Nyheder

BILLEDSERIE: Schweizisk forsvarstalent bidt af streaker-mår

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Schweizisk forsvarstalent bidt af streaker-mår
    • En mår entrerede i går banen i den schweiziske superligakamp mellem FC Thun og FC Zurich, så kampen måtte stoppes. (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    • Da den 21-årige FC Zurich-forsvarer Loris Benito forsøgte at bære måren ud af banen, blev han bidt .. (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    • .. og måtte smertefuldt, med måren i hånden, bære dyret af banen, så kampen kunne fortsætte. (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    • Men et øjeblik senere var måren løs igen. Banens bedst bevæbnede, målmanden David Da Costa måtte med hænder indparket i målmandshandsker .. (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    • ... fange dyret og kaste det ud over sidelinien. (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    • Derpå kunne kampen genoptages. En kamp FC Zurich vandt med overlegne 4-0 (Foto: Pascal Lauener © Scanpix)
    1 / 6

    En mår løb søndag eftermiddag på banen i den schweiziske fodboldkamp mellem FC Thun - FC Zurich og bed forsvarsspilleren, der prøvede at fange dyret.

    FC Zurichs unge og talentfulde Loris Benito tog nemlig jagten op og med en veltimet rugby-tackling, fik han fanget måren. En aktion, der dog kostede et smertefuldt bid i fingeren.

    Måren blev båret ud til sidelinjen, men slap fri igen, inden FC-Thuns målmand David Da Costa efter fire minutters kampafbrydelse fik fjernet det undslupne dyr fra banen.

    - Det var nok lidt dumt af mig, sagde Benito efterfølgende til Schweizisk TV i pausen.

    - Man kan ikke vide, hvilke sygdomme sådan et dyr har, og desuden gjorde det meget ondt.

    FC Zurich vandt i øvrigt kampen 4-0

    Du kan se levende billeder af den undslupne mår samt et fyldigt sammendrag af det schwetziske midterbrag lige

    .

  2. Den engelske landstræner sender hilsen til unge, uvaccinerede briter: Bliv vaccineret og få jeres frihed tilbage

    Det nationale sundhedsvæsen i Storbritannien, National Health Service (NHS), har hevet fat i en af nationens helt store stjerner i øjeblikket.

    Nemlig den engelske landstræner, Gareth Southgate.

    I en video som blandt andet premierminister Boris Johnson og den officielle profil for den britiske premierminister har delt på Twitter, opfordrer landstræneren den yngre del af befolkningen at blive vaccineret. Hvis de altså ikke allerede har fået et stik.

    - Jeg ved, at gamle mænd og kvinder som mig har fået begge stik, så vi kan mase videre med vores liv, men især for de yngre er det chancen for, at alting åbner op, siger Southgate og fortsætter:

    - Så udsæt det ikke længere, få det gjort, så vi kan åbne alt, vi kan beskytte de mennesker, vi har brug for at beskytte, og I får jeres frihed tilbage.

  3. Politi og demonstranter stødte sammen i Athen til protester mod vaccinekrav

    Politiet i Grækenland har i dag brugt tåregas og vandkanoner til at sprede folk, der var samlet i det centrale Athen for at protestere mod vaccinekrav.

    Ifølge nyhedsbureauet var mere 4.000 mennesker for tredje gang i denne måned samlet uden for det græske parlament for at vise deres utilfredshed.

    Den græske regering har meddelt, at vaccination er obligatorisk for alt sundhedspersonale i landet. Kravet gælder fra begyndelsen af september, men for personale på landets plejehjem vil der blive stillet krav om vaccination med det samme, skriver Ritzau.

    • Ifølge Reuters er det tredje gang i denne måned, at demonstranter har samlet sig uden for det græske parlament. De er utilfredse med, at vaccination bliver et krav for landets sundhedspersonale. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    • En demonstrant bliver ramt med vand fra en vandkanon. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    • Mange var mødt op for at vise deres utilfredshed. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge Reuters er det en benzinbombe, der sprang nær politiet, da de stødte sammen med demonstranter. (Foto: COSTAS BALTAS © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  4. Risiko for kraftig regn og torden i morgen eftermiddag

    Husk regntøjet, hvis du skal ud i morgen eftermiddag, for der er risiko for kraftig regn eller stedvis skybrud.

    Det oplyser DMI i en pressemeddelelse.

    Ifølge DMI tyder meget på, at risikoen er størst i Jylland, på Fyn og i den vestlige samt sydlige del af Sjælland.

    Lokalt kan der falde mellem 25 og 35 millimeter på 6 timer. Regnen kan være ledsaget af torden, oplyser DMI.

    Ved skybrud skal der falde mere end 15 millimeter regn på 30 minutter, og ved kraftig regn skal der komme mere 24 millimeter på 6 timer.

  5. USA trodser WHO og køber vacciner til boostere og børn: 'Den her pandemi cementerer virkelig den globale ulighed omkring sundhed'

    Halvdelen af doserne skal leveres inden udgangen af året, og resten følger inden april 2022, fortalte Det Hvide Hus' talskvinde Jen Psaki fredag. (Foto: Oliver Contreras)

    Lad være med at bestille vacciner hjem til tredje stik, så længe andre lande knap er kommet i gang med de første.

    Sådan lød appellen for nylig fra Verdenssundhedsorganisationens (WHO) generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus til verdens lande - navnlig de mest velstillede.

    - Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde han tidligere på måneden.

    Det er derfor, WHO har sagt, at ingen er i sikkerhed, før alle er i sikkerhed. Det lyder lidt fortærsket, fordi vi har hørt det mange gange. Men de har jo ret. Vores globale sundhedssystem er kun så sikkert som det svageste
    Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet

    Men beskeden er tilsyneladende blevet overhørt i Det Hvide Hus i Washington D.C., som fredag offentliggjorde købet af yderligere 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccine.

    - Doserne indgår i forberedelserne til fremtidige vaccinebehov, inklusive vacciner til børn under 12 år og mulige booster-stik, hvis undersøgelser peger på, at de bliver nødvendige, lød det fredag fra talsperson Jen Psaki.

    Jen Psaki annoncerede købet af 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccine. I sidste måned udnyttede USA en option på et tilsvarende antal doser af vaccinen fra Moderna. (Foto: DREW ANGERER © Ritzau Scanpix)

    Regeringen gør brug af en valgmulighed i sin kontrakt med vaccineproducenten om at købe doserne, som skal leveres mellem efteråret 2021 og foråret 2022.

    Dermed kommer det samlede antal doser fra Pfizer/BioNTech til USA op på 500 millioner, hvoraf 208 millioner doser allerede er leveret.

    Samtidig har USA en forkøbsret på en opdateret version af Pfizer/BioNTechs vaccine, der er rettet mod nye coronavarianter.

    Ifølge professor i global sundhed ved Københavns Universitet, Flemming Konradsen, så tipper vaccine-vægtskålen i resten af verden, når et land som USA køber stort ind.

    - Hver gang, der er lande, der reserverer en større del af produktionskapaciteten, så opstår der en knaphed andre steder, hvor man ikke kan få glæde af de samme doser.

    Det seneste vaccineopkøb kommer på et tidspunkt, hvor knap halvdelen af USA's befolkning på 331 millioner indbyggere er færdigvaccineret.

    De daglige vaccinationsrater er dog for nedadgående på grund af modvilje i befolkningen mod at lade sig stikke.

    St. Petersburg i Florida. Andelen af amerikanere, der ønsker at lade sig vaccinere, er faldende. (Foto: OCTAVIO JONES © Ritzau Scanpix)

    Nu er de yngste amerikanere så i kikkerten, mens amerikanerne måske kan se frem til at få tilbudt et tredje stik.

    - Hvis vi ikke man kan opnå dækning nok i den voksne befolkning, så vil man netop se på at vaccinere flere i andre grupper, siger Flemming Konradsen.

    Men det er lige præcis det, som WHO har advaret imod - ikke mindst på et tidspunkt, hvor vaccinerne endnu ikke er godkendt til børn.

    Donér i stedet doserne til Covax-programmet, der sikrer en bedre fordeling af vacciner i mellem- og lavindkomstlande, har opfordringen lydt igen og igen.

    Ikke mindst da mange vestlige lande, herunder Danmark, for nylig begyndte at tilbyde vaccination til børn og unge ned til 12 år.

    Den amerikanske regering har dog også bestilt 500 millioner vaccinedoser til levering til andre lande.

    Det gælder både doser fra Pfizer/BioNTech og fra Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

    Alene i denne uge er der blevet sendt 22 millioner doser til udlandet.

    Men det er ikke kun af filantropiske grunde, forklarer Flemming Konradsen. Det handler også om at sikre amerikanske vaccineproducenter markedsandele i lavindkomstlande.

    - USA har frigivet doser til nogle lande, dels i Latinamerika, fordi man ikke var sikker på, at det hjemlige behov var stort nok, inden vaccinernes holdbarhed løb ud. Men også fordi Rusland er begyndt at sætte sig ret hårdt på covid-markedet i Latinamerika.

    - Så der er også geopolitiske grunde til det. Man vil sikre sig indflydelse.

    Her ankommer en sending af den russiske Sputnik V-vaccine til Buenos Aires i Argentina. (Foto: Agustin Marcarian © Ritzau Scanpix)

    Men udover en mere skæv fordeling af vaccinerglobalt plan, så sænker det også tempoet, når lande som USA selv udpeger dem, de vil donere vacciner til, påpeger Flemming Konradsen.

    - Det er derfor, man har Covax. Så bliver de vacciner, man alligevel ikke skal bruge, sendt videre direkte fra fabrikken. Så jo mindre lagre, jo bedre.

    - Og der er lang vej til de milliarder af doser, der er brug for. Men alt tæller.

    Mens halvdelen af amerikanerne nu er færdigvaccineret, så gælder det samme kun for 13,6 procent af verdens befolkning.

    Det viser tal fra Our World in Data.

    I bunden af listen ligger landene i Afrika, der i gennemsnit kun har vaccineret to procent af befolkningerne.

    Flere steder mangler man stadig at vaccinere sundhedspersonale, der således mangler på hospitalerne, når de bliver smittet med coronavirus.

    Vaccination i Johannesburg i Sydafrica. Her knap fire procent af befolkningen færdigvaccineret. (Foto: SIPHIWE SIBEKO © Ritzau Scanpix)

    Det går ud over andre sundhedsservices - for eksempel behandling af diabetes og udrulning af børnevaccinationsprogrammer, fortæller Flemming Konradsen.

    - Den her pandemi cementerer virkelig den globale ulighed omkring sundhed. Og det er ikke i en global interesse, at en pandemi har så mange afledte konsekvenser.

    Flemming Konradsen mener, at de velstillede lande bør overveje, om ikke bistandshjælpen skal op i samme gear som milliardstøtten til de hjemlige erhverv, der er ramt af coronakrisen.

    - Man kunne sætte ind med en Marshallplan (amerikansk hjælpeprogram rettet mod Europa efter 2. Verdenskrig) for at undgå, at store befolkninger bliver forfulgt af pandemien i mange år fremover, sige rhan.

    Den manglende vaccinedækning risikerer desuden at skabe grobund for mere smitsomme coronamutationer, som dem, der opstod i Indien, Sydafrika, Brasilien og Storbritannien.

    - Det er derfor, WHO har sagt, at ingen er i sikkerhed, før alle er i sikkerhed. Det lyder lidt fortærsket, fordi vi har hørt det mange gange. Men de har jo ret. Vores globale sundhedssystem er kun så sikkert som det svageste, siger Flemming Konradsen.

  6. Et enstemmigt parlament i Sierra Leone har stemt for at afskaffe dødsstraf

    Alle 146 medlemmer i parlamentet i Sierra Leone har stemt for at afskaffe dødsstraffen i det vestafrikanske land.

    Det skriver Reuters.

    Før ændringen kan træde i kraft, skal den godkendes af landets præsident.

    Præsident Julius Maada Bio forventer ifølge Reuters at underskrive lovforslaget snart, hvilket vil gøre Sierra Leone til det 23. afrikanske land, der afskaffer dødsstraf.

    Dødsstraf vil blive erstattet med livsvarigt fængsel eller mindst 30 års fængsel for forbrydelser som drab, groft røveri og forræderi.

    Der er ikke blevet udført nogen henrettelser i Sierra Leone siden 1998.

  7. SSI har flyttet fokus fra indlæggelser til smittede: Professor mener ikke, at der er noget nyt i det

    Det vakte opsigt, da direktør for Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum for nyligt meldte ud, at SSI vil holde mere øje med smittetal end indlæggelsestal den kommende tid.

    Det skyldes, at risikoen for at overbelaste sundhedsvæsen er meget lille.

    Den melding bekymrer dog flere partier, da de frygter, det kan stå i vejen for at komme af med de sidste coronarestriktioner.

    Ifølge professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, Hans Jørn Kolmos, er der dog ikke noget nyt i SSI's udmelding.

    - Det, der er fokus på nu, er smitteudbredelsen, for vi skal huske på, at pandemien er langt fra overstået. Derfor er det nu et spørgsmål om at sørge for at holde smitten nede og holde smitten i skak.

  8. Tusinder protesterede mod coronarestriktioner i Sydney

    Demonstranter har været på gaden i Sydney for at protestere mod coronarestriktioner.

    Det er fire uger siden, at store dele af den australske delstat New South Wales, hvor storbyen Sydney ligger, lukkede ned som følge af et smitteudbrud med deltavarianten.

    Til trods for at delstatens 8,2 millioner indbyggere har været underlagt strenge restriktioner i en måned, går det fortsat den forkerte vej med smittetallene.

    På flere af plakaterne, som demonstranterne havde med sig, stod der blandt andet 'frihed' 'sandhed' og 'dette handler ikke om virussen, men om regeringens samlede kontrol over mennesker', rapporterer nyhedsbureauet AP.

    • Demonstranterne og politiet stødte sammen ved dagens demonstration. (Foto: MIck Tsikas © Ritzau Scanpix)
    • Politiet var mødt talstærke op. (Foto: STEVEN SAPHORE © Ritzau Scanpix)
    • Hundredevis af demonstranter, der er imod nedlukning, var mødt op. Delstaten New South Wales har været lukket ned de seneste fire uger grundet høje smittetal. (Foto: STEVEN SAPHORE © Ritzau Scanpix)
    • Delstatslederen i New South Wales, Gladys Berejiklian, kaldte fredag coronasituationen i Sydney en 'national krise'. (Foto: STEVEN SAPHORE © Ritzau Scanpix)
    1 / 4
  9. Se billederne: Demonstranter er igen på gaden for at protestere mod Macrons vaccinekrav

    • En demonstrant gestikulerer med sine langefingre for at vise, hvordan han har det med de varslede restriktioner og vaccinekrav. (Foto: Sameer al-Doumy © Ritzau Scanpix)
    • De fremtidige restriktioner vil ramme folk, som ikke har et coronapas, som enten viser, at man er vaccineret eller for nylig testet negativ. (Foto: Alain Jocard © Ritzau Scanpix)
    • Det er blevet obligatorisk for sundhedspersonalet at blive vaccineret. De næste på listen er sundhedspersonale på klinikker, plejehjem, institutioner for mennesker med handicap og alle fagfolk eller frivillige, der arbejder i kontakt med ældre eller svage personer. (Foto: Sameer al-Doumy © Ritzau Scanpix)
    • Macron har luftet idéen om at indføre obligatorisk vaccination af alle franskmænd over 12 år. Tusindvis af franskmænd, blandt andet fra De Gule Veste, deltager til demonstrationer i dag i Frankrigs hovedstad, Paris. (Foto: Alain Jocard © Ritzau Scanpix)
    • En fransk aktivist holder et skilt op, hvor han beskylder den franske præsident, premierminister og sundhedsminister for at dræbe franskmændenes frihed. (Foto: Sameer al-Doumy © Ritzau Scanpix)
    1 / 5

    'Den franske præsident, premierminister og sundhedsminister dræber vores frihed'.

    Det er blot et af budskaberne, der står på skilte som demonstranter vifter rundt med i Paris.

    Demonstranter fra blandt andet De Gule Veste protesterer over de restriktioner og vaccinekrav som præsident Emmanuel Macron har varslet.

    Også sidste weekend og i løbet af ugen har vaccinemodstandere samlet sig for at vise deres utilfredshed med de nye regler, som træder i kraft i begyndelsen af august.

    Flere medier melder om, at demontranter er stødt sammen med politiet, og at politiet blandt andet skyder med tåregas i Paris's bymidte. Demonstranter skulle også have bygget barrikader i gaderne.

    En fransk journalist har filmet nogle af optøjerne i Paris.

  10. Regnbueflag og pridemarch i Ungarn midt i bitter strid med EU: 'Det her kan blive historisk'

    Arrangørerne bag Budapest Pride forventer, at mere end 20.000 i dag vil deltage i prideparaden. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)

    Der hænger regnbueflag på altanerne, langs gaderne og på vejene i den ungarske hovedstad Budapest.

    Lige nu går tusindvis nemlig gennem gadene for at vise deres støtte til LGBT+-miljøet ved årets store prideparade, som arrangørerne forventer, at mere end 20.000 tager del i.

    For det er ikke en hvilken som helst parade - og lige nu er der måske mere end nogensinde brug for netop en stor parade, mener arrangørerne med henvisning til den seneste tids debat om en meget omdiskuteret lov, der har testet forholdet mellem den ungarske regering og EU.

    Den nationalkonservative Fidesz-regering og premierminister Viktor Orbán har indført en lov, de selv siger, er til for beskytte børn mod pædofili.

    Men kritikken har haglet ned over loven fra højstående politikere fra hele EU, der mener, at den diskriminerer LGBT+-personer og er i strid med EU’s grundlæggende værdier. Blandt andet har den danske statsminister, Mette Frederiksen, kaldt den fuldstændig uacceptabel.

    Derfor er der i høj grad brug for at afholde pridemarchen netop i dag, siger Johanna Majercsik, der er talsperson for Budapest Pride.

    - Vi tror, den her pride kan blive historisk og måske endda den største i Ungarn nogensinde. Der er stor vrede over, hvad der er sket, siger hun.

    Den massive kritik af den nye ungarske lovgivning har fået Viktor Orban til at meddele, at der nu vil blive afholdt en afstemning med fem spørgsmål. Heriblandt et spørgsmål om, hvorvidt ungarerne vil acceptere, at "deres børn kan få vist ureguleret medieindhold af en seksuel karakter, der potentielt kan påvirke deres udvikling".

    - Spørgsmålene i premierministerens afstemning om beskyttelse af børn er meget transfobiske og homofobiske, og det har skabt stor vrede i vores samfund, og mange vil gerne vise deres støtte, siger Johanna Majercsik.

    Samtidig understreger hun dog, at mange i LGBT+-personer dog også er blevet skræmt og planlægger at forlade landet.

    Herunder kan du høre, hvem, talsperson Johanna Majercsik mener, deltager i dagens pridemarch:

    Premierminister Orban har ikke holdt sig tilbage og har kaldt kritikken af loven for "Bruxelles' angreb mod Ungarn".

    - Dér (i den vestlige del af Europa, red.) besøger LGBT+-aktivister børnehaver og skoler og gennemfører seksualundervisning. Det vil de gøre også her i Ungarn, og det er derfor, bureaukraterne i Bruxelles nu truer os. Det er vores børns fremtid, der er på spil, og vi kan ikke lade Bruxelles få sin vilje, lød det fra Orban, da han annoncerede den kommende afstemning med en opfordring til at stemme nej til alle spørgsmålene.

    Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har kaldt lovgivningen for skamfuld og ikke lagt skjul på, at det får konsekvenser, hvis ikke den bliver lavet om. Europa-Parlamentet har i en resolution fordømt den ungarske lov.

    Den ungarske premierminister, Viktor Orban, ses her på en plakat ved Budapest Pride. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)

    Den omstridte lov i Ungarn gør det blandt andet forbudt at portrættere og diskutere temaer omhandlende LGBT+-personer, ligesom den forhindrer, at tv-serier med LGBT+-personer bliver vist på bestemte tidspunkter.

    Loven trådte officielt i kraft i begyndelsen af juli, og derfor er det også vigtigt at afholde pridemarchen nu og vigtigt for at vise tilstedeværelsen af LGBT+-personer - også i Ungarn.

    Det siger Susanne Branner Jespersen, der er sekretariatschef i LGBT+ Danmark.

    - Lige nu er den særlig vigtig, fordi LGBT+-personer i Ungarn de sidste mange år har oplevet meget restriktiv lovgivning. Og de bliver udsat for forfølgelser fra regeringen i forhold til, at de ikke længere kan adoptere, og der er begrænsninger for, hvad man må sige om LGBT+-personer, siger hun.

    "Elsker menneskerettigheder" står der på skiltet ved Budapest Pride, som bliver afholdt i dag i den ungarske hovedstad. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)

    I løbet af ugen tilkendegav 30 ambassader - heriblandt den danske - og 12 kulturinstitutioner deres støtte til pridemarchen i Budapest. I et åbent brev erklærer de forskellige lande deres støtte til LGBT+-personers lige rettigheder, ytringsfrihed og retten til ikke at blive diskrimineret.

    Og støtten er væsentlig for landets LGBT+-personer, fortæller den 37-årige Johanna Majercsik fra Budapest Pride, der også selv bor i byen.

    - Jeg er heldig, at jeg bor i Budapest. Jeg har en god løn, og mine kolleger er åbensindede, siger hun og tilføjer, at hun ikke lige umiddelbart gør sig tanker om at forlande Ungarn.

    - Men hvis denne her regering igen vinder valget næste år, så vil jeg tænke over det, siger hun.

    Tamás Dombos, der er bestyrelsesmedlem og projektkoordinator ved Háttér Society, Ungarns største LGBT+-organisation, er glad for at se, at mange er mødt op i Budapests gader for at støtte dagens pride.

    - Vi har brug for det, for lever i en tid, hvor vores regering har vendt sig mod os, siger Tamás Dombos til DR.

    Ifølge ham føler flere behov for sige fra overfor den nye lov, som han kalder ’regeringens propaganda’.

    - Loven er forfærdelig og virkelig skadelig. Den er lavet for at beskytte børn, men gør i virkeligheden det præcis modsatte. Ungdommen bliver totalt efterladt alene uden adgang til materiale, der kan hjælpe dem med at forstå, hvem de er, siger han.

    Uden adgang til officiel information om homoseksualitet eller transseksualitet vil det føles som om, man gør noget ulovligt, hvis man som ung ungarer alligevel skulle driste sig til at søge efter det, lyder det.

    - De vil føle, at deres identitet ikke er tilladt og skadelig. Det vil have katastrofale følger for deres selvaccept. Vi har set i tidligere årtier, hvor katastrofalt det kan være, når folk efterlades alene og tror, de er de eneste i verden, som har det sådan, siger Tamás Dombos.

    Han fortæller ligesom Johanna Majercsik fra Budapest Pride, at Háttér Society oplever et stigende antal LGBT+-person, der planlægger at forlade landet. Der er han dog ikke endnu:

    - Jeg regner med at blive hængende og udfordre loven her i landet, men hvem ved, hvad fremtiden bringer, siger han.

    30 ambassader og 12 kulturinstitutioner har tilkendegivet deres støtte til pridemarchen i Budapest. REUTERS/Marton Monus (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

    Sekretariatschefen i LGBT+ Danmark mener, det er vigtigt at sende et tydeligt signal til ungarerne om, at de ikke står alene.

    Rundt om i Europa er der stigende pres på LGBT+-personer, blandt andet i EU-landet Polen og i Georgien, hvor man i hovedstaden Tbilisi for tre uger siden blev nødt til at aflyse en ellers planlagt pride-march af sikkerhedshensyn.

    Arrangørerne af Tbilisi Prides hovedkvarter blev vandaliseret af højreekstremistiske grupper, og over 50 journalister blev overfaldet ved de store demonstrationer, som blev arrangeret imod priden - en af dem er siden afgået ved døden.

    Og det er en bekymrende udvikling, siger sekretariatschef i LGBT+ Danmark, Susanne Branner Jespersen.

    - Vi ser i stigende grad, at der er et pres fra en konservativ højrefløj og religiøse aktører, der begrænser LGBT+-personers muligheder for at være sig selv. Det er udvikling, der skaber stigende bekymring hos os, siger Susanne Branner Jespersen.

  11. Kronprinsfamilien sender hilsen til de danske OL-atleter: 'I gør os stolte'

    I går blev OL-flammen tændt, og de danske atleter trådte ind på det olympiske stadion i Tokyo.

    Danmark har 111 atleter med til legene, og flere af dem har allerede været i aktion.

    Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres børn sender en hilsen til de atleter, der dyster for Danmark.

    - Vi ønsker alle danske atleter held og lykke ved De Olympiske Lege i Tokyo, skriver kronprinsfamilien i et opslag på Instagram.

    Kronprinsfamilien oplyser også, at de følger konkurrencerne tæt hjemmefra, selvom de ikke kan være til stede i Japan.

    - I gør os stolte. ⁣

  12. 'Dér rejste jeg mig seriøst op og klappede': Her er de 5 bedste film fra omdiskuteret instruktør

    M. Night Shyamalan til premiere på sin aktuelle film 'Old' i New York tidligere på ugen. Filmen kan også ses i biograferne herhjemme. (Foto: Dia Dipasupil © Getty Images)

    At gå i biffen og se en film af M. Night Shyamalan er lidt som en af de der "prøv lykken-poser", man kunne få hos legetøjsforhandlere engang.

    Man risikerer at gå derfra med guld eller gylp.

    Jeg har haft nogle af mine skønneste biografoplevelser med hans film, da han peakede i slutningen af 90'erne og begyndelsen af 00'erne, men jeg har også haft nogle af de største skuffelser med hans film.

    Faktisk så mange, at mine forventninger til en ny Shyamalan-film efterhånden ligger på et meget lille sted. Alligevel glæder jeg mig hver gang – for måske er det netop denne gang, jeg går derfra med guld i lykkeposen?

    I anledning af Shyamalans nye film, 'Old', som jeg endnu ikke har fået bevæget mig ind i biografmørket for at se, har jeg rangeret de fem af hans film, jeg bedst kan lide.

    Og til alle tastaturkrigerne derude, hvis pis jeg bringer i kog ved denne liste:

    Træk lige vejret helt ned i maven, lav din egen liste, pust luften ud igen! Selv tak!

    Efter nogle år med hug fra både anmeldere og filmentusiaster nærmede M. Night Shyamalan sig i 2015 tidligere tiders form med 'The Visit', hvor et søskendepars besøg hos deres bedsteforældre tager en uventet drejning. (© Universal Pictures)

    Efter de horrible tåkrummere 'The Last Airbender' og 'After Earth' tænkte jeg, at Shyamalan havde tabt sutten. Der var intet af det tilbage, jeg elskede ham for i storhedstiden.

    Shyamalan selv var også på røven – han måtte belåne sit hus for at få penge til 'The Visit', og han rejste Hollywood tyndt med en råklippet udgave, der blev ændret fra at være en arthouse-horror til en komediegyser for at lande et sted midt imellem.

    Et søskendepar får kontakt til de bedsteforældre, de aldrig har mødt. De tager af sted for at besøge dem på deres landsted. Men de to gamle nisser gemmer på vanvittige hemmeligheder...

    'The Visit' kan lejes hos blandt andet Blockbuster, Viaplay m.fl.

    Særligt de allersidste minutter i 'Split' fra 2016, der har James McAvoy i hovedrollen, fik folk til at tabe kæben. (© Universal Pictures)

    'Split' var netop sådan en film, hvor jeg tænkte: Ha, nu er han tilbage! Endelig!

    James McAvoy spiller en personlighedsspaltet med 24 forskellige personligheder. Nogle ufarlige, andre morderiske. Han har afsløret de 23 af personlighederne til sin psykiater, den sidste – dyret – ligger gemt dybt inde.

    Filmen ser anderledes ud end de fleste andre Shyamalan-film, der ofte er meget glossede i deres look. 'Split' er mere rå og føltes moderne, da jeg så den. Bevares, den har sine problemer og et temmeligt bagstræberisk syn på psykiske lidelser.

    Det allerbedste ved filmen gemmer sig dog i de sidste minutter. Her er en scene, der helt seriøst fik mig til at rejse mig op og klappe!

    'Split' kan lejes hos blandt andet Blockbuster, Viaplay m.fl.

    Mel Gibson spiller hovedrollen i 'Signs' - der i øvrigt blev gjort kærligt grin med i 'Scary Movie 3' fra 2003. (© Touchstone Pictures)

    'Signs' var den sidste film i Shyamalans hattrick, der startede med 'Den sjette sans'. Den er ikke helt så stram i fortællestrukturen og har ikke de samme kæberaslende plot-twists, men det er stadig en virkelig god film.

    Den er én af de her intense, langsomt glødende film, hvor dramaet ikke ligger i chokeffekter, men nærmere i det psykologiske samspil karaktererne imellem.

    I et lille landsbysamfund bor familien Hess. Mel Gibson spiller faren, en desillusioneret præst, der efter sin kones tragiske død har haft svært ved at finde meningen med livet. Joaquin Phoenix spiller hans bror, der er flyttet ind for at hjælpe med børnene og gården.

    Da nogle mystiske korncirkler dukker op over hele verden og i netop familien Hess' majsmarker, konfronteres de med spørgsmålet, om der virkelig er mere mellem himmel og jord, og om det, der er, er venligsindet.

    'Signs' kan ses på Disney+.

    'Den sjette sans', der var M. Night Shyamalans tredje film, blev hans helt store gennembrud. Hvem husker ikke den ikoniske replik "I see dead people"? (© Buena Vista Pictures)

    Jeg var 21, da 'Den sjette sans' havde biografpremiere herhjemme.

    21 år og fuld af alle mulige tanker om spøwelser og genfærd og parallelle universer. Helt seriøst følte jeg, at Shyamalans film var skræddersyet til mig.

    Den har en del helt klassiske horrorelementer, men det bliver aldrig en gyserfilm. Det er nemlig i lige så høj grad et drama om en dreng i krise og en mand, der forsøger at hjælpe.

    Bruce Willis spiller her over for Haley Joel Osment som henholdsvis børnepsykiateren og en dreng som, viser det sig, kan se døde mennesker alle vegne. Filmen er i sin essens en historie om at lære at lytte rigtigt til sine omgivelser.

    Det var med 'Den sjette sans', at Shyamalan fik sit store kommercielle gennembrud, og her kendetegnet med de vilde plot-twists blev etableret. Et varemærke, han flere gange med ringe succes har prøvet at ryste af sig. Nogle gange skal man bare erkende og omfavne dét, man er god til.

    'Den sjette sans' kan ses på TV2 PLAY og lejes hos Blockbuster.

    M. Night Shyamalan gjorde igen brug af Bruce Willis i 'Unbreakable', og skuespilleren er da også dukket op i flere af Shyamalans film siden da. (© Buena Vista Pictures)

    Faktisk er jeg lidt i tvivl om de to øverste pladser på listen, for begge er film, jeg holder meget af.

    Jeg har tænkt længe over listens rækkefølge, og nummer et og to har byttet plads mange gange.

    'Unbreakable' får lov at toppe listen (i dag), fordi den tager fat på superheltegenren på en original måde, endda inden Marvel og DC gik amok i cinematiske universer.

    Bruce Willis spiller David Dunn, en mand, der har mistet sig selv (sådan er det i øvrigt ofte i Shyamalans film). Han og konen er gledet fra hinanden, og separation synes lige om hjørnet.

    Men så overlever han mirakuløst – og som den eneste – en togulykke. Han bliver herefter kontaktet af Samuel L. Jacksons formidabelt spillede Elijah Price, en mand med en særlig sygdom, der gør hans knogler porøse og skrøbelige. Price er gigantisk tegneseriefreak og overbevist om, at Dunn har overmenneskelige kræfter.

    'Unbreakable' er på én gang en meget stor historie, der graver i en slags ontologi over superhelte. Hvorfor er vi fascinerede af dem, hvorfor er de overhovedet opstået i fiktionen, og hvor hører skurkene hjemme?

    Men det er også et meget lille drama om en mand i en midtlivskrise, der skal finde ind til dén mand, han altid har været, men måske også er flygtet fra.

    'Unbreakable' kan ses på Disney+.

  13. Massestrøm af turister presser restauranter: ’Vi afviser folk i døren hver dag’

    Det kan være svært at finde et sted at spise, hvis ikke du har bestilt bord - det er i hvert fald det restauranter og caféer i flere sommerhusområder oplever. (ARKIV) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Book bord, før du tager på restaurant. Sådan lyder opfordringen fra flere restauranter i de syd- og sønderjyske sommerhusområder, der lige nu er godt besøgt af både danske og tyske turister.

    For du risikerer at blive afvist på grund af travlhed eller fyldte restauranter, hvis du dumper ind fra gaden.

    - Vi afviser folk i døren hver dag, fortæller Paul Loichtl, der ejer Torve-Hallen i Sønderborg.

    - Der er fuldt hus lige for tiden. Især om aftenen, så man skal helst have reserveret bord, siger han.

    I det syd- og sønderjyske er det især restauranter i Blåvand, Sønderborg og på Fanø og Rømø, der melder om alt optaget lige nu. Men restauranter i både Nordjylland, Vestjylland og på Samsø, kan også genkende tendensen.

    Den ekstra sommertravlhed skyldes både et stort indryk af danske turister, mangel på personale, og at man i år skal fremvise coronapas, hvis man vil sidde indenfor, ifølge de restauranter DR Nyheder har talt med. Og dét gør, at flere booker et bord på forhånd.

    Det er også det Peer Kristensen, der er direktør i Destination Vesterhavet, hører fra restauranter og turister på den jyske sydvestkyst.

    Det kan betale sig at bestille bord. Sådan har det ikke altid været om sommeren – normalt kan man godt bare droppe ind. Restauranterne har aldrig haft så mange bookinger som i år.
    Peer Kristensen, direktør, Destination Vesterhavet

    - Det kan betale sig at bestille bord. Sådan har det ikke altid været om sommeren – normalt kan man godt bare droppe ind. Restauranterne har aldrig haft så mange bookinger som i år, siger han.

    Der er i år også særligt mange danskere, der tilbringer ferien i Blåvand, og det har stor betydning for restauranterne i området, siger Peer Kristensen.

    - Halvdelen af vores gæster er danske. Og når vi har mange danskere, har vi også mange restaurantbesøg. Det betyder rigtig meget, efter vi har været lukket ned. Det er nødvendigt, for at vores virksomheder kan overleve.

    På Fanø vrimler det også med turister. Det mærker de på Fanø Krogaard, hvor der næsten hver dag er fuldt booket både til frokost og aftenservering. Derfor må de også hver dag afvise sultne gæster.

    Ligesom mange andre i branchen har de haft svært ved at finde ekstra tjenere til det store rykind om sommeren. Og det giver begrænsninger.

    - Det er selvfølgelig ærgerligt. Men vi har lært af sidste år, hvor vi også havde travlt. Så i år tager vi ikke flere gæster ind, end vi kan servicere, fortæller Mette Hyttel, der er værtinde og direktør på Fanø Krogaard.

    I august er det især tyskerne, der rykker ind i sommerhusområderne, og dermed forventes der at blive lidt mere plads på restauranterne igen.

  14. Håndboldherrerne vinder stensikkert i første OL-kamp

    Det var ingen sag for landstræner Nikolaj Jacobsens håndboldherrer at vinde over Japan.

    Danskerne kom foran med fem, før japanerne overhovedet kom på scoringstavlen. Tendensen fortsatte hele halvlegen, og Danmark tog en komfortabel føring med til pause på 25-14.

    I anden halvleg slap danskerne speederen en anelse, men holdt fast i en tocifret føring kampen ud.

    Danmark endte med at vinde 47-30 og Nikolaj Jacobsen kan notere sig en perfekt start for sit landshold på forsvaret af OL-guldet fra Rio.

  15. Tusindvis er på gaden til pride-parade i Ungarns hovedstad

    • Pride-parades verden over er kendetegnet ved at hylde kærlighed og mangfoldighed. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)
    • En omstridt lov, der forbyder, at børn og unge præsenteres for homoseksualitet og alternative kønsidentiteter trådte i kraft i begyndelsen af juli og var derfor fokus for dette års pride-parade i Budapest. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)
    • - Vi tror, den her pride kan blive historisk og måske endda den største i Ungarn nogensinde, siger Johanna Majercsik, der er en af arrangørerne bag Budapest Pride. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)
    • Tusindvis af mennesker og også i hvert fald en enkelt hund var mødt op for at tage del i priden. (Foto: FERENC ISZA © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Tusindvis er på gaderne lige nu i den ungarske hovedstad Budapest for at deltage i dette års pride-parade.

    De mange mennesker viser deres støtte til LGBT+-miljøet i en tid, hvor arrangørerne bag priden mener, at rettighederne for LGBT+-personer i Ungarn er under pres.

    Arrangørerne peger på en omstridt lov, som forbyder, at børn og unge bliver præsenteret for homoseksualitet og alternative kønsidentiteter i undervisningen.

    En lov, som den danske statsminister Mette Frederiksen (S) har kaldt for 'fuldstændig uacceptabel', og som har testet forholdet mellem Ungarns regering med Viktor Orbán i spidsen og EU.

    Arrangørerne af priden forventer, at mere end 20.000 deltager i dag.

  16. Ottesens karriere varer en dag mere: Dansk finaleplads i holdkappen

    Det kunne have været Jeanette Ottesens sidste præstation i karrieren, men den danske holdkap ville det anderledes, efter de har sikret sig en finaleplads i 100 meter fri.

    Både Pernille Blume og Signe Bro startede fremragende, hvor Danmark var helt i spidsen efter de to første svømmere. Da Julie Kepp kom i vandet, blev det hele lidt mere tæt.

    Jeanette Ottesen fik fornøjelsen af at svømme Danmark videre til finalen som den sidste. Danskerne blev treer i deres heat, og det var nok til en samlet syvendeplads og altså en finaleplads.

    Se den danske holdkap i videoen herunder:

  17. 749 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    749 er blevet testet positive for coronavirus det seneste døgn.

    Ingen coronasmittede er afgået ved døden.

    Antallet af indlagte på de danske hospitaler er steget med en, og der er nu 56 indlagte med coronavirus. Ti af dem ligger på intensiv, og seks indlagte personer har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

    Siden i går er der blevet lavet 85.412 PCR-prøver, hvilket vil sige, at positivprocenten er 0,87.

  18. Viktor Axelsen er overlegen i sin første kamp ved OL

    Viktor Axelsen kom i gang ved OL, som han formentlig havde håbet – uden store problemer.

    Han vandt ganske sikkert i to sæt - 21-12, 21-11 – mod Luka Wraber fra Østrig.

    Østrigeren er nummer 87 på verdensranglisten. Axelsen er nummer 2.

    Med sejren lægger Viktor Axelsen sig i front i gruppe E ved OL. I gruppen er finske Kalle Koljonen også.

    Viktor Axelsen var overlegen i sin første kamp ved legene i Tokyo. (Foto: ALEXANDER NEMENOV © AFP or licensors)
  19. Dufour fik tårer frem hos landstræneren efter flot præstation

    Dufour og hesten Bohemian leverede et ridt i "verdensklasse" ved dressurklassen i Tokyo. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Ritzau Scanpix)

    - Verdensklasse.

    Sådan lød det imponeret undervejs fra DR's ekspertkommentator Bjarne Nielsen, da den danske rytter Cathrine Dufour var på banen ved OL i dressurkonkurrencen.

    Det var et utrolig flot ridt fra den danske rytter, og "det flotteste vi har set i dag" lød det fra kommentatorboksen. Så flot var det, at den danske landstræner Nathalie Zu Sayn Wittgenstein var i tårer efter ridtet.

    Og dommerne var enige.

    Dufour og hesten Bohemian scorede 81,065 procent ud af potentielt 100 mulige - højeste score indtil videre i dag.

    Med det resultat kan der ikke være meget tvivl om, at Dufour kommer videre til den individuelle finale tirsdag.

    Også Nanna Merrald fra det danske dressurhold har været på banen lørdag. Hun red til scoren 73,168 procent.

    Se eller gense hele Dufours ridt her.

  20. Politiet i Skåne har modtaget anmeldelser om 116 stenkast på svensk motorvej

    Politiet i Skåne har registreret 116 anmeldelser om stenkast mod hovedsageligt danske biler på motorvejsstrækningen mellem Malmø og Ystad, skriver Ritzau.

    Cirka 10 af anmeldelserne handler om svenske biler, mens målet altså i mere end 100 episoder har været en dansk bil.

    Det fortæller Ewa-Gun Westford, der er politikommissær og talsmand for Skånes politi, til Ritzau.

    - Vi har nu registreret 116 stenkast. Senest blev en dansk kvindes bil ramt fredag morgen, mens vi indtil videre lørdag har haft ro, siger Ewa-Gun Westford kort før klokken 12 lørdag.

    Svensk politi efterforsker sagerne og arbejder ifølge Ewa-Gun Westford med flere mulige teorier. Dog kan hun ikke uddybe dem af hensyn til efterforskningen.

  21. Kinesisk præsident besøger Tibet for første gang i 30 år

    Den kinesiske præsident, Xi Jinping, ankom til Tibet onsdag. (Foto: LI XUEREN / XINHUA © Ritzau Scanpix)

    I Asien har der udspillet sig noget af et særsyn.

    Den kinesiske præsident - Xi Jinping - har nemlig været på besøg i Tibet, som er en formelt selvstyrende region i Kina. Jinping ankom til Tibet onsdag som den første kinesiske præsident, der besøger regionen i 30 år.

    Derfor er det et meget specielt besøg, siger Phillip Khokhar, DR's korrespondent i Asien, som har bidt mærke i, at selvom den kinesiske præsident allerede ankom til Tibet onsdag, så skrev de kinesiske statsmedier først om det fredag, da præsidentens officielle program i Tibet var slut.

    - De ved godt, at en stor del af befolkningen i Tibet ikke er synderligt begejstrerede for, at Kinas præsident kommer på besøg, siger Phillip Khokhar.

    Der har været konflikt mellem Kina og Tibet, siden Kina besatte Tibet i 1950.

  22. Er smittetal vigtigere end indlæggelsestal? Læs fire eksperters bud her

    Vi skal for fremtiden have større fokus på antal smittede i stedet for, hvor mange danskere, der ligger indlagt med covid på sygehusene. Det mener i hvert fald direktør for Statens Serum Institut, Henrik Ullum. Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix (Foto: Tim Kildeborg Jensen © © Tim Kildeborg Jensen.)

    Først var det dødsfald, så blev det antal personer i respirator, sidenhen antallet af indlæggelser, og i sidste uge meddelte direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum så, at instituttet fremover især vil holde øje med smittetallene.

    - Hvis vi kigger hen over epidemien, har netop antallet af nyindlagte og antallet af samlede indlæggelser været et helt klart styringspunkt.

    - Det er klart, at der står vi et andet sted nu med den meget vellykkede vaccinationsudrulning, hvor det faktisk ikke er hovedproblemet, sagde SSI-direktøren.

    Flere partier fra blå blok mener, at den nye udmelding skaber usikkerhed om målet, som vi troede var lige om hjørnet. Men hvad siger fagfolkene til udmeldingen?

    - Jeg har svært ved at se, at vi vinder særlig meget ved at kigge på smittetallene. Det er jo sådan set bare et tal. Hvis mange bliver testede, stiger antallet jo også. De, der søger, skal finde.

    Men kan smittetallet ikke være en god indikator for, hvordan det går?

    - Når vi lukker op, er det jo ikke mærkeligt, at folk bliver smittet. Det er, som om man hele tiden skifter fokus. Vi skal hele tiden finde et eller andet, der gør, at vi kan blive ved med at tale om det. Vi er jo kommet langt med vaccination. Og så mener jeg, der er mange ting, der er mere interessante end antallet af smittede. For eksempel hvad vi gør til vinter, hvis der kommer en influenzaepidemi?

    Er det ikke meget naturligt, at strategien ændrer sig i takt med, at vi bliver klogere?

    - Når der kommer for mange skift i budskaber, gider folk til sidst ikke at høre efter. Det, jeg kan konstatere, er, at der opstår en enorm forvirring. Det skader mere, end det gavner. Det bliver et underligt greb at holde os fast i som befolkning.

    Nu er der jo en deltavariant på spil, som vi ikke helt kender omfanget af endnu. Er du bekymret for mutationer og fremtiden?

    - Indtil videre ser det ud til, at Pfizer og Moderna fungerer udmærket i forhold til varianterne. Mutationer findes – det er ganske reelt, for det er nu engang sådan, virus er indrettet. Men hvis vi skal lukke ned til efteråret, skal det være, fordi det er gået helt grassat, og vaccinerne ikke virker længere.

    Er det ikke problematisk at slippe rattet helt?

    - Faktum i Danmark lige nu er, at vi er et sted, hvor vi ikke kan få en stor, reel coronaepidemi. Vi kan selvfølgelig få udbrud i form af smittekæder, man kan trevle op. Men ved hele tiden at pumpe indlæggelses- og smittetal ud til folk, laver man skrækscenarier.

    - Det er smitteudbredelsen, vi skal kigge på. Blandt yngre er andelen af alvorlige infektioner lav - den ligger måske omkring én procent - men hvis rigtig mange får infektion, bliver den ene procent til en hel del. Det er unge mennesker, som måske får senfølger. Det skal vi undgå.

    Når der er så relativt få, der bliver alvorligt syge, og vi bliver vaccinerede, hvorfor er det så vigtigt at vide, hvor mange der er smittede?

    - Det er smittetallene, der skal lede os. Hvis det lykkes at få smittetallene banket helt i bund, er vi i en god situation, hvor vi kan teste mindre, men stadig smitteopspore. Vaccinerne hjælper, men det er ikke omfanget af vaccinerne, der skal diktere strategien.

    Hvad med vaccinerne? Hjælper de os ikke?

    - Vaccinerne er en vigtig hjørnesten. Det bekymrende er, at vi stadig ikke ved, hvad den her infektion gør. Så længe vi har smittekæder, muterer virus. På et tidspunkt vil de have muteret så meget, at ældre og svækkede ikke vil være beskyttet af vaccinen.

    Hvis det bliver gennemført, hvad vil det så betyde for danskerne?

    - Det betyder jo, at vi stadig kommer til at diskutere corona, og det vil betyde, at der forsat vil være overvågning.

    Holdt op imod indskrænkningen af danskernes frihed, er det så ikke et overdrevet forsigtighedsprincip?

    - Det er ikke spor overdrevet. Epidemien er ikke under kontrol, og vi har en fin balance mellem individuel frihed og hensyn til fællesskab. Jeg køber ikke argumentet om, at det er en indskrænkning af danskernes frihed.

    - Det er virkelig vigtigt, vi ikke simplificerer diskussionen og isoleret kigger på smittetal. Det kunne vi gøre i december, da ingen danskere var vaccineret. Dengang vidste vi, at hvis smittetallet steg meget, ville der gå to til fire uger, og så ville det veksles til et indlæggelsespres på hospitalerne. Det, vi skal have fokus på, er vaccine effectiveness, som udtrykker, hvor mange af de vaccinerede der er beskyttet. Det mål skal så opgøres afhængigt af, om infektionerne blandt de vaccinerede er uden symptomer, mild sygdom, eller mere alvorlig sygdom og død.

    Hvorfor er det vigtigt - hvis folk bliver meget syge, finder man dem vel alligevel?

    - Spørgsmålet er, hvad det er, vi skal opnå med vores pandemihåndtering. At folk ikke bliver indlagt på hospitaler er førsteprioritet. Det er for nuværende opnået. Derefter kan man diskutere, om der er andre styringsværktøjer, vi skal pejle efter i den resterende del af pandemien. Er det ok, at vi har smittespredning i landet, så længe hospitalsvæsenet ikke påvirkes? Er det ok at have 1.000 smittede i døgnet? Skal der gøres yderligere ved det?

    Antallet af smittede er steget meget den seneste måneds tid. Bekymrer det dig?

    - Nej. At der er flere smittede i øjeblikket er udtryk for, at folk har slappet af og levet et mere normalt liv. Der har været situationer, der har sat godt gang i smittekæderne, vi har fået deltavarianten, og ikke alle er vaccineret. I min optik er situationen fra september og fremad den, vi skal have fokus på. Der har alle, der vil have vaccinen, fået den, og det er der, vaccinerne skal stå deres prøve. Hvordan ser vores smittetal ud til den tid, og hvad er vaccine effectiveness-målene mod alvorlig sygdom? Kun en tåbe er ikke på mærkerne i forhold til, at vi kommer ind i ukendt territorium, hvad angår hvor længe og hvor godt vaccinernes effekt holder.

    - Overordnet kan man anlægge to strategier, når man har en virus. Man kan prøve at udrydde sygdommen, og man kan prøve at udrydde virussen. Man er ved at have opnået første strategi, fordi vi har fået beskyttet de sårbare. Det åbner så for, at man kan tage hul på næste strategi, som er at udrydde virus. Og hvis man vælger at gøre det, er første skridt at sikre, at antallet af smittede er på nulpunktet.

    Men er det overhovedet realistisk at udrydde den her virus, som muterer en hel del?

    - Jo mere man gør for benhårdt at slå virus ned og fjerne den i populationen, desto sværere vil det være for den at mutere. Det er det, der har været diskuteret i forbindelse med vaccinerne. At vi vaccinerer nogle, der måske ikke selv er i risiko for at blive syge, for fællesskabets skyld. Men der er stadig ubekendte. Lige nu har vi valgt at vaccinere børn ned til 12 år, men vi ved ikke hvor kraftig epidemien vil være hos de resterende børn.

    Hvad tænker du om, at man så at sige flytter målstregen – at den hele tiden rykker sig længere væk?

    - Hvis der kom nogen og tændte ild i dit hus, ville du nok som det første redde dine børn ud. Når de så var reddet, kunne du kigge på nogle af de andre ting. Det er det samme med en epidemi. Nogen kom og satte ild til vores hus. Det første, man gør, er at redde menneskeliv. Når der er sat en prop i det hul, kan man fokusere på andre ting. Man diskuterer jo ikke, om man skal redde liv. Men politisk diskuterer man, hvor mange ressourcer vi skal bruge for at blive fri for den her virus.

    Når man nu ikke ved, om vi kan lykkes med at slå virus helt ned, er det så ikke et stort indgreb i danskernes frihed, at vi for eksempel skal blive ved med at testes?

    - Det ville være decideret tudedumt at holde op med at teste. Det er fuldstændig essentielt for at vide, hvordan det går. Jeg er videnskabsmand – du får aldrig mig til at argumentere for at handle i blinde.

  23. Forstenet hav afslører titusindvis af forpinte fossiler: 'Det er et af de vigtigste fund nogensinde'

    Hver eneste sten i den store udgravning rummer massevis af intakte fossiler. Derfor bliver fundet omtalt som enestående, da velbevarede fossiler stort set aldrig dukker op i så store mængder. (Foto: ANDREW MATTHEWS © PA Wire/PA Images)

    Mens hele Storbritannien indtil for nyligt var lukket ned på grund af covid-19, sad ægteparret Neville og Sally Hollingsworth og researchede på, hvor i England der kunne gemme sig en forstenet skat.

    Da restriktionerne igen tillod det, strøg de to fossiljægere ud til et område i det centrale England med drømmen om, at deres hjemmearbejde ville føre dem til noget stort.

    Da de nåede frem til Cotswold, som området hedder, stødte de hurtigt på et fund, som trods forberedelserne fik dem til at tabe kæben.

    Under mudder og skovbund gemte der sig et forstenet hav, som har vist sig at give et uforligneligt indblik i, hvordan verden så ud i juratiden for omkring 167 millioner år siden.

    Adskillige professionelle forsker er nu stødt til udgravningen for at hjælpe, og det er uden tvivl et af de vigtigste fund fra juratiden nogensinde.

    Det fortæller Jakob Vinther, som er palæontolog og forsker i fortidens dyreliv ved University of Bristol, som ligger en lille time væk fra Cotswold.

    - Når man leder efter velbevarede fossiler, handler det normalt om at væbne sig med tålmodighed. Der er oftest langt mellem snapsene, men ved det her fund vrimler det bogstaveligt talt med intakte fossiler, hver eneste gang forskerne vender en sten. Det er et fuldstændigt unikt fund, og der findes stort set ikke noget lignende i verden, siger han.

    • Det er et nænsomt arbejde at børste fossiler fri og i det nye fund er der mange sten og træstykker, som skal undersøges. (Foto: ANDREW MATTHEWS © PA Wire/PA Images)
    • Det er de to ægtefolk Sally og Neville, som opdagede det forstenede hav fyldt med fossiler. De to hobby-palæontologer skyndte sig at ringe til Natural History Museum for at få professionel hjælp til udgravningen. De to har fået lov at spille en central rolle hele vejen igennem processen. (Foto: ANDREW MATTHEWS © PA Wire/PA Images)
    • Det område, hvor udgravningen finder sted, er cirka på størrelse med en basketballbane. Tidligere har det været et kalkbrud, og derfor er der nemmere adgang til de dybereliggende jordlag, som ofte gemmer på gamle fossiler. (Foto: ANDREW MATTHEWS © PA Wire/PA Images)
    1 / 3

    Den unikke situation med tusindvis af intakte fossiler er opstået, fordi det forstenede havområde skabte nogle helt særlige omstændigheder, da der stadigvæk var vand og liv til stede.

    Dengang lå området for enden af en stor flod, som har skyllet en lind strøm af næringsstoffer ud til planter og dyr i området.

    De mange næringsstoffer har resulteret i et overflødighedshorn af den type bløddyr, som hører til familien pighuder.

    Det er for eksempel søpindsvin, søliljer og søstjerner, som alle sammen har levet i sus og dus, fordi flodens næringsstoffer har fungeret som en running-plankton-buffet.

    Men de selvsamme forhold har også skylden for den ulykke, som pludselig ramte den frodige havbund, fortæller Jakob Vinther.

    - Flodmundingen har i perioder sendt store bølger af slam og mudder ud havet for enden af floden, hvor alle pighuderne fra fundet har levet. De er som et lyn fra en klar himmel blevet begravet levende – og det er derfor, fossilerne er så velbevarede, siger han.

    Den måde fossilerne er bevaret på, giver på mange måder associationer til en tragedie på landjorden, de fleste af os kender, fortæller Jakob Vinther.

    - Det er som en slags Pompei under vandet. Dyrene er blevet begravet levende, og det er sket så hurtigt, at de forstenede aftryk faktisk viser, hvordan de har forsøgt at forsvare sig mod den visse død ved at vride sig og trække sig sammen, siger han og fortsætter.

    - Det er selvfølgelig langt mindre tragisk, når det er søpindsvin og ikke mennesker, men på samme måde som med asken fra Vesuv har mudderlaget fra floden skabt nogle forhold, som gør det muligt at se præcis, hvordan dyrene reagerede var, da det skete.

    • Man kan finde mange forskellige typer fossiler i Danmark. Denne forstenede skildpadde er fundet i moleret på Mors, som er et af de bedste steder at jage fossiler herhjemme. (Foto: Terkel Broe Christensen)
    • I Danmark har vi flere områder, som er meget anerkendte for at rumme velbevarede fossiler. Her ses en helt intakt fisk, som er fundet i Limfjordsområdet. (Foto: Terkel Broe Christensen)
    • Også helt små insekter blev for millioner af år siden fanget som fossiler. Græshoppen her er et eksempel på, hvor præcist et billede man kan få af de dyr, som levede på Jorden tilbage i tiden. (Foto: Terkel Broe Christensen)
    1 / 3

    Den enorme mængde fossiler giver forskerne en helt unik mulighed for at undersøge, hvordan verden har set ud for svimlende 167 millioner år siden.

    Det store fund er derfor et af de vigtigste fra sin tid, selvom der hverken er lårbensknogler på størrelse med træstammer eller talrige hugtænder, fortæller Jakob Vinther.

    - Vi kan lære sindssygt meget af sådan et forstenet hav med tusindvis af intakte fossiler. Det er en tidslomme, som giver en enestående mulighed for bedre at forstå, hvordan verden så ud dengang. Samtidigt giver det en mulighed for at blive klogere på, hvordan kloden har ændret sig – og hvorfor den ser ud som den gør i dag, siger han.

    De kolossale dinosaurer vækker ganske vist nogle helt særlige følelser i mange af os, fordi de er så imponerende og uvirkelige sammenlignet med de dyr, vi har i dag.

    Men det er på ingen måde kedeligt at finde forstenede havdyr, fortæller Jakob Vinther.

    - Ud fra sammensætningen af dyr og planter i fossilerne får vi et konkret indblik i, hvor det, der i dag er det centrale England, befandt sig på landkortet for så mange millioner år siden. Dengang lå den her landmasse et omkring det sted, som i dag er Nordafrika og klima, dyreliv og meget andet var totalt anderledes. Det er et kighul ind i, at verden hele tiden er i udvikling, siger han.

  24. Ny dopingtest-metode skal måske afprøves ved OL: 'Vi kan teste langt flere end hidtil'

    Den internationale dopingorganisation WADA planlægger at teste en ny dopingtest-teknik til dette års OL. Her ses Ben Johnson, der i 1988 blev fanget i at have benyttet doping. (Foto: Gary Hershorn © Scanpix)

    Der kan være mange flere dopede atleter, end vi regner med.

    Tidligere forskning viser for eksempel, at langt flere atleter, end dem der bliver testet positive, har taget doping ved verdensmesterskabet i atletik.

    Men en ny analysemetode - udviklet af forskere fra Københavns Universitet i samarbejde med Anti Doping Danmark og Norges laboratorium for dopinganalyse – kan måske ændre billedet.

    Metoden, der måske skal afprøves ved dette OL, vil både kunne teste flere og være mere skånsom for atleterne.

    - Man kan forestille sig, at en langt større andel vil kunne blive testet med denne metode. Det er både billigere og mere effektivt, siger Nikolai Nordsborg, der er professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og som har bidraget til udviklingen af metoden.

    Metoden er baseret på blodprøver, der tages ved et enkelt prik i fingeren eller overarmen.

    - Det er noget mere skånsomt end for eksempel at skulle tisse i en kop, når du er dehydreret og har svært ved det. Det er også mindre intimiderende end at stå at tisse, mens en dopingkontrollant kigger på, siger Nikolai Nordsborg.

    Her ses en blodmåler, der bruges i en ny teknik, hvor der tages en hurtig blodprøve enten i overarmen eller i fingeren. (Foto: Sara Amalie Solheim © Anti Doping Danmark)

    Forskernes analysemetode kan nu blive brugt, fordi den internationale dopingorganisation WADA har godkendt en ny dopingteknik, der kaldes ’Dried Blood Spot-metoden’.

    Teknikken går ud på at undersøge for doping ved at stikke en nål i fingeren eller overarmen på atleten og derefter opsamle et par bloddråber på et stykke filterpapir.

    - Det, vi har udviklet, er en måde at analysere de her tørre bloddråber på, siger Nikolai Nordsborg.

    Han understreger, at de ikke er det eneste, der forsker i analysemetoder af tørre bloddråber på filterpapir.

    - Der bliver arbejdet på at kunne finde forskellige dopingstoffer i blodet. Vores analysemetode har potentiale for at screene for et de mest udbredte dopingapparater, som er anabole steroider, siger Nikolai Nordsborg.

    Anabole steroider rummer stoffer, der efterligner det mandlige kønshormon testosteron. Det kan blandt andet føre til øget vægtmasse.

    - Det er især udbredt indenfor styrke og hurtighed. Det gælder blandt andet vægtløftning, svømning og sprint-discipliner, siger Nikolai Nordsborg.

    Med den nye teknik med de tørre bloddråber og forskernes nye analysemetode, vil vi, ifølge Nikolai Nordsborg, ikke bare kunne teste mange flere, men også spare en masse tid.

    - I modsætning til at tisse i en kop, hvor du skal vente i timevis, og en kontrollant også skal vente i timevis på stedet, tager sådan en prøve her kun fem minutter, siger Nikolai Nordsborg og fortsætter:

    WADA har jo godkendt metoden, så hvis man finder noget ved at bruge den her metode, så kan vedkommende blive dømt for det, siger Nikolai Nordsborg.
    Nikolai Nordsborg, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

    - Når du tager blod eller urin skal det desuden opbevares på køl, og det skal sendes og analyseres indenfor 48 timer. De tørre blodprøver kan du sådan set bare putte i en kuvert og sende med posten.

    Organisationen WADA planlægger at teste 'Dried Blood Spot-metoden’ allerede ved dette års OL i Tokyo. Det betyder, at den danske analysemetode måske bliver brugt.

    - WADA har godkendt metoden, så hvis man finder noget ved at bruge den her metode, kan vedkommende blive dømt for det, siger Nikolai Nordsborg.

    Om metoden bliver en fast del af dopingprogrammet, er svært at svare på nu. For selvom forskningen er på plads, er der stadig en lang proces i udrulningen.

    - Der er et stykke vej fra, at WADA tager teknologien ind og godkender den til, at den bliver til noget, alle dopinglaboratorier rent faktisk skal benytte sig af, siger Nikolai Nordsborg og fortsætter:

    - Det er en politisk beslutning, som blandt andet handler om, hvordan de lokale muligheder er, hvordan kapaciteten er i laboratorierne, og om teknologien er der.

  25. Stolt Jakob Fuglsang i tårer efter landevejsløbet

    Jakob Fuglsang udgik for under en siden af Tour de France, og siden har han døjet med sygdom. Derfor var det en rørt og stolt Jakob Fuglsang, der udtalte sig efter landevejsløbet, hvor han blev 12'er.

    Ifølge Ritzau var Jakob Fuglsang i tårer, efter han krydsede målstregen efter de 234 kilometer på de japanske landeveje.

    - For to dage siden troede jeg ikke, at jeg ville starte i dag (lørdag, red.), fordi jeg har haft det så dårligt siden Touren. Det har været en lang vej. Det har været hårdt.

    - Jeg er bare smadret, og jeg gav den alt, hvad jeg havde, fordi jeg bare ville det her.

    - Når du ligger med diarré i seks dage og må stå af inden Paris, fordi du ikke kunne køre... jeg har maksimum trænet i to timer, hvor jeg følte mig ad helvede til.

    - Jeg manglede måske lige en dag mere til at komme mig. Men jeg er glad og stolt over det løb, jeg kørte, siger Jakob Fuglsang til Ritzau.

  26. Odder Kommune bygger landets længste haveaffaldshegn

    Annemette Fuglsang viser det lange hegn frem. (Foto: Anne Mejer Kristensen)

    Odder Kommune vil give dyrene og insekterne lidt tilbage.

    Derfor har de bedt borgerne om samle grene, kviste og andet haveaffald i et hegn, der bliver 150 meter langt for at fremme biodiversiteten i kommunen.

    Til sidst bliver hegnet Danmarks længste kvashegn.

    Det nye hegn er blevet til i forbindelse med den landsdækkende konkurrence: Danmarks vildeste kommune.

    En konkurrence, hvor en af de 90 tilmeldte kommuner kan vinde en million kroner fra Den Danske Naturfond, hvis de får den vildeste idé.

    Men hegnet er altså ikke kun blevet til for at vinde pengene i konkurrencen, fortæller Annemette Fuglsang, som er direktør for det fælles affaldsselskab i Odder og Skanderborg Kommune, Renosyd.

    - Det er biodiversitet, når haveaffaldet bliver kørt herop. På genbrugspladsen skal vi bruge ressourcer på at lave det til muld. Det er fint at lave det til muld, men det her er meget bedre udnyttelse af haveaffaldet, siger hun.

    Det er tre uger siden, at Odder Kommune satte hegnspælene i jorden og de første borgere tømte traileren med haveaffald i det naturlige hegn.

    Allerede nu er det en overvældende succes, hvor mange der har lyst til at bidrage med lidt kviste og grene til Danmarks længste kvashegn, siger Annemette Fuglsang.

    - Opbakningen er supergod. Det er virkelig storslået, at folk er så meget med på idéen. Vi skal nok få det fyldt op, inden havesæsonen er forbi.

    Når hegnet er fyldt op, så er det faktisk også muligt at bygge sit eget kvashegn i haven, forklarer Annemette Fuglsang.

    - Ja, en del af vores idé er, at vi vil inspirere folk til at gøre de her ting derhjemme.

    Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, hvis Odder Kommune kan bruge hegnet til at klatre til tops i konkurrencen om at blive Danmarks vildeste, når det hele afgøres i slutningen af næste år.

    - Selvfølgelig vinder vi konkurrencen. Det her er et projekt, som både har til formål at fremme biodiversitet, mens vi også knækker kurven med de stigende affaldsmængder, lyder den optimistiske melding fra direktøren.

  27. Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse i hele landet

    Væbn dig med tålmodighed, hvis du har sat kursen mod sommerhuset i det gode vejr.

    Lørdage i sommerferien er nemlig altid travle på vejene, fordi det blandt andet er skiftedag i mange sommerhuse.

    - Vi har en forventning om, at der bliver meget travlt mellem klokken 11 og 15. Her er der stor risiko for kødannelser og ekstra rejsetid, siger Ruben Bay-Madsen, vagthavende ved Vejdirektoratet til Ritzau.

    - Det er svært at sige, hvor meget ekstra rejsetid der kan komme. Men der vil være klumper af langsom kørsel, og hvis der sker et uheld eller tab af ting, begynder det at hobe sig op og give problemer.

    Foruden sommerhusområder, er det særligt på strækninger som Vestmotorvejen på Sjælland, i Trekantsområdet, omkring Aarhus og på tværs af Fyn, at trafikken kan klumpe sig sammen, skriver Ritzau.

  28. Kongeskibet Dannebrog på ret køl: Maskinproblemerne er løst

    Kongeskibet Dannebrog har fået løst maskinproblemerne, og dronning Margrethe går ombord lørdag klokken 11 i København.

    Det fortæller chef for kongeskibet, Peter Schinkel Stamp, til Ritzau.

    Skibet sejler til Aalborg, hvor det ankommer mandag. Dronningen skal på ophold i Trend i Vesthimmerland, hvor Kongehuset har en jagthytte. Den 3. august sætter hun og Dannebrog kursen tilbage mod København.

    Kongeskibet blev ramt af tekniske problemer under sejlads i Skagerrak i begyndelsen af juli, hvor det skulle have været med dronningen på sommertogt til Færøerne.

    Da motorproblemerne indtraf blev kongeskibet slæbt fra en position i Skagerrak mellem Hanstholm i Nordjylland og norske Kristiansand tilbage til Flådestation Frederikshavn, skriver Nordjyske.

    Det var fregatten Iver Huitfeld, der slæbte Dannebrog det meste af vejen til farvandet ud for Frederikshavn, hvor slæbebåden Arvak tog over.

  29. Tusindvis af franskmænd forventes at gå på gaden i protest mod Macrons vaccinekrav

    Det er en kamp for intet mindre end frihed.

    Sådan lyder budskabet i hvert fald til de titusindvis af franskmænd, der i dag forventes at gå på gaden i dag i hele landet i protest mod de restriktioner og vaccinekrav, som præsident Emmanuel Macron varslede i forrige uge.

    Også sidste weekend og i løbet af ugen har vaccinemodstandere samlet sig for at vise deres utilfredshed med de nye regler, som træder i kraft i begyndelsen af august.

    Blandt andre har tidligere medlem af det franske højrefløjsparti Front Nationale, Florian Philppot, opfordret folk til at protestere i hovedstaden Paris, hvor tre demonstrationer indtil videre er planlagt fra klokken 12.

    Flere målinger viser, at flertallet af franskmændene er for coronapas og tvungen vaccine til sundhedsansatte.

  30. USA lover støtte til Afghanistan efter tilbagetrækning

    USA vil fortsætte med at give støtte til Afghanistan, også efter at de amerikanske soldater har forladt landet.

    Det har den amerikanske præsident, Joe Biden, forsikret den den afganske præsident, Ashraf Ghani, om i en telefonsamtale.

    Det skriver Det Hvide Hus i en pressemeddelelse

    Den militante, afghanske bevægelse Taliban har været på fremmarch, siden USA meddelte, at landets soldater trækkes ud af Afghanistan. Taliban har erobret områder og vigtige grænseovergange, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    USA står til formelt at afslutte sin militære indsats i Afghanistan 31. august efter næsten 20 års amerikansk tilstedeværelse i landet. USA gik ind i Afghanistan umiddelbart efter angrebene den 11. september 2001, der blandt andet ramte World Trade Center i New York City.

  31. Ecuardoriansk guld i landevejscykling - Fuglsang forsøgte og eksploderede

    Richard Carapaz vandt landevejsløbet og sender OL-guld hjem til Ecuador. (Foto: Matthew Childs © Ritzau Scanpix)

    Det var som ventet de hårde stigninger omkring Tokyo, der blev afgørende i herrernes landevejsløb. På den sidste stigning kørte ecuadorianske Richard Carapaz og amerikanske Brandon McNulty væk fra favoritgruppen, og det hul blev afgørende.

    Inde på motorbanen på de sidste fem kilometer angreb Carapaz fra McNulty og kørte alene i mål til en flot guldmedalje til Ecuador.

    I spurten i favoritgruppen om de resterende medaljer tog belgieren Wout van Aert sølv, mens tog den slovenske Tour de France-vinder Tadej Pogacar tog bronze.

    Jakob Fuglsang angreb også på stigningerne og fik et hul, men det var, da han blev hentet igen, at kontraangrebet kom fra Carapaz og McNulty, og 10 kilometer fra mål blev han sat fra favoritterne. Han blev nummer 12.

  32. OL-surfere jubler med udsigt til tyfon i Japan

    Voldsomt vejr kan ramme De Olympiske Lege tirsdag.

    En tyfon lurer i det fjerne, og det har fået OL-arrangørerne til at flytte konkurrencerne indenfor roning fra mandag til søndag. Det skriver Ritzau.

    Mens uvejr og bølger er ubelejligt for roerne, så får udsigten til uvejr og enorme bølger surferne til at juble.

    - Der kommer til at være nogle gode bølger. Der er en stærk tyfon ud for Japans kyst, og vi ved, at bølgerne bliver større, siger Fernando Aguerre, der er præsident for Det Internationale Surfingforbund, ifølge Ritzau.

    Arrangørerne for OL tager udsigten til uvejret relativt roligt, fordi det er muligt at forudsige stormens rute, skriver Ritzau.

  33. Nye spisesteder, bed and breakfast og badeanlæg: Småøer har oprustet til årets turister

    Sidste år gik en del turister forgæves, da de ville finde et spisested på en af landets små øer. Der var nemlig så mange turister, at der ikke var plads til alle.

    Eksempler på forskellige tiltag:

    Avernakø: Avernakø Gårdbutik åbner bed and breakfast og café

    Egholm: Ny stor terrasse til udendørsservering på Restaurant Kronborg

    Hjarnø: Golfbiler til udlejning, minigolfen udvider

    Endelave: Nyt badeanlæg i havnen

    Lyø: Ny bed and breakfast, udlejning af elcykler

    Fejø: Flere nye spisesteder

    Orø: Flere nye spisesteder og nyt hotel

  34. Dansk herredouble i badminton kommer fra land med sejr ved OL

    Den danske herredouble i badminton Anders Skaarup og Kim Astrup nappede sejren mod det russiske makkerpar Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov lørdag formiddag.

    Danskerne vandt kampen i to sæt.

    Første sæt blev vundet relativt ubesværet 21-13 af danskerne, mens de fik mere modstand i andet, som endte 21-18 til Skaarup og Astrup.

    Dermed fik danskerne en god start på gruppespillet. I gruppen møder de også det nigerianske makkerpar Olofua og Opeyori og japanerne Endo og Watanabe.

  35. Island genindfører coronarestriktioner efter øget smitte

    Hvis sommerferien går til Island i år, er der fra søndag midnat nye coronaregler, der skal læses op på.

    Til trods for at mere en 85 procent af islændingene over 16 år er vaccineret, stiger smittetallene i landet, og derfor skærper den islandske regering coronarestriktioner fra søndag midnat og frem til den 13. august.

    Det skriver Ritzau med henvisning til det islandske medie Iceland Review.

    Blandt andet bliver et forsamlingsloft på 200 mennesker samt begrænsede åbningstider for barer og natklubber genindført. Derudover genindføres krav om afstand på en meter og mundbind bliver obligatorisk blandt andet i de meget populære islandske svømmehaller.

    Island ophævede stort set alle coronaregler, herunder krav om afstand og mundbind og begrænsning på offentlige forsamlinger, den 26. juni.

  36. Sol til de fleste i dag, men pas på: Det er tørt derude

    Selvom der har været tågebanker hist og her i de tidlige morgentimer, så venter der en lørdag med masser af sol til de fleste.

    Det skriver DMI.

    Temperaturen vil stige til op mellem 20 og 27 grader, og også i aftentimerne skal man indstille sig på, at det bliver lunt.

    En aften perfekt til at finde grillen frem, men pas på.

    Her er dagens indeks over den aktuelle brandfare. Detaljer om farvernes betydning kan findes på Brandfare.dk (Kilde: Brandfare.dk) (Foto: Mathias Oldager DR)

    Naturen er tør, for vi er i en periode med meget lidt regn. Her kan brandfareindekset hjælpe med at se, om der er udsendt afbrændingsforbud.

    Læs mere om brandfare her.

  37. Blå partier kræver klare svar om corona-strategi efter SSI-udmelding

    Det skaber undren hos blå partier i Folketinget, at direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, i sidste uge meldte ud, at vi ikke længere bør fokusere så meget på antallet af indlagte covid-patienter. I stedet bør fokus fremover især være på smittetallene, lød det fra Ullum.

    Meldingen får nu de blå partier til at blive urolige for, om genåbningen er i fare.

    - Jeg synes, at meldingen fra SSI skaber usikkerhed om fundamentet for genåbningen af Danmark, siger Martin Geertsen, sundhedsordfører i Venstre.

    - Jeg synes, de (SSI, red.) flytter nogle hegnspæle, hvor vi politikere ikke har været inde over. Borgerne bliver forvirret og tænker: "Var det ikke de sårbare, vi skulle passe på?" Man kan ikke komme med nye hegnspæle for at holde samfundet lukket, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti.

  38. Bosnien vil straffe benægtere af folkedrab med fængsel

    Benægtelse af folkedrabet i Srebrenica i 1995 og glorificering af dømte krigsforbrydere bliver nu en strafbar handling i Bosnien-Hercegovina.

    Det blev besluttet af østrigeren Valentin Inzko, der er det internationale samfunds repræsentant i landet, fredag, skriver Ritzau.

    Forbuddet træder i kraft den 31. juli.

    Beslutningen træffes mere end et kvart århundrede efter at cirka 8.000 bosniske drenge og mænd blev dræbt af serbiske soldater i byen Srebrenica i det østlige Bosnien mellem den 12. og 20. juli 1995.

    Benægtelse af folkedrabet kan straffes med op til tre års fængsel. Hvis gerningsmanden er en offentlig embedsmand, kan der føjes yderligere tre års fængsel til straffen. Og hvis handlingen er ledsaget af trusler og fornærmelser, kan der føjes endnu tre år til.

    De, der offentligt glorificerer dømte krigsforbrydere, straffes også med fængsel i op til tre år.

  39. Småøerne har oprustet til årets rykind af turister: I år går man ikke forgæves efter mad

    Det er ikke kun fastboende, men også mange nye, der kommer til og åbner restauranter, cafeer og andre turisttilbud på øerne, siger formand for Sammenslutningen af Danske Småøer, Dorthe Winther. (Foto: Tobey Nordenlund © (c) DR)

    Sofie Båth langer is fra et mikromejeri over disken på Orø Strandcamping, som hun og manden er nye indehavere af.

    Sidste år var de selv på campingferie rundt om på øerne i Danmark med deres to børn, men de savnede at kunne få en lækker kop kaffe eller et godt glas vin, mens børnene legede.

    Der kommer en masse fra København, som kender Coffee Collective og kender alle de ting vi har, og som synes, det er mega-fedt
    Sofie Båth, indehaver af Orø Strandcamping

    - Så tænkte vi, at når vi mangler det, er der nok også andre der gør, og så købte vi campingpladsen her.

    Parret har valgt at satse på specialkaffe, is, god mad og vin på campingpladsens restaurant, og de tror på, at efterspørgslen er der.

    - Der kommer en masse fra København, som kender Coffee Collective og kender alle de ting vi har, og som synes det er megafedt, at selvom de er i sommerhus ude på øen, så kan de stadig få det, de er vant til at få i København, siger Sofie Båth.

    Hendes mand Mikael Båth arbejder til daglig som restaurantchef på den trestjernede Michelin-restaurant Geranium i København, men han har ikke planer om at lave gourmet på øen.

    - Det skal ikke være Michelin-standard, det skal ikke være gourmet, men det må gerne smage godt, både det man spiser og drikker, siger han.

    Det var en campingferie rundt på flere øer i Danmark sidste sommer, der gav Mikael Båth og hans kone ideen til at åbne Orø Strandcamping med fokus på specialkaffe, -is og god mad. (Foto: Tobey Nordenlund © (c) DR)

    Midt på Orø er øens gamle butik Willy Købmand, der lukkede for 15 år siden, genopstået som butik med økologiske og biodynamiske produkter, restaurant og bageri.

    - Efter vi gik i gang med at åbne butikken fandt vi ud af, at der er rigtig mange folk, der gerne vil have nogle flere produkter af bedre kvalitet, fortæller indehaver Signe Bing.

    Sammen med sin mand Ulrik Bing har de hidtil drevet adskillige restauranter og barer i København, men efter at have købt et sommerhus på Orø fik de øjnene op for potentialet udenfor hovedstaden.

    - Jeg ved ikke, hvorfor jeg har været så fokuseret på København. Jeg startede med Lej et lig, Halvandet, Færgen Ellen og Kontikibar, som vi stadig har, og det er helt galt, at jeg ikke for lang tid siden så, at der også var andet end København. Det har også undret mig selv, siger Ulrik Bing.

    Derfor har parret sammen med en ven også købt en gammel gård på Orø, som nu er omdannet til ø-hotel med wellness-afdeling og mulighed for selskaber i den gamle lade.

    - Orø ligger en time fra København, så der er fuldt booket overalt, man kan ikke få en plads, så der er helt klart muligheder, siger Ulrik Bing.

    Etablerede spise- og overnatningssteder som Orø Kro ser det ikke som konkurrence, men derimod en fordel, at de bliver flere om at betjene turisterne.

    - Det er fantastisk. Det er godt for øen og godt for de gæster, der kommer og besøger os, så har de mere at gå ud og kigge på, siger Annette Jaeger, der er restauratør på Orø Kro.

    Og det er ikke kun Orø, der har oprustet til årets turistsæson, efter at småøerne sidste sommer blev overrendt af gæster, der benyttede sig af tilbuddet om gratis færger. Det gælder en lang række af småøerne.

    - Jeg oplever, at der åbner ekstra spisesteder, bed an breakfast udvider, og der er også flere aktiviteter. Det er selvfølgelig fastboende, der gør det, men det er også nogle af de nye, der kommer til, der vil være en del af turismen, siger Dorthe Winther, der er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer.

    Ulrik Bing, der i mange år har drevet firmaer og barer i København, kan ikke forstå, at det tog så lang tid at få øje på Orø. (Foto: Tobey Nordenlund © (c) DR)

    På Fejø havde de sidste år en udfordring med at håndtere de mange turister, så i år er de helt oppe på at have ni forskellige spisesteder.

    - Man har også samarbejdet om at sikre, der altid er noget, der har åbent på øen. Så man går ikke forgæves som turist, hvis man skal over og spise på Fejø, siger Anne-Grethe Laursen, der er formand for Fejøforeningen.

    På Orø er Iben Møller fra Skælskør på besøg med sin familie, og hun er godt tilfreds med udvalget.

    - Jeg synes, det er så dejligt, at her er special-is og forskellig øl og kaffe, for det gør det bare sådan lidt mere attraktivt, siger hun.

  40. Har målet flyttet sig? Blå partier kræver klare svar om corona-strategi efter SSI-udmelding

    Der er god grund til fortsat at holde øje med smittetallene, selvom langt færre vil blive indlagt på grund af vaccinerne, mener Statens Serum Institut (Foto: Jens Dresling/Scanpix 2021) (Foto: Jens Dresling © Ritzau Scanpix)

    Det vakte opsigt, da Henrik Ullum, direktøren for Statens Serum Institut (SSI), i sidste uge mere eller mindre aflyste risikoen for et overbelastet sundhedsvæsen på grund af corona.

    Nu er det smittetal, og ikke så meget indlæggelser, vi skal holde øje med, lød det fra Ullum:

    - Hvis vi kigger hen over epidemien, har netop antallet af nyindlagte og antallet af samlede indlæggelser været et helt klart styringspunkt.

    - Det er klart, at der står vi et andet sted nu med den meget vellykkede vaccinationsudrulning, hvor det faktisk ikke er hovedproblemet, sagde han.

    Sundhedsministeriet oplyser i et skriftligt svar til DR, at man - trods meldingen fra SSI om, at vi nu i højere grad skal styre efter smittetallene - fortsat forholder sig til den genåbningsplan, der er aftalt. Den betyder, at stort set alt åbner til september.

    Men alligevel får meldingen fra SSI en række borgerlige partier til at føle sig utrygge.

    Partierne kræver, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tydeligt går ud og slår fast, hvad målet med vores coronastrategi er.

    - Jeg synes, at meldingen fra Statens Serum Institut skaber usikkerhed om fundamentet for genåbningen af Danmark.

    - Derfor er der efter min mening behov for, at regeringen forholder sig til, om den konkrete udmeldingen fra direktøren, hvor han flytter målstolperne for epidimihåndteringen, har eller vil få konsekvenser for regeringens holdning til genåbning af Danmark, siger Martin Geertsen, Venstres sundhedsordfører.

    Også Dansk Folkeparti og De Konservative frygter, at udmeldingen fra SSI kan få regeringen til at vakle om genåbningsplanen.

    Længe har indlæggelsestallene, særligt indlæggelserne på intensiv, udgjort termometeret for, hvordan det går med epidemihåndteringen i Danmark.

    Målet har været at undgå katastrofescenariet, hvor sundhedsvæsenet blev overbelastet, personalet blev syge, og vi manglede respiratorerer.

    De fleste husker nok sundhedsminister Magnus Heunickes rød/grønne kurve, som han viste frem på et af de utallige pressemøder i marts 2020. Kurven viste, hvor hurtigt hospitalerne kunne blive rendt over ende, hvis vi ikke passede på.

    Sundhedsminister Magnus Heunicke lærte danskerne den rød/grønne-kurve at kende i marts 2020. Kurven viser, hvor hurtigt sundhedsvæsenet kunne blive overbelastet, hvis ikke danskerne overholdt coronarestriktionerne (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix) (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Men med Danmarks succesfulde vaccineudrulning, hvor næsten 70 procent af danskerne har fået mindst ét stik, vurderer Statens Serum Institut altså, at risikoen for overbelastede sygehuse ikke længere er stor.

    Det skyldes, at selvom smittetallene kan stige til efteråret, vil indlæggelsestallene ikke nødvendigvis følge med i samme takt længere.

    Men alligevel vil instituttet altså holde nøje øje med smittetallene også fremover, forklarer Henrik Ullum til DR:

    - Lige nu holder vi mest øje med, hvordan smittetallene bevæger sig i forhold til antallet af vaccinationer. Den overordnede situation er, at vi står lige midt mellem et kapløb mellem vaccineudrulning og spredning af deltavarianten.

    - I den nuværende situation er indlæggelserne et mindre sensitivt mål for, hvordan det går fra dag til dag, siger han.

    Men det er ikke smittetal, men indlæggelser, vi bør navigere efter i Danmark, mener Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

    Per Larsen, sundhedsordfører hos De Konservative, mener, at SSI nu "flytter målstolperne" og sår tvivl om Danmarks strategi i coronahåndteringen.

    - Nej, det handler ikke om smittetal, men om indlagte. At folk bliver smittet med covid, hvis det ikke har nogle særlige konsekvenser for dem? Jamen, så er det jo en sygdom ligesom alle mulige andre sygdomme. Vi er nået dertil, hvor covid er at sammenligne med alle mulige andre sygdomme, siger han.

    - Vi har vænnet os til, at vi er gået fra truslen om et sundhedsvæsen, der kunne brase sammen, til at det nu er risikoen for senfølger, der er i fokus. SSI kigger snævert på infektionerne, men vi har altså også et samfund, der skal fungere, siger Per Larsen.

    Liselott Blixt, sundhedsordfører i Dansk Folkeparti, stemmer i:

    - Jeg synes, de (SSI, red.) flytter nogle hegnspæle, hvor vi politikere ikke har været inde over. Borgerne bliver forvirret og tænker: "Var det ikke de sårbare, vi skulle passe på?" Man kan ikke komme med nye hegnspæle for at holde samfundet lukket, siger hun.

    Hun mener, at sundhedsministeren bør afbryde sin sommerferie for at skabe klarhed over, hvad regeringen mener i sagen.

    Henrik Ullum minder om, at en stor bølge også vil have andre negative konsekvenser, selvom man ikke bliver indlagt - og henviser her til en videnskabelig artikel i tidsskriftet The Lancet.

    - Der er en lang række andre risici ved corona (end indlæggelser, red.). Der er risikoen for mutationer, senfølger, det at vi kan få en vanskelig håndtérbar epidemisituation og så er der de socialt udsatte.

    Henrik Ullum. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

    - Det er derfor, at det er vigtigt ikke at lade smitten løbe løbsk, siger Henrik Ullum, der dog understreger, at man til efteråret vil holde øje med både indlæggelsestal og antal smittede.

    Henrik Ullum, kan stigende smittetal betyde, at I anbefaler nye restriktioner til efteråret – også selvom indlæggelserne ikke følger med stigende smittetal?

    - Det er svært at spå om fremtiden. Vi vil have mindre fokus på smittetal i efteråret og en større accept af smitte end nu. Men præcis hvordan udviklingen bliver; der synes jeg, virus har overrasket os et par gange undervejs.

    - Alle danskere vil opleve en betydeligt mere normaliseret hverdag til efteråret.

    Kan stigende smitte give grund til at rykke ved den genåbningsplan, der er lagt, hvis det står til dig?

    - Restriktioner er en politisk sag. Det er dem, der fastlægger restriktionerne. Der er lavet en køreplan for en gradvis genåbning, som jeg synes har ramt meget godt.

    Han forventer da også, at den almindelige dansker kommer til at skulle bekymre sig langt mindre om coronatal til efteråret i det hele taget.

    DR ville gerne have spurgt sundhedsministeren, om danskerne skal forvente yderligere restriktioner, hvis smitten stiger til efteråret – også selvom antallet af indlæggelser ikke følger med op.

    Både Rasmus Horn Langhoff, Socialdemokratiets sundhedsordfører, og Magnus Heunicke, sundhedsminister, er på ferie og har derfor ikke haft mulighed for at kommentere.

    Sundhedsministeriet har sendt følgende skriftlige svar:

    - Sundhedsministeriet henviser til aftale om yderligere udfasning af restriktioner fra den 11. juni, hvor et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om en plan for genåbning, der følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

    - I aftalen indgår også forventningen om et faldende smitte og indlæggelsestal henover sommeren. Sundhedsmyndighederne følger løbende udviklingen i antal smittede og antal indlæggelser forbundet med COVID-19.

  41. USA strammer definitionen: Nu kan Bezos og Branson nok ikke kalde sig for astronauter

    Rigmanden Jeff Bezos modtog den 20. juli "Astronaut wings" efter sin første tur i rummet. En anerkendelse, der normalt kun gives til piloter på et rumfartøj. Dette specifikke sæt vinger er dog produceret af Jeff Bezos eget firma, ikke en officiel myndighed, skriver BBC. (Foto: Joe Raedle © Ritzau Scanpix)

    USA's føderale luftfartsadministration (FAA) har strammet definitionen for, hvornår man kan kalde sig for astronaut.

    Ifølge de nye regler skal astronauter være en del af en flybesætning og bidrage til rumfartssikkerheden.

    Ændringen ses som en spand koldt vand i hovedet på milliardærerne Jeff Bezos og Richard Branson, som begge var på deres første rejse ud i rummet tidligere i juli.

    Den nye definition betyder nemlig, at milliardærerne formentlig ikke anses som astronauter af den amerikanske regering.

    Det er første gang, at FAA ændrer definitionen, siden FAA-programmet for kommercielle astronauter blev oprettet i 2004.

  42. 'Kan vi overhovedet have sex nu?': 26-årige Emma er træt af at skamme sig over sin menstruation

    Taler du om dit underliv?

    Hvor ofte siger du: "Hey, jeg har hår i røven", eller "Jeg har vildt meget udflåd"?

    Ikke ofte nok, hvis du spørger 26-årige Emma Libner, der står bag universet 'kh_underlivet' på Instagram.

    Måske kender du hende som "hende menstruationspigen". Hun er uddannet journalist og har en kandidat i Kultur og Formidling, og så kæmper hun for en verden, hvor det ikke er skamfuldt at bløde en gang hver måned.

    Med dråber af blod hængende i ørerne, og en t-shirt med teksten: "Alt du kan gøre, kan jeg gøre, mens jeg bløder", kæmper hun for, at forholdet til underlivet bliver mere afslappet.

    Emma Libner oplever nemlig, at underlivet er pakket ind i skam og noget forbudt.

    - Det første, man lærer i folkeskolen omkring menstruation, er, hvordan man gemmer det væk. Det er ikke, hvordan man skal have det med sin krop, siger hun og fortæller, at hun selv har oplevet at blive spurgt: "Jamen, kan vi så overhovedet have sex nu?".

    Men idet hun ikke engang selv følte sig klædt på til at forstå sin egen krop, kan hun sagtens forstå, at hendes partnere kan have det svært med at forstå kvindekroppen.

    Det er en kamp, vi skal tage, for den er værd at kæmpe.

    For som hun siger:

    - Jeg bløder fem dage om måneden. Det er altså ret mange dage på et år. Skal jeg så bare sutte pik, eller hvad?

    Mød Emma Libner i videoen øverst, og hør, hvordan hun mener, vi kan blive bedre til at tale om vores underliv.

  43. Efter en måneds nedlukning: Smitten stiger fortsat i New South Wales

    Lørdag er det fire uger siden, at store dele af den australske delstat New South Wales, hvor storbyen Sydney ligger, lukkede ned på grund af et stigende coronasmittetal.

    Til trods for strenge restriktioner i en måned, går det fortsat den forkerte vej med smittetallene blandt de 8,2 millioner indbyggere i delstaten.

    Det seneste døgn er registreret 163 lokalt overførte smittetilfælde.

    Det er det højeste antal dagligt smittede under det nuværende smitteudbrud, der begyndte i midten af juni, og en stigning fra 136 dagen før, skriver Ritzau.

    - Desværre fortsætter antallet af smittetilfælde med at stige i New South Wales, siger delstatens sundhedsminister, Brad Hazzard.

    Kun 15 procent af den australske befolkning på omkring 25 millioner er ifølge Reuters færdigvaccineret.

    Det er den smitsomme Delta-variant af coronavirusset, der især er udbredt i delstaten.

  44. De første OL-medaljer er blevet uddelt

    Det er ikke engang et døgn siden, åbningsceremonien kickstartede årets OL, men allerede nu er de første medaljer blevet uddelt. Den kinesiske skytte Qian Yang endte nemlig øverst på skamlen, da der her til morgen blev dystet i kvindernes 10 meter riffel.

    Dermed bliver kineseren den første, der får hængt en guldmedalje om halsen ved årets OL.

    De to danskere Rikke Mæng Ibsen og Anna Skade Nielsen var også en del af konkurrencen i 10 meter riffel. Danskerne endte dog som nummer henholdsvis 22 og 28, og dermed formåede de ikke at kvalificere sig til finalen.

    Qian Yang vandt OL's første guldmedalje. (Foto: ANN WANG © Ritzau Scanpix)
  45. Glyngøre fejrede Jonas Vingegaard: 'Jeg synes, det er fantastisk, det han har lavet'

    Det var den helt store velkomstkomité, der med kage, kram og hornmusik, ventede cykelrytter Jonas Vingegaard, da han kom hjem til Glyngøre tidligere i dag.

    - Jeg synes, det er fantastisk, det han har lavet, og nu var der en grund til at få lov til at se Tour de France i år, nu hvor han var med, så skulle man jo se med hver dag, siger Bent Jørgensen, der var blandt dagens fremmødte.

    Hvis Vingegaard går hen og får en endnu bedre placering næste år, så er Bent Jørgensen også klar til at fejre.

    - Så skulle vi nok til København, der skal man ind på Rådhuset.

  46. Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledninger efter få timer: Finland farves igen orange

    Udenrigsministeriet har her til aften igen opdateret rejsevejledningerne.

    Finland blev tidligere i dag ændret fra skraveret orange til grøn, men nu, cirka fem timer senere, bliver alle unødvendige rejser frarådet.

    Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

    Finland lemper nemlig alligevel ikke deres indrejserestriktioner for rejsende, der ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede.

    Derfor er Finland altså endnu engang 'skraveret orange'.

  47. Gnister fra tog kan have forårsaget skovbrande ved Oslo

    Sidst på eftermiddagen blev der meldt om, at flere skovbrande var brudt ud lige uden for Norges hovedstad, Oslo.

    Brandvæsenet var hurtigt på pletten og fik lidt efter klokken 20 kontrolleret de to skovbrande.

    Der er meget tørt i området, og Norges meteorologiske institut var i går ude at advare om, at brandfaren er stor i flere del af Østlandet, og at naturbrande hurtigt kan brede sig.

    Ifølge brandvæsnet kan brandene være opstået af gnister fra et tog.

    - Dette siger noget om, hvor tørt det er i skoven nu, hvor en lille gnist fra et tog kan antænde flere brande, siger indsatsleder Knut Halvorsen til NRK.

    De norske jernbaner oplyser, at Gjøvikbanen er lukket mellem Oslo hovedbanegård og Nittedal som følge af branden.

    • Det norske brandvæsen fik travlt, da der klokken 18 fredag kom en melding om flere skovbrande langs Gjøvikbanen lige nord for Oslo. Området er meget tørt, og skovbrande ville hurtigt kunne brede sig. (Foto: FREDRIK HAGEN © Fredrik Hagen / NTB)
    • Ifølge brandvæsnet kan brandene være opstået af gnister fra et tog. (Foto: FREDRIK HAGEN © Fredrik Hagen / NTB)
    • Der er meget tørt i området, og Norges meteorologiske institut var torsdag ude at advare om, at brandfaren er stor i flere del af Østlandet, og at naturbrande hurtigt kan brede sig. (Foto: FREDRIK HAGEN © Fredrik Hagen / NTB)
    1 / 3
  48. Jeanette kæmper med senfølger, et år efter hun blev syg med coronavirus: Det er hårdt ikke at vide, hvornår det stopper

    Jeanette Staufeldt var indlagt med coronavirus og har haft problemer med lungerne. I dag er det dog især træthed og koncentrationsbesvær, som hun kæmper med. (Foto: Dr)

    Jeanette Staufeldt fra Dronninglund var egentlig ikke specielt bekymret for at blive smittet med coronavirus.

    Som portør på Aalborg Universitetshospital havde hun ellers kørt en hel del coronapatienter til og fra intensivafdelingen og isolation, men hun var jo sund og rask.

    Og de der senfølger var jo noget, som ramte de ældre og sårbare.

    Jeg har meget svært ved at koncentrere mig, og jeg bliver meget hurtig træt.
    Jeanette Staufeldt, portør

    15. september sidste år blev hun konstateret smittet med coronavirus. Herefter brugte hun fem dage derhjemme i isolation, hvor hun havde svært ved at trække vejret, hvorfor hun efterfølgende var indlagt fire dage på Hjørring Sygehus.

    Flere scanninger har nu vist, at hun har arvæv flere steder på lungerne, men de er faktisk ved at være på toppen igen. Det er hendes hoved dog ikke.

    Efter at have været tilbage på arbejde fra december til maj, gik klappen ned. Hun blev henvist til en senfølgeklinik, som kunne konstatere, at hun lider af hjernetræthed, som også rammer, hvis man har fået en blodprop i hjernen eller kemoterapi.

    - Jeg har meget svært ved at koncentrere mig, og jeg bliver meget hurtig træt. I samtaler går jeg simpelthen i stå, og det er ekstra slemt, når jeg er træt eller bliver for ivrig.

    Og det har hendes søn på 25 år også lagt mærke til, at hun er begyndt at stamme, hvilket hun ellers aldrig har gjort.

    - I forrige weekend sagde han, "nu må du ikke blive ked af det, men du er godt nok blevet dårlig til at snakke".

    I videoen her kan du se, hvordan Jeanette Staufeldts hjernetræthed påvirker hende.

    Siden coronapandemien gjorde sit indtog i Danmark, har der ikke kun været fokus på dem, der bliver meget syge af coronavirus og må indlægges, men også på senfølger, der kan ramme senere.

    Hvor mange der egentlig bliver ramt af senfølger, har været uklart. Tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser dog nu, at det kun er relativt få borgere i Danmark, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne, skriver Berlingske.

    - Det tyder på, at det i dansk kontekst er en halv til en hel procent af samtlige covid-cases, der bliver henvist til senfølgeklinikkerne, siger direktør for SSI Henrik Ullum til avisen.

    Det står i skærende kontrast til undersøgelser fra udlandet, som viser, at helt op mod 60 procent af coronasyge får senfølger.

    Vi risikerer, at det bliver et samfundsproblem. Vi risikerer, at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet.
    Ejvind Frausing, overlæge

    Eksperter peger på, at undersøgelserne er lavet på vidt forskellige måder, hvorfor det er svært at finde et entydigt billede på, hvor grelt det står til med senfølger.

    Ejvind Frausing, der er overlæge på lungemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital, advarer om, at der kan være et stort mørketal.

    - Vi risikerer, at det bliver et samfundsproblem. Vi risikerer, at mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet. Og vi risikerer at bruge mange ressourcer på det i sundhedsvæsenet, siger han.

    Statens Serum Institut vil nu lave en spørgeskemaundersøgelse, hvor alle de 300.000 danskere, der har været smittet med covid-19, skal svare på, om de har haft senfølger. 300.000, der ikke har været testet positive, vil modtage samme spørgeskema.

    Jeanette Staufeldt har også været nødt til at gå ned i tid på jobbet, så hun nu arbejder 22 timer om ugen.

    Ifølge den plan, som hun har lavet sammen med sin ergoterapeut, skulle hun egentlig arbejde 25 timer om ugen, men det går ikke, siger hun.

    - Det kan jo lyde vanvittigt, at man ikke kan arbejde en halv time mere om dagen, men jeg kan simpelthen ikke koncentrere mig.

    Hele Jeantte Staufeldts dagligdag er sat ind i skemaer som det her, så hun ikke har for mange aktiviteter og brænder sammen. Alt fra arbejde til tøjvask. (© DR)

    Og det er ikke kun træthed, der giver problemer i jobbet som portør.

    - Jeg kan jo komme ud af elevatoren og simpelthen ikke finde rundt og ikke vide, hvor jeg er, siger Jeanette Staufeldt.

    Også på hjemmefronten skaber senfølgerne udfordringer. Da det var allerværst, måtte hun først tømme øverste bakke i opvaskeren, så tage en halv times pause, og så tømme den nederste.

    - Det er, som om alt foregår i slowmotion. Alt er sat ind i et skema. Hvornår jeg må klippe hæk. Hvornår jeg skal hvile. Spontaniteten er væk.

    Jeanette Staufeldt kan have perioder på et par uger, hvor det går den rigtige vej, men så snart hun øger aktiviteterne, så falder hammeren.

    Mens scanninger altså viste, at hun har arvæv på lungerne efter coronasygdommen, så viste scanninger af hendes hjerne ikke noget. Og selvom det på den ene side er dejligt, at man ikke kan se noget unormalt, så er det også hårdt.

    - Man får jo følelsen af, at det er noget, man bilder sig ind. Og man tænker, at andre måske tænker det samme. En brækket arm er mere til at tage og føle på, siger Jeanette Staufeldt.

    Derfor er hun også glad for, at Statens Seruminstitut nu sender spørgeskema ud, og at der bliver forsket i senfølger. Og så håber hun, at hun snart får sit liv tilbage.

    - Det er hårdt ikke at vide, hvornår det stopper. Og det er. Øhm. Hvad var det, du spurgte om?

  49. 'Jeg er virkelig ked af det': Nybagt mor har farligt stof i kroppen efter at have spist forgiftet kød

    Louise Byrialsen har selv for moderat forhøjede niveauer af det giftige fluorstof PFOS i sig efter at have spist forgiftet kalvekød fra Korsør. Nu frygter hun, at hendes børn også har store mængder af stoffet i sig.

    Naja pludrer og fægter lidt med sine små arme.

    Hun ligger på en dyne på familiens spisebord og bliver aet på hovedet af sin mor, Louise Byrialsen.

    Udenpå ser den tre uger gamle pige sund og rask ud, men Louise Byrialsen kan godt blive bekymret for, om datteren også er det indvendigt.

    - Jeg er virkelig ked af det, siger den 36-årige mor til to.

    - Jeg er virkelig presset over, hvad det her kan komme til at betyde for hende på sigt.

    Louise Byrialsen er en af de cirka 190 børn og voksne fra Korsør, der har spist kød fra kvæg, der har vist sig at være forgiftede med fluorstoffet PFOS.

    I foråret slog Danmarks Tekniske Universitet, DTU, fast, at der var en 'væsentlig sundhedsmæssig risiko' forbundet med at spise kødet.

    Kødet tilhørte Korsør Kogræsserforening, som primært består af folk fra lokalområdet. Medlemmerne passede selv de fritgående køer, indtil de hvert år blev slagteklare og havnede som culottestege, t-bone-steaks og andre kødudskæringer i medlemmernes frysere.

    Højrebsbøffer, t-bone-steaks og wienerschnitzeler. Her er noget af det kød, som medlemmer af Korsør Kogræsserforening i foråret blev bedt om at destruere. Det skete efter, at en test fra DTU viste, at mængden af PFOS i kødet overskred det tolerable indtag med 63 gange.

    Louise Byrialsen, der bor på Amager med sin mand, deres seksårige søn og nyfødte datter, har fået kødet gennem sine forældre.

    Forældrene bor i Korsør og er medlemmer af foreningen, og de seneste tre år har familien fra Amager hvert år fået det halve af den kvarte ko, som forældrene fik gennem deres medlemskab.

    Der har altså ligget cirka en ottendedel kalv i fryseren på Amager.

    De omkring 190 personer, der har modtaget kødet, har fået taget en række prøver på Holbæk Sygehus. Prøverne skal blandt andet vise, om de ligesom køerne bærer på store mængder PFOS.

    Borgerne får først svar på deres PFOS-prøver i midten af august, men to har fået hastebehandlet deres sager. Det drejer sig om Louise Byrialsen og Cecilie Roland, som DR også har været i kontakt med.

    De var begge højgravide, da det kom frem, at det kalvekød, de har spist i flere år, var forgiftet.

    Både Louise Byrialsen og Cecilie Roland fortæller, at lægerne fra Holbæk Sygehus har fortalt dem, at de har 'moderat forhøjede' mængder PFOS i sig.

    Helt konkret har lægerne målt Cecilie Roland til at have 77 ng/ml PFOS i blodet. Louise Byrialsens tal ligger på 46 ng PFOS/ml.

    Det typiske niveau for en person i dag er mellem 2 og 10 ng/ml.

    Og det bekymrer Louise Byrialsen.

    Under sin graviditet har Louise Byrialsen sandsynligvis overført dele af den PFOS, hun selv havde i sig, til sin datter. Hun frygter at overføre endnu mere til hende, hvis hun ammer. Louise Byrialsens seksårige søn Laurits har også spist kødet. Hun er frygter, at sønnen også har forhøjede mængder PFOS i sig. Han er dog stort set aldrig syg, hvilket beroliger hende.

    - Nu, hvor vores datter er kommet ud, kan jeg mærke, jeg bruger meget krudt på at tænke over, hvad pokker det har haft konsekvenser for hende, siger hun.

    - Hun ser jo sund og rask ud, men er hun også det indvendigt? Uvisheden er helt vildt ubehagelig, tilføjer hun.

    Det er godt, der bliver holdt særligt øje med de to kvinders PFOS-niveauer, mener Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen, der er professor og centerleder ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

    Det kan nemlig skade fostrets udvikling at blive udsat for høje mængder PFOS, fortæller hun.

    - Det er bevist, at det for eksempel kan påvirke fostrets vækst, og hvis væksten af fosteret bliver hæmmet, så kan det også påvirke barnets videre sundhed, siger hun.

    Hun understreger dog, at det er alt for tidligt at sige, om de to kvinders børn vil blive påvirket af de mængder PFOS, de har været eksponeret for.

    - Det er ikke sikkert, det vil ske, men det kan ske, og derfor er det god ide at have en ekstra opmærksomhed på.

    Også Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, fortæller, at PFOS og graviditet er en dårlig kombination.

    Han forklarer, at det er veldokumenteret, at kvinder under deres graviditet overfører dele af den mængde PFOS, de har i sig, til barnet.

    Og det er kritisk, blandt andet fordi PFOS kan påvirke immunsystemet, uddyber han.

    - Vi ved, at spædbarnsalderen er den mest sårbare i forhold til PFOS. Som spædbarn skal ens forskellige kropsfunktioner lære at fungere. Det gælder blandt andet immunsystemet, som skal finde ud af, hvordan det skal reagere på for eksempel skadelige smittestoffer, siger professoren.

    Han tilføjer, at han selv har været med til at lave undersøgelser, der viser, at høje mængder PFOS kan betyde, at børnevaccinationsprogrammet ikke virker ligeså godt på børn.

    - Vi kan se, at jo mere PFOS og andre fluorstoffer, børnene har i kroppen, jo dårligere bliver de til at danne antistoffer mod de sygdomme, vi vaccinerer dem mod.

    En af risiciene ved store mængder PFOS i blodet hos gravide er som nævnt, at det kan føre til, at de får mindre børn.

    Louise Byrialsens datter havde dog en normal vægt ved fødslen. Og indtil videre ser datteren som nævnt sund og rask ud.

    Men for et par dage siden var hun plaget af et maveonde, som gjorde, at familien måtte forbi Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital.

    Ifølge Louise Byrialsen var lægens vurdering, at Naja nok var blevet ramt af et virus, som hendes immunforsvar ikke havde været i stand til at bekæmpe.

    - Det kan jo være helt naturligt for babyer på tre uger, at deres immunforsvar ikke er så godt endnu, det er jeg helt med på, men i vores tilfælde kan det jo også skyldes noget andet.

    - Den der usikkerhed med, er det nu PFOS'en eller noget andet - mere almindeligt - der skyld i det, synes jeg, er svær, fortæller hun.

    I forbindelse med sin undersøgelse på Holbæk Sygehus fik Louise Byrialsen taget en lang række prøver. Udover, hvor meget PFOS hun har i blodet, blev for eksempel hendes kolesterol-, lever- og nyretal også målt. Her var alt normalt. Det var ifølge Louise Byrialsen kun PFOS-prøven, der stak ud.

    Det var først efter årtusindskiftet, at vi begyndte at udfase brugen af PFOS.

    Det giftige stof fandtes tidligere i brandskum, men er også i en lang række andre ting som mademballage, plejeprodukter og den imprægnering, vi bruger til tøj og sko.

    Ifølge Louise Byrialsen har lægerne på Holbæk Sygehus fortalt hende, at den portion PFOS, hun har i blodet, svarer nogenlunde til, hvad en del mennesker havde for 30 år siden.

    Men den besked beroliger hende ikke så meget.

    - Jeg har aldrig været tilhænger af det her med at sige; 'Mine forældre har altid røget indenfor, og jeg fejler ikke noget.' Bundlinjen er jo, at vi er blevet klogere, hvad det her stof angår, og at der er en grund til, at man udfaser det, siger hun.

    På grund af den mængde PFOS, hun har i sig, har lægerne anbefalet, at hun kun ammer i fire måneder, fortæller hun.

    Hendes modermælk indeholder nemlig sandsynligvis PFOS, som vil blive givet videre til datteren, når hun drikker mælken.

    Men Louise Byrialsen ammer slet ikke. Det er der flere grunde til, men frygten for at overføre endnu mere fluorstof til sin nyfødte datter er en af hovedårsagerne.

    - Hvis jeg ammede, tror jeg, jeg ville græde snot hver gang. Bare tænke; 'Nu giver jeg gift direkte i hende.' Det ville jeg slet ikke kunne bære.

    Udover Louise Byrialsen har Cecilie Roland (på billedet) også fået hastebehandlet analysen af sine prøver efter at have spist det forgiftede kød. Hun fødte for en måned siden og har ligesom Louise Byrialsen forhøjede PFOS-værdier. Hun er også frustreret og bekymret, fortæller hun DR. Arkivfoto

    Professor Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen kan godt forstå, at Louise Byrialsen og Cecilie Roland med en PFOS-mængde i blodet på henholdsvis 46 og 77 ng/ml er blevet bedt om at holde igen med amningen.

    Hun betegner begge kvinders PFOS-niveau som 'højt.'

    Philippe Grandjean afviser at forholde sig konkret til de to kvinders tal, men han fortæller, at han helst ser, at gravides PFOS-niveau er så tæt på nul som muligt.

    Det handler mest af alt om at beskytte børnene, men også om, at når vi først har fået det giftige stof ind i kroppen, er det meget vanskeligt at slippe af med igen.

    Gravide skiller sig af med noget af stoffet, fordi de overfører det til deres børn under graviditeten og amningen, men ellers er der ikke mange muligheder for at komme af med det.

    - Vi har ikke nogen muligheder for at sige, at hvis I bare tager de her hvide tabletter tre gange dagligt, så hjælper det. Der findes ikke noget middel, siger han.

    - Derfor er det også en rigtig grim situation, de her familier er kommet i ganske uforvarende, tilføjer han.

    De kalve, Louise Byrialsen og hendes familie har spist, er efter alt at dømme er blevet inficerede med PFOS, fordi de har græsset på enge, som ligger tæt på brandskolen i Korsør.

    Under øvelser er der tidligere blevet brugt brandskum med PFOS i, og Fødevarestyrelsens prøver viser, at det giftige stof med stor sandsynlighed har spredt sig fra brandskolen til et vandløb og græsset på de enge, hvor køerne gik.

    Det blev forbudt at bruge brandskum med PFOS i 2011, og faktisk stoppede man allerede i 2001 med at bruge brandskummet i Korsør.

    Men ligesom fluorstofferne er meget svære at nedbryde i vores kroppe, er de det også i naturen. Derfor forsvinder de ikke nødvendigvis af sig selv, de steder hvor de er blevet brugt.

    Miljøminister Lea Wermelin (S) har nu bedt landets kommuner og regioner om at undersøge, om der kan være sager ala den fra Korsør andre steder i landet.

    Sidste uge kom det frem, at der indtil videre er udpeget over 160 områder, som skal undersøges nærmere for, om der gemmer sig PFOS der.

    På Amager sidder Louise Byrialsen tilbage med en følelse af bitterhed og afmagt.

    Primært fordi Miljøstyrelsen allerede i 2014 anbefalede alle kommuner at undersøge lokale forureninger med PFOS. Men først i december 2020 oplyste Slagelse Kommune, at der nu var fundet store mængder PFOS i spildevandet ved rensenlægget i Korsør.

    - Jeg ved godt, at ingen har gjort det her med vilje, men jeg kan ikke lade være med at være bitter og indebrændt, og så oplever jeg faktisk bare resignation, siger Louise Byrialsen.

    - Jeg er vant til at handle på ting, og nu sidder jeg med en følelse af ikke at kunne hjælpe mig selv og mine børn. Jeg kan ikke gøre noget. Vi sidder bare og venter og håber med alt, hvad vi har, at vi ikke bliver syge af det her, siger hun.

    Hun fortæller, at hun intet har udsætte på lægerne fra Holbæk Sygehus. De har forsøgt at besvare alle familiens spørgsmål, men hun savner en samlet plan for, hvad der skal ske fremover:

    - Jeg savner virkelig, at en myndighed sætter sig for bordenden og får koordineret den her indsats. For eksempel vil jeg gerne have undersøgt, om min datter, men også min søn, som også har spist kødet, har opnået en effekt af børnevaccinationsprogrammet, siger hun.

    Lige nu venter Louise Byrialsens forældre og mand på at få svar på deres prøver. Det får de som nævnt i midten af august.

    Region Sjælland fortæller, at alle borgere, der måtte vise sig at have forhøjede mængder PFOS i blodet, vil blive tilbudt en samtale med en læge.

    Ledende overlæge på Arbejds-og Socialmedicinsk afdeling på Holbæk Sygehus, Ann Lyngberg, har derudover fortalt til Jyllands-Posten, at man har fundet et middel, som måske kan gøre, at borgerne får fluorstoffet hurtigere ud af kroppen.

    Lægerne er ved at se på muligheden for at lave et forsøg, hvor de personer, der måtte have høje PFOS-niveauer, bliver tilbudt lægemidlet.

  50. Tyske gymnastikkvinder overvejer at skifte dragt i protest mod sexisme

    Da de tyske gymnastikkvinder tilbage i april dystede ved EM var det med et twist, man ikke normalt ser i gymnastik.

    Trikoten var droppet til fordel for en dragt med lange ærmer og bukser. Et statement mod sexisme i gymnastikkens verden, lød det dengang fra gymnasten Elisabeth Seiz, der også deltager i søndagens kvalifikation.

    - Vi ville vise at alle kvinder selv har retten til at bestemme, hvad de vil have på.

    Her har de tyske gymnaster dog endnu ikke besluttet sig for, om de igen vil droppe trikoten.

    - Det er beslutning fra dag til dag baseret på, hvordan vi føler og hvad vi vil. På konkurrencedagen beslutter vi os, siger Elisabeth Seitz.

Mere fra dr.dk