Nyheder

CHAT Se alle de gode råd og vejledninger fra arveretsadvokaten

  • CHAT Se alle de gode råd og vejledninger fra arveretsadvokaten
    Ulrik Grønborg er klar til at svare på dine spørgsmål.

    Ulrik Grønborg fra Minadvokat.dk, som er advokat med speciale i arveret, brugte onsdag nogle timer på at besvare spørgsmål fra dr.dk's brugere om arveret. Nedenfor kan du se alle spørgsmål og svar fra chatten.

    LÆS HELE TEAMET OM ARV HER.

    Seneste Nyt

  • Nye jobtal viser, at Danmark er kommet 'flyvende ud af vinterens nedlukning,' siger økonom

    I april steg beskæftigelsen med 16.000 personer.

    Det er tredje måned i træk, hvor antallet af lønmodtagere på det danske arbejdsmarked er steget.

    Det viser sæsonkorrigerede tal fra Danmarks Statistik.

    Og tallene bliver modtaget med stor optimisme hos flere økonomer, herunder Tore Stramer fra Dansk Erhverv.

    - Dagens flotte jobtal viser med al tydelighed, at dansk økonomi er kommet flyvende ud af vinterens nedlukning, udtaler han i en skriftlig kommentar ifølge Ritzau.

  • Norwegians koncernchef er blevet fyret og går af med øjeblikkelig virkning

    Norwegians koncernchef, Jacob Schram, går af med øjeblikkelig virkning. Han er blevet fyret.

    Det oplyser flyselskabet ifølge E24.no.

    Det bliver selskabets finansdirektør siden 2018, Geir Karlsen, der overtager posten som CEO.

    - Det glæder mig at meddele, at Geir Karlsen har accepteret bestyrelsens anmodning om at træde ind i rollen som CEO for Norwegian. Karlsen har ledet en vellykket økonomisk genopbygning af Norwegian, og han har den kompetence, fokus, tillid og engagement, der gør ham til den bedste CEO for Norwegian, siger Svein Harald Øygard, bestyrelsesformand for Norwegian, i en erklæring.

    Her ses Jacob Schram (tv.) og hans efterfølger Geir Karlsen. (Foto: STAFF © Ritzau Scanpix)

    Norwegian skriver, at beslutningen blevet taget i går - og at Schram ifølge sin kontrakt får ni måneders fuld løn i opsigelsesperioden - og derefter 15 måneders fratrædelsesgodtgørelse.

  • New Zealand godkender Pfizer-vaccinen til børn mellem 12 og 15 år

    Efter godkendelse fra den newzealandske lægemiddelstyrelse, Medsafe, har landets regering besluttet, at Pfizers coronavaccine også kan gives til børn mellem 12 og 15 år.

    Det kræver dog, at Pfizer fortsætter med at levere data fra sine kliniske forsøg på aldersgruppen, skriver det lokale medie RNZ.

    - Efter nøje overvejelser og granskning af de mest ajourførte videnskabelige og medicinske data, der er tilgængelige, har Medsafe annonceret en foreløbig godkendelse af, at vores unge får Pfizer-vaccinen, siger New Zealands premierminister, Jacinda Ardern.

    Børnene kan dog ikke booke tid til en vaccine endnu - den endelige godkendelse forventes senere på måneden.

    Der er omkring 265.000 børn i aldersgruppen 12 til 15 år i New Zealand.

  • Exitpoll: Macron og Le Pen står til skuffende resultater efter første runde af fransk regionalvalg

    Hverken den franske præsident, Emmanuel Macron, eller hans politiske modstander, Marine Le Pen, står til at få det resultat, de havde håbet, ved gårsdagens første runde af de franske regionalvalg.

    Det viser flere exitpolls ifølge blandt andre BBC.

    Det var ellers forventet, at Le Pens højrefløjsparti, Rassemblement National, ville tage føringen ved valget, men både hendes og Macrons midterparti, En Marche, er blevet overgået af det konservative parti, Les Republicains, som står til at få 27 procent af stemmerne.

    Rassemblement National står til at få 19 procent, mens En Marche står til at få lidt mere end 10 procent.

    Lidt under en tredjedel af vælgerne deltog i regionalvalgets første runde.

    For alle Frankrigs 13 regioner gælder det, at hvis ingen kandidat får 50 procent af stemmerne i første valgrunde, bliver valget afgjort i anden valgrunde, den 27. juni.

  • Indien registrerer det laveste smittetal i næsten tre måneder

    I Indien har man registreret det laveste smittetal i næsten tre måneder.

    Det fremgår af tal fra det indiske sundhedsministerium, skriver The Times of India.

    I løbet af det seneste døgn er der bekræftet 53.256 nye smittetilfælde, hvilket er det laveste antal dagligt smittede i landet i 88 dage.

    Der er siden pandemiens begyndelse registreret knap 30 millioner smittetilfælde med covid-19 og 388.130 coronarelaterede dødsfald i Indien.

  • Kritisk avis i Hongkong kan ikke betale sine ansatte løn, efter at bankkonti er blevet låst

    Den prodemokratiske avis i Hongkong Apple Daily vil være tvunget til at lukke "i løbet af dage", lyder det fra ejerne.

    Det sker blandt andet efter en razzia i torsdags mod avisen og udgiveren, Next Digital, hvor fem mediechefer blev anholdt, skriver Ritzau.

    Her blev Apple Daily-aktiver for over 14 millioner danske kroner ifølge politiet indefrosset. Og det betyder, at avisen ikke vil være i stand til at betale sine ansatte løn.

    - Vores problem er, at sikkerhedsministeren og politiet ikke vil lade os betale løn til vores journalister. De vil ikke lade os betale vores ansatte, og de vil ikke lade os betale vores sælgere. De har låst vores konti, siger Mark Simon, som er rådgiver for den fængslede mediemogul og aktivist Jimmy Lai, der ejer Apple Daily.

  • Ni børn er døde i kæmpe trafikulykke under storm i Alabama

    Ni børn blev i weekenden dræbt i en stor trafikulykke i den amerikanske delstat Alabama.

    Det skriver nyhedsbureauet AFP ifølge Ritzau.

    Ulykken skete på en motorvej lørdag nær byen Greenville og skyldtes formentlig, at køretøjer gled på vådt føre under voldsom regn.

    Der flages på halv på bostedet, hvor de omkomne piger boede. (Foto: Vasha Hunt © AP/Scanpix)

    Otte af de døde børn befandt sig i en bus tilhørende Tallapoosa County Girls Ranch, som er et hjem for piger, der er blevet efterladt, svigtet eller har oplevet vanrøgt.

    - Dette er formentlig den værste ulykke i Butler Countys historie, siger sherif Danny Bond til lokalmediet Al.com ifølge Ritzau.

    Også en far og hans ni måneder gamle datter mistede livet.

  • Dagens vejr: Landet bliver delt i to med varme og regn

    Der kommer byger med risiko for lokale skybrud flere steder i dag. Her er det Ordrup Næs i Nordvestsjælland. Foto: Lars Hedegaard

    I dag fordeler vejret sig med en kølig og behersket dag i den vestlige del af landet eller en varm og potentiel meget våd dag mod øst.

    Det bliver nemlig kun mellem 13 og 18 grader i Jylland og på Fyn, mens Sjælland og Lolland-Falster kan ramme 23 grader.

    Her er der et varsel om skybrud og torden fra klokken 8 til 15. I Sønderjylland og på Fyn desuden risiko for lokale skybrud.

    Der kan være regnbyger i det meste af landet samt en let til frisk vind fra nord. Dog op til hård vind ved vestkysten.

  • Over 45.000 danskere har fået ja til de to frivillige coronavacciner - de fleste er mænd

    Der er flere mænd end kvinder, som får et ja, når de opsøger firmaet Practio for at få en coronavaccine uden for det generelle vaccinationsprogram.

    I alt har 45.653 borgere fået en ordination på en vaccine i tilvalgsordningen efter samtale med en læge. Få bliver vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, mens langt størstedelen får Johnson & Johnson-vaccinen.

    16 procent af mændene, der henvender sig, får et nej til en tilvalgsvaccine, mens det gælder 28 procent af kvinderne.

    - Der er en væsentlig forskel, men det handler om, at den sjældne risiko for bivirkninger er noget mindre for mænd end kvinder, og derfor skal der mere til, før en læge vil ordinere en vaccine til en kvinde, forklarer Jonas Nilsen, der er overlæge og medstifter af Practio.

  • Farve-forvirring inden afstemning om Sveriges regerings skæbne

    Den svenske regerings støtteparti, Vänsterpartiet, planlægger at stemme med oppositionen for at vælte Stefan Löfven og hans regering ved en mistillidsafstemning klokken 10 i dag.

    Hvis de da kan finde ud af at trykke på de rigtige knapper. Ifølge Expressen har Vänsterpartiets leder, Nooshi Dadgostar, og i øvrigt også Kristdemokraternes leder, Ebba Busch, begge udtalt, at de vil stemme 'rødt' ved afstemningen.

    Men gør de det helt bogstaveligt, altså trykker på den røde knap, så bliver Löfven og co. siddende på regeringsmagten - det kræver nemlig, at man trykker på den grønne knap, hvis man vil vælte regeringen.

    - Efter den besked, vi har fået i dag, vil Vänsterpartiet i morgen stemme rødt mod Stefan Löfven, sagde Dadgostar i går på et pressemøde.

    Medlem af Centerpartiet Martin Ådahl, forsøger på Twitter at hjælpe sine kollegaer i den svenske Riksdag:

  • Tysk valgkapløb bliver skudt i gang i dag. Nu gælder det om at finde formlen, der kan sikre kanslerposten

    Efter 16 år som Tysklands kansler har Angela Merkel valgt at takke af. Om to måneder skal tyskerne vælge hendes efterfølger. (Foto: CHRISTIAN MARQUARDT © Ritzau Scanpix)

    I dag går Tysklands partier i starthullerne.

    Konservative (CDU/CSU) og liberale (FDP), socialdemokrater (SPD) og grønne (Die Grünen), socialister (Die Linke) og højrenationalister (AfD) – alle er de klar til kapløbet frem mod det tyske parlamentsvalg den 26. september.

    De er sultne efter at komme i regering. Og for tre af partiernes vedkommende – CDU, SPD og Die Grünen - er de parate til at stille med Tysklands næste kansler og arvtager til Angela Merkel.

    Senere i dag præsenterer CDU og CSU deres fælles valgprogram, og er dermed de sidste til at give et bud på, hvad der skal præge tysk og europæisk politik i de næste fire år. De to konservative søsterpartier udgør tilsammen ”Die Union”, der stiller med den største parlamentariske gruppe i den tyske Forbundsdag.

    Og der er et psykologisk aspekt i, at Unionen først kommer på banen, når alle de andre partier står klar.

    Lidt som når superstjerner kommer for sent til deres egne galaer. Det virker selvsikkert. Det udstråler magt. Efter at have stillet med kansleren i halvandet årti, signalerer CDU og CSU: ”Det her er vores show, vores hjemmebane.”

    Og sådan virker de konservatives kanslerkandidat også.

    60-årige Armin Laschet er ikke særlig vellidt blandt tyskerne, og hans parti, CDU, plejede også at flyve højere i meningsmålingerne. Men det virker ikke til at røre ham. Laschet går ind i kampen om kanslerposten med en bemærkelsesværdig skråsikkerhed. Som var det en selvfølge, at det bliver ham, der sætter sig i partifællen Merkels stol efter valget.

    CDU's leder og kandidat til at efterfølge partiets egen Angela Merkel på kanslerposten, Armin Laschet. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Ganske vist har Armin Laschet og hans parti fået en smule opvind i målingerne.

    Det sker, efter at CDU for nylig vandt en overraskende klar sejr ved et tysk delstatsvalg. Men tyskerne har næppe glemt regeringspartiets og formand Laschets hovedløse håndtering af coronakrisen. Mange af dem husker formentlig forårets korruptionsskandaler, hvor det kom frem, at konservative parlamentarikere havde tjent tykt på at formidle corona-masker til fortvivlede læger og sygeplejersker.

    Dertil kommer, at pandemien har afdækket ting i Tyskland, der ikke fungerede som de skulle, i det lange år hvor virus tvang det tyske samfund i knæ.

    At Angela Merkel i sin tid som kansler har forsømt at ruste landet mod en række af de udfordringer, det 21. århundrede havde - og stadig har - i vente. For eksempel omkring digitalisering, uddannelse, infrastruktur, sundhedsvæsen og offentlig forvaltning. Og på den anden side af coronakrisen venter den næste allerede: nemlig klimakrisen.

    Skuffelsen over de tyske regeringspartier CDU, CSU og SPD blander sig med et spirende ønske om et politisk opbrud efter 16 år med Merkel.

    Nu hvor de tyske partier har deres programmer på plads, lyder det helt store spørgsmål: hvordan har de tænkt sig at omfavne stemningen i befolkningen – og forvandle den til stemmer?

    I dag præsenterer Armin Laschet og Markus Söder, lederne af henholdsvis CDU og CSU, altså deres fælles program. En seance, der udgør startskuddet på den konservative valgkamp.

    Udover at være formand i CSU, så er Markus Söder også ministerpræsident i den tyske delstat Bayern. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Om præcis to måneder mødes Laschet og Söder igen for at markere slutspurten - i Tysklands mest besøgte forlystelsespark af alle steder. Mellem rutsjebaner, gynger og karruseller. Forklaringen er angiveligt, at ”Europapark Rust” har pladsen og faciliteterne til en storslået begivenhed, hvor samtlige parlamentarikere fra de to konservative partier samles.

    Men at fejre sig selv i en forlystelsespark rummer også en nærmest tegneserieagtig symbolik. Det stråler af det sorgløse liv, som mange savner efter et dystert og deprimerende corona-år. Og sådan virker de konservatives program også – i hvert fald de dele, der er sluppet ud til pressen på forhånd. I CDU og CSUs tombola er der tilsyneladende frit valg på bamsehylden – og aldrig nogen nitter.

    På den ene side vil man eksempelvis begave vælgerne med skattelettelser til familier og firmaer og hurtigt internet til alle. På den anden side vil man ikke stifte mere gæld.

    Filosofien bag er rimeligt klar: Efter pandemien skal tyskerne ikke belastes yderligere. Nu skal alt være rart og dejligt.

    Og så taler vi ikke om det gigantiske krater, coronakrisen har efterladt i tysk økonomi, og hvordan pokker man får det skovlet til igen. Og vi taler heller ikke om, at en konservativ kansler Merkel allerede lovede hurtigt internet for et årti siden, men at mange tyskere stadig har svært ved at streame Netflix.

    Det synes næsten, som om Armin Laschet blindt og arrogant ignorerer opbrudsstemningen i den tyske befolkning. Men det er i virkeligheden kløgtig kalkule.
    Michael Reiter, DR's korrespondent i Tyskland

    Armin Laschet har lovet tyskerne et ”moderniseringsårti”. Men de kendte dele af CDU og CSUs valgprogram virker mere som den laden-stå-til, der har bragt Tyskland i problemer under pandemien. Det virker som et ”weiter so” – en videreførelse af Angela Merkels politik, hvor den ny mand ved roret allerhøjest justerer kursen minimalt. Og ellers kører den hjem på rutinen.

    Det synes næsten, som om Armin Laschet blindt og arrogant ignorerer opbrudsstemningen i den tyske befolkning.

    Men det er i virkeligheden kløgtig kalkule.

    Hjernerne bag CDU og CSUs valgkamp synes at have genkendt, at tyskerne ganske vist gerne vil have noget nyt efter Merkel. Men at de i bund og grund er et konservativt og forsigtigt folkefærd, der ikke er til revolutioner, ja, ikke engang til omfattende, samfundsmæssige reformer.

    Så måske rækker det, hvis Unionen giver sig selv et mere moderne anstrøg og foretager et par politiske justeringer. Og så håber på, at vælgerne forsoner sig med de konservative, nu hvor pandemien løjer af, og minderne om korruptionsskandaler og en kuldsejlet krisehåndtering måske falmer.

    Den seneste udvikling i meningsmålingerne ser ud til at støtte tesen. Det er kun nogle uger siden, at Unionen blev overhalet af deres nærmeste konkurrent, Die Grünen.

    De Grønnes formand og kanslerkandidat, Annalena Baerbock. (Foto: ANNEGRET HILSE © Ritzau Scanpix)

    Tysklands miljøparti havde kort forinden udnævnt et ungt, friskt bud på en kommende kansler: den 40-årige Annalena Baerbock. Hun er et intellektuelt og retorisk skarpt politisk talent, der synes at stå for præcis den nye tid, mange savner i dønningerne mellem det 21. århundredes kriser.

    Annalena Baerbock røg på forsiden af samtlige tyske medier, og gav sit parti yderligere opdrift. Men så snublede hun over to mindre skandaler: Én der handlede om pengegaver, hun havde modtaget fra sit parti, men undladt at opgive. Og én om et sminket CV, der fik Baerbock til at fremstå ekstra kvalificeret til kanslerposten.

    Ikke verdens største forseelser – men nok til, at medierne satte spørgsmålstegn ved Annalena Baerbocks integritet og miljøpartiets evne til at lede landet. Noget som de erfarne regeringspartier CDU og CSU gavnede af.

    Forspringet til Die Grünen i meningsmålingerne var allerede begyndt at smuldre, da Annalena Baerbock – relativt uformidlet – kom ud og krævede højere benzinpriser. Et super følsomt emne i et land, hvor privatbilisme er en hellig ko. Og nok til at mange tyskere stejlede.

    Pludselig virkede vælgernes vilde og intense flirt med Die Grünen ikke længere som noget, der kunne skabe grobund for et rigtigt forhold. Så hellere tilbage til den gamle, lidt kedelige og forudsigelige eks-kæreste.

    Så i de seneste meningsmålinger er miljøpartiet tilbage på en andenplads, mens Unionen igen ligger forrest.

    Det hører med til historien, at Tysklands andre store partier, heriblandt CDU og CSU, også har tænkt sig at forhøje benzinpriserne. Men modsat Die Grünen går de stille med dørene omkring det. Igen: Man skal ikke bebyrde tyskerne med alt for meget forandring. Slet ikke i slutningen af en pandemi. Og ikke så åbenlyst.

    Den erkendelse synes også at have præget De Grønnes valgprogram, der er det mest glatpolerede og bredt favnende i nyere tid.

    Programmet blev færdiggjort på et landsmøde forrige weekend. Og her blev ethvert tilløb til store samfundsforandringer i klimabeskyttelsens navn skudt ned.

    Alligevel må miljøpartiet kæmpe med, at Tysklands konservative fremstiller dem som et klimarevolutionært forbudsparti, der vil frarane tyskerne deres store biler og billigflyferien til Mallorca.

    Og nu hvor den tyske valgkamp for alvor skydes i gang, aftegner der sig følgende tendens: partier der vil vende for meget op og ned på samfundet har dårlige chancer.

    Det gælder for nationalisterne i AfD, der er rykket så langt ud på højrefløjen, at de helt har mistet kontakten til mulige koalitionspartnere og større vælgergrupper. Det gælder for socialisterne i Die Linke, der i sidste øjeblik har valgt at strømline deres valgprogram i håbet om at komme i en centrum-venstre regering. AfD og Linke ser hver især ud til kun at kunne mønstre op mod hver 10. vælger.

    Selv socialdemokraterne i SPD, Tysklands store gamle folkeparti, kæmper med at genvinde vælgernes tabte kærlighed. Med udnævnelsen af to nye partiledere har partiet taget et nok lidt for hårdt sving ud på venstrefløjen. Det bærer valgprogrammet præg af. Og det hjælper indtil videre ikke meget, at kanslerkandidaten, Olaf Scholz, er en midtsøgende socialdemokrat.

    Socialdemokraterne i SPD's bud på en kommende kansler, partiformand Olaf Scholz. (Foto: AXEL SCHMIDT © Ritzau Scanpix)

    Til gengæld vinder Tysklands liberale, FDP, frem i målingerne. Deres kritik af regeringens coronapolitik har givet medvind. Og de står for så tilpas meget fornyelse, at de kan tiltrække borgerlige vælgere, der ikke gider mere af samme Merkel-skuffe.

    Én ting synes klart i dag, hvor man lige akkurat kan skimte valgdagen forude: Hvis man vil vinde nøglerne til kanslerkontoret i Berlin, skal man finde formlen for, præcis hvor meget forandring og opbrud, tyskerne er klar til efter pandemien – og efter Merkel.

    Bang!

    Kapløbet er i gang…

  • Der er absolut ingen, der laver film som ham: Svensk instruktør klar med ny overraskende film

    'Om det uendelige'-instruktør Roy Andersson er kendt for sin helt særlige måde at formidle fortællinger om menneskelige skæbner på. (© Camera Film)

    Ingen andre i hele verden kan stable sådan en situation på benene.

    Ingen andre kan finde på en lille sekvens, hvor syv-otte mennesker står tavse på en café og stirrer ud mod sneen, der daler udenfor.

    Ved disken udbryder en mand pludselig: "Er det ikke bare fantastisk?". "Hvilket?", svarer en anden mand. Og den første mand svarer: "Alt sammen. Alt. Alt er fantastisk." "Jo jo," svarer den anden mand, som om tanken om, at noget skulle være fantastisk, er helt ny for ham, og alle de andre vender sig langsomt om og kigger tavst på manden, der pludselig har udvist så stor entusiasme.

    "Alt det her er fantastisk, synes jeg", gentager manden. Og lidt efter er scenen afløst af en anden lige så finurlig scene.

    Ingen andre end svenske Roy Andersson kan finde på sådan en lille situation, der kunne være plukket fra virkeligheden – hvis ikke det var, fordi den så tydeligt er spillet og iscenesat.

    Så aldeles stille er der aldrig på en café. Og i øvrigt plejer folk ikke at være sminket gråhvide i ansigterne, som om de var zombier uden appetit, men det er de medvirkende altid i Roy Anderssons film.

    Den slags scener har Andersson fyldt sine helt særlige film med lige siden 'Sange fra 2. sal' fra 2000. Inden da havde han kun lavet to spillefilm siden 1970, men pludselig dukkede han op med sin egen stil, inspireret af en karriere indenfor reklamefilmen: en række af tableauer, optaget med stillestående kamera, med små absurde og komiske beskriver af almindelige mennesker.

    Hans nye film, 'Om det uendelige', åbner for eksempel med en sekvens, hvor to midaldrende mennesker sidder på en bænk med ryggen til kameraet og kigger ud over Stockholms tage. Der går et halvt minuts tid uden, at der sker noget, inden den ene pludselig konstaterer: "Det er allerede september", og den anden brummer et slags svar.

    Instruktøren Roy Andersson er blandt andet kendt for 'En due sad på en gren og funderede over tilværelsen' fra 2014, som vandt den prestigefyldte pris Guldløven ved Filmfestivalen i Venedig. (© Camera Film)

    Senere svæver et elskende par i luften over et sønderskudt Dresden efter Anden Verdenskrig. Endnu senere ligger en mand i en lejlighed med sin blødende teenagedatter ovenpå sig, mens filmens fortællerstemme tørt konstaterer: "Jeg så en mand, der forsvarede sin families ære, men endte med at fortryde."

    Hvad skal det bruges til?

    Det er et glimrende spørgsmål. Der er ikke anden sammenhæng end det, filmens titel antyder - at de mange tableauer handler om 'det uendelige'. Men Anderssons film er i hvert fald fyldt med desillusionerede 'zombier', der på den ene eller anden måde er gået forkert i tilværelsen.

    Den eneste gennemgående figur er en ulykkelig præst, der pludselig har mistet troen på Gud. I en af sekvenserne er han hos lægen, der med sin knagende stemme ikke kan foreslå andet end, at præsten kommer tilbage i næste uge, og så må vi se, om ikke han har fået det bedre.

    'Om det uendelige' kredser om menneskets skrøbelige eksistens i verden og rummer både humoristiske og dramatiske elementer. (© Camera Film)

    I en senere sekvens pimper præsten et par ordentlige sug af vinflasken inden nadveren under gudstjenesten. Og i en tredje sekvens dukker den grædende præst op hos lægen, der ikke har tid til at tale med ham om den pludselige manglende tro på, Gud fordi klinikken er ved at lukke, og han skal nå en bus.

    Sådan bliver verden vendt på hovedet hos nu 78-årige Roy Andersson – altid med en absurd humor og et skarpt blik for vi menneskers fortvivlede forsøg på at forstå tilværelsen.

    Det kan virke indforstået og kryptisk, som om du skal bruge en nøgle til at forstå hans film. Det skal du ikke. Der er bare det, du ser. Og det, du selv får ud af at spejle dig i svenske zombiers liv. Det var betydeligt mere opfindsomt og overrumplende og dristigere i de to første film med samme stil, 'Sange fra 2. sal' og 'Du levende'.

    I princippet ligner 'Om det uendelige' fraklip fra Anderssons tidligere film. Men der er stadig ingen – absolut ingen – der laver film som Roy Andersson.

    (© Camera Film)
  • Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard bliver første transkønnede OL-atlet

    Den newzealandske vægtløfter Laurel Hubbard bliver den første transkønnede atlet, der skal deltage ved OL.

    Det skriver Ritzau.

    Den 43-årige transkønnede vægtløfter har nu fremvist testosteron-niveauer, der holder sig inden for de grænser, som Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har opsat, og opfylder alle øvrige kriterier for transkønnede atleter.

    Laurel Hubbard var den første transkønnede atlet til at deltage i Commonwealth Games i 2018, selv om de australske værter forsøgte at blokere hendes deltagelse - forgæves. Hun måtte i øvrigt udgå med en albueskade. (Foto: Paul Childs © Ritzau Scanpix)

    Chefen for New Zealands Olympiske Komité, Kereyn Smith, anerkender, at der er tale om en "meget følsom og kompleks" sag.

    - Vi anerkender, at kønsidentitet i sport er et meget følsomt og komplekst spørgsmål, der kræver en balance mellem menneskerettigheder og fair forhold i sportsgrenen, siger han.

    I øjeblikket rangerer Hubbard som nummer 16 i verden i klassen for vægtløftere over 87 kilo på kvindesiden.

  • Flest mænd får ja til frivillig corona-vaccine: 'Der skal mere til, før en læge vil ordinere en vaccine til en kvinde'

    Det er firmaet Practio, der baseret på en individuel lægelig vurdering tilbyder AstraZeneca og Johnson & Johnson-vacciner. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Der er flere mænd end kvinder, som får et ja, når de opsøger firmaet Practio for at få en coronavaccine uden for det generelle vaccinationsprogram.

    I alt har 45.653 borgere fået en ordination på en vaccine i tilvalgsordningen efter samtale med en læge. Få bliver vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, mens langt størstedelen får Johnson & Johnson-vaccinen.

    16 procent af mændene, der henvender sig, får et nej til en tilvalgsvaccine, mens det gælder 28 procent af kvinderne.

    - Der er en væsentlig forskel, men det handler om, at den sjældne risiko for bivirkninger er noget mindre for mænd end kvinder, og derfor skal der mere til, før en læge vil ordinere en vaccine til en kvinde, forklarer Jonas Nilsen, der er overlæge og medstifter af Practio.

    Men i Sundhedsstyrelsens notat fra den 3. maj, der lå bag beslutningen om at droppe Johnson & Johnson-vaccinen til det almindelige vaccineprogram, står ”(…) at mænd også kan udvikle VITT (sjældent forekommende bivirkning til covid-19 vaccine, red.) efter covid-19-vaccine Janssen (Johnson & Johnson, red.), men på baggrund af de foreløbige amerikanske data er det svært med sikkerhed at sige, om VITT-risikoen hos mænd ved covid-19-vaccine Janssen er højere, sammenlignelig eller lavere end hos kvinder.”

    Det er Lægemiddelstyrelsen, der godkender lægemidler til brug i Danmark og desuden overvåger bivirkningerne ved vaccinerne. Styrelsen oplyser, at det er korrekt, at de fleste af de registrerede VITT-tilfælde er set hos kvinder, men der har også været tilfælde hos mænd, og derfor kan det være tilfældigt, at den meget sjældne bivirkning indtil nu mest er set hos kvinder.

    Når man spørger, om der reelt er en forskel for mænd og kvinder i forhold til Johnson & Johnson-vaccinen, som Practio hævder, siger Lægemiddelstyrelsen:

    - Det er ikke blevet konkluderet, at risikoen for VITT er mindre hos mænd end hos kvinder.

    Styrelsen oplyser i en mail til DR, at lægemiddelmyndighederne i USA og Europa fortsat er i gang med at lave undersøgelser af VITT-syndromet, der blandt andet går ud på at kortlægge, om bestemte målgrupper - herunder køn - er særligt udsatte.

    Johnson & Johnson-vaccinen ligger klar i et køleskab, da firmaet Practio, der baseret på en individuel lægelig vurdering tilbyder AstraZeneca og Johnson & Johnson-vacciner, tager imod de første borgere der skal vaccineres i DGI-byen i København, torsdag den 27, maj 2021.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Med den viden vi har i dag, er der ikke grund til at vurdere mænd og kvinder forskelligt i tilvalgsordningen, lyder det fra Anne-Mette Hvas, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og til dagligt arbejder med blødninger og blodpropper.

    - Jeg ved ikke, hvilke kriterier Practio lægger ind over det. Det karakteristiske ved komplikationerne har været, at man ikke på forhånd har kunnet sige, hvem der har haft risiko for at udvikle dem, forklarer Anne-Mette Hvas.

    - Så på den måde er der ikke nogen særlige risikoforhold set ud fra det, jeg har haft adgang til, der gør, at de skulle vurdere det forskelligt, fortsætter hun.

    Practio siger selv, at de lægger sig op ad de amerikanske studier, der viser, at det såkaldte VITT-syndrom er mere udbredt blandt kvinder end mænd. Har de grund til det?

    - Det kommer an på, hvilke data de lægger sig op ad. For nogle valgte at publicere cases fra USA på Johnson & Johnson, men der var udvalgskriteriet også, at man valgte at publicere kvinder, der havde fået blodprop i hjernens vener. Så det er ekstrem vigtigt at se på, hvilke data man taler om, når man siger, at man lægger sig op ad amerikansk data.

    Her har fimaet Practio vaccinationssteder.

    Ifølge Jonas Nilsen fra Practio er der dog kommet mange flere data til, siden Sundhedsstyrelsens notat fra den 3. maj.

    - De tal, der lå til grund for Sundhedsstyrelsens beslutning den 3. maj, er noget, der ligger før den 3. maj. Efter den 3. maj er der kommet ny data blandt andet fra USA, der viser, at der var mange flere tilfælde blandt kvinder end mænd. Siden er der også kommet nye tal fra Europa, og det er det, jeg ligger til grund, når jeg siger, at det ser ud til, at risikoen er væsentlig lavere hos mænd end kvinder, forklarer Jonas Nilsen.

    Han slår fast, at der ikke er forskel på, hvordan man går til henholdsvis mænd og kvinder ved konsultationerne.

    - Der er ikke nogen forskel på, hvad man bliver spurgt om. Man bliver spurgt om det samme. Som læge skal man oplyse om de risici, der er forbundet med vaccinen, og så skal man spørge borgeren, hvorfor det er vigtigt for dem at få den, siger Jonas Nilsen.

  • DMI udvider varsel, så der nu er risiko for skybrud på Fyn og dele af Sønderjylland

    DMI udvider sit vejrvarsel, så der nu er risiko for skybrud og torden på Fyn og dele af Sønderjylland, mere præcist Haderslev, Sønderborg og Aabenraa.

    Risikovarslet, som den slags hedder, når det ikke er garanteret, at det vil ske, gælder fra klokken 11 til 16.

    I forvejen er der et varsel om skybrud og torden for hele Sjælland og Lolland-Falster.

    Skybrud betyder, at der falder mere end 15 mm regn på en halv time. I går var der skybrud flere steder i Sønderjylland.

  • Armeniens premierminister erklærer sejr i parlamentsvalg, men oppositionen anerkender ikke resultatet

    Armeniens premierminister, Nikol Pasjinian, har i nat erklæret sig som vinder ved landets parlamentsvalg.

    Det gør han, efter at 30 procent af valgstederne er blevet talt op, skriver nyhedsbureauet AFP.

    Valgstedsmålinger viste tidligere søndag aften, at Pasjinian og hans parti, Borgerkontrakt, havde taget en stor føring.

    Her ses Pasjinian vinke til sine støtter i nat. (Foto: Celestino Arce Lavin © Represented by ZUMA Press/Scanpix)

    I meningsmålinger så det ellers ud til, at Pasjinian og Borgerkontrakt ved valget ville stå helt lige med tidligere præsident Robert Kocharyans alliance.

    - Vi ved allerede nu, at vi har vundet en overbevisende sejr, og vi vil opnå et overbevisende flertal i parlamentet, lød det fra Pasjinian ifølge Ritzau.

    Kocharyan og oppositionen meddeler, at man ikke vil anerkende resultatet, indtil processen er undersøgt nærmere.

    - Hundredvis af signaler fra valgsteder vidner om organiserede og planlagte forfalskninger, hvilket er en alvorlig grund til mistillid, lyder det i en udtalelse fra alliancen ifølge AFP.

  • Flugtbilist bag påkørsel af betjent er anholdt

    En flugtbilist, der fredag påkørte en politibetjent i Aarhus, er blevet anholdt. Det oplyser Østjyllands Politi i et tweet natten til mandag.

    En passager i bilen har desuden meldt sig selv, lyder det fra politiet, som vil informere yderligere om anholdelsen i en pressemeddelelse mandag morgen.

    Påkørslen af betjenten fandt sted i det vestlige Aarhus fredag aften. Den 31-årige betjent er i kritisk tilstand.

    I forbindelse med eftersøgningen af føreren og passageren offentliggjorde Østjyllands Politi billeder af begge.

  • DMI varsler om skybrud i Østdanmark

    DMI har udsendt et varsel om skybrud og torden for Sjælland og Lolland for i morgen. Og varslet gælder fra klokken 8 til 15.

    Det skyldes et lavtryk over Frankrig og Belgien, som rammer den østlige af Danmark i løbet af morgenen og formiddag.

    Bygerne vil sandsynligvis nå frem til København midt på formiddagen, mens det midt på dagen begynder at klare op på Lolland-Falster.

    Der kan falde mellem 15 og 25 milimeter regn i de områder, der bliver berørt, men der vil også være steder, hvor der kun kommer lidt regn.

  • 10 børn har forhøjede kolesterol- og nyretal efter at have spist farligt kalvekød

    10 børn fra Korsør-området har forhøjede kolesterol- og nyretal, efter at de har spist kød fra kalve, der har været forgiftet af det farlige fluorstof PFOS fra en nærliggende brandskole.

    Det bekræfter Region Sjælland, der har indkaldt børnene og deres forældre til samtaler med læger på Holbæk Sygehus, ifølge Jyllands-Posten.

    Det er ikke lykkedes at få regionen til at svare på, hvad formålet med samtalerne er, og om de skal følges op af egentlige undersøgelser. Børnene er en del af en gruppe på omkring 180 borgere, der har fået taget blodprøver med henblik på at måle indholdet af PFOS.

    PFOS er sammen med en række andre fluorstoffer særligt farligt for fostre og børn, da det forringer effekten af børnevaccinationer, nedsætter fødselsvægten og kan give en øget risiko for nyre- og testikelkræft, siger Lisbeth E. Knudsen, professor i toksikologi ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet til avisen.

  • Staten er i dialog med bankerne om at overtage coronalån

    Mens virksomheder fortsætter med at låne penge af Skattestyrelsen til betaling af moms og A-skat, arbejder regeringen i kulisserne på at få landets banker til at overtage de særlige coronalån, der løber op i foreløbig 30 milliarder kroner.

    Det oplyser flere kilder til Finans/Jyllands-Posten.

    - Der er en god dialog i øjeblikket igennem Finans Danmark. Vi har lænet os ind i diskussionen for at se, om vi kan spille en rolle, siger Niels Bang-Hansen, bankdirektør med ansvar for erhvervskunder i Danske Bank, til avisen.

    De særlige coronalån blev etableret for at hjælpe virksomhederne igennem coronakrisen.

    Titusindvis af virksomheder har lånt beløb af Skattestyrelsen svarende til den A-skat, am-bidrag og moms, de skulle betale gennem dele af 2020 og 2021.

    Opdateret med nyt citat.

  • Iransk atomkraftværk lukket midlertidigt ned

    Irans eneste fungerende atomkraftværk, Bushehr-værket, er midlertidigt blevet lukket ned. Der er tale om en midlertidig nødlukning, oplyser det iranske stats-tv ifølge AP.

    Gholamali Rakshanimehr, der er talsmand for det statslige elektricitetsselskab Tavanir, har under et talkshow sagt, at Bushehr-værket lukkede ned lørdag, og at nedlukningen vil vare tre-fire dage.

    Tidligere i dag har Tavanir udsendt en udtalelse om, at kraftværket ville lukke ned indtil på fredag på grund af reparationer. Det blev ikke specificeret hvilken form for reparationer, der er tale om.

    Bushehr-værket bliver drevet af uran, som bliver leveret fra Rusland, og som bliver monitoreret af Det Internationale Atomenergi Agentur (IAEA).

  • Iran har fået ny præsident - men halvdelen af befolkningen blev på sofaen: ’Mange unge vil have et helt andet system’

    Ebrahim Raisi vandt valget stort i Iran. Nummer to blev de ugyldige stemmer. (Foto: Wana News Agency © Ritzau Scanpix)

    Irans næste præsident hedder Ebrahim Raisi.

    Og det er mildest talt ikke en overraskelse, at det blev den 60-årige ultra-konservative Raisi, som endte som sejrherre. Han var på forhånd klar favorit til at overtage præsidentembedet fra Hassan Rouhani, der ikke kunne stille op.

    Faktisk blev nummer to ved valget de ugyldige stemmer. Og det fortæller en stor del af historien om valget i Iran, hvor kun 49 procent af iranerne afgav deres stemme, hvilket er en historisk lav valgdeltagelse.

    Det fortæller DR’s mellemøstkorrespondent Michael S. Lund fra hovedstaden Teheran.

    - Rigtig mange er blevet hjemme, fordi de simpelthen ikke syntes, at det gav mening at stemme. Jeg har mødt mange især unge iranere, der har sagt, ”hvorfor skulle vi dog stemme, når vejen har været banet hele vejen for det religiøse styres favorit”.

    En stor del af befolkningen er unge, og mange af dem vil simpelthen i en helt anden retning end en mand som Ebrahim Raisi. De vil have et andet system, men denne gang havde de givet op på forhånd.

    Op mod valget var næsten 600 andre kandidater nemlig blevet udelukket fra at stille op til valget, siger Michael S. Lund.

    - Ved tidligere valg har de af de unge, der vil have forandringer, troet på, at de kunne være med til at påvirke tingene en lille smule med deres stemme, men det har de helt opgivet denne gang.

    Nogle ser også den nye præsident som efterfølger til andets religiøse leder, Ayatollah Khamenei, som Michael S. Lund minder om, stadig er den, der i sidste ende træffer de store beslutninger i Iran.

    - Man regner blandt andet ikke med, at Raisi vil ændre ret meget ved atomforhandlingerne, fordi det er Ayatollah Khamenei og hans inderkreds, som træffer den beslutning, siger korrespondenten.

    Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, under en tale til nationen onsdag. (Foto: LEADER OFFICE HANDOUT © Ritzau Scanpix)

    Ebrahim Raisis støtter tror dog på, at han vil kunne rette op på Irans massive økonomiske problemer, og at han vil stå stærkere over for Vesten, siger Michael S. Lund.

    Der er nemlig fortsat millioner af iranere, der gerne vil have en hårdere kurs mod Vesten, og som mener, at Iran skal tilbage til principperne fra da den islamiske republik blev grundlagt efter revolutionen i 1979.

    Det er dog ikke så lige til at rette op på den iranske økonomi, som har været hårdt plaget af sanktioner og inflation, siden den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af atomaftalen med Iran.

    Det betyder, at det er meget udfordrende for eksempel at importere varer.

    - Raisis grundholdning er ekstremt kritisk over for alt, der er vestligt. Han vil tilbage til principperne fra revolutionen og vil hellere producere tingene selv i Iran end invitere vestlige firmaer ind, siger Michael S. Lund.

    Inden valget fredag mødte Michael S. Lund både Raisis støtter og nogle af de iranere, der ville holde sig langt væk fra stemmeurnerne.

    Og så bliver det ifølge mellemøstkorrespondenten en dybt konservativ mand, der nu skal være Irans ansigt på den internationale scene.

    Raisi, der er chef for Irans retssystem, har en baggrund i religiøse studier, og så er han berygtet for at have været involveret i massevis af henrettelser af modstandere af det iranske styre tilbage i 1988, hvilket USA har sanktioneret ham for.

    - Det bliver mere kompliceret for USA at have med Raisi at gøre end Rouhani, som sagde, at han ville åbne mere op. Her er Raisi benhård. Og så gør det det heller ikke nemmere, at han står på sanktionslisten, fortæller Michael S. Lund.

    Det var især valgplakater for den ultrakonservative Ebrahim Raisi, der fyldte i Teherans gader inden valget. (Foto: ABEDIN TAHERKENAREH © Ritzau Scanpix)

    Ifølge ham frygter nogle iranere, at Raisi også vil slå hårdere ned på folk, der bryder Irans strenge religiøse regler eller slå hårdere ned på sociale medier.

    I Iran er Facebook og Twitter i forvejen blokeret, og selvom iranerne kommer uden om forbuddet, så er de meget påpasselige med, hvad de lægger op på sociale medier.

    Folk er desperate efter at få rettet op på de økonomiske problemer, og det ved styret godt.
    Michael S. Lund.

    Der har nemlig været flere eksempler på, at for eksempel unge kvinder er smidt i fængsel for at lægge danse-videoer på Instagram.

    Men flere eksperter vurderer, at Raisi nok i hvert fald i første omgang vil fokusere på andre ting.

    - Det store problem er økonomien, så det bliver hans helt store udfordring, og jeg tror, det er her, han lægger sit fokus. Folk er desperate efter at få rettet op på de økonomiske problemer, og det ved styret godt, siger Michael S. Lund.

  • Uefa dropper undersøgelse af Neuers regnbue-armbind

    Det Europæiske Fodboldforbund, Uefa, har trukket stikket på undersøgelsen af Tysklands målmand og anfører, Manuel Neuer, og hans regnbue-armbind.

    Det meddeler Tysklands fodboldforbund, DFB, på Twitter.

    - Uefa har i dag meddelt DFB, at de har stoppet undersøgelsen af Manuel Neuers regnbue-armbind.

    - Armbindet er blevet vurderet som et hold-symbol for diversitet og således for en god sag, skriver DFB.

  • Muamba fik hjertestop på banen: 'Eriksen kan altid ringe'

    Fabrice Muamba har blandt andet spillet for storklubben Arsenal. Efter hans hjertetilfælde rejste Arsenal Fans et banner for at vise deres støtte til Muamba. Da ulykken skete, spillede han for Premier-League klubben Bolton Wanderers. (Foto: ANDREW WINNING © Scanpix Denmark)

    Det er semifinale i den engelske FA Cup. Fabrice Muamba er 23 år, og midtbanespilleren er i god form.

    Han er på banen for sin klub Bolton Wanderers og spiller imod Tottenham.

    Men så sker det. Han falder om på græsset med hjertestop.

    Hele 78 minutter skulle der gå, før hjertemassage og genoplivning igen fik hans hjerte slå.

    Og det var den oplevelse, der igen blev vækket til live for en uge siden, da Fabrice Muamba så Danmarks EM-kamp mod Finland.

    Pludselig faldt han om. Midt på græsset. Den danske midtbanespiller Christian Eriksen fik hjertestop.

    - Jeg var til familiemiddag og så kampen, da jeg pludeslig ser ham falde om, fortæller Muamba, da DR besøger ham i England.

    Det ramte ham, at så ung en mand, med sin familie på tilskuerrækkerne, pludselig faldt om.

    Mentalt kører det rundt i dit hovede, at det vil ske igen. Christian Eriksen er en veltrænet ung mand, det skete for ham ud af det blå
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    - Jeg begyndte at græde. Mit hjerte var virkelig ved ham. Og da jeg hørte, han kom til bevidstheden, var det fantastiske nyheder. Jeg er meget glad for, at han er i bedring nu, siger han.

    Da Muamba fik hjertestop spillede han for Premier-League klubben Bolton Wanderers. Tidligere har han spillet for blandt andet Birmingham City og Arsenal. (Foto: SUZANNE PLUNKETT © Scanpix Denmark)

    Det er omkring 10 år siden, at Fabrice Muamba gennemlevede sit livs mareridt. I dag er han far til fire og har indstillet fodboldkarrieren. Og så har han fået indopereret en hjertestarter. Den præcis samme model som Christian Eriksen skal have.

    - At han skal have en hjertestarter, det er for mig den bedste nyhed. Det er, ligegyldigt hvad nogle siger, det bedste efter sådan en oplevelse.

    For Muamba lever dagligt med frygten for, at hans hjerte igen vil holde op med at slå.

    - Mentalt kører det rundt i dit hovede, at det vil ske igen. Christian Eriksen er en veltrænet ung mand, det skete for ham ud af det blå.

    Muamba tror derfor også, at det vil fylde for Christian Eriksen i fremtiden.

    Jeg er ikke enig i, at kampen skulle spilles færdig samme aften. Jeg synes, man skulle have givet dem 24-48 timer til at komme sig. Spillerne har aldrig oplevet noget som det her før, så det er traumatiserende.
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    - Nu hvor han kommer tilbage til sit normale liv, vil der være denne her ene ting i hans bevidsthed, at det vil ske igen, siger han.

    Da DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, mødte Fabrice Muamba i London, havde han lige netop fået undersøgt sin indopererede hjertestarter. (© (c) DR)

    Fabrice Muambas læger rådede ham til at stoppe karrieren som profesionel fodboldspiller efter hjertestoppet, og det råd fulgte han.

    - Min sundhed er vigtigere end at løbe rundt og sparke til en bold, siger han.

    Det samme behøver ikke blive fremtiden for danske Christian Eriksen. Mange fortsætter karrieren efter hjertestop.

    - Omstændighederne er forskellige for alle. Jeg skal ikke vurdere, hvad der er rigtigt for Christian. Det er noget, han skal bestemme sammen med sin familie, siger Muamba.

    Muamba forsøgte at holde tårerne tilbage efter Eriksens kollaps, men en ting var helt sikkert. Han skulle ikke se kampen færdig.

    - Jeg er ikke enig i, at kampen skulle spilles færdig samme aften. Jeg synes, man skulle have givet dem 24-48 timer til at komme sig. Spillerne har aldrig oplevet noget som det her før, så det er traumatiserende.

    Han mener, UEFA træf den forkerte beslutning og skulle have givet spillerne mere tid til at komme sig over oplevelsen.

    - På sådan et tidspunkt skal man tænke på spillernes velbefindende. Ikke på en TV-aftale, påpeger han.

    For Fabrice Muamba var det ganske enkelt også for hårdt at fortsætte med at se spillerne kæmpe om de første point i EM-turneringen.

    Uanset hvad der kommer ud af denne turnering, uanset hvem der vinder, så er det vigtigste, hvordan Christian Eriksen har det efter ulykken.
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    - Da jeg så spillerne vende ham rundt, tænkte jeg: 'Okay det her sker virkelig,' og 'please, lad denne mand komme igennen det.' Det fremkaldte minder og følelser, jeg ikke har haft længe. Følelser man ikke vil genopleve.

    Han råder nu flere af spillerne til at søge hjælp til at behandle traumet.

    - De vil aldrig glemme den her oplevelse. Og jeg synes, flere af dem skal søge rådgivning og hjælp, for det vil altid være i deres tanker. Derfor skulle UEFA også have udsat kampen, siger han.

    Uanset hvad Muamba mener om UEFA's prioriteter, så er der noget, der står over alt andet.

    Nemlig at den danske midtbanespiller tilsyneladende har det godt.

    I den forbindelse har han et råd til Christian Eriksen:

    - Det gælder om at blive stabil og så tage hver dag, som den kommer.

    Og hvis den danske spiller skulle få brug for det, så er Muambas dør åben.

    - Han kan altid ringe til mig, understreger Muamba.

    Ligesom der er blevet sendt mange tanker og ønsker om godt helbred afsted mod Christian Eriksen, sendte fans også deres hilsener til Fabrice Muamba efter hans hjertestop i 2012. (Foto: Nigel Roddis © Scanpix Denmark)

    Efter Fabrice Muamba indstillede fodboldkarrieren, har han arbejdet som professionel fodboldtræner.

    Omstændighederne er forskellige for alle. Jeg skal ikke vurdere, hvad der er rigtigt for Christian. Det er noget, han skal bestemme sammen med sin familie.
    Fabrice Muamba, tidligere professionel fodboldspiller

    Og så har han kæmpet for, at der kommer mere fokus på hjertetilfælde i fodboldverdenen. Han har blandt andet kæmpet for flere hjertestartere på stadions.

    Med sin egen historie i baghovedet er der en ting, der står tilbage for Muamba, når den sidste kamp er fløjtet af under dette års EM.

    - Uanset hvad der kommer ud af denne turnering, uanset hvem der vinder, så er det vigtigste, hvordan Christian Eriksen har det efter ulykken, slutter Muamba.

    I aftenens udgave af '21 Søndag' kan du se Tinne Hjersing Knudsens indslag om Fabrice Muamba. Det er på DR1 klokken 21 eller DR-TV, når du har lyst.

  • Hjælp! Jorden går under! Her er de bedste katastrofeserier denne sommer

    Den islandske serie 'Katla' er Netflix' nyeste bud på en apokalyptisk serie. (Foto: Lilja Jonsdottir © Netflix)

    Fordi samfundet har været lukket ned på grund af en truende global pandemi det seneste år, har jeg ikke haft så meget brug for apokalyptiske tv-serier.

    Men nu, hvor samfundet begynder at åbne op, og man begynder at stole på, at jorden ikke er gået helt under, kan jeg mærke, at jeg begynder at være klar til at se folk løbe for livet og kæmpe for civilisationen med næb og kløer igen.

    Som fiktion, altså.

    Så den nye islandske sci-fi-serie 'Katla' kommer med perfekt timing.

    Serien har en fascinerende virkelighedsnær præmis, hvor vi bliver smidt ind i en situation, hvor landets største aktive vulkan, Katla, er gået i udbrud. Alt er smadret i den lille by i nærheden, men mennesker begynder at dukke op fra den sorte aske uden minder og forstyrrer videnskabsfolkene, der er blevet tilbage for at undersøge udbruddet.

    'Katla' er megaflot og stemningsfyldt, men super langsom i sin historiefortælling, og derfor har jeg også samlet et par andre fantastiske apokalyptiske serier, hvis du ligesom mig begynder at være klar til at se verden gå under igen.

    'Katla' foregår et år efter et vulkanudbrud, hvor den sædvanlige ro i den islandske by Vik begynder at blive forstyrret af nogle uventede, mystiske gæster. (Foto: Lilja Jonsdottir © Netflix)

    'Katla' er en genial idé til en serie, for islændingene har (i virkeligheden) længe gået og frygtet et udbrud.

    I gennemsnit har Islands største vulkan, Katla, historisk set haft et udbrud hvert 40.-60. år. Men der har ikke været et udbrud siden 1918, så statistisk set har det længe ligget og ulmet under overfladen.

    Da Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010, gav det anledning til nedlukningen af luftrummet i 20 lande, og det er en meget, meget mindre vulkan end Katla.

    Serien foregår i den lille by Vik, der er den, der ligger tættest på vulkanen. Alle normale mennesker er stukket af til andre steder, men et lille hold (traumatiserede) videnskabsfolk er blevet tilbage. Pludselig begynder folk, som man havde antaget var døde, at dukke frem, (meget fotogent) dækket i sort aske.

    Det er en oplagt præmis og en superflot og overbevisende lille verden efter udbruddet, de får bygget op. Men man skal kunne sluge, at der nærmest ikke er nogen handling de første par timer.

    Hvis ikke din tåmodighed er til det, så frygt ej. Der er apokalyptiske serier til ethvert temperament.

    Du kan se 'Katla' på Netflix.

    Kristen Schaal og Will Forte som Carol Pilbasian og Phil Miller i 'The Last Man on Earth'. (Foto: Kevin Estrada © Fox)

    Forestil dig 'Cast Away', men som en megafjollet komedie. Eller 'The Walking Dead' uden zombier, men med masser af pruttehumor.

    Phil Miller er helt alene efter en mystisk virus har udryddet hele Jordens befolkning (tror han). Det første, vi hører ham sige, er: "Kære Gud. Undskyld, at jeg onaneret så meget på det sidste."

    Han slapper af i en pool, og når han skal på toilettet, går han over til en anden pool, hvor han har skåret hul i vippen.

    Han møder dog hurtigt Carol Pilbasian, der er spillet af en af mine absolutte yndlingskomikere, Kristen Schaal.

    Herfra er det bare nye skøre personer, de møder på deres rejse gennem det postapokalyptiske USA og nye skøre præmisser i hvert afsnit. Jordens undergang behøver åbenbart slet ikke at være så trist og selvhøjtidelig...

    Du kan se fire sæsoner af 'The Last Man on Earth' på Viaplay.

    Første scene i anden sæson af 'The Leftovers' var en ti minutter lang fødsel, der kan tolkes som en genfødsel af serien. (© HBO)

    ... men den kan sagtens være det, hvilket 'The Leftovers' er et perfekt eksempel på.

    'The Leftovers' starter som en af de mest humorforladte og deprimerende serier nogensinde. Og det er endda slet ikke en særlig stor eller dramatisk apokalypse.

    Vent, vent! Det, jeg ville sige, er, at det alligevel er en af mine yndlingsserier i hele verden.

    Det er egentlig ikke, fordi den holder op med at være tung og trist. Den smider bare ekstremt mange andre følelser, mysterier og fascinerende idéer i puljen undervejs. Og så tager den flere fortællemæssige chancer end nogen anden serie, jeg har set (bortset fra 'Twin Peaks: The Return', men den er der også meget mere delte meninger om).

    To procent af verdens befolkning er forsvundet ud af den blå luft, og vi følger en håndfuld mennesker, der forsøger at finde mening i tabene.

    Nogle underkaster sig en sær kult, nogle andre underkaster sig mystiske videnskabelige eksperimenter. Serien bliver vildere og vildere, og sæson to starter for eksempel med en full frontal fødsel i stenalderen uden nogen forklaring.

    Vent, vent! Altså på en fed måde!

    Du kan se tre sæsoner af 'The Leftovers' på HBO Nordic.

    Tyske 'Dark' havde premiere i december 2017. Tredje sæson udkom i 2020. (© Netflix)

    Den tyske serie 'Dark' er noget så mærkeligt og blæret som en postapokalyptisk serie, der slet ikke bruger sin apokalypse til at lokke seere til. Måske kan man slet ikke kalde den postapokalyptisk.

    Det er også seriens udfordring: Den lokker i det hele taget ikke så meget. Titlen, billederne, det tyske sprog. Alt er sådan lidt mørkt og skriger 'Stranger Things' uden alt det lette og sjove.

    Men de fleste, der kommer i gang, vil ikke fortryde det. For serien er ekstremt godt gennemført og gennemtænkt. 'Dark' folder sig tålmodigt, men målrettet ud, og over tre sæsoner fortæller den en ambitiøs historie på tværs af (mindst) tre generationer.

    Mysteriet starter i det små og velkendte med døde dyr, blinkende lys og forsvundne teenagere. Men hvor 'Stranger Things' maksimerer for hver sæson med større CGI-monstre og flere nostalgiske referencer til ting, man kunne købe i gamle dage, har 'Dark' et meget mere realistisk og minimalistisk take på sin sci-fi-fortælling.

    Det gør også, at hvis man har tålmodigheden til det, er der en god chance for, at serien bliver siddende længere i krop og sjæl.

    Du kan se tre sæsoner af 'Dark' på Netflix.

  • Træt af at stirre på dit Insta-feed? Her er filmene, du kan se på under 30 minutter

    Kortfilmen 'Du & Jeg' fik dansk premiere på Disney+ den 4. juni og er endnu et animationskortfilm-pletskud fra Disney, mener flere anmeldere. (© Disney)

    Mangler du lidt adspredelse fra den endeløse scrollen i dine feeds, eller er bogen alligevel blevet lidt for tung i heden?

    Så hæng lige på. For med din telefon eller computer som adgangsbillet kan du i stedet åbne en verden af kortfilm, der kan underholde, inspirere og oplyse dig, mens du tager en slapper i solen. Eller bare venter på bussen.

    Vi er dykket ned i nogle af de mange streaming- og filmtjenester, der gemmer på et sandt skattekammer af kortfilm, danske som udenlandske, så du ikke skal gøre andet end at scrolle i denne artikel og lade dig inspirere og underholde.

    Og vi starter med filmen, som alle taler om lige nu, nemlig den musikalske animationsbasker fra Disney, 'Du & Jeg'.

    (© Disney)

    Disney har i mange år excelleret med animationskortfilm som 'Bao' (2018), 'Geris spil' (1997), 'Piper' (2016) og ikke mindst Oscar-vinderen 'Paperman' (2012).

    Nu har de udgivet kortiflmen 'Du & Jeg', der handler om at genopdage de ting i livet, der får blodet til at suse igennem kroppen og humøret til at stige. Også selvom du ikke længere er ung.

    I centrum af den bare seks minutter korte eksplosion af farver, musik og følelser står ægteparret Art og Dot fra Chicago.

    Kroppens svigtende spændstighed har fået den ellers så danseglade Art til at gro fast i stuens lænestol. Indtil der en dag falder en regn i Chicagos gader, der for en kort stund forvandler det ældre ægtepar til unge mennesker, der en sidste gang kan opleve glæden ved at springe dansende igennem de regnvåde gader.

    Med en karakter på otte ud af ti på filmsitet IMDb og lutter rosende anmeldelser, er 'Du & Jeg' et godt bud på, hvordan du på bare seks minutter kan blive overraskende godt underholdt.

    - Utroligt, at man kan blive næsten lykkelig på den tid, det tager at koge et æg, som Soundvenues anmelder skriver om den seks minutter korte film.

    De fleste af Disneys animationskortfilm kan ses på deres streamingtjeneste, Disney+.

    Martin Buch og Farshad Kholghi i den Oscar-vindende 'Der er en yndig mand' fra 2002. (© M & M Productions)

    Intet mindre end fire danske kortfilm har formået at hive den eftertragtede, gyldne statuette med hjem fra Hollywood.

    Heriblandt 'Der er en yndig mand' fra 2002.

    Kortfilmen følger den arbejdsløse Lars Hansen, der på grund af nogle administrative forviklinger på jobcentret får sit personnummer forbyttet med indvandreren El Hassan. Det betyder, at han bliver tilbudt danskundervisning, hvor hans uforløste kærlighed fra folkeskolen, Ida, tilfældigvis underviser.

    Da Ida er ret ligeglad med Lars Hansen, men til gengæld er ret vild med El Hassan (som er Lars i forklædning), beslutter han sig for at blive ved med at spille rollen som El Hassan.

    - Vores ambition med filmen var at behandle alvorlige emner som fremmedfrygt og racisme på en ny, frisk og humoristisk måde. Jeg er meget inspireret af H. C. Andersen, og filmen skulle have samme renhed som hans eventyr, har Martin Strange-Hansen selv sagt om kortfilmen i et interview til Berlingske.

    'Der er en yndig mand' er som sagt langt fra den eneste danske, Oscar-vindende kortfilm. Tjek også 'Helium' (2014), 'Valgaften' (1998) og 'De nye lejere' (2009) ud, hvis du har fået smag for prisvindere. Sidstnævnte kan du eksempelvis se på YouTube, mens 'Der er en yndig mand' kan ses gratis på Filmstriben.

    Diêm Camille G. spiller Olivia i filmen af samme navn. Filmen er baseret på instruktør og manuskriptforfatter Stine Likodelles egne oplevelser. (Foto: Jacky Su)

    At gå på kortfilmfangst hos Oscar-vindere og underholdningsmastodonten Disney er naturligvis et oplagt udgangspunkt, hvis du skal være sikret en kort, men god oplevelse.

    Men er du lidt mere eventyrlysten, så må du ikke snyde dig selv for at åbne porten til talentmassen af danske kortfilminstruktører, der udgør filmlisten 'Ekko Shortlist' på filmmediet Ekkos hjemmeside, der ganske gratis præsenterer dig for kortfilm fra morgendagens stjerner.

    Her finder man blandt andet den 25-årige instruktør Stine Likodelles debutkortfilm 'Olivia', der er baseret på Likodelles egne oplevelser med at være opvokset i Danmark som adoptivbarn fra Haiti.

    På 19 minutter får man et indblik i den splittelse og racisme, der fylder i livet hos et ungt menneske, der hverken føler sig rigtig dansk (og hvid) eller rigtig caribisk, men som derimod er fanget i et identitetslimbo midt imellem.

    - Det er alt sammen ting, som er sket i mit liv. For eksempel at folk kun er interesseret i mig seksuelt, fordi jeg har den farve, jeg har. Pludselig er man eksotisk. Men hvad tror de, der sker, når de er sammen med mig? Tror de, at der kommer konfetti ud af mig?, sagde hun tidligere på året i et interview med Ekko.

    Ekko Shortlist er en top ti over de bedste danske kortfilm lige nu, hvor du som bruger er med at til bestemme, hvor højt på listen de nye kortfilm skal placeres.

  • Myanmars juntaleder ankommet til sikkerhedskonference i Moskva

    Lederen af militærstyret i Myanmar, Min Aung Hlaing, er ankommet til den russiske hovedstad, Moskva.

    Generalen er "inviteret af det russiske forsvarsministerium" til at deltage i en international sikkerhedskonference, rapporterer Myanmars statsstyrede tv-kanal MRTV ifølge Ritzau.

    Besøget i Rusland er Min Aung Hlaings anden officielle udlandsrejse, siden han tog magten i Myanmar 1. februar.

    Rusland er et af de få lande, der er allieret med Myanmars militærstyre. Og russerne er storleverandører af våben til styret.

  • Armenien går til valg: Hvem får skylden for krigsnederlaget?

    Oppositionspolitikeren Robert Kotjarjans tilhængere til vælgermøde i Jerevan i fredags. (Foto: Karen Minasyan © Ritzau Scanpix)

    - Nikol er en forræder, skriger en vred kvinde mod scenen, og flere vender sig om mod hende og råber højt helt op i ansigtet på hende.

    Det er den siddende premierminister, Nikol Pasjinjans, sidste vælgermøde inden søndagens parlamentsvalg, og det er tydeligvis ikke alle blandt publikum, der er hans fans.

    Pasjinjans tilhængere på Revolutionspladsen i Jerevan (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

    En midaldrende kvinde skubber hårdt til kvinden, der råbte, og andre kommer til for at bakke hende op i kravet om, at premierministerens kritiker skal skrubbe af.

    Kvinden spytter trodsigt mod gruppen, og en ung kvinde kaster sin halvspiste isvaffel på hende. Politiet har opdaget optrinnet og stiller sig imellem, inden det for alvor bliver fysisk.

    Vælgermøde for den siddende premierminister Nikol Pasjinjan, torsdag 17. juni 2021 (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

    Og der er store følelser på spil i det her valg. Både hos vælgerne og hos kandidaterne. De seneste ugers valgkamp har været fuld af hadefuld retorik mellem de to mest populære kandidater.

    Udtrykket ”Nikol er en forræder” har runget gennem hovedstaden Jerevans gader siden det sviende nederlag i krigen om Nagorno-Karabakh, hvor Pasjinjan i begyndelsen af november underskrev en fredsaftale, der gav ærkefjenden Aserbajdsjan kontrollen tilbage over det meste af det bjergområde, der ligger mellem de to lande.

    For 22-årige Laura Arsjakjan kostede den fredsaftale familiens hjem.

    - Efter sådan en krig, sådan et nederlag, så skal der komme en ny regering, fortæller hun lige uden for stemmestedet i landsbyen Shurnukh.

    22-årige Laura Arsjakjan har sat sin uddannelse på pause og hjælper nu til hjemme i landsbyen, der er blevet delt i to af den nye grænse. (Foto: Lau Svensson)

    Her løber den nye grænse lige igennem landsbyen, og familien Arsjakjans hus lå på den ”forkerte” side.

    Derfor er de blevet genhuset i landsbyens borgmesterkontor, mens regeringen bygger nye huse til de 12 familier, der mistede deres hjem, som aserbajdsjanske tropper nu har overtaget.

    Se billedserien fra Shurnukh:

    • Aserbajdsjans nye skilte langs landevejsgrænse. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    • Denne bjergvej skærer lige igennem landsby Shurnukh. Fra nytår er den ene side af vejen Aserbajdsjan og den anden side Armenien. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    • Udsigten fra en bakketop på den armenske side af landsbyen Shurnukh. På den anden side af landevejen ligger nu aserbajdsjansk militærlejr. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    • Der er støbt fundamenter til nye huse til de 12 familier, som mistede deres hjem efter den nye grænsedragning. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)
    1 / 4

    Selvom våbenhvilen blev underskrevet tilbage i november, så har der i de seneste uger været flere sammenstød på grænsen, hvor aserbadsjanske soldater har krydset ind i armensk territorium.

    En enkelt gang blev der tilmed taget gidsler. Så tilliden til, at den nuværende fredsaftale holder, kan ligge på et meget lille sted.

    Karen Karapetjan i sin hvidløgsmark i det østlige Armenien. (Foto: Fotograf: Lau Svensson)

    I et af de områder møder vi landmanden Karen Karapetjan.

    Han lever af at dyrke lidt grøntsager, som han kører til byen og sælger fra sin bil. Fra hans marker er der omkring 10 kilometer til den nye grænse til Armenien, og selvom han også er bange for, om Armenien overhovedet kan beskytte egne grænser, så er hans største frygt, at Pasjinjan bliver væltet.

    - Den gamle magtelite, som vil af med Pasjinjan, de er ligeglade med folk. Siden våbenhvilen har de forsøgt at komme af med ham og beskylde ham for nederlaget, fortæller Karen og synker ned i sin sofa, mens han suger kraftigt på sin cigaret.

    - Hvis de havde tænkt på folk, så havde de brugt de seneste 30 år på at købe ammunition i stedet for at købe huse til sig selv over hele verden, forklarer han.

    En omstridt bakketop i nærheden af Vardenis, hvor Aserbajdsjan og Armenien har placeret forposter mindre end 50 meter fra hinanden. I området patruljerer omkring 2000 russiske fredsbevarende tropper. (Foto: Foto: Lau Svensson © (c) DR)

    Han peger dermed på den store ulighed i de to fjenders militære formåen, hvor Aserbajdsjan nærmest udraderede Armeniens artilleristillinger med moderne kampdroner.

    Tilbage i Jerevan var der fredag aften samlet op mod 30.000 mennesker til vælgermøde for oppositionens mest populære kandidat, den tidligere præsident Robert Kotjarjan.

    Vælgermøde for Robert Kotjarjan i centrum af Jerevan fredag d. 18. juni 2021 (Foto: Lau Svensson)

    Her rungede tilråbene til ham på skift med ”Nikol er en forræder”.

    Kotjarjan er en mand, der deler vandene. I hans præsidenttid var han kendt for at gå hårdhændet til oppositionen, ligesom han i denne valgkamp er blevet beskyldt for at købe stemmer. Men hans tilhængere ser en stærk mand, der er veteran fra den første Nagorno-Karabakh-krig, og som har langt større militær kompetence til at modstå truslen fra naboen.

    Men om det bliver Pasjinjan eller Kotjarjan, der i morgen skal forsøge at danne en ny regering, så står det klart, at armenierne ønsker en leder, der kan få dem til at føle sig sikre igen.

    Nagorno-Karabakh ligger inde i Aserbajdsjan, men er en selvstændig enklave med egen præsident, valuta og eget flag. Regionen hører formelt til Aserbajdsjan, men enklaven er kontrolleret af separatister, som er etniske armeniere, der bliver støttet af Armenien.

  • Ny hammerkastrekord og dansk landsholdsoprykning i Europa

    Det danske atletiklandshold levede op til forhåbningerne og sikrede sig en sammenlagt andenplads ved den årlige European League-match. Det betyder, at Danmark sammen med Ungarn og Slovenien rykker op fra Second League til First League, der er den næstbedste række i det europæiske landsholdsstævneformat.

    På andendagen af matchen, som blev afviklet i Bulgarien, kom der to danske disciplinsejre. satte Katrine Koch Jacobsen ny dansk rekord i hammerkast med 68,38 meter, da hun vandt disciplinen. Derudover vandt Simon Jensen på 200 meter i tiden 20,92 sekunder.

    Om lørdagen sørgede Kojo Musah på 100 meter, Anna Emilie Møller på 3000 meter forhindring, Kristoffer Thomsen i kuglestød samt mændenes 4 gange 100 meter-stafet for de danske førstepladser.

  • LÆS SVARENE fra Francis Dickoh: Sådan ser Danmarks chancer ud mod Rusland

    EM-landsholdets træning i Helsingør, søndag den 20. juni 2021. Fodboldlandsholdet møder mandag Rusland i gruppe B under EM.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
  • UEFA undersøger Neuers regnbue-armbind

    Manuel Neuers regnbuefarvede anførerarmbind er årsag til en sag, der kan resultere i en bøde til det tyske fodboldforbund. (Foto: Matthias Schrader / POOL © Ritzau Scanpix)

    Ifølge ntv.de har det europæiske fodboldforbund UEFA indledt en sag mod det tyske fodboldforbund. Det sker, fordi den tyske målmand og landsholdsanfører Manuel Neuer under slutrundens to første kampe har spillet med et regnbuefarvet anførerbind om armen.

    Ifølge det tyske medie betragter UEFA det som en politisk gestus under en kamp, og det er forbudt ifølge forbundets regler. Derfor kan Neuers opbakning til markeringen af Pride-måneden ende med at udløse en bøde til det tyske fodboldforbund.

    Münchens overborgmester Dieter Reiter vil ifølge sueddeutsche.de i morgen overbringe UEFA et forslag om at lade stadion lyse op i regnbuefarverne i forbindelse med Tysklands sidste puljekamp på onsdag. Her møder tyskerne Ungarn, hvor man i sidste uge har vedtaget en lov om at begrænse unges informationsrettigheder, når det gælder homoseksualitet og transseksualitet. På kampdagen vil rådhuset i den sydtyske metropol også flage med regnbueflaget i sympati med LGBT-samfundet.

  • Italien og Wales sikrer EM-avancement

    Italien og Wales sikrede søndag de to direkte pladser i ottendedelsfinalerne i EM’s gruppe A.

    Det er et faktum efter sidste spillerunde i gruppen.

    Italien havde selv alle muligheder for at sikre sig førstepladsen – kravet var at undgå nederlag til Wales.

    På scoring af Matteo Pessina fik Italien en 1-0-sejr mod Wales.

    I Baku gjorde Schweiz sit for at stjæle andenpladsen, da de slog Tyrkiet med 3-1. Men Wales er bedre på målscore, og derfor må schweizerne nøjes med tredjepladsen i gruppen efter Wales på andenpladsen og Italien øverst. Tyrkiet slutter sidst.

  • Norge dropper muligt boykot af VM i Qatar

    Norge boykotter ikke VM i fodbold næste år.

    Det står klart efter en ekstraordinær samling af parterne i norsk fodbold søndag.

    Her stemte 368 imod en eventuel boykot, mens 121 stemte for. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    I marts blev det besluttet, at spørgsmålet om en mulig norsk boykot skulle behandles på søndagens ekstraordinære generalforsamling.

    For at skabe de bedste forudsætninger til at træffe en beslutning om VM nedsatte Det Norske Fodboldforbund (NFF) i marts et bredt sammensat udvalg, der skulle belyse alle sider af en mulig boykot. Et flertal i udvalget kom i maj frem til, at en boykot ikke var vejen frem.

    Debatten om en mulig boykot af VM i Qatar startede, da flere norske topklubber i slutningen af februar opfordrede fodboldforbundet til ikke at deltage i VM-slutrunden, skulle Norge kvalificere sig.

    Det skete i kølvandet på en rapport fra den britiske avis The Guardian, der viste, at flere end 6500 migrantarbejdere fra Indien, Pakistan, Nepal, Bangladesh og Sri Lanka er døde i Qatar, siden landet i 2010 fik tilkendt værtskabet for VM.

    /ritzau/

  • Mors-Thy Håndbold besejrer de danske mestre i pokalfinalen og henter klubbens første trofæ

    Mors-Thy Håndbold vandt søndag aften finalen i herrernes pokalturnering i håndbold. Santander Cup-triumfen blev sikret med en 32-31-sejr mod Aalborg Håndbold.

    Dermed slår Mors-Thy Champions League-sølvvinderne og de danske mestre.

    Det var helt lige ved pausen ved stillingen 17-17. Mors-Thy kom bedst fra land i anden halvleg og tog føringen, om end den aldrig blev større end fire mål.

    Kampen var meget lige til det sidste, hvor den lå og bølgede frem og tilbage, inden det lykkedes Mors-Thy at sikre sejren til sidst.

  • Ever Given-ejer giver nyt erstatningtilbud til Suez-kanalen

    Ever Given bliver fortsat tilbageholdt i Ismailia i Egypten. (Foto: Mohamed Abd El Ghany © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Reuters har de japanske ejere af containerskibet Ever Given, som tilbage i marts i år gik på grund i Suez-kanalen og i seks dage stoppede trafikken, givet kanalmyndighederne et nyt tilbud om erstatning.

    Suez Canal Authority (SCA) har tidligere krævet en erstatning på 916 millioner dollars (5,7 milliarder kroner), men det har ejerne Shoei Kisen afvist. Senere har SCA modereret krav til 550 millioner dollars (3,4 milliarder kroner.) Det kæmpestore containerskib bliver fortsat tilbageholdt i den egyptiske havneby Ismailia, og den lokale egyptiske domstol har nu udsat en afgørelse i sagen i to uger, fordi der åbenbart er kommet skred i forhandlingerne mellem parterne.

  • Mads Würtz Schmidt spurter sig til DM-sejr i landevejscykling

    Mads Würtz Schmidt er dansk mester i landevejscykling.

    Ved DM i Give var han hurtigst, da frontgruppen kom frem til målstregen efter 227,1 kilometer på landevejene omkring stationsbyen i Sydjylland.

    Et udbrud på fjorten mand havde et forspring på tre minutter til de nærmeste forfølgere med fem kilometer til mål, og det stod klart, at vinderen skulle findes i blandt de fjorten. Der blev angrebet i øst og vest i frontgruppen.

    Mads Würtz Schmidt, Mathias Norsgaard og Frederik Wandahl slap væk, men Mikkel Honoré og Michael Valgren kom op til gruppen, som skulle spurte om sejren.

    I spurten var Mads Würtz Schmidt hurtigst, og Frederik Wandahl blev toer.

    Mads Würtz øverst på podiet i Give (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)
  • Regn, torden og smukke skyformationer: Se de vilde billeder

    • Mario Marcell Wolfsberg fangede de skarpe linjer på himlen over Sejerø Havn. (Foto: Mario Marcell Wolfsberg © PRIVATFOTO)
    • Aase Hansen fangede den dramatiske himmel og Veddinge Bakker. (Foto: Aase Hansen © PRIVATFOTO)
    • Teis Schnipper og familien var på badetur i Liseleje, mens fronterne var ved at gå i land. (Foto: Teis Schnipper © PRIVATFOTO)
    • Tina Holst tog dette farverige foto ved Sejerøbugten. (Foto: Tina Holst © PRIVATFOTO)
    • Skyformationer på Storebælt fanget af Pia Harpsøe i dag. (Foto: Pia Harpsøe © PRIVATFOTO)
    • Kurt Johansen var på det rette tidspunkt på det rette sted i dag - nemlig ved Jordløse i Nordvestsjælland. (Foto: Kurt Johansen © PRIVATFOTO)
    • Sådan så himlen ud over Assens i dag, inden regn og torden brød ud, skriver Lars Petersen om sit flotte billede. (Foto: Lars Petersen © PRIVATFOTO)
    • På Margit Friis-Madsens billede fra Ornum Strand ligner skyerne næsten en regnbue i grå nuancer. (Foto: Margit Friis-Madsen © PRIVATFOTO)
    1 / 8

    Man kunne næsten mærke det i luften. Regnen var på vej.

    Og der er da også kommet masser af milimeter regn og tordenbrag rundt omkring i Danmark. Flere steder har regnbygerne faktisk været så kraftfulde, at der var tale om skybrud.

    I Store Jyndevad faldt der 16,7 millimeter regn på 20 minutter, mens man i Tønder fik lige over 15 millimeter på en halv time. Et skybrud er defineret ved mindst 15 millimeters nedbør på 30 minutter.

    De kraftige byger skyldes, at den varme luft fra Afrika, der har givet os de usædvanligt høje temperaturer den seneste tid, er ved at blive skubbet væk af køligere luft, der kommer ude fra Atlanterhavet.

    Og det giver ikke bare masser af regn og torden, men også meget smukke og dramatiske skyformationer. Det kan man blandt andet se på alle de mange brugerbilleder, som I har sendt os.

    Dem kan du se herunder:

  • Kommuner må opgive vindmøller på stribe: 'Protesterne er massive'

    - På en skala fra nul til ti over upopulære beslutninger er vindmøller en tier. Jeg har været med til at lukke en skole, men det her er sværere.

    Sådan lyder det fra Annette Mosegaard, der er byrådsmedlem for Konservative i Ikast-Brande Kommune.

    Det er hende og byrådskollegerne, der skal stemme enten for eller imod, når der skal sættes nye vindmøller op i landskabet.

    Men lige præcis vindmøller er noget, der virkelig kan få både sind og følelser i kog hos borgerne. Mange vil ikke have de roterende vinger i baghaven, og protesterne imod dem er ofte massive.

    Når først sådan en sag ruller, er det en svær situation at stå i som lokalpolitiker, mener Annette Mosegaard.

    - Det er virkelig forfærdeligt, for du er ikke i tvivl om, at du er inde og ramme mennesker på psyken. Og du er ikke i tvivl om, at de beslutninger, du skal tage, har kæmpe konsekvenser for menneskerne omkring dig.

    Det er protester som her i Blåhøj, som lokalpolitiker Annette Mosegaard (K) og hendes byrådskolleger skal forholde sig til, når de skal stemme ja eller nej til nye vindmøller.

    Det er ikke kommunen selv, der stiller vindmøller op. Til gengæld er det kommunens rolle at tage stilling til, om der må rejses nye vindmøller på den mark, som vindmølleopstillere har udset sig.

    For et par år siden oplevede Annette Mosegaard, præcis hvor påvirkede naboerne til et vindmølleprojekt kan blive, da planerne om nye vindmøller ved den lille by Isenvad kom på bordet.

    - Vi fik massive henvendelser, og det var på mail, Facebook og til byrådsmøderne, hvor man virkelig mødte op med både plakater og alt muligt, så det var meget massivt, fortæller Annette Mosegaard.

    På plakaterne var der malet kister og kors, fordi naboerne frygtede for deres helbred, hvis der skulle komme flere og større møller.

    Samtidig fik Annette Mosegaard, der selv bor lidt uden for Isenvad, en ubehagelig besked, da hun en dag stod ansigt til ansigt med en af de berørte borgere fra lokalområdet.

    'Det er værst for dig, og du skal tænke på din familie, hvis du stemmer på det her,' gengiver hun.

    Annette Mosegaard og kollegerne er langt fra de eneste, der oplever svære protester over vindmølleprojekter.

    DR har spurgt de omkring 1.300 byrødder, der er i de 55 oplands- og landkommuner, som typisk har plads til grønne projekter, om deres oplevelser, når ansøgninger om nye, grønne projekter lander på deres bord.

    Knap en tredjedel af byrødderne har svaret på rundspørgen, og af de politikere, som rent faktisk har vindmølleprojekter, mener næsten 75 procent, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever at være i konflikt med borgerne omkring projekter med vindmøller.

    Det svarer til knap tre ud af fire af de byrødder, som har svaret.

    En rundspørge til de tekniske direktører i de 55 oplands- og landkommunerne viser, at protesterne i mange tilfælde betyder, at man må skrotte vindmølleplaner. Næsten 20 af dem har oplevet, at man måtte stoppe projekter på grund af protester fra borgerne.

    For en række kommuner var der tale om en tredjedel af alle projekter eller mere.

    Og det er et problem, for kommunerne skal løfte en stor del af Danmarks klimamål om en 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. Og her er vindmøller og solceller et effektivt - og nødvendigt - redskab for at opnå det.

    I Ikast-Brande er det lige præcis dét, Annette Mosegaard godt kan være bekymret for. Om vi overhovedet når i mål med vores klimaambitioner, når det er så svært at sætte nye vindmøller op.

    - Jeg tror ikke på det, som det er i dag. Det siger jeg som lægmand, men jeg kan se, at det ikke flytter sig nok. Og jeg kan se, hvor svært det er.

    Som mange andre projekter endte vindmølleudvidelsen ved Isenvad med at blive et 'nej'. Protesterne var for massive.

    Konflikterne i kommunen var så voldsomme, at byrådet helt stoppede med at tage ansøgninger om nye vindmølleprojekter ind i et par år.

    I mellemtiden lavede man en lokalpolitisk aftale i Ikast-Brande Kommune, der stiller borgerne bedre end de nationale krav, for eksempel med større afstand til vindmøller og bedre kompensation til de berørte ejendomme.

    Nu har kommunen igen fået blod på tanden efter at få nye vindmøller op. Lige nu er man i gang med at behandle nye vindmølleprojekter tre steder i kommunen.

    Men alle tre steder er borgerne på barrikaderne.

    Et af stederne er hos Britta Rosenkilde i Kratlund ved Brande.

    Indtil videre er vindmøllerne kun prikker på et stykke papir cirka 750 meter fra hjemmet, men Ikast-Brande Kommune er gået i gang med de første undersøgelser og skal snart tage stilling til, om Kratlund skal være hjemsted for ni møller.

    - Det var ikke det, vi købte ind på, da vi bosatte os her for knap 26 år siden. Vi har udsigt til træer og adgang til skov og å, og udenfor døren er der helt stille. Hvis det forsvinder, er det overvejende sandsynligt, at vi vil flytte, siger Britta Rosenkilde.

    Borgerne i Kratlund har organiseret sig i en forening, så de i samlet flok kan fremlægge deres sag for lokalpolitikerne.

    Deres mål er klart.

    De vil ikke have vindmøllerne i deres baghave, og de stopper ikke, før planerne enten bliver droppet, eller at møllerne står der.

    - Vi kommer med vores bedste argumenter, og vi bliver ved med at konfrontere politikerne og prøver at presse dem til at tage stilling. Vi giver ikke op.

    Britta Rosenkilde kan godt forstå, at vindmøllerne skal op et sted, hvis vi skal nå i mål med klimaambitionerne. Men naboerne skal ikke føle, at planerne bliver presset ned over hovedet på dem. Præcis som de føler det i Kratlund.

    - Det handler om at have en ordentlig kommunikation med borgerne fra starten og lade være med at lægge den opgave i hænderne på vindmølleopstillerne, der kun har én dagsorden, siger hun.

    Som det er i dag, er det nemlig typisk en jordejer og en privat vindmølleopstiller, som beder kommunen om lov til at sætte vindmøller op. Det er altså ikke kommunen selv, der tager initiativ til at sætte dem op.

    I stedet bør man gå ud til borgerne med en plan for hele kommunen og forklare, hvad målet er, og et tal på, hvor mange vindmøller det kræver, mener Britta Rosenkilde.

    - Så kommune og borgere bliver samarbejdspartnere og ikke modspillere som i dag, tilføjer hun.

    DR har arrangeret et møde mellem Annette Mosegaard og Britta Rosenkilde (th.) i Kratlund. For Britta Rosenkilde er en ordentlig dialog afgørende. Og for Annette Mosegaard er det ikke uvant at tage ud og få en snak med borgerne.

    Det er en kritik, som Annette Mosegaard allerede har fokus på fra den anden side af bordet.

    Også selvom der alligevel er protester.

    Har I været gode nok til at inddrage borgerne?

    - Vi prøver at sætte nogle rammer for det bedst muligt, men nej, jeg synes ikke, vi er lykkedes 100 procent, og det er vi nødt til at forholde os til.

    Hun peger også på, at en overordnet strategi for hele kommunen er vejen frem, så man kan vise borgerne, hvor mange vindmøller og solceller der skal til.

    - Jeg tror, det bliver svært at lave en løsning, hvor alle bliver tilfredse, og vi har en grøn dagsorden, vi skal løse på en eller anden måde. Men jeg tør godt sige, at vi kan gøre det bedre, end vi gør i dag.

    Så hvordan løser man den hårdknude, det er, når man på den ene side skal nedbringe CO2-udslippet og på den anden side passe på den fred og idyl, borgerne er flyttet på landet efter?

    Spørger man en ekspert på området, er der tre måder at fremme opbakningen til den grønne omstilling på:

    I Brenderup på Fyn ser man ud til at have knækket koden. Her får byen med 1.400 indbyggere meget af deres strøm fra en solcellepark, der er stillet op på en mark uden for byen.

    Det var hverken private jordejere eller kommunen, der tog initiativet.

    Det var borgerne selv.

    - Vi har fundet måske én løsning på, hvordan det kan gøres. Der er sikkert mange andre løsninger. Men fællesskabet er nok et af nøgleordene, siger H. C. Jørgensen, der er en af drivkræfterne i lokalsamfundet.

    Fra at de lokale fik ideen, gik der 2,5 år til at de fik deres første strøm fra solcellerne. De lokale kunne komme med i projektet ved at købe folkeaktier, og i dag ejer de knap halvdelen af det 20.000 kvadratmeter store anlæg.

    - Den største betydning er, at alle havde muligheden for at deltage, siger H.C. Jørgensen.

    For Brenderup er solcelleparken meget mere end bare billig strøm.

    - Det er energiproduktion, klimaomstilling eller bare solceller. I vores øjne er det resultatet af et lokalt fælles projekt.

    Han mener, det er afgørende, at initiativet kom fra dem selv. For der har faktisk aldrig rigtig været modstand imod projektet, fortæller han.

    - Tanken om, at man selv er med til at skabe idéen fra starten af. Den tror jeg er vigtigere end den sidste 25-øre, siger H. C. Jørgensen.

    Hos Middelfart Kommune, som huser Brenderup, er det da også første gang klimachef Morten Westergaard har oplevet, at et lokalsamfund selv har kontaktet kommunen for at få sat solceller op.

    - Det er en gave til et byråd, som vil noget med grøn omstilling og vil noget med borgerinddragelse, siger han.

    Han mener bestemt, at de selv - og andre kommuner - kan bruge deres oplevelse med Brenderup til at gøre processen lettere, når der skal solceller eller vindmøller op andre steder.

    - Vi har lært vanvittigt meget, også om den måde kommunerne kan og bør arbejde på for at nå klimamålet med folkelig opbakning.

    - Det handler lidt om at gå fra sagsbehandling til samskabelse. I stedet for at vente på, at der kommer et færdiglavet projekt ind på skrivebordet, skal vi sige: Døren er åben eller ring, så kommer vi ud og snakker om tingene.

    'Jeg tror, vi har mange flere kræfter i vores lokalsamfund, end vi lige umiddelbart tror,' siger H. C. Jørgensen, der er en af de lokale drivkræfter i Brenderup. Her står han foran byens solcelleanlæg. Lige nu er de lokale ved at anlægge en bypark med vilde blomster, og næste projekt bliver måske at plante en skov.

    Klimachefen mener, at kommunen skal gøre det lettere for de lokale ildsjæle at overskue projektet, for eksempel med grønne guides, seminarer på biblioteker eller en slags helpdesk, så man hurtigt kan få svar på sine spørgsmål.

    For det er helt afgørende, at borgerne bliver inddraget, hvis vi skal nå klimamålene, mener Morten Westergaard. For som det ser ud nu, er han meget bekymret for, om vi kan nå i mål i 2030.

    - Det er vitterligt sidste udkald. Vi har nogle procenters sandsynlighed for at kunne realisere det her. Hvis vi tager en traditionel vindmølleplan, kan det jo tage fem til seks år, inden den endelige behandling finder sted. Vi er i 2030 lige om lidt. Det kræver en accept og en velvilje hele vejen rundt, og at vi selv begynder at invitere de her ting ind i vores lokalsamfund.

    Sådan et projekt som Brenderup batter vel ikke så meget, hvis vi skal nå i mål med klimamålene om ni år?

    - De her projekter smitter heldigvis, og det handler om at hjælpe med, at projekterne bliver succesfulde og bliver levet ud i virkelighedens verden.

    I Brenderup er der i hvert fald ingen tvivl om, at borgerinddragelse er vejen frem.

    - Vi er med på ideen, fordi projektet var vores egen ide. Det er en af de mekanismer, vi har opdaget fungerer. Og som jeg tror virker mange andre steder også, siger H. C. Jørgensen.

  • Havets vildeste slagsbror: Søknæleren kan lamme byttedyr med kogende trykbølger

    Rejen kan flække skallen på krabber og muslinger eller angribe store fisk, som den simpelthen slår bevidstløs. (Foto: SCANPIX)

    For de fleste er rejer og krebsdyr noget, man nyder sammen med et godt glas hvidvin her i sommervarmen.

    Det er små, velsmagende skabninger, som ikke ligefrem skriger af superkræfter eller dødbringende evner i en slåskamp.

    Men det gælder ikke for søknæleren.

    Det iltre krebsdyr har havets mest hårdtslående våben, og et syn der er så avanceret, at de kan se ting, som næsten ingen andre arter kan.

    Skulle man lave en superheltefilm med dyr i hovedrollerne, ville søknæleren være selvskrevet til plakaten, fortæller Rune Kristiansen, som er marinbiolog og kurator på Kattegatcenteret.

    - Det er uden tvivl et af mine absolutte favoritdyr. Søknæleren er udstyret med nogle egenskaber, som gør den helt enestående. Det er et dyr, som stadigvæk får os biologer til at tabe kæben gang på gang, fordi deres adfærd, syn og slagkraft er så utrolig, siger han.

    En intetanende fisk blobber rundt mellem nogle sten på havbunden.

    Der er ingen rovdyr i sigte, men ud af det blå kommer en 30 centimeter lang søknæler bragende frem fra sit skjul.

    Sekundet senere er fisken død. Den nåede slet ikke at opfange, at den blev angrebet.

    Søknæleren har to såkaldte forlemmer siddende forrest på kroppen. Forlemmerne er enten formet som to boksehandsker eller som to spyd – og de kan sendes afsted med en fart, som slet ikke giver mening for så relativt lille et dyr, fortæller Rune Kristiansen.

    - Søknæleren kan slå så hårdt, at accelerationen svarer til en kaliber 22 kugle, som bliver affyret fra en pistol. Forlemmerne bevæger sig med en fart, der svarer til 23 meter i sekundet, og det er vel at mærke i vand, hvor ting har sværere ved at bevæge sig på grund af densiteten, siger han.

    Den enorme kraft genereres ved at forlemmerne spændes hårdt op som en fjeder, hvorefter de ’slippes fri’ og eksploderer i et øresønderrivende slag. Lidt ligesom når en musefælde klapper i.

    Det kraftfulde slag gør, at søknæleren kan nedlægge store og godt beskyttede byttedyr. Den kan flække skallen på krabber og muslinger eller angribe store fisk, som den simpelthen slår bevidstløs.

    På samme måde kan krebsdyret også forsvare sig imod blæksprutter og andre rovdyr, som lever af skaldyr.

    Når søknælerens slag rammer, er det med en kraft, som kun kan ses, hvis man sænker farten på videooptagelser af det til super-slow-motion.

    Og det er ikke engang det mest ufattelige, fortæller Rune Kristiansen.

    - Slaget er så hurtigt, at der skabes et hulrum – eller en boble – bag ved den boksehandske, der er sendt afsted. Inde i boblen er vandet op til 4-5000 grader varmt, hvilket svarer til overfladetemperaturen på Solen. Derfor kommer der faktisk en kogende trykbølge lige i kølvandet på selve slaget, som slår byttet endegyldigt bevidstløs, hvis ikke forlemmet klarede det selv, siger han.

    Søknæleren har nogle helt særlige øjne, som giver den et syn, der er langt mere avanceret, end vores er. (Foto: Constantinos Petrinos)

    En kanonarm er god at have, men man skal også kunne sigte, hvis man skal være en rigtig effektiv slagsbror.

    Endnu et område, hvor søknælerens superkræfter kommer til udtryk.

    Den har nemlig et af de mest avancerede syn i verden og kan se en lang række farver og nuancer, som er usynlige for stort set alle andre dyr. Inklusive os mennesker.

    Søknælerens øjne er bygget op på en helt særlig måde, fortæller Rune Kristiansen.

    - Søknæleren har det, man kalder facetøjne. Det vil sige, at dens øjne er sammensat af en masse små øjne, som arbejder sammen og giver søknæleren muligheden for at orientere sig i mange retninger på én gang. Det er blandt andet derfor, den har så vanvittigt hurtige reaktioner, siger han.

    Der findes også andre dyr, som har facetøjne. Men søknælerens syn skiller sig også ud på en anden måde.

    I vores egne øjne har vi noget, der hedder fotoreceptorer, som vi bruger til at opfange og sammensætte billedet af det, vi kigger på.

    Vi har tre forskellige fotoreceptorer per øje, som hver især opfanger forskellige dele af farvespektrummet.

    Til sammenligning har søknæleren mellem 12 og 16, fortæller Rune Kristiansen.

    - Den kan simpelthen se en lang række ting, som vi ikke kan. Den kan se langt flere farver, fordi de mange fotoreceptorer hjælper den med at se ting, som ligger uden for vores synsspektrum. Den kan eksempelvis se UV lys og polariseret lys, hvilket ingen andre dyr kan, så vidt vi ved, siger han og fortsætter.

    - Alt i alt er søknæleren lidt af et superdyr.

  • Den svenske statsminister kæmper for sin post: Mandag formiddag bliver hans skæbne afgjort

    Den svenske statsminister Stefan Löfven ved mandag formiddag, om han fortsat kan være Sveriges statsminister i denne omgang. (Foto: JOHANNA GERON © Ritzau Scanpix)

    En mistillidsafstemning og et muligt farvel til den svenske statsminister Stefan Löfven. Det er, hvad mandagen kan bringe i det svenske parlament Rigsdagen.

    For der er stor politisk uenighed om fastsættelse af huslejepsriser på svenske lejeboliger.

    Spørgsmålet er, om det skal være tilladt at tage markedsleje for nybyggede lejligheder. Altså om der skal være et loft over lejen, eller om markedet skal have lov at regulere prisen selv.

    Lige nu ser det altså ud til, at Vänsterpartiet vil fastholde og gennemføre sin trussel om at stemme imod den siddende regering ved formiddagens afstemning.
    Anna Gaarslev, DR's Europakorrespondent

    Mens tilhængere mener, at det kan være en hjælp, fordi Sverige mangler boliger, frygter mange, at det til sidst vil føre til en leje, som de ikke har råd til at betale.

    Vänsterpartiet - der er en del af regeringens parlamentariske grundlag - har helt fra starten meldt ud, at de ikke vil have indført markedsleje.

    Men det er et emne, der skal drøftes, for da den svenske regering efter valget i 2018 endelig blev dannet efter 131 dage, så blev der skrevet i regeringsaftalen, Januaraftalen, at netop huslejepriser skulle behandles.

    For de borgerlige er det her en gave - selv om timingen bestemt ikke er perfekt. En gave leveret af deres politiske modstander.
    Anna Gaarslev, DR's Europakorrespondent

    - Målet med de kommende forhandlinger er i realiteten bundet. Det skal resultere i en eller anden form for liberalisering af svenske huslejer, fortæller DR's Europakorrespondent, Anna Gaarslev.

    Og det er det, der nu har voldt problemer og i torsdags resulterede i, at et flertal i det svenske parlament meldte ud, at de ville stemme for at vælte Stefan Löfven.

    I løbet af weekenden har Stefan Löfven ihærdigt forsøgt at kæmpe imod den mistillidserklæring. En mistillidserklæring, der inden weekenden så ud til at blive støttet af de borgerlige oppositionspartier Sverigedemokraterne, Moderaterne og Kristendemokraterne.

    Og endeligt også af Vänsterpartiet, der minder om det danske parti Enhedslisten.

    - For de borgerlige er det her en gave - selv om timingen bestemt ikke er perfekt. En gave leveret af deres politiske modstander. Sverigedemokraterne er på linje med Vänsterpartiet i spørgsmålet om husleje, men det er et lille spørgsmål, der overskygges af muligheden for et stormløb på Stefan Löfvens regering, siger Anna Gaarslev.

    Efter den besked vi har fået i dag, så kommer Vänsterpartiet til at stemme imod Stefan Löfven i morgen.
    Nooshi Dadgostar, leder Vänsterpartiet

    Senest har regeringen med Socialdemokraterne og Centerpartiet forsøgt at komme med en udstrakt hånd, der skal sikre regeringens overlevelse. De har foreslået at lade boligmarkedets aktører se på huslejepriserne. Parterne har af regeringen fået en frist, der hedder 1. september 2021.

    Men det er tilsyneladende ikke godt nok for Vänsterpartiet.

    Vänsterpartiets leder Nooshi Dadgostar vil have, at Stefan Löfven fjerner punktet fra Januaraftalen, om at huslejepriser på lejeboliger skal reguleres af markedet. Det er betingelsen for, at hun ikke stemmer for en mistillidserklæring imod ham i morgen. (Foto: 10430 Christine Olsson/TT © Ritzau Scanpix)

    Partiet gav Löfven-regeringen de afgørende 28 mandater, da den skulle dannes, men føler ikke, de har fået indflydelse på politikken, forklarer Anna Gaarslev.

    Og nu er huslejefastsættelsen blevet den sidste dråbe i bægeret.

    - Det er Vänsterpartiet inderligt imod. Så lige nu ser det altså ud til, at Vänsterpartiet vil fastholde og gennemføre sin trussel om at stemme imod den siddende regering ved formiddagens afstemning, siger hun.

    På et pressemøde søndag sagde Nooshi Dadgostar, Vänsterpartiets leder, sådan her:

    - Jeg har tidligt sagt til Löfven, at denne løsning ikke kommer til at fungere. Og derfor var jeg overrasket, da han bragte netop den løsning frem.

    Hun vil have, at Stefan Löfven fjerner punktet fra Januaraftalen, om at huslejepriser på lejeboliger skal reguleres af markedet. Det er betingelsen for, at hun ikke stemmer for en mistillidserklæring imod ham mandag.

    - Efter den besked vi har fået i dag, så kommer Venstrepartiet til at stemme imod Stefan Löfven i morgen.

    Men hvad sker der med Stefan Löfven og den svenske regering, hvis der mandag er flertal for en mistillidserklæring?

    - Det, der så vil ske, hvis der er et flertal mod regeringen, er, at Stefan Løfven har en uge til at beslutte, om han vil udskrive et nyvalg. Han kan også vælge at gå af og overlade det til Rigsdagens formand at forsøge på at få strikket et flertal sammen - og som Rigsdsgen er sammensat nu, bliver det sandsynligvis med Löfven i spidsen - igen, siger Anna Gaarslev.

    Og det vil føre til, at Löfven skal passe pligterne lidt endnu.

    - Ja i givet fald, så vil han blive siddende som en forretningsstatsminister, der kan passe butikken indtil en ny regering er fundet. Men det kan sagtens være, at det ender med en ny Löfven-ledet regering, siger DR's Europakorrespondent.

    Han kan også vælge at gå af og overlade det til rigsdagens formand at forsøge på at få strikket et flertal sammen
    Anna Gaarslev, DR's Europakorrespondent

    Stefan Löfven har selv peget på, at det ikke er hensigtsmæssigt med politisk uro netop nu.

    - Sverige har ikke brug for en politisk krise midt i en corona-pandemi, siger han.

    Det er i dag klokken 10, at de svenske partier skal vælge, om de fortsat kan støtte Löfven-regeringens politik, eller om regeringen bliver væltet.

  • Max Verstappen overhaler på næstsidste omgang og vinder Formel 1-grandprix

    Max Verstappen vinder Frankrigs Formel 1-grandprix.

    Dermed fortsætter Verstappen sin glimrende indledning på sæsonen, hvor han har lagt sig i spidsen i den samlede VM-stilling.

    Max Verstappen startede grandprixet i pole position, men mistede førstepladsen undervejs. Men på næstsidste omgang overhalede han den syvdobbelte verdensmester, Lewis Hamilton, og tog sejren i grandprixet.

    Dermed udbygger Verstappen sin samlede føring i VM-stillingen, hvor han nu har 12 point ned til Lewis Hamilton på andenpladsen.

  • Oscar og Luca har bragt særlig delikatesse til Danmark - og givet den et dansk twist: 'Vi har fået kæmpe opbakning'

    Oscar Ferraro og Luca Vigliarolo har de seneste syv år produceret italienske oste i Danmark.

    Kender du burrataosten?

    Den er ostenes svar på en fyldt chokolade: en stor ostekugle fyldt med en cremet kerne af fløde og strimlet mozzarellaost.

    I dag er der nærmest ikke den hippe københavnerrestaurant, der ikke serverer burrata i en eller anden afskygning. Men sådan var det ikke for ti år siden. Så hvad skete der lige?

    For at få svar på, hvordan vi pludselig fik øjnene op for den silkebløde, italienske ostebombe skal vi et smut til Ishøj.

    I et lettere trøstesløst industriområde tæt på motorvejen ligger mejeriet La Treccia, og herinde huserer to mænd, der var de første til at producere italiensk mozzarellaost og burrata i Danmark.

    Oscar Ferraro (th.) var den første af de to fætre, der kom til Danmark. Et par år senere fik han lokket Luca Vigliarolo (tv.) hertil. Luca Vigliarolo ankom i november og havde ikke den store fidus til det kolde klima. - Jeg skulle bare være her i en måned, men alligevel endte jeg med at blive. (Foto: Andreas Bro)

    Mændene hedder Oscar Ferraro og Luca Vigliarolo. De er fætre og kommer fra den norditalienske region Piemonte.

    Ligesom alle andre italienere er de vokset op med frisk mozzarella, ricotta, mascarpone, stracciatella og burrata, på samme måde som vi danskere er vokset op med ostehaps og mellemlagret Danbo.

    Oscar Ferraro er uddannet kok og drog til Danmark i 2009 for at få arbejde. Det blev på en restaurant i Helsingør, og selvom han var glad for at bo i Danmark, manglede der to ting:

    Først og fremmest manglede han sin fætter, Luca, som nærmest er som en bror for ham. Efter et par år fik han på trods af vores elendige vintervejr lokket ham hertil.

    Men han savnede også en anden ting.

    - I mit arbejde som kok i Danmark opdagede jeg hurtigt, at jeg ikke kunne få fat i god, italiensk friskost. Der var simpelthen ingen i Danmark, der lavede mozzarella eller burrata, og eftersom disse typer oste har kort holdbarhed, er de svære at transportere fra Italien, forklarer Oscar Ferraro.

    I mangel på ost besluttede de to fætre sig for, at de da selv kunne lave deres italienske yndlingsoste, og i 2014 åbnede de deres eget ostemejeri, på trods af at de absolut ingen erfaring havde med osteproduktion, fortæller Luca Vigliarolo, som også er uddannet kok.

    Mozzarella er en såkaldt friskost. Holdbarheden er forholdsvis kort, og derfor er osten ikke optimal at transportere over lange afstande. I Italien ser man mejerier, der leverer flere daglige portioner til restauranter, for at kunderne er sikret helt friske oste. (Foto: Andreas Bro)

    - Vi havde aldrig prøvet det før, men vi har bare altid været typerne, som har kastet os ud i ting, vi ikke ved noget om. Som børn var vi altid sammen, og vi kunne vi få uger til at gå med at skille en gammel motorcykel ad og lære mekanikken at kende, men det er jo sådan, man bliver god ikke?

    De to fætre står i deres kaffekøkken på mejeriet i Ishøj og hælder dagens fjerde kop espresso indenbords. Klokken er otte, og for dem er det ikke morgen længere.

    Inde fra selve produktionshallen buldrer en gigantisk ostemaskine, som konstant spytter mozzarellakugler ud.

    Skal man lave burrata, fylder man mozzarellakuglerne med en blød ostemasse af fløde og friskost. Det skal gøres i hånden, og det skal gå hurtigt, men de to fætre er vant til at knokle.

    - Da vi startede ostemejeriet op, anede vi jo ikke, hvordan vi gjorde. Det tog faktisk et år, før vi begyndte at producere et produkt, vi var tilfredse med, og det første år var ret vildt, fortæller Luca Vigliarolo og uddyber:

    - Vi tjente jo ingen penge på vores oste, og mange af vores eksperimenter lykkedes ikke, så vi måtte arbejde i restauranten i Helsingør nærmest syv dage om ugen, for at det hele kunne løbe rundt.

    • Når man laver burrata, opbevarer man mozzarellakuglerne i 90 grader varmt vand. Da burrataosten laves i hånden, er man nødt til at vænne sig til at have hænderne i det brandvarme vand. (Foto: Andreas Bro)
    • En burratakugle er fyldt med såkaldt stracciatella. Stracciatella er en cremet blanding af strimlet mozzarellaost og fløde. (Foto: Andreas Bro)
    • For at fylde burrataen ud med den cremede straciatella må man strække den ud - nærmest på samme måde, som man former en pizzadej. (Foto: Andreas Bro)
    • Når man laver frisk mozzarella burrata, betyder kvaliteten af mælken alt. - I løbet af året kan mælken faktisk smage meget forskelligt. Lige nu kan jeg virkelig dufte, at køerne er kommet på græs. Det giver den friske ost en særlig aroma, forklarer Luca Vigliarolo. (Foto: Andreas Bro)
    1 / 4

    Det første år arbejdede fætrene 12 timer i døgnet i restauranten, og resten af tiden brugte de i det nystartede ostemejeri, som dengang lå i Rødovre.

    - Vi sov fire timer om natten for at kunne følge med. Det var en ekstremt hård tid, og vi var også ret frustrerede, fordi det var så svært at ramme den rigtige kvalitet, som vi kender fra Italien, forklarer Oscar Ferraro.

    Det var jo ikke, fordi fætrene ikke kunne ringe til eksperter i hjemlandet.

    Problemet var bare, at italienerne laver mozzarella og burrata på mælk, der ikke er pasteuriseret. Men det er den danske mælk. Derudover bruger italienerne også mælk fra bøfler, og det var heller ikke muligt at opstøve i Danmark.

    Vi mærkede fra begyndelsen en kæmpe opbakning. Selvom mange ikke havde hørt om burrata før, så var folk bare hurtige til at tage den til sig.
    Oscar Ferraro

    Da hele ideen med at lave italiensk ost i Danmark var baseret på en tanke om lokale produkter og bæredygtighed, gav det ikke mening at importere italiensk mælk til formålet.

    Derfor blev fætrene ved med at eksperimentere med den danske mælk. Med tiden fandt de frem til, at hvis de brugte mælk fra Jersey-køer, kunne de opnå et godt og tilpas cremet resultat.

    Luca Vigliarolo husker tydeligt følelsen af lykke, da han første gang syntes, de ramte noget, han kunne være bekendt.

    - Vi havde solgt et lille parti til en restaurant i København. Det tog vildt lang tid at lave, fordi vi ikke havde styr på teknikken, men til sidst fik vi osten leveret. Om aftenen tog vi ind på restauranten og smagte vores ost sammen med en god vin. Vi var udkørte, for vi sov kun fire timer om natten, men det var en fantastisk oplevelse.

    Lige så langtsomt begyndte flere restauranter og ikke mindst flere danskere at få øjnene op for de friske italienske oste.

    Især burrataen gled hurtigt ind på mange menukort og ned i et stigende antal danskeres maver.

    I begyndelsen var Oscar Ferraro og Luca Vigliarolo de eneste, der drev produktionen i 'La Treccia'. Men i takt med at produktionen er vokset, har de kunnet ansætte flere. Det betyder, at de kan holde weekend og være sammen med deres børn. (Foto: Andreas Bro)

    - Vi mærkede fra begyndelsen en kæmpe opbakning. Selvom mange ikke havde hørt om burrata før, så var folk bare hurtige til at tage den til sig, fortæller Oscar Ferraro.

    Madskribent og madblogger Mira Arkin har godt styr på trends og tendenser på den danske restaurantscene. Hun husker tydeligt, da "burratabølgen" rullede ind over os for godt seks år siden.

    - Inden da kendte vi danskere kun importeret bøffelmozzarella, mens oste som burrata og stracciatella nærmest ikke var noget, du kunne få fat i hjemme. Men pludselig skete der bare noget. På det tidspunkt åbnede der i forvejen mange nye italienske restauranter op, og det blev også meget moderne at spise antipasti og dele portioner. Og her passede burrataen jo perfekt ind.

    Mira Arkin er ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor de italienske friskoste er blevet så populære.

    - Først og fremmest er vi danskere jo vilde med italiensk mad, men jeg kender stort set heller ikke nogen, der ikke kan lide mozzarella, burrata eller stracciatella. Det er bare lækkert, nemt at servere, og så passer det perfekt til et land som Danmark, hvor vi forvejen har en stolt mejeritradition og mælk af høj kvalitet.

    Selvom de to fætre var overraskede over, hvor varm en modtagelse deres ost fik i Danmark, var de måske endnu mere benovede over måden, som de danske kokke brugte ostene på.

    - Vi har de sidste år set danske kokke kombinere vores oste med helt andre råvarer, end man ser det i Italien, og på en eller anden måde så gør det os ret stolte.

    I dag er de to fætre ikke alene om at producere burrata i Danmark, og de udvider hele tiden deres sortiment. De er dog ikke i tvivl om, hvad den ultimative sejr ville være:

    - Det kunne jo være fantastisk, hvis vi en dag kunne levere oste til vores hjemland. Tænk, hvis italienerne opdagede, hvad italiensk ost lavet på dansk mælk smager af, siger Oscar Ferraro.

    - Vi valgte at kalde vores mejeri for 'La Treccia', fordi det betyder fletning på Italiensk. For os er vores virksomhed en sammenfletning af italiensk madkultur og danske råvarer, forklarer Luca Vigliarolo. (Foto: Andreas Bro)
  • Lynnedslag stopper letbanen i Aarhus

    Lyn og torden har ramt store dele af Danmark i dag. Tidligere i dag havde DMI således registreret mere end 1.200 lynnedslag.

    Det er blandt andet gået udover den århusianske letbane.

    - På grund af formodede lynnedslag i Lystrup og Nye kører Letbanen kun på følgende strækninger:

    Universitetshospitalet - Aarhus H - Odder

    Skødstrup - Grenaa, skriver trafikselskabet Midttrafik på sin hjemmeside.

    Direktør Michael Borre fra Aarhus Letbane siger til TV2 Østjylland, at to formodede lynnedslag har ramt henholdsvis en omformerstation på strækningen mellem Lystrup og Grenaa samt en køreledningsmast på strækningen mellem bydelen Nye og Lisbjerg-Terp.

  • Borgmester fandt liget af eftersøgt belgisk elitesoldat

    Borgmester Johan Tollenaere fra byen Maaseik fandt liget af den eftersøgte elitesoldat Jügen Conings. (Foto: NICOLAS MAETERLINCK © Ritzau Scanpix)

    En eftersøgt belgisk elitesoldat, der har truet flere myndighedspersoner, er ifølge Brussels Times fundet død i en nationalpark. Han har tilsyneladende taget sit eget liv med et skydevåben. Liget er kun foreløbigt identificeret som den eftersøgte skarpskytte Jürgen Conings, og man afventer en endelig bekræftelse.

    Den 46-årige Conings var tungt bevæbnet, da han forsvandt midt i maj, og det var frygtet, at han ville realisere sine trusler, der blandt andet havde været rettet mod virologen Marc van Ranst, der har spillet en fremtrædende rolle i forbindelse med det belgiske corona-beredskab.

    Soldaten var i forvejen i søgelyset for sine højreekstreme synspunkter og blev overvåget af den militære efterretningstjeneste, fordi man anså ham for at være en potentiel terrorist.

    Belgisk militær og politi har gennemført en større eftersøgning for at finde Conings i nationalparken Hoge Kempen, men ifølge De Morgen var det Johan Tollenaere, der er borgmester i byen Maaseik, der fandt liget, som lugtede slemt af forrådnelse, da han var ude på en mountainbike-tur i området sammen med en gruppe venner.

  • Kjær tror på sejr i morgen: 'Du kan være 100 procent sikker på, at vi vil give alt på banen i morgen'

    Der skal en sejr over Rusland til, hvis Danmark skal videre i EM. Og anfører Simon Kjær tror på en dansk sejr.

    - Vi har fokus på vores egen styrke i kampen mod Rusland. Hvis vi kan bygge den energi op, vi havde til kampen mod Belgien, så er jeg fortrøstningsfuld. Så skal vi nok få det, vi kommer efter.

    - Det vil betyde meget at gå videre fra gruppen. Vi går ind til kampen med den mentalitet, at vi skal gå videre, efter alt det, vi har været igennem. Vi har kvaliteten til det. Du kan være 100 procent sikker på, at vi vil give alt på banen i morgen, siger Simon Kjær.

    Han håber, at de danske roligans på lægterne igen giver den max gas.

    - Den opbakning, vi fik mod Belgien, er det vildeste, jeg har prøvet. Jeg håber, vi kan få den samme opbakning i morgen, siger Simon Kjær.

  • Simon Kjærs første møde med pressen efter Eriksens hjertestop: 'Jeg er utroligt taknemmelig for støtten'

    For første gang siden Christian Eriksens hjertestop i kampen for otte dage siden mod Finland, sætter anfører Simon Kjær nu ord på sine følelser foran pressen.

    - Jeg er utroligt taknemmelig for den støtte, jeg har kunnet mærke. Jeg har brugt Kasper (Schmeichel, red.) meget i den her proces. Det er stadig en svær proces. Men jeg glæder mig til at komme ud og spille fodbold i morgen, siger han på pressemødet netop nu.

    - Det er en aften, vi aldrig kommer til at glemme. Men vi har en taknemmelighed over, at Christian er okay og er sammen med sin familie nu, siger Kjær.

  • Nu har lige knap tre millioner danskere fået første vaccinestik

    I alt har 2.999.774 danskere fået det første stik med coronavaccine - det svarer 51,3 procent af befolkningen. Dermed er vi meget tæt på, at tre millioner danskere er vaccineret mindst én gang.

    I alt har 1.635.018 fået to stik, hvilket svarer til, at cirka 28 procent er færdigvaccineret.

    Rettelse: Det har tidligere fremgået, at der det seneste døgn er givet over 100.000 stik siden i går. Det er ikke korrekt. Artiklen er derfor opdateret og rubrikken ændret.

  • Dagens coronatal: 189 nye smittede - ingen er døde

    Der er det seneste døgn registreret 189 nye coronatilfælde herhjemme. De nye tilfælde er fundet blandt 74.884 pcr-test, hvilket giver en positivprocent på 0,25.

    Det viser de nyeste tal fra Statens Serum Institut.

    Man skal tilbage til 5. september sidste år for at finde et tilsvarende lavt antal nye smittetilfælde opgjort for en dag.

    Der er ingen nye dødsfald.

    Antallet af indlagte stiger med fire til 80, heraf ligger 19 på intensiv, og af dem er 15 i respirator.

  • Følg landsholdets pressemøde inden skæbnekampen mod Rusland her

    I morgen skal landsholdet spille den vigtige sidste gruppekamp ved EM i fodbold, når Danmark møder Rusland.

    Men allerede i dag taler landstræner Kasper Hjulmand, Kasper Schmeichel og Simon Kjær med pressen. Det er første gang, at Kjær skal tale med pressen siden kampen mod Finland, hvor Christian Eriksen faldt om med hjertestop.

  • Etna i udbrud igen - Catania dækket af aske

    Den arrige sicilianske vulkan Etna er gået i udbrud - igen.

    Video og billeder fra vulkanens sydøstlige del viser kæmpe lavesøjler, der blev spyet mange meter op i luften. Samtidig er Catania blevet dækket af aske, hvilket betød, at lufthavnen i går aftes midlertidig var lukket for trafik, skriver Rai News.

    • Sådan ser det ud i Catania her til formiddag, efter at askeskyen landede i går aftes. (Foto: DAPRESS / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)
    • Etna er Europas mest aktive vulkan - det var det 40. udbrud alene i år. (Foto: DAPRESS / SplashNews.com © www.SplashNews.com 2021)
    1 / 2

    På videoen her kan man se de vilde billeder fra udbruddet i går:

Mere fra dr.dk