Nyheder

Chávez hyldet som rockstjerne i Valby

Overblik

  1. Chávez hyldet som rockstjerne i Valby
    Venezuelas præsident Chávez modtaget som en rockstjerne ved folkemøde i Valbyhallen. I sin tale sender han blandt andet en hilsen til de københavnske malere. (Foto: Mads Nissen © Scanpix)

    Gulvet gynger og folket jubler, da den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, træder frem på scenen i Valby Hallen.

    Chávez taler denne torsdag ved et folkemøde sammen med en række fremtrædende politikere fra Latinamerika. Heriblandt den bolivianske præsident Evo Morales.

    Da Chávez indtager talerstolen strømmer tilhørere og latinamerikanske flag frem fra de bageste rækker mod scenen under klapsalver, hujen og trampen.

    Selvom Chávez er i København i forbindelse med klimatopmødet, brugte han sin tale til at tale dunder mod kapitalismen og hylde nulevende og afdøde socialister.

    Især fremkalder den pensionerede cubanske leder Fidel Castro og en opfordring til en ny venstrebølge i Europa store jubelbrøl.

    - Hvor er Fidel? Fidel er i socialismens håb og i socialismens ånd, råber han og fortæller om 1995, hvor Castro talte i København i forbindelse med FN's sociale topmøde.

    Men selvom den socialistiske leder har stjernestatus blandt Latinamerikanere, holder han sig ikke for fin til at sende en hilsen til arbejderbevægelserne i Danmark.

    - Københavns bygninger er smukt malet, bemærker han og takker foreningen af københavnske malere.

    Folkemødet er stablet på benene af Det Bolivianske Alternativ for Amerika (ALBA), som er en handelssamarbejde bestående af otte latinamerikanske lande.

  2. Bortførere i Haiti kræver en million dollar per missionær

    Den væbnede gruppe, der lørdag bortførte 17 missionærer i Haiti, kræver en million dollar i løsesum for hver af de bortførte personer.

    Det oplyser Haitis justitsminister, Liszt Quitel, ifølge Reuters.

    De 17 - en canadier og 16 amerikanere - havde netop forladt et børnehjem og var på vej mod lufthavnen i en bus, da de lørdag blev bortført. Blandt dem er seks eller syv kvinder og fem børn. Det yngste barn er bare otte måneder.

    Ifølge Haitis justitsminister rådgiver FBI og Haitis regering den kristne forening, der havde udsendt de bortførte, i forhandlingerne.

    Haiti befinder sig i en dyb politisk og økonomisk, men også sikkerhedsmæssig krise.

    I sommer blev landets præsident Jovenel Moïse dræbt af en gruppe bevæbnede mænd. I august blev over 2000 mennesker dræbt i et jordskælv.

  3. Kunstværk går tværs over Europa: Skaber opmærksomhed på unge flygtninge

    Den kendte engelske skuespiller Jude Law - kendt fra film som 'The Holiday' og 'All the King's Men' - og en masse børn var blandt dem, der gik 'Little Amal' i møde, da hun landede på engelsk jord. (Foto: GLYN KIRK © Ritzau Scanpix)

    En gigantisk dukke af en ni-årig syrisk pige har gået tusinder af kilometer på tværs af Europa for at skabe opmærksomhed på unge flygtninges behov.

    Og nu er 'Little Amal', som den 3,5 meter høje dukke hedder, gået i land i Storbritannien til den sidste etape af rejsen.

    Dukken blev mødt af skuespilleren Jude Law i den sydlige kystby Folkestone.

    En skare af lokale børn var også på strandpromenaden for at møde 'Little Amal', som I kan se i videoen herunder.

  4. Liverpool slår Atletico, mens Ajax tæver Dortmund

    Mohamed Salah scorede to gange for Liverpool mod Atletico Madrid. Et forrygende mål og et på straffespark. (Foto: Chema Moya © Ritzau Scanpix)

    Liverpool slog tirsdag aften Atletico Madrid i Champions League-gruppespillet i fodbold.

    3-2 blev det til Liverpool, der indledte kampen som lyn og torden. Den engelske klub var foran 2-0 efter 13 minutter. Atletico svarede dog igen og udlignede til 2-2 i første halvleg.

    Efter pausen blev Antoine Griezmann udvist for Atletico, og siden afgjorde Mohamed Salah kampen på straffespark til 3-2 til Liverpool.

    Ajax var ganske forrygende, da Dortmund blev sendt hjem fra Holland med et 4-0-nederlag. Mohamed Daramy fik de sidste syv minutter på banen.

    Lionel Messi scorede to gange, da PSG vandt 3-2 over Leipzig, mens Real Madrid sikkert slog Shakhtar Donetsk med 5-0.

    Milan og Simon Kjær tabte 1-0 til Porto, mens Inter med en 3-1-sejr påførte Sheriff Tiraspol klubbens første nederlag i Champions League.

  5. DMI varsler kraftig regn i Jylland og på Fyn

    Skal du ud i efteråret her til aften og et døgn frem, så kan du godt medregne kraftig regn i din ligning.

    I hvert fald hvis du bor i Syd- og Sønderjylland, Østjylland, Middelfart, Assens, Nordfyn, Herning, Ikast-Brande eller Ringkøbing-Skjern.

    Her varsler Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, nemlig kraftig regn og mellem 30 og 50 millimeter regn frem til i morgen aften.

    - Vær opmærksom på, at vand kan samles i lavtliggende område som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter. Luk vinduer og døre. Tilpas kørselshastigheden til sigtbarhedsforholdene, skriver DMI på deres hjemmeside.

  6. Esbjergmotorvejen åben i begge retninger: 'Der er ikke fundet spor efter stenkast'.

    Esbjergmotorvejen er igen åbne i begge retninger, og der er ikke noget, der tyder på stenkast.

    Sådan lyder det fra Syd- og Sønderjyllands Politi, efter politikredsen tidligere meddelte, at de arbejdede med hunde på motorvejen efter anmeldelse om muligt stenkast mod en personbil fra en motorvejsbro.

    - Der er ikke fundet spor efter stenkast og det formodes, der enten er tale om stenslag fra andet køretøj eller spænding i køretøjet, skriver politikredsen på Twitter.

    (Screendump fra Twitter) (Foto: (Screendump))
  7. Taliban lover jord og penge til familier til selvmordsbombere

    Et stykke jord og i omegnen af 700 kroner er tilsyneladende, hvad der venter familier til Taliban-krigere, der har ageret selvmordsbombere.

    Det hævder i hvert fald talsmanden for Talibans indenrigsministerium, Saeed Khosty.

    I et interview, som talsmanden selv har lagt på Twitter, siger han ifølge nyhedsbureauet AP, at den fungerende indenrigsminister har udlovet en form for belønning til pårørende til de martyrer, der over de seneste tyve år har ofret sig for Taliban som selvmordsbombere.

    Udmeldingen kommer samtidig med, at Taliban forsøger at etablere sig som legitime ledere af Afghanistan, som de overtog kontrollen med i august.

    Den militante islamistiske bevægelse har flere gange hævdet at være en anderledes udgave end den, der sad på magten i 90’erne, og har blandt andet lovet mere fred, flere muligheder til kvinder og fordømt selvmordsbombere fra Islamisk Stat.

  8. Esbjergmotorvejen spærret efter anmeldelse om muligt stenkast

    Syd– og Sønderjyllands Politi arbejder med hunde på Esbjergmotorvejen efter anmeldelse om muligt stenkast mod personbil fra motorvejsbro.

    Det oplyser politikredsen på Twitter.

    Politi-indsatsen på stedet gør, Esbjergmotorvejen er spærret i begge retninger fra afkørsel 73, Korskroen, til afkørsel 72, Bramming.

    Politikredsen melder ikke noget om en tidshorisont for genåbningen af motorvejs-strækningen.

  9. 21 mennesker kom sikkert ud af brændende fly i Texas

    21 mennesker formåede mirakuløst at redde sig ud af et fly, der tirsdag morgen lokal tid er forulykket i Texas, da det var ved at lette.

    Ingen er kommet alvorligt til skade, men to af de 21 om bord er sendt på hospitalet med mindre kvæstelser, siger sherif Troy Guidry til tv-stationen ABC 13.

    Ulykken skete omkring klokken 17.40 dansk tid, og et stort antal udrykningskøretøjer kom til stedet for at slukke flammerne.

    Flyet er tilsyneladende kørt fra startbanen og direkte ud på en mark og kom altså ikke i luften, skriver Ritzau.

    Herunder ses en video fra slukningsarbejdet:

  10. EU-toppen varmer op til opgør i højspændt retsstrid. Men Polens regering vil 'ikke lade sig afpresse'

    Tusindvis af polakker gik tidligere på måneden på gaden for at vise deres utilfredsmed med den polske regerings EU-kurs. (Foto: MATEUSZ SLODKOWSKI © Ritzau Scanpix)

    Det er en trussel mod hele EU-samarbejdet, når Polens regering helt åbenlyst vælger at se stort på de fælles spilleregler og ikke længere vil følge alle de afgørelser, som EU-domstolen kommer med.

    Derfor kan den polske regering også godt begynde at indstille sig på kontante modsvar fra Europa-Kommissionens side, hvis den ikke snart begynder at overholde reglerne igen.

    Vi hverken kan eller vil tillade, at vores fælles værdier bliver sat over styr.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Det var den klare melding fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, da hun tidligere i dag stod ansigt til ansigt med den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, under en særdeles højspændt debat i Europa-Parlamentet om retsstatskrisen i det østeuropæiske land.

    - Retsstaten er den lim, der binder vores union sammen. Det er grundlaget under vores enhed, lød det fra kommissionsformanden, som understregede, at Europa-Kommissionen lige nu er ved at finde ud af, hvilke konsekvenser sagen skal have for Polen.

    Blandt mulighederne er en såkaldt traktatkrænkelsessag, som kan munde ud i store bøder for Polen, eller at man standser udbetalingen af EU-milliarder til landet.

    Men Europa-Kommissionen "vil handle på det her", fastslog Ursula von der Leyen - uden dog at sætte nogen dato på for, hvornår det skal ske.

    - Vi hverken kan eller vil tillade, at vores fælles værdier bliver sat over styr.

    Europa-Kommissionen har en række værktøjer, den kan gøre brug af over for den polske regering, lyder det fra kommissionsformand Ursula von der Leyen. Det er uvist, hvornår de vil blive taget i brug. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Den polske regerings syn på retsstaten har længe vakt stor bekymring hos EU-toppen i Bruxelles. Men den seneste strid brød ud, da Polens forfatningsdomstol tidligere på måneden afgjorde, at polakkerne ikke altid behøver at følge EU-retten.

    Det er ellers sådan, at alle medlemslandene skal følge de fælles love og efterleve EU-domstolens afgørelser, hvis de vil være med i samarbejdet.

    EU's lovgivning har således forrang i medlemslandene, hvilket helt konkret betyder, at EU-regler trumfer medlemslandenes egen lovgivning, hvis der skulle opstå konflikt mellem de to.

    Vi har allerede truffet en række foranstaltninger, og vi har fortsat en regelmæssig dialog. Men desværre er situationen blevet forværret.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Samtidig er det EU-domstolen, der afgør, hvem der har ret. Ellers kan man ikke være sikker på, at det er de samme regler og love, der gælder, hvad enten man befinder sig på Sicilien eller i Lapland.

    Men ifølge forfatningsdomstolen, der er den højeste retsinstans i Polen, har landets forfatning forrang frem for EU-retten, og derfor har EU intet at skulle have sagt, når det kommer til, hvordan regeringen vælger at opbygge retssystemet.

    Polens nationalkonservative regering har i de seneste år gennemført en række omstridte reformer af landets retsvæsen, som ifølge blandt andet eksperter og Europa-Kommissionen har indskrænket dommernes uafhængighed - og som er blevet mødt med hård kritik fra mange af de andre medlemslande, heriblandt Danmark.

    Det er nemlig et krav, at alle EU-lande skal have frie og uafhængige domstole, hvis de vil være med i samarbejdet.

    Og selve forfatningsdomstolen, som kom med den kontroversielle dom, bliver heller ikke anset af hverken EU-Kommissionen eller Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at være helt uafhængig af de polske politikere.

    - Vi har allerede truffet en række foranstaltninger, og vi har fortsat en regelmæssig dialog. Men desværre er situationen blevet forværret, sagde Ursula von der Leyen.

    Det var ikke kun kommissionsformanden, der havde fundet de hårde gloser frem under den flere timer lange debat. Blandt europaparlamentarikerne har der længe været en stor frustration over retsstatssituationen i Polen, og derfor brugte flere også debatten i dag til at sige det direkte til den polske premierminister.

    - Du skaber splid internt i Europa, og det er kun vores fjender, heriblandt præsident Putin (den russiske præsident, red.), der glæder sig over det. Han har en interesse i et svagt og splittet Europa, lød det fra de konservatives formand, Manfred Weber.

    Formanden for den socialdemokratiske gruppe, Iratxe Garcia Perez, understregede, at "EU hverken er et diktatur eller absolut monarki".

    Det er nærmest en stalinistisk opførsel fra kommissionens side.
    Nicolas Bay, europaparlamentariker

    - Lovgivningen er ens for alle, og den sikrer fred. Men det gør den kun, så længe den bliver overholdt, sagde hun.

    Malik Azmani fra den liberale Renew Europe-gruppe beskyldte ligefrem den polske premierminister for "i årevis at inficere polakkerne med løgn og manipulation om EU’s regler og værdier" – heriblandt når det kommer til pressefriheden og LGBT+-personers rettigheder, som der ifølge kritikere også er store problemer med i Polen.

    - Polen tilsluttede sig EU for netop at beskytte og forsvare disse værdier. Det, du gør, er, at du på en lumsk og snu måde forsøger at få Polen ud af EU, sagde han.

    Der var dog ikke kun kritik af den polske regering.

    Fra den stærkt EU-kritiske højrefløjsgruppe ID, hvor også Dansk Folkeparti er medlemmer, lød det, at Europa-Kommissionen "går ind og krænker de folkevalgte højrefløjsregeringer, som frit har ret til at vælge, hvordan de vil lede et land".

    - Det er nærmest en stalinistisk opførsel fra kommissionens side, sagde europaparlamentariker Nicolas Bay.

    Den polske premerminister, Mateusz Morawiecki, afviser, at Polen er på vej ud af EU. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Premierminister Mateusz Morawiecki var dog ikke bleg for at svare igen på den hårde kritik.

    Han understregede flere gange, at Polen trods kritikken bakker fuldt og helt op om retsstatsprincippet – og at polakkerne ingen planer har om at forlade EU, som landet har været medlem af siden 2004.

    - Der skal ikke spredes flere løgne her om et ’Polexit’, sagde han fra talerstolen med henvisning til det britiske brexit.

    Men premierministeren holdt fast i, at den polske forfatning er hævet over EU-loven, og at den polske regering og det polske parlament vil blive ved med at forsvare det standpunkt.

    Og han understregede, at EU ikke er nogen stat, men derimod en samling af suveræne lande, der har besluttet sig for at arbejde sammen.

    Derfor skal Europa-Kommissionen også være påpasselig med ikke at overskride sine beføjelser, sagde Mateusz Morawiecki.

    Polen accepterer EU-lovgivningen, men vil ikke lade sig true. Vi forventer dialog, men det kræver, at der kommer ændringer på bordet.
    Mateusz Morawiecki, Polens premierminister

    - Polen accepterer EU-lovgivningen, men vil ikke lade sig true. Vi forventer dialog, men det kræver, at der kommer ændringer på bordet, sagde premierministeren og tilføjede, at han ikke vil finde sig i det, han betegner som "ensidige og uretfærdige" angreb mod Polen.

    Den luxembourgske udenrigsminister, Jean Asselborn, sagde tidligere i dag, at "Europa vil dø", hvis retsstaten for alvor begynder at smuldre mellem fingrene på landene. Og den østrigske udenrigsminister, Karoline Edtsadler, udtalte, at det kan være meget brugbart at holde igen med EU-støtten.

    Lige nu nægter Europa-Kommissionen at udbetale de 270 milliarder kroner, som er blevet øremærket Polen gennem EU’s store, fælles corona-genopretningsfond, før den polske regering har sagt god for, at den vil rulle nogle af retsreformerne tilbage.

    Omvendt mener den tyske kansler, Angela Merkel, at det fortsat er dialogens vej, der er den rigtige over for Polen. Det er den polske premierminister ikke overraskende enig i.

    - Jeg ønsker ikke, at EU-politikere afpresser Polen. Polen er et stolt land, sagde Mateusz Morawiecki.

    På torsdag og fredag skal den polske premierminister mødes med de andre landes stats- og regeringschefer, når der er topmøde i Bruxelles. Forventningen er, at striden også vil blive taget op her.

  11. Manchester City storsejrer i Champions League

    Der blev gået til den, da engelske Manchester City udraderede belgiske Club Brugge 5-1. (Foto: JOHN THYS © Ritzau Scanpix)

    Manchester City kom tirsdag tilbage på vinderkurs i Champions League efter nederlaget til Paris Saint-Germain i sidste runde.

    Det engelske storhold var på besøg hos Club Brugge, og belgierne kunne ikke stille ret meget op mod Pep Guardiolas mandskab.

    City var i fuld kontrol og vandt 5-1. Dermed er holdet oppe på seks point i gruppe A efter halvdelen af kampene.

    Joao Cancelo, Kyle Walker og Cole Palmer scorede et mål hver for City, mens Riyad Mahrez scorede to. Hans Vanaken pyntede på resultatet for Brugge.

    I den anden to tirsdagens to tidlige Champions League-kampe vandt Sporting 4-1 på udebane over Besiktas.

    /ritzau/

  12. 'Det er godt set!': Slik-udfordring fra sydkoreansk serie hitter massivt

    Lee Jung-jae spiller hovedrollen i Netflix' mest sete serie nogensinde: 'Squid Game'. (Foto: Noh Juhan © Netflix)

    Hvis du ikke har oplevet det på Netflix, har du sandsynligvis stødt på det på TikTok, YouTube eller Instagram.

    Slikket, der kaldes dalgona candy eller honeycomb, og som egentlig bare består af smeltet sukker og bagepulver, spiller nemlig en væsentlig rolle i Netflix' mest sete serie nogensinde.

    I den sydkoreanske serie 'Squid Game' følger man en gruppe mennesker, der bliver underkastet en række drabelige udfordringer.

    OBS: Det er så her, du skal stoppe med at læse, hvis du ikke vil have spoilet.

    En af dem gælder om at vriste en hård karamellignende figur fri fra en form ved hjælp af en nål - uden at knække noget af det.

    Præmissen er simpel: Går det i stykker, dør du.

    Dalgonaslik er en sydkoreansk form for karamel. Udfordringen, der er gået viralt, går ud på at udstikke en form i karamellen, som skal vristes fri fra resten ved hjælp af en nål - og brug af tungen, som hovedkarakteren i 'Squid Game' fandt på. Hvis navnet dalgona ringer en klokke, er det måske, fordi du husker dalgonakaffen, som blev et stort hit på nettet i 2020. (Foto: Chung Sung-Jun © 2021 Getty Images)

    Lykkes det dig til gengæld at knække kanterne af inden for tiden uden at ødelægge formen, bliver du skånet og går videre til næste runde i kampen om at vinde nok penge til at betale din gæld.

    Nu er den frygtindgydende leg så blevet et viralt hit på det sociale medie TikTok, hvor tusindvis af mennesker afprøver deres egen - mindre drabelige - udgave.

    Et ocean af videoer af slik-udfordringen florerer lige nu på platformen. Alene hashtagget #dalgonacandy har engageret svimlende 1,1 milliarder brugere.

    Men hvordan kan det egentlig være, at et stykke sydkoreansk slik går viralt på den måde?

    Det er alt andet end tilfældigt, mener Mette Willert, der er rådgiver inden for sociale medier.

    - Det tapper fuldstændigt ind i den trend, der dyrker det gakkede, og hvor det unormale bliver normalt.
    Mette Willert, rådgiver i sociale medier

    - Det er helt bevidst marketing det her. Hvis TikTok kan være med til at drive seerne over på Netflix' platform og skabe snak om deres indhold, så gør Netflix, hvad der skal til for at det sker. Det er godt set af Netflix.

    - Det kan sagtens være, at de har allieret sig med nogle TikTok-influenter og bedt dem om at lave de her videoer. Der er ikke noget, der ikke er planlagt, når det gælder Netflix.

    Men er der også parametre på spil i forhold til dalgona-slikkets viralitet, fortæller Mette Willert.

    Trenden rider nemlig også på en bølge af fascination for koreansk madkultur.

    Sydkorea har faktisk gang i lidt af et kulturelt momentum, fortæller Mette Willert.

    De senere år er der sket en opblomstring af koreansk musik, mad, litteratur, film, tv og mode, som vækker kæmpe interesse udenfor landets egne grænser.

    Mette Willert påpeger, hvordan Sydkorea gang på gang formår at skabe de her trends på tværs af de sociale medier.

    Det ser knap så dystopisk ud, når TikTok'ere og andre nysgerrige prøver dalgona-udfordringen derhjemme uden den potentielt dødelige udgang, der hersker i 'Squid Game'. (Foto: Noh Juhan © Netflix)

    - Det tapper fuldstændigt ind i den trend, der dyrker det gakkede, og hvor det unormale bliver normalt. Det udfordrer vores klassiske forestillinger om, hvordan mad skal se ud både i forhold til farverne og teksturen, siger Mette Willert.

    - Det er ofte kortvarige trends, hvorefter der er noget nyt, der bliver taget op. Det understøtter en platform som TikTok virkeligt godt og gør det letfordøjeligt, forklarer hun.

    - Man behøver ikke have set 'Squid Game' for at hoppe med på dalgonatrenden. Hvis man ser det, og synes, det er sjovt, så vil man gerne prøve at eksperimentere med det.

    Det er da heller ikke første gang, at et spiseligt element fra et sydkoreansk seerhit er gået viralt.

    I begyndelsen af 2020 var det nudelretten Ram-Don, der blev bredt kendt uden for Sydkoreas grænser, da den blev lavet i den Oscar-vindende film 'Parasite'.

    Det var ikke muligt at få en kommentar fra Netflix ved artiklens udgivelse.

  13. Handelsbanken vinker farvel til Danmark

    Handelsbanken på havnefronten i Aalborg. Banken har over 40 filialer i Danmark. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Handelsbanken har indledt en proces om at sælge sin virksomhed i Danmark.

    Det oplyser banken med de svenske rødder tirsdag aften i en selskabsmeddelelse.

    Baggrunden for frasalget er en beslutning om at fokusere forretningen, som i øjeblikket breder sig over seks markeder. Et af dem er Danmark.

    Ifølge Handelsbanken skal beslutningen ses i lyset af øgede lovgivningskrav, der har gjort det vanskeligere at udnytte samarbejdsmuligheder på tværs af landegrænser.

    Derudover efterspørger kunderne nye løsninger. De skal udvikles og tilpasses lokale forhold snarere end globale produkter.

    Det gør, at Handelsbanken nu vil indskærpe sit fokus fra seks til tre markeder.

    - Banken vil fremover fokusere på tre markeder mod tidligere seks, nemlig: Sverige, Norge og UK (Storbritannien, red.).

    - Der indledes nu en proces om frasalg af virksomhederne i Danmark og Finland, mens Holland bliver en del af Handelsbanken Capital Markets, skriver banken i meddelelsen.

    Lars Moesgaard, administrerende direktør i Handelsbanken Danmark, beroliger de danske kunder med, at frasalget her og nu ikke ændrer noget for dem.

    - Vi fortsætter med at drive vores bank i Danmark med uændret beslutningsmandat.

    - Vi vil fortsat hjælpe vores kunder med igangværende og nye forretninger, og de vil møde de samme rådgivere og eksperter og få den samme tilgængelige og personlige rådgivning som hidtil, siger Lars Moesgaard i meddelelsen.

    I dag har Handelsbanken over 600 medarbejdere fordelt på mere end 40 filialer i Danmark.

    Ifølge Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker i Sydbank med ansvar for at følge den finansielle sektor, er det en relativt stor spiller, som nu ønsker at forlade det danske bankmarked.

    - Handelsbanken har et relativt stort aftryk herhjemme. De har udlån for cirka 80 milliarder kroner, så de blander sig blandt de større banker herhjemme.

    - Derfor kunne der også godt være flere aktører herhjemme, som kunne have interesse i at få øget deres markedsandele på det danske marked ved at byde på Handelsbankens danske aktiviteter, siger Mikkel Emil Jensen.

    Blandt mulige købere har han svært ved at se Danske Bank, som i forvejen er størst i Danmark og derfor næppe får lov af konkurrencemæssige hensyn.

    Til gengæld ser han Danske Bank som en mulig køber til Handelsbankens butik i Finland.

    /Ritzau/

  14. Udenlandske chauffører betaler sjældent p-bøder

    Udenlandske chauffører betaler alt for sjældent deres danske parkeringsbøder, mener brancheorganisationen Danske Vognmænd, DTL.

    Ud af omkring 5.000 ubetalte p-bøder til udenlandske chauffører er kun 521 endt i statskassen.

    Det får mildest talt ikke vognmændenes brancheforening, DTL, til at klappe i hænderne.

    - Det er et stort problem for følelsen af retssikkerhed, for ude i den anden ende sidder der nogle danske vognmænd, som oplever, at mens de betaler deres bøder, er de udenlandske chauffører fløjtende ligeglade, siger administrerende direktør Erik Østergaard.

    Færselsstyrelsen oplyser til DR, at man er tilfreds med samarbejdet med inkassoselskabet Euro Parking Collection og ser succesraten som tilfredsstillende.

  15. Kofoed efterlyser konsekvent handling mod Polen

    Det er lidt af en armlægning, der i øjeblikket foregår mellem Polen og EU.

    Derfor er der behov for, at EU-Kommissionen skrider til konsekvent handling. Sådan lyder det fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S), der i dag har diskuteret retsstatsprincipper med sine EU-kolleger i Luxembourg.

    Polens øverste domstol, forfatningsdomstolen, afgjorde for nylig, at EU-lov ikke altid står over den polske lovgivning. Men det stemmer ikke overens med EU's traktater.

    - Dommen sætter spørgsmålstegn ved nogle helt fundamentale principper for EU-samarbejdet og skaber tvivl om domstolenes uafhængighed, siger udenrigsministeren til Ritzau.

    Han tilføjer, at det ikke giver meget mening at tale om et meningsfuldt EU-samarbejde, hvis ikke medlemslandenes domstole er frie og uafhængige.

    - Der er brug for, at der bliver handlet konsekvent fra kommissionens side, siger han.

  16. Handelsbanken trækker sig fra Danmark for at fokusere forretningen: 'Vi vil fortsat hjælpe vores kunder'

    Handelsbanken vil fokusere på tre markeder, og her er Danmark fundet for let. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Baggrunden for frasalget er en beslutning om at fokusere forretningen.

    Fra at have fokus på seks markeder i dag vil banken indskærpe fokusset til det halve, nemlig Sverige, Norge og Storbritannien.

    - Der indledes nu en proces om frasalg af virksomhederne i Danmark og Finland, mens Holland bliver en del af Handelsbanken Capital Markets, skriver banken i meddelelsen.

    Handelsbanken har over 600 medarbejdere i Danmark.

    Ifølge Lars Moesgaard, administrerende direktør i Handelsbanken Danmark, kommer frasalget her og nu ikke til at ændre noget for kunderne.

    - Vi vil fortsat hjælpe vores kunder med igangværende og nye forretninger, og de vil møde de samme rådgivere og eksperter og få den samme tilgængelige og personlige rådgivning som hidtil, siger han.

  17. Handelsbanken vil ud af Danmark

    Den svenske bank Handelsbanken har i dag besluttet at stoppe aktiviteterne i Danmark og Finland. Der bliver nu indledt en proces for at sælge de to forretninger fra.

    Det skriver Handelsbanken i en selskabsmeddelelse.

    Bankens hovedmarkeder findes i Sverige og Norge samt Storbritannien, der tilsammen genererer 91 procent af bankens overskud.

    Handelsbanken har eksisteret siden 1871, da den første filial blev åbnet i Sverige. I 1992 startede banken sine aktiviteter i Danmark.

    Banken har over 600 medarbejdere i Danmark.

  18. Politiet i amerikanske Philadelphia vil sigte togpassagerer, der undlod at anmelde voldtægt

    Det kan nu komme til at få et retsligt efterspil for en gruppe passagerer, at de undlod at kontakte politiet, da en kvinde angiveligt blev voldtaget i et tog i sidste uge.

    Og det vel at mærke i mere end 40 minutter, hvor kvinden blev chikaneret og voldtaget.

    Politiet fortæller endvidere, at der var flere passagerer, der holdt deres mobiltelefoner i retning af overgrebet og formentlig har filmet det.

    Det var først, da en ansat ved Southeastern Pennsylvania Transportation Authority steg ombord på toget, at politiet blev kontaktet.

    Efterfølgende blev en 35-årig mand anholdt og sigtet for blandt andet voldtægt.

    Det er op til distriktsadvokaten i Delaware County i Pennsylvania at beslutte, om der skal rejses sigtelse mod passagererne, når politiet har afsluttet efterforskningen.

  19. Trods brug af inkassofirma 'fortsætter skandalen': Blot én ud ti udenlandske chauffører har betalt

    Transportminister Benny Engelbrecht (S) mener, at vi fortsat skal se tiden an, når han ser på stakken af ubetalte p-afgifter givet til udenlandske chauffører. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er langt fra godt nok, at udenlandske lastbilchauffører kan få den ene efter den anden parkeringsafgift i Danmark uden at betale så meget som én krone.

    Sådan lyder kritikken fra brancheorganisationen Danske Vognmænd (DTL ), efter at nye tal ifølge organisationen stadig viser, at det går særdeles trægt med at inddrive pengene, de udenlandske chauffører for eksempel kan have fået ved at holde midt på streger eller parkere på reserverede parkeringspladser.

    Kritikken kommer, efter at regeringen i begyndelsen af året blæste til kamp mod de ubetalte bøder, der på daværende tidspunkt løb op i 6.600 sager for i alt 11 millioner kroner.

    Derfor vandt inkassofirmaet Euro Parking Collection fra Storbritannien opgaven med at tvinge chaufførerne til at få tegnedrengen op af lommen og betale.

    Men den plan har indtil videre ikke været en succes, mener DTL.

    - Det er en skandale, at sagaen om ubetalte p-afgifter kan fortsætte, siger administrerende direktør Erik Østergaard.

    De tørre tal viser nemlig, at der er tusindvis af ubetalte bøder til udenlandske chauffører.

    Siden januar har inkassofirmaet opkrævet i alt 521 bøder ud af de mere end 5.000 sager, de danske myndigheder har videresendt til inkassoselskabet, oplyser Færdselsstyrelsen til DR Nyheder.

    Hermed er der blevet kradset lige under én million kroner ind til statskassen, når man fraregner inkassofirmaets salær.

    Det får mildest talt ikke vognmændenes brancheforening til at klappe i hænderne.

    - Det er et stort problem for følelsen af retssikkerhed, for ude i den anden ende sidder der nogle danske vognmænd, som oplever, at mens de betaler deres bøder, er de udenlandske chauffører fløjtende ligeglade.

    - De ved, at pengene ikke bliver indkrævet alligevel, siger administrerende direktør Erik Østergaard, der ikke er i tvivl om, at der kun er én løsning, hvis man vil problemet til livs.

    - Jeg har hele tiden sagt, at det eneste sprog, de her chauffører forstår, det er klamper (låse deres lastbil fast, red). Nu må ministeren tage det alvorligt, siger han.

    Ifølge DTL er det særligt chauffører fra Bulgarien, Rumænien og Polen, der ikke betaler deres afgifter.

    Blandt andet har brancheorganisationen fået aktindsigt i, hvor mange bøder, der er kradset ind per land per 29. juni.

    Det viser, at der i alt er givet 2.205 bøder til polske chauffører, hvor blot fire er blevet betalt.

    Til gengæld går det helt anderledes godt i Litauen, hvor det er lykkedes at få betaling fra i alt 238 ud af 715 uddelte bøder.

    DR Nyheder har bedt Færdselsstyrelsen om opdaterede tal fordelt på lande. Den er dog ikke vendt tilbage med dette inden deadline.

    Kritikken af de danske myndigheders indsats for at inddrive parkeringsafgifterne bliver strammet yderligere, når man spørger den danske lastbilchauffør Dennis Jensen, der har kørt landevejene tynde de seneste 36 år.

    Vi må bare konstatere, at der er nogle steder i Europa, hvor offentlig sagsbehandling tager utroligt lang tid i forhold til Danmark.
    Benny Engelbrecht, transportminister

    - Det er forkasteligt. Jeg tænker, at den danske stat fejler. Hvis vi andre får en bøde ude i Europa, så skal vi betale på stedet. Hvis vi ikke gør det, så tager de vores pas og bilens papirer, indtil vi har betalt. Det er den danske stat, der er for vattet, siger lastbilchaufføren.

    Hvad skal de gøre?

    - De skal konfrontere chaufføren med det, og kan han ikke betale, så skal de tage pas og papirer, til han betaler, siger Dennis Jensen.

    DR Nyheder ville gerne have haft et interview med transportminister Benny Engelbrecht og spørge ham ind til, om andelen af betalte p-afgifter er tilfredsstillende.

    Han ønsker dog ikke at stille op til interview grundet ferie og henviser til udtalelser, han har givet til JydskeVestkysten.

    - Vi må bare konstatere, at der er nogle steder i Europa, hvor offentlig sagsbehandling tager utroligt lang tid i forhold til Danmark. Og det er desværre nogle af de steder, mange af de ubetalte parkeringsbøder stammer fra, siger Benny Engelbrecht, der med tilfredshed ser på, at det for eksempel er lykkedes at kradse godt med bøder ind i Litauen.

    - Vores udgangspunkt var, at vi fik nul bøder betalt, så jeg synes egentlig, at det er ganske pænt, at vi nu får betalt omkring 40 procent af bøder i de lande, hvor myndighederne samarbejder, siger ministeren, der opfordrer til, at man viser tålmodighed.

    Hos de danske vognmænd giver de dog ikke ret meget for ministerens svar på kritikken.

    - Det er bedre end ingenting, men det er skævt fordelt, og der er rigtig mange lande, hvor man stadig ligger på nul eller næsten ingenting, og det dur bare ikke, siger underdirektør i DTL Ove Holm.

    Færdselsstyrelsen skriver i en skriftlig kommentar, at de på "nuværende tidspunkt er tilfredse med samarbejdet med EPC."

    - I de sager, hvor opkrævningsprocessen har kunne påbegyndes, har EPC opnået en succesrate, som styrelsen indtil videre finder er på et acceptabelt niveau.

    - Ligeledes har der også været en række lande, hvor EPC kun i begrænset omfang, har kunnet påbegynde opkrævningsprocessen, da EPC afventer godkendelse fra de respektive landes myndigheder, inden EPC kan få adgang til kontaktoplysninger. I de lande viser de foreløbige opgørelser, at I de sager, hvor opkrævningsprocessen er påbegyndt, har EPC opnået en succesrate der er på niveau med den overordnede succesrate, hvilket Færdselsstyrelsen fortsat finder tilfredsstillende

  20. Prisen for at se Messi og Mæhle er steget eksplosivt - derfor er tv-fodbold et guldæg for betalingskanalerne

    Joakim Mæhle efter VM-kvalifikationskampen mellem Danmark-Østrig i Parken den 12. oktober 2021. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Tiderne, hvor alle licensbetalere troligt kunne tænde tv'et hver lørdag og lade sig guide igennem af Tommy Troelsen siddende i en blød lænestol, er for længst forbi.

    For prisen for at se sport i tv - herunder særligt fodbold - er steget markant, siden Tipslørdag lukkede i 1999. I dag er prisen på sportsrettigheder en milliardforretning for klubber, sportsforbund og de tv-stationer, der sender regningen videre til forbrugerne.

    Derfor er det heller ikke ligetil at sikre, at store sportsbegivenheder i fremtiden vises på tv-kanaler, som flest muligt kan se, og som regeringen i dag har meldt ud, den ønsker.

    Sportsrettighederne har allerede sendt klubfodbolden fra både verdens bedste ligaer og fra superligaen over på kanaler, hvor mindre end halvdelen af befolkningen i dag har indløst billet til at følge med.

    Rettighederne til den mest lukrative nationale klubliga i verden, Premier League, blev i foråret solgt til tv-stationerne BT, Sky og amerikanske Amazon for mere end 42 milliarder danske kroner, skriver den store engelske avis The Guardian. Mediernes milliardindkøb er udelukkende retten til at vise Premier League i Storbritannien. Dertil kommer salget til tv-stationer i resten af verden.

    Mens klubfodbolden længe har været henvist til betalingskanalerne, har det hidtil været en lidt anden historie med landsholdsfodbolden. Godt nok blev Herrelandsholdets kvalifikationskampe til EM og VM vist på Discovery Networks Kanal 5, men Danmarks deltagelse ved sommerens EM-slutrunde blev - primært - vist på DR.

    Sådan her så Premier League-sendingerne ud i tilbage i december 1996, hvor Tommy Troelsen var vært på Tipslørdag på DR. Artiklen fortsætter efter videoen.

    Selvom DR og TV2 sammen har købt rettighederne til at vise slutrunderne ved EM og VM i fodbold frem til 2028, så står det ikke hugget i sten, at det fortsat vil være public service-kanalerne, der har råd til at købe rettighederne.

    Det vurderer Jesper Jørgensen, der er partner og sportsøkonom hos Deloitte.

    - Vi har set, at rettighedspriserne i en lang række år er steget voldsomt. Det gælder de store internationale begivenheder som OL, VM og EM i fodbold, de store fodboldturneringer Premier League, Champions League og for den sags skyld også Superligaen. Det er blevet ekstremt dyrt for de nationale tv-kanaler at følge med i det prisgame, siger han.

    Den præcise pris kendes ikke, da tv-rettighederne sælges på markedsvilkår og holdes hemmelig. Men det Internationale Fodboldforbund (Fifa) budgetterer til næste år med en indtjening på knap 17 milliarder kroner alene på salg af tv-rettigheder - primært til VM i Qatar.

    Salget af rettigheder udgør 56 procent af forbundets indtægt til næste år, viser budgettet.

    Rettighedspriserne sætter også sine spor i prisen på tv-pakkerne til forbrugerne. I 2011 kostede tv-udbyderen Yousee's grundpakke 189 kroner. I år koster den 309 kroner - og fra nytår 319 kroner.

    Det skyldes særligt de stigende priser på sportsrettigheder, har Yousee-direktør Christian Morgan forklaret.

    - Ikke mindst rettighederne til en række populære sportsbegivenheder er steget med flere hundrede procent, skrev Christian Morgan for en måned siden til BT.

    Sådan her så det ud i sommer, da Josefine Høgh var vært for DR's EM-dækning fra studiet i Fælledparken. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    Sportsøkonom Jesper Jørgensen vurderer, at tv-fodbolden har vist sig at være et guldæg for betalingskanalerne til at lokke seere ind. Det giver mulighed for at sælge reklamer og abonnementer. Og han har svært ved at se, at prisen fremover skal holde sig fuldstændig i ro.

    - Alt har sit mætningspunkt på et tidspunkt, men udfordringen er, at billedet hele tiden ændrer sig, siger han.

    Det sidste med henvisning til, at amerikanske mediegiganter som Amazon og Facebook er ved at få øjnene op for sportsrettighederne.

    Facebook har haft rettighederne til at vise den europæiske klubturnering Champions League i Mellem- og Sydamerika, mens Amazon har rettighederne til at vise en række af Premier League-kampene eksklusivt på sin tjeneste Amazon Prime.

    Amerikanske Amazons indtog på det britiske tv-marked er ikke gået ubemærket hen. Heller ikke blandt fodboldfans. Her er det fra Premier League-kampen mellem Crystal Palace og AFC Bournemouth i december 2019, hvor fans fra hjemmeholdet protesterer mod Amazon med bannere. (Foto: John Sibley © Ritzau Scanpix)

    Rettighedsprisernes himmelflugt udfordrer også den danske regerings udmelding om at genindføre den såkaldte sportsliste.

    Tanken er, at listen skal sikre, at de store sportsbegivenheder også i fremtiden kan ses på landsdækkende tv.

    Men det store spørgsmål er, om eksempelvis DR fortsat vil have råd til at købe rettighederne.

    Hvad DR betaler for sportsrettigheder, fremgår af DR's årsrapport. I den seneste fra 2020 fremgår det, at DR har "indgået aftaler om køb af sportsrettigheder for i alt 442,4 mio. kr."

    Anders Kern Boje, der er underdirektør i DR Nyheder, mener at intentionerne bag regeringens melding om at genindføre sportslisten "lyder fornuftige". Men han erkender, at prisen kan blive et problem.

    - Hvis DR blev pålagt at skulle købe rettigheder til nogle begivenheder, som vi ville have meget svært ved at matche økonomisk, så ville det gå ud over nogle andre ting. Det ønsker vi ikke, siger han.

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ved godt, at stigende rettighedspriser kan betyde, at sportslisten ikke er noget værd.

    - Derfor er prisen selvfølgelig også en diskussion, vi også er nødt til at tage. Så ved siden af det her greb er der en række andre ting, vi kan gøre. Vi skal have en international diskussion om, hvor meget penge er kommet til at fylde i blandt andet fodbold. Det vil jeg løfte for mine europæiske rådskolleger.

    Hvad kan man gøre med sådan en diskussion?

    - I første omgang skal vi have det på bordet. Og der tror jeg ikke, at vi er de eneste, der synes, det er ærgerligt. Vi skal gøre forsøget og kæmpe for, at sport kommer ud til alle danskere og spille på alle de tangenter, vi har, siger Halsboe.

    Ane Halsboe har sit første rådsmøde som kulturminister i november. Der agter hun at rejse diskussionen i sin egenskab af sportsminister, som hun formulerer det.

    Sportsøkonomom Jesper Jørgensen tror dog ikke, at en sportsliste vil sikre sporten på de tv-kanaler, som fleste kan se.

    Er det overhovedet realistisk for politikerne at stoppe den her spiral?

    - Jeg tror, vi ser ind i fortsat stigende priser. At lave sådan en liste anser jeg for at være politisk teatertorden, for den har ingen gang på jorden, siger han.

  21. 'Det er ikke tit, at mennesker er så tæt på at blive ramt af en meteorit'

    Der er ingen mennesker, der er døde af at få en meteorit i hovedet, siger dansk ekspert.

    Den canadiske kvinde Ruth Hamilton fik sig noget af et chok, da hun en oktober-aften vågnede til lyden af sin gøende hund og en efterfølgende eksplosion.

    En meteorit var bragtet igennem hendes tag og lå nu ved siden af hende på hovedpuden.

    Det skriver The New York Times.

    Ruth Hamilton var heldig. Meteoritten, der vejer 1,2 kilo, havde lige præcis ikke ramt hende i hovedet.

    - Det er en vild historie. Det er ikke tit, man hører om, at mennesker er så tæt på at blive ramt af en meteorit, siger Line Drube, der er projektleder ved DTU Space og har en ph.d. i astrofysik.

    Når asteroider flyver gennem universet, kommer de med cirka 20 kilometer i sekundet, fortæller Line Drube.

    Når en asteroide eller komet rammer Jordens atmosfære bremses den, og hvis den ikke er for stor, vil den eksplodere i atmosfæren, og rester herfra kan ramme Jorden.

    De rester bliver kaldt meteoritter.

    Hvis der sker en atmosfærisk eksplosion, vil meteorerne tabe deres fart og ramme Jorden med en hastighed, der svarer til vores tyngdekraft.

    - Det er nok til, at meteoritten går gennem taget hos den canadiske kvinde. Men kom den med 20 kilometer i sekundet, var den gået gennem hele huset og alt på dens vej, siger Line Drube.

    Ruth Hamilton vågnede op med puds fra loftet i ansigtet, som ramte hende, da meteoritten bragede gennem hendes tag og loft. (Foto: Ruth Hamilton © The Canadian Press/PA Images)

    Der flyver mange asteroider mod Jordens atmosfære hver dag. For det meste brænder de op, før de når Jorden.

    Hver gang du ser et stjerneskud, er det partikler eller støv fra asteroider eller kometer, der brænder op i Jordens atmosfære.

    Der kommer masser af den type materiale mod Jorden hele tiden.

    - Det er estimeret, at der i gennemsnit kommer 100 tons sten, partikler og lignende mod Jorden hver dag. Men langt det meste brænder op i atmosfæren eller er meget små stykker, der rammer Jorden, siger Line Drube.

    Selvom der flyver mange asteroider mod Jordens atmosfære hver dag, skal du ikke være bange for at få en i hovedet.

    - Man kender ikke til tilfælde, hvor der er mennesker, der er døde af at få en meteorit i hovedet, siger Line Drube.

    Det, man dog kan være mere bekymret for, er, hvis der kommer en stor meteor og eksploderer over din by.

    Det er ikke ofte, at det sker, men det hænder.

    Det skete eksempelvis i Rusland i 2013, hvor en meteor på cirka 18 meter eksploderede over byen Tjeljabinsk.

    - Trykbølger fra eksplosionen smadrede blandt andet vinduerne i flere tusinde bygninger og sendte mange på hospitalet på grund af glassplinter, siger hun og fortsætter:

    - Ingen omkom heldigvis, men eksplosionen lavede store og dyre skader.

  22. I næste uge kommer HBO Max til Danmarks glohede marked – og flere serier skal være danske

    HBO-serien 'Succession' har netop haft premiere på sin tredje sæson. Den vil fortsat kunne ses på tjenesten, når den skifter navn fra HBO Nordic til HBO Max. Her ses skuespillerne fra serien. Fra venstre: Alan Ruck, Brian Cox, Sarah Snook, Kieran Culkin og Jeremy Strong. (Foto: Marion Curtis/StarPix/HBO Max © Scanpix)

    Hvis du er vild med serier som 'Succession', 'Venner' og 'Sex and the City', skal du snart vænne dig til at se dem på HBO Max fremfor – som nu – på HBO Nordic.

    Den 26. oktober ruller streaminggiganten nemlig sin nye og opgraderede tjeneste ud i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Spanien og Andorra, der herhjemme vil erstatte HBO Nordic. I 2022 følger yderligere 14 lande i Europa.

    Danske Christina Sulebakk, der er General Manager for HBO Max i Europa, Mellemøsten og Afrika, understreger i den forbindelse, at HBO stadig er HBO. Man har bare valgt at putte et "Max" bagved i stedet for et "Nordic", som hun udtrykker det.

    - Vi tror på, vi kan få flere kunder ind, og vi tror på, at der er flere, der vil synes, at produktet er attraktivt, hvis vi har en mere konkurrencedygtig pris og en større bredde i indholdet.

    Konkret betyder den "større bredde", at man fra den 26. oktober får adgang til Warner Bros.-, HBO-, DC- og Cartoon Network-indhold, ligesom også de såkaldte Max-originals vil være en del af porteføljen.

    Og noget kunne tyde på, at mange danskere vil sidde klar til at følge med på HBO Max.

    For mens medieforbruget herhjemme i 2016 var fordelt på 37 procent traditionelt flow-tv og 10 procent streaming, fordeler tallene for 2020 sig på 30 procent flow-tv og 17 procent streaming, ifølge DR Medieforskning.

    Streaminglysten stiger altså. Men samtidig er der de seneste år kommet en lang række af nye streamingtjenester som Apple TV+, Amazon Prime og ikke mindst enorme Disney+.

    Og med HBO Max-udrulningen i Danmark skærpes kampen om produktionsmuligheder og folks opmærksomhed yderligere. For med udrulningen vil tjenesten ikke bare skærpe sin position i det danske marked; man vil også lave 8-10 nordiske produktioner årligt.

    Producentforeningens direktør, Jørgen Ramskov, har tidligere sagt til Mediawatch, at streamingtjenesternes indtog har sendt efterspørgslen på danskproduceret indhold i vejret. Og dét presser kapaciteten i alle dele af branchen, mener direktøren.

    I august skrev hundredvis af filmfolk desuden i et åbent brev, hvordan fremgangen i branchen også har ført til et øget pres på budgetter og produktioner, hvilket i visse tilfælde har resulteret i dårlige arbejdsforhold.

    Når man spørger Christina Sulebakk ind til udfordringen, lægger hun dog vægt på, at HBO med sit indtog er med til at skabe arbejde i den danske film- og tv-branche:

    Der vil jo være konkurrence. Og det vil der være, uanset om det er mellem TV2 og DR eller mellem Netflix og HBO.
    Christina Sulebakk, General Manager, HBO Max i Europa, Mellemøsten og Afrika

    - Vi skaber arbejdspladser til de lokale produktionsmiljøer her i landet. Vi udvikler nogle talenter, der kan komme ind og arbejde bagved og foran kameraet. Og de historier, vi leder efter, er anderledes end dem, mange andre vil lede efter.

    - Vores opgave er at have noget indhold, der også kan rejse over grænser, fordi vi producerer mere universelle historier. Vi har en helt anden opgave end DR.

    Christina Sulebakk er General Manager for HBO Max i Europa, Mellemøsten og Afrika. Hun rapporterer til Johannes Larcher, der er Head of HBO Max International. (Foto: Michael Langhoff © HBO Nordic)

    Nogle vil jo mene, at I tager de danske kræfter, der kunne være brugt til noget andet indhold…

    - Helt sikkert. Der kan sagtens være en slåskamp om talenter. Vi leder efter talenter, som både er veletablerede, men også nye og upcoming. Det synes jeg også, at mange af vores produktioner har vist. Der vil jo være konkurrence. Og det vil der være, uanset om det er mellem TV2 og DR eller mellem Netflix og HBO.

    - Det er brugeren, der vinder i det her. Det er dem, der får mere indhold og flere valgmuligheder.

    Det er jo noget andet indhold, I tilbyder, end eksempelvis dansk og svensk tv ville gøre. Risikerer man, at brugerne fravælger public service-indhold til fordel for jeres indhold?

    - Jeg tror på, der er plads til begge dele. Det er klart, der er kommet mange streamingtjenester ind på markedet. Men hvor mange er der om tre og fem år? Jeg ville ønske, jeg kunne tage en krystalkugle og se svaret, for så ville jeg være en meget rig kvinde.

    - Men jeg tror på, at der er en superskarp fremtid for public service, for det er mega-, megavigtigt. Og jeg tror også på, der kommer til at være mange streamingtjenester. Det er brugerne, der skaber efterspørgslen. Vi kommer til at producere mere af det, som brugerne efterspørger.

    Hvad tænker du om, hvis I skulle give en del af jeres overskud til Danmark via for eksempel en streamingskat, som nogle partier har foreslået?

    - Vi har teams, som arbejder med det her, så jeg er ikke decideret involveret i det selv. De arbejder med de juridiske og politiske foranstaltninger.

    Men hvad er dine tanker om det helt overordnet?

    - Vi er globale, men vi er også lokalt forankret. Og så skal vi også være lokalt forankret i den måde, vi driver forretning på. Det er klart min strategi. Vi er altid åbne for dialog, og vi indgår i samtaler om det, for vi vil være lokale og globale på samme tid. Hvis man siger A, må man også sige B.

    - Men der er andre, der arbejder med det og har dialogen, så jeg er ikke selv involveret i det.

    'Sex and the City'-opfølgeren 'And Just Like That...' bliver én af de titler, man kan se på HBO Max. (© HBO Nordic)

    Heller ikke Christian Wikander, der er HBO Max' Commissioning Editor & VP Original Programming, ønsker at forholde sig til tankerne om en eventuel streamingskat.

    Og han køber heller ikke præmissen om, at streaminggiganten er med til at presse det danske produktionsmiljø specifikt. Det er derimod en verdensomspændende udfordring, mener han:

    - Gode historier er utroligt eftertragtede over hele kloden. Det er en udfordring, der er på alle markeder: Hvordan uddanner vi nyt talent? Hvordan inviterer vi nyt talent indenfor? Hvordan skaber vi de praktiske muligheder, så nyt talent kan være med på produktionerne?

    - Det er ikke kun os (HBO), men alle, der er nødt til at arbejde med det. Og dér har vi en rolle at spille. Derfor taler jeg om (at skabe plads til) nye stemmer. For jeg mener, det er vigtigt, og jeg mener, det hjælper os til at blive bedre.

    Christian Wikander fortæller, at man allerede er ved at udvikle på mere dansk indhold til HBO Max i kølvandet på serien 'Kamikaze', der får premiere den 14. november. (© HBO Nordic)

    Gør I nok for at skabe de nye stemmer selv?

    - Der findes ikke et svar på, hvordan du gør det. Det handler om, hvem det er, der kommer med idéerne, og hvad de har behov for. Det er man nødt til at tilpasse sig. Vi gør meget for det i dag, og det skal vi bare fortsætte med.

    Er der for få historier til de mange platforme?

    - Jeg tror ikke, der er for få historier. Men jeg tror, der er for få, der kan fortælle dem.

    HBO Max kommer til Danmark 26. oktober, og den første danske produktion, 'Kamikaze', får premiere 14. november.

  23. 22 mister livet i voldsomme oversvømmelser i det nordlige Indien

    22 personer meldes at have mistet livet, efter voldsomme regnskyld har ramt delstaten Uttarakhand i det nordlige Indien.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    Flere dage med kraftig regn har oversvømmet veje og ødelagt broer i delstaten.

    Videoen herunder viser, hvilke problemer vandmasserne har forårsaget, hvor folk i Vesthimalaya-delstaten måtte evakueres:

  24. Terrorsikring lukker for biler på Amalienborg Slotsplads

    Terrorsikringen består af såkaldte pullerter. (Foto: Emma Meinhardt / DR Nyheder)

    Man kan ikke længere køre sin bil over Amalienborg Slotsplads.

    De fire indgange til pladsen er blevet omkranset med pullerter, der spærrer for, at biler kan køre igennem.

    I 2019 besluttede Slots- og Kulturstyrelsen, at Amalienborg Slotsplads skulle terrorsikres. Det skete efter en anbefaling fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

    Sikringen består ifølge Slots- og Kulturstyrelsen af bronzebetrukne pullerter, hvor nogle kan sænkes, hvis der for eksempel er behov for, at gæster skal køres ind på slotspladsen.

    Pullerterne, altså de sænkbare pæle, er placeret ved de fire indgange til pladsen - 13 hvert sted.

  25. LÆS SVARENE fra Pernille Harder: ’Det gælder om at forberede sig til den dag, støvlerne bliver lagt på hylden’

    (Foto: Anders KjæRbye)
  26. Mobbeforsker kritiserer Jeanette Ottesen for at gentage mobning i ny bog

    Jeanette Ottesen skriver til DR Nyheder, at hun har sagt det, der skal siges. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    I sin nye biografi skriver svømmeren Jeanette Ottesen om at deltage i mobningen af kollegaen Lotte Friis.

    I bogen undskylder Jeanette Ottesen overfor Friis, men samtidig beskrives svømmeren som "et klassisk mobbeoffer".

    Det får undskyldningen til at fremstå som en gentagelse af mobningen, mener Helle Rabøl Hansen, der er mobbeforsker ved Danmarks Pædagogiske Institut.

    -Når man bruger det ord, så får man sagt ud til omverdenen, at mobbeofferet selv er skyld i og påkalder sig den mobbende opmærksomhed.

    Overfor DR Nyheder skriver hun, at hun har sagt det, der skal siges, og at hun forsøger at gøre op med et dårligt miljø.

  27. Smitten med coronavirus på plejehjem er faldet markant

    I sidste uge blev der registreret tre smittetilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut.

    Der blev samtidig registreret tre dødsfald, hvor personerne var smittet med coronavirus. Det er mere end en halvering af antallet i september.

    I september begyndte man at give plejehjemsbeboere et tredje stik med en coronavaccine.

    Smitten på plejehjem toppede i december sidste år og januar i år, hvor der var flere uger med 400-500 smittetilfælde og omkring 100 dødsfald, skriver Ritzau.

  28. Boris Johnson vil have mere atomkraft i jagten på klimaneutralitet

    Den britiske premierminister, Boris Johnson, har en plan, en klimaplan.

    I dag fremlægges den britiske regerings 368 sider lange klimaudspil, der udstikker landets vej mod klimaneutralitet.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    - Storbritannien vil føre an på vejen mod at blive klimaneutral, lyder det fra Johnson i forordet til regeringens nye klimaudspil, skriver Ritzau.

    Udspillet består af en lang række løfter og hensigter, der skal være med til at styrke den grønne omstilling.

    Blandt målene er at stoppe brugen af fossilt brændstof i elsektoren senest i 2035.

    Strømmen i de britiske stikkontakter skal fremover komme fra blandt andet et nyt stort atomkraftværk, havvindmøller og hydrogen.

    Det varme vand skal fremover ikke komme fra gasvandvarmere, men grønnere alternativer.

    Den nye klimaplan kommer, 12 dage før stats- og regeringschefer mødes til klimatopmødet COP26.

  29. Ruslands regering klar til ny lockdown

    Flere end 1.000 coronarelaterede dødsfald på bare et døgn er blevet for meget for den russiske regering, der nu er klar til at indføre nye restriktioner.

    Derfor foreslår regeringen ny lockdown - eller de såkaldte ikke-arbejdsdage, som det kaldes, i perioden fra den 30.oktober til den 7. november.

    Coronatallene i Rusland er nærmest kun gået en vej de seneste måneder, men fra Kreml har man hidtil tøvet med at indføre en lockdown i hele landet og ladet det være op til de enkelte regioner at få nedbragt smitte - og dødstallene.

    Kun omkring 45 procent af den russiske befolkning er vaccineret eller tidligere smittet, og det seneste døgn er der registreret 1.015 dødsfald som følge af covid-19 - det hidtil højeste antal.

  30. 96-årig anklaget for medvirken til nazidrab: Hun kendte til det hele

    Retssagen finder sted i den nordtyske by Itzehoe. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Retssagen mod en 96-årig kvinde for medvirken til massedrab i en nazistisk koncentrationslejr startede i dag i Tyskland.

    Irmgard Furchner er tiltalt for at have været medskyldig i drabene på 11.412 personer i Stutthof-koncentrationslejren i det besatte Polen mellem 1943 og 1945.

    Kvinden arbejdede som sekretær for lederen af koncentrationslejren. Ifølge den offentlige anklager sikrede hun "en problemfri drift af lejren" og havde "viden om alle begivenheder og hændelser i Stutthof".

    Retssagen er indledt med knap tre ugers forsinkelse, efter at kvinden flygtede kort før det første planlagte retsmøde 30. september.

  31. SSI: Der er rigeligt med influenzavacciner i år

    Lige nu ligger der over 500.000 doser vacciner ude hos læger, apoteker og klinikker, som er klar til at blive brugt - og flere er på vej.

    Det skriver Statens Serum Institut, SSI, i en pressemeddelelse.

    SSI har i år indkøbt 2,5 millioner doser influenzavacciner, hvilket er rekordmange.

    - Så der burde ikke være et problem, hvis de enkelte praktiserende læger, apotekerne og de private vaccinationskliniker ikke har bestilt flere hjem, end de har brug for til at vaccinere målgrupperne, udtaler Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut.

    Indtil videre er der sendt 1,3 millioner influenzavaccinedoser ud, mens resten vil blive sendt ud i de kommende uger.

    743.000 danskere i målgrupperne er allerede blevet vaccineret.

  32. Rejsebureauer melder om overvældende interesse for skiferier: Vi hyrer ekstra fly ind

    Magnus Kastrup og familien har fået aflyst tre skiferier det seneste år - nu glæder de sig til endelig at komme afsted igen. (Foto: Privatfoto / Magnus Kastrup)

    I begyndelsen af 2020 blev skiområder i Norditalien og byen Ischgl i Østrig midtpunkt for corona, som turister tog med tilbage til deres hjemlande.

    Men halvandet år senere er det ikke noget, man mærker til hos rejsebureauerne. Her melder to af landets største rejsebureauer indenfor skirejser nemlig om stor interesse for at holde ferie i sneen.

    - Vi mærker en overvældende interesse for at komme afsted på ski. Det har man ikke fået lov at gøre hele sidste vinter, siger Majbritt Jensen, der er direktør for koncernen Ski Group.

    Vi besluttede for nogle uger siden at hyre ekstra fly ind
    Majbritt Jensen, koncerndirektør, Ski Group

    Samme melding kommer fra Danski, som sammen med Nortlander og Slopetropper er en del af koncernen Skinetworks.

    - Vi sælger virkelig mange skirejser. Folk vil virkelig gerne afsted. De er hungrende efter det. Lige siden vi åbnede for salget i foråret, har vi ligget foran det salg, vi havde forventet, siger Skinetworks' marketingchef, Rikke Levinsen.

    En af dem, der virkelig glæder sig til at komme tilbage på de hvidtklædte løjper, er praktiserende læge Magnus Kastrup.

    - Det er den ferie, vi sætter i kalenderen først, så har jeg ikke sagt for meget. Den ligger meget i højt i vores prioritering, siger han.

    Magnus Kastrup, hans kone og tre børn er på skiferie hvert eneste år og nåede lige akkurat også at komme afsted i starten af 2020, inden coronapandemien lukkede verden ned.

    Men siden har familien været nødt til at aflyse ikke mindre end tre skiture. For den ældste datter gælder det fire ture, da hun også skulle have været afsted på konfirmationstur med en skiskole. Derfor glæder de sig ekstra meget til den tur til Norditalien, de skal på i uge syv næste år.

    - Det giver en stor glæde, og det er noget, vi virkelig ser frem til, siger Magnus Kastrup.

    For ham fylder coronasmitten ikke noget særligt i forhold til næste års skirejse.

    - Jeg tænker ikke mere over corona i forbindelse med skiferie, end jeg gør alle mulige andre steder.

    • Sidst Magnus Kastrup og familien var på ski, gik turen til Bad Kleinkirchheim i Østrig. Det var lige inden nedlukningen i 2020. (Foto: PRIVATFOTO)
    • (Foto: PRIVATFOTO)
    • (Foto: PRIVATFOTO)
    1 / 3

    Det samme ser ud til at gøre sig gældende hos de danskere, der har booket skiferie ved Ski Group. I hvert fald fortæller direktør Majbritt Jensen, at Ski Grorup i år har solgt cirka 25 procent mere, end de solgte på samme tidspunkt i 2019, før corona.

    - Vi sælger normalt omkring 50.000 rejser om året i alt, og på nuværende tidspunkt har vi allerede solgt omkring 30.000 rejser, siger Majbritt Jensen.

    - Det er virkelig positivt. Danskerne køber også dyrere produkter. De bruger flere penge på det, end de gjorde i 2019.

    Det er gået ekstraordinært stærkt i år med salg af rejser i nytåret og uge syv. Så hvis man skal afsted i de store uger, skal man til at skynde sig, for det går rigtig stærkt
    Rikke Levinsen, marketingchef, Skinetwork

    Hos både Ski Group og Skinetworks er det især nytåret samt uge syv og otte, der er stor rift om. Men også de første uger af år 2022 er begyndt at være godt booket op.

    - Vi besluttede for nogle uger siden at hyre ekstra fly ind til uge to, tre, fire og fem, fordi der er så stor efterspørgsel fra grupper, der vil afsted i de uger, siger Ski Groups koncerndirektør Majbritt Jensen.

    Derfor lyder opfordringen fra rejsebureaerne også, at man skal ud af starthullerne, hvis man vil på skiferie i højsæsonen.

    - Det er gået ekstraordinært stærkt i år med salg af rejser i nytåret og uge syv. Så hvis man skal afsted i de store uger, skal man til at skynde sig, for det går rigtig stærkt, siger Skinetworks' marketingchef, Rikke Levinsen.

    Brancheforeningen for danske rejsebureauer melder også om et 'opsparet behov' for at komme på skiferie. Og ikke kun menneskeligt - men også økonomisk.

    - Nu har danskerne ligesom fået købt nye vaskemaskiner, nye køkkener og lagt huset om flere gange under coronanedlukningen, så nu skal de bare ud og bruge nogle penge på skiferier, kan man mærke, siger Lars Thykier, der er administrerende direktør ved Danmarks Rejsebureau Forening.

    - Det er dejligt, at vi kommer på banen igen.

    Men det er også andet end dejligt - det er nødvendigt. Der er nemlig brug for, at danskerne lægger penge hos rejsebureauerne, eftersom coronapandemien har ramt branchen hårdt, lyder det.

    - Vi er nok først tilbage i en økonomisk normal situation i 2023 eller 2024, fordi vi tabte så mange penge sidste år, siger Lars Thykier.

  33. 756 nye coronasmittede det seneste døgn

    756 personer er registreret smittet med coronavirus siden i går. To personer er døde.

    Der er nu 120 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er én færre end i går.

    Dagens smittetal fra Statens Serum Institut er baseret på 40.860 PCR-test.

    Det svarer til, at 1,85 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  34. Arrangør af vælgermøde undlod at invitere alle partier: ’Tåkrummende og udemokratisk’

    Ifølge Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet, stemmer tre ud af fire personligt ved kommunalvalg. (Foto: liselotte sabroe)

    Er det udemokratisk kun at invitere politikere fra ens nærområde, når der skal debatteres kommunalpolitik?

    Den diskussion er blusset op i Varde, efter to lokale foreninger i landsbyen Outrup mellem Varde og Nørre Nebel i første omgang ikke inviterede repræsentanter fra alle de partier, man kan stemme på i Varde Kommune, når der inden længe er kommunalvalg.

    Vi stemmer typisk ud fra, hvor kandidaterne bor, da vi ofte gerne vil have nogle valgt ind, som bor i nærheden af os selv, i håb om at de varetager vores lokalområdes interesser.
    Ulrik Kjær, professor i statskundskab, Syddansk Universitet

    - Vi inviterede dem, der er bosiddende i den nordvestlige del af kommunen. På den måde kunne nogle langt nede på listen også komme til orde, lyder det fra Søren Nissen, der er medlem af Outrup Håndværker- og Handelsstandsforening og medarrangør af vælgermødet, der finder sted 1. november i landsbyens idrætscenter.

    Derfor inviterede de to foreninger i første omgang kun de ni lokale politikere, der har bopæl i det tidligere Blåbjerg Kommune. For selvom den store kommunesammenlægning fandt sted for 16 år siden, så er de gamle kommunegrænser ikke visket helt ud.

    Og det betød, at vælgermødet kun gav plads til kandidater fra seks partier, selvom 13 partier og lister er på stemmesedlen i Varde Kommune.

    Venstre fik tre invitationer, mens der var ikke nogen til Det Konservative Folkeparti. Derfor røg det konservative byrådsmedlem Niels Christiansen, der dog ikke selv genopstiller, til tasterne på Facebook.

    Det må være demokratiet, der sættes i højsædet. Hvis der er vælgermøde, bør alle partier og lister, der stiller op, have adgang til at præsentere deres tanker overfor borgerne.
    Niels Christiansen (K), byrådsmedlem, Varde Kommune

    - Det må være demokratiet, der sættes i højsædet. Hvis der er et vælgermøde, så bør alle partier og lister, der stiller op, have adgang til at præsentere deres tanker overfor borgerne, siger han.

    I sit opslag på Facebook skriver Niels Christiansen, at det både er ’tåkrummende’ og ’udemokratisk’, at vælgermøderne her 16 år efter kommunesammenlægningen fortsat er afgrænset af de gamle kommunegrænser.

    Mads Sørensen, der er borgmesterkandidat for Venstre i Varde Kommune, har også blandet sig i tråden på Niels Christiansens facebookopslag. Han mener bestemt ikke, at der er ’mørke skyer over demokratiet i Varde Kommune’, som det konservative byrådsmedlem skriver i sit indlæg.

    Borgmesterkandidaten fra Venstre – et parti, som er stærkt repræsenteret i hele Varde Kommune - skriver i en kommentar, at det er op til lokalforeningerne selv at beslutte, hvem de vil invitere.

    - Jeg synes, vi skal passe på demokratiet ved ikke at nedsætte regler og love om, hvem der skal deltage på de forskellige vælgermøder. Det skal være helt op til de frivillige, hvem de vil invitere til deres arrangement. Vi må indse, at et kommunalvalg også er et lokalvalg.

    Han mener dog også, at det er mest demokratisk, hvis arrangørerne af vælgermøderne husker at invitere alle 13 partier.

    Mads Sørensen mener ikke, at politikerne skal blande sig i, hvem der inviteres til vælgermøderne. (Foto: venstre)

    Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet, fortæller, at det har stor betydning, hvilken adresse kandidaterne har.

    - Ved kommunalvalg stemmer tre ud af fire personligt. Og vi stemmer typisk ud fra, hvor kandidaterne bor, da vi ofte gerne vil have nogle valgt ind, som bor i nærheden af os selv, i håb om at de varetager vores lokalområdes interesser, siger han.

    Og det er faktisk ikke usædvanligt, at man prøver at give de kandidater, der bor i ens nærområde, en fordel ved at lave et vælgermøde kun for dem, siger han.

    - Hvor skal der være penge til en ny cykelsti, hvilke skoler skal lukkes, hvor skal vindmøllerne stå? Det er klart, at kommunalpolitikerne skal have blik på hele kommunen. Men vi skal ikke være blinde for, at kommunalpolitik også er en kamp mellem de forskellige geografiske dele af kommunen, siger Ulrik Kjær.

    Vælgermødet i Outrup er dog ikke længere en lukket fest. Efter kritikken har foreningerne i Outrup nu valgt at sende invitationen ud til alle opstillede partier og lister i Varde Kommune.

    - Vi er demokrater. Så når nogle er utilfredse, er vi med på at finde løsninger. Vi er store nok til at indrømme, at vi måske har lavet en fodfejl her, siger Søren Nissen.

    Vælgermødet i Outrup skal afholdes mandag den 1. november klokken 19.00 i byens idrætscenter.

  35. Mobbeforsker: Jeanette Ottesen gentager mobning af Lotte Friis med undskyldning i bog

    Jeanette Ottesen har hentet ualmindeligt mange medaljer i svømmebassinet, men samtidig har hun taget del i mobningen af en svømmekollega. (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Den danske svømmer Jeanette Ottesen udgiver på torsdag biografien "Fri", der beskriver hendes liv og rejse mod at blive Danmarks mest vindende elitesvømmer.

    Her fortæller hun, hvordan hverdagen ikke bare bød på klorvand og butterfly, men også mobning af svømmekollegaen Lotte Friis, da de sammen trænede i Nationalt Træningscenter i Bellahøj.

    Man kan sige, at mobningen gentages og forlænges.
    Helle Rabøl Hansen, forsker i mobning

    TV2 har fået lov til bringe et kapitel af bogen, og her fremgår det, at både Jeanette Ottesen og flere andre svømmere mobbede Lotte Friis som en"kontinuerlig og fast ting gennem nogle år".

    I bogen undskylder Jeanette Ottesen overfor Friis, men samtidig beskriver hun, hvordan mobningen foregik, at Lotte Friis er "et klassisk mobbeoffer, for hun gør det ikke nemt for sig selv", og at "hun bare lader det stå til, så hun efterhånden bliver en, man automatisk griner ad."

    Jeanette Ottesen ønsker ikke at stille op til interview med DR Nyheder. Det gør Lotte Friis heller ikke, men på sin Instagram gør Friis det klart, at Ottesens "undskyldning" bestemt ikke er én, hun sætter pris på.

    - I dag føler jeg mig mere blottet og stillet til skue for hele Danmark, end jeg nogensinde har prøvet før. Det er MIN historie at fortælle, ikke hendes.

    - Jeanette har ved sit behov for at fortælle, hvad hun opfatter som den fulde historie, sørget for, at mine fremtidige børn, kolleger og alle andre for evigt kan læse historien om "mobbeofferet" Lotte.

    Lotte Friis i 2019 ved hendes buste, der betyder at hun er nyt medlem af Hall of Fame ved DR's store sportshow Sport2018 i Boxen i Herning, lørdag 5. januar 2019. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    - Jeg er godt klar over, at nogle vil blive forargede. Men jeg lægger svesken på disken og siger det, som det er. Det ville helt sikkert være lettere at lade være, men på en eller anden måde er jeg faktisk stolt af, at jeg erkender, at jeg har begået de her fejl.

    I en sms til DR Nyheder skriver hun, at hun føler, at hun har sagt, hvad der skal siges. Hun skriver samtidig, at hun med kapitlet i bogen forsøger at gøre op med et dårligt miljø.

    Ifølge Lotte Friis blev hun i sidste uge kontaktet af Ottesen, der informerede hende om, at der ville være en undskyldning i bogen, men ikke et længere afsnit, som det er blevet til.

    Helle Rabøl Hansen er postdoc ved Danmarks Pædagogiske Institut og forsker i mobning. Hun har heller ikke specielt meget til overs for Jeanette Ottesens forklaring om, at Lotte Friis skulle være "et klassisk mobbeoffer".

    - Jeg får simpelthen forskertics. Der findes ikke noget klassisk mobbeoffer. Når man bruger det ord, så får man sagt ud til omverdenen, at mobbeofferet selv er skyld i og påkalder sig den mobbende opmærksomhed.

    Hun understreger, at kendte sagtens kan skrive om situationer, hvor man selv har optrådt som mobber, men så skal det ikke gøres på den måde, som Jeanette Ottesen gør det i "Fri".

    Helle Rabøl Hansen afkræfter den opfattelse af mobning, som hun mener, Jeanette Ottesen præsenterer i sin nye bog.

    - Man kan sige, at mobningen gentages og forlænges. Også selvom hun undskylder. For lige efter undskyldningen kommer jo en forklaring på mobningen, som var det offerets egen skyld. Og på den måde forlænges udstødelsen, siger Helle Rabøl Hansen.

    Hun efterlyser derfor en større refleksion over, hvorfor Lotte Friis i flere år blev mobbet i og uden for bassinet.

    - Risikoen er aldrig hos mobbeofferet, for vi ved jo, at det ikke er i alle miljøer, at der mobbes. Så den afgørende faktor er, om der er udstødelseshierarkier.

    - Lotte bliver ikke mobbet, fordi hun er anderledes end andre, men fordi hun har befundet sig i en gruppe, hvor der bliver mobbet, lyder det fra Helle Rabøl Hansen.

    På blandt andet sociale medier er der blevet rettet kritik af både Ottesen og Red Barnet, fordi hun optræder som mobbeambassadør på hjemmesiden for mobbekampagnen "Alle for En".

    En kampagne, der på initiativ af Undervisningsministeriet sammen med Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet skulle forebygge mobning.

    Den kampagne er dog fra 2016, og både Red Barnet, Børns Vilkår og Børnerådet afviser nu i en fælles udtalelse, at Jeanette Ottesen skulle fungere som antimobbe-ambassadør hos dem.

    - Jeanette Ottesen var i 2016 såkaldt ’Alle For en’- ambassadør i forbindelse med en kampagne, som Undervisningsministeriet stod bag. Kampagnen blev udarbejdet som led i ministeriets nationale aktionsplan mod mobning, som skulle samle den nyeste viden, erfaringer og anbefalinger til at forebygge og bekæmpe mobning. Red Barnet, Børns Vilkår med flere var inviteret med i samarbejdet som faglige eksperter i udarbejdelsen af selve aktionsplanen.

    - Jeanette Ottesen er således ikke ambassadør for hverken Red Barnet, Børnerådet eller Børns Vilkår.

    Fra Undervisningsministeriet er meldingen da også, at kampagnen for længst er afsluttet.

    Lotte Friis stoppede sin karriere som svømmer i 2017 og arbejder i dag på DR's P4. Jeanette Ottesen lagde svømmebrillerne på hylden efter sommerens OL i Tokyo.

    Opdateret klokken 14.11 med sms fra Jeanette Ottesen.

  36. Kontakttallet er igen beregnet til 1 - men coronaepidemien ser ud til at være i vækst

    Én person med coronavirus smitter i gennemsnit én anden person.

    Det fremgår af det ugentlige tweet fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), som netop er blevet slået op på Twitter.

    Kontakttallet fortsætter dermed med at være stabilt, men Heunicke skriver samtidig, at andre tal indikerer en epidimi i vækst.

    - F.eks. incidens og positivprocent. Det er vigtigt, at alle bliver testet ved symptomer og tager imod vaccination og revaccination. 1,5 millioner danskere inviteres de kommende måneder til tredje stik, skriver Heunicke.

  37. Politiske fanger i Myanmar bliver genforenet med deres familier

    En mand krammer et familiemedlem efter han er blevet løsladt fra Insein-fængslet i Yangon. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)

    Foran Insein-fængslet i Myanmars største by, Yangon, har familier og venner stået klar med skilte og blomster hele formiddagen.

    De venter på, at deres nærmeste bliver løsladt fra fængslet.

    Myanmars militær annoncerede i går, at de vil løselade flere end 5.000 politiske fanger, der er fængslet, fordi de har deltaget i protester mod militærjuntaen.

    Militærjuntaen har slået hårdt ned på protester og demonstrationer mod styret, siden de 1. februar 2021 kuppede sig til magten.

    - Min søster blev arresteret, fordi nogen havde anmeldt hende. Hun udgav bøger. De (militærjuntaen, red.) bestilte 50 bøger fra hende og arresterede hende bagefter med politibiler og militærkøretøjer, siger Toe Toe Win til nyhedsbureauet AFP.

    Ifølge lokale medier blev de første politiske fanger løsladt mandag aften.

    Tirsdag formiddag stod der forstat mange og ventede bag pigtrådhegn foran fængslet:

    - Jeg håber, at hun bliver løsladt. Hun har to børn derhjemmme, så jeg vil gerne have hende hjem så hurtigt som muligt, siger Toe Toe Win om sin søster.

    • En kvinde giver blomster til sin søn efter han er blevet løsladt fra fængslet. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Familie og venner står bag pigtråd i Yangon, mens de venter på deres nærmeste (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    • Flere havde blomster i hånden, da de stimlede sammen foran fængslet i Yangon. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Myanmars militærjunta har ikke fortalt, hvorfor de løslader de politiske fanger.

    Men løsladelserne skal ses i lyset af, at Myanmars militær er under stort internationalt pres - også fra deres nabolande.

    Det vurderer, John Nielsen, seniorforsker på Dansk Intistut for Internationale Studier og tidligere ambasssadør i Myanmar.

    Fredag besluttede de såkaldte Asean-lande at udelukke militærjunatens leder, general Min Aung Hlaing, Myanmar fra et topmøde i slutningen af oktober.

    Asean-landene er en sammenslutning af 10 lande i Sydøstasien og tæller blandt andet Thailand, Singapore, Vietnam, Indonesien - og Myanmar.

    Sammenslutningen vil i stedet invitere en ikke-politisk repræsentant fra landet.

    - Det er en ret markant og usædvanlig markering fra de øvrige lande og et slag i ansigtet på kupgeneralen, siger John Nielsen.

    Asean-landene indgik i april en aftale med militærjuntaen om at deeskalere konflikten i Myanmar. Det indebar, at en udsending fra Asean skulle til Myanmar for at mægle mellem landets forskellige parter.

    Der er ingen tvivl om, at militærjunaten er under pres og bliver mere isoleret internationalt.
    John Nielsen, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier

    Men Aseans udsendte aflyste sin tur, fordi han ikke fik lov til at mødes med den tidligere regeringsleder Aung San Suu Kyi, der har været fængslet siden kuppet.

    - Der er ingen tvivl om, at militærjunaten er under pres og bliver mere isoleret internationalt. Det er bemærkelsesværdigt, at Asean- landene for første gang nævner Myanmars skyggeregering, NUG, og faktisk sidestiller den med militærjuntaen i den udsendte erklæring, siger John Nielsen og tilføjer:

    - Det bør da også nævnes, at de løsladte overvejende er unge studenter, og at ingen af de politiske profiler er blevet løsladt.

    Tre fingre i vejret, et tegn der er kendt fra Hunger Games-filmene, er blevet symbolet på modstandsbevægelsen i Myanmar. Også i Thailand benytter man symbolet i modstand mod landet kongestyre. (Foto: STRINGER © Ritzau Scanpix)

    Ifølge NGO'en AAPP, der arbejder for at få løsladt politiske fanger i Myanmar, sidder flere end 7.300 politiske fanger bag tremmer i Myanmar.

    Det omfatter blandt andet læger, politikere og journalister, der har modsat sig militærjuntaen.

    • De første fanger blev løsladt mandag. Tirsdag formiddag sidder familiemedlemmer og venner stadig og venter på deres nærmeste. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge FN er flere end 1.000 civilie blevet dræbt siden militærjuntaen kuppede sig til magten. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    • Ifølge en NGO sidder flere end 7.300 politiske fanger bag tremmer i Myanmar. (Foto: Str © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Ifølge FN er flere end 1000 civile blevet dræbt af Myanmars sikkherhedsstyrker, siden militærjuntaen overtog magten i begyndelsen af året.

  38. Valutafond: Afghansk økonomi vil skrumpe med 30 procent

    Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at Afghanistans økonomi i år vil skrumpe med omkring 30 procent.

    Det vil både føre til en stigning i antallet af afghanske flygtninge og potentielt sende mange ud i fattigdom, lyder det.

    - Et fald i levestandarden vil sende millioner ud i fattigdom og kan føre til en humanitær krise, skriver IMF i en opdatering om landets økonomi.

    Det økonomiske kollaps er en konsekvens af, at den militante gruppe Taliban i midten af august overtog magten i landet. Samtidig er meget nødhjælp blevet indstillet.

  39. Køreskoleelever venter på teoriprøve: 'Fuldstændig katastrofalt'

    De seneste par uger er det blevet endnu sværere at få tid til en køreprøve.

    1. oktober overtog Færdselsstyrelsen ansvaret for at afvikle køreprøver fra politiet, og håbet var, at det kunne være med til at afvikle den store pukkel af køreprøver.

    Men her to en halv uge senere er det faktisk kun blevet værre, lyder det fra Thomas Bøttern, der ejer Bøttern Køreskole i Aarhus.

    Han har i øjeblikket 60 elever, som ikke har fået en teoriprøve endnu, selv om de er færdige med teorien.

    - Så på et tidspunkt kan vi ikke tage flere elever ind, fordi vi har en hel boks af elever, som kun går og venter på en prøve, siger han.

  40. Dansk studie afviser, at omskæring af drenge beskytter mod kønssygdomme

    Flere studier foretaget i Afrika har peget på, at omskæring af mænd mindsker deres risiko for at blive smittet med hiv.

    Derfor er det blevet antaget, at det også gør sig gældende for omskæring udført tidligere i livet - og at det derfor kan være en god idé at omskære drenge allerede som spæd- eller småbørn.

    Men ifølge ny dansk forskning ser det ikke ud til at være tilfældet, skriver Videnskab.dk.

    Omskæring af drengebørn beskytter dem hverken mod hiv eller sexsygdomme senere hen i livet, lyder konklusionen i studiet.

    - I dag er der ingen evidens for, at omskæring beskytter drenge mod sexsygdomme, når de bliver seksuelt aktive, siger Morten Frisch, overlæge ved Statens Serum Institut, til mediet.

  41. Havn skrotter dieselmotorer til fordel for el - reducerer støj og gavner miljø

    Mindre forurening og mindre støj.

    Det er resultatet, når skibe i fremtiden lægger til i Skagen Havn og kan koble sig på strøm i stedet for at lade diselmotorerne være tændt.

    For i dag kan elkabler holde skibets motorer i gang, efter et nyt landstrømsanlæg netop er taget i brug.

    Det ser havnedirektør Willy Hansen en masse fordele ved.

    - Det betyder, at der er ro for besætningen og generelt mindre støj på havnen. Det er godt for miljøet og kunderne og dermed godt for havnen, siger han.

    Fiskeriindustrien har et mål om at reducere deres CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Her regner de med, at landstrøm kan bidrage med fem procent.

    Der er dog ingen garanti for, at strømmen i elnettet er grøn - men det arbejder havnen på.

  42. Nordea hæver prisen for opsparinger over 100.000 kroner

    Nordea sænker renten til minus 0,7 procent for privatkunder for at have beløb over 100.000 kroner stående.

    Før var den minus 0,6 procent.

    Har man 250.000 kroner stående, koster det nu 1.050 kroner om året. Tidligere ville det have kostet 900 kroner.

    Beslutningen skyldes ifølge Nordea, at Nationalbanken for nylig satte sin rente ned. Den styrer delvist renten på bankkontoen, skriver Ritzau.

  43. 7.000 bilister fik fartbøder i landsdækkende kontrol

    Politiet havde i sidste uge ekstra fokus på for høj hastighed i trafikken - og det var der 7.000 bilister, der blev mindet om.

    De fik nemlig alle en bøde for at have kørt for stærkt på de danske veje, viser tal fra Rigspolitiet.

    Tallet var lavere end ved en lignende kontrol sidste år - men tallet er stadig for højt, mener Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

  44. Kørelærere kæmper med bookingkaos for at få elever til prøve: 'Jeg har været 23 år i branchen og aldrig oplevet noget lignende'

    Der er rift om teori- og køreprøver i øjeblikket. Også selvom Færdselsstyrelsen har overtaget ansvaret, og håbet var, at det ville hjælpe. (© Grafik: Nathalie Nystad)

    Hver uge sidder kørelærere landet over klar ved tasterne for at logge ind på det nye digitale bookingsystem og få fingrene i både teori- og køreprøver til deres elever.

    Det er nemlig lige nu én gang om ugen på et bestemt tidspunkt, at der bliver lagt nye prøver ud, efter at Færdselsstyrelsen overtog ansvaret den 1. oktober.

    Thomas Bøttern ejer Køreskolen Bøttern i Aarhus og har været i branchen i 23 år. Han er meget frustreret over den nuværende situation.

    Forventningen var, at det ville afhjælpe problemerne med meget lange ventetider, hvor det kan tage måneder at få en ledig tid til at komme til prøve.

    Men det er kun blevet værre med det nye system, lyder det fra flere østjyske kørelærere.

    Thomas Bøttern ejer Køreskolen Bøttern i Aarhus og har været i branchen i 23 år. Han har ’aldrig oplevet noget lignende’.

    I aftes lagde Færdselsstyrelsen endnu engang prøver ud, men der gik to sekunder, så var det slut, fortæller Thomas Bøttern.

    - Vi fik to praktiske prøver, men ingen teoriprøver. Det er fuldstændig katastrofalt.

    - Færdselsstyrelsen har vist, at de overhovedet ikke har noget overblik over, hvad de foretager sig, siger han.

    Thomas Bøttern har i øjeblikket 60 elever, som ikke har fået en teoriprøve endnu, selv om de er færdige med teorien.

    - Så på et tidspunkt kan vi ikke tage flere elever ind, fordi vi har en hel boks af elever, som kun går og venter på en prøve, siger han.

    Også Marianne Heimdal, formand for Aarhus Kørelærerforening, er stærkt kritisk.

    - Det er gået forfærdeligt. Vi kalder det et køreprøve-bingo, fordi det føles rigtig heldigt, hvis man får en køreprøve, siger hun.

    For to og en halv uge siden overtog Færdselsstyrelsen ansvaret for teori- og køreprøver, som før har ligget hos politiet.

    Efter Færdselsstyrelsens overtagelse bliver der hver mandag på et fast tidspunkt lagt prøver ud i Vestdanmark og hver onsdag i Østdanmark, som alle landets kørelærere kan byde ind på.

    Det betyder ifølge Færdselsstyrelsen, at nogle kørelærere i områder, der er udfordret af særlig mangel på køreprøver, booker på tværs af landet og dermed skaber propper i systemet.

    - Vi har været i gang i så kort tid, og vi havde ikke forudset den her adfærd fra kørelærerne. Før vi overtog 1. oktober, blev køreprøver udbudt via 11 forskellige politikredse, og der blev de lagt ud afhængigt af den enkelte politikreds’ bemanding, siger vicedirektør i Færdselsstyrelsen Brian Paust Nielsen.

    Se en video om ændringerne, og hvad forventningerne var til det nye system:

    Han erkender dog, at systemet ikke fungerer godt nok, og at der skal ske nogle ændringer, før det kommer til at fungere.

    - Det er ikke optimalt. Her har vi fået en læring på den hårde måde, siger Brian Paust Nielsen.

    Mandag aften så Færdselsstyrelsen sig nødsaget til at udsende en meddelelse til kørelærerne, hvor de opfordrer køreskolerne til kun at booke prøver i deres eget område - så en kørelærer i København ikke booker en prøve i Randers og omvendt.

    Men der er kun tale om en opfordring.

    Derfor kan Færdselsstyrelsen heller ikke garantere, at det ikke alligevel vil ske.

    Noget tyder på, at udfordringen med de få køreprøver ikke løser sig lige med det samme.

    Regeringen regner i hvert fald med, at der vil gå et til to år, før situationen er tilbage til normale tilstande.

    Men så længe kan vi ikke vente, mener vicedirektør Brian Paust Nielsen.

    - Den udfordring, der er lige nu med ventetider til køreprøver, kan ikke vente to år. Det er så akut, at vi skal have det håndteret ret hurtigt, siger han.

    Den udfordring, der er lige nu med ventetider til køreprøver, kan ikke vente to år. Det er så akut, at vi skal have det håndteret ret hurtigt.
    Vicedirektør i Færdselsstyrelsen Brian Paust Nielsen

    Køreskole-ejer Thomas Bøttern forstår ikke, at der skulle være problemer med, at kørelærere booker køreprøvetider på tværs af landet.

    - I øjeblikket er der ikke en teori- eller køreprøve i hele landet, så jeg ved ikke, hvor man skal shoppe rundt. Det hjælper ikke, når der ingen prøver er, at sige, at vi skal lade være med at tage de prøver, som ikke er der, hvor vi bor, siger han.

    Færdselsstyrelsen har kun siddet med ansvaret i to og en halv uge. Skal de ikke have en chance?

    - Jo, men de har vidst de i et stykke tid. De er simpelthen for dårligt forberedt. De er ikke opgaven voksen efter min bedste mening, siger Thomas Bøttern.

  45. Afrikas tre tropiske isgletsjere er smeltet inden for to årtier

    Mount Kenya, der er et af tre isfelter i Afrika, som eksperter forudser vil være smeltet inden for de næste 20 år. (Foto: BAZ RATNER © Ritzau Scanpix)

    Om bare to årtier vil Afrikas sagnomspundne gletsjere være fortid.

    Det er en af konklusionerne i en ny klimarapport, som er udarbejdet af Den Meteorologiske Verdensorganisation i samarbejde med en række agenturer fra Den Afrikanske Union.

    Og rapportens prognoser for kontinentets evne til at tilpasse sig ekstreme klimaforandringer er nedslående.

    Således forudser man i rapporten, at 118 millioner afrikanere vil blive ramt af enten tørke, oversvømmelser eller ekstrem varme. Samtidig vil kontinentets tre tropiske isfelter blive stærkt påvirket.

    Det gælder isgletsjerne på Kilimanjaro i Tanzania, Mount Kenya i Kenya og Rwenzoris i Uganda, der alle vil være smeltet i 2040'erne, hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter.

    Eksperter har længe advaret om, at Afrika - der som kontinent tegner sig for beskedne fire procent af verdens udledning af drivhusgasser – får svært ved at tilpasse sig klimaforandringerne.

  46. I Moskva kan russere nu betale med ansigtet i metroen: 'Det er et farligt skridt'

    Det nye betalingssystem, Face Pay, bliver rullet ud på Moskvas mere end 240 metrostationer. (Foto: Natalia Kolesnikova © Ritzau Scanpix)

    Glem alt om rejsekort, mobilbetalinger eller møntautomater.

    Når russere fremover skal en tur med metroen i hovedstaden Moskva, kan de klare betalingen ved hjælp af ansigtsgenkendelse.

    Moskvas mere end 240 metrostationer har nemlig rullet et nyt betalingssystem ud kaldet Face Pay, hvor russere kan oprette sig gennem en app.

    - Nu bliver alle passagerer i stand til at rejse uden at tage telefonen, metrokortet eller kreditkortet frem, skrev Moskvas borgmester, Sergej Sobjanin, i et tweet torsdag.

    Borgmesteren tilføjer, at systemet er det første af sin slags i den størrelsesorden.

    Ifølge russiske myndigheder vil passagerernes data blive 'krypteret på sikker vis', og informationerne vil blive opbevaret i datacentre, som kun det russiske indenrigsministerium har adgang til.

    Alligevel er aktivister bekymrede for, at russiske myndigheder vil misbruge scanningssystemet.

    - Det er et farligt skridt i Ruslands forsøg på at kontrollere sin befolkning. Vi er nødt til at have fuld transparens for, hvordan appen fungerer i praksis, siger Stanislav Sjakirov, der har grundlagt Roskomsvoboda, en gruppe, der forsøger at beskytte russeres digitale rettigheder.

    Scannere kan genkende passagerernes ansigt, selvom de bærer mundbind. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Ritzau Scanpix)

    Også den russiske befolkning er mistænksom overfor det nye system.

    Det fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS:

    - Der er en udbredt skepsis. Det drejer sig selvfølgelig om de mulige sideeffekter - at styret for eksempel kan bruge det til at overvåge, eller at data vil blive videregivet til firmaer, som kan bruge det til reklame. Der er en masse uklarheder.

    Mistilliden til myndighederne skyldes blandt andet Ruslands autoritære styre, forklarer Flemming Splidsboel.

    En høj grad af korruption i Rusland betyder også, at dataen pludselig kan havne på forkerte computere.

    - Vi har set, at data kan ende i nogle helt andre hænder, end det var tiltænkt. Det kan det gøre, fordi det bliver solgt. Det kommer simpelthen ud på et sort marked og forsvinder for siden at blive brugt til noget helt andet, end det oprindeligt var tiltænkt, siger Flemming Splidsboel.

    Man kan stoppe demonstranter, før de når ind til midtbyen, eller nærmest når de forlader deres hjem, og på den måde i langt højere grad kontrollere, hvad folk gør.
    Flemming Splidsboel. Seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier.

    Rusland har et vidtgrenet system af overvågningskameraer, der for alvor er blevet rullet ud under coronapandemien med henvisning til, at det var for alles bedste.

    - Der kørte nogle historier om, at man havde haft held med at opspore udlændinge, der var kommet til Moskva og havde brudt deres isolation. Dem fangede man gennem overvågning og ansigtsgenkendelse, siger Flemming Splidsboel.

    Men kameraerne er ikke kun blevet brugt til at holde folk indendøre for at mindske smitterisikoen.

    Russiske myndigheder har også brugt byens overvågningskameraer til at stoppe aktivister på vej mod demonstrationer, fortsætter Flemming Splidsboel.

    - Der er eksempler på demonstranter, der er på vej til midtbyen i Moskva, og så bliver de stoppet undervejs i metroen. Det er det her automatiserede system med ansigtsgenkendelse, der har identificeret dem, og så står politiet klar på næste station.

    Det nye betalingssystem giver mulighed for et mere finmasket overvågninssystem:

    - Man kan stoppe demonstranter, før de når ind til midtbyen, eller nærmest når de forlader deres hjem, og på den måde i langt højere grad kontrollere, hvad folk gør, siger Flemming Splidsboel.

    • Moskvas myndigheder forventer, at op mod 15 procent af passagererne regelmæssigt vil bruge Face Pay i de kommende tre år. (Foto: Shamil Zhumatov © Ritzau Scanpix)
    • Moskva har de seneste år udbygget ansigtsgenkendelse i hovedstaden. Der er flere end 175.000 overvågningskameraer i Moskva. (Foto: Natalia Kolesnikova © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Det er ikke kun i den russiske hovedstad, at hundredtusindvis af kameraer følger befolkningen, når de bevæger sig på gaderne eller i metroen.

    I den britiske hovedstad London er der flere end 700.000 overvågningskameraer, der blandt andet er sat op med henvisning til terrorrisikoen. Byen er at af de steder i verden, hvor der er mest overvågning.

    - Men for mange vil ansigtsgenkendelse være et nyt niveau, fordi det vil være umuligt at bevæge sig rundt uden at blive identificeret, siger Flemming Splidsboel.

    Derfor kommer vi til at se endnu mere til det i fremtiden, uanset om borgerne vil det eller ej:

    - I Rusland og andre stater af samme karakter ser man et enormt perspektiv i det her - en form for effektivisering af overvågning.

  47. Klamydiavaccine skal hjælpe truede koalaer med at overleve

    Klamydia stresser koalaerne og ender i mange tilfælde med at gøre dem blinde eller sterile. (Foto: Kerin Gedge © Unsplash.com)

    Koalaerne i Australien har det ikke nemt.

    Mange dør i store skovbrande eller bliver kørt ned af biler. Og så døjer flere med sygdommen klamydia, hvilket er et problem for bestanden.

    - Det er overraskende mange koalaer, der er påvirket af klamydia. Det stresser dem, og mange ender med at blive blinde eller sterile. Og det øger ikke ligefrem bestanden, siger chefzoolog ved Zoologisk Have i København Mikkel Stelvig.

    Derfor har forskere i mange år forsøgt at udvikle en klamydiavaccine til koalaer. Og nu er de kommet et stort skridt længere med den ambition.

    - Man er så langt med vaccinen, at man nu vil lave en større test. Næsten ligesom vi kender det med kliniske test på mennesker, siger Mikkel Stelvig.

    I alt er 400 koalaer med i et stort vaccineforsøg.

    200 får en vaccine, mens 200 ikke gør. Herefter vil forskerne overvåge dem i en længere periode for at finde ud af, hvem og hvor mange der får klamydia.

    Klamydia bliver overført mellem koalaer ved parringer og fra mor til unge under drægtigheden.

    Og sygdommen er stort problem for koalaernes overlevelse.

    - Jo flere der er smittet med klamydia, desto færre er der også, der kan forplante sig, siger Mikkel Stelvig.

    Desuden rammer sygdommen koalaerne ekstra hårdt, fordi de i forvejen er presset. Blandt andet fordi deres levesteder forsvinder.

    - Klamydia er nemlig en stressrelateret sygdom, og det øger det fysiske pres, som de i forvejen er ramt af, siger Mikkel Stelvig.

    Sammen med skovbrande, trafikdrab og enkelte tilfælde af angreb fra hunde, ser det sort ud for koalaen.

    - Koalaer bliver i øjeblikket kategoriseret som sårbare på rødlisten (en liste over truede dyr, der varetages af organisationen IUCN, red.), men beregninger viser, at det går så stærkt ned ad bakke med antallet af koalaer i nogle steder i Australien, at arten formentlig snart bliver kategoriseret som truet, fortsætter Mikkel Stelvig.

    Men en succesfuld vaccine mod klamydia kan hjælpe i kampen for at redde koalaen.

    - Det ender nok ikke med, at man tager ud og vaccinerer en hulens masse koalaer. Der er for mange koalaer til, at det kan lade sig gøre, og det vil desuden være en stressfaktor for de mange koalaer, der skal fanges, siger Mikkel Stelvig.

    - Men jeg kunne forestille mig, at man vil vaccinere de koalaer, der eksempelvis kommer ind til behandling på internater.

    Mikkel Stelvig mener dog ikke, at en klamydiavaccine alene vil kunne redde koalaerne. Vi er også nødt til at kigge på de andre trusler mod dyrene som for eksempel udryddelse af deres levesteder.

  48. Premierminister står fast: Polsk forfatning står over EU-lov

    Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, forsvarer i en tale i EU-Parlamentet den polske forfatning.

    - Den polske forfatning er den højeste retsakt i Polen. Den står over enhver anden form for retskilde, siger han.

    Morawiecki er blevet inviteret til en debat i EU-Parlamentet, fordi den polske forfatningsdomstol i en afgørelse har sagt, at EU-lov ikke altid har forrang over Polens lovgivning.

    Afgørelsen fra den polske domstol har vakt røre i EU, fordi det i traktaterne er beskrevet, at EU-lov har forrang over national lov, skriver Ritzau.

  49. Narkobander hærger: Ecuador er nu i undtagelsestilstand

    Ecuadors præsident, Guillermo Lasso, har erklæret undtagelsestilstand i landet for at få bugt med narkobander.

    I en tv-tale til nationen i aftes lovede han også, at der ville komme mere militær og politi på gaderne for at sørge for lov og orden, skriver New York Times.

    - Der er kun en fjende: Narkohandlere, sagde Lasso og pegede på den stigende vold og kriminalitet i landet.

    Ecuador har især haft problemer med vold og drab i landets fængsler, hvor narkobander bekriger hinanden.

    Mellem januar og oktober i år har landet registreret næsten 1.900 drab. Til sammenligning blev der registreret 1.400 drab i hele 2020.

  50. Frikommuneforsøg giver socialrådgivere mindre papirarbejde - og bliver nu en del af lovforslag

    I Ikast-Brande Kommune får udsatte børn hurtigere og bedre hjælp, mens socialrådgiverne slipper for at skrive lange rapporter.

    Det er resultatet af et forsøg, hvor socialrådgivere i fire år har haft mulighed for at droppe de ellers obligatoriske børnefaglige undersøgelser, når det giver mening.

    Og erfaringerne tager regeringen nu med i et lovforslag til en ny "Barnets Lov".

    Signe Færch, der er næstformand i Socialrådgiverforeningen synes helst, at alle kommuner skal gøre som i Ikast-Brande, når det giver mening:

    - Det giver mulighed for at inddrage familierne meget bedre og få hjælpen i værk meget hurtigere, end man kan i det nuværende system. Så synes jeg også, at det er modigt fra politisk side, fordi det er at gå væk fra kontrol, dokumentation og bureaukrati, siger hun.

  51. Disney udskyder Indiana Jones og andre store film

    Du må vente endnu længere på flere store film, som Disney i øjeblikket arbejder på. Flere store titler er nemlig forsinkede, skriver mediet Variety.

    Blandt dem finder man den kommende 'Indiana Jones'-film, som har Mads Mikkelsen på rollelisten. Den skulle have haft premiere den 29. juli 2022, men den er blevet udskudt til den 30. juni 2023.

    Det skyldes blandt andet, at Harrison Ford, der har hovedrollen, tidligere på året kom til skade under optagelserne.

    Også film som 'Doctor Strange in the Multiverse og Madness', 'Thor: Love and Thunder' og 'Black Panther: Wakanda Forever' har fået udsat deres premierer til senere i 2022.

Mere fra dr.dk