Onsdag morgen landede Vietnams præsident Truong Tan Sang og præsendentfruen Mai Thi Hanh i Kastrup Lufthavn. Her blev de modtaget af Dronning Magrethe, Prins Henrik, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
Præsidentparret er i Danmark på officielt statsbesøg fra d. 18.-20. september.
Statsbesøget sætter fokus på at øge handels- og investeringssamarbejdet mellem de to lande, specielt med fokus på klima, energi og grøn vækst samt indenfor uddannelse, kultur og forskning.
Seneste Nyt
I går kl. 23:51Nikoline Vestergaard
Indiske myndigheder erkender, at coronalig er blevet smidt i floder i stedet for at blive kremeret
For første gang bekræfter indiske myndigheder nu officielt, at det er sket, skriver Reuters.
- Der er fundet adskillige lig i floder. Myndighederne har fået information om, at ligene er af personer, der er døde med corona eller en anden sygdom, og som er blevet smidt i floderne i stedet for at blive bortskaffet under ordentlige forhold, lyder det.
Myndighederne mener, at fremgangsmåden kan skyldes frygt for sygdommen og fattigdom i visse områder. Derfor vil fattige familier få 5000 rupi - godt 400 kroner til at få kremeret deres afdøde.
I går kl. 23:39Nikoline Vestergaard
Hamas bærer skylden for optrappet konflikt, siger Netanyahu, der vil fortsætte offensiven i Gaza
Israel vil fortsætte med sin offensiv i Gaza, så længe det er nødvendigt.
Det siger landets premierminister, Benjamin Netanyahu, i en tale på tv lørdag aften.
I talen giver han også den militante bevægelse Hamas, som styrer Gaza, skylden for den optrappede konflikt.
- Den part, der bærer skylden for denne konfrontation, er ikke os. Det er dem, der angriber os. Vi er stadig midt i denne operation, og det er stadig ikke ovre. Og denne operation vil fortsætte så længe som nødvendigt.
- Modsat Hamas, som bevidst forsøger at skade civile og gemme sig bag civile, gør vi alt for at undgå eller mindske skader mod civile og ramme terroristerne direkte i stedet, siger Netanyahu.
Israelske angreb har ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder siden mandag dræbt 139 personer, herunder 39 børn, og såret mere end 1.000 mennesker i Gaza.
I går kl. 22:49Nikoline Vestergaard
Se videoen: Her render AP-journalister rundt i bygning, der kort tid efter jævnes med jorden
Journalisterne og beboerne blev advaret over telefonen - om en time vil jeres bygning blive bombet og jævnet med jorden. Og straks efter gik evakueringen af bygningen i Gaza i gang.
AP er et af verdens største nyhedsbureauer, og en ansat filmede derfor lidt af den travlhed, der opstod, da hele den 11-etagers høje bygning med kontorer og 60 lejligheder skulle evakueres på bare en time.
Ifølge journalister til stede havde bygningen kun én elevator, så den blev brugt til at evakuere ældre og børn, mens resten måtte bære udstyr og ejendele ned ad trapperne.
Fra en AP-journalist lød bønnen i røret til Israels efterretningstjeneste:
- Bare giv mig 15 minutter mere. Vi har en masse udstyr, herunder kameraer og andet - vi kan ikke få det hele ud.
Det lykkedes ikke at få ekstra tid.
Du kan se, hvordan evakueringen foregik i AP's kontorer her:
I går kl. 22:12Nikoline Vestergaard
Forsvaret tager afstand fra Men in Black-demonstranter iklædt militæruniform
Flere demonstranter, der deltager i de såkaldte Men in Black-demonstrationer, har været iklædt militæruniformer. Det har også været tilfældet ved demonstrationen i København i aften - og i Aalborg for en uge siden.
Men Forsvaret ønsker som myndighed ikke blive sat i forbindelse med Men In Black-demonstrationerne, da de ikke er forenelige med Forsvarets værdier, lyder det i en opdatering Twitter.
- Forsvaret ønsker som myndighed ikke at være en del af den slags demonstrationer, da det ikke foreneligt med forsvarets værdier. Det undersøges, om de uniformerede personer er ansatte under Forsvarsministeriets ressortområdet, skriver Forsvaret.
Kommentaren kommer, efter at TV2 Nord i går kunne fortælle, at Forsvarets Efterretningstjeneste vil indlede en undersøgelse af, hvorfor demonstranterne har båret uniform til demonstrationerne.
I går kl. 22:06Nikoline Vestergaard
Berlusconi udskrevet: Blev indlagt med komplikationer efter corona
Italiens tidligere premierminister Silvio Berlusconi er lørdag blevet udskrevet fra et hospital i Milano.
Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Han blev indlagt tidligere på ugen med komplikationer, efter at han sidste år var smittet med coronavirus. Det var femte indlæggelse i år.
I går kl. 22:05Kasper Aleksander Thrane
Over halvdelen af de danske fans mister deres EM-billetter
En meget kedelig nyhed er tikket ind forud for EM i fodbold på hjemmebane om knap en måned.
I et opslag i Facebook-gruppen Danes Away skriver fanformand, Anders Hagen, at Uefa har reduceret antallet af billetter til fanklubmedlemmerne, som betyder, at over halvdelen af dem, der allerede har købt en billet, vil miste den.
Fanklubmedlemmerne havde fået tildelt 5.000 billetter, som nu er reduceret til 2.100.
- For at være helt ærlig er jeg i chok over, hvor få billetter vi får. Det er noget rigtig møg - og det er ikke til at bære, at så mange fanklubmedlemmer får annulleret deres billet, skriver Anders Hagen.
Reduceringen skyldes en kapacitetetsnedsættelse i Parken grundet corona-pandemien, hvor Uefa så har valgt nedskallere samtlige kategorigrupper, altså både fan- og neutrale afsnit, procentuelt ligeligt.
Uefa vil på et senere tidspunkt melde ud, hvad der sker med de billetter, som er blevet købt til de neutrale afsnit.
I går kl. 21:32Sebastian Taarsted Bagger
Tennisgiganterne Nadal og Djokovic mødes i italiensk finale
Novak Djokovic mod Rafael Nadal.
To af de allerstørste navne indenfor tennissporten har i dag vundet deres respektive semifinaler i ATP-turneringen i Rom, og skal nu stå overfor hinanden i finalen.
Spanske Nadal besejrede sin amerikanske modstander Reilly Opelka med 2-0 i sæt, mens verdensranglistens nummer ét, Novak Djokovic, skulle ud i et tredje sæt mod hjemmebanefavoritten Lorenzo Sonego, før han med sejren på 2-1 i sæt var kvalificeret til finalen.
Finaleopgøret mellem serbiske Djokovic og spanske Nadal spilles i morgen.
I går kl. 21:01Nikoline Vestergaard
Kasper Schmeichel efter FA-Cup-sejr: Vi har drømt om at vinde den her pokal længe - jeg er så sindssygt stolt
Det var en stolt anfører - og dansk landsholdsmålmand, der blev interviewet efter Leicesters første sejr i FA Cuppen nogensinde.
- Jeg er stolt af alle her i klubben - vi spillede mod en svær modstander, men vi spillede utroligt godt og kæmpede så hårdt, sagde danskeren efter kampen til 6'eren.
For Kasper Schmeichel betyder denne pokal noget helt særligt.
- Vi har drømt om at vinde det her trofæ i så mange år. Og vi snakkede om det i starten af sæsonen. Jeg er bare sindssygt glad. At stå her i dag med den pokal er sindssygt, lød det fra danskeren, der som barn fik lov at løfte pokalen, da farmand Peter vandt den med Manchester United tre gange.
- Jeg kan ikke huske, at den var så tung, lød det grinende fra Leicester og Danmarks nummer 1.
Det var ikke et hvilket som helst 13 etagers højhus, der lørdag styrtede sammen i en sky af støv. Det var et væsentligt omdrejningspunkt for verdenspressen i Gaza, der blev jævnet med jorden.
Det fortæller DR's korrespondent i Mellemøsten Michael S. Lund efter et israelsk bombeangreb på en kontorbygning i Gaza, der huser flere medier - blandt andet Al Jazeera, som primært rapporterer til den arabiske verden, og det amerikanske nyhedsbureau Associated Press, AP.
Medierne var en time før angrebet blevet advaret, og medarbejderne var derfor evakueret. Der er indtil nu meldinger om en såret palæstinensisk journalist, skriver Reuters med henvisning til lokale medier.
Bygningen var central i verdenspressens dækning fra Gaza, dels fordi det var arbejdspladsen for journalister fra AP, som medier fra hele verden bruger som nyhedskilde.
Og dels fordi højhuset var et sted, hvor man med sikkerhed kunne få en god satellitforbindelse til eksempelvis direkte tv-transmissision fra Gaza, fortæller Michael S. Lund, som selv tidligere har rapporteret fra bygningen.
- Ikke bare DR, men alverdens medier tog derhen, fordi AP er et af de største medier i verden, som tilbyder andre medier at rapportere fra deres satellitforbindelse, siger mellemøstkorrespondenten via en telefonforbindelse fra Tyrkiet.
Det israelske angreb får konsekvenser for, hvor meget omverdenen kan få at vide om den højspændte konflikt, der lige nu raser i landet. Sådan lyder reaktionen på angrebet fra AP's chef, Gary Pruitt, der er både "forfærdet og chokeret".
- Verden vil nu få mindre at vide om, hvad der sker i Gaza, på grund af dagens hændelser, siger han i en udtalelse.
- Vi undgik kun med nød og næppe et frygteligt tab af liv, siger AP-chefen.
Angrebet er et af de seneste i den højspændte konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza, som er eskaleret den seneste uge.
Ifølge BBC er mindst 139 af Gazasindbyggere blevet dræbt, siden mandag - en stor del af dem er børn. Og sirenerne hyler igen lørdag aften i Tel-Aviv og andre steder i Israel, skriver BBC.
Omkring 12 journalister og freelancere fra AP befandt sig tidligere i dag i det bombesprængte hus, men alle blev evakueret før angrebet.
Du kan se, hvordan det så ud, da AP's folk forsøgte at pakke alt ned:
Hvad der dog ikke nåede med ud, er alle computere, kameraer og teknisk udstyr.
Den slags kan være svære at skaffe i Gaza, forklarer Michael S. Lund.
- Det er meget svært, for det skal man have ind udefra. Man kan godt købe simple ting, men lige at få satellitforbindelser op at køre - det er ikke nemt, siger han.
Det bliver ikke umuligt at rapportere fra Gaza efter angrebet, fordi der er andre steder at få forbindelse fra, men det bliver sværere nu, vurderer DR's mellemøstkorrespondent.
Ifølge Israels militær blev bygningen smadret, fordi den militante Hamas-bevægelse opbevarede militært udstyr i højhuset. Den forklaring er dog ikke bekræftet.
- Kampfly angreb et højhus, som havde militært udstyr, der tilhørte de militære efterretningstjenester for terrororganisationen Hamas, lyder det.
- Bygningen var også kontor for civile nyhedsmedier, som terrorgruppen Hamas gemmer sig bag og bruger som menneskeligt skjold, oplyser en talsmand for Israels militær.
Fungerende direktør hos Al Jazeera Media Network, Mostefa Souag, kalder angrebet et forsøg på "at få medierne til at tie" for at skjule det "blodbad" og de "lidelser", der er i Gaza lige nu.
En talsmand fra det israelske militær afviser over for Reuters, at bombardementet skulle være et angreb på pressen.
- Det er fuldkommen forkert. Medierne er ikke målet, siger Colonel Jonathan Conricus, der er løjtnant i det israelske militær, til Reuters.
Det er svært at vurdere, hvad sandheden er, lyder det fra Michael S. Lund.
Hamas er overalt i Gaza, forklarer han, fordi de udover at være en milits, der fyrer raketter af, også er dem, der kontrollerer området. Men bygningen i sig selv var ikke et sted, Israel blev angrebet fra.
- Det var ikke et sted, der blev skudt raketter mod Israel fra, fordi det ville blive opdaget rigtig hurtigt af de mange journalister, der var i bygningen, siger mellemøstkorrespondenten.
Noget af det særligt opsigtsvækkende ved angrebet på højhuset er, at AP er et amerikansk bureau, som bliver benyttet af hele verdenspressen, mener Michael S. Lund.
- Vi har set tidligere, at andre tv-stationer er blevet angrebet før. Al Jazeera blev også angrebet under Irakkrigen. Men AP er for det første et amerikansk medie, som Israel normalt ville forsøge ikke at lægge sig alt for meget ud med, og så er det et kæmpe stort medie, siger Michael S. Lund.
- Det er USA’s største nyhedsbureau, så det er voldsomt, når man går ind og rammer - ikke bare tæt på, men jævner den bygning med jorden, hvor de har hovedkontor og har haft det i 15 år. Og hvor man ovenikøbet godt vidste, at de var til stede.
Angrebet på nyhedsbureauet har da også affødt en reaktion fra Det Hvide Hus.
Den amerikanske præsident, Joe Biden, har efter angrebet talt i telefon med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu. Sidstnævntes kontor har offentliggjort et referat af samtalen, hvoraf det fremgår, at de to har talt om bombningen.
Netanyahu har ifølge referatet understreget over for Biden, at alle, som ikke tager del i kampene, blev evakueret, før bomberne blev kastet.
Teenage-tvillinger nægtede at forlade Islamisk Stat. Nu vil de tilbage til Danmark
I går kl. 20:42Sebastian Myrup Hansen
Nu bliver hitserie fra 90'erne til dokumentar:'Baywatch er mere end bare røv og bryster'
1996 The Girls Of "Baywatch." From L-R: Traci Bingham, Donna D'Errico, Yasmine Bleeth, Gena Lee Nolin And Nancy Valen. Baywatch (Photo By Getty Images) (Foto: Getty Images)
Forestil dig en sandstrand, hvor solen står højt på himlen.
Vandet er lige så blåt som øjnene på en blond livredder, og så kommer tonerne til den sidenhen legendariske intromelodi:
"Some people stand in the darkness – afraid to step into the light..."
I velkendte røde badebukser med en genkendelig redningskrans i hånden, en veltrænet overkrop og en måtte på brystet, der er trimmet ned til den mindste millimeter, kommer en af 1980'erne og 1990'ernes største tv-serieikoner frem i lyset løbende i slowmotion langs strandkanten.
I næste øjeblik ser man en kvinde med langt lyst hår i en tætsiddende badedragt, der er så nedringet, at meget lidt er efterladt til fantasien – en kvinde, der kan tiltrække seere fra hele verden.
Hvis du endnu ikke ved, hvad jeg taler om, er det naturligvis én af de største tv-serier fra 1990'erne – nemlig 'Baywatch'. Tv-serien løb over 11 sæsoner, og da den var på sit højeste, var serien ifølge Guinness Rekordbog den mest sete i verden med over en milliard seere ugentligt fra 142 lande.
Den 14. maj var det præcis 20 år siden, at det sidste afsnit løb over skærmen, men det var ikke sidste gang, vi hørte til serien og dens skuespillere.
Serien fulgte gennem 242 afsnit smukke livredderes actionspækkede dagligdag, og nu tager en ny dokumentar fans med tilbage til dengang, hvor der ikke var streamingtjenester, der spyttede serier ud på fast basis, og hvor man i stedet måtte nøjes med flow-tv.
'Baywatch'-castet som det så ud i 1997. (Foto: Getty Images)
Dokumentaren får – på bedste amerikanske vis – titlen 'Baywatch: The American Dream', og den indkapsler seriens store påvirkning på både tv-seere og selve tv-seriebranchen.
Bag dokumentaren står den 40-årige amerikaner Matthew Felker, der har været stor fan af 'Baywatch' siden seriens begyndelse.
Matthew Felker er indbegrebet af 'Baywatch'. Han har boet i Los Angeles gennem mange år, han er venner med Nicole Eggert, som indtog rollen som Summer Quinn i serien, han har været nabo til Pamela Anderson, og for at det ikke skal være løgn, har han selv iført sig røde badebukser og en redningskrans.
- 'Baywatch' havde en stor indflydelse på mig. Jeg tog turen fra det nordlige Wisconsin til det sydlige Californien for at blive livredder, fortæller Matthew Felker, da DR interviewer ham via en Zoom-forbindelse, mens han sidder i sunny California.
Matthew Felkers mission med dokumentaren er at fortælle, hvilken påvirkning 'Baywatch' havde på en hel verden, og hvordan serien formede et helt årti kulturmæssigt.
- Dokumentaren er en hyldest til 1990'erne. Hvorfor taler vi stadig om 'Baywatch'? Hvorfor ved teenagere selv i dag, når de ser Pamela Anderson, at hun var med i 'Baywatch' for mange år siden? Hvorfor ved børn, hvem David Hasselhoff er?, spørger Matthew Felker retorisk.
Når man ser på anmeldelserne af serien, og i det hele taget giver serien et kig i dag, kan det måske komme bag på folk, at 'Baywatch' var så stor en succes, når den grundlæggende handlede om smukke mennesker med meget lidt tøj på.
Men ifølge dokumentarens instruktør havde serien dog også andet at byde på end guf for øjet.
- 'Baywatch' var mere end bare røv og bryster. Jeg tror, 'Baywatch' fik folk til at få det godt. Det var det sydlige Californien med smukke mennesker på en strand, der var brune og veltrænede, lyder det fra Matthew Felker.
Og spørger man serieekspert Frederik Dirks Gottlieb, havde serien et klart formål.
- Der er ingen tvivl om, at indgangsvinklen var at sælge den her livsstil om smukke mænd og kvinder i meget lidt tøj. Det var et eskapisme-show. Man kunne fascineres af de her fantastiske billeder, som det var dengang, siger han.
David Hasselhoff måtte finde sig i en stor lønnedgang for til gengæld at blive producent på serien. Herefter gik 'Baywatch' på budrunde og blev tilbudt til tv-stationer rundt i verden. Det viste sig at være klogt, for på den anden side af Atlanten bed seerne på.
- For amerikanerne var det knap så eksotisk som for resten af verden. Det var middelmådigt skuespil, billeder af nogle kyster, som man har så mange af i USA. Men for resten af verden var serien groundbreaking, og den bevægede sig næsten ind i et softporn-territorium, fortæller Frederik Dirks Gottlieb.
Matthew Felker giver blandt andet det svingende vejr i andre lande skylden.
- 'Baywatch' var især populær i lande, hvor der ikke er solrigt vejr. Serien var et lille vindue til paradis, lyder det fra instruktøren.
'Baywatch's succes på verdensplan er ikke til at tage fejl af. Serien kunne samle en hel familie. Der var smukke kvinder at se på til faderen, veltrænede mænd til moderen og seriens yngste skuespiller i form af Hobie Buchannon (David Hasselhoffs søn i serien) appellerede til børnene blandet med en god portion action i flotte omgivelser – alt sammen med en snert af sex.
- 'Baywatch' prøvede at fusionere noget familievenligt med noget, der var lidt på kanten ved at skubbe til grænser med seksualisering af skuespillerne. Og der var serien altså nyskabende for sin tid. Bare se introen, det er jo tydeligt at se, hvad de prøver at sælge, siger Frederik Dirks Gottlieb.
Og Matthew Felker har gjort sit hjemmearbejde, for da han gik i gang med dokumentaren, vidste han, at det var vigtigt at komme godt fra start og få så mange af de involverede skuespillere til at stille op.
Han teamede derfor op med Nicole Eggert, som han har været venner med gennem 15 år, og fik hende med som producent på dokumentaren. Gennem hendes netværk til de gamle skuespillere fik de fat på den nok vigtigste karakter fra serien – Los Angeles' livredder-løjtnant Mitch Buchannon i form af skuespilleren David Hasselhoff.
- Det krævede meget overtalelse, og vi havde lange telefonsamtaler sammen, men i sidste ende lykkedes det at få ham med ombord, og jeg gjorde ham til ledende producent, fortæller Matthew Felker.
Og det har været vigtigt for Matthew Felker at få The Hoffinvolveret i dokumentaren.
- Han var limen i 'Baywatch'. Han var med i 'Baywatch' gennem hele seriens levetid. Der har været en masse vigtige skuespillere med, men David Hasselhoff er den vigtigste. Han indtog en form for faderrolle. Han var et kulturelt ikon i 1980'erne og 1990'erne, forklarer instruktøren.
Da serien begyndte i 1989, var The Hoff da også allerede en stor stjerne takket være 1980'er-serien 'Knight Rider'. Samtidig havde han gang i en sangkarriere, der især kastede glimmer af sig i Østrig og Tyskland, hvor han var mere end blot et kendt ansigt fra en 1980'er-serie.
Matthew Felker har formået at få mange af de kendte ansigter fra serien med i dokumentaren – David Hasselhoff, Nicole Eggert, Carmen Electra, David Chokachi, Jeremy Jackson, Jason Simmons, Gena Lee Nolin, Alexandra Paul og mange flere. Få af de her navne er nok velkendte for den brede befolkning.
På trods 'Baywatch's enorme succes blev den nemlig ikke starten på en succesfuld karriere for de fleste af skuespillerne. Flere medvirkede efterfølgende i forskellige former for tv, mens andre endte ud i et stofmisbrug. Det endte endda med en fængselsdom til seriens yngste skuespiller Jeremy Jackson, der spillede rollen som Hobie.
Carmen Electra spillede livredderen Lani Mckensie i 'Baywatch'. Her ses hun i 1997. (Foto: Getty Images)
Den manglende succes blandt 'Baywatch'-skuespillerne kommer ikke bag på serieekspert Frederik Dirks Gottlieb. Han fortæller, at der dengang blev set anderledes på skuespillere, der medvirkede i serier, end der gør i dag, hvor flere store stjerner er med til at gøre serier til en succes.
- Der blev set så meget ned på at lave tv-serier. Serierne var ikke, hvad de var i dag. Dengang skulle det passe ind i bestemte tidsintervaller i kanalernes sendeplaner, så skuespillerne skulle bare udfylde en rolle. Man tog ikke chancer med tv-serier, som man gør i dag.
Den opmærksomme læser vil nok mene, at der mangler et navn på listen over medvirkende skuespillere i Matthew Felkers dokumentar - Pamela Anderson.
Det kræver ifølge instruktøren et større overtalelsesarbejde. Indtil videre giver han ikke op, for lige efter David Hasselhoff var hun det største navn i serien, selvom hun på det tidspunkt, hvor hun fik rollen som CJ Parker, blot var kendt fra mindre serier og som forsidepige på Playboy-magasinet.
Pamela Anderson var en af 'Baywatch's største stjerner. Det har endnu ikke været muligt at få hende til at medvirke i dokumentaren.
20 år efter seriens sidste afsnit er den stadig at finde på streamingtjenesterne. Frederik Dirks Gottlieb er dog ikke i tvivl om, at den store succes, serien havde i 1990'erne, ikke ville gøre sig gældende i dag.
- Der er et kræsent seriepublikum for tiden. Jeg tror ikke, badedragter og sixpacks alene kan trække et publikum. Vi er blevet så forvænte med nøgenhed og lækkerhed, at det ikke i sig selv er nok, fortæller serieeksperten.
Matthew Felker tror heller ikke på seriens holdbarhed i en verden fyldt med streamingtjenester, der har masser af serier at byde på.
Men med sin dokumentar håber han dog på at give 'Baywatch' en lille renæssance, så gamle og nye fans kan genopleve de mange timers underholdning, 'Baywatch' gav over et helt årti.
'Baywatch: The American Dream' får efter planen premiere i december 2021.
I går kl. 20:39Morten Bjerregaard
Fandtes der virkelig en underjordisk jernbane, der smuglede slaver i sikkerhed? Oscar-vinder har lavet ny serie om slaveriets historie
I 'The Underground Railroad' følger man slaven Cora, som flygter fra Sydstaterne i jagten på frihed i 1800-tallets USA. (Foto: Amazon Prime Video)
Den amerikanske streamingtjeneste Amazon Prime er i denne uge udkommet med en ny, storstilet serie, der tager seerne tilbage til midten af 1800-tallets USA.
Dengang hvor USA mere eller mindre var delt i nord og syd, og hvor slaveriet i Syden levede i bedste velgående.
Serien hedder 'The Underground Railroad', og her følger man slaven Cora Randalls desperate forsøg på at flygte fra slavetilværelsen i Syden i USA.
Det lykkedes Cora at flygte fra en plantage i staten Georgia, og nu går jagten ind på den forjættede frihed, hun har hørt, findes i Nordstaterne.
I flugten bliver hun hjulpet af den underjordiske jernbane (The Underground Railroad), som er et underjordisk system af tunneller og jernbaner, der hjælper slaver med at flygte fra slaveriet.
Men flugten til frihed er ikke uden store udfordringer. For Cora bliver jagtet af dusørjægeren Ridgeway, som er fast besluttet på at hente hende tilbage til plantagen. Specielt fordi Coras mor, Mabel, var den eneste flygtede slave, han aldrig fangede.
Serien, der havde premiere på Amazon Prime 14. maj, er i øvrigt baseret på den den amerikanske forfatter Colson Whiteheads prisbelønnede roman af samme navn fra 2016.
Og manden, der har forvandlet romanen til en serie, er ingen ringere end instruktøren Barry Jenkins, som blandt andet har vundet en Oscar for 'Bedste film' for 'Moonlight' i 2017.
Men var der i virkeligheden en underjordisk jernbane, som hjalp slaver med at flygte fra Sydstaterne til Nordstaterne og Canada? Og hvem var nogle af de fremtrædende personer?
Det har vi spurgt Anders Bo Rasmussen, der er lektor i Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, som forsøger at gøre os klogere på virkelighedens 'Underground Railroad' herunder.
I serieudgaven af 'The Underground Railroad' får hovedpersonen Cora Randall hjælp af personer, som via et underjordisk system af tunneller og jernbaner fragter Sydens slaver mod nord.
Men det stemmer ikke 100 procent overens med virkelighedens 'Underground Railroad', fortæller lektor Anders Bo Rasmussen.
- Der var ikke tale om en fysisk undergrundsrute, som det bliver beskrevet i bogen og i serien. Det var et uformelt netværk af anti-slaveri-aktivister, hvis arbejde strakte sig tilbage til slutningen af 1700-tallet. Det fik stor betydning i den såkaldte abolitionist-bevægelse, der ville afskaffe slaveriet, i tiden op til Den Amerikanske Borgerkrig, der rasede i årene 1861-1865.
- Netværket fungerede mere som en underjordisk bevægelse, som var nødt til at arbejde i det skjulte og udenfor myndighedernes søgelys, for at hjælpe de bortløbne slaver til Canada, siger han.
Udtrykket 'The Underground Railroad' begyndte man for alvor at bruge i 1830'erne, hvor man benyttede sig af jernbanesprog som kode.
Dem, der hjalp slaverne under flugten, blev kaldt conductors (togførerer), de sikre skjulesteder blev kaldt stations (stationer), de flygtende slaver blev kaldt passengers (passagerer) og dem, der støttede med penge, tøj og mad, blev kaldt stockholders (aktionærer).
Ifølge Anders Bo Rasmussen begynder netværket for alvor at påvirke mange aspekter af de amerikanske samfund, efter man i 1850 indfører The Fugitive Slave Act.
- Det var en lovgivning, der var direkte rettet mod slaver, der flygtede. Loven betød, at nu skulle alle amerikanere, både i nord og syd, hjælpe med at indfange slaver, der flygtede.
- Det førte til mange konflikter mellem myndigheder og borgerne - især i Nordstaterne.
Når man snakker om virkelighedens 'Underground Railroad' og ophævelsen af slaveriet efter den Amerikanske Borgerkrig, er det svært at komme udenom den sorte kvinde Harriet Tubman.
Hun blev født som slave omkring 1820 i staten Maryland. I 1849 flygter hun sammen med to af sine brødre, som dog fortryder flugten og tvinger Harriet Tubman til at vende tilbage til plantagen. Her bliver hun kontant afstraffet med pisk.
Kort tid efter flygter hun igen - uden sine brødre. Her får hun hjælp fra The Underground Railroad, og det lykkes hende at slippe igennem til nordstaten Pennsylvania.
Men i stedet for at udleve friheden i Pennsylvania, vælger hun at tage tilbage til Sydstaterne for at hjælpe andre bortløbne slaver med at flygte nordpå. Hun er en meget aktiv conductor frem til borgerkrigens begyndelse i 1861, hvor The Underground Railroad-netværket mister sin betydning på grund af krigen.
- Harriet Tubman er en af de mest afgørende personer i denne periode af den amerikanske historie, siger Anders Bo Rasmussen og fortsætter:
- Før borgerkrigen hjalp hun med at føre slaver nordpå, og under borgerkrigen hjalp hun som spion for Nordstaterne med at bekæmpe slaveriet.
Harriet Tubmans heltegerninger har fået mange til at tale om, at hun i fremtiden skal pryde den amerikanske 20 dollar-seddel, hvor hun i så fald skal afløse den tidligere præsident Andrew Jackson.
Biden-administrationen har for nyligt udtalt, at den vil gøre sit til at få det gjort, efter at Trump-administrationen havde standset processen.
Serien er baseret på romanen af samme navn skrevet af Colson Whitehead, der anses som en af USA's mest anerkendte forfattere.
Romanen 'The Underground Railroad' blev forfatterens helt store gennembrud, som i 2016 både sikrede ham Pulitzer-prisen og National Book Award.
Manden, der har forvandlet den prisvindende roman til en tv-serie, er også en prisvindende herre. Instruktøren er nemlig Barry Jenkins, som blandt andet har vundet en Oscar for 'Bedste film' for Moonlight i 2017.
Ifølge Anders Bo Rasmussen er der de senere år sket et skifte i den kollektive erindring af fortiden i USA.
- I langt højere grad sætter man nu fokus på sorte amerikaneres oplevelser og fortid. Og serien er stadig aktuel, fordi den etablerer en forbindelse mellem de sociale problemer, der eksisterer i det 21. århundrede, som har rødder i det 19. århundrede, mener han.
Kilder: History.com, Den Store Danske, Kristeligt Dagblad, lektor Anders Bo Rasmussen.
I går kl. 20:30Louise Grodt Nielsen
LÆS SVARENE fra Alternativets politiske leder: Hvordan ser fremtiden ud for partiet?
Kasper Schmeichel og Leicester kan skrive en titel mere på CV'et, efter de her til aften vandt 1-0 over Chelsea i FA Cup-finalen.
Leicester kom foran i det 63 minut, da belgiske Youri Tielemans bankede bolden i kassen til 1-0. Og i lang tid så det ud til, at den stilling ville stå som kampens slutresultat.
Men i det 89. minut var det lige ved at gå galt for Schmeichel og kompagni. Her lykkedes det nemlig Chelseas venstreback Ben Chilwell at sende bolden forbi danskeren, og så lignede det, at kampen skulle ud i forlænget spilletid. Men kort efter kunne danskeren ånde lettet op, da scoringen efter et VAR-gennemsyn blev annulleret for offside.
Dermed kunne danskeren efter 90 minutters spilletid løfte trofæet som engelsk pokalmester.
Det er anden gang Kasper Schmeichel kan løfte et trofæ som Leicester-spiller. For fem år siden vandt de nemlig på overraskende vis det engelske mesterskab.
Chelseas danske forsvarsspiller Andreas Christensen sidder ude med en skade, og han var derfor ikke en del af finalen.
I går kl. 19:51Nikoline Vestergaard
For fire måneder siden døde cirka 1.200 briter om dagen af corona - det seneste døgn er der registreret syv døde
Der er det seneste døgn registreret syv coronarelaterede dødsfald i Storbritannien, mens de seneste smittetal ligger på 2.027 nye tilfælde.
Det skriver Reuters.
Smitten er faldet gevaldigt, efterhånden som Storbritannien har fået vaccineret befolkningen.
For fire måneder siden buldrede smitten afsted, og 15. januar blev der registreret 55.761 nye smittetilfælde og voldsomme 1.285 coronarelaterede dødsfald.
Dengang var omkring 10 procent af befolkningen blev vaccineret med mindst et stik. I dag har 53 procent fået første stik, mens 28 procent er færdigvaccineret.
I går kl. 19:35Nikoline Vestergaard
Biden har haft telefonmøder med både Abbas og Netanyahu
USA's præsident Biden har i dag talt i telefon med både Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og palæstinensernes mangeårige leder, Mahmoud Abbas.
Det skriver Ritzau.
Ifølge et referat af telefonmødet, som Netanyahus kontor har offentliggjort, blev dagens bombardement af et mediehus omtalt, og her skulle Netanyahu have sagt, at Israel "gør alt" for at undgå at såre personer, som ikke er involveret i landets kampe mod Hamas og andre grupper i Gaza.
Hvad Biden og Abbas mere præcist talte om, vides ikke, men det var "et vigtigt" opkald, som blandt andet omhandlede den seneste udvikling, lyder meldingen.
I går kl. 19:22Nikoline Vestergaard
Al Jazeera fordømmer angreb: Ansatte fik under en time til at pakke alt og forlade bygningen
Journalister og ansatte på Al Jazeera i Gazastriben fik under en time til at pakke alt og forlade kontoret, inden bygningen blev jævnet med jorden af det israelske forsvar.
Det oplyser mediehuset i en udtalelse efter bombardementet.
- Al Jazeera fordømmer på det stærkeste Israels bombning og ødelæggelse af vores kontorer i Gaza og anser det som en klar handling for at forhindre journalister i at udføre deres hellige gerning med at oplyse verden og rapportere fra begivenheder, hvor de sker, lyder det.
Fra Al Jazeeras generaldirektør, Dr. Mostefa Souag, lyder det:
- Vi kræver øjeblikkelig international handling for at holde Israel ansvarlig for det bevidste og målrettede angreb mod journalister og medieinstitutioner.
I går kl. 18:50Nikoline Vestergaard
Nepal bliver rød på verdenskortet:Alle rejser frarådes efter fund af 'bekymrendevirusvarianter'
Rejsevejledningen til Nepal er blevet opdateret. Nu fraråder Udenrigsministeriet alle rejser til landet - også erhvervsrejser.
Det skyldes coronasituationen og "forekomsten af bekymrende virusvarianter", som det lyder.
- Danske rejsende i Nepal behøver ikke rejse hjem med det samme, men det anbefales, at du kontakter dit fly- eller rejseselskab for at undersøge hjemrejsemulighederne, står der i rejsevejledningen.
I går kl. 18:29Nikoline Vestergaard
Testopgravning er slut: 1.300 ton minkmasse er nu gravet op ved Holstebro
De seneste tre dage har Fødevarestyrelsen opgravet 1300 ton mink, kalk og jord fra minkgravene i Nørre Felding ved Holstebro.
Prøveopgravningerne er ifølge indsatschef Kasper Klintø gået hurtigere end forventet.
- Vi kan se dyrenes kroppe. Vi kan se lemmer, haler og hoveder, men der er også nogle dyr, hvis pels er opløst. Generelt er det dog en sammenhængende masse, og det gør det lettere at fjerne, siger Kasper Klintø ifølge Ritzau.
Minkmassen er kørt ud til forskellige forbrændingsanlæg, og foreløbig har han fået gode tilbagemeldinger fra forbrændingsanlæggene.
I går kl. 17:56Sebastian Taarsted Bagger
Odense Håndbold booker billet til DM-finalen
Håndboldkvinderne fra Odense kom her til eftermiddag et skridt tættere på klubbens første mesterskab, da de bookede billet til DM-finalen.
Med en udebanesejr på 28-27 over de regerende mestre fra Team Esbjerg i den anden semifinale de to klubber imellem kan fynboerne nu kalde sig finalister.
Det første opgør vandt Odense med 27-26, og dermed skulle de blot bruge et uafgjort resultat i dagens kamp for at sikre sig en finaleplads.
I finalen venter vinderen af opgøret mellem Viborg HK og Herning-Ikast. Det første af deres semifinaleopgør vandt Herning-Ikast, men da Viborg i dag tog sejren i det andet opgør, skal de to klubber ud i en tredje og afgørende kamp.
I går kl. 17:47Sebastian Taarsted Bagger
40 mål: Lewandowski tangerer vild målrekord
Bayern Münchens polske stjerneangriber Robert Lewandowski lavede i dag sit ligamål nummer 40 i denne sæson, og dermed tangerede han Gerd Müllers legendariske scoringsrekord.
Polakken kom op på de imponerende 40 fuldtræffere, da han sendte bolden i kassen til 1-0 på straffespark i Bayern Münchens 2-2-kamp mod Freiburg.
Med en enkelt spillerunde tilbage i den bedste tyske række har Lewandowski i næste weekend mulighed for at overgå Müllers scoringsrekord, der blev sat tilbage i 1972.
Udover scoringsrekorden kan den polske angriber også glæde sig over, at Bayern München i sidste weekeend sikrede sig det niende mesterskab i træk.
Se billederne fra kirken, da prins Christian blev konfirmeret
Prins Christian er i dag blevet konfirmeret, og i den anledning har Kongehuset offentliggjort en række officielle billeder fra dagen.
Efter den kirkelige handling fortalte prinsen, at han så frem til en 'fin' dag - og mor Mary kunne supplere med, at festen "skal være hyggelig, med tale og med god mad og dejligt selskab".
Prins Christian lige inden konfirmationen med kongelig konfessionarius, biskop Henrik Wigh-Poulsen. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset)
4 / 6
Prins Christian er vokset sine forældre over hovedet. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset)
5 / 6
Et af de officielle portrætter af konfirmanden med forældre og søskende. (Foto: Franne Voigt/Kongehuset)
6 / 6
I går kl. 17:27Nikoline Vestergaard
Frankrig når mål om 20 millioner coronavaccinerede midt i maj
20 millioner personer i Frankrig har fået mindst et stik med en coronavaccine.
Det skriver den franske præsident, Emmanuel Macron, på Twitter.
Det har været et mål at nå netop det mål i midten af maj i Frankrig, der har omkring 67 millioner indbyggere, skriver Ritzau.
I går kl. 17:08Sebastian Taarsted Bagger
Ung franskmand kører solo og tager flot Giro-sejr
Den 25-årige franskmand Victor Lafay kørte først over målstregen på 8. etape af Giro d'Italia.
Cofidis-rytteren havde under det meste af dagens etape siddet i udbrud med otte andre ryttere, men på dagens sidste stigning kørte han fra de øvrige udbryderkonkurrenter og tog sejren. Det er første gang franskmanden vinder en etape på World Touren.
Etapens andenpalds blev taget af Francesco Gavazzi, mens tyske Niklas Arndt kom i mål på tredjepladsen.
Dagens resultat betyder intet for toppen af det samlede klassement.
Attila Valter er fortsat i besiddelse af den lsyerøde føretrøje, men blot 11 sekunder efter ligger Remco Evenepoel på andenpladsen i det samlede klassement. På tredjepladsen er den tidligere Tour de France-vinder Egan Bernal. Han har 15 sekunder op til Attila Valter.
Prins Christian var smilende flankeret af sin nærmeste familie foran Fredensborg Slot efter den kirkelige del af sin konfirmation i dag.
Mange gæster manglede dog til fejringen af den store dag, der var mærket af coronapandemien. Gæstelisten var reduceret til en mindre forsamling på 25 gæster. Blandt dem, der ikke kunne være med, var blandt andre prinsens morfar, John Donaldson, som bor i England.
Men selvom morfaren og også prins Joachim og prinsesse Marie ikke kunne deltage fysisk, var de med i konfirmandens bevidsthed, fortalte han.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at alle i familien ikke kan være med. Men sådan er det. De er i vores hjerter og tanker, sagde han, mens fotografernes kameraer knipsede derudaf.
I billedserien herunder kan du se, hvad fotograferne fangede på prins Christians store dag.
I går kl. 16:50Simon Andersen Nielsen
Hær af mutantmyg skal bekæmpe malaria og zikavirus
I Danmark forbinder mange af os myggen med sommeraftener, summelyde og kløende myggestik.
Andre steder i verden er de små insekter imidlertid medskyldige i hundredtusindevis af dødsfald hvert eneste år.
Farlige sygdomme som zikavirus, dengue, gul feber og malaria bliver overført til mennesker, når vi bliver stukket af bestemte slags myg.
Mange af sygdommene er svære at bekæmpe, fordi alle ikke har adgang til medicin og effektive vacciner eller forbyggende værktøjer som myggenet og insekticider.
Derfor har videnskaben de seneste år fokuseret en del kræfter på at angribe sygdommene der, hvor de starter. I myggene.
Biotech-firmaet Oxitec har i denne uge sat en hær af genmodificerede myg ud i naturen i den amerikanske stat Florida.
Myggene fra laboratoriet er skabt med et ’døds-gen’, som de overfører til den vilde bestand under parring.
En metode, som kan vise sig meget effektivt mod smitten i et område, fortæller Karin Schiøler, som er ekspert i myggebårne sygdomme og lektor på Københavns Universitet.
- Det er en styrke, at man med denne teknologi kan gå ind og ramme selve myggen. Der er ingen smitte uden myg, men indtil nu har det været en tæt på umulig opgave at komme dem til livs ved at udrydde deres ynglesteder, siger hun.
- Der er ikke nogen diskussion om, at vi lige nu mangler flere effektive værktøjer i kampen mod myggebårne sygdomme. Derfor kan de genmodificerede myg sagtens gøre en stor forskel.
Sådan lyder det fra Michael Alifrangis, som er lektor i parasitologi på Københavns Universitet og i mange år har forsket i malaria.
I skrivende stund findes der en effektiv vaccine mod gul feber og to vacciner mod malaria, som stadigvæk er testfasen. Mod dengue findes også en vaccine, som dog sjældent bruges.
Fælles for dengue og zikavirus er, at der ikke findes forebyggende antiviral medicin.
Derfor afhænger kampen mod sygdommene i høj grad af medicin og forebyggelse, fortæller Karin Schiøler.
- En stor del af indsatsen går på enten at behandle de syge eller forsøge at adskille mennesker fra myg. Den forebyggende indsats er ofte brug af myggenet, insektgift og en målrettet indsats med at fjerne myggens ynglesteder, siger hun.
De genmodificerede myg er tidligere blevet sat ud forskellige steder i verden, hvor resultatet har været, at 90 procent af den vilde bestand af myg er forsvundet.
Selvom det lyder ganske overbevisende, kommer mutant-myg ikke til at løse udfordringen med de myggebårne sygdomme alene, mener Michael Alifrangis.
- One-size-fits-all løsninger findes desværre ikke mod sygdommene. Der vil være nogle områder, hvor metoden med genmodificerede myg kan have stor effekt, men der vil formentlig være andre, hvor det ikke vil fungere. Det kommer til at være ét våben blandt mange, siger han.
Det er altid et emne, som deler vandene, når vi mennesker skræddersyr dyr til at være på en bestemt måde, som kommer os til gode.
Situationen med de genmodificerede myg er ingen undtagelse.
For selvom vi er blevet rigtig gode til at forstå, hvordan dyrenes biologi fungerer, kan ændringer på deres gener stadigvæk give bagslag, fortæller Karin Schiøler.
- Der er nogle indikationer på, at de muterede myg med tiden kan blande sig med de vilde myg og skabe en slags hybrid-afkom, som vi ikke ved, hvordan opfører sig. Hvis noget pludselig går galt, og smitten alligevel kan sprede sig gennem de nye myg, kan det potentielt skabe en endnu værre situation, end den vi har i dag. Det scenarie skal ikke kunne ske, siger hun.
Derfor skal metoden være ufejlbarlig, før den kan blive et aktivt våben til at bekæmpe myggene og de sygdomme, de bærer med sig.
Det kan virke voldsomt bevidst at udrydde en art fra naturen, men med de rigtige forholdsregler kan det formentlig være forsvarligt, fortæller Michael Alifrangis.
- Vi kan godt fjerne myggene, uden at vores verden styrter i grus. Det vigtige er, at vi er stensikre på metoden, før vi begynder at rulle det ud i stor skala. Hvis det bliver gjort rigtigt, kan det redde tusindvis af liv i nogle områder, siger han.
I går kl. 16:47Thomas Prakash
Dansk astrofysiker om Kinas vellykkede Mars-landing: 'De har fart på'
Han er selv så dybt involveret i den amerikanske Mars-mission, at han ikke tør have en kinesisk mobiltelefon.
Alligevel er det med glæde, at den danske astrofysiker Morten Bo Madsen modtager nyheden, om at Kina i nat dansk tid havde held til at lande et 'konkurrerende' fartøj på den røde planet.
- Det er en fantastisk nyhed, siger han.
- Det er vanvittigt svært at lande noget på Mars. Derfor er jeg så glad for, at det er lykkedes for dem, siger Morten Bo Madsen, der er lektor i forskningssektionen Astrofysik og Planetforskning ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
Morten Bo Madsen har været med i adskillige af de amerikanske Mars-missioner, og har med egne ord "leveret flere dimser" til den nuværende Nasa-rover Perserverance, der i øjeblikket kører rundt med sin helikopter et helt andet sted på planeten.
Han kender derfor alt til udfordringerne ved at lande på Mars.
første og kraftigste nedbremsning sker ved hjælp af et varmeskjold, når fartøjet møder planetens atmosfære. Men herefter har man brug for en faldskærm, og her spiller det ind, at Mars' atmosfære er tyndere end Jordens.
Kineserne har ikke haft nogen anden mulighed end at gøre det selv, og det ser ud til, at det kan de godt finde ud af.
Morten Bo Madsen, astrofysiker, Københavns Universitet
- Det stiller meget store krav til den faldskærm, man skal bruge. Det dur ikke med en faldskærm hele vejen ned, for den bliver så stor, at man blive begravet under den, og så kan man ikke komme ud og opdage planeten, fortæller Morten Bo Madsen.
Kineserne løste problemet med bremseraketter. Men den næste udfordring er selve landingen, der er 'blind'. Det tager nemlig 15 minutter for radiosignalet at komme tilbage til Jorden, mens selve landingen kun tager omkring syv minutter.
- Alt skal altid være forprogrammeret til Mars. Der er ikke noget, man kan styre undervejs, siger Morten Bo Madsen.
Video: De kinesiske rumfartsforskere jubler over en succesfuld landing. Animationen viser, hvordan Zhurong-roveren skulle ankomme.
Så da den seks-hjulede Zhurong-rover i nat kunne rapportere, at den var landet sikkert i Utopia-krateret på Mars, udbrød der jubel og klapsalver i Beijing.
For dermed markerer Kina sig som en af de få stormagter, der kan prale af en "parkering" på Mars.
For mens USA har haft flere rumsonder og køretøjer i funktion på Mars, er det indtil videre kun lykkedes for henholdsvis en russisk og en britisk rumsonde at lande sikkert. Førstnævnte slap radiokontakten efter kort tid, mens det slet ikke lykkedes at opnå radiokontakt til den britiske sonde, selvom billeder senere afslørede, at den stod på overfladen.
Den kinesiske præsident, Xi Jinping, roser da også sine rumforskere.
- I havde modet. I efterstræbte den yderste ekspertise og placerede vores land i de forreste rækker i rumforskningen, siger han i en udtalelse.
Herhjemme har Morten Bo Madsen også ros til kineserne, der med denne Mars-mission teknologisk befinder sig, hvor Nasa befandt sig i 2003, da man sendte Spirit- og Opportunity-roverne afsted.
- Det er den første mission, de laver. Og de har både en kredsløbssonde og noget, der kan køre rundt på overfladen. De har fart på, siger han.
Den kinesiske præstation skal også ses i lyset af, at de er på egen hånd, da der ingen erfaringsudveksling er mellem især kineserne og amerikanerne.
- Så kineserne har ikke haft nogen anden mulighed end at gøre det selv, og det ser ud til, at det kan de godt finde ud af, siger Morten Bo Madsen.
Eksempelvis er kineserne ikke med på den internationale rumstation ISS, og da den danske forsker er tilknyttet Nasa-projekter, har han også "eksplicit forbud" mod at dele teknisk information med kineserne.
- Jeg tager det så tungt, at jeg ikke vil have kinesisk trådløst udstyr i mit hus. Jeg har ingen kinesisk telefon. Jeg vil ikke risikere noget, griner han.
Han har selv i øjeblikket travlt med Moxie-projektet, hvor Perseverance-roveren skal bevise, at det er muligt at producere ilt på Mars-overfladen. For få dage siden lykkedes det for anden gang at lave omkring seks gram ilt.
- Det er vigtigt. Fordi vi skal have folk derud, er den store hurdle først og fremmest at få folk hjem igen. Og det skal man bruge meget ilt til, fortæller han.
Da Mars-atmosfæren består af CO2, skal man bruge ilt til forbrændingen til den raket, der skal bringe folk hjem. 40 tons ilt til en raket med seks astronauter. I grove tal.
- Derfor er man nødt til at producere ilten på overfladen, og det har vi nu vist, kan lade sig gøre, siger Morten Bo Madsen.
Generelt er trafikken tiltagende på Mars. Udover Perseverance, der ankom i februar, kører også Nasas Curiosity-rover rundt på niende år. De Forenede Arabiske Emirater har også i år sendt en rumsonde i kredsløb om planeten.
Den nytilkomne Zhurong-rover, der drives af solceller, skal undersøge overfladen og blandt andet lede efter permafrost. Den har en forventet levetid på tre måneder. Men den kan sagtens vise sig at holde længere.
Nasas Opportunity-rover, der ankom i 2004, havde også en forventet levetid på tre måneder. Den var operativ i 14 år.
VM-truppen er udtaget: Danmark har én NHL-spiller med
Den danske landstræner Heinz Ehlers har udtaget de 28 spillere, der senere på måneden skal med til VM i ishockey i Letland.
I den danske trup er én enkelt NHL-spiller blevet udtaget, og det er Alexander True, der til dagligt spiller for hos San Jose Sharks.
Landstræner Heinz Ehlers havde ellers håbet på, at han kunne have udtaget en yderligere NHL-spiller i form af Oliver Bjorkstrand fra Columbus Blue Jackets. Men sådan bliver det altså ikke.
Ved VM i Letland venter der det danske landshold syv gruppekampe. Da de øvrige VM-divisioner er blevet aflyst på grund af coronapandemien, bliver der dog ingen nedrykkere i denne omgang.
I går kl. 16:38Nikoline Vestergaard
Nyhedsbureauet AP efter bombning af kontorbygning:'Vi undgik kun med nød og næppe tab af liv'
- Verden vil nu få mindre at vide om, hvad der sker i Gaza, på grund af dagens hændelser.
Sådan lyder det fra nyhedsbureauet AP's chef, Gary Pruitt, efter at den bygning i Gazastriben, hvor mediet holder til, er blevet jævnet med jorden i et israelsk luftangreb.
I en udtalelse lyder det desuden, at man er "chokeret og forfærdet" over angrebet, som kaldes en "meget foruroligende udvikling".
- De (israelerne, red.) har længe kendt vores bureaus placering og vidste, at der var journalister til stede. Vi modtog en advarsel om, at bygningen ville blive ramt. Vi undgik kun med nød og næppe et frygteligt tab af liv. Et dusin AP-journalister og freelancere var inde i bygningen, og heldigvis fik vi dem evakueret i tide, lyder det fra AP-bossen.
I går kl. 16:07Nikoline Vestergaard
Eurovision ramt af corona - hele den polske delegation er sat i karantæne efter smitte
Hele den polske delegation til Eurovision i Rotterdam er sat i karantæne på hotellet, fordi en af af folkene er testet positiv med corona.
- Under en rutinetest ved ankomsten til Eurovision-arenan lørdag den 15. maj blev et medlem af denpolske delegaiton testet postitv for corona. Personen havde senest været i arenaen i torsdags, hvor hele delegationen blev testet negativ, lyder det fra EBU.
Dermed misser Polen en pressefremvising i morgen - og om Rafal og co. bliver klar til semifinalen 20. maj, vides altså endnu ikke.
I går kl. 15:53Nikoline Vestergaard
Norddjurs Kommune har nu landets højeste smittetryk - her er de ti kommuner, der er tættest på automatisk nedlukning
Smitten stiger i øjeblikket i Norddjurs Kommune, hvor man på bare et døgn er gået fra at ligge nummer fem til nummer et på listen over de kommuner med højest testkorrigerede incidenstal.
Rammer en kommune 250, bliver den automatisk lukket ned, og blandet andet skoler og fritids- og kulturlivet må lukke, indtil at incidenstallet har ligget på under 250 i syv dage.
Her er de ti kommuner med de højeste testkorrigerede incidenstal. Tallet i parentes viser incidenstallet for i går:
Hørsholm (nedlukket): 134,25 (154,42).
Norddjurs: 176,71 (157,9).
Helsingør: 175,12 (168,31).
Frederiksberg: 166,1 (159,92).
Høje-Taastrup: 164,53 (150,77).
Brøndby: 162,13 (138,31).
København: 161,11 (158,04).
Ishøj: 159,29 (153,02).
Holstebro: 156,65 (163,41).
Ikast-Brande: 150,52 (139,67).
Kilde: Ritzau og SSI
I går kl. 15:32Nikoline Vestergaard
Udenrigsministeriet skærper rejsevejledningen til Israel og Vestbredden på grund af uroen
De voldsomme kampe og raket- og luftangreb i Israel og de palæstinensiske områder Vestbredden og Gaza får nu det danske udenrigsministerium til at fraråde alle ikke-nødvendige rejser til både Vestbredden og Israel.
- Alle ikke-nødvendige rejser frarådes til Israel og Palæstina, Vestbredden. For Gaza frarådes alle rejser allerede. Israel og Palæstina allerede orange på grund af covid-19. Men sikkerhedsrisici er nu så alvorlige, at særskilt advarsel nødvendig, lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod på Twitter.
I går kl. 15:28Sebastian Taarsted Bagger
Skidt nyt for Sverige: Zlatan misser EM i fodbold
En skade forhindrer den svenske verdensstjerne Zlatan Ibrahimovic i at deltage ved sommerens EM i fodbold.
Det siger Sveriges landstræner, Janne Andersson, til Aftonbladet.
- Jeg har talt med Zlatan Ibrahimovic, som desværre har meddelt, at hans skade stopper hans medvirken i EM til sommer.
- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt - mest af alt for Zlatan, men også for os. Jeg håber, han så snart som muligt er tilbage på banen igen, siger Janne Andersson.
I AC Milans sejr over Juventus i sidste weekend pådrog den 39-årige angriber sig en knæskade, og efter at have talt med flere specialister har Zlatan Ibrahimovic fået anbefalet seks ugers pause, før han kan begynde sin genoptræning.
Derfor har den svenske stjerne vurderet, at han ikke kan komme i kamp ved EM.
Zlatan Ibrahimovic stoppede på det svenske landshold efter EM-slutrunden i 2016. Men tidligere på foråret gjorde han comeback i den blå-gule nationaldragt, da han blev udtaget til en række testkampe.
Israel forsvarer bombning af bygning med store mediehuse: 'Når Hamas er der, er det et legitimt militært mål'
Israels Forsvar forsvarer nu bombningen af den bygning, hvor store mediehuse som Al Jazeera og AP har kontorer.
Bygningen blev jævnet med jorden, men fra Israel lyder det, at også Hamas havde til huse i bygningen, og derfor var den et legitimt militært mål.
- Hamas har gjort boligområder i Gazastriben til militære højborge. Man bruger de høje bygninger i Gaza til flere militære formål såsom efterretningsindsamling, planlægning af angreb, kommando og kontrol samt kommunikation. Når Hamas bruger en høj bygning til militære formål, bliver det et legitimt militært mål, lyder det fra Israel Defense Forces på Twitter.
Her slår man også fast, at beboerne var blevet advaret via opkald og sms'er, så der var ifølge Israel rigeligt tid til at blive evakueret.
I går kl. 14:44Mark Lindved Norup
Israel har bombet bygning i Gaza, der husede to store medier
Et højhus i Gaza, hvor både det internationale nyhedsbureau AP og tv-stationen Al-Jazeera havde til huse, er blevet jævnet med jorden.
Det rapporterer begge de berørte medier.
Angrebet med missiler kom, cirka en time efter at israelsk militær havde advaret om, at bygningen ville blive angrebet, og at den derfor skulle evakueres.
Der er indtil videre ikke givet en forklaring på, hvorfor bygningen var udpeget som mål, skriver AP.
Udover medierne var der også lejligheder og kontorer i bygningen.
DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund skriver dette på Twitter:
I går kl. 14:22Mark Lindved Norup
Nu er over en million borgere færdigvaccineret i Danmark
En milepæl i det danske vaccineprogram er nået.
Siden i går er 30.803 blevet færdigvaccineret, og det bringer det samlede antal op på over en million.
Helt præcist 1.006.830. Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut.
Det betyder samtidig, at lige over 17 procent af befolkningen altså nu kan bryste sig af at have fået begge doser.
27,8 procent har fået som minimum første vaccinestik.
I går kl. 14:03Mark Lindved Norup
Der er registreret 1.074 nye smittetilfælde det seneste døgn
Der er det seneste døgn registreret 1.074 smittede med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut.
Det er femte gang i maj at antallet af nye smittetilfælde bliver firecifret.
Tallene fra SSI viser desuden, at det samlede antal indlagte er faldet med én. Det betyder, at 162 personer er indlagt med coronavirus på et af landets hospitaler.
33 personer er indlagt på en intensivafdeling. 20 af dem er tilkoblet en respirator.
Yderligere tre personer er i det seneste døgn døde med coronavirus ifølge opgørelsen.
I går kl. 14:01Mark Lindved Norup
Resten af maj bliver en kølig og grå omgang
For få dage siden virkede det til, at sommeren havde gjort sit indtog.
Nu er det igen blevet gråt og køligt i vejret. Og sådan bliver det formentlig resten af måneden, fortæller vejrvært Anders Brandt, der har forsøgt at kigge lidt fremad.
- Der er ikke noget i prognoserne, der tyder på, at vi i maj får andet slags vejr end det, vi oplever nu.
- Det bliver halvkøligt, og nogle dage kan temperaturen svinge sig op på 14 - 15 grader, siger han.
Det er et stort lavtryk over Vesteuropa og De Britiske Øer, der sender den kolde luft ind over Danmark.
I går kl. 13:54Sebastian Taarsted Bagger
Danske roere tager sølv og bronze i World Cup-finale
De danske kajakroere René Holten Poulsen og Victor Gairy Aasmul vandt her til middag sølv og bronze i finalen i 500 meter enerkajak ved World Cup i ungarnske Szeged.
I lang tid så det ellers ud til, at førstnævnte skulle gå fra finalen med guldmedaljen om halsen. Men på selve målstregen måtte han se sig slået af ungarnske Bence Nadas, der var sølle to hundrededele af et sekund hurtigere end danskeren.
Victor Gairy Aasmul kom umiddelbart efter sin landsmand og sikrede sig dermed bronzemedaljen.
Lige før herrernes finale, var toerkajakken med Julie Frølund Funch og Bolette Nyvang Iversen også i aktion, da de deltog i finalen over 500 meter. Parret, der er udset til at ro båden ved OL i Tokyo for Danmark, sluttede på ottendepladsen.
René Holten Poulsen og Victor Gairy Aasmul er dog ikke de eneste danskere, der kan tage fra Ungarn med medaljer om halsen. Tidligere i dag var Emma Aastrand Jørgensen nemlig helt suveræn, da hun vandt guld i 200 meter enerkajak.
Med en solid forsinkelse er 15-årige prins Christian nu konfirmeret.
Efter den kirkelige handling i Fredensborg Slotskirke stillede han op til fotografering og svarede på nogle spørgsmål fra pressen.
- Det er selvfølgelig ærgerligt, at alle i familien ikke kan være med. Men sådan er det. De er i vores hjerter og tanker, lød hans reaktion på de begrænsninger, som coronarestriktionerne satte for fremmødet.
Konfirmationen skulle have fundet sted sidste forår, men på grund af coronapandemien blev den udskudt.
I går kl. 12:26Mark Lindved Norup
Voksmuseum kapper Harry og Meghans royale bånd og placerer dem blandt kendisserne
I stedet er de blevet rykket til 'Awards Party'-zone, der, som navnet antyder, er befolket af kendisser fra den røde løber.
Blandt deres nye naboer kommer til at være figurer af den tidligere fodboldspiller David Beckham, skuespiller Dwayne Johnson og modellen Priyanka Chopra Jonas.
De levende udgaver af Prins Harry og Meghan Markle er flyttet til USA, hvor de bor i Los Angeles.
I går kl. 12:18Sebastian Taarsted Bagger
Suveræn dansk kajakroer vinder World Cup-guld
Den danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen var helt suveræn, da hun lørdag formiddag vandt guld i 200 meter enerkajak ved World Cup i ungarnske Szeged.
Danskeren var over et halvt sekund hurtigere end sin nærmeste konkurrent, og kunne dermed lade sig hylde som sikker vinder af konkurrencen. Dermed sikrede hun Danmarks første medalje ved stævnet i Szeged.
Men til trods for guldmedaljen er Emma Aastrand Jørgensen slet ikke færdig med at ro for i dag.
I eftermiddag skal hun nemlig i aktion i semifinalen i 500 meter enerkajak, mens hun også skal deltage i det indledende heat i firerkajak over den same distance.
I går kl. 12:16Sebastian Taarsted Bagger
OB ansætter svensk cheftræner
Superligaklubben OB skal fra 1. juni have ny cheftræner, og her er valget faldet på svenske Andreas Alm. Den 47-årige træner, der tidligere har stået i spidsen for Vejle Boldklub, får en treårig kontrakt.
Det skriver OB i en pressemeddelelse.
- Det er en god dag, og det er rigtig positivt, at vi nu har fundet vores cheftræner for de kommende tre år.
- Vi er rigtig glade for, at vi kan tiltrække en træner som Andreas Alm, som vi mener er yderst kompetent. Vi er glade for, at han kan se sig selv i OB, og at han kan følge vores fremtidige planer for klubben, siger sportschef i OB Michael Hemmingsen.
Andreas Alm er nuværende træner for svenske BK Häcken, som han blandt andet har ført til en pokaltitel og bronzemedaljer i den bedste svenske fodboldrække.
Her fortsætter han indtil slutningen af maj, inden han d. 1. juni starter i OB.
Til formiddag steg Franciska Rosenkilde for første gang på talerstolen til partiets landsmøde som politisk leder af Alternativet.
Hendes tale handlede særligt om tre ting:
1. Partiet er ikke stendødt, hvis man skal tro dem og deres politiske leder.
Franciska Rosenkilde indleder sin tale med at slå fast, at hun vil se fremad og at partiet har en fremtid i dansk politik.
- Lad mig starte med at understrege, at Alternativets såkaldte død, er stærkt overvurderet, den er faktisk helt forkert, siger hun.
2. Den grønne omstilling skal være kompromisløs og ambitiøs.
En del af Franciska Rosenkildes tale handler om de visioner, hun og Alternativet har for fremtidens politik. Særligt bæredygtighed gennemsyrer den første del af hendes tale, hvor hun konkretiserer, hvad bæredygtighed betyder for hende.
3. Partiet vil se fremad og tale politik men også fremhæve de politiske sejre, de har fået.
I går kl. 12:00Sean Coogan
Raketangreb og voldsom uro fortsætter - men en våbenhvile er 'helt sikkert kommet tættere på'
Trods flere internationale forsøg på at få indstillet kamphandlingerne har natten igen budt på raket- og luftangreb fra og mod Gaza.
I løbet af 12 timer fra fredag aften til lørdag morgen er der blevet affyret 200 raketter mod israelsk territorium, oplyser israelsk militær. Samtidig er flere mål i Gaza blevet bombet af Israel.
Luftangrebene i Gaza kostede i går mindst 13 palæstinensere livet - herunder en mor og hendes tre børn, meddeler sundhedsmyndigheder i Gaza. I morges omkom to kvinder og otte børn under et andet israelsk luftangreb, siger palæstinensiske hospitalskilder til Al Jazeera og nyhedsbureauet AFP.
Men volden har langt fra begrænset sig til kamphandlingerne mellem den militante Hamas-organisation og den israelske hær. Det seneste døgn har også budt på voldsomheder på Vestbredden.
Her blev 11 palæstinensere dræbt af det israelske militær, lyder det fra det palæstinensiske sundhedsministerium, beretter den israelske avis Haaretz.
En af de dræbte blev skudt, da han forsøgte at stikke en israelsk soldat ned lidt nord for hovedbyen Ramallah, lyder meldingen fra israelske hær ifølge Ritzau.
Dagen i dag kan byde på nye sammenstød i forbindelse med begravelserne for gårsdagens dødsofre. Derudover markerer mange palæstinensere i dag Nakba (katastrofen red.), hvor flere end 700.000 palæstinensere flygtede eller blev forvist i forbindelsen med krigen i 1948.
Men bag kulisserne forhandler flere lande med Israel og Hamas, og en våbenhvile i Gaza ser ud til at være rykket tættere på.
Israel og Hamas taler ikke direkte med hinanden, men bag lukkede døre foregår der et større diplomatisk arbejde, hvor blandt andet Egypten og Qatar forhandler med Hamas med henblik på en våbenhvile.
Her har Egypten foreslået en kort våbenstilstand, som så kan udvides ad flere omgange med henblik på at opnå en permanentvåbenhvile.
- Parterne afviser indtil videre, men jo mere snak der er om våbenhvile, og desto større pres der er udefra fra USA og FN, jo mere kommer parterne til at tale om denne våbenhvile, som vil ske i sidste ende, siger Allan Sørensen, Kristeligt Dagblads mellemøstkorrespondent, der befinder sig i Jerusalem.
- Men lige nu ved vi ikke, om det er et spørgsmål om en dag, eller to, tre eller fire dage, siger han.
Det er til gengæld sikkert, at en våbenhvile er rykket nærmere.
- Vi er helt sikkert kommet tættere på, siger Allan Sørensen, der peger på fremgang i form af, at parterne sætter ord på deres krav og accepterer, at der finder indirekte mægling sted.
- Det betyder, at vi har bevæget os fra de dage, hvor vi ikke vidste, hvor parterne stod, eller om man var på vej mod en landoffensiv og yderligere eskalering, til en situation, hvor de rent faktisk indirekte taler sammen, siger han og fortsætter:
- Det er selvfølgelig et godt tegn for dem, der ønsker en fredelig løsning af konflikten.
Han peger på, at Hamas har krævet fri adgang til al-Aqsa moskeen i Østjerusalem, at jøder forlader det omdiskuterede Sheikh Jarrah-nabolag i byen, og at de arresterede fra den seneste tids uro bliver løsladt.
- Det er ikke realistisk, men det er et forsøg fra Hamas på at koble sig på Jerusalem og fremstå som Jerusalems beskytter, siger Allan Sørensen.
- Jeg tror, at man starter højt, fordi man godt ved, at man er nødt til at gå på kompromis i sidste ende.
Omvendt kræver Israel blandt andet at få udleveret ligresterne fra nogle af de faldne soldater fra Gaza-krigen i 2014, hvilket Hamas indtil videre har afvist.
- Begge parter starter højt, og måske lander de på et kompromis senere hen, siger Allan Sørensen.
Mens arbejdet på en våbenstilstand fortsætter i kulisserne, opfordrer FN til en øjeblikkelig våbenhvile.
- Den igangværende militære optrapning har ført til store lidelser og ødelæggelser. Den har krævet mange civile liv, herunder mange børn, lyder det i en udtalelse fra FN's generalsekretær, António Guterres.
FN-talsmand Stephane Dujarric leverede budskabet i aftes:
- Kampene kan potentielt føre til en ukontrollerbar sikkerheds- og humanitær krise og til yderligere ekstremisme, ikke kun i det besatte palæstinensiske område og i Israel, men i regionen som helhed, lyder meldingen fra FN-chefen, der oplyser, at FN aktivt forsøger at formidle en våbenhvile.
Ifølge BBC er mindst 133 af Gazasindbyggere blevet dræbt, siden konflikten tog fart i mandags. Det gælder blandt andet mindst 31 børn, mens omkring 1.000 meldes såret.
Israel har undervejs angrebet 800 mål i Gaza. I går gjaldt det blandt andet et stort tunnelnetværk, som Hamas har gravet under flere boligområder.
Siden mandag er over 2.000 raketter blevet affyret mod Israel fra Gaza. Her har mindst otte israelere - herunder to børn - mistet livet, mens 560 meldes såret, skriver Ritzau.
Det Hvide Hus melder, at tabene af menneskeliv er tragiske, men at Israel har ret til at forsvare sig:
Herhjemme opfordrer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) begge parter til at stoppe voldsspiralen.
- Det er en meget voldsom konflikt, og det er tragisk med civile tab. Derfor er det vores klare opfordring til begge parter, at nu må volden og eskalationen indstilles, siger udenrigsministeren til DR Nyheder.
Han siger, at han har skrevet til måde den israelske og den palæstinensiske udenrigsminister og bedt om tilbageholdenhed.
- Derudover er det vigtigt, at det internationale samfund gennem EU, FN, USA og så videre lægger maksimalt pres på for at få indstillet de her voldshandlinger, siger han.
I går kl. 12:13Nicolas S. Nielsen
Alternativets leder på landsmøde: Vores død er stærkt overvurderet
Franciska Rosenkilde holder sin første tale som leder af Alternativet. Hun langer ud efter regeringen for ikke at tage klimaspørgsmålet seriøst nok.
De godt 2.400 medlemmer af Alternativet, der er tilbage, skal tro på, at partiet også eksisterer efter næste valg.
Og det er der god grund til, siger partiets næsten nyvalgte politiske leder, Franciska Rosenkilde, der her til formiddag holder sin første tale som netop leder af partiet, efter hun blev valgt for godt tre måneder siden.
Franciska Rosenkilde indleder sin tale med at slå fast, at hun vil se fremad og at partiet har en fremtid i dansk politik.
- Lad mig starte med at understrege, at Alternativets såkaldte død, er stærkt overvurderet, den er faktisk helt forkert, siger hun og fortsætter:
- De seneste års udfordringer har gjort os klogere og modstanden mere robuste som parti, bevægelse og fællesskab. Men den spiren af håb, politisk engagement og aktivitet, jeg møder i baglandet er både stærkt opmuntrende og meget motiverende.
- For de kriser, Alternativet blev skabt som svar på, er kun blevet værre siden partiets undfangelse. Og En seriøs bæredygtig omstilling af vores samfund har aldrig været vigtigere, siger hun.
Vælgeropbakningen til Alternativet ligger ellers på et lavt niveau. Bare 1 procent af vælgerne ville sætte kryds ved partiet, hvis der var valg i dag, viser den seneste meningsmåling lavet af Epionion for DR og Altinget.
Med andre ord. Hvis der var valg nu, ville Alternativet ikke komme ind i Folketinget.
I sin tale gør Franciska Rosenkilde meget ud af at fremhæve de resultater, som partiet har opnået. Borgerforslag i Folketinget og at reducere co2-udledningen med 70 procent i 2030.
Men der skal mere til, siger Franciska Rosenkilde, der langer ud efter regeringen for ikke at tage opgaven seriøst og ambitiøst nok.
- Tusinder, hvis ikke millioner af borgere, står bag ambitionen om radikal klimahandling. Det betød, at 2019 blev året for et klimavalg. Problemet er bare, at klimavalget ikke gav os en klimaregering.
- Valgkampens mange grønne løfter er langtfra blevet indfriet. Vi langt fra mål, selvom regeringen forsøger at bilde os noget andet ind, siger hun.
En af de store debatter herinde på Christiansborg er, hvilken pris den grønne omstilling kommer med. For regningen for omstillingen kan ende med at koste job og vækst, lyder pointen ofte. Det vil Alternativet gerne gøre op med, siger Franciska Rosenkilde i sin tale.
- Den grønne omstilling må hverken koste vækst eller arbejdspladser, må vi forstå. Og deri ligger kimen til klimanøl og forklaringen på, hvorfor regeringen aldrig kommer til at stå i spidsen for den nødvendige bæredygtige omstilling.
- Det er nemlig udtryk for lige præcis den samfundsindstilling, der har skabt problemerne, vi står med, siger Francsiske Rosenkilde.
Franciska Rosenkilde blev på et ekstraordinært landsmøde valgt som partiets nye politiske leder.
Det skete, efter at Josephine Fock i november sidste år stoppede på posten efter kun ni måneder.
Valget af Josephine Fock som politisk leder i februar sidste år betød samtidig, at fire af partiets fem folketingsmedlemmerforlod partiet.
Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer dannede senere Frie Grønne, mens Rasmus Nordqvist i dag er medlem af SF.
Det har efterladt Torsten Gejl tilbage som Alternativets eneste folketingsmedlem.
Du kan læse historien om Alternativet fortalt af DR's politiske analytiker Jens Ringberg lige her.
I går kl. 11:50Jeppe Kyhne Knudsen
Et skridt på vejen til at løse klimakrisen:Dansk opfindelse fjerner CO2 fra biogas
Her ses den biogasreaktor, hvor de danske forskere har udviklet og testet deres nye opfindelse. Nu er tiden kommet til at prøve det af i længere tid for at teste, om det er klart til at blive rullet ud til flere værker.
Hele verden leder i disse år desperat efter metoder til gøre vores samfund grønnere.
Om det er så er mere effektive vindmøller, lagring af grøn strøm eller alternativ brændsel til bilerne. Milliarder kastes efter at finde løsningerne på klimakrisen.
Et af de helt store håb i jagten på grønne løsninger kaldes for “Power-to-X”.
Konceptet går ud på at anvende den billige overskudsstrøm, som for eksempel kommer fra vindmøller, når det blæser meget. Den overskydende strøm kan vi så lave om til grønne produkter til andre sektorer.
Det kunne eksempelvis være at levere biobrændsel til færger eller lastbiler.
Ved at pumpe ekstra brint, der dannes fra grøn strøm gennem en proces, der kaldes elektrolyse, ind i et biogasanlæg, kan de omsætte noget af den CO2, som anlægget producerer, til biometan.
Dermed bliver produktionen af biogas, der typisk bruges i industrien til brændsel eller til at lave strøm, langt grønnere.
- Vi stimulerer processen, der i forvejen sker i biogasreaktoren, ved at sørge for, at der er tilstrækkeligt brint til, at mikroorganismerne kan omsætte så meget CO2 som muligt. På den måde genbruger vi en stor del af CO2’en fra biogasprocessen, som ellers ville blive sendt ud i atmosfæren, siger Michael Vedel Wegener Kofoed, der er en af forskerne bag teknologien.
Udfordringen med nye opfindelser og teknologier, der kan gøre vores energisektor grønnere, er ofte, at det kræver store investeringer. Investeringer i udbygninger af eksisterende anlæg eller anlæggelse af helt nye.
Fordelen ved den nye teknologi her er, at den kan bruges på de biogasanlæg, der findes i forvejen. Det kræver blot, at der installeres et injektorsystem.
- Omkostninger er en stor del af hurdlen ved Power-to-X. Hvis det er for dyrt, er det for svært at finansiere. Derfor har vi forsøgt at udvikle en injektor, der udnytter reaktoren og de mikroorganismer, der allerede er til stede, siger han.
Teknologien er allerede blevet testet under kortere forsøg på Aarhus Universitets bioreaktor ved Foulum. Nu er planen så, at den skal afprøves over længere tid for at klarlægge teknologiens potentiale.
Hvis det viser sig at fungere lige så godt i en større kommerciel skala, kan forskerne bag stå med en teknologi, der kan gøre en stor forskel mange steder i verden.
Ud af reaktoren får vi en biogas, der har langt mindre CO2. I projektet skal vi undersøge, hvor meget af CO2’en vi kan omdanne, hvilket vil være et afgørende punkt for teknologiens potentiale og fremtidige anvendelse.
Michael Vedel Wegener Kofoed, forsker ved Aarhus Universitet.
Når vi til daglig taler om løsningerne på klimakrisen, er det sjældent, at snakken falder på biogas. For det meste bliver vind- og solenergi nævnt.
Men Michael Vedel Wegener Kofoeds teknologi kan lave om på det.
Når brint sprøjtes ind i biogasreaktoren, begynder mikroorganismerne ved hjælp af brinten at omdanne CO2’en til metan.
- Ud af reaktoren får vi en biogas, der har langt mindre CO2. I projektet skal vi undersøge, hvor meget af CO2’en vi kan omdanne, hvilket vil være et afgørende punkt for teknologiens potentiale og fremtidige anvendelse, siger han og fortsætter:
- Vi håber på, at det fører til, at vi kan øge den mængde biogas, vi bruger i Danmark, så vi i fremtiden kun har biometan på det danske naturgasnet.
Regeringen satser i disse år på, at “Power-to-X”-teknologier kan være en del af løsningen på klimakrisen.
I efteråret blev en aftale vedtaget, hvor 3,1 milliarder kroner blev sat af til forskning i grønne løsninger - herunder specifikt “Power-to-X”-teknologier.
Michael Vedel Wegener Kofoeds løsning er derfor måske kun den første ud af mange nye teknologier, vi vil se i de kommende år.
- Projektet skal frem mod 2023 teste teknologien af i en større skala - og så vil tiden vise, om det er effektivt og prisstærkt nok til at blive rullet ud i resten af landet, fortæller han.
Det store gule murstenshus, der ligger naturskønt næsten helt ned til vandet bare et stenkast fra Vejle Fjord, har været i Trine Grices families eje i flere generationer.
Selv overtog hun huset fra sine forældre i 2003 og har brugt det som sit fritidshus. Et hus, hvor hun har lavet nyt tag, nye badeværelser og i det hele taget givet det den helt store renovering. Det eneste, der manglede var køkkenet og husets varmeforsyning.
Lysten til at kaste sig ud i de projekter forsvandt lige så stille med planerne om en ny togbro over Vejle Fjord.
- Jeg havde ikke lyst til at kaste endnu flere penge i huset, og usikkerheden om, hvad der skulle ske med området og togbroen var så ubehagelig, at jeg ikke syntes, den var til at leve med til sidst, siger Trine Grices.
Derfor indgik hun sidste år en aftale med Vejdirektoratet om, at de kunne overtage huset i en såkaldt fremrykket ekspropriation.
Økonomisk set var der tale om en fin aftale, hvor hun fik et væsentligt større beløb for huset, end en ejendomsmægler vurderede, det var værd på grund af usikkerheden omkring en potentiel togbro.
- Det var med vemod, da jeg solgte huset. Både fordi jeg egentlig ikke havde tænkt, at jeg ville sælge det, og fordi det jo også havde været lidt sjovere, hvis det var blevet solgt til nogen, der ville have elsket at bo i det.
Siden Trine Grice solgte sit hus til Banedanmark har regeringen dog indledt forhandlingerne om de næste 15 års vej- og jernbaneprojekter. I den forbindelse har regeringen åbnet for muligheden, at der skal etableres en tunnelløsning i stedet for en ny togbro.
Sker det, havde Trine Grice nok ikke behøvet at sælge Baronessehuset.
Men det får hende ikke rigtig til at ærge sig. For det var usikkerheden, hun ikke orkede længere - og den, tror hun ikke på, forsvinder lige foreløbig.
- Det her projekt har jo været i gang længe, og jeg synes, det er helt tosset, at man nu snakker om en tunnel. Det når de nok også at ændre igen igen, siger hun.
Den gule linje på billedet viser en af de mulige placeringer for togbroen, hvis det altså ender med at være er den løsning, der bliver valgt.
Der er endnu ikke sat de endelige streger på kortet over, hvor en ny forbindelse over - eller under - Vejle Fjord skal ligge.
Tilbage i 2016 og 2017 undersøgte Vejdirektoratet fire forskellige muligheder for at lave en højhastighedsbane ved Vejle Fjord. Tre forskellige linjeføringer over fjorden og én under.
Alligevel har flere ligesom Trine Grice valgt at vinke farvel til deres ejendomme.
Indtil videre har Vejdirektoratet brugt 113,2 millioner kroner på at overtage 36 huse, der potentielt kan blive ramt af en ny forbindelse over eller under Vejle Fjord, som er nødvendig for at Togfondens planer om en timemodel, der skal sikre en times rejsetid i tog mellem landets største byer, kan realiseres.
30 af ekspropriationerne er sket syd for fjorden ligesom Trine Grices.
Det er ikke kun i trekantsområdet, at de potentielle nye jernbanestrækninger har efterladt folk i et limbo mellem håbet om at kunne blive boende og en beslutning om at komme beslutningen i forkøbet og tage imod en fremrykket ekspropriation.
På strækningen mellem Hasselager og Aarhus H har Banedanmark overtaget 21 ejendomme for i alt 75.304.010 kroner. 16 af ejendommene ligger i postnummeret for Solbjerg, hvor der lige nu er tre mulige strækninger i spil.
Altså ekspropriationer for knap 190 millioner kroner på de to strækninger. Ekspropriationer, der er foretaget før de endelige streger er sat på kortet fra politisk hold.
Både Vejdirektoratet og Banedanmark oplyser, at de ejendomme, som de har overtaget, udlejes indtil der er afklaring. Skulle det ske, at projekterne droppes, sælges ejendommene.
Else og John Rønsholt har endnu ikke opgivet deres hus, der ligger op af en bakke nord for fjorden. Herfra har de udsigt over vandet, hvilket de troede de skulle nyde til de ikke længere kunne klare dem selv.
Ender det med en togbro, er det et farvel til det fremtidsscenarie, men ender det med en tunnel går det ikke ud over deres ejendom. Udsigten til en tunnel får dem dog ikke til at juble, for tunnelløsningen vil stadig gå gennem John Rønsholts fødegård, hvor en af deres sønner bor i dag og som har været i familiens eje siden 1902.
- Så vi er kede af begge ting og håber og krydser fingre for, at intet af det bliver til noget, siger Else Rønsholt.
I klippet kan du se John Rønsholt vise, hvor en togbro ville gå meget tæt på parrets hjem. Artiklen fortsætter efter klippet.
Det værste af det hele er dog usikkerheden. Den har fulgt dem siden aftalen om Togfonden blev til i 2014.
- Der går jo ikke en dag, hvor man ikke spekulere på det. Kommer den, kommer den ikke? Og vi kan ikke føre nogen planer ud i livet, for vi er jo ligesom bundet af, at vi må afvente, at der er nogle politikere, der enten kan sige ja eller nej, siger John Rønsholt og bakkes op af sin kone.
- Jeg er diabetiker, og det påvirker mig meget, når der bliver talt om det, og det kommer så meget op i pressen – så stiger mine sukkertal, og det påvirker mig rigtig meget både mentalt og fysisk.
Alligevel er det ikke faldet parret ind at opgive hjemmet og tage imod en fremrykket ekspropriation.
- Det har vi fra starten af sagt, at vi ikke ville være med til. Så var vi jo solgt, og så var der ingen vej tilbage, siger John Rønsholt.
- Og hvis togbroen så ikke kommer, så kan vi jo ikke få det tilbage igen, supplerer Else Rønsholt.
Usikkerheden går dog ud over langt flere end de borgere, hvis hjem tilfældigvis ligger på ruten.
Det fortæller Jonna Harbo, der er ejendomsmægler hos Home i Brejning. Det er nemlig ikke alle, der bliver berørt af planerne, som kan få en fremrykket ekspropriation. For hvis de ønsker at sælge deres hus, så spiller den mulige udsigt til en togbro eller tunnel og de mange års byggeri, indtil den står klar, ind på salgsprisen.
- Det første folk, der har lyst til at flytte hertil, spørger om, er, hvor broen kommer til at ligge. Om det kan komme til at genere den bolig, de kigger på eller ej, forklarer hun.
Se Jonna Harboe vise rundt i området i og omkring ekspropriationslinjen, hvor det nu er blevet særdeles svært at sælge huse. Artiklen fortsætter efter klippet.
Som ejendomsmægler har Jonna Harboe også været med til at hjælpe berørte borgere med at få en fremrykket ekspropriering. Og det undrer hende, at der eksproprieres i så stor stil.
- Havde man nu bare besluttet, at der kom en bro, og den kom i dén linjeføring, så kunne man forholde sig til det. Men det, der er rigtig svært, er, at der er tre linjeføringer til en bro og en til en tunnel, og man eksproprierer i alle spor, så der er ikke nogen, der ved, om de er købt eller solgt.
- Det gør rigtig mange utrygge, og det er en psykisk belastning for rigtig mange folk. Mange har jo valgt at sælge, selvom de helst ikke ville, men bare for at komme videre.
Derfor håber hun også bare på én ting:
- At der snart kommer en beslutning. Få den skide bro væk eller find ud af, hvor den skal være, så vi kan komme videre i vores område, og folk kan få et liv igen.
Det har ikke været muligt at få et interview med transportminister Benny Engelbrecht (S).
I et skriftligt svar til DR Nyheder erkender han dog, at den manglende afklaring går ud over borgerne i de berørte områder.
- Det gør vi alt for at håndtere så lempeligt som muligt; blandt andet ved at man kan bede om, at staten overtager ens ejendom i planlægningsfasen, også selvom der ikke er truffet endelig beslutning om løsningen. Det er en hjælp til de berørte borgere, som sidder i en særlig situation - og en mulighed for afklaring, hvis ikke man vil vente.
Ifølge Benny Engelbrecht, der selv har oplevet at få et hus eksproprieret, er der også fokus på, at der ikke skal skabes mere usikkerhed end højst nødvendigt, når der planlægges store infrastrukturprojekter som f.eks. en togbro over eller tunnel under Vejle Fjord.
- Derfor arbejder jeg også på, at vi bliver bedre til at træffe en beslutning om linjeføring, så der ikke er alt for mange muligheder i spil. Men samtidig er der også brug for, at man kan undersøge forskellige muligheder grundigt, have høringer og en politisk proces med plads til ændringer og spørgsmål.
I går kl. 11:34Mathilde Bugge
Den unge tronarving er på vej til konfirmation i sit blå jakkesæt
Ligesom alle andre konfirmander bliver også hans store dag påvirket af corona.
På grund af restriktionerne deltager ingen gæster fra udlandet, og det betyder, at prins Joachim og hans familie, der bor i Paris, ikke er med. Det er prinsens morfar, John Donaldson, der bor i England, heller ikke.
Restriktionerne betyder også, at der ikke må være mere end 25 gæster til festlighederne.