvarsel for en strækning vest for Acapulco og hele vejen til Punta San Telmo.

  49. Etiopien udfører nye luftangreb på oprørshær

    Det etiopiske flyvevåben har i dag udført to nye luftangreb i den konfliktramte Tigray-region.

    Det oplyser talsmand for den etiopiske regering Selamawit Kassa til nyhedsbureauet AFP. Dermed har regeringens tropper udført i alt otte luftangreb på oprørerne i denne uge.

    Angrebene blev udført langt fra hovedbyen i regionen, Mekelle. Det ene angreb har angiveligt ramt den nordlige del af regionen. Det andet har ramt et træningssted for oprørere og et våbendepot i den vestlige del af Tigray, og det kan ses som et udtryk for, at regeringens militær udvider sine angreb.

  50. 1.349 nye coronasmittede det seneste døgn

    1.349 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. To personer er død med covid-19.

    Der er nu 167 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er 11 flere end i går.

    19 af dem ligger på intensiv, og 11 af dem har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 67.192 PCR-test.

    Det svarer til, at 2,01 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  51. Skeptiske kroater vil have euro-afstemning

    Mens Kroatiens centrum-højre-regering anført af den tidligere europaparlamentariker Andrej Plenkovic gerne ser landet træde ind eurosamarbejdet fra begyndelsen af 2023, så er der også kræfter, der gerne vil holde landet udenfor og bevare den kroatiske kuna-møntfod.

    Det højreorienterede og euroskeptiske parti Hrvatski Suverenisti er i dag begyndt en to uger lang kampagne, hvor man indsamler underskrifter til en appel om at gennemføre en folkeafstemning om euroen. Målet er opnå omkring 370.000 underskrifter svarende til 10 procent af de kroatiske vælgere.

    Premierminister Plenkovic mener, at det vil fjerne risikoen for kursfald på kunaen, nedbringe renten og åbne muligheden for flere udenlandske investeringer, hvis Kroatien tilslutter sig euroen. Modsat argumenterer euroskeptikerne, at den kroatiske økonomi er for svag, og at det vil medføre stigende forbrugerpriser, hvis man bliver en del af eurosamarbejdet, som lige nu omfatter 19 af de 27 EU-lande.

    En kroatisk kvinde skriver under på kravet om en folkeafstemning om at indføre euroen. (Foto: Denis Lovrovic © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk