Brugerne om det nye design

For en lille uge side skiftede DR Nyheder Online udseende. Det har afstedkommet både ros og ris i vores mailboks og bragt tekniske problemer frem i lyset.

Der er problemer med ÆØÅ i DR Nyheders RSS-feeds i visse RSS-læsere. Her ses Firefox som eksempel. Vi arbejder på en løsning. (Foto: DR © DR)

Onsdag den 24. august fik DR Nyheder Online for første gang i næsten fire år nyt design. Forandringen har fået mange af vores brugere til at reagere. Der har været både ris og ros til os, dog med en lille overvægt af ros.

F? navigationspunkter har ?ndret navn. (Foto: DR © DR)

Kaare Plesner skriver for eksempel: - Tillykke med og tak for et klart forbedret format på jeres online nyheder!

Mens Steen Karlsen skriver: - Herligt uoverskueligt - I er desværre røget ned efter Politiken og andre nyhedsformidlere, når vi checker nyheder.

Overskuelighed

Nogle brugere har problemer med at finde oversigten over de seneste 24 timers nyheder, som tidligere hed 24 timer. Oversigten findes skam stadig, men hedder nu Alle Nyheder.

Andre har kaldt designet uoverskueligt, fordi de ikke mere kan finde en oversigt over de seneste syv dages radioaviser. Der er to indgange til disse fra venstrespalten: Punktet Lyd og video og punktet Radioprogrammer.

Tekniske problemer

Den første uge med det nye design har også betydet en store mængde mail om især fire tekniske problemer:

  • Firefox kompatibilitet

  • Live bookmarks i Firefox

  • Javascriptet som justerer designet

  • ÆØÅ i RSS feeds

Firefox

Hvad angår problemer for brugere med browseren Firefox bliver der nu arbejdet på at løse de fleste af dem. Sitet har løbende under udviklingen være testet i både Internet Explorer og i Firefox. Vi var klar over, at der var nogle problemer for Firefox brugere, men omfanget stod os først klart da sitet gik i luften. Om seneste to uger bør Live bookmarks i Firefox være til rådighed igen.

Javascriptet

Mange brugere uanset, hvilken browser de bruger, irriteres over det javascript som justerer det endelige udseende af forsiden på DR Nyheder Online. Der bliver arbejdet på at gøre scriptet overflødigt, så siden bliver hurtigere tilgængelig og ikke hopper på plads.

RSS feed

Endelig klager brugerne af DR Nyheder Onlines RSS feed over, at æ, ø og å ikke vises korrekt. Det samme gør sig i øvrigt gældende for de små tekster der vises, når musen køres hen over et billede på en side. Disse problemer bliver der også arbejdet på at løse.

Facebook
Twitter