Gratis penge? Nej tak.
Det lyder mærkeligt, men små kommuner fravælger ofte at søge del i satspuljemidlerne, som Socialministeriet stiller til rådighed.
For selvom det er ekstra penge til kommunekassen fra staten, kan det i mange tilfælde simpelthen ikke svare sig.
Besværet ved det nødvendige papirarbejde bliver for stort og dyrt sammenlignet med gevinsten ved at få tildelt midlerne, lyder det fra flere små kommuner.
- Hvis man får under en halv million, og der stadig forlanges revisionspåtegnede regnskaber, effektmålinger og evalueringer, så siger jeg, at vi ikke skal søge, fordi det simpelthen bliver for administrativt tungt og bøvlet, siger Inge Tranekær, specialkonsulent i Mariagerfjord Kommune, som ingen midler har fået tildelt på socialområdet i 2011-2013.
Hun fortæller om en situation, hvor Læsø Kommune skulle igennem det samme administrative bøvl for deres del af ældremilliarden på 600.000 kroner, som Københavns Kommune skulle igennem for 60 millioner.
En undersøgelse, som DR’s Undersøgende Databaseredaktion har foretaget, viser, at de store og ressourcestærke kommuner i høj grad løber med langt størstedelen af de penge, som er afsat til projekter for socialt udsatte.
Kommuner med over 70.000 indbyggere får i gennemsnit over 27 kroner per person, mens kommuner med under 30.000 indbyggere får knap 11 kroner per person.
Eksempelvis har Aarhus Kommune blandt andet fået tildelt flere millioner til etableringen af et børnehus, mens 15 andre kommuner ingen penge har fået.
Det administrative arbejde med at lave ansøgninger og løbende evaluere de bevilligede projekter samt risikoen for spildt arbejde, hvis man ikke får tildelt midler, kan ofte blive for tungt for de mindre kommuner.
- Nogle kommuner kan være bange for at afsætte midler, da det kan blive spildte penge, hvis man ikke får tildelt midlerne. Det er nok i særlig grad i de små kommuner, der er meget ressourcemæssigt pressede, og hvor der er få akademiske ressourcer, fortæller Ulf Hjelmar, der er ph.d. i offentlig administration og programleder i kommunernes analyseinstitut KORA.
Og Mariagerfjord er da heller ikke den eneste lille kommune, som gør sig grundige overvejelser, før de vælger at søge eksterne midler som satspuljen.
- Store kommuner har flere ressourcer til at skyde på det hele, men vi kan ikke rumme at have ti forskellige indsatser på en gang. Satspuljerne er ofte små puljer, og det er derfor, vi langt hen ad vejen sorterer dem fra, siger Mie Pedersen, der er direktør for Social og Sundhed i Langeland Kommune.
Hun understreger, at Langeland Kommune er aktive i at søge midler, men at det handler om prioritering.
I Glostrup Kommune lidt uden for København ærgrer man sig over, at man er nødt til at bruge så mange ressourcer på alt muligt andet end det, den gode tanke bag satspuljemidlerne handler om.
- Det, der sådan set er ideelt og meget forståeligt, bliver bare til en stor bureaukratisk maskine, hvor vi bruger mange kræfter på ting, der ligger rundt om at give de svage borgere noget hjælp, siger Ole Toftegaard, der er direktør for social- og sundhedsområdet i Glostrup Kommune.
Glostrup har ikke modtaget nogle af de søgbare satspuljemidler fra 2011-2013, men Ole Toftegaard understreger, at det høj grad kan mærkes, når man får tildelt eksterne midler.
- Det gør bestemt en forskel. Med de penge vi får fra ældremilliarden, har vi mulighed for at gøre nogle ting for de svageste ældre, som vi ellers ikke ville have mulighed for. Så hjælpen er velkommen, og den udmøntes i nogle gode ting for vores svageste, siger han.
Og det er det typiske svar, at kommunerne kan mærke en betydelig forskel, når der tilføres eksterne midler fra staten.
- Det gør meget for nye projekter. Der er flere ting i kommunen, som simpelthen ikke var blevet lavet uden ekstern finansiering, siger Inge Tranekær, specialkonsulent i Mariagerfjord Kommune.
Fra 2011-2013 er der blevet givet over 111 millioner kroner til kommunerne gennem de søgbare satspuljer på socialområdet.