Cecilie sad i sine svigerforældres sofa med sin telefon i hånden, da hun opdagede, at der var kommet et brev til hende i e-boks fra Københavns Politi.

Det var fem år siden, at hun havde haft noget med politiet at gøre. Hun læste brevet i smug, og så prøvede hun at glemme alt om det. Ligesom hun de seneste fem år havde forsøgt at fortrænge, hvad hun huskede fra den sommernat i 2011. Et toilet. Hænder der pressede hende ned. En mand, der sagde hold kæft.

Men hun glemte det ikke. Og sidste forår – næsten seks år efter hun fik brevet - læste hun en historie på dr.dk, der fik hende til at finde brevet frem igen.

Historien handlede om Emma. En ung kvinde, hvis voldtægtssag aldrig kom for retten, fordi politiet havde lavet adskillige fejl.

Det var en fortælling, der gav så meget genklang hos Cecilie, at hun besluttede sig for at dele brevet for første gang.

Cecilie tog kontakt til en af de journalister, der stod bag dækningen af Emmas sag. Siden har Cecilie sagt ja til at fortælle sin historie til DR. Men på en betingelse: hun vil være anonym. Derfor er oplysninger, der kan identificere hende, udeladt, og Cecilie har i virkeligheden et andet navn.

Historien om Cecilies brev begynder i et øvelokale en sommer for 11 år siden. Cecilie var i begyndelsen af tyverne og havde i flere timer hængt ud med tre fyre, som hun kendte perifert. De havde været på musikfestival hele dagen og var nu endt til en efterfest.

I dag har Cecilie svært ved at huske, alt der skete den nat. Men hun fortæller, at hun husker præcist, hvordan en af mændene tvang hende til oralsex ude på øvelokalets toilet, selvom hun sagde nej.

- Jeg har tit tænkt på, hvorfor jeg ikke bed eller sparkede. Men jeg havde en følelse af, at jeg ikke kunne komme op. At jeg ikke kunne rejse mig.

Cecilie husker, at hun bagefter løb grædende ud fra toilettet. Hun husker, at der var flere vidner, der så, at hun var ked af det. Og hun ved, at hun senere på natten tog på politistationen, fordi hun ville anmelde overgrebet.

Af dokumenter i sagen. som DR har gennemgået, fremgår det, at politiet noterede, hvad Cecilie forklarede.

Der står, at manden stillede sig op foran hende ude på toilettet, holdt hende på skuldrene og pressede hende ned mod gulvet, så hun ikke kunne komme op.

Politiet har også noteret, at Cecilie fortalte, at manden selv knappede sine bukser op, tog fat om hendes nakke og tvang hende til oralsex. At han sagde hold kæft til hende, og at hun forsøgte at gøre modstand.

Dårligt møde med politiet

For Cecilie var mødet med politiet ikke særlig godt. Hun havde håbet på at blive grebet, men følte ikke, at hun blev taget seriøst. Og hun husker, at hun gentagne gange blev spurgt, om hun virkelig ville anmelde manden for overgreb.

- Jeg havde siddet og sagt så mange klamme detaljer. Fortalt om noget virkelig grænseoverskridende. Og så blev jeg alligevel mødt med: Er du nu sikker på, at du vil anmelde? I stedet for: Det er da noget, der soleklart skal anmeldes.

Københavns Politi har i dag ikke ønsket at stille op til interview med DR, men har i stedet sendt et skriftlig svar. Politikredsen har ikke kommenteret, at Cecilie havde en oplevelse af ikke at blive taget seriøst, da hun anmeldte overgrebet i sommeren 2011.

Men vicepolitiinspektør Jesper Beuschel siger, at Københavns Politi de senere år har arbejdet med at forbedre deres sagsbehandling og mødet med personer, der anmelder:

"Vi har erkendt et behov for at blive bedre til at håndtere voldtægtssager og andre sager om overgreb."

- Jeg ville ikke være offer

I første omgang var mødet med politiet den nat i 2011 med til, at Cecilie bare ville glemme, hvad der var sket. Og hun kontaktede ikke selv politiet efterfølgende for at høre til sagen. Hun fortæller i dag, at hun var flov og kun fortalte sine allernærmeste, hvad hun var blevet udsat for på toilettet.

I stedet stoppede hun helt med at drikke alkohol og meldte hun sig ind i et fitnesscenter for at blive stærk, så hun kunne forsvare sig.

- Jeg besluttede mig for, at jeg aldrig nogensinde ville befinde mig i en situation igen, hvor jeg kunne udnyttes på den måde.

- Og jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville være offer. Jeg ville ikke være hans offer.

Da hun forlod politistationen, følte hun sig ikke sikker på, at betjentene ville tage sig ordentligt af hendes anmeldelse.

Det var en frygt, hun blev bekræftet i flere år senere, da hun hjemme hos sine svigerforældre læste brevet fra Københavns Politi.

Brevet er skrevet af en senioranklager, der starter med at beklage, at der er gået fem år, før Cecilie hører noget til sagen.

De fem år er gået, fordi der først er sket en ekspeditionsfejl, så Cecilies sag blev glemt i tre år. Herefter gik der yderligere to år, før den mistænkte mand blev afhørt. Det vil altså sige, at politiet først har taget kontakt til manden og afhørt ham fem år efter, at Cecilie anmeldte overgrebet.

I brevet kan Cecilie læse, at den mistænkte mand under sin afhøring har forklaret, at ”det var underforstået og frivilligt, at I skulle være sammen seksuelt på toilettet.”

Og hun kan læse, at politiet har valgt at standse efterforskningen i sagen, fordi det blandt andet er en sag med modstridende forklaringer. Det betyder, at den mand, som ifølge Cecilie har tvunget hende til oralsex, ikke vil blive sigtet for overgreb.

Senioranklageren medgiver i brevet, at ”den meget lange sagsbehandlingstid har beklageligvis en vis indflydelse på den bevismæssige vurdering af sagen.”

Politiet: Et alvorligt svigt

Vicepolitiinspektør hos Københavns Politi, Jesper Beuschel, beklager i dag politiets behandling af Cecilies sag tilbage i 2011. På skrift udtaler han, at:

"Det er et alvorligt svigt, som vi beklager. Den slags fejl sker yderst sjældent, og vi har i de senere år indført en række kontrolmekanismer, der skal sikre, at ingen sager bliver glemt."

Københavns Politi har ikke svaret på spørgsmålet om, hvorfor Cecilie ikke har svaret fået en bedre forklaring på, hvordan fejlen kunne ske.

En af flere sager

Cecilies historie indgår i en række sager om alvorlige politisvigt, som bliver kulegravet i DR’s nye podcastserie ”En beklagelig fejl”.

Dækningen dokumenterer, at politiet også har begået alvorlige fejl inden for de seneste år. Og ens for flere af sagerne er, at eksperter vurderer, at mistænkte gerningsmænd kan være gået fri på grund af politiets fejl.

Sagerne, som podcastserien bringer frem, har fået politikere til at foreslå flere lovændringer. Her kan du få et indblik i nogle af de fejl, podcasten bringer frem:

Cecilies sag er ikke den eneste i serien, hvor der går lang tid, før en mistænkt mand for overgreb bliver afhørt.

I en sag fra 2020 venter politiet otte måneder med at afhøre en mand, der er blevet anmeldt for voldtægt af kvinden Elisabeth. Du kan dykke ned i hele Elisabeths historie her.

Der er noget ”ravruskende galt”, når der kan gå så lang tid, før mistænkte for voldtægt og seksuelle overgreb bliver afhørt. Det siger Trine Baumbach, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet.

- Det taler for sig selv. Vi har ikke kriminaliseret alvorlige forbrydelser i straffeloven for ikke at efterforske dem. Det er utilstedeligt, og man tager ikke offeret alvorligt på denne måde. Og den potentielle gerningsmand kan opfatte det som en accept fra samfundets side af, hvis man bare venter.

Lotte Helms, der er forsker i strafferet ved Syddansk Universitet og tidligere anklager ved politiet, har set på Cecilies sag. Hun siger, at Københavns Politis behandling af Cecilie og sagen er med til at skabe mistillid til politiet.

- Det virker uprofessionelt, og det virker useriøst, siger hun.

I dag har Cecilie åbnet mere op om, hvad hun oplevede dengang, og hun arbejder på, at hun ikke skal føle sig flov over det. Men hun kan ikke slippet vreden over den måde, som politiet har behandlet hendes sag på. Og hun er vred over, at politiet bare skrev til hende om fejlen.

- Hvorfor får man et brev i eboks om sådan en fejl? Hvorfor bliver jeg ikke inviteret ind? Hvorfor får jeg ingen forklaring på, hvordan det kunne ske?

- Når jeg ser politiet nu, føler jeg mig utryg, og jeg føler mig svigtet.