Nyheder

BILLEDSERIE: Se 30 års armbånd

Overblik

  1. BILLEDSERIE: Se 30 års armbånd
    • 6 armbånd fra Roskilde Festivaler. (Foto: Barbara Christensen)
    • I 1980'erne var armbånd til festivalerne ikke en tynd stof-rem, som vi kender dem fra i dag - men så i stedet for ud, som ses på billedet. (Foto: Barbara Christensen)
    • Dette fletværk er fra Roskilde Festival 1981. (Foto: Barbara Christensen)
    • Armbånd fra Roskilde Festival 2007. Dette år var den vådeste Roskilde Festival nogensinde, med næsten 100 mm regn. (Foto: Barbara Christensen)
    • Fra 1993 til 1997 så var armbåndene meget farvestrålene. (Foto: Barbara Christensen)
    • Armbånd fra 1997 til 2001 - inklusive det tragiske år 2000, hvor unge mennesker omkom i forbindelse med en koncert. (Foto: Barbara Christensen)
    • Den garvede festivalgænger Sten Vivel har været på festival næsten 30 gange, og det er alle hans armbånd, som du netop har set i denne billedserie. Bemærk årets armbånd på hans venstre håndled. (Foto: Barbara Christensen)
    1 / 7

    Et armbånd er ikke bare et tyndt stykke stof, der er bundet om håndledet. Når det gælder festivaler, så er armbåndet adgangskortet til områder med f.eks. musik, telte, mad og toiletter.

    Og det skal passes godt på under selve festivalen. Og nogle gemmer det også bagefter. Som et evigt minde om en uges musik og oplevelser.

    Et armbånd skal være i en vis stand for at gælde. På Roskilde Festival lyder kravet til armbåndet:

    Pas godt på dit armbånd, for det sikrer dig adgang til festivalens områder. Hvis dit armbånd er delvist eller helt knækket, skal du henvende dig i et af billethusene ved indgang East, West eller ved festivalens togstation, hvor vi vil vurdere det videre forløb.

    Er dit armbånd blevet stjålet, skal du straks anmelde det til politiet og efterfølgende medbringe politianmeldelsen til nærmeste billetsalg, hvor man vil vurdere det videre forløb. Vi erstatter normalt ikke mistede/stjålne armbånd.

    Personer uden armbånd på festivalområdet bliver opkrævet et kontrolgebyr på 3.500 DKK. Ved betaling tilbydes vedkommende at få et armbånd “med i købet”, med mindre der er udsolgt.

  2. Familie og venner tog afsked med Bent Melchior

    Det solrige sommervejr dannede en smuk kulisse, da tidligere overrabbiner Bent Melchior blev stedt til hvile på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Den tidligere overrabiner Bent Melchior blev i dag begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.

    Han døde i går, 92 år gammel.

    Chefredaktør for Weekendavisen, Martin Krasnik, forsøgte i går at sætte ord på den betydning, som Bent Melchior har haft. Det kan læses her.

    • Kisten med Bent Melchiors jordiske rester bæres fra kapellet ud på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Mange var mødt op for at vise den sidste respekt til den afdøde. Bent Melchior var mange år en af de mest fremtrædende religiøse ledere i Danmark. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Bent Melchiors barnebarn og nuværende overrabbiner, Jair Melchior, taler til den fremmødte forsamling. Både hans bedstefar, Bent Melchior, og oldefar før ham har bestredet hvervet som øverste rabbiner i Det Mosaiske Trossamfund. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, var også til stede til begravelsen. Han satte i går ord på den betydning, han mener, Bent Melchior havde som person i sine 92 år her på Jorden. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    • Som overrabbiner ved Det Mosaiske Trossamfund fra 1969 til 1996, og sidenhen en aktiv del af den offentlige debat, har Bent Melchior haft stor indflydelse på og betydning for det jødiske samfund i Danmark. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  3. Brostrøm: Vi har sat mange ting ind på kontoen, der giver et godt fundament for epidemikontrollen

    Det kan virke underligt, at flere lande i Europa lukker mere ned, mens vi i Danmark virker til at åbne mere.

    I Norge har man udskudt en genåbning på grund af smittetallene på det seneste, og i Island skal vaccinerede turister igen til at vise en negativ PCR-test på grund af stigende smittetal.

    Men der er flere ting, der kan være en del af forklaringen på forskellen, blandt andet Danmarks testkapacitet og smitteopsporing. Det forklarer Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

    - Vi har sat mange ting ind på kontoen, som giver os et godt fundament for at bevare epidemikontrollen, siger han i Deadline.

    - Udover vores testkapacitet har vi brugt vores coronapas til at understøtte vores genåbning, og så har vi fremskyndet og udvidet vores vaccinationsprogram. Vi fik i sommeren 1,3 millioner ekstra vacciner og har samtidig udvidet med to nye grupper – ammende og gravide kvinder og børn mellem 12-15 år. Så vi har inviteret – og har vacciner klar til – næsten 90 procent af vores befolkning.

  4. Joe Biden: Ikke-vaccinerede føderalt ansatte skal bære mundbind på arbejde

    Har du ikke fået dig en coronavaccine som føderalt ansat i USA, så skal du bære mundbind, når du er fysisk på arbejde.

    Sådan lyder det i hvert fald fra USA's præsident, Joe Biden, ved en præsentation af en række tiltag, der skal være med til at mindske spredningen af coronavirusset i USA, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    Derudover skal de berørte ikke-vaccinerede holde fysisk afstand og testes med jævne mellemrum.

    Et andet tiltag går på, at få flere af de større børn til at blive vaccineret, hvor skoledistrikter skal sørge for, at der jævnligt opstilles pop-up-vaccinationsklinikker.

  5. Israel tilbyder tredje vaccinationsstik til folk over 60

    Israel vil tilbyde et tredje stik med Pfizer/BioNTech-vaccinen til personer over 60 år, oplyser premierminister Naftali Bennett ifølge Reuters.

    Det sker for at begrænse udbredelsen af deltavarianten af coronavirus.

    Landet var førende på verdensplan i vaccineudrulning tilbage i december, januar og februar, hvor mange israelere fik deres stik.

    På samme vis bliver det også første sted i verden, hvor der gives et tredje stik for at dæmme op for den smitsomme deltavariant af covid-19, skriver Reuters.

    Omkring 57 procent af den israelske befolkning er vaccineret.

    Der er på det seneste registreret flere end 2.000 saglige smittetilfælde i landet, hvor der for få måneder siden kun var ganske få tilfælde.

  6. OL-dagen i billeder: Få et overblik over dagens danske præstationer

    Herunder kan du se dagens danske resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 10
  7. Scarlett Johansson sagsøger Disney for at streame film før tid

    Scarlet Johansson sagsøger Disney, fordi selskabet ifølge den verdensberømte skuespillerinde har forbrudt sig på hendes kontrakt ved at udkomme flere steder med filmen 'Black Widow', hvor hun selv spiller hovedrollen. Her ses Johansson i samme rolle, men i en anden film. (Foto: Unknown © Scanpix Denmark)

    Den amerikanske hollywoodstjerne Scarlett Johansson sagsøger Disney.

    Det skriver avisen Wall Street Journal og nyhedsbureauet Reuters.

    Hun mener, at Disney har brudt kontrakten med hende, fordi filmen 'Black Widow', hvor hun selv spiller hovedrollen, bliver udgivet to steder på samme tid.

    For mens filmen har premiere i biograferne udkommer den samtidigt på streamingtjenesten Disney+.

    Ifølge skuespilleren var hun i kontrakten garanteret, at filmen eksklusivt skulle have premiere i biograferne. Hendes løn for filmen er nemlig i høj grad baseret på, hvordan filmen klarer sig i biograferne.

    Så hun ville kunne mærke det på pengepungen, hvis folk vælger at se filmen over en omgang bland selv-slik derhjemme i sofaen snarere end i biograferne.

  8. FCK cruiser videre i Conference League-kvalifikationen, mens AGF må vinke farvel til Europa

    FC København spillede sig videre til 3. runde af kvalifikationen til den europæiske turnering Europa Conference League, mens AGF skuffede fælt mod nordirske Larne FC.

    FCK spillede sig videre i sikker stil, da københavnerne på udebane vandt 5-0 mod Torpedo Zhodino og gik videre med 9-1 samlet.

    William Bøving og Rasmus Højlund scorede to mål hver, mens Kevin Diks scorede et enkelt.

    AGF var tvunget til at vinde mod Larne FC, da det blev til et nederlag i det første opgør i Nordirland på 2-1.

    Det startede dårligt, da Jon Dagur Thorsteinsson efter kun 26 minutter af første halvleg fik sit andet gule kort, som dermed blev vekslet til et rødt kort.

    Kort inden pausen bragte Ronan Hale udeholdet foran. AGF svarede tilbage med et kvarter tilbage af kampen, da Patrick Olsen scorede til 1-1, men det var ikke nok til at sikre den samlede sejr.

    Dermed må AGF vinke farvel til europæisk gruppespil.

    I 3. runde skal FCK møde Lokomotiv Plovdiv fra Bulgarien. De to opgør spilles 5. og 12. august med første kamp ude og returkamp i Parken.

  9. I århundreder har marskens beboere fundet løsninger mod oversvømmelser og stormflod

    I gamle dage kunne marsken nemt blive oversvømmet. Hvis det var voldsomt kunne huse og gårde flere kilometer inde i landet skylle væk. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Hvis man vil vide, hvordan man før i tiden sikrede sig mod klimakatastrofer, skal man kigge ind i laden på en lille bakke midt i det lavtliggende marsklandskab nær Tønder.

    Vi er omkring otte kilometer fra havet, så det virker egentlig ikke særligt nærliggende at skulle frygte oversvømmelser lige her.

    Men netop Vadehavet er lumskt og for at bo i marsken, måtte man i gammel tid være eksperter i at sikre sig mod stormflod, hvis man ikke ville miste hus og hjem, når katastrofen indtræf.

    Den første sikring mod vandet har faktisk ikke så meget med laden at gøre, men den bakke, som laden står på.

    Bakken er nemlig ikke naturlig, men bygget af sammenpresset mudder og sand fra marsken af dem, der levede her tilbage i Middelalderen, for at holde sig ovenvande, når bølgerne kom.

    - Man kan godt kalde det for 1100-tallets klimasikring, siger museumsinspektør fra Tønder Museum Anne Marie Overgaard, der i dag viser os rundt på stedet.

    - Man skal forestille sig, at bakkerne har ligget som øde øer i et stort hav. Havet ville ikke være særligt dybt, men det ville være nok til at oversvømme alt omkring os.

    Bakkerne kunne dog ikke gøre det alene.

    Gården og laden ligger på en menneskeskabt bakke, fire meter oppe i landskabet. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    I år 1362 og igen år 1634 blev marsken ramt af det, som senere er blevet kaldt for de to store manddrukninger.

    Den første store manddrukning fandt sted den 16. januar 1362, da en stormflod skyllede ind over land midt om natten. Det er usikkert, hvor mange der døde, men det anslås, at det var flere tusinde mennesker.

    Ved den anden store manddrukning i 1634 kan vandstigningerne blandt andet aflæses i Ribe Domkirke, hvor en makering viser, at vandet stod 1,7 meter over gulvet.

    Her skønnes det, at mellem 8.000 og 15.000 mennesker mistede livet.

    Som et resultat af de store ulykker, begyndte man at bygge diger ved kysten, men de bønder, der havde råd til det, forsøgte også at sikre sig deres gårde på andre måder.

    Det skete med inspiration fra friserne, og den byggestil de benyttede i de nordlige egne af Holland og Tyskland, hvor man ligeldes sloges med oversvømmelser.

    Inde i laden fra 1764 peger Anne Marie Overgaard rundt på nogle store tykke bjælker, der ser ud til at skyde i alle retninger – lodret, vandret og skråt.

    Bjælkerne er placeret på en speciel måde, så taget ikke hviler på ydermurene, men kan stå selv, hvis en stormflod skulle ramme bygningen og skylle muren væk.

    Det betød, at folkene, der boede her hurtigt kunne bygge stedet op igen, hvis den første mur gik tabt.

    Samtidig kunne man gemme værdifulde varer i sikkerhed på loftet.

    Det kunne for eksempel være hø.

    - Mistede man det, havde man et problem, for så havde man simpelthen ikke foder til sine dyr, fortæller Anne Marie Overgaard.

    Det var langt fra alle, der havde råd til at bygge med højremskonstruktion, som metoden kaldes. Den kræver nemlig store bjælker, og de måtte førhen importeres fra fjerne egne, da der ingen store træer var i marsken. (Foto: Klaus Videbæk © DR vejret)

    Senere er de gamle byggemetoder i marsken afløst af mere moderne garderinger.

    Der er bygget flere store diger og sluser, og pumpestationer med forbindelser til å og hav hjælper med at regulere vandstanden i marsken, så hverken huse eller marker kommer til at stå under vand.

    Men det betyder ikke, at alle problemer er løst.

    I fremtiden vil klimaændringer skabe nye udfordringer med vandet, og måske kan den gamle byggestil inspirere til nye ideer.

    I hvert fald har Realdanias Byggefond nu opkøbt gården, så byggeriet kan bevares for eftertiden.

  10. I dag har vi brugt jordens ressourcer for i år: Her er landene med det største overforbrug

    (Foto: Grafik: Mathis Birkeholm Duus © DR)
  11. Det sydlige Tyrkiet i flammer: Tre meldes dræbt i skovbrande

    (Billede: REUTERS/Kaan Soyturk) (Foto: KAAN SOYTURK © Ritzau Scanpix)

    Tre mennesker er i dag døde i en skovbrande i det sydlige Tyrkiet, hvor myndighederne kæmper med flere forskellige brande.

    Mange landsbyer og hoteller er blevet evakueret.

    • En kæmpe røgsky troner over det kystnære feriested i Marmaris som følge af skovbrandene. (Foto: MONICA FOX ELENBAAS © Ritzau Scanpix)
    • En udbrændt brandbil er forkullet af flammerne i en skov nær byen Manavgat, øst for den store ferieby Antalya. (Foto: KAAN SOYTURK © Ritzau Scanpix)
    • Folk forsøger at slukke de mindre flammer, før de går ud af kontrol. Myndighederne siger, at over 60 skovbrande er brudt ud ved middelhavskysten denne uge. (Foto: ILYAS AKENGIN © Ritzau Scanpix)
    • Sort røg driver ind over et hotelområde under en stor skovbrand, mens de ferierende gæster forsøger at fortsætte de normale ferieaktiviteter. (Foto: ILYAS AKENGIN © Ritzau Scanpix)
    • Den tyrkiske middelhavskyst huser mange populære feriedestinationer. Her er det nær byen Manavgat, øst for den store ferieby Antalya. (Foto: ILYAS AKENGIN © Ritzau Scanpix)
    • De mørke røgskyer strækker sig så langt øjet rækker. (Foto: ILYAS AKENGIN © Ritzau Scanpix)
    • En beboer betragter flammerne. (Foto: KAAN SOYTURK © Ritzau Scanpix)
    1 / 7
  12. Fodbolddirektør i Esbjerg fB: Det er kaotisk

    - Det er kaotisk. Og jeg er sgu ked af, at det er kommet hertil.

    Sådan lyder det fra Brian Knudsen, der er administrerende direktør i Esbjerg fB, efter spillerne på klubbens superligahold i dag kritiserer klubbens tyske cheftræner, Peter Hyballa, i et åbent brev.

    Spillerne mener blandt andet ikke, at træneren har 'de fornødne faglige eller menneskelige egenskaber til at lede spillertruppen'.

    - Som spiller skal man føle sig tryg og respekteret, når man er på arbejde. Der er foregået nogle ting her, som vi skal tage fat i, og vi skal finde en løsning på det her, siger Brian Knudsen.

    Direktøren vil dog ikke kommentere på, om cheftræneren, der er blevet kritiseret for både psykysk og fysisk at gøre brug af meget hårdhændede metoder i sin trænerrolle, skal afskediges.

  13. Ny rapport: Malta undlod at beskytte undersøgende journalist, der senere blev dræbt

    Journalisten Daphne Caruana Galizia i 2011. Hun blev dræbt i oktober 2017. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Scanpix Denmark)

    Staten Malta undlod at beskytte den undersøgende journalist Daphne Caruana Galizia, der blev dræbt i 2017.

    Det konkluderer en uafhængig undersøgelse, der har været i gang siden 2019, i dag i en rapport.

    Rapporten kommer desuden frem til, at man har fundet 'beviser i meget stort omfang' på, at der var et særdeles venskabeligt forhold mellem Maltas regering og store virksomheder og deres ejere.

    Caruana Galizias liv var i stor fare fra 2016, hvor hun afslørede, hvordan toppolitikere gemte deres penge i skattely, konkluderer rapporten. I 2017 blev hun dræbt af en bilbombe.

    Forretningsmanden Yorgen Fenech er siden blevet anklaget for at være bagmanden for forbrydelsen - en forretningsmand, der var under Galizias lup på det tidspunkt, hvor hun døde.

  14. Oligark afviser at have handlet på vegne af Ruslands præsident Putin med køb af fodboldklubben Chelsea

    Roman Abramovitj fik omgående succes med Chelsea efter købet af klubben i 2003. (Foto: REUTERS FILE PHOTO © Ritzau Scanpix)

    Det vakte opsigt, da den russiske rigmand, Roman Abramovitj, lagde tæt på 150 millioner pund på bordet og købte den historiske London-klub Chelsea FC tilbage i sommeren 2003.

    Det var mere end, hvad nogen nogensinde havde betalt for en klub i den bedste engelske fodboldrække. Men hvis idé var det egentlig? Var det Abramovitj' egen?

    Eller var det rent faktisk styret af den dengang forholdsvist nyvalgte russiske præsident, Vladimir Putin?

    Sidstnævnte afviser Abramovitj selv. Og sagen er nu blevet fokus i en høring, der i går begyndte i London's High Court, og som fortsætter i dag og kan blive en dyr affære om injurier og bagvaskelse.

    I centrum af det hele er bogen "Putin's People", der sidste år blev kåret af The Economist som en af årets bedste bøger. Bogen er udgivet af HarperCollins, og forfatter er journalist Catherine Belton, der tidligere har arbejdet for Financial Times og nu arbejder som korrespondent for Reuters.

    • Roman Abramovitj købte fodboldklubben Chelsea FC i 2003. Siden har han investeret enorme summer i klubben - med flere trofæer til følge. (Foto: Ben Stansall © Ritzau Scanpix)
    • I slutningen af maj i år kunne den 54-årige milliardær løfte Champions League-trofæet for anden gang, siden han overtog klubben. (Foto: Michael Steele © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Bogen fortæller, hvordan Vladimir Putin kom til magten og om hans forhold til landets oligarker, de russiske rigmænd.

    Det er mere end 20 passager fra bogen, der har fået Abramovitj til at sagsøge både forlaget og journalisten. Og helt centralt er altså en klage over, at han i bogen fremstår som styret af Putin, da han købte Chelsea FC som en del af et forsøg på at etablere russisk indflydelse.

    Afsender på den påstand er blandt andet en russisk milliardær, Sergej Pugatjev, der tidligere var en del af Putins inderkreds, men siden har måttet flygte fra Rusland. Han har tidligere udtalt, at Putin ifølge ham skulle have haft planer om at købe fodboldklubben Chelsea. Ifølge Financial Times er Pugatjev tidligere blevet vurderet som et upålideligt vidne i forbindelse med en anden sag.

    - Den almindelige læser vil unægteligt få det indtryk, at Roman Abramovitj blev beordret til at købe Chelsea. Så han blev brugt som et acceptabelt ansigt på et korrupt og farligt regime, lød det i retten fra Abramovitj' advokat Hugh Tomlinson ifølge The Guardian.

    For et par dage siden markerede Chelsea Football Club, at det er 18 år siden, at Roman Abramovitj overtog ejerskabet i klubben:

    Men det er langt fra virkeligheden, lød det fra advokaten, der påpegede, at forholdet mellem Putin og Abramovitj faktisk er fjernt.

    Belton og HarperCollins forsvarer sig dog med, at man har taget forbehold og har inkluderet udtalelser fra en kilde tæt på Abramovitj, der afviser, at indkøbet af den engelske fodboldklub skulle sket på ordre fra Kreml. Samtidig er det baseret på flere kilder, så det er ikke forfatterens egen konklusion, påpegede parternes advokat Andrew Caldecott:

    - Men uanset hvad, så er Abramovitj' valg af Chelsea blevet et symbol på en russisk pengestrøm ind i Storbritannien.

    Den russiske rigmand lagde faktisk sag an helt tilbage i marts, og umiddelbart efter fulgte yderligere to oligarker trop og lagde sag an mod forlaget: Den 57-årige forretningsmand Mikhail Fridman, og den 66-årige Pjotr Aven, der står i spidsen for den russiske Alfa-Bank.

    Også den statsejede energigigant Rosneft har lagt sag an mod HarperCollins og Belton for bagvaskelse, ligesom yderligere en ifølge Financial Times har gjort det.

    Fridman og Aven har dog allerede indgået et forlig, og forlaget har ifølge The Times indvilliget i fjerne alt, der måtte indikere, at der er en forbindelse melem de to mænd, ligesom det har indvilget i at undskylde.

    Ifølge HarperCollins' advokater er der tale om mindre ændringer, og forlaget har beklaget, at centrale paragraffer fra bogen ikke er blevet forelagt de russiske rigmænd inden udgivelsen.

    Bogen 'Putin's People' fortæller, hvordan Vladimir Putin kom til magten og om hans forhold til landets oligarker. (Foto: Alexey Nikolsky © Ritzau Scanpix)

    Abramovitj' advokat er også advokat for Fridman og Aven, men afviser, at søgsmålene på nogle måder skulle være koordineret.

    Forlaget Harper Collins har ikke yderligere kommentarer til sagen, men oplyser via mail, at man “inden for en uge fra den 28. juli vil publicere en offentlig udtalelse” på forlagets hjemmeside.

    Søgsmålene bliver af flere set som eksempler på, hvad det kan få af juridiske konsekvenser ved at beskrive de økonomiske forhold for toppen af det russiske samfund.

    Ifølge organisationen Index on Censorship, der arbejder for ytringsfrihed, bliver netop London og det britiske retssystem set som et foretrukkent sted til at "kvase kritisk journalistik, ikke bare i Storbritannien, men i hele verden".

    Den amerikanske investor og økonom, Bill Browder, der har kaldt sig selv "Putins værste fjende" mener også, at sagen kan afholde journalister fra fremover at afdække den russiske præsidents økonomiske forhold.

    I første omgang skal høringerne bruges til at afklare, om der er mulighed for en egentlig retssag og ifølge The Guardian vil en sådan først forventes i 2022.

  15. Baconnedtrapning og lynbad: Sådan mindsker Morgenthaler og andre klimaaktivister deres forbrug

    Earth Overshoot Day markerer, at vi har opbrugt de ressourcer, kloden kan genskabe på et år. (Foto: Grafik: Morten Fogede Christensen © Grafik: Morten Fogde Christensen)

    I dag er det Earth Overshoot Day, hvilket betyder, at verdensbefolkningen fra januar i år til i dag har opbrugt de ressourcer, kloden kan genskabe på et år.

    Verdensbefolkningen. Kloden. Det virker måske lidt fjernt og svært at gøre noget ved.

    Derfor har vi grebet fat i fire danske klimaaktivister, som her fortæller om, hvordan de med genbrug og spidskål bekæmper egen klimabelastning i hverdagen.

    Anders Morgenthaler holder tale til Fridays For Futures klimastrejke. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    "For det første kører jeg i elbil, og det har jeg gjort siden omkring 2012. Jeg synes, alle bør skifte til en elbil, når deres bil skal skiftes ud.

    Derudover spiser jeg vegetarisk. Det har været en gradvis proces, der startede med, at jeg begyndte at sortere fra. Først stoppede jeg med at spise rødt kød og oksekød, og efterhånden blev det til, at færre og færre ting, jeg spiste, var animalske. Jeg vil helt klart anbefale at gøre det gradvist, fordi hvis du gør det på én gang, så har du ikke værktøjerne til at lave den slags mad.

    Man kan også bruge bacon-metoden. Så laver man alle retter vegetarisk, men steger bacon af god kvalitet fra økologiske grise og spiser til. Efter et stykke tid orker man ikke mere af det fede bacon, og så bliver man vegetar.

    Derudover prøver jeg at holde mig fra fast fashion - altså tøjmærker, som laver sæsonkollektioner og følger årstidernes modefarver - fordi det er overproduktion. Jeg prøver at købe tøj fra mærker, der er mere stabile og producerer færre designs. Og så prøver jeg at tænke på at købe tøj, der holder utroligt længe og er økologisk produceret. Mere modeagtige ting finder jeg i genbrug og på Trendsales."

    (Foto: PRIVAT © privat)

    "Man kan godt føle sig magtesløs. Det er Earth Overshoot Day, og kun lidt over halvdelen af året er gået. Men jeg prøver at tænke på, at udover det forbrug, jeg reducerer for mig selv, så påvirker jeg også andre ved at gøre, som jeg gør.

    Mit bedste råd til at leve mere bæredygtig er at starte med én ting, gøre det til en vane og så gå videre til næste skridt. Det er svært at komme ind i vanerne med at leve som vegetar eller spise mindre kød, men når man er inde i vanen, så er det ikke en udfordring længere, synes jeg.

    Det kan være svært at lave om på sine vaner, når man er en del af en familie - det er jo ikke kun mig, der beslutter, hvad vi spiser herhjemme. Det har været en lang process at udfase kød i min familie, og det handler om ikke at forcere det for meget, når man skal have sin familie med. Men nu er det blevet en vane at spise vegetarisk herhjemme, og det startede med, at jeg blev vegetar.

    Jeg har også vænnet mig selv til at tage kortere bade og generelt bruge mindre varmt vand - det synes jeg, er meget overskueligt.

    Jeg flyver heller ikke ofte, men jeg har gjort det nogle gange, hvor jeg har klimakompenseret. Det kan være svært at finde den rigtige måde at gøre det på, men jeg har forsøgt at købe hos danske initiativer, der planter træer i danske skove, fordi så har jeg følt mig mere sikker på, at pengene går til noget ordentligt."

    Birgitte Lesander forsøger at blive bedre til at bruge alle de madvarer, hun køber, for at leve mere bæredygtigt.

    "Jeg er lige flyttet i et hus, der havde oliefyr, og det var helt uacceptabelt for mig. Så det har jeg skiftet ud med varme fra varmepumpe. Hvordan vores boliger er indrettet er vigtigt for vores ressourceforbrug.

    Og så handler det meget om at blive inspireret af vores bedstemødre med tankegangen: Kan jeg genbruge den her bluse, give mine ting væk i stedet for at smide ud eller reparere ting i stedet for at købe nyt?

    Min egen bedstemor vaskede eksempelvis fryseposer og brugte dem igen - det gør jeg dog trods alt ikke.

    Men til vores nye hus har jeg købt mange møbler brugt. Jeg gider ikke gå på loppemarked, men så har jeg brugt Facebook Marketplace eller DBA på min telefon og købt ting derfra. I går hentede jeg en skænk, jeg lige har købt der.

    I min egen hverdag har jeg for nyligt taget mig sammen til at blive bedre til at lave mad af rester. Tidligere følte jeg, at fordi jeg købte økologisk, så behøvede jeg ikke være ligeså sparsommelig med maden. Jeg tænkte, at jeg var home safe. Nu har vi en til to restedage om ugen."

    Da Elise Sydendal begyndte at sætte sig rigtig godt ind i klimakrisen for et halvt år siden, blev hun virkelig bange og gik ned i nogle dage. Så blev hun en del af Den Grønne Studenterbevægelse.

    "Jeg er en del af Den Grønne Studenterbevægelse, fordi jeg tror på, at tingene skal ændres fra politisk side.

    Egentlig tror jeg ikke, at de ting, jeg selv gør, gør en forskel. Men jeg ville have det dårligt med at vide, at jeg bidrog til at ødelægge kloden.

    Derfor spiser jeg ikke længere kød. Overhovedet. Det var svært for mig i mange år, fordi jeg virkelig elsker kød. Så jeg gik fra at spise det, når nogle andre alligevel havde tilberedt det, til ikke engang at spise min mors kødsovs. Jeg foreslår også tit min familie og kæreste, om vi kan spise vegetarisk.

    Jeg var lige i Amsterdam med min familie. Vi kørte i bil. Men dernede ville mine søskende hele tiden shoppe, og det, synes jeg, er svært, fordi jeg køber ikke længere tøj fra ny.

    Og så har jeg netop hørt et podcast om, at man skal sørge for at ens pensionsselskab ikke investerer i noget klimabelastende. Så det skal jeg tjekke op på."

  16. Sejl nu uden om! Søværnet afviser dagligt lystbåde ved Femern-byggeriet

    (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Lystsejlere, der sejler gennem Femern Bælt, skal planlægge deres tur bedre.

    Sådan lyder opfordringen fra Søværnet, som i juli måned har brugt ekstra meget tid på at hjælpe lystbåde, der har forvildet sig ind på forbudt område ved byggeriet af den kommende Femern-tunnel.

    I gennemsnit har Søværnet måttet hente forvildede både ud 10-15 gange om dagen i sundet mellem Lolland og Femern.

    Det fortæller Niels Jacob Mygind, der er souschef for VTS Femern, der er den afdeling af Søværnet, der overvåger området.

    - Der har været dage, hvor vores fartøjer har været i gang i alle de lyse timer med at hjælpe lystbåde rundt om de her arbejdsområder.

  17. Danmark kan blive mødt med sagsanlæg, hvis forsøgene på at hjemsende syrere fortsætter

    Danmark kan muligvis blive mødt med et sagsanlæg ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, hvis regeringen fortsætter sin politik om at tage opholdstilladelser fra syriske flygtninge fra Damaskus og på sigt sende dem tilbage.

    Det London-baserede advokatkontor Guernica 37 bekræfter således overfor DR, at danske og internationale advokater forbereder et sagsanlæg, hvis den danske regering fortsat vil tvinge syrere til hjemsendelse.

    - Hvis appelsystemet i Danmark fejler, så vil vi tage sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver advokaten Carl Buckley i en mail til DR.

    I Danmark vurderer flygtningenævnet, at Damaskus ikke længere er præget af 'ekstrem generel voldsudøvelse'.

    Det betyder, at flygtninge fra området kan få inddraget deres opholdstilladelser i Danmark, medmindre de er personligt forfulgte og risikerer for eksempel tortur.

    Foruden Ungarn er Danmark det eneste land i Europa, der finder Damaskus sikkert. En holdning FN er lodret uenige i.

  18. Øresundsbroen er igen åbnet

    Øresundsbroen er nu igen åbnet i begge retninger for trafik.

    Det skriver Vejdirektoratet på deres Twitter-profil.

    Broen var tidligere i dag lukket på grund af et uheld, men er altså åbnet igen.

  19. 17 procent af de inviterede har ikke startet deres vaccinationsforløb

    De fleste kender efterhånden proceduren.

    Man læser en pamflet, sætter sig til rette, blotter sin overarm, bliver stukket, og slutteligt venter man pænt i 15 minutter.

    Men der er stadig 17 procent af danskerne over tolv år, der ikke har taget imod tilbuddet om et covid-19-vaccinationsforløb.

    For personer over 15 år er det 15 procent.

    Det viser data fra Sundhedsstyrelsen opgjort 26. juli, skriver Ritzau.

    Professor Michael Bang Petersen, der leder af Hope-projektet, som undersøger befolkningens adfærd og holdninger under corona, mener, at der især er to grupper, der ikke har takket ja til stikket.

    - Vi har en gruppe af decideret skeptikere på omkring fem procent og en gruppe af tvivlere på omkring ti procent, siger han til Ritzau.

    Han understreger desuden, at den vigtigste faktor for vaccinevillighed er tillid til sundhedsmyndighederne.

  20. Dødstallet stiger i Tyskland efter eksplosion på forbrændingsanlæg i tirsdags

    Tirsdagens eksplosion på et kemisk forbrændingsanlæg i Tyskland har nu kostet mindst fem personer livet.

    Det siger tysk politi ifølge Reuters.

    Det sker, efter man i dag har fundet tre af de savnede personer, der er omkommet under eksplosionen og den efterfølgende brand. To er stadig savnet.

    Ulykken skete tirsdag formiddag i et industriområde i den vesttyske by Leverkusen, og eksplosionen kunne registreres 40 kilometer væk.

    Årsagen til ulykken er stadigvæk ukendt.

  21. Øresundsbroen spærret i begge retninger på grund af uheld

    Et uheld har fundet sted, og det har spærret Øresundsbroen i begge retninger ved den kunstige ø Peberholm.

    Det oplyser Vejdirektoratet på Twitter.

    Allerede klokken 18:00 forventes broen genåbnet.

  22. Statens Serum Institut skyder verdens største undersøgelse om coronasenfølger i gang

    Verdens største undersøgelse om coronasenfølger.

    Det er det prædikat, som Statens Serum Institut sætter på deres nye undersøgelse af de senfølger, der kan være langvarige og alvorlige, når man har været smittet med covid-19.

    Det oplyser seruminstituttet i en pressemeddelelse.

    Undersøgelsen skal blandt andet være med til at skabe et klarere billede af senfølgerne, men det kan forhåbentlig også hjælpe med at forebygge dem, lyder det i pressemeddelelsen.

    Det er en spørgeskemaundersøgelse, og planen er at invitere cirka 600.000 borgere, der er blevet testet for covid-19.

    De første invitationer sendes ud via e-Boks søndag den 1. august.

  23. Efter anklager og seksuel chikane og kønsdiskrimination: Spilgigant undskylder

    Kritikken af ledelsen i det verdenskendte spilfirma Activision Blizzard har været tydelig og vedvarende efter firmaet i sidste uge blev sagsøgt af den amerikanske stat Californien.

    Firmaet er anklaget for at have en kultur, hvor kvindelige ansatte bliver udsat for konstant seksuel chikane, kønsbaseret forskelsbehandling og diskrimination.

    Anklager, som ledelsen hidtil har kaldt "forvrængede" og "falske".

    Det skriver spilmediet Polygon.

    - Vores indledende respons til de udfordringer, vi sammen står over for, var, helt ærligt, tonedøv.

    - Det er afgørende, at vi anerkender alle perspektiver og oplevelser og respekterer følelserne hos dem, der er blevet dårligt behandlet. Jeg undskylder for, at vi ikke tilbød tilpas meget empati og forståelse, skriver Bobby Kotick blandt andet i brevet.

  24. Norge modtager 258.000 ekstra Pfizer-doser

    Der er gode nyheder til nordmændene i forhold til vacciner.

    Statsminister Erna Solberg siger nemlig, at der er 258.000 ekstra doser af vaccinen fra Pfizer/BioNTech på vej til Norge.

    Det skriver det norske nyhedsmedie VG.

    Ifølge VG kommer doserne via et EU-samarbejde, som følge af, at nogle EU-lande ikke har behov for doserne.

    Vores nordiske nabo har for tiden de højeste smittetal i månedsvis. Noget, der har fået regeringen til at udskyde en planlagt yderligere genåbning af samfundet. Antallet af døde med corona har dog været meget lavt.

    Over 60 procent af nordmændene har fået mindst ét vaccinestik, og cirka en tredjedel er færdigvaccineret. I Danmark er det over halvdelen.

  25. Danmarks hurtigste amatørløber er fundet. Amatører gav den gas på 100 meterbanen i Viby Idrætspark

    Kristian Falk (yderst til højre) fik kamp til stregen i mændenes finale. (Foto: Lone Dybdal)

    På banerne i Viby Idrætspark kunne man onsdag eftermiddag høre startskuddene gå til 'Danmarks hurtigste amatørløber'. Amatører i alle aldre var mødt op for at se, hvor hurtigt de kunne tilbagelægge 100 meter.

    Den lokale atletikklub Aarhus 1900 have stillet op med fuldt professionelt set-up, så de modige deltagere kunne prøve at løbe som atleterne.

    Mellem skybrud gav amatørerne den gas på banerne, og med en tid på 12.97 sekunder var det Kristan Falk, der kunne bryste sig med førstepladsen i herrekategorien.

    - Jeg har det fantastisk med det. Jeg har ikke løbet i lang tid, så førstepladsen kom bag på mig, siger Kristian Falk storsmilende og lettere forpustet.

    Kristian Falk er til daglig bygningsingeniørstuderende, og det var en kammerat, som lokkede ham med til konkurrencen.

    Marie Schmidt-Rasmussen har skabt sig et stort forspring til Radio Rødgrød IF’s reporter Karoline Kert. (Foto: Lone Dybdal)

    - Min kammerat ringede og vækkede mig i morges og spurgte, om jeg ville med hen og løbe lidt. Jeg troede egentlig, at jeg skulle til at drikke bajere nu, siger Kristian Falk, mens han griner.

    Dagens vinder i kvindekategorien, Marie Schmidt-Rasmussen, havde heller ikke regnet med at bruge dagen på at løbe de 100 meter.

    - Jeg skulle bare ned og se min kæreste og hans lillebror løbe, men så syntes jeg også det kunne være sjovt at prøve mine grænser af og se, hvad jeg kunne.

    I finalen var Marie Schmidt-Rasmussen oppe mod Radio Rødgrød IF’s reporter Karoline Kert. Med en tid på 15,68 sekunder kunne Marie Schmidt-Rasmussen indtage førstepladsen på podiet, og hun er ikke afvisende for at give sig i kast med distancen i fremtiden.

    - Det kommer an på, om det rent faktisk var en god tid, men jeg synes det var sjovt, så det kunne jeg sagtens finde på, siger Marie SchmidtRasmussen, der til dagligt læser medicin

    Selvom Kristian Falk kunne bestige den øverste plads på podiet og iføre sig guldmedaljen, så kommer han nok ikke til at forfølge en karriere på 100 meter distancen.

    - Det er sgu for hårdt, men det var fedt at presse sig selv og prøve nogle grænser af.

    • Kristian Falk tog guldet med hjem og kunne indtage førstepladsen på podiet. (Foto: Lone Dybdal)
    • Marie Schmidt-Rasmussen indtog førstepladsen, mens Karoline Kert måtte nøjes med sølv. (Foto: Lone Dybdal)
    1 / 2

    Daniel Wagner, der senere på sommeren skal kæmpe om medaljer i 100m og længdespring til de Paraolympiske lege i Tokyo, var mødt op for at hjælpe amatørløberne med teknikken.

    Han var godt tilfreds med deltagernes præstationer.

    - Jeg synes de løb rigtig godt, og de gav sig fuldt ud. Men man kunne se, da de løb finalen, så glemte de teknikken, fordi man bliver presset af de andre, siger Daniel Wagner

    Selvom Kristian Falk blot var 0,7 sekunder fra Daniel Wagners rekord på 12,27, så kræver det alligevel lidt arbejde, før amatørerne kan konkurrere på et professionelt niveau.

    - Hvis de melder sig ind i en atletikklub, hvor de får lidt teknik, lægger nogle træningstimer og får en træner på, så skal de nok komme til at løbe hurtigere, siger Daniel Wagner.

    Eventet blev afholdt i samarbejde med Aarhus 1900, DGI og DIF som en del af DR’s tema ’Sammen i bevægelse’.

  26. Dansk-tysk forretningskvinde anklager den tidligere spanske konge for at udspionere hende

    Den dansk-tyske forretningskvinde Corinna Larsen har anklaget den tidligere spanske konge, Juan Carlos, for at have udspioneret hende gennem længere tid. Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Ved retten i London har Corinna Larsen, der tidligere har været i et romantisk forhold med den tidligere monark, onsdag krævet et polititilhold og økonomisk kompensation fra Juan Carlos.

    Juan Carlos til begravelse i 2019. (Foto: François Lenoir © Ritzau Scanpix)

    Juan Carlos har siden abdiceringen i 2014 været omdrejningspunkt for en række skandaler, blandt andet anklager om korruption. I øjeblikket er schweiziske anklagere i gang med at undersøge overførsler for millioner af euro mellem Juan Carlos og Saudi-Arabiens nu afdøde konge.

    Den tidligere spanske regents advokat har ikke kommenteret på den seneste anklage fra Corinna Larsen, men fastholder sin klients uskyld i sagerne.

  27. Brancheorganisation anker dom: Kræver flere penge fra Brønderslev Kommune

    Brancheorganisationen KA Pleje mener, at Brønderslev Kommune skal betale mere end fem millioner kroner i erstatning til hjemmeplejefirmaet Blæksprutten.

    KA Pleje anker Landsrettens dom over kommunen til Højesteret med krav om en langt større bod.

    Vestre Landsret fandt det bevist, at Brønderslev Kommune i flere år havde underbetalt Blæksprutten - og skønnede at beløbet måtte ligge omkring de fem millioner kroner. KA Pleje havde krævet 22 millioner.

    - I forhold til det prinipielle er dommen i Vestre Landsret en klar sejr til os, men vi kan ikke stiltiende se til, at man bare sjusser sig frem til erstatningsbeløbet og belønner kommunen for at bryde lovgivningen, siger direktør Karsten Høgild fra KA Pleje.

  28. Smittestigning i Skagen: Testkapacitet øges

    Høje smittetal i Skagen efter den velbesøgte uge 29, får nu Region Nordjylland til at øge mulighederne for at blive testet.

    Fra i morgen og foreløbigt indtil onsdag i næste uge bliver der åbnet for PCR-test alle dage på Skagen Rådhus. Det er muligt at blive testet både med og uden tidsbestilling.

    Det sker for at få brudt smittekæderne hurtigst muligt, skriver Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

    - Det har vist sig, at smitten har skabt rigtig mange nære kontakter, som nu har behov for en PCR-test. Derfor åbner regionen for flere muligheder, for at blive testet lokalt, siger fung. formand for Region Nordjylland, Lone Sondrup (V).

  29. 848 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    848 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    En person er død.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) i sin seneste opgørelse.

    Dagens smittetal er baseret på 56.368 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,5 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Gårsdagens smittetal var 1.284 baseret på 80.295 PCR-test, hvilket gav en positivprocent på 1,6.

    Der er nu 57 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er syv færre end i går. Af de indlagte er 10 på intensiv afdeling og fem er i respirator.

    Der er indtil videre vaccineret 4.165.407personer, hvilket svarer til 71,2 procent af befolkningen.

    3.101.169 personer er færdigvaccinerede, hvilket er 53,0 procent af befolkningen.

  30. Fodbolddirektør i kriseramt klub: ’Det er kaotisk. Og jeg er sgu ked af det’

    Den administrerende direktør i Esbjerg fB, Brian Knudsen, tror på, at klubben kan arbejde sig ud af den kaotiske situation, der lige nu er i Esbjerg. (Foto: Ernst van norde © Ritzau Scanpix)

    Trusler om fyringer, hån, sexisme og ydmygelse har været dagligdag for fodboldspillerne i Esbjerg fB, siden klubbens tyske træner Peter Hyballa trådte til.

    Men nu er det nok. Spillerstaben har sat foden ned, og i et åbent brev til ledelsen udtrykker 21 af klubbens spillere mistillid til cheftræneren.

    - Peter Hyballa har efter vores klare opfattelse hverken de fornødne faglige eller menneskelige egenskaber til at lede spillertruppen, lyder det blandt andet fra spillerne i brevet, som spillerforeningen har offentliggjort.

    Brian Knudsen, der er administrerende direktør i Esbjerg fB, er ærgerlig over, at det er kommet så vidt. Og han håber, der kan findes en løsning.

    - Det er kaotisk. Og jeg er sgu ked af, at det er kommet hertil.

    - Som spiller skal man føle sig tryg og respekteret, når man er på arbejde. Der er foregået nogle ting her, som vi skal tage fat i, og vi skal finde en løsning på det her, siger han til DR Nyheder.

    Min dør er altid åben, og hvis ikke de har haft tillid til at komme til os, skal vi selvfølgelig lave om på det.
    Brian Knudsen, administrerende direktør, Esbjerg fB

    I brevet fortæller spillerne, at de føler sig svigtet af ledelsen. De føler ikke, der er blevet lyttet til dem, selvom de har gjort ledelsen opmærksom på de problemer, spillerne oplevede med deres træner.

    - Min dør er altid åben, og hvis ikke de har haft tillid til at komme til os, skal vi selvfølgelig lave om på det, siger Brian Knudsen og fortæller, at han i tirsdags havde et møde med otte af spillerne, som de skal genoptage fredag.

    Peter Hyballa blev ansat i 1. divisionsklubben i maj, og siden har der flere gange været historier om tyskerens hårdhændede metoder - både fysisk og psykisk.

    I brevet beskriver og bekræfter spillerne flere af de hændelser, der tidligere har været fremme i medierne.

    For eksempel er en af spillerne flere gange blev udsat for såkaldt 'body shaming', fortæller de i brevet.

    - Spilleren er gentagne gange blevet kaldt tyk, og træneren har ved flere lejligheder under træningerne taget fat i siden af spillerens mave samt brystkasse for at understrege sin utilfredshed med spillerens krop.

    De beskriver også, hvordan den tyske træner har vredet i en spillers brystvorte, samt slået en spiller så hårdt med flad hånd, at slaget efterlod et rødt mærke på spillerens brystkasse.

    Kan Peter Hyballa fortsætte som træner i EfB?

    - Det er uden for min rækkevidde. Den beslutning ligger hos bestyrelsen. Og på nuværende tidspunkt er det besluttet, at Peter Hyballa er træner i EfB. Og så er det sådan, det er, siger Brian Knudsen.

    Ifølge direktøren er der netop ved at blive afsluttet en intern undersøgelse, som er dykket ned i kaosset i Esbjerg fB. Så snart rapporten er klar, regner han med, at bestyrelsen melder ud, hvordan klubben kommer videre herfra.

  31. Hver fjerde smittede mener at være blevet smittet i udlandet

    De seneste dage er antallet af tilfælde med coronasmitte steget i Danmark, og det skyldes blandt andet, at flere hiver smitte med hjem fra ferie i udlandet.

    Det skriver Statens Serum Institut (SSI) torsdag på sin hjemmeside.

    Hver fjerde smittede formoder at være blevet smittet i udlandet. Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

    De hyppigste smittelande er Spanien, Bulgarien, Tyrkiet, Grækenland og Cypern, som også er populære feriedestinationer hen over sommeren.

    Derudover oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed, at mange også formodes smittet i forbindelse med sociale arrangementer.

  32. Spilgigant lægger sig fladt ned efter anklager om overgreb og seksuel chikane: 'Vi har været tonedøve'

    Medarbejdere hos Activision Blizzard protesterede onsdag morgen amerikansk tid over ledelsens håndtering af søgsmålet fra staten Californien. (Foto: David Mcnew © Scanpix)

    Ledelsen i et af verdens mest kendte spilfirmaer, Activision Blizzard, har været genstand for massiv kritik, efter spilfirmaet i sidste uge blev sagsøgt af den amerikanske stat Californien.

    Skaberne af populære spil som 'World of Warcraft', 'Diablo' og 'Call of Duty' bliver af Californien anklaget for at have en "frat house"-kultur, hvor kvindelige ansatte bliver udsat for konstant seksuel chikane, kønsbaseret forskelsbehandling og diskrimination.

    Men den øverste ledelse i det verdenskendte spilfirma tog indledningsvis ikke særligt godt imod søgsmålet fra staten Californien, som har været to år undervejs.

    Søgsmålet, og de dertilhørende anklager, blev af Activision Blizzard blandt andet kaldt "forvrængede" og "falske".

    Den øverste chef for Activision Blizzard, Bobby Kotick, har i et brev til medarbejderne undskyldt håndteringen af søgsmålet fra staten Californien. (Foto: Kevin Dietsch © Scanpix)

    Men det var en forkert reaktion, indrømmer Activision Blizzards øverste chef, Bobby Kotick, nu.

    I et brev til spilfirmaets ansatte beklager han den indledende håndtering. Det skriver spilmediet Polygon.

    Jeg undskylder for, at vi ikke tilbød tilpas meget empati og forståelse.
    Bobby Kotick, Activision Blizzards øverste chef

    - Vores indledende respons til de udfordringer, vi sammen står over for, var, helt ærligt, tonedøv.

    - Det er afgørende, at vi anerkender alle perspektiver og oplevelser og respekterer følelserne hos dem, der er blevet dårligt behandlet. Jeg undskylder for, at vi ikke tilbød tilpas meget empati og forståelse, skriver Bobby Kotick blandt andet i brevet.

    Brevet fra Activision Blizzards øverste chef kan ses som en håndsrækning til de over 2.000 medarbejdere, der for få dage siden underskrev en erklæring, som fordømte ledelsens håndtering af sagen.

    Her krævede underskriverne, at Activision Blizzard kom med en udmelding, som "vedkender alvoren af anklagerne og udtrykker medfølelse for ofre af seksuel chikane og overfald".

    I brevet lover Bobby Kotick at "handle omgående" og "sikre vedvarende forandringer" hos Activision Blizzard.

    Det skal blandt andet ske ved at fortsætte efterforskningen af hver eneste påstand fra firmaets ansatte. Bobby Kotick skriver, at man "ikke vil tøve med at skride til handling," hvis man finder ud af, at der er hold i de fremsatte påstande.

    Der vil også blivet oprettet lyttesessioner, hvor de ansatte kan komme med forslag til, hvordan arbejdskulturen skal ændres.

    Activision Blizzard står blandt andet bag 'World of Warcraft', som for første gang udkom i 2004. Siden da er der kommet en stor håndfuld udgivelsespakker til spillet, der stadig har masser af online-spillere. (© Blizzard)

    Der vil også være øjeblikkelig evaluering af spilfirmaets managere og ledere. Hvis man finder ud af, at nogle har prøvet at forhindre eller besværliggøre påstande fra ansatte, vil disse personer blive fyret, hedder det sig.

    Øget fokus på at hyre diversitet vil også blive en øjeblikkelig prioritet. Ifølge efterforskningen, der ledte til søgsmålet fra Californien, er kun 20 procent af de ansatte i Activision Blizzard kvinder.

    Onsdag morgen amerikansk tid forlod hundredvis af Activision Blizzard-ansatte deres skriveborde for at protestere mod spilfirmaets håndtering af hele sagen.

    I stedet stod de foran bygningen, hvor Activision Blizzard har hovedsæde, med skilte hvor der blandt andet stod: "Send 'frat-drengene' tilbage i skole" og "kvinder i spilindustrien fortjener et sikkert sted at arbejde."

    De ansatte protesterede blandt andet over ledelsens håndtering og udmeldinger, efter søgsmålet fra staten Californien kom frem i sidste uge.

    Her blev søgsmålet, og de dertilhørende anklager, af Activision Blizzard blandt andet kaldt "forvrængede" og "falske".

    De ord blev i fredags i en mail til de ansatte gentaget af Activisions Blizzards vicepræsident Frances Townsend, hvilket førte til, at de over 2.000 underskrivere af erklæringen opfordrede hende til at træde tilbage.

    Selvom andre topchefer i spilfirmaet de seneste dage har taget afstand til de indledende udmeldinger, har det ikke gjort alle medarbejderne tilfredse.

    - Lige nu lytter de ikke til os. Det har de gjort meget klart, siger en repræsentant for medarbejderne til mediet The Verge.

    Utilfredse Activision Blizzard-ansatte havde til protestmarchen blandt andet lavet skilte, hvor der stod: "Kvinders stemmer betyder noget". (Foto: David Mcnew © Scanpix)

    Da søgsmålet mod Activision Blizzard blev offentligt kendt i sidste uge, blev det ledsaget af et 29 sider langt anklageskrift, hvor listen over beskyldningerne mod spilfirmaet er lang.

    Kvindelige ansatte sammenlignede nærmest enstemmigt arbejdspladsen med et "frat house" og fortalte om mandlige kollegaer, der både drak i arbejdstiden og ofte kom stolt på kontoret med tømmermænd.

    Seksuelle kommentarer henover computerskærmene, uønsket fysisk berøring og andre former for chikane var - ifølge anklagerne - heller ikke unormalt på en arbejdsdag, hvis man var kvinde.

    Og under anklagerne om chikane på arbejdspladsen pegede kvinderne også på en mere generel og strukturel forskelsbehandling af mænd og kvinder.

    Det inkluderede fravælgelse af kvinder med begrundelsen, at "hun måske kunne blive gravid", og kvinderne blev generelt betalt betydeligt mindre end deres mandlige kollegaer.

  33. 14 døde i monsunregn i verdens største flygtningelejr

    Flere dage med voldsom monsunregn har ført til store oversvømmelser, ødelæggelser og dødsfald i flygtningelejren i Cox's Bazar i Bangladesh.

    Det beretter flere organisationer - herunder Dansk Røde Kors.

    Lejren er ifølge FN's flygtningeorganisation, UNHCR, den største i verden. Den huser primært rohingya-flygtninge fra Myanmar.

    Mere end 10.000 rohingya-flygtninge er blevet evakueret. 14 personer har mistet livet, oplyste lokale embedsfolk onsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

  34. Tsunamivarsel afblæst efter voldsomt jordskælv i Alaska

    De amerikanske myndigheder har afblæst et tsunamivarsel i Canada efter et jordskælv onsdag aften klokken 22.15 lokal tid - 8.15 torsdag dansk tid.

    Jordskælvet skete i havet knap 100 kilometer sydøst for byen Perryville og blev målt til 8,2.

    Der er ingen meldinger om skader eller tilskadekomne.

    Tsunamivarslet gjaldt kortvarigt også Hawaii, næsten 5.000 kilometer syd for Alaska. Det blev dog afblæst efter en time.

  35. Barn død med coronavirus

    Et barn under ni år er død med coronavirus i løbet af de seneste par dage. Det bekræfter Statens Serum Institut til DR Nyheder.

    Barnets køn, præcise alder og bopæl bliver ikke oplyst af hensyn til persondataloven.

    Det er andet coronasmittede barn i alderen nul til ni år, der har mistet livet i forbindelse med epidemien i Danmark.

    Det første barn døde tilbage i februar.

  36. Tusindvis af kvinder fik mangelfulde brystkræftundersøgelser: Nu bliver sagen anket

    Styrelsen for Patientsikkerhed anker Statsadvokatens beslutning om ikke at rejse en straffesag mod Region Sjælland om forkert håndtering af brystkræftforløb på Ringsted Sygehus.

    Her er flere tusinde kvinder i en årrække blevet visiteret forkert. En af dem er Katja Lindshauge, som er glad for, at sagen nu tages op igen.

    Flere centrale personer på Ringsted Sygehus blevet meldt til politiet, og sygehusets direktør er blevet fyret som følge af sagen.

    Nu er det op til Rigsadvokaten, om der skal rejses en straffesag.

  37. Trods ballade og ’usund kultur’: Erhvervsmand vil være borgmester i Randers

    Erhvervsmanden Claus Berggren har meldt sig som et bud på en ny borgmesterkandidat for Venstre i Randers. Det sker efter Christian Brøns trak sig mindre end fire måneder før kommunalvalget på grund ae "usund kultur" i byrådet.

    Claus Berggren sidder ikke i byrådet i forvejen og skal derfor vænne sig til at være i søgelyset, hvis han bliver valgt som spidskandidat den 16. august.

    - Når man arbejder som direktør, er man jo ikke offentlig på den måde. Og det var nærmest det, jeg skulle overveje: Har jeg lyst til det? siger han.

    Claus Berggren vil gøre op med det dårlige arbejdsmiljø og ’usund kultur’ i Randers Byråd, som Christian Brøns pegede på, da han trak sig. Berggren ønsker også gøre kommunen mere synlig overfor borgere og erhvervsliv.

  38. Anders Antonsen sikrer sig OL-kvartfinaleplads i badminton

    Anders Antonsen gør det til to ud af to mulige i herresingle i badminton.

    Efter Viktor Axelsens ottendedelsfinalesejr gjorde Antonsen sin landsmand kunsten efter, da han sikrede sig en kvartfinaleplads.

    Den blev sikret ved at slå britiske Toby Penty i to sæt.

    21-10, 21-15 endte det i Antonsens favør.

    Andet sæt var tættere end første, men der var ikke tvivl om, at Antonsen ville tage sejren.

    Antonsen møder i kvartfinalen vinderen af kampen mellem Anthony Ginting og Kanta Tsuneyama.

  39. Dansk medaljehåb giver stafetten videre til træningsmakker: ’Du har motiveret mig til at fortsætte karrieren’

    Det danske medaljehåb Anne-Marie Rindom giver Bevægelsesstafetten videre til sin træningsmakker gennem mange år, Anna Munch. Sammen har de længe presset hinanden til at yde deres bedste i kampen efter metallet, og Munch har derfor spillet en særlig rolle for at få Rindom til at fortsætte karrieren endnu et år.

    - Jeg synes, at det seneste år har været rigtig hårdt efter udsættelsen af OL, men du har gjort, at jeg har været den bedste version af mig selv og motiveret mig til at træne endnu en sæson, fortæller Rindom, mens hun rørt overrækker stafetten til sin makker Anna Munch.

    2020 har været et hårdt år for sejleren ovenpå et corona-præget år og udskydelsen af OL, men makkerskabet har gjort det muligt at holde gejsten oppe, når Rindom om lidt skal ro efter guldet under OL-ringene i Tokyo.

  40. Afvarslende beredskabsmeddelelse - Brand i Sønderborg

    Dette er en beredskabsmeddelelse fra Syd og Sønderjyllands Politi.

    Branden på Omnicon, Stødager 6, 6400 Sønderborg er nu under kontrol og udvikler ikke længere sundhedsskadelig røg. Derfor ophæves den tidligere varsling.

    Personer i det berørte område kan igen gå uden for.

    Der opfordres til, hvis det er muligt, at viderebringe denne meddelelse til andre personer i området.

    Hvis man har indåndet røg fra branden og får symptomer på åndedrætsbesvær, hoste eller andet ubehag, søg egen læge.

    Dette var en beredskabsmeddelelse fra Syd og Sønderjyllands Politi.

  41. Esbjerg-spillere udtrykker stærk mistillid til deres træner

    Spillerne i fodboldklubben Esbjerg fB retter i et åbent brev til ledelsen i klubben meget stærk kritik af klubbens tyske cheftræner, Peter Hyballa.

    - Peter Hyballa har efter vores klare opfattelse hverken de fornødne faglige eller menneskelige egenskaber til at lede spillertruppen, står der blandt andet i brevet, som Spillerforeningen har offentliggjort.

    - Vi har svært ved at se, hvordan han på nogen måde kan bringe klubben videre i en retning mod den succes, som vi alle ønsker, og som vi alle er parate til at arbejde hårdt for, står der også i brevet.

    DR Nyheder har fået en kommentar fra klubbens ledelse. Læs herunder:

  42. Jenna bor i en skurvogn: - At leve midt i naturen giver bare en kæmpe ro

    Jenna Frans med sin hund, Saga. Hun bor på 18 kvadratmeter i skurvognen bagved. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    18 kvadratmeter.

    Det er, hvad Jenna Frans har at gøre godt med i den skurvogn, som hun bor i sammen med sin 17-årige datter. Ved siden af står en anden skurvogn, hvor en god ven bor, ofte med kæresten på besøg.

    De to skurvogne står på en naturgrund i det nordfynske. Jenna Frans og hendes kammerat købte grunden inklusive skurvogne og har siden sat de to vogne i stand og er ved at isolere dem. De står nede i en gryde, hvor der er læ, og lyden af en bil eller lastbil sniger sig ned gennem de høje træer i ny og næ. Men lyden af fugle og den bæk, der løber lige bag de to vogne, fylder mere i lydbilledet.

    - Når jeg åbner min dør om morgenen, står jeg ude i naturen. Den der følelse af at være i naturen og leve i naturen og ikke bare tæt på eller op ad - jeg tror næsten ikke, jeg kan beskrive, hvor meget det giver. At leve her med alt det dyreliv, vi har her, giver bare en kæmpe ro, siger hun.

    I den ene skurvogn bor Jenna Frans' ven, og her er der også fælles køkken. I den første del af hendes egen vogn er der garderobe, midt i vognen er Jenna Frans’ ”værelse”, og bagest holder hendes datter til, når hun ikke er hos sin far. Der er ikke plads til mange overflødige ting.

    - Det giver en enorm frihedsfølelse, at jeg ikke er bundet af ting og mursten. Jeg skal ikke bruge unødvendig tid på rengøring, og jeg ved lige præcis, hvor alle mine ting er. Der er en kæmpe lettelse i den minimalistiske stil, som man er tvunget til at leve med, når man bor på 18 kvadratmeter.

    Der er plads til både garderobe og to "værelser" på de 18 kvadratmeter, som Jenna Frans og hendes 17-årige datter bor på. (Foto: (Privat foto))

    Tiny houses, downsizing, mikroboliger og compact living. Betegnelserne er mange, men de er alle udtryk for det samme: Små huse trender. Det siger Claus Bech-Danielsen, som er professor i arkitektur ved Aalborg Universitet.

    Der var engang, hvor man sagde, at klæder skaber folk. Nu er vi blevet så velhavende, at vi også bruger boligen til at vise, hvem vi er.
    Claus Bech-Danielsen, professor i arkitektur, Aalborg Universitet

    Han kalder det en international tendens og nogle steder ligefrem en bevægelse, der er på fremmarch.

    - I Danmark er tendensen generelt, at vi bor på større og større areal. Vores gennemsnitlige boligforbrug er vokset voldsomt de seneste 100 år. For hver gang der er gået 50 år, er vores gennemsnitlige boligareal blevet fordoblet. Og når vi så er i en tid, hvor vi i høj grad identificerer os med vores bolig, og hvor vi gerne vil være individualistiske, kommer der også nogen, der vil gøre det stik modsatte, siger han og fortsætter:

    - Der var engang, hvor man sagde, at klæder skaber folk. Nu er vi blevet så velhavende, at vi også bruger boligen til at vise, hvem vi er.

    I Skårup på Sydfyn står et hus på en vogn. Det er et tiny house på 30 kvadratmeter, som den 28-årige lærer Jakob Solkær Pedersen foreløbig har været halvandet år om at bygge. Selve huset kommer til at koste omkring 150.000 kroner, men når det er færdigt, kommer selvbyggeren til at bo meget billigt.

    Jakob Solkær Pedersen foran sit tiny house i Skårup på Sydfyn. Han håber at være helt færdig med huset om et halvt års tid. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    - Jeg vil kunne vælge mit arbejde med omhu, når jeg ikke føler mig død og pine tvunget til at tage en fuldtidsstilling med overarbejde. Jeg kan måske arbejde 60 procent eller mindre, så jeg også har tid til at være sammen med en familie, når jeg får det, og deltage i de fællesskaber, som også kræver rigtig meget tid, siger han.

    Det lader til, at der er flere, der får øjnene op for ikke at være afhængig af at skulle tjene en masse penge for at få råd til at leve.
    Martin Burlund, underviser i bæredygtigt byggeri, Brenderup Højskole

    Jakob Solkær Pedersen er ikke den eneste, der har de overvejelser. Det kan Martin Burlund skrive under på. Han har selv boet i et selvbygget halmhus i fem år og underviser på Brenderup Højskole på Nordfyn, som netop har udbudt et nyt kursus i bæredygtigt byggeri - et kursus, som er revet væk, og som der nu er venteliste til.

    - Det lader til, at der er flere, der får øjnene op for ikke at være afhængig af at skulle tjene en masse penge for at få råd til at leve. Hvis man bor i tiny house, kan man lave et hus, hvor udgifterne er ganske små, både når man bygger det og til forbruget i hverdagen. Det gør det nemmere at leve, og man kan måske gøre sig uafhængig af at have et fast arbejde.

    Tine Nielsen er arkitekt og fagekspert i Videncenter Bolius. Hun bestyrer en brevkasse, der modtager 400 spørgsmål om måneden, og mange af dem handler i disse år om tiny houses. Hendes råd er at undersøge bygningsreglementet, inden man flytter i en skurvogn eller et tiny house.

    Jakob Solkær Pedersen kigger på de 50 pakker isolering til sit tiny house. Naturligvis i bæredygtigt materiale. Det ligger i en lade ved det kollektiv, hvor han bor indtil videre. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    - Der er krav til isolering og tæthed, og det skal være sundt at bo i. Men kravene til for eksempel et sommerhus eller et fritidshus er ikke så strikse og omfattende som til et helårshus. Så jeg vil sige: Undersøg sagerne nøje, før du gør det, men det er bestemt ikke umuligt.

    Hvor det for nogle handler om frihed eller idealisme, er det for andre igen dog mere af nød at bo småt. Det gælder særligt i de store byer, forklarer Claus Bech-Danielsen fra Aalborg Universitet.

    - Ikke mindst i København, hvor boligpriserne er eksploderet. Samtidig er byen blevet vældig populær, så rigtig mange børnefamilier vil gerne bo inde i byen, men den er blevet dyr at bo i. Så hvis man ikke vil rykke ud i forstæderne, sådan som man typisk gjorde for tyve år siden, så må man simpelthen gøre det på et mindre areal for at få råd til det, siger han.

    Selv om de pladsnærige boliger efter Claus Bech-Danielsens opfattelse er en tendens, der bestemt ikke har toppet, så ER det altså stadig en lille trend, understreger han.

    - Den generelle trend på boligmarkedet er stadig, at vi bor større og større. Et gennemsnitligt parcelhus, der bliver bygget i Danmark i dag, er over 200 kvadratmeter stort, og det er i sig selv grotesk, når vi tænker på, at i langt den største del af husets levetid vil der bo to mennesker. Så vi bor voldsomt stort i Danmark, og det her er bestemt bare en lille niche på boligmarkedet.

    Jenna Frans’ skurvogne er off-grid - altså frakoblet de gængse forsyninger af el og vand. For hende er det at leve uden at sætte et nævneværdigt CO2-aftryk en stor motivation. Hun fortæller, at hun udleder cirka to tons CO2 om året, mens den gennemsnitlige dansker udleder 17 tons.

    Det er ikke kun Jenna Frans, der nyder at bo i naturen. Det gør hunden Saga også. (Foto: Anders C. Østerby © (c) DR)

    Hun håber, at hun kan inspirere andre til at bo mere bæredygtigt, så nichen kan vokse sig større.

    - Folk har tit svært ved at finde ud af, hvordan man bliver mere bæredygtig. Hvad skal der til, og hvad kan jeg selv gøre? Nytter det noget? siger hun og svarer selv:

    - Og der vil jeg bare sige: Man behøver jo ikke gå så radikalt til værks, som vi gør herude, slet ikke. Der er mange ting, man kan gøre. Men for mig er det at leve bæredygtigt helt klart min førsteprioritet. Det er det at leve uden at belaste vores jord, der tiltrækker mig allermest.

  43. Knivskarp Viktor Axelsen spiller sig i kvartfinalen ved OL

    Viktor Axelsen er videre til kvartfinalen ved OL.

    I to sæt i ottendedelsfinalen besejrede han Tzu-Wei Wang fra Taiwan.

    21-16, 21-14 lød de danske sejrscifre.

    Viktor Axelsen så knivskarp ud, og især angrebsslagene ind på kroppen af Wang sad lige i skabet fra Axelsen.

    I kvartfinalen møder Axelsen vinderen af opgøret mellem Yu Qi Shi fra Kina og indonesiske Jonatan Christie, der spiller senere i dag.

  44. Katja er glad for klage i brystkræftsag:Hvis ingen holdes ansvarlige, så kan det jo blive ved med at ske

    Katja Lindshauge er en af de mange kvinder, der blev visiteret forkert med sit kræftforløb på Ringsted Sygehus. (Foto: (Privat foto))

    Rettet klokken 17:30

    Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke anket sagen, den har klaget over den. Det er rettet gennem hele artiklen. Ritzau har af Rigsadvokaten fået oplyst, at sagen skal behandles hos statsadvokaten igen, men at den har behov for yderligere efterforskning, det fremgår af første afsnit. Katja Lindshauges sag er fra 2019, mens Styrelsen for Patientsikkerheds klage drejer sig om sager fra 2013-2017, det fremgår af andet afsnit.

    Sagen om de mangelfulde brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus ser ud til at få endnu et kapitel.

    Der var ellers lagt låg på sagen, hvor flere tusinde kvinder i en årrække blev visiteret forkert i deres kræftforløb på Ringsted Sygehus.

    Men efter Statsadvokaten i juni i år ikke valgte at rejse en straffesag mod Region Sjælland og de otte sigtede medarbejdere på sygehuset på grund af manglende beviser, så har Styrelsen for Patientsikkerhed nu klaget over afgørelsen til en højere instans.

    Det bekræfter Rigsadvokaten over for DR Sjælland.

    Statsadvokaten skal nu tage sagen om mangelfulde brystkræfttjek op igen.

    Rigsadvokaten oplyser til Ritzau, at det er vurderet, at der er behov for yderligere efterforskning. Det er politiet, der står for efterforskningen.

    Herefter skal statsadvokaten så tage stilling til, om der skal rejses tiltale igen.

    En af de kvinder, der ikke blev undersøgt ordentligt på Ringsted Sygehus er 41-årige Katja Lindshauge.

    Hun opdagede efter et tjek på et privathospital, at knuden i hendes bryst var brystkræft og endte med at få det fjernet.

    Hun er glad for, at Styrelsen for Patientsikkerhed har klaget over sagen, for netop ansvaret er vigtigt at få placeret, mener hun.

    - Når du står i det og mærker det på egen krop sammen med mange andre, så er det vigtigt nogen bliver holdt ansvarlige. Ellers kan det blive ved med at ske, og det er slet ikke acceptabelt. Så jeg synes, det er så vigtigt, at sagen bliver taget op igen, siger hun.

    Og netop ansvaret er ekstremt vigtigt at få placeret i sagen, mener Katja Lindshauge.

    Katja Lindshauges forløb foregik i 2019 og betød sammen med andre sager, at Region Sjælland igen fik udtalt kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed, samt at en overlæge blev sat under skærpet tilsyn. Klagen fra Styrelsen for Patientsikkerhed drejer sig dog kun om sager med et forløb mellem 2013-2017.

    Omkring 2.600 kvinder fik ikke de undersøgelser for kræft, som de havde krav på og ret til. I stedet for tre forskellige undersøgelser fik de kun den ene med begrundelsen om, at det var for at spare tid og ressourcer på hospitalet.

    Og derfor bør sagen kunne holde i retten, mener Karen Sundbøll, der er talsperson for interesseorganisationen Dansk Brystkræft Organisation.

    - At det ikke er strafbart, kan jeg ikke forstå, så jeg synes, det er rigtig godt, Rigsadvokaten kigger på det, siger hun og fortsætter.

    - De må jo stadigvæk mene, der er noget, som ikke er blevet kigget ordentligt efter, og så er det jo godt, vi har et system, hvor de kan undersøge sagen igen.

    Når Styrelsen for Patientsikkerhed klager over sagen, så er det meget enestående.

    Det mener Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret på Syddansk Universitet.

    Han har ikke før oplevet, at Styrelsen for Patientsikkerhed klager over en beslutning fra Statsadvokaten.

    - Jeg har ikke kendskab til andre sager, hvor tilsynsmyndighederne klager over den afgørelse, der er truffet, så det er meget usædvanligt, siger han.

    Region Sjælland har ikke modtaget en opdatering om sagen officielt endnu, og derfor har de ikke ønsket at udtale sig om sagen.

  45. Sundhedsstyrelsen: Undersøgelse bekræfter sikkerhed ved vaccination af børn

    Sundhedsstyrelsen er blevet bekræftet yderligere i, at det er sikkert at vaccinere børn med mRNA-vacciner, og at det var den rigtige beslutning at indlemme 12-15 årige i det danske corona-vaccinationsprogram.

    Det oplyser Sundhedsstyrelsen i et nyt notat.

    Det skyldes en række udenlandske erfaringer og særligt et stort overvågningstudie fra USA, hvor næsten seks millioner vaccinerede børn i aldersgruppen 12-15 år er blevet monitoreret for eventuelle bivirkninger.

    Sundhedsstyrelsen konstaterer, at de indberettede bivirkninger fra studiet, der omfatter svimmelhed, kvalme, opkastninger og træthed, er velkendte og ligner dem, der er set ved vaccination af 16-25-årige.

    I Danmark er 12-15-årige siden 14. juli blevet inviteret til vaccination, og indtil videre har 36 procent af aldersgruppen bestilt tid til vaccination eller modtaget første stik.

  46. Cecilie i opråb med debutroman: 'Hvorfor skal man kun være sammen med én person ad gangen?'

    (Foto: Stefan Wessel © Stefan Wessel/DR)

    Denne artikel udkom oprindeligt i juli 2020.

    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du kun har én kæreste ad gangen frem for flere partnere på samme tid?

    Eller hvorfor du gerne vil have hele pakken med børn og kernefamilie engang?

    Er det, fordi det er noget, du har lyst til, eller er det, fordi samfundet har opdraget dig til at søge det monogame forhold med en partner, som du engang kan få nogle børn med?

    Det er store spørgsmål.

    Men det er netop sådanne spørgsmål, som forfatter Cecilie Bødker gerne vil have dig til at forholde dig til med sin debutroman 'Sortsyge', der udkom i august 2020. Også selvom det kan være overvældende at få mærket efter.

    Faktisk vil hun gerne have, at du får lyst til at stille kritiske spørgsmål til flere af de normer, der findes i vores samfund inden for parforhold, sex, kroppe og køn, når du har læst hendes bog.

    - Hvorfor er det, at man kun skal være sammen med én person ad gangen, spørger hun og fortsætter:

    - Hvorfor skal man som kvinde helst vælge en mand som kæreste? Hvorfor skal man barbere sine kropshår af som kvinde, og hvorfor er en kjole kun noget, som ciskvinder må gå i? Det er vigtigt at stille disse spørgsmål, siger hun.

    Der er med andre ord meget, vi har lært i vores opvækst, som vi kan risikere at skulle aflære igen, hvis vi vil have mere frihed i vores liv, mener forfatteren, som vi møder på Amager Fælled for at tale om bogen og tage billederne til artiklen.

    Selv går hun da også og mærker særligt efter i sig selv for tiden.

    - Jeg begynder da at tænke over, om jeg skal have børn. Men jeg sætter også spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg i så fald vil det. Er det måske, fordi jeg altid har fået at vide, at det er det, jeg skal stræbe efter, spørger Cecilie Bødker.

    Arbejdet med 'Sortsyge' har fyldt meget, og derfor holdt Cecilie Bødker efterfølgende en skrivepause. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Hovedpersonen Freja i Cecilie Bødkers bog 'Sortsyge' har nogle af de samme spørgsmål til livet. Hun er 24 år, biseksuel og kaster sig nysgerrigt ud i den polyamorøse livsstil – altså der, hvor man ser flere på samme tid, og alle parter er indforståede med det.

    - For mig giver det helt vild god mening, at man selvfølgelig godt kan have følelser for og være tiltrukket af flere mennesker på samme tid. Jeg tror ikke, det er sandt, hvis folk siger, at de aldrig er tiltrukket af andre, bare fordi de er i et monogamt forhold, siger Cecilie Bødker.

    - Og jeg synes, at man skal kunne tale om de her ting, uden at man udskammer hinanden for det, tilføjer hun.

    Cecilie Bødker er da også selv fuldt ud åben om, at hun lever i nogle mere flydende forhold end de fleste andre mennesker.

    - Jeg plejer at sige, at jeg er etisk non-monogam, for jeg har ikke en kæreste lige nu, men har nogle, jeg har set i længere tid, og de er indforstået med, at jeg ser andre. Hvis man kun siger, man er non-monogam, kan det jo lige så godt betyde, at man er utro eller har en affære, men når man sætter "etisk" foran, er det samtykkebaseret, forklarer hun.

    Cecilie Bødker begyndte at skrive 'Sortsyge', mens hun gik på den etårige forfatterskole Gladiator. Inspirationen blev hendes eget stormfulde forhold til en svensk mand. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Men for Freja er polyamori ikke altid nem at navigere i.

    Da Freja møder den svenske mand August, der åbent ser flere kvinder, lander hun nemlig ikke kun i et trekantsdrama, men også i en pøl af opslidende jalousi. Det er derfor, romanen hedder 'Sortsyge', der er den direkte oversættelse af det svenske ord for jalousi, "svartsjuka".

    Så galt behøver det naturligvis slet ikke at gå, men Cecilie Bødker ved bare fra egen krop, at det godt kan udfolde sig sådan, hvis man er nybegynder og usikker. Hun har nemlig stået i noget tilsvarende selv.

    - Mange af de ting, jeg skriver om, er noget, jeg selv har oplevet. Jeg har ligesom Freja været i et forhold med en svensk mand, der er polyamorøs, hvor jeg blev meget jaloux, siger hun.

    Jeg følte meget voldsom jalousi, som jeg aldrig havde oplevet det før.
    Cecilie Bødker, forfatter

    Bogen er dog ikke selvbiografisk som sådan, og når man skriver fiktion inspireret af egne oplevelser, er det jo helt naturligt at skrue op for noget og ned for noget andet for historiens skyld.

    Men lige netop jalousien er der ikke rørt ved i bogen, for den var rent faktisk lige så grum som i bogen, fortæller Cecilie Bødker:

    - Jeg følte meget voldsom jalousi, som jeg aldrig havde oplevet det før. Jeg tror lidt, at min krop gik i en stresstilstand, så min appetit ligefrem svandt ind. Det var meget ubehageligt. Det blev meget vigtigt for mig at være den kvinde, som han ville være mest sammen med.

    Cecilie Bødker vil med sin bog gerne belyse de normer, der er i samfundet om blandt andet monogami, hetero-normativitet, skam og konkurrencementalitet blandt kvinder. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Det er også derfor, hun gerne vil have sine læsere til at tænke lidt over magtdynamikker i deres parforhold, og hvorfor det tit er så vigtigt for kvinden at blive begæret af en mand og blive set med det mandlige blik.

    - Det er jo også derfor, der er den her konkurrencementalitet blandt kvinderne i bogen, fordi de hele tiden ser hinanden med mandens øjne, siger Cecilie Bødker.

    Emner som køn og kroppe har i mange år interesseret Cecilie Bødker, der også er uddannet som fotograf. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Det er efterhånden fire år siden, at Cecilie Bødker var ramt af en drænende jalousi, og det var netop på dette tidspunkt, at historien om Freja pressede sig på.

    - Jeg havde ikke planlagt det, men så skete alt det her i mit liv, og det føltes bare nødvendigt at skrive om, siger hun.

    I dag har hun det heldigvis fint igen, og hun ved også godt, hvorfor jalousien fik lov til at hobe sig så meget op hos hende. For lige så spændende og frihedsskabende polyamori kan være, lige så krævende kan det vise sig at være.

    Da jeg stod i det, tænkte jeg: "Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det, når jeg nu gerne vil leve på denne her måde?!"
    Cecilie Bødker, forfatter

    - Man skal arbejde meget med sig selv, hvis man vil have et velfungerende poly-forhold, for det er bare endnu mere vigtigt, at man er god til at kommunikere sine følelser, behov og grænser, siger hun.

    Før Cecilie Bødker indgik i et forhold med den svenske mand, havde hun aldrig set sig selv som et jaloux menneske. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Når Cecilie Bødker ser tilbage på den relation, hun havde dengang, kan hun tydeligt se alle de fejl, hun begik.

    - Da jeg stod i det, tænkte jeg: "Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det, når jeg nu gerne vil leve på denne her måde?!" Men nu kan jeg jo godt se, det var svært at få et forhold, for jeg tror grundlæggende ikke, at vi havde tillid til hinanden. Vi var ikke gode til at kommunikere ærligt, hvordan vi havde det, siger hun om forholdet.

    Men selvom jalousien har fået rollen som "monsteret" i fortællingen om Freja, ser Cecilie Bødker i dag mere jalousien som et brugbart værktøj.

    - Når man føler sig jaloux, viser det jo bare, at man skal være opmærksom på noget. Det kan pege på en usikkerhed i én selv, eller det kan pege på et behov, man ikke får opfyldt.

    Cecilie Bødker virker på ingen måde usikker på sig selv, som hun sidder her på Amager Fælled og stiller op til diverse billeder. Faktisk ligner hun én, der hviler i sig selv, og som har masser af tillid til de valg, hun tager i livet lige nu.

    Og da fotografen spørger, om hun mon ligefrem er frisk på at hoppe ned i søen på Amager Fælled blandt åkanderne, siger hun ja med det samme. Kun iført underbukser.

    Cecilie Bødker ser det ikke som et problem at være afklædt på billeder, da hun ikke ser kvindekroppen som noget, der i sig selv indbyder til at blive seksualiseret af andre. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    Cecilie Bødker er da også selv vant til at jagte det perfekte billede. Hun er nemlig uddannet fotograf og poserer ofte selv, hvilket man blandt andet kan se på forfatterens stemningsfyldte Instagram-side.

    Hun lægger i øvrigt også selv krop til forsidebilledet på 'Sortsyge', hvor man ser en nøgen kvindekrop dækket af nogle blomster.

    Den slags billeder er hun vant til, men at udgive og dele en personlig roman med verden er derimod noget, der kan få hende ud af sin komfortzone.

    - Det er fantastisk og rædselsvækkende på samme tid, og jeg svinger stadig mellem begge. For det er helt vildt vigtigt for mig at tale om nogle af de her ting, og jeg håber virkelig også, at bogen kan skabe nogle debatter, siger hun.

    Den debat kunne for eksempel handle om alt det sårbare, der følger med en relation på lagnerne.

    - Freja forestiller sig jo gang på gang, hvordan August har sex med de andre, og hvordan de har flere orgasmer i træk og i det hele taget har det for vildt. Hun føler sig ikke god nok og skamfuld, hvis hun ikke kan have sex, ligesom hun forestiller sig, at de andre har, siger Cecilie Bødker og tilføjer:

    - Jeg tror, at mange har en forestilling om, hvordan andre har sex ligesom i pornofilm eller romantiske Hollywood-film, og hvis man ikke selv har det på samme måde, føler man sig utilstrækkelig. Det, synes jeg, er interessant at tale om.

    Derfor har Cecilie Bødker også skrevet 'Sortsyge' til "sit yngre jeg" og andre unge, siger hun. Dengang hun selv havde brug for at høre om de ting, der kan være svære, når det gælder sex, relationer og forventninger – både dem, man selv har, og dem, som omverdenen har til én.

    Men har det mon hjulpet hende at se sine egne oplevelser igennem Frejas øjne? Ja, siger Cecilie Bødker.

    Cecilie Bødker vil gerne have os til at tale om det sårbare ved sex – og også det, at man ikke altid har lyst til sex. Man er jo ikke altid våd eller klar med en erektion, som hun formulerer det. (Foto: Stefan Wessel © DR)

    - Fordi mit forhold var så stormfuldt, forvirrende og med så mange intense følelser, var det også nødvendigt at skrive om det hele for at forstå, hvad der foregik i mig selv, slutter hun.

    Nu håber hun bare, at andre kan få noget ud af bogen. Også selvom de ikke har oplevet helt det samme som Freja og Cecilie Bødker selv.

    Som en start kunne de jo måske tænke lidt over, om de gør, hvad de har lyst til, frem for hvad samfundet synes, de skal.

    (Foto: Stefan Wessel © DR)
  47. Jonas Vingegaard forlænger med Jumbo-Visma

    Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard, der imponerede stort ved denne sommers Tour de France, har forlænget samarbejde med sit hold, Jumbo-Visma.

    Den 24-årige dansker har skrevet under på en ny kontrakt, der binder ham til holdet frem til udgangen af 2024.

    Vingegaard debuterede i Tour de France i år og endte på en imponerende andenplads i det samlede klassement.

    Jonas Vingegaard til venstre bliver hyldet for sin andenplads i Touren. (Foto: CHRISTOPHE ENA © Associated Press)
  48. Anne-Marie Rindom fortsætter sin dominans i laser radial-klassen

    Anne-Marie Rindom fortsætter med den forrygende sejlads.

    I torsdagens sidste sejlads var der ingen over eller ved siden af danskeren, der vandt den ottende sejlads i indledende i suveræn stil.

    Dermed holder Rindom fast i sin førsteplads. Der er sejlet otte af de ti sejladser i den indledende del af laser radial-konkurrencen.

    Der resterer to sejladser, som foregår fredag, inden det gælder medaljesejladsen.

    Anne-Marie Rindom har kurs mod guld. (Foto: Carlos Barria © Ritzau Scanpix)
  49. Risiko for tsunami i Alaska efter største jordskælv siden 1964

    Det amerikanske Tsunami Warning Center har udstedt et varsel om risiko for tsunami, efter et jordskælv har ramt havet knap 100 kilometer sydøst for byen Perryville i Alaska.

    Jordskælvet skete klokken 8.15 dansk tid og er ifølge det geologiske agentur USGS målt til 8,2.

    Jordskælvet er det kraftigste i USA siden jordskælvet i Alaska i 1964, der blev målt til 9,2. Dengang mistede over 250 personer livet.

    Der er pt. ikke meldinger om skader eller tilskadekomne ved dagens jordskælv.

  50. Frontpersonale fyret efter langtidssygemeldinger med coronasenfølger - ministre kaldt i samråd

    Enhedslisten har kaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd.

    Det sker efter, at B.T. har beskrevet, at frontpersonale er blevet fyret, fordi de har været langtidssygemeldt med coronasenfølger.

    Det er helt efter reglerne, at man kan blive fyret ved efter lang tids sygdom, eller hvis man ikke forventer, at medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Men arbejdsgiverne har stadig et moralsk problem, mener fagforbundet FOA.

    - Man sender personale ud i frontlinjen for at bekæmpe coronavirus og beder dem kæmpe røven ud af bukserne. Takken, de får, er så, at de bliver fyret, siger Torben Klitmøller Hollmann, formand for sosusektoren i FOA, til B.T.

  51. Bob Odenkirk fra 'Better call Saul' er stabil, efter han faldt om på settet

    Tirsdag faldt den 58-årige skuespiller Bob Odenkirk om på settet til den populære serie 'Better call Saul' i New Mexico.

    Nu fortæller en talsmand, at han fik et hjerteanfald, at han stadig er indlagt, men at han er stabil.

    - Han og familien er taknemmelige for de fantastiske læger og sygeplejersker, der passer på ham, og for skuespillerne, produktionsholdet og producerne, som har stået ved hans side, lyder det i en udtalelse ifølge AP.

    Sønnen Nathan Odenkirk skriver på Twitter, at hans far nok skal blive rask.

    Familien takker for de mange ønsker om god bedring og beder offentligheden om at respektere familiens privatliv, mens Bob Odenkirk kommer sig.

    Bob Odenkirk er stabil, efter han fik et hjerteanfald på settet til serien 'Better call Saul'. (Foto: VALERIE MACON © Ritzau Scanpix)

Mere fra dr.dk