Nyheder

BILLLEDER Kong Abdullah og statsoverhovederne

Overblik

  1. BILLLEDER Kong Abdullah og statsoverhovederne
    • Abdullah har officielt ledet Saudi-Arabien siden 2005. Reelt har han dog ledet landet siden midten af 1990'erne, efter at Kong Fahd fik et slagtilfælde. (Foto: DYLAN MARTINEZ © Scanpix)
    • Selvom kong Abdullah eftersigende rundede 90 år, mødtes han med den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas sidste sommer for at diskutere konflikten mellem Israel og Hamas. På billedet er Abdullah til møde med den tidligere palæstinentiske præsident, Yasser Arafat. (Foto: HUSSEIN HUSSEIN © Scanpix)
    • Barack Obama roser den afdøde saudiarabiske konge. (Foto: MANDEL NGAN © Scanpix)
    • Abdullah vil blive husket for sine reformer og for at være fortaler for fred i Mellemøsten. Her ses han i selskab med Sudans præsident Omar al-Beshir, Syriens præsident Bashar al-Assad og den tunesiske præsident Zine El Abidine Ben Ali i 2009. (Foto: MARWAN NAAMANI © Scanpix)
    • Kong Abdullah er kendt for stærke internationale alliancer. Her holder han hånd med U.N's generalsekretær Ban-Ki-moon i FN's hovedkvarte. (Foto: HANDOUT © Scanpix)
    • I sommeren 2014 mødtes kong Abdullah med John Kerry. (Foto: BRENDAN SMIALOWSKI © Scanpix)
    • Udover at være en magtfuld leder er Abdullah kendt for at have haft flere end 30 koner. Desuden har han mindst 15 sønner og 20 døtre. (Foto: DARIO PIGNATELLI © Scanpix)
    • Kong Abdullah havde også tætte relationer til England. I 2007 besøgte han dronning Elisabeth II på Buckingham Palace i London. (Foto: JOHN STILLWELL © Scanpix)
    • Til møde for samarbejdet mellem de arabiske stater (GCC) stod kong Abdullah hånd i hånd med den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad og den omanske leder Sultan Qaboos bin Said. (Foto: KARIM JAAFAR © Scanpix)
    • Abdullah bliver efterfulgt af sin halvbror kronprins Salman, der er 79 år. (Foto: FAYEZ NURELDINE © Scanpix)
    1 / 10

    Efter længere tids sygdom er Saudi-Arabiens kong Abdullah bin Abdul Aziz al-Saud død.

    Han var indlagt med lungebetændelse og sov ind klokken 1 i nat lokal tid.

    Abdullah var søn af Ibn Saud, der grundlagde olieriget Saudi-Arabien i 1932. Abdullah var den femte af sine brødre til at overtage tronen, da han officielt kom til magten i 2005. Han er blandt andet kendt for sine reformer i den ellers konservative, diktatoriske stat.

    Der er tvivl om, hvor gammel Abdullah blev, men efter sigende er han født i 1923 eller 1924.

    Saudi-Arabien huser Islams mest hellige steder: Mekka og Medina.

    Se billeder fra kong Abdullahs liv øverst i artiklen.

  2. Sara Slott drømmer om en sidste finale

    Den danske hækkeløber Sara Slott Petersen ved allerede nu, at hun løber sit sidste løb ved OL i Tokyo.

    Selv drømmer den tidligere OL-sølvvinder om at sætte et flot punktum, fortæller hun til DR Sporten.

    - Der er ingen tvivl om, at det er min drøm at kunne slutte af i en finale. Det ville være et flottere punktum, end hvis jeg bliver smidt ud i indledende, fordi formen ikke er bedre.

  3. Ekspert med kontroversielt forslag: To-årige bør få covid-vaccine

    Det er nødvendigt at diskutere, om børn ned til to år skal have vaccinationer mod covid-19. Det mener professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, Eskild Petersen.(ARKIVFOTO: DENIS CHARLET / AFP) (Foto: DENIS CHARLET © Ritzau Scanpix)

    Nye smittebølger, drilske varianter og små børn, der risikerer senfølger efter corona.

    Sådan kan efteråret og vinteren komme til at se ud ifølge Eskild Petersen, der er professor i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital.

    Så han foreslår nu, at man tænker covid-vaccinen ind i børnevaccinationsprogrammet for børn helt ned til to år.

    - Vi har jo set udviklingen det seneste halvandet år med den ene mere smitsomme variant efter den anden. Og børn og unge, der ikke er vaccineret, er en gruppe i samfundet, der kan vedligeholde smitten og udsætte andre for den. For eksempel folk med et dårligt immunforsvar.

    Hvis man virkelig skal have kontrol over pandemien i de kommende år, så forestiller vi os, at man bliver nødt til at vaccinere ned til to års-alderen.
    Eskild Petersen, adjungeret professor, Aarhus Universitetshospital

    Eskild Petersen slår til lyd for sit forslag i det lægevidenskabelige tidsskrift International Journal of Infectious Diseases sammen med en kollega fra Singapore.

    - Hvis man virkelig skal have kontrol over pandemien i de kommende år, så forestiller vi os, at man bliver nødt til at vaccinere ned til to års-alderen. Det vil sige, at det bliver en naturlig del af børnevaccinationsprogrammet.

    Hvis man virkelig skal have kontrol over pandemien i de kommende år, så forestiller vi os, at man bliver nødt til at vaccinere ned til to års-alderen, siger Eskild Petersen, adjungeret professor ved Aarhus Universitetshospital. (© DR Nyheder)

    Men børnelægerne i Dansk Pædiatrisk selskab synes ikke om ideen. Ikke endnu i hvert fald. Klaus Birkelund Johansen er formand for selskabet og overlæge på Børn og Unge på Aarhus Universitetshospital.

    I øjeblikket ved vi ikke en gang, om det vil være nødvendigt eller en god idé i forhold til immunitet og smitte i samfundet. Der er mange ting, vi skal blive væsentligt klogere på.
    Klaus Birkelund Johansen, formand for børnelægernes forening

    - Jeg synes, at det er for tidligt at tale om, at covid-vaccinen skal ind i børnevaccinationsprogrammet, siger han og peger på, at vaccinen slet ikke er godkendt til den aldersgruppe endnu.

    Der er undersøgelser i gang, der skal vise, om den er sikker og effektiv for børn i den aldersgruppe, forklarer Klaus Birkelund.

    - Men i øjeblikket ved vi ikke en gang, om det vil være nødvendigt eller en god idé i forhold til immunitet og smitte i samfundet. Der er mange ting, vi skal blive væsentligt klogere på, før vi kan træffe den beslutning.

    I øjeblikket ved vi ikke en gang, om det vil være nødvendigt eller en god idé i forhold til immunitet og smitte i samfundet. Der er mange ting, vi skal blive væsentligt klogere på, før vi kan træffe den beslutning, siger Klaus Birkelund Johansen, formand for børnelægerne. (© DR Nyheder)

    På legepladsen Børnenes Jord i Aarhus leger to-årige Regitze med sine forældre, helt uvidende om, at hun er lige i målgruppen for forslaget om, at hun måske skal have et stik mod covid-19.

    Regitzes mor hedder Eva Østergaard, og hun er ikke skræmt over udsigten til at vaccinere små børn, HVIS det altså i fremtiden bliver godkendt af sundhedsmyndighederne.

    - Jeg kan sagtens forstå, at folk er bekymrede over det. Det er jeg også selv. Så der ligger en vigtig opgave for Sundhedsstyrelsen og regering i at få forklaret, hvorfor det er sikkert at tage imod den. Som udgangspunkt vil jeg selv lægge mig op ad, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, og de har hele tiden haft et klart forsigtighedsprincip, som jeg synes er betryggende.

    Men andre forældre er uenige, for eksempel Bjarke Jørgensen.

    - Jeg synes, at det er en relevant debat, men jeg synes også, at det er for tidligt. For vi ser godt nok senfølger hos voksne af sygdommen, men vi ser også følger af vaccinen, til og med dødsfald. Og det skal vi ikke byde vores børn, siger han.

    Men selvom børn ikke får så alvorligt forløb som voksne af Covid-19, så mener infektionsmedicineren Eskild Petersen, at det langt fra er en uskyldig infektion, heller ikke hos børn.

    - Vi står ikke i en situation, hvor vi vil få en ny stor belastning af sundhedsvæsenet. Men jeg synes alligevel, at børnene skal skånes for en forøget risiko for indlæggelse og død samt en øget risiko for langvarige følger, ligesom vi ser det hos voksne.

    Eskild Petersen henviser til flere udenlandske undersøgelser, der viser, at børn får alvorlige senfølger, men børnelægernes formand Klaus Birkelund Johansen mener ikke, at det er undersøgt til bunds.

    - Vi ved ikke ret meget om børn og senfølger, siger han.

    De studier, der er lavet, viser meget forskellig hyppighed af senfølger blandt børn. Lige nu er to store spørgeskemaundersøgelser i gang for at sammenligne senfølger hos børn med kendt covid-smitte, der sammenlignes med børn uden kendt smitte, fortæller han.

    - Når vi har de undersøgelser, så bliver vi en del klogere på hyppigheden, varigheden og særligt sværhedsgraden af senfølger hos børn.

    Eskild Petersen understreger, at vaccineforslaget er hans personlige holdning, men efterlyser mere debat.

    - Man skal bruge en lille smule fantasi og erfaring til at gennemgå forskellige scenarier for hvad, der kan ske de kommende seks til tolv måneder. Der viser erfaringen fra efteråret og vinteren, at der kommer en ny bølge, for mange lande har ikke vaccineret lige så meget, som Danmark har, siger han.

    - Derfor vil der opstå nye varianter, og vi kan ikke stoppe dem ved grænserne. Vi kan bare håbe på, at vaccinerne er lige så effektive overfor dem, som overfor delta-varianten.

    Debatten er velkommen, men vaccination af de små børn står ikke lige for, lyder det fra børnelægernes formand Klaus Birkelund Johansen, der ønsker, at vaccinens effekt på børn tjekkes grundigt forinden.

    - Det er altid godt at have en diskussion på fagligt niveau, men den sædvanlige procedure for at lægge noget ind i børnevaccinationsprogrammet bør som minimum følges.

    - Jeg synes ikke, det virker til, at børn er i særlig risikogruppe, eller at det er så farligt for dem. Og jeg synes ikke, at man skal vaccinere med mindre, der er rigtig god grund til det, siger Lotte Vestergaard, mor til Hugo og Petra. (Foto: Gitte Hansen - DR Østjylland)

    Tilbage på Børnenes Jord sidder Hugo og Petra på en bænk og holder øje med fuglenes hus, og deres mor, Lotte Vestergaard, siger nej tak til, at de skal vaccineres.

    - Jeg synes ikke, det virker til, at børn er i særlig risikogruppe, eller at det er så farligt for dem. Og jeg synes ikke, at man skal vaccinere med mindre, der er rigtig god grund til det, siger hun.

    - Men sygdommen udvikler sig hele tiden, så man skal selvfølgelig se på, hvad behovet er. Lige nu synes jeg ikke, det virker til, at der er behov for det.

    En anden far, Niels Lambertsen, vil støtte sig til myndighedernes anbefalinger.

    Vi har i hvert fald ikke tænkt, at hun skal vaccineres lige nu og her. Vi er faktisk meget glade for, at hun ikke er tolv.
    Maria Biolzi, mor.

    - Jeg tror på lægefagligheden. Vi har stolet meget på de professionelles vurderinger – og ikke mine egne tanker om det.

    Og så er der tvivlerne. En af dem er Maria Biolzi.

    - Vi har i hvert fald ikke tænkt, at hun skal vaccineres lige nu og her. Vi er faktisk meget glade for, at hun ikke er tolv, siger hun med et smil.

    I øjeblikket er Sundhedsstyrelsens anbefaling nemlig, at de store børn mellem 12 og 15 år bliver vaccineret.

  4. Professor: Tilbyd sårbare grupper et tredje vaccinestik snart

    Der har været megen diskussion af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at give et tredje såkaldt booster-stik med en coronavaccine.

    Og Sundhedsstyrelsen er heller ikke afvisende overfor, at det 'på længere sigt kan blive nødvendigt at overveje et tredje stik'.

    Men der bør ikke ventes med at planlægge et tredje stik.

    - Hvis man vil være på den sikre side, skal man tilbyde det nu, hvor man går ind i efterårssæsonen til de sårbare, siger Jan Pravsgaard, som er professor ved institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet.

    - Hvis vi bare sidder passivt og venter, så risikerer vi, at vi ikke når det, inden de sårbare bliver smittede og syge, siger han.

  5. Søn fængslet i sag om drab på sin mor i Brønderslev

    En 54-årig mand, der er sigtet for at have dræbt sin mor i Brønderslev i Nordjylland, er blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør i Retten i Hjørring.

    Det oplyser Nordjyllands Politi på Twitter.

    I morges klokken 05.15 fik politiet en anmeldelse om, at den 75-årige kvinde havde slået hovedet ved et muligt fald. Hun afgik ved døden på sygehuset som følge af sine skader.

  6. Mark Cavendish og stærke sprintere dyster i Danmark Rundt

    Der bliver fuld fart over feltet på sprinteretaperne i cykelløbet PostNord Danmark Rundt, der afvikles fra 10-14. august.

    På startlisten er således store sprinternavne som Quick-Step-stjernen Mark Cavendish, Jumbo-Visma-duoen Dylan Groenewegen og Mike Teunissen samt den regerende europamester, Giacomo Nizzolo, fra Qhubeka-Assos.

    Især Cavendish møder op med selvtillid efter sine fire etapesejre i årets Tour de France, hvor han også snuppede den grønne pointtrøje.

    36-årige Cavendish har tidligere vundet tre etaper i PostNord Danmark Rundt - alle på sidste etape på Frederiksberg - den første i 2007 og den seneste i 2013.

    /ritzau/

  7. Diskvalificering annulleret: USA’s mix-stafethold får medhold i klage

    USA’s stafet-hold i 4x400 meter mix-stafet strøg komfortabelt over målstregen som de første i det første af to heat på det olympiske stadion i Tokyo.

    Alt var tilsyneladende fryd og gammen blandt de amerikanske sprintere. Og forhåndsfavoritterne havde da også sat en tyk streg under deres guld-kandidatur med et imponerende løb.

    Men hurtigt gik det op for de fire toptunede sprintere, at de var blevet diskvalificeret. På grund af et ureglementeret skift med depechen 'uden for den korrekte zone', lød det.

    Dermed var de regerende verdensmestre i den særlige disciplin røget ud i mørket, inden det for alvor var begyndt at spidse til.

    Siden har det amerikanske atletikforbund dog fået medhold i deres klage og på det officielle olympiske website fremgår det nu, at USA er blevet genindsat i lørdagens semifinale.

  8. Danske Bank blev presset i EU-stresstest

    Fire danske banker har deltaget i en fælleseuropæisk stresstest.

    Formålet med testen er at vurdere den europæiske banksektors robusthed, hvis i tilfælde af et meget hårdt konjunkturtilbageslag.

    Testen viser, at de danske banker lever op til solvensbehovet med en komfortabel overskud. Det oplyser Finanstilsynet i en pressemeddelelse.

    Solvens er et udtryk for kreditværdighed. Altså evnen til at udfylde sine økonomiske forpligtelser.

    Resultaterne viser dog også, at de største danske institutter ville blive presset.

    Testen viser, at Danske Bank i det opstillede scenarie ville skulle gøre brug af bankens buffere for kapitalbevaring. Altså penge, der er lagt til side til dårligere tider.

    - Selv om der er tale om en meget hård stresstest, understreger resultaterne behovet for, at institutterne fremadrettet fastholder en robust kapitalisering, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg.

    Danske Bank understreger, at scenariet er meget usandsynligt.

  9. Professor: Sårbare grupper bør tilbydes tredje vaccinestik

    WHO anbefaler endnu ikke at give booster-stik, men overalt i verden bliver spørgsmålet lige nu undersøgt. (Foto: MATTHIAS RIETSCHEL © Ritzau Scanpix)

    Vi bør allerede nu gøre klar til, at de sårbare grupper i samfundet skal have et tredje stik coronavaccine.

    Det mener Jan Pravsgaard, som er professor ved institut for immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet.

    Han foreslår, at sårbare bliver tilbudt et såkaldt booster-stik, når alle grupper i det nuværende vaccinationsprogram er blevet vaccineret.

    - Hvis man vil være på den sikre side, skal man tilbyde det nu, hvor man går ind i efterårssæsonen til de sårbare, siger han.

    Også Henrik Nielsen, der er professor og overlæge i infektionsmedicin på Aalborg Universitetshospital, mener, at et tredje stik med coronavirus med al sandsynlighed vil blive nødvendigt i løbet af efteråret eller vinteren.

    - Der er nok ikke meget tvivl om, at vi skal give et tredje stik - i hvert fald til nogen, siger han.

    Henrik Nielsen mener dog, at det stadig er for tidligt at sige noget om, hvornår og til præcist hvem, det tredje stik skal gives.

    Hos Sundhedsstyrelsen bliver muligheden for et booster-stik vendt og drejet, fortæller direktør Søren Brostrøm i en skriftlig udtalelse til DR Nyheder.

    I første omgang går overvejelserne på, om ældre og sårbare grupper, som især risikerer alvorlig sygdom som følge af coronavirus, skal revaccineres på et tidspunkt.
    Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen

    - De nuværende vacciner ser ud til at have en udmærket beskyttelse mod deltavarianten, men på længere sigt kan det blive nødvendigt at overveje et tredje stik, lyder det fra Brostrøm.

    - Det holder vi skarpt øje med, og i første omgang går overvejelserne på, om ældre og sårbare grupper, som især risikerer alvorlig sygdom som følge af coronavirus, skal revaccineres på et tidspunkt.

    Se seneste tal fra Statens Serum Institut (SSI) peger på, at fuldt vaccinerede er godt dækket af de coronavacciner, vi bruger i Danmark. Fra perioden 27. december 2020 til 30. juni 2021 blev 1.233 fuldt vaccinerede danskere registreret smittede med corona - det svarer til 0,08 procent.

    Alligevel mener Jan Pravsgaard ikke, at man bør vente med at planlægge det tredje stik for sårbare grupper.

    - Hvis man vil være på den sikre side, så tilbyder man dem et tredje stik, siger han.

    - Lige nu ser det ud som om, de har antistoffer nok, men der er ingen, der ved, hvornår det falder.

    Han kalder det 'en kilden sag', fordi vi nærmer os efteråret og vinteren, hvor smitten har bedre vilkår for at sprede sig.

    - Hvis vi bare sidder passivt og venter, så risikerer vi, at vi ikke når det, inden de sårbare bliver smittede og syge, siger han.

    Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler endnu ikke at give booster-stik, men overalt i verden bliver spørgsmålet lige nu undersøgt.

    Vi har ikke den nødvendige viden endnu, men vi skynder os at prøve at få den. Det er et varmt emne, som vi drøfter hele tiden
    Henrik Nielsen, professor i infektionsmedicin på Aalborg Universitetshospital

    I Israel har man netop besluttet, at borgere over 60 år skal gives et tredje vaccinestik, skriver Reuters. Tidligere på måneden annoncerede de israelske myndigheder derudover, at folk med svækket immunforsvar vil blive tilbudt et tredje stik.

    I slutningen af august vil islændinge, som ikke har udviklet tilstrækkelig immunrespons efter vaccination, også blive tilbudt et booster-stik, skriver det islandske medie Ruv.

    De islandske myndigeder og politikere har desuden ifølge mediet besluttet, at alle borgere vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen skal tilbydes et booster-stik.

    Henrik Nielsen mener dog stadig, at vi mangler viden, før vi kan beslutte, til hvem og hvornår, der skal gives booster-stik.

    - Vi har ikke den nødvendige viden endnu, men vi skynder os at prøve at få den. Det er et varmt emne, som vi drøfter hele tiden, siger han.

    Det er omfattende og dyrt at skulle indkalde potentielt rigtig mange mennesker til endnu et vaccinestik. Men samtidig gælder det om at være på forkant, så man ikke risikerer at sårbare bliver syge, siger Henrik Nielsen.

    - Men som det lige nu er i Danmark, er der ikke noget pres på at tage en forhastet beslutning, siger han.

  10. Morten har arbejdet for sexisme-anklaget spilgigant: 'Folk har opført sig virkelig ringe, og der er ikke blevet gjort noget ved det'

    (Foto: Morten Skovgaard © Morten Skovgaard)

    Omfattende diskrimination og chikane af kvinder både seksuelt, i forhold til ligeløn og karrieremuligheder. En arbejdskultur, hvor ledere vender det blinde øje til klager eller endda direkte gengældelse mod kvinderne, der er kommet med klagerne.

    Det er blot nogle af anklagerne mod en af verdens største og mest feterede spilfirmaer Activision Blizzard, der sidste år havde en omsætning på mere end otte milliarder dollars, svarende til 50 milliarder danske kroner, og har næsten 10.000 ansatte.

    Activision Blizzard står bag spil som World of Warcraft, Call of Duty, Overwatch og Starcraft, som i mange gamingmiljøer har legendestatus.

    Men nu er den amerikanske spiludvikler altså endt i orkanens øje, efter at staten Californien har lagt sag an mod dem for at have overtrådt statens lov om beskyttelse på arbejdspladser.

    Og selvom anklagerne er voldsomme og sagen, der har været undervejs i to år, er meget omfattende, er danske Morten Skovgaard ikke overrasket.

    Han har i flere år arbejdet som freelancefotograf for Activision Blizzard både i Europa og USA, ligesom han har udgivet et spilmagasin og på den måde besøgt virksomheden mange gange.

    Morten Skovgaard er tidligere freelancefotograf for Activision Blizzard, ejer af en virksomhed, der blandt andet oversætter spil, og kommunikationschef for Copenhell. (© PRIVATFOTO)

    Han har derfor både talt med den øverste ledelse og folk på gulvet, og han har stadig mange venner i Activision Blizzard.

    - Jeg har hørt flere historier fra både første- og andenhånskilder om, at der er ting, som er helt gale - både i forhold til arbejdsmiljøet, men også i forhold til den her frat boy-kultur (drengerøvskultur, red.), der har været meget omsiggribende, siger Morten Skovgaard, der ejer virksomheden Character Localization, som oversætter spil, apps og andet teknologi.

    - Det virker som om, at det er en bred kultur, der har været rådden. Folk har opført sig virkelig ringe, og der er ikke blevet gjort noget ved det.

    Morten Skovgaard understreger dog, at han kender masser af ansatte i Activision Blizzard, som kæmper hårdt for, at arbejdspladsen bliver så god som mulig for alle.

    - De fortjener virkelig stor respekt for at markere deres utilfredshed, som de har gjort de seneste dage.

    I går valgte hundredvis af Activision Blizzard-ansatte at nedlægge arbejdet, og 2.000 medarbejdere har underskrevet en erklæring, som fordømte ledelsens håndtering af kulturen.

    I et brev til spilfirmaets ansatte har Activision Blizzards øverste chef, Bobby Kotick, efterfølgende beklaget den indledende håndtering. Det skriver spilmediet Polygon.

    - Det er afgørende, at vi anerkender alle perspektiver og oplevelser og respekterer følelserne hos dem, der er blevet dårligt behandlet. Jeg undskylder for, at vi ikke tilbød tilpas meget empati og forståelse, skriver Bobby Kotick blandt andet i brevet.

    Udover at være en del af spilbranchen har Morten Skovgaard også brugt meget tid i musikbranchen, hvor han er kommunikationschef for festivalen Copenhell.

    Ifølge ham når musikbranchen ikke spilbranchen til sokkeholderne, når det kommer til sex, stoffer og alkohol, der var en del af mange af de presseture, som han var på særligt i årene mellem 1998 og 2012.

    Det var det vilde vesten, siger Morten Skovgaard.

    - Spilfirmaerne har igennem årene gjort virkeligt meget for at imponere og behage journalisterne – og det har taget form af alt fra ture, hvor vi har fået lov til at affyre alverdens våben, til besøg på natklubber, hvor de har hyret Playboy-modeller til at hygge om os.

    BlizzCon er en årlig kæmpemæssig messe afholdt af Activision Blizzard, som er besøgt af titusindvis af gæster. (Foto: Morten Skovgaard © Morten Skovgaard)

    Morten Skovgaard har blandt andet taget billeder på den kæmpestore messe BlizzCon, hvor Acitivision Blizzard viser nye spil frem, bliver hyldet af fans og holder alle mulige former for arrangementer.

    Han tog blandt andet billeder på BlizzCon tilbage i 2013, der er blevet central i søgsmålet mod firmaet.

    Alle, der har været inden for gamingbranchen eller har gamet længe, er klar over, at er du kvinde, har en anden seksualitet end hetero eller er en minoritet, så er risikoen, for at nogen kom efter dig, stor.
    Eva Fog Noer, forkvinde for DigiPippi og ekspert i digital ligestilling

    I anklageskriftet fremgår det ifølge flere amerikanske medier, at en navngiven medarbejder angiveligt kaldte sit hotelværelse for 'Bill Cosby-værelset' - opkaldt efter skuespilleren, der i 2018 blev dømt for voldtægt, men som for en måned siden blev løsladt grundet en procedurefejl.

    Ifølge Morten Skovgaard var han selv til fest på et andet hotelværelse det år, men har ikke selv oplevet chikane eller grænseoverskridende adfærd - hverken der eller på sine andre besøg.

    Han har dog længe hørt historier om, hvad der er foregået bag kulissen.

    - At der er blevet dækket over deciderede overgreb. Altså at der er begået ting enten til private fester, firmafester eller på arbejdet, som helt åbenlyst ikke er okay, men som man dækker over fra ledelsens side. Enten fordi drengene beskyttede hinanden, eller fordi vedkommende har været så dygtig, at man ikke kunne undvære ham, fortæller Morten Skovgaard.

    Activision Blizzard står blandt andet bag 'World of Warcraft', som for første gang udkom i 2004. Siden da er der kommet en stor håndfuld udgivelsespakker til spillet, der stadig har masser af online-spillere. (© Blizzard)

    Acitivision Blizzard er dog langt fra det første spilfirma, som er anklaget for at kønsdiskriminere.

    Sidste år var det blandt andet den franske spilgigant Ubisofts tur til at blive ramt af anklager om blandt andet sexchikane.

    Det er dog langt fra kun på arbejdspladserne i spilindustrien, der er problemer med kønsdiskrimination, fortæller Eva Fog Noer, der er forkvinde for DigiPippi og ekspert i digital ligestilling.

    - Alle, der har været inden for gamingbranchen eller har gamet længe, er klar over, at hvis du er kvinde, har en anden seksualitet end hetero eller er en minoritet, så er risikoen for, at nogle kom efter dig stor.

    Spilindustrien er ifølge hende kort sagt mandsdomineret og har altid været det. En undersøgelse fra de IT-professionelles fagforbund, Prosa, fra sidste år, viste blandt andet, at der også i Danmark er udfordringer med alt fra chikane til højt arbejdspres.

    Eva Fog Noer mener, at sagen mod Activision Blizzard kan ende med at få betydning for hele branchen.

    - Det er første gang, at nogle udefra lægger sag an. Nu kan de (spilfirmaer, red.) ikke nøjes med det sædvanlige "ej, det er vi kede af". De bliver retsligt holdt op mod anklagerne.

    Cosplay har altid været en stor del af spilbranchen og især messerne. Her klæder gæster sig ud som superhelte og karakterer fra spil. Spiludviklerne har dog også igennem mange år haft letpåklædte kvinder ansat til at tiltrække opmærksomhed på messerne. (Foto: Morten Skovgaard © Morten Skovgaard)

    Morten Skovgaard har været en del af spilbranchen siden midten af 1990'erne. Og sagen mod Acitivision Blizzard har fået ham til både at reflektere over, om han selv har oplevet den grænseoverskridende adfærd, men også branchen som helhed.

    Det er virkelig ærgeligt, når man som mig har brugt deres produkter gennem mange år og har haft stor respekt for både udviklerne og ledelsen. Det er ikke sjovt at se det krakelere og se sine helte falde.
    Morten Skovgaard

    Han har selv gået rundt på BlizzCon og andre spilmesser, hvor producenter brugte letpåklædte kvinder som blikfang i flæng, og de blev brugt til at varte udviklere og andre op.

    - Både verden og spilbranchen har heldigvis rykket sig temmelig meget de seneste tyve år - ikke mindst hvad angår kvinder og respekten for mennesker i det hele taget. Dengang tænkte man måske ikke så meget på de ting, som firmaerne heldigvis bliver holdt op på i dag. Men sådan en kulturændring tager rigtig lang tid, siger Morten Skovgaard.

    Men alle har vel et ansvar for kulturen i branchen. Hvad tænker du om dit eget ansvar?

    - Det er noget, jeg gennem årene er blevet stadigt mere bevidst om. Som freelancefotograf har jeg ikke været magtperson, men mere tilskuer, og det er i høj grad magtudnyttelse, der har fundet sted. Men jeg er jo selv arbejdsgiver, så sager som dem her giver altid lejlighed til at reflektere over mange af de ting, jeg har set på for eksempel messerne, siger han.

    Ifølge Morten Skovgaard rammer sagen Activision Blizzard ekstra hårdt, fordi de i mange år har været dygtige til at styre fortællingen om dem selv. Om at de tager sig godt af sine ansatte, og de har kørt på alle de gode værdier om diversitet, respekt og inklusion.

    Det har været et sted, mange gerne ville arbejde.

    - Det er virkelig ærgeligt, når man som mig har brugt deres produkter gennem mange år og har haft stor respekt for både udviklerne og ledelsen. Det er ikke sjovt at se det krakelere og se sine helte falde, siger han.

    Det er ifølge Morten Skovgaard meget svært at sige, hvordan de mange gamere og fans af Activision Blizzard reagerer på sagen, da de er meget loyale.

    Han håber dog, at det skaber en større bevidsthed i forhold til, hvordan vores underholdningsprodukter, både spil, film og musik, bliver produceret.

    - Altså om hundredvis er gået ned med stress og er blevet behandlet unfair for, at produktet er blevet til noget. Det vil jeg helt sikkert tænke over, siger han.

  11. Trump forsøgte at erklære Bidens sejr ugyldig

    Ifølge det amerikanske medie New York Times, pressede tidligere præsident Donald Trump højtstående topfolk i justitsministeriet til at erklære nuværende præsident Joe Bidens sejr i efteråret som ugyldig.

    Ifølge avisen skulle det være sket få uger før Joe Biden indtog præsidentembedet.

    Avisen skriver også, at Trump håbede på, at støtte fra topfolkene kunne udnyttes i forsøget på at omgøre valgresultatet. Disse oplysninger stammer ifølge New York Times fra dokumenter, som medlemmer af kongressen har offentliggjort.

    I en telefonsamtale med vicejustitsminister Richard P. Donoghue skal trump have sagt:

    - Bare sig, at valget var ugyldigt, og lad mig klare resten.

  12. Fra grønt til gult - Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledninger

    Man skal nu være lidt mere opmærksom på coronasmitten, når man rejser i flere dele af Frankrig, Grækenland, Portugal og Schweiz. Udenrigsministeriet har nemlig ændret en række grønne regioner til gul. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)

    Har du netop pakket kufferten og er på vej i lufthavnen for at hoppe på flyveren til Madeira, skal du lige vide, at netop dén ø ændrer sig.

    Altså ikke udseende eller regering eller noget i den retning. Men den ændrer sig på den måde, at du skal testes, når du kommer hjem til Danmark igen.

    Udenrigsministeriet har nemlig i dag opdateret sine rejsevejledninger, præcis som udenrigsministeriet gør det hver uge.

    Og i denne omgang har det altså den betydning, at den portugisiske ø ændres fra grøn til gul.

    - Det betyder, at smittetrykket er større, end hvis landet var grønt. Men under alle omstændigheder er man jo ikke immun som rejsende. Det er vi ikke, når vi er hjemme og heller ikke, når vi krydser grænserne, siger Uffe Wolffhechel, ambassadør for krisehåndtering i Udenrigsministeriets Borgerservice.

    Det samme gælder for flere regioner i Frankrig. Helt præcist gælder det regionerne Normandie, Grand Est, Pays de la Loire, Bretagne, Nouvelle-Aquitaine, Auvergne-Rhône-Alpes.

    I sidste uge ændredes populære franske feriedestinationer også til den gule farve. Der gjaldt det blandt andet den franske Riviera, Camarguedeltaet, Paris, og Provence.

    Også Det Nordlige Ægæerhav i Grækenland, hvor øen Samos blandt andet ligger, og Genéve i Schweiz ændres til gul på Udenrigsministeriets farveskala.

    Kravet om at tage en test, når man vender hjem fra et gult land, gælder dog kun, hvis man ikke er færdigvaccineret.

    Det er valgfrit, om man tager en PCR eller en kviktest.

    Men der er da også godt nyt for ferieglade danskere, der gerne vil kunne rejse ud uden at skulle testes, når de vender hjem.

    Det lille land mellem Østrig og Schweiz, Liechtenstein, ændres fra gul til grøn.

    Med andre ord betyder det, at du nu kan vende hjem til Danmark igen uden at skulle have en vatpind i halsen eller næsen.

    Glæden fortsætter dog ikke så langt. For er man en af de dem, der har sat næsen op efter en tur til ø-paradiset Fiji, så får man måske en lang en af slagsen. Fiji går nemlig fra orange til rød. Det betyder, at man skal gennem hele møllen med test, før man går ombord på flyet til Danmark, test når man ankommer, og isolation når man endelig er hjemme igen.

    De samme regler gælder nu for rejser til Irak.

    Har man bestemt sig for, at det nu er tid til, at man skal se noget andet end Vesterhavet og Rundetårn, så har Uffe Wolffhechel fra Udenrigsministeriets Borgerservice et par gode råd:

    - Man bør være klar på, hvad man gør, hvis man bliver smittet på sin rejse. Er man forberedt? Har man en forsikring, der dækker? Kan man holde til at blive i et land et stykke tid, hvor man måske skal i isolation?

    Og så er der noget, vi skal huske for at undgå smitte.

    - Man bør hele tiden have de gode vaner, som vi nu har lært og tillagt os med sig i Danmark, men så sandelig også, når vi krydser grænserne, siger han.

    OBS: Kortet er endnu ikke opdateret med ændringerne i dagens skærpede rejsevejledninger.

    Skulle uheldet alligevel være ude, og man trods håndsprit og afstand bliver smittet med corona, så skal man følge de retningslinjer, der er lokalt i det land, man besøger.

    - Dem kan man finde, hvis man går ind på den danske ambassade i landet og ser på deres hjemmeside. Der kan man finde links og nærmere oplysninger om, hvordan man skal forholde sig. Men helt generelt skal man selvfølgelig passe på, at man ikke kommer til at smitte andre, siger Uffe Wolffhechel.

    Og er man én af dem, der allerede har været smittet med covid-19 eller har fået andet vaccinestik for mere end 14 dage siden og dermed er færdigvaccineret, skal man stadig tænke sig om, lyder det:

    - Der er ikke nogen 100 procents garanti for nogen af os. Så uanset om man er vaccineret eller tidligere smittet, kan man blive smittet eller være smittebærer. Så vi skal allesammen blive ved med at udvise forsigtighed og have de gode vaner, som vi har lært.

  13. Tyskland strammer indrejseregler voldsomt fra på søndag

    Alle over 12 år skal fremover kunne vise en negativ coronatest, før de rejser ind i Tyskland, hvis de ikke er vaccineret eller tidligere har haft corona.

    Kravet gælder fra søndag, skriver Flensborg Avis.

    Den tyske regering har ifølge avisen hastet beslutningen igennem.

    - Dermed reducerer vi risikoen for, at der bliver båret ekstra smitte ind i landet, siger sundhedsminister Jens Spahn fra regeringspartiet CDU til avisen.

    Enten skal man kunne fremvise en negativ coronaattest, et vaccinationspas eller dokumentation for, at man tidligere har været smittet.

    For grænsependlere er der lagt op til mildere regler. Er de ikke vaccineret eller tidligere smittet, skal de kun lade sig teste to gange om ugen, skriver avisen.

  14. Afdøde Albert Dyrlund hyldes: 'Han var et sindssygt godt menneske med et stort, stort hjerte'

    YouTube-stjernen Albert Dyrlund blev 22 år. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

    Den kendte youtuber Albert Dyrlund er død. Han blev 22 år gammel.

    Det har Albert Dyrlunds mor, Vibe Jensen, bekræftet til dr.dk.

    Flere danske og italienske medier skriver, at Albert Dyrlund mistede livet onsdag den 28. juli i en ulykke i Italien.

    Det er dog ikke blevet bekræftet fra officiel side. Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til DR Nyheder, at en dansker er omkommet i Italien, men mere kan de ikke sige, da de har tavshedspligt.

    Albert Dyrlund har i skrivende stund 230.000 følgere på Instagram og 169.000 abonnenter på YouTube og var en af de største og mest kendte danske youtubere.

    På hans sociale medier vælter det ind med mindeord.

    En af dem, der er dybt berørt af det tragiske dødsfald, er Alexander Husum på 24 år, som med sine 403.000 abonnenter er den største youtuber i Danmark.

    Han har kendt Albert Dyrlund, siden han startede sin karriere med at lave videoer til sin YouTube-kanal på sit børneværelse.

    - Jeg har det forfærdeligt. Jeg er i chok, siger Alexander Husum til dr.dk.

    - Han er jo en, jeg har støttet mig op af i rigtig mange år. Vi startede dansk YouTube sammen, for dengang var det ikke en ting, siger han.

    Alexander Husum fotograferet i forbindelse med Guldtuben 2018 i Royal Arena. (Foto: Henning Hjorth © Scanpix)

    For kun et halvt år siden gik han og Albert Dyrlund en lang tur fra Nyborg til Odense, fordi Albert Dyrlund ville gå gennem hele Danmark.

    - Vi havde så mange gode samtaler, og han havde mange historier og gode råd. Det er noget af det, jeg mindes lige nu.

    Han beskriver Albert Dyrlund som en "first mover". Ham, der tog nogle skridt, som ingen andre turde.

    - Jeg har sindssygt meget respekt for ham. Han var en af dem, der var med til at udvikle scenen, og som også gik efter at blive stor i udlandet. Han har lavet så mange gode ting. Det her er den eneste forside, han ikke fortjener, siger Alexander Husum.

    Udover at være youtuber og influencer prøvede Albert Dyrlund også kræfter med musik og skuespil, og han havde hovedrollen i filmen 'Team Albert' fra 2018.

    Manuskriptforfatter og filmproducent Regner Grasten var manden bag 'Team Albert'. Og han nød at arbejde sammen med den nu afdøde youtuber og skuespiller, både personligt og professionelt.

    Regner Grasten og Albert Dyrlund (nummer to og tre fra venstre) fotograferet sammen med skuespiller Marcuz Jess Petersen (t.v.) og Tove Grasten (t.h.) i forbindelse med Svend Prisen 2019 i Svendborg. (Foto: Niels Henrik Dam © Scanpix)

    - Han var et sindssygt godt menneske med et stort, stort hjerte. Og så var han faktisk også en fremragende skuespiller. Han er en af de bedste ungdomsskuespillere, vi har haft, siger han.

    Regner Grasten mener, at Albert Dyrlund havde et kæmpestort potentiale.

    - Han er enormt intelligent. Eller var, desværre. Vi tippede, at han kunne blive en af de allerstørste kunstnere. Han var så bevidst om, hvad han gjorde, og de virkemidler, han brugte. Han var superbegavet.

    - Jeg er frygtelig ked af det. Det gør mig simpelthen så ondt, slutter han.

    På Albert Dyrlunds Instagram-profil strømmer det ind med hilsener fra andre youtubere, internetpersonligheder og kendte.

    - Hvil i fred, skriver både Anna Briand og Emilie Briting, som er youtubere, mens også musikerne Hjalmer og Alexander Oscar, tv-værten Sofie Østergaard og danseren Frederik Nonnemann mindes den nu afdøde youtuber i kommentarsporet.

    Også på Albert Dyrlunds YouTube-profil tikker sørgende kommentarer ind fra både kolleger og fans.

    - Albert var et fantastisk menneske fuld af energi og en sand fryd at være i nærheden af, kommer til at savne ham helt sindsygt. Hvil i fred, gamle dreng, tak for alt, skriver youtuberen Gex blandt andet.

    sin egen Instagram-profil mindes også youtuber og tv-vært Rasmus Brohave Albert Dyrlund:

    - Jeg er helt ude af den. Jeg er grædefærdig og tom for ord. Jeg kan ikke forstå det. Jeg vil for evigt huske tilbage på alle vores minder. Du var en éner. Tak for denne gang, min ven. Hvil i fred.

    Albert Dyrlunds fans er også fløjet til tasterne for at udtrykke deres sorg og medfølelse:

    - Rest in piece. Det er tragisk at se nogen dø så tidligt, skriver én.

    - Ked af, at det skulle ende sådan her, det har sgu efterladt mig i et ubegribeligt chok. Det er overhovedet ikke til at fatte, at det er en realitet, at vi ikke kommer til at se din fantastiske personlighed sprudle i dine videoer, skriver en anden.

    - Hvil i fred. Albert, du vil aldrig blive glemt, skriver en tredje.

    Albert Dyrlund fotograferet i forbindelse med awardshowet Guldtuben i 2018. Guldtuben er et prisshow, hvor de bedste danske youtubere hyldes. (Foto: Henning Hjorth © Scanpix)
  15. Albert Dyrlunds tidligere manager: Han var en showman og en foregangsmand

    - Han gik altid sin egen vej, og det var virkelig, virkelig inspirerende.

    Sådan lyder det fra Cecilie Blaksted, der var manager til den kendte YouTuber Albert Dyrlund ved influencerbureauet Splay.

    Cecilie Blaksted var hans manager fra 2017, hvor han startede sin egen kanal, og frem til 2019.

    - Han var det mest optimistiske, skønne, kreative menneske. Han var et multitalent, siger hun.

    - Han var en showman og en foregangsmand for meget af det danske YouTube-miljø, vi har i dag. Han ville altid rykke grænserne, prøve noget nyt. Man kunne ikke sige til ham, at noget ikke kunne lade sig gøre, for så ville han vise, at det kan det godt, og han ville så gøre det på sin egen måde.

  16. Udenrigsministeriet: Vær opmærksom på testkrav, hvis du kommer hjem fra et gult land

    Mere af Europa er farvet gult her til eftermiddag, hvor Udenrigsministeriet har opdateret sine rejsevejledninger.

    Det betyder, man som rejsende skal være ekstra forsigtig i forhold til coronasituationen i områderne, men Udenrigsministeriet fraråder ikke rejser til områderne.

    - Under alle omstændigheder er man som rejsende ikke immun. Man bør altid have de gode vaner med, når man krydser grænsen, lyder det fra Uffe Wolffhechel, ambassadør for krisehåndtering i Udenrigsministeriets Borgerserivece.

    Men alligevel medfører den gule farve et testkrav for de, der ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet med corona.

    - Vi og sundhedsmyndighederne anbefaler, at man tager en PCR-test, som er den mest præcise og sikre. Det er også den, der giver sundhedsmyndighederne de mest værdifulde oplysninger, der kan bruges i smittebekæmpelsen, siger Uffe Wolffhechel.

  17. Amazon får stor bøde for at bryde EU's dataregler

    Onlinegiganten Amazon er idømt en bøde på 746 millioner euro, der svarer til 5,5 milliarder kroner, for at bryde EU's databeskyttelsesregler (GDPR).

    Det oplyser det amerikanske selskab fredag, skriver Reuters.

    Ifølge nyhedsmediet Bloomberg er der tale om den største bøde i EU i forbindelse med misbrug af kunders data.

    Det er Luxembourgs myndighed for databeskyttelse (CNPD), som har udstedt bøden. Amazons europæiske søsterselskab er lokaliseret i Luxembourg.

    Det skete den 16. juli, men er først offentliggjort i forbindelse med Amazons kvartalsregnskab.

    - Vi mener ikke, at CNDP's beslutning er sagligt begrundet, og vi agter med stor energi at forsvare os selv i denne sag, lyder det fra Amazon.

    Det er ikke oplyst, præcis hvordan Amazon har forbrudt sig mod GDPR-reglerne.

  18. Nye rejsevejledninger: Madeira, Samos og seks franske regioner farves gule

    Udenrigsministeriet har netop udgivet sine opdaterede rejsevejledninger.

    Til dem, der planlægger at tage på sommerferie - eller måske allerede er taget til sydligere himmelstrøg - så kan dagens opdatering måske være bekymrende nyt.

    Kendte ferieøer som Madeira i Portugal og Samos i Grækenland er nemlig placeret i den gule kategori på udenrigsministeriets opdaterede kort. Det samme gælder for seks franske regioner.

    Det betyder, at man som rejsende skal være ekstra forsigtig, og samtidig er der krav om at lade sig teste ved hjemkomst inden for 24 timer, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet med covid-19.

    Samtidig farves hele øriget Fiji rødt, hvor den ellers før har været orange. I røde lande frarådes alle rejser, fordi Statens Serum Institut (SSI) har vurderet, at nye virusmutationer gør det ekstra risikabelt at rejse dertil.

    Følgende europæiske regioner ændres fra grøn til gul:

    - Frankrig: Normandie, Grand Est, Pays de la Loire, Bretagne, Nouvelle-Aquitaine, Auvergne-Rhône-Alpes.

    - Grækenland: Det Nordlige Ægæerhav

    Portugal: Madeira

    - Schweiz:Genève

    Følgende lande udenfor EU ændres fra orange til Rød:

    - Fiji

    - Irak

  19. Coronasmitten stiger fortsat i Skagen efter Hellerup-ugen

    Antallet af coronasmittede stiger fortsat i Skagen i kølvandet på den såkaldte Hellerup-uge i uge 29.

    Den seneste uge har halstest-centret fundet rekordhøje 73 tilfælde.

    Antallet af smittede i selve Skagen Sogn stiger også fra 30 i går til 37 i dag. Dermed opfylder sognet stadig to ud af tre kriterier for at blive lukket ned.

    Det tredje kriterium - smittetallet - er fortsat i vækst. Det ligger i dag på 483 men skal op på 1.000 før sognet bliver coronalukket.

    Region Nordjylland har besluttet at udvide åbningstiden hos testcentret i Skagen - ihvertfald frem til onsdag er der åbent dagligt fra 9 til 17.

  20. Joe Biden indfører nye krav i kampen mod uvaccinerede: 'Folk, der ikke behøver at dø, vil dø'

    Joe Biden kæmper for at få flere coronavaccineret. (Foto: Saul LOEB © Ritzau Scanpix)

    Amerikanerne var først til at udvikle coronavaccinen og noget nær verdensmestre i at få sat gang i vaccinationerne. Men siden foråret er det gået stærkt ned ad bakke med at få færdigvaccineret den amerikanske befolkning.

    Derfor tager præsident Joe Biden nye midler i brug og vil blandt andet have at alle føderalt ansatte, som ikke er blevet coronavaccineret, skal bære mundbind, når de møder fysisk på arbejde.

    - Enhver, der ikke er vaccineret, bliver pålagt at bære mundbind, at blive testet en til to gange ugentligt for at se, om de har fået Covid, holde afstand og ikke at rejse i forbindelse med arbejdet, sagde præsidenten.

    De samme krav vil gælde for firmaer, som er ansat til opgaver af regeringen. Det svarer, ifølge nyhedsbureauet AFP, til omkring fire millioner ansatte.

    - Vi kommer med flere tiltag, der skal få ikke-vaccinerede amerikanere til at blive det, sagde præsident Joe Biden.

    Anti-vaccine-demonstration i Central Park i New York City i sidste uge. (Foto: David Dee Delgado © Ritzau Scanpix)

    Næsten halvdelen af den amerikanske befolkning er færdigvaccineret mod covid-19, ifølge officielle tal fra USA.

    Men ikke desto mindre har landet efter mange uger med faldende smittetal oplevet en ny stigning i antallet af smittede.

    Og det er, ifølge Joe Biden, et resultat af den meget smitsomme deltavariant, der spredes, hvilket forværres af en 'pandemi af uvaccinerede'.

    - Folk, der ikke behøver at dø, dør og vil dø, sagde præsident Joe Biden.

    I sidste måned viste en undersøgelse, at over 99 procent af covid-19-dødsfaldene har været blandt de uvaccinerede.

    - Biden-regeringen håber selvfølgelig, at den kan få USA tilbage i førersædet i forhold vaccinationer, men indtil videre har alle mulige incitamenter ikke været nok, siger DR Nyheders udlandsmedarbejder, Lasse Engelbrecht, der har stort kendskab til USA.

    Herunder kan du se et klip fra præsident Joe Bidens tale i Det Hvide Hus i går:

    Det er især det sydlige og det vestlige USA, der lige nu oplever covid-udbrud, hvor antallet af færdigvaccinerede halter efter.

    - Der har altid været stærk vaccinemodstand i USA, men gennem det seneste år har tidligere præsident Trump og republikanerne haft held med at gøre corona-restriktioner og vaccine til en republikansk mærkesag. Mange ser vaccine og restriktioner som den føderale regerings forsøg på at kontrollere deres adfærd, siger Lasse Engelbrecht.

    Præsident Joe Biden og alle ansatte i Det Hvide Hus skal nu bære mundbind igen. (Foto: EVELYN HOCKSTEIN © Ritzau Scanpix)

    Amerikanerne er generelt set ikke glade for at få dikteret alt for meget ovenfra. Så selvom der der har været overvejelser om regulære vaccinekrav, er det indtil videre blevet droppet, forklarer DR's udlandsmedarbejder, Lasse Engelbrecht.

    - Den amerikanske præsident er udmærket klar over hvor politisk og hvor dyb vaccineskepsissen er, siger han.

  21. Youtuber Albert Dyrlund er død - han blev 22 år gammel

    Albert Dyrlund er især kendt blandt den yngre del af befolkningen, som følger ham på forskellige sociale medier. (Foto: Michael Bager © Ritzau Scanpix)

    YouTuberen Albert Dyrlund er død, han blev 22 år gammel.

    Det bekræfter hans mor, Vibe Jensen, over for DR Nyheder.

    - Jeg kan bekræfte, at Albert er død, siger Vibe Jensen.

    Flere danske og italienske medier skriver, at han mistede livet i en ulykke i Italien.

    Det er dog ikke blevet officielt bekræftet.

    Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser til DR Nyheder, at en dansker er omkommet i Italien, mere kan de dog ikke sige, da de har tavshedspligt.

    Albert Dyrlund på den røde løber til Guldtuben 2018.Guldtuben samler nogle af Danmarks største skabere af videoindhold for at lade seerne hylde og kåre årets vindere som de bedste i adskillige kategorier. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

    Albert Dyrlund er især kendt blandt den yngre del af befolkningen, som følger ham på forskellige sociale medier som YouTube og Instagram.

    På førstnævnte følger cirka 168.000 danskere med i det korte videoer og musik, han publicerer. På Instagram har han 224.000 følgere.

    Og reaktionerne er væltet ind på Dyrlunds sociale medie-platforme, efter nyheden om hans dødsfald nåede medierne.

    På hans seneste opslag på Instagram, der blev lagt op 7. juli, har over 10.000 brugere liket og over 3.300 kommenteret.

    Mange brugere har skrevet kommentarer som 'hvil i fred'.

    Andre store youtubere har sendt en hilsen til deres afdøde kollega. Alexander Husum, der har over 400.000 abonnenter på Youtube, skriver:

    - Jeg har så meget respekt for dig, min ven. Hvil i fred.

    Også Anders Hemmingsen, der har over 1.1 million følgere på Instagram, har sendt sin kondolence på det sociale medie.

    - Alt for tidligt, min ven.

    En, der kendte Albert Dyrlund på tæt hånd, var Cecilie Blaksted, der har været hans manager siden 2017.

    - Jeg begyndte at græde med det samme. Vores tanker er selvfølgelig hos hans familie, som er dybt ulykkelige. Og så har vi et helt netværk af venner og andre youtubere, som er virkelig berørte og kede af det over det, siger Cecilie Blaksted, hvis fulde titel er head of talent hos influencerbureauet Splay.

    Hun kendte Albert som en af de gladeste drenge i verden.

    - Altid optimistisk og altid hårdtarbejdende. Hans hjerne stod aldrig stille, og der var altid en idé eller en plan, som skulle føres ud i livet. Han var oprigtigt en, der kæmpede hårdt for de ting, han ville opnå. Hans måde at være på var virkelig noget, som inspirerede folk her på kontoret og hans kollegaer i branchen.

    Selvom det hovedsageligt er hans YouTube-kanal, især de unge danskere kender Dyrlund, så har han også produceret flere sange.

    Han har blandt andet udgivet hittet 'emoji' og 'Ulla', som er blevet spillet i stor stil på de danske natklubber. For bare en måneds tid siden udkom hans nummer 'Sommer', der i skrivende stund har rundet 130.000 visninger.

    Om det nyeste skud på stammen lyder beskrivelsen:

    - Jeg er tilbage med dansk pop musik. For at være helt ærlig så har det sgu nok været nogle lorte år for mig under corona. Og nok for alle egentligt. Derfor tro jeg det er ekstra vigtigt vil lige stopper op og husker på, nu er det sgu snart overstået. Nu kommer noget af det, vi værdsætter aller mest. Sommeren. Så lad os nu stå sammen og nyde sommeren, for der er intet mere smukt en dansk sommer.

    Hovedrollen i 'Team Albert' resulterede også i en visit til filmefestivalen i Cannes. Filmen var den første danske spillefilm nogensinde med en YouTube-stjerne i hovedrollen. På billedet ses Albert Dyrlund med sine medspillere og instruktør Regner Grasten. (Foto: THOMAS SJØRUP © Photo:Thomas Sjørup)

    I 2018 kastede den 19-årige youtuber sig ud i skuespil, da han fik hovedrollen i familiefilmen 'Team Albert'.

    Rollen var ikke helt fjern, da han spillede en gymnasiedreng, der underholder hele verden gennem YouTube.

    Dyrlund fortalte også til DR tilbage i 2018, at der var flere lighedspunkter end blot fornavnet mellem ham og hans karakter i filmen.

    - Ligheden er, at jeg er en drømmer, både i filmen og i virkeligheden. Så er ligheden også, at jeg er droppet ud af gymnasiet, og det gør Albert også i filmen, forklarede han.

    I filmen droppede Albert ud af gymnasiet i 3.g for at forfølge sin drøm om at blive en berømt youtuber. Virkelighedens Albert Dyrlund forlod gymnasiet allerede i 1.g.

    ifølge Albert Dyrlunds manager, Cecilie Blaksted, var han også et unikum af et talent, der kunne det hele.

    - Han kunne spille skuespil, han var musikalsk og så kunne han underholde. Hans mål i livet var at underholde folk, og at gøre det på mange forskellige måder. Det er ikke alle youtubere, der har en biograffilm, og musik, som går viralt, ikke bare på grund af ham, men fordi han vitterligt var dygtig musikalsk, siger hun og tilføjer:

    - Han var ikke nervøs for noget i forhold til sit eget talent, ikke noget jantelov med ham. Han gjorde bare ting, og så havde han talent for det.

  22. God anden halvleg sikrer håndboldherrerne sejren mod Portugal

    Håndboldherrerne vinder for fjerde gang i træk ved de olympiske lege i Tokyo.

    Denne gang gik det ud over Portugal, der blev besejret med 34-28.

    De førte kun med en ved pausen, 20-19, men derfra trak danskerne stille og roligt fra i anden halvleg. En kombination af, at der blev lukket af i forsvaret, samt mål i bunkevis af Mathias Gidsel og Mikkel Hansen, gjorde udslaget.

    Danmarks næste kamp er mod Sverige på søndag.

  23. Mina har brugt sit coronalån på tøj, støvler og stiletter: 'Jeg ved godt, det ikke holder i længden'

    - Du kan diskutere, hvorvidt det er godt eller klogt, at jeg køber dyre ting, men du har ikke stået i mine sko. Så tænk en ekstra gang, før du kommer med en negativ mening, siger Mina Azzam. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR

    Det var en glædelig nyhed for den 23-årige sygeplejerskestuderende Mina Azzam, da et enigt folketing i marts sidste år besluttede, at der under coronakrisen skulle skrues markant op for lånemulighederne for danske studerende.

    Mange studerende havde under coronakrisen mistet studiejobbet, og derfor løftede politikerne loftet for det månedlige SU-lån fra 3.200 kroner til næsten 10.000 kroner.

    - Jeg kan huske, at jeg læste om det og tænkte, at det var fedt, fordi mit forbrug på det tidspunkt var vokset meget, især da coronakrisen kom, siger Mina Azzam.

    Mina udnyttede muligheden og skruede SU-lånet op på maks.

    Dermed tog hendes månedlige rådighedsbeløb et hop fra omkring 3.500 kroner til over 13.000 kroner hver måned. Og godt et år senere har hun lånt omkring 200.000 kroner af staten.

    Men pengene er hverken gået til husleje, aktier eller til at skaffe mad på bordet til hende og hendes børn.

    - Størstedelen af pengene har jeg brugt på shopping; tøj, sko og dyre ting, siger hun.

    Foran Mina Azzam ligger nogle af de luksusting, hun har lånt penge af staten til at købe:

    - Her er en Alberto Audenino-kjole til 3.600 kroner, som jeg ikke har fået brugt. Og her er to sæt støvler til 600 kroner stykket, som jeg heller aldrig har fået brugt. Og her er en læderjakke til 3.800 kroner, som jeg har købt for mit lån, siger Mina Azzam.

    Tanken med det her lån er jo at hjælpe dig gennem krisen, fordi du har mistet dit job. Du har brugt pengene på shopping. Er det ikke at misbruge ordningen?

    - Jeg vil ikke sige, at jeg har misbrugt ordningen. Jeg vil mere sige, at jeg har misbrugt mig selv på den måde, fordi jeg ikke har respekteret pengene. Jeg har ikke brugt dem fornuftigt, og derfor har jeg misbrugt og skuffet mig selv, siger Mina Azzam, der dog glæder sig over, at det er staten og ikke kviklånselskaber, hun nu skylder 200.000 kroner.

    - Hvis jeg ikke havde kunnet forhøje mit SU-lån, havde jeg helt sikkert taget et andet forbrugslån med meget høje renter, siger Mina Azzam.

    Mina Azzam er en af de over 56.000 studerende, som har valgt at benytte sig af det forhøjede SU-lån under coronakrisen. Langt de fleste har lige som Mina lånt det maksimale løb.

    I alt har de studerende forgældet sig med ekstra omkring fire milliarder kroner på den forhøjede SU-ordning.

    - Det betyder jo rigtig meget for en studerende. I gennemsnit drejer det her sig om 80-90.000 kroner ekstra på 14 måneder per studerende. Hvis vi siger, at de afdrager 2.000 kroner om måneden på deres SU-gæld. Så tager det altså fire år at komme ud af den gæld, siger Peter Thomsen, der er finansiel rådgiver ved Pengerådgivning.dk.

    Han advarer mod at tage lånet, hvis pengene bliver brugt på forbrug.

    - Man skal overveje, hvad man bruger pengene på. For der er ikke noget galt med at tage et SU-lån, hvis man bruger pengene på at få mad på bordet og sikre familiens eksistens.

    - Men det er jo sådan med gæld, at der er en regning, der skal betales. Så hvis man bruger lånet på forbrug nu, så fratager man sig selv nogle muligheder for fremtiden, siger Peter Thomsen.

    DR har inviteret Peter Thomsen til at gennemgå Mina Azzams økonomi. Mina Azzam vurderer selv, at hun bruger mellem 8.000 og 10.000 kroner om måneden på forbrug.

    - Jeg har nok mere brugt penge på nice to have end need to have. Så jeg må sige, at jeg er meget bekymret for, hvad Peter finder ud af, siger Mina Azzam.

    - Jeg kan huske, at jeg læste om det (den forhøjede lånemulighed, red.) og tænkte, at det var fedt, fordi mit forbrug på det tidspunkt var vokset meget, især da coronakrisen kom, siger Mina Azzam. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    En gennemgang af Mina Azzams økonomi skal vise, hvor hun eventuelt kan spare, så gælden ikke vokser hende op over begge ører.

    - Jeg vil kigge på dine indtægter og på, hvad du har af faste udgifter, og ud fra det kan vi udlede, hvor mange penge du har brugt. Hvad der er basale, nødvendige ting og knap så nødvendige, hvad er havregryn, og hvad er guzzi, siger Peter Thomsen.

    Og hurtigt kan Peter Thomsen konstatere, at en stor del af Mina Azzams økonomi er baseret på gæld.

    Blandt andet har hun forbrugslån for over 50.000 kroner. Men den klart største långiver er den danske stat, som hun har lånt over 200.000 kroner af siden januar 2020.

    - Du skylder over 200.000 til SU-styrelsen, og du har stadig væk et år tilbage, så der er stadig en regning, der skal betales. Alene i 2021 har du fået udbetalt 100.000 kroner i SU-lån, så fortsatte du på den måde, så ville du have en gæld på 300.000 kroner, siger Peter Thomsen til Mina Azzam.

    - Og 200.000 kroner. Det svarer faktisk til en udbetaling på en bolig til fire millioner kroner, fortsætter han.

    I alt har Mina Azzam udgifter hver måned for cirka 22.000 kroner. Men hun har også en del indtægter fra blandt andet børnepenge,

    - 22.000 kroner er en stor månedlig udgift som studerende, men du har også mange indtægter fra blandt andet børnepenge, Børnefamilieydelsen, boligstøtte og ikke mindst SU-lånet, siger Peter Thomsen.

    Mina Azzam har ikke så høje udgifter til sine børn, blandt andet fordi bedste forældre betaler meget tøj og mad. Derfor vurderer økonomisk rådgiver Peter Thomsen også, at der er gode forudsætninger for at få bedre styr på hendes økonomi. (Foto: Sebastian Stokkebo Sørensen © DR)

    Og efter at have gennemgået hendes økonomi er han ikke så bekymret.

    - Hvis man fjerner dine udgifter til shopping, så lever du og dine børn kun for 3.000 kroner om måneden. Det er jeg overrasket over. Og det er faktisk et lavt beløb og kan forklares af, som du siger, at du blandt andet spiser ofte hos dine forældre.

    - Du skal sørge for at få de to forbrugslån indfriet, for det kan godt komme til at koste dig rigtig mange penge i renter. Det kan du bruge SU-lånet på, og hvis du så kan gøre noget ved dit forbrug, så ser det ikke så skidt ud.

    - Du skal så bare være forberedt på, når du er færdig med at studere, at så begynder der at tikke girokort ind fra SU-Styrelsen, siger Peter Thomsen.

  24. 1.085 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    1.085 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går.

    Ingen personer er døde.

    Det skriver Sundhedsstyrelsen og henviser til seneste opgørelse fra SSI.

    Dagens smittetal er baseret på 73.327 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,5 procent af de testede har været smittet med covid-19.

    Gårsdagens smittetal var 848 baseret på 56.368 PCR-test, hvilket også gav en positivprocent på 1,5.

    Der er nu 56 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er én færre end i går. Af de indlagte er otte på intensiv afdeling og alle i respirator.

  25. 100 spøgelsesnet registreret på tre måneder

    Siden det for lidt over tre måneder siden blev muligt at indrapportere såkaldte spøgelsesnet - altså tabte fiskeredskaber - i Limfjorden, er der registreret omkring 100 net.

    - Det betyder sindssygt meget, for de laver en masse død og ødelæggelse, og det er noget, vi har kæmpet med i mange år, siger Jesper Appel fra North Nature, som samarbejder med Limfjordsrådet om hjemmesiden, hvor spøgelsesnettene kan indrapporteres.

    Limfjordsrådet anslår, at der ligger flere end 1000 spøgelsesnet i Limfjorden.

    - Så der ligger en stor opgave for os og Folketinget og fødevareministeren i at få lokaliseret så mange som muligt og så få dem på land, siger formand for Limfjordsrådet, Jens Lauritzen.

  26. Den kendte youtuber Albert Dyrlund er død

    Den kendte youtuber Albert Dyrlund er død. Han blev 22 år gammel. (Foto: Michael Bager © Ritzau Scanpix)

    Det bekræfter hans mor, Vibe Jensen, til dr.dk.

    Albert Dyrlund er ifølge Ekstra Bladet omkommet i en ulykke i Italien, hvor han faldt ud over en skrænt, da han ville filme en video til sin YouTube-kanal.

    Over for Ekstra Bladet har Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftet, at en dansk statsborger er omkommet i Italien. Men da de har tavshedspligt, kan de dog ikke oplyse mere om sagen for nuværende.

    Albert Dyrlund var en af de største youtubere herhjemme og har over 160.000 abonnenter.

  27. Tjekkiet giver to ekstra feriedage til vaccinerede offentligt ansatte

    Bliv vaccineret og få to ekstra fridage. Sådan lyder tilbuddet til offentligt ansatte i Tjekkiet, hvor regering netop har godkendt forslaget.

    Det skal være med til at øge vaccinetilslutningen i landet.

    - Jeg har ikke kunnet finde andre måder at motivere folk til at blive vaccinerede på. Nogle vil måske kritisere det her for at være urimeligt, men jeg synes, det er rimeligt, siger premierminister Andrej Babis.

    Han opfordrer private virksomheder i landet til ligeledes at tilbyde ekstra feriedage, hvis deres ansatte lader sig vaccinere.

    Lidt under halvdelen af landets 10,6 millioner indbyggere er blevet vaccineret.

  28. En eksplosion af smag! Stjernekok giver dig sine bedste grønne tricks

    - Du skal endelig ikke snitte rosmarinen, men bare smide de hele kviste på. Det afgiver mere smag, fortæller Rasmus Kofoed fra Geranium om tricket med at smide krydderurter på grillen. (Foto: Jessie Beck / Unsplash)

    Denne artikel blev oprindeligt udgivet i sommeren 2020.

    Nogle madvarer hører bare sommeren til.

    Tænk for eksempel på en god og farverig salat, nye danske kartofler og en hel frisk fisk på grillen.

    Så bliver menuen ligesom ikke meget bedre på en solrig sommeraften, vel?

    Og dog.

    For selvom der ikke er noget galt med sådan en servering, savner du måske nogle gange lidt fornyelse eller det der ekstra pift, når det gælder sommerklassikerne.

    Det er her, at stjernekokken Rasmus Kofoed fra Michelin-restauranten Geranium kommer ind i billedet.

    Han sværger nemlig til mad med krydderurter og kan derfor guide dig til, hvordan du nemmest kan peppe din sommermenu op.

    Og hvis der særligt er én ting, du skal huske på, er det, at du ikke skal være nærrig med det grønne drys.

    - Der skal ret store mængder til, når det kommer til krydderurter. Det giver et helt andet nærvær i maden, når der kommer rigelige mængder krydderurter i, siger Rasmus Kofoed.

    Herunder får du derfor hans anbefalinger til fem krydderurter, der kan løfte dine sommerretter til nye højder – og hvordan du bruger dem bedst.

    Løvstikke har en kraftig smag i retningen af selleri, og den bevarer sin smag efter kogning. Derfor kaldes den gerne for bouillonurt. (Foto: Elvig Hansen © Scanpix)

    - Lige nu er der de små, fineste, økologiske kartofler, og når de er helt nyopgravede, vil jeg bruge løvstikken. Den går altid så godt til kartofler.

    - Når kartoflerne er helt nye og fine, er det synd at stege dem. Her er kogning mere nænsom, og det får det jomfruelige mere frem i dem. Derfor vil jeg koge kartoflerne i saltet vand, og når jeg har hældt vandet fra, vil jeg svinge dem i gryden med lidt olivenolie og en masse fintsnittet løvstikke.

    - Det passer godt på en skive ristet rugbrød som en kartoffelmad eller for eksempel som tilbehør til fisk.

    Den aromatiske timian er god i mange vinterretter, men Rasmus Kofoed er altså også glad for krydderurten om sommeren. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

    - Man kan også stege kartoflerne i ovnen, men her vil jeg vente, til vi kommer lidt længere hen på sommeren, hvor kartoflerne ikke længere er helt nye mere.

    - Her er det oplagt at skære dem i både, vende dem med olivenolie, havsalt og en masse timian – jeg ville bruge et stort bundt – og så lægge det hele på en bageplade. Du kan give kartoflerne 180 grader i ovnen i cirka 45 minutter, alt efter hvor friske de er, og hvor meget væske de indeholder.

    Rosmarin, der ligner grannåle, ses ofte drysset ud på kartoffelpizzaer og kød, men hvis du griller, bør du faktisk smide hele kviste på for smagens skyld, mener Rasmus Kofoed. (Foto: Nikolai Linares © Scanpix)

    - Jeg kan ikke få nok af rosmarin. Det er især godt, hvis man skal grille grønsager og fisk. Hvis du for eksempel har dine grønsager på grillen – det kunne være spidskål eller asparges – så læg nogle rosmarinkviste på. Det frigiver nogle dejlige duftstoffer, når det rammer varmen på grillen.

    - Du skal endelig ikke snitte rosmarinen, men bare smide de hele kviste på. Det afgiver mere smag.

    - Der skal ret store mængder til, når det kommer til krydderurter. Det giver et helt andet nærvær i maden, når der kommer rigelige mængder krydderurter i, siger Rasmus Kofoed.

    Basilikum passer især godt til pasta og tomat, siger Rasmus Kofoed. (Foto: Johner Images © Scanpix)

    - En pastasalat med basilikum er jo i forvejen noget, som mange laver. Men hvis du gerne vil have ekstra smag, synes jeg, det fungerer rigtig godt, hvis man starter med at snitte basilikumstilkene. Dem er der masser af smag i.

    - Du skal snitte dem helt fint og vende det i pastasalaten. Til sidst kan man så tage nogle af bladene, rive dem lidt og smide dem ud over salaten med rund hånd. Det er en lidt sart krydderurt, så for at bladene ikke skal miste aroma, skal de først på salaten som det sidste.

    Mynten stammer fra Middelhavslandene og dufter af frisk spearmint. (Foto: RYMAN © Scanpix)

    - Mynte er generelt et rigtigt godt krydderi i drikkevarer som hyldeblomstsaft, og du kan også lave en god varm te på mynte, som du kan drikke efter et måltid – det er jo godt for fordøjelsen.

    - Men du kan også bare putte lidt mynte og citron i dit postevand. Alle drikker jo vand til deres måltid, og så er det en god måde at give vandet en frisk aroma. Det gør vandet lidt mere spændende.

    Kan du ligesom Rasmus Kofoed ikke få nok af det grønne drys? Så er her tre andre tips til retter med krydderurter:

  29. Blume og Kepp svømmer sig i semifinalen i 50 meter fri

    Både Pernille Blume og Julie Kepp har været i vandet i 50 meter fri, og det gik, som man kunne håbe. To danske semifinalepladser er hjemme.

    Pernille Blume svømmede i heat nummer ni, som hun også vandt foran en af konkurrenterne Cate Campbell fra Australien. Den store konkurrent ser dog ud til at være Emma McKeon, der vandt det efterfølgende heat med en olympisk rekord.

    Blume havde den næstbedste tid af alle i den indledende runde.

    Julie Kepp svømmede i heat nummer 11 i tiden 24.70, hvilket også var nok til at skaffe en semifinaleplads blandt de 16 bedste. Hendes tid var den 14. bedste af alle.

  30. Trusler sendte grønlandsk borgmester foran i vaccinekøen

    Torsdag den 22. juli var 'stor vaccinationsdag' i den grønlandske hovedstad Nuuk, da beboere blev tilbudt at blive vaccineret. Der gik dog ikke lang tid, før vaccinestedet løb tør for vacciner.

    En, der dog fik en vaccine, var borgmesteren i Nuuk, Charlotte Ludvigsen (IA). Hun fik nemlig en forlomme i vaccinekøen, efter at en embedsmand havde gjort brug af trusler, skriver det grønlandske medie KNR.

    Ifølge vaccinationskoordinatoren bad embedsmanden om at han, borgmesteren og to andre embedsmænd kunne vaccineres, inden dørene blev åbnet for de andre i køen.

    - Jeg vil gerne sige undskyld til borgerne for at have opført mig sådan. Det ansvar tager jeg på mig, og med den opførsel var det ikke min hensigt at stille mig bedre end andre, siger Ludvigsen til KNR.

    Borgmesteren siger, hun ikke var klar over, at der var blevet brugt trusler for at komme foran i køen.

    - Derfor håber jeg, at denne episode bygger på en misforståelse, og selvfølgelig er det vigtigt for os at hjælpe i coronatiden, og mens der er epidemi, siger Charlotte Ludvigsen til KNR.

  31. USA flyver 200 afghanske tolke og familier til Virginia

    Afghanske tolke og deres familier er blevet fløjet til den amerikanske stat Virginia for at beskytte dem mod Taliban, som er på fremmarch i Afghanistan.

    Det skriver Washington Post.

    I alt er 200 personer landet i Dulles-lufthavnen i Virginia nær Washington D.C.

    Mest af alt vil jeg gerne takke disse modige afghanere for at stå sammen med USA, og i dag er jeg stolt at sige velkommen hjem til dem, siger præsident Joe Biden i en udtalelse ifølge ABC News.

    Også i Danmark har der været debat om, hvorvidt afghanere, der har tolket for Danmark, skal hjælpes hertil.

  32. Med under to måneder til det tyske valg er oversvømmelserne i landet det mest presserende emne

    For to uger siden blev Tyskland ramt af nogle af de voldsomste oversvømmelser i landets historie.

    Og med under to måneder til valget i landet er oversvømmelserne rykket i top af listen med, hvad der er vigtigt i landet.

    - En ny meningsmåling viser, at oversvømmelserne er det mest presserende emne for tyskerne lige nu, faktisk mere end corona. Den her fejlbehæftede håndtering af oversvømmelserne forstærker følelserne af, at de regerende ikke er gode til krisesituationer, siger DR's korrespondent i Tyskland Michael Reiter.

    I de hårdest ramte områder - delstaterne Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz - mistede mindst 180 livet, og nu hvor skaderne bliver gjort op, spørger mange tyskere, om man ikke kunne have forhindret, at det gik så galt.

    - Vi ser flere beretninger om, at varslingen kom for sent, vi har set, at varslingen helt udeblev, for eksempel på den katastrofeapp, mange tyskere har på deres mobiltelefon, siger Reiter.

  33. Kæmpe overraskelse: Tysker slukker Djokovic' OL-drøm

    Den serbiske tennisstjerne Novak Djokovic er ude af OL.

    I semifinalen bliver han besejret i tre sæt af tyske Alexander Zverev.

    Djokovic har ellers været urørlig hele turneringen, og det så også ud til at fortsætte i semifinalen. Serberen vandt første sæt i suveræn stil med 6-1.

    Derfra kom Zverev dog i gang med storspillet, og han vandt de to næste sæt og kampen.

    I finalen møder Zverev russeren Karen Khachanov.

  34. Mindst 14 er døde efter monsun ved verdens største flygtningelejr

    Verdens største flygtningelejr, Cox' Bazar i Bangladesh står under vand. Området er ramt af en voldsom monsunregn, der har ført store jordskred med sig.

    - Vi har hørt om en familie i lokalområdet, hvor fem børn, der lå og sov, blev begravet i et jordskred, siger Nynne Halkjær, der er udsendt for Dansk Røde kors i flygtningelejren, til DR Nyheder.

    Mindst 14 er omkommet - seks af dem rohingya-flygtninge, resten lokale landsbybeboere.

    Cox's Bazar huser over 850.000 flygtninge. Over halvdelen af børn. Størstedelen af en del af den muslismke rohingya-befolkningsgruppe, som er flygtet fra Myanmar.

    Verdens største flygtningelejr står under vand. (Foto: OMAR'S FILM SCHOOL © Ritzau Scanpix)
  35. Japan udvider undtagelsestilstand til flere områder efter stigende smitte

    Inden den olympiske ild blev tændt, blev der erklæret undtagelsestilstand flere steder i Japan på grund af stigning i antallet af smittede.

    Ifølge flere nyhedsbureauer vil undtagelsestilstanden nu blive udvidet til nye områder, der ligger tæt på Tokyo. Det gælder Saitama, Kangawa, Chiba og Osaka, skriver AP og Reuters.

    Den japanske premierminister, Yoshihide Suga, vil efter planen officielt offentliggøre det senere i dag.

    Undtagelsestilstanden betyder blandt andet, at der vil blive indført et alkoholforbud på restauranter og karaokebarer, og åbningstiderne vil samtidig blive forkortet.

    De nye restriktioner gælder indtil slutningen af august, og undtagelsestilstanden, der tidligere blev annonceret i Tokyo og øen Okinawa, bliver forlænget.

    Antallet af nye smittetilfælde er steget kraftigt de seneste dage og er på rekordhøjt niveau. I går blev der registreret 3.865 nye smittetilfælde, og i dag er der rapporteret yderligere 3.300 tilfælde.

  36. Årets første og (næsten) eneste dyrskue slår rekord: ’Folk kommer fra hele landet’

    På dyrskuet i Ribe kan man både se køer, geder, kaniner, heste og får i dag. Man kan også overvære VM i gummistøvlekast og se Danmarks største hest. (Foto: Claus Spangsberg)

    Roskilde Dyrskue: Aflyst. Landsskuet i Herning: Aflyst. Det Fynske Dyrskue: Aflyst.

    I foråret aflyste landets dyrskuer på stribe på grund af de gældende coronarestriktioner. Men i Ribe holdt man fast, og det betyder, at det sydvestjydske endagsdyrskue i dag er årets første – og næsten eneste.

    Vi har aldrig haft så mange dyr før. Og udstillerne kommer fra hele landet. Sjælland, Fyn og Nordjylland.
    Jens Christiansen, tovholder, Ribe Dyrskue.

    Og det har altså betydet, at antallet af dyr og udstillere ved Ribe Dyrskue i år er massivt.

    - Vi har aldrig haft så mange dyr før. Og udstillerne kommer fra hele landet; Sjælland, Fyn og Nordjylland. Så det er rigtig lækkert, siger Jens Christiansen, der er tovholder på Ribe Dyrskue.

    I alt kommer 450 dyr til dyrskuepladsen i dag. Normalt er der omkring 300 dyr.

    - Der er jo nogen, der har dyrskueabstinenser. Og så stopper man et par dyr i bilen og kører en tur til Ribe, siger Jens Christiansen.

    • Dyrskuet åbnede for publikum kl.9, men de første dyr kom allerede i de tidlige morgentimer. (Foto: Jonas Kjærsgaard Laasholdt)
    • Ribe Dyrskue kalder sig Danmarks Smukkeste Dyrskue, da Ribe Domkirke og byens gamle røde hustage danner en flot baggrund til pladsen. (Foto: Claus Spangsberg)
    1 / 2

    En af dem, der normalt ikke tager til Ribe Dyrskue, men i år er ankommet med to heste, er Vivian Skøtt, der er afsted med sin mand og voksne datter.

    Abstinenser er jo et stort ord, men på en måde er det, det vi har.
    Vivian Skøtt, udstiller, Ribe Dyrskue

    - Abstinenser er jo et stort ord, men på en måde er det, det, vi har. Vi kan godt lide at vise vores heste frem og mødes med andre heste- og kvægfolk, siger hun.

    Vivian og familien har være en del af dyrskuemiljøet i årtier. Og havde det ikke været for corona, havde familien både udstillet heste ved Østjysk Dyrskue og Landsskuet i Herning, som begge blev aflyst både i år og sidste år.

    Hun mener, at dyrskuerne er et vigtigt udstillingsvindue for landbruget. Og så er det god miljøtræning for hendes heste at komme i byen.

    - Når jeg sælger heste, gør det jo heller ikke noget, at folk kan se, at de har fået en god bedømmelse på et dyrskue, lyder det fra Vivian Skøtt.

    Vivian Skøtt, hendes datter og mand deltager for første gang på Ribe Dyrskue. De har deres to fjordheste Udsigt og Bacchus med. (Foto: Jonas Kjærsgaard Laasholdt)

    I Aars gennemfører man også det årlige Kimbrerskue i oktober. Og her forventer arrangøreren, at der kommer flere dyr, end der plejer.

    Der bliver også udstillet maskiner på skuet i Vesthimmerland. Og allerede nu er der udsolgt i en af de haller, der bruges til at udstille traktorer og andre landbrugsmaskiner. Normalt har man stadig lidt ledige stande efter sommerferien, men i år kunne arrangøren næsten melde udsolgt til pinse.

    - Det siger mig, at der er et behov, og at folk gerne vil ud og vise deres ting frem for publikum. De må jo have manglet det, siger Hans Ulrik Lund, der er formand for Kimbrerskuet.

    Han håber, at Kimbrerskuet får over 5.500 gæster og udstillere. Og så høster man måske lidt ekstra succes, fordi det er et af de få dyrskuer i år, fortæller han.

    Den store tilslutning til Ribe Dyrskue har da også givet yderligere arbejde til arrangørerne, der har hyret ekstra dommere, lavet flere ringe og udvidet parkeringspladsen.

    Men selvom det er glædeligt, at mange gerne vil deltage i skuet, har forberedelserne i år også slidt på folkene bag dyrskuet. I første omgang, fordi det var svært at vide, om man skulle aflyse eller ej. Og de seneste måneder for, at dyrskuet lever op til de gældende coronaregler.

    - Vi har droppet vores store madtelt, og ved indgangen har vi to folk, der hele dagen tæller, hvor mange gæster, der kommer ind. Og så kræver vi selvfølgelig coronapas, siger Jens Christiansen.

    Der må maksimalt være 10.000 mennesker på pladsen, men det tal forventer Jens Christiansen dog ikke at nå.

    Men han håber, at de mange nye, der kommer i år, får så god en oplevelse, at flere af dem også vil vende tilbage næste år.

    - Hvis vi har et godt år, er det meget lettere at få pladsen fyldt med dyr og gæster året efter. Det ruller ligesom.

  37. FCK sælger Viktor Fischer til belgisk klub

    FC København har solgt Viktor Fischer til den belgiske klub Royal Antwerp, skriver den danske klub på sin hjemmeside.

    Han har været en del af FC København siden januar 2018 og nåede at spille 119 kampe og score 29 mål for klubben. Men nu drager han altså mod den bedste belgiske række og en klub, der trænes af danske Brian Priske.

    - Han har været en stærk ambassadør for klubben, og vi har været stolte af at have ham i truppen. Derfor er det også med blandede følelser, at vi sender ham videre, udtaler FC Københavns sportschef, Peter Christiansen.

    Viktor Fischer har i den seneste tid ikke været på samme høje niveau, som da han ankom til FC København for mere end tre år siden. Han ser frem til en frisk start i belgisk fodbold.

    - Jeg er stolt af, at have været en del af FC København, og jeg har gjort, hvad jeg kunne, men tiden er rigtig til at prøve et nyt eventyr, udtaler Viktor Fischer.

    Viktor Fischer har spillet i FC København siden 2018. (Foto: Lars Møller © Ritzau Scanpix)
  38. Verdens største flygtningelejr står under vand: 'Jeg frygter, at mine børn dør, mens de sover'

    Børn i oversvømmelser i Cox's Bazar i Bangladesh. (Foto: OMAR'S FILM SCHOOL © Ritzau Scanpix)

    Brune vandmasser flyder som en flod gennem dele af verdens største flygtningelejr, efter den årlige monsunregn har ramt Bangladesh.

    Tusinder af shelters, der hovedsageligt huser rohingya-flygtninge fra Myanmar, står under vand. Mange steder er de midlertidige bosættelser brudt sammen, og træværk fra det, der før var improviserede hjem, ligger brak i det brune vand.

    - Jorden har givet efter og revet huse væk. Jordskred har også ødelagt områder, hvor børn går i skole. Tagene er bukket under for regnen, fortæller Nynne Halkjær, der netop er ankommet til området som programdelegat for Dansk Røde Kors.

    Herunder kan du se, hvordan nogle børn leger i oversvømmelserne, mens andre skovler vand ud af shelters i Cox's Bazar i Bangladesh.

    Mindst 14 er omkommet, ifølge lokale embedsfolk. Seks af de omkomne er rohingya-flygtninge, mens resten er lokale landsbybeboere

    - Vi har hørt om en familie i lokalområdet, hvor fem børn, der lå og sov, blev begravet i et jordskred, siger Nynne Halkjær.

    Distriktet Cox's Bazar, der ligger i det sydlige Bangladesh, består af i alt 34 lejre, der tilsammen huser over 850.000 rohingya-flygtninge. Flere end halvdelen er børn.

    - Jeg vil gerne væk herfra. Jeg frygter, at mine børn dør, mens de sover, siger en af flygtningene, Khatija Begum, til nyhedsbureauet AP.

    Hun er blandt de tusinder, der ikke længere har et sted at bo.

    - Mit hus er fyldt med vand. Vi lider og kan ikke engang få noget at spise, fortæller Khatija Begum, der er mor til fem, og nu uden tag over hovedet.

    Rohingyaerne er en muslimsk befolkningsgruppe, der siden 2015 har været udsat for systematisk forfølgelse og brutal vold i det hovedsageligt buddhistiske Myanmar, og siden august 2017 er de strømmet til flygtningelejren i nabolandet Bangladesh.

    Rohingya-flygtninge rydder op efter jordskred i Cox's Bazar. (Foto: TANBIR MIRAJ © Ritzau Scanpix)

    Flere end 10.000 er blevet evakueret under oversvømmelserne. I de værst ramte områder bruger nødhjælpsarbejderne gummibåde for at komme rundt.

    - Det er et kæmpe område med næsten 1 million mennesker. Vi omrokerer folk til de områder, der ikke er så hårdt ramt, siger Nynne Halkjær fra Dansk Røde Kors.

    Lige nu er der akut brug for husly, reperation af de hjem, som folk bor i, mad, drikkevand og toiletforhold.

    - Derudover er der også brug for psykosocial støtte, da folk er meget bekymrede over det, der sker. Vi har også en coronapandemi, der raser, som de også er meget bekymrede for, siger Nynne Halkjær.

    (Foto: (C) DR Nyheder)

    Den voldsomme monsunregn ventes at fortsætte de kommende uger, ifølge Bangladesh' meteorologer. Regnvejret har allerede stået på i over en uge nu.

    - Vi har ikke et overblik over skaderne i øjeblikket, men skal rundt og indsamle de nyeste informationer om, hvad der er sket i løbet af natten, siger Dansk Røde Kors' programdelegat.

    En dreng i den heftige monsunregn, der ventes at fortsætte de kommende uger. (Foto: OMAR'S FILM SCHOOL © Ritzau Scanpix)
  39. Da Tyskland blev oversvømmet, måtte Broder Dirk selv slå alarm med byens kirkeklokker: 'Vi blev slet ikke advaret her'

    Katastrofer frembringer ofte usædvanlige helte - i byen Wuppertal hedder han Broder Dirk. Billede: Nick Johansen

    Tyskland er i færd med at gøre skaderne op. For to uger siden blev landet ramt af nogle af de mest voldsomme oversvømmelser i tysk historie.

    I de hårdest ramte områder – delstaterne Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz – mistede mindst 180 mennesker livet. Mange er stadig savnet.

    Samtidig står det mere og mere klart, at katastrofeberedskabet i Tyskland har svigtet.

    Det var også tilfældet i byen Wuppertal, hvor det kun var, fordi en munk ringede med kirkeklokkerne, at de lokale undslap vandmasserne.

    Om aftenen den 14. juli, da vandet kom, var han nok den første til at forstå, at en flodbølge var på vej.

    - Det hele skete meget hurtigt. Efter en halv time var byen oversvømmet. Og et kvarter senere kom den store flodbølge, siger Broder Dirk til DR.

    • Efter vandet kommer skraldet: To uger efter oversvømmelserne kæmper Tyskland fortsat med det massive oprydningsarbejde. (Foto: Sascha Schuermann © Ritzau Scanpix)
    • Ødelæggelserne efter oversvømmelserne er overvældende. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)
    • Flere veje i det vestlige Tyskland er fuldstændig sat ud af spil. (Foto: Christof Stache © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Først da kirkeklokken ringede, mærkede folk i forstaden Beyenburg, at noget var helt galt. De nåede lige akkurat at komme i sikkerhed, inden vandet kom.

    Havde det ikke været for en lynsnar munk, ville flere formentlig være blevet fanget i vandmasserne.

    Delstaterne Nordrhein-Westfalen og delstaten Rheinland-Pfalz er nogle af de hårdest ramte områder i Tyskland.

    - Her kom intet brandvæsen, der var ingen meddelelser i højttalerne. Vi blev slet ikke advaret her, siger Nicole Esser, der bor i Beyenburg:

    - Selvfølgelig irriterer det mig. Jeg kunne have reddet noget, siger hun.

    Ifølge DR's korrespondent i Tyskland, Michael Reiter, betyder de manglende advarsler, at mange først sent blev klar over alvoren.

    - Folk blev meget sent klar over katastrofens størrelse. At det nogle steder mere var som en tsunami, der ramte, end et normalt højvande. Og det kostede uforholdsmæssigt store ofre, vurderer eksperterne.

    I Beyenburg kom gaderne under vand, da byen blev ramt af oversvømmelserne:

    Overalt i de katastroferamte områder dukker lignende meldinger op: Beboere, der savnede informationer og advarsler fra myndighederne.

    Flere fortæller, at de ikke blev advaret på den katastrofe-app, som mange tyskere har på deres mobil, og at de heller ikke blev advaret via sirener eller højttalervogne.

    - Brandvæsenet håndterede ikke oplysningerne korrekt og udsendte derfor ikke en advarsel. Det var en stor fejltagelse, indrømmer krisestabschef i Wuppertal, Johannes Slawig.

    Broder Dirk og DR's korrespondent Michael Reiter i nærheden af et af de steder, der blev oversvømmet i byen. (Foto: Nick Johansen)

    Ifølge Michael Reiter vokser kritikken af myndighedernes håndtering af oversvømmelserne fortsat.

    - Det er ikke kun i Beyenburg, at beredskabet svigtede, fordi man undervurderede faren, og myndighederne sloges om, hvem der havde ansvaret for håndteringen. Tyskerne har jo været vant til at have styr på sagerne. Det har de åbenlyst ikke mere, hvilket vi har set flere eksempler på under coronakrisen. Det giver tyskerne meget at tygge på, siger han.

  40. Scarlett Johansson sagsøger Disney i opsigtsvækkende sag: Føler sig snydt for millioner

    Scarlett Johansson mener, at hun potentielt er gået glip af op mod 300 millioner kroner, fordi Disney udgav 'Black Widow' på Disney+ samtidig med biografpremieren. (Foto: Toni Anne Barson © (c) Getty images)

    Den amerikanske skuespiller med de danske rødder, Scarlett Johansson, har en høne at plukke med et af verdens største og mest magtfulde filmselskaber, Disney.

    Og derfor har den 36-årige skuespiller nu sagsøgt den store mediekoncern, skriver flere internationale medier, herunder Variety og BBC.

    Sagen drejer sig om superheltefilmen 'Black Widow', som Scarlett Johansson spiller hovedrollen i.

    Den fik premiere den 9. juli i biografer verden over. Men mere usædvanligt fik den samme dag også premiere på streamingtjenesten Disney+, hvor man kunne købe sig adgang til den.

    I 'Black Widow' spiller Scarlett Johansson den russiske superhelt Natasha Romanoff. (Foto: SplashNews.com © Scanpix)

    Og det er skuespilleren utilfreds med. Hun mener nemlig, at Disney dermed har brudt deres del af kontrakten ved ikke at lade filmen spille eksklusivt i biografen i en periode, før den blev tilgængelig hjemme i stuerne på Disney+.

    For Scarlett Johanssons løn for filmen er i høj grad bundet op på, hvordan den klarer sig i biograferne. Ifølge Wall Street Journal kan Disneys beslutning om at lade 'Black Widow' være tilgængelig på Disney+ koste skuespilleren omkring 50 millioner dollar, hvilket svarer til over 300 millioner kroner.

    Marvels superheltefilm havde ellers en imponerende åbningsweekend for en verden ramt af corona.

    Filmen indtjente 80 millioner dollar (500 millioner kroner) i åbningsweekenden i Nordamerika, hvilket gør den til den bedst indtjenende film siden marts 2020. Derudover indtjente Marvels superheltefilm 78 millioner dollar (488 millioner kroner) på verdensplan samt 60 millioner dollar (375 millioner kroner) på Disney+. Det skriver Variety.

    Men derefter faldt biografsalget betragteligt, og lige nu har filmen filmen tre uger efter premieren indtjent 319 millioner dollar (to milliarder kroner) på verdensplan.

    Selvom det lyder af meget, så er det faktisk langt fra andre Marvel-film, der har indtjent over en milliard dollar (6,25 milliarder kroner) på verdensplan.

    Faktisk er 'Black Widow', hvor Scarlett Johansson spiller hovedrollen som den russiske superhelt Natasha Romanoff, på vej til at blive en af de dårligst indtjenende Marvel-film til dato.

    At Scarlett Johansson har besluttet sig for at sagsøge Disney, der ejer Marvel, for at bryde deres kontrakt, falder ikke i god jord hos den amerikanske mediegigant.

    Der er intet hold i dette søgsmål, skriver Disney i en meddelelse ifølge Variety.

    - Dette søgsmål er sørgeligt og smerteligt, fordi det ufølsomt ser bort fra de forfærdelige og langvarige konsekvenser af covid-19-pandemien.

    'Black Widow' havde en stærk åbningsweekend, når man ser på biografsalget under corona-pandemien. Men trods den solide åbning er 'Black Widow' på vej til at blive en af de dårligst indtjenende Marvel-film til dato.  (© (C) Disney)

    Disney skriver også, at Scarlett Johansson allerede har modtaget 20 millioner dollars for sit arbejde, og at "udgivelsen af Black Widow på Disney+ har forøget hendes muligheder for at tjene yderligere".

    Men den argumentation giver Scarlett Johanssons advokat ikke meget for.

    - Det er ikke nogen hemmelighed, at Disney udgiver film som 'Black Widow' direkte på Disney+ for at forøge antallet af abonnenter og derved øge sin aktiekurs. Og at Disney gemmer sig bag covid-19 som en årsag til at gøre det, udtaler Scarlett Johanssons advokat John Berlinski.

    - Men at ignorere kunstnerens kontraktlige ansvar for filmens succes for i stedet at fremme denne kortsigtede strategi er i strid med kunstnerens rettigheder, og det ser vi frem til at bevise i retten.

    - Dette vil helt sikkert ikke være sidste gang, at et Hollywood-talent udfordrer Disney og gør det klart, at Disney har en lovmæssig forpligtigelse til at overholde sine kontrakter, lyder det yderligere fra Scarlett Johanssons advokat.

    Sagen mellem Scarlett Johansson og Disney er en usædvanlig sag ifølge medieanalytiker Claus Bülow Christensen, der følger de store mediegiganter tæt.

    - Det vil undre mig meget, hvis Disney ikke har dækket sig ordentligt ind med deres kontrakter. Men omvendt ville Scarlett Johansson nok ikke tage dette drastiske skidt, uden at hendes advokater finder grund til søgsmålet.

    Han lægger især mærke til Disneys ret bidske svar på søgsmålet fra den amerikansk-danske skuespiller.

    - Mellem linjerne siger Disney, at søgsmålet er hysterisk. Og "hvad i alverden bilder hun sig ind" i disse corona-tider, hvor biograferne har været hårdt ramt.

    - Men Scarlett Johansson har en pointe i, at Disney selvfølgelig har brugt 'Black Widow' til at drive flere kunder ind i Disney+-butikken. Hvis hun ikke er blevet kompenseret for det, så skal Disney skynde sig at punge ud, så de kan få lukket den sag. Det støjer simpelthen for meget, siger Claus Bülow Christensen.

  41. Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Brønderslev

    Nordjyllands Politi arbejder i øjeblikket på en adresse i Brønderslev, hvor en 75-årig kvinde tidligt fredag morgen pådrog sig et alvorligt hovedtraume i forbindelse med et muligt fald.

    Kvinden er efterfølgende død på sygehuset af sine kvæstelser.

    - Da vi ankom til stedet og påbegyndte vores arbejde, vurderede vi, at omstændighederne omkring dødsfaldet skal undersøges nærmere, og derfor undersøger vi sagen som det, vi kalder for et mistænkeligt dødsfald, siger leder af efterforskningen, politiinspektør Niels Kronborg.

    Ifølge politiet var et mandligt familiemedlem på 54 år til stede på adressen, da det mulige fald skete. Han er anholdt som led i efterforskningen.

  42. Op mod 110.000 samles til musikfestival i Chicago

    Årets Lollapalooza, Chicagos største musikfestival, blev i aftes skudt i gang. Arrangørerne forventer op mod 110.000 gæster denne weekend.

    Festivallen finder sted, selvom Chicago oplever stigende smittetal.

    Gæsterne skal fremvise bevis på, at de er vaccinerede, eller en negativ coronatest. Er man ikke vaccineret, skal man bære maske under hele festivallen.

    - Vi holder bestemt øje, ligesom vi gør ved enhver anden stor forsamling, men jeg er mere bekymret for de mange mennesker, som ikke har valgt at blive vaccineret mod corona, siger Allison Arwady fra de lokale sundhedsmyndigheder.

    Hovednavnene på Lollapalooza er Foo Fighters, Post Malone og Miley Cyrus.

    Arrangørerne af Lollapalooza forventer op mod 110.000 gæster. (Foto: scott olson © Ritzau Scanpix)
  43. 24-årig får ni års fængsel i første dom efter omstridt lov i Hongkong

    Tong Ying-kit skal i fængsel i ni år for at køre sin motorcykel ind i tre betjente, mens han bar et flag med ordene "Befri Hongkong. Vor tids revolution."

    Han blev tirsdag dømt skyldig som den første efter Hongkongs nye omstridte sikkerhedslov, og fredag er straffen blevet udmålt, skriver Reuters.

    Den nye lov er blevet kritiseret internationalt for at begrænse ytringsfriheden.

    - Dommen understreger det alvorlige faktum, at det nu officielt er en forbrydelse af udtrykke bestemte politiske holdninger, sagde Amnesty Internationals regionale direktør i Asien, Yamini Mishra i tirsdags.

    24-årige Tong Ying-kit er dømt for terror og for at opfordrer til løsrivelse fra Kina. (Foto: Isaac Lawrence © Ritzau Scanpix)
  44. Farlig situation på den internationale rumstation, da hjælperaketter gik af ved et uheld

    Personalet på Jorden mistede torsdag kontakten til astronauterne på den internationale rumstation ISS i 11 minutter, mens en potentielt farlig situation udspillede sig.

    Det skriver CNN.

    Et russisk laboratoriemodul havde netop docket, da det ved et uheld fyrede sine hjælperaketter af, hvilket skød rumstationen ud af kurs. Det tog en time at komme tilbage i den rette position.

    Ifølge NASA var astronauterne på intet tidspunkt i fare, og man har ikke spottet nogle skader på ISS.

  45. Broadway indfører vaccinekrav for skuespillere og ansatte

    Der er blevet lagt en sikkerhedsplan for genåbningen af de berømte teatre på og omkring Broadway i New York.

    Det er Fagforeningen Actors Equity og brancheforeningen The Broadway League, der står bag.

    Planen indebærer, at alle skuespillere og ansatte som udgangspunkt skal være færdigvaccinerede. Det skriver Actor's Equity i en pressemeddelelse.

    Børn under 12 og andre, der endnu ikke kan vaccineres, skal bære masker, så vidt muligt holde afstand og lade sig teste to gange ugentligt.

    4. august er der for første gang i over et år muligt at se et Broadway-show, når forestillingen 'Pass Over' har premiere. Showet har under forberedelserne ansat en epidemiolog.

  46. Ledigheden falder: Laveste niveau siden coronakrisens start

    Flere og flere kommer i arbejde igen, og ledigheden fortsætter med at falde.

    Det viser nye sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

    Fra maj til juni måned er ledigheden faldet med 5.300 personer, så det samlede ledighedstal nu lyder på 108.600. Det giver en ledighedsprocent på 3,8. Det er det laveste siden coronakrisens start i marts 2020.

    Ledigheden er i perioden faldet med 0,2 procent samlet set. Det største fald ses i gruppen 25-29-årige, hvor ledigheden er faldet med 0,4 procent. Gruppen har dog stadigvæk den højeste ledighedsprocent på 6,7 procent.

  47. K og DF: Tredje vaccinestik til ældre og sårbare kan være en god ide

    Både Konservative og Dansk Folkeparti mener, at det er en god idé at se på, om ældre eller sårbare borgere skal have et tredje stik af vaccinen mod covid-19.

    - Hvis fagligheden og myndighederne siger, at man mener, at det dækker dem mere ved at få et tredje stik, så synes vi, at det er en god idé, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, til Ritzau.

    Per Larsen, sundhedsordfører for Konservative, fortæller, at han vil spørge ind til emnet, når sommerferien er ovre.

  48. Storbritannien opfordrer til våbenhvile i Myanmar, så vacciner kan komme frem

    Myanmar er lige nu ramt af to kriser på en gang: Coronasmitten løber løbsk, og landet er ramt af voldsomme uroligheder siden militærkuppet i februar.

    Nu opfordrer Storbritanniens FN-ambassadør, Barbara Woodward, til, at der indføres våbenhvile, så flere vacciner kan nå frem til landet. Det skriver Ritzau.

    Ifølge militæret er 1,75 millioner af landets 54 millioner mennesker indbyggere blevet vaccineret mod coronavirus.

    Urolighederne i landet har også påvirket sundhedsfaciliteter, hvoraf kun 40 procent anslås til at fungere lige nu.

    De seneste smittetal fra Myanmar viser, at der blev fundet knap 5000 nye smittede på 24 timer onsdag.

    Men smittetallene menes at være langt højere, da der ikke bliver udført mange test i landet.

    Kun 40 procent af Myanmars sundhedsfaciliteter anslås til at fungere. (Foto: KAREN INFORMATION CENTER © Ritzau Scanpix)
  49. Anne-Marie Rindoms forspring i guldkampen skrumper efter mareridtsdag

    Anne-Marie Rindom endte med ikke at deltage i tiende og sidste sejlads i indledende i laser radial efter en heftig dramatik omkring et gult flag lige inden sejladsens startskud.

    Derfor noteres Rindom for en sidsteplads, mens konkurrenterne indhenter en stor del af danskerens forspring i den samlede stilling.

    Det er dog stadig Rindom, der er i front i den samlede stilling. Hendes forspring til hollandske Marit Bouwmeester på andenpladsen er svundet fra 21 til 7 point inden søndagens medaljesejlads.

  50. Studerende kritiserer ekstra SU-lån

    Mange studerende har under coronakrisen mistet deres studiejob. For at få økonomien til at hænge sammen har de fået lov til at optage et ekstra SU-lån på op til 75.000 kroner om året.

    Og selvom det er en kærkommen hjælp i et trængt SU-budget, er der lidt malurt i bægeret for Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

    - Det er uretfærdigt, at unge og studerende, der har mistet deres indtægtskilde til at dække deres basale udgifter, får 'lov' til at låne penge i stedet for at få en håndsrækning, som ikke skal betales tilbage, siger Mike Gudbergsen, forperson i DSF, med henvisning til, at andre lønmodtagere har fået lønkompensation, der ikke skal tilbagebetales.

  51. Ny viden om flagermus bremser gårdejers vindmølleprojekt

    Hans Michaelsen er skuffet over, at han ikke må opsætte vindmøller, fordi der skal tages hensyn til flagermus i det område, hvor han bor.

    I dag er der kun byg på Hans Michaelsen mark på Thyholm i Nordvestjylland.

    Planen var ellers, at der også skulle stå tre snurrende vindmøller. Men en nabos klage til Planklagenævnet betød, at den godkendelse, han og en partner fik til mølleprojektet i 2017, blev trukket tilbage i efteråret 2020.

    Da vi planlagde vores projekt, havde vi ikke en jordisk chance for at vide, at der senere kom fornyet fokus på flagermus.
    Hans Michaelsen, gårdejer

    Klagenævnet satte bremsen i, fordi det ikke var undersøgt grundigt nok, om vindmøllerne kunne skade flagermus i området.

    Det er der nemlig risiko for, lyder det i et fagligt notat fra Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet, som Nævnenes Hus har bestilt.

    Hans Michaelsen var klar til at bygge tre vindmøller på sin mark på Thyholm i Nordvestjylland i 2017.

    Der er altid mulighed for at klage over en byggetilladelse.

    Og klager var da også forventet, da Hans Michaelsen fik godkendt vindmølleprojektet af kommunen. Men det undrer ham, at Klagenævnet brugte den nye viden om flagermus, tre år efter at Struer Kommune havde godkendt projektet.

    - Det er helt fair, at der bliver klaget over vores mølleprojekt, men jeg blev overrasket over, at det er sådan, det foregår. Da vi planlagde vores projekt, havde vi ikke en jordisk chance for at vide, at der senere kom fornyet fokus på flagermus.

    Hans havde ellers håbet, at de tre vindmøller kunne blive til en god forretning.

    - Gevinsten ville være noget økonomi på langt sigt. En god pensionsopsparing, fortæller han.

    Og det er ikke kun mølleprojektet på Thyholm, som klagenævnet har bremset på grund af utilstrækkelig viden om dyrenes lokale levevilkår.

    Brancheorganisationen Wind Denmark mener, at ni andre projekter er blevet berørt af lignende afgørelser i klagenævnene det seneste år.

    - Pludselig fra den ene dag til den anden er det klagenævnene, der laver praksis om og definerer et nyt regelsæt.

    - Det rammer så dem, der har projekteret, dokumenteret og fulgt kommunens krav og retningslinjer til punkt og prikke. Det er urimeligt i forhold til retssikkerheden, siger Jan Hylleberg, der er direktør i Wind Denmark.

    Nævnenes Hus har fået forelagt kritikken, men oplyser, at de ikke udtaler sig om enkeltsager.

    Vi har jo også nogle vejledninger, der er forklarer, hvordan reglerne skal forståes. Dem der kender retsstillingen, kender også til dem
    Ellen Margrethe Basse, professor i miljøret ved Aarhus Universitet
    Hensynet til flagermus er kommet på tværs af Hans Michaelsens vindmølleprojekter.

    Klagenævnene er forpligtet til at bruge den nyeste viden om de dyrearter, som en klage omhandler.

    Det har flere afgørelser i EU-domstolen slået fast.

    Og det kommer af et grundlæggende forsigtighedsprincip, der skal beskytte naturen, forklarer Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret ved Aarhus Universitet.

    - Klagenævnet skal altid inddrage den bedst tilgængelige, videnskabelige viden i forhold til de enkelte arters sårbarhed. Det følger EU-domstolens meget klare praksis, fortæller hun.

    Forsigtighedsprincippet betyder, at Plan- og miljøklagenævnene også kan afvise et projekt på viden, der ikke var til stede, da kommunen godkendte projektet.

    Ellen Margrethe Basse mener, at kommunerne bør undersøge de lokale naturforhold bedre.

    - Vi har jo også nogle vejledninger, der er forklarer, hvordan reglerne skal forstås. Dem, der kender retsstillingen, kender også til dem.

    Tilbage på Thyholm i Nordvestjylland har Hans Michaelsen opgivet drømmen om vindmøller og en god fortjeneste, efter at klagenævnene satte bremsen i, selvom kommunen havde godkendt projektet.

    - Nu er det slut. Nu har vi mistet modet, siger han.

Mere fra dr.dk