Nyheder

Coronakrise og støtte til praktik lokker flere voksne i uddannelse: 'Det gav bare bedre mening end at forsøge at få et job'

Overblik

  1. Coronakrise og støtte til praktik lokker flere voksne i uddannelse: 'Det gav bare bedre mening end at forsøge at få et job'
    Isabella Kirkebøg er 21 år og netop startet på mureruddannelsen på ZBC i Slagelse. (© dr)

    Branche og regering er enige; der er brug for, at vi uddanner mange flere faglærte. Både murere, sosu-assistenter og handelsuddannede. Og her efter sommerferien ser det faktisk ud til, at der sker noget.

    Da coronakrisen ramte, pressede svendene på og sagde, at det er et godt tidspunkt for mig at tage uddannelse nu.
    Christoffer Durdorf 19 år, uddanner sig til murer

    Over hele landet oplever erhvervsskolerne nu en stigning i antallet af ældre elever - altså de elever, der ikke kommer direkte fra folkeskolen.

    Det viser en rundspørge, DR Nyheder har lavet til 77 af landets erhvervsskoler. Af de 35, der har svaret, melder over halvdelen om en stigning i antallet af ældre elever.

    Samme tendens viser sig i en rundspørge, foreningen Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier selv har lavet til de erhvervsskoler, der er med i deres datapanel:

    Rundspørgen viser en stigning på fem procent i antallet af elever, der er startet på grundforløb 2 i 2020 sammenlignet med i 2019.

    Ingen af rundspørgerne er repræsentative for alle erhvervsskoler, men formand Ole Heinager forklarer:

    - Det er selvfølgelig ikke alle erhvervsskolernes brancher, der oplever det samme, men det samlede billede er, at der er flere - især unge voksne over 18 år - der er startet på en faguddannelserne her efter sommerferien.

    Ole Heinager er til daglig administrerende direktør på Next Uddannelse København, hvor de også oplever, at der er flere ældre elever i år:

    - Det er da positivt, at flere rykker fra ufaglært til faglært ved at tage en uddannelse. Både for samfundet og for de unge selv. Jo højere uddannelse du har, jo bedre står du - og jo bedre er du rustet til at modtage fremtiden, siger Ole Herinager.

    Christoffer Dyrdorf, 19 år, uddanner sig til murer på ZBC i Slagelse. (© dr)

    Jeg ville egentlig hellere have arbejdet et par år for at tjene penge. Derfor gik jeg som arbejdssvend hos et murerfirma. Men da coronakrisen ramte, pressede svendene på og sagde, at det er et godt tidspunkt for mig at tage uddannelse nu.

    Nu får virksomhederne økonomisk hjælp fra regeringen til at ansætte lærlinge i praktik. Mens de ufaglærte jo tit er de første, der ryger ud, hvis der skal fyres.

    Så jeg tænkte; nåh ja - det er jo alligevel min plan at blive selvstændig. Jeg er lidt en ledertype, så jeg ville gerne have uddannelsen på et eller anden tidspunkt. Men jeg havde nok ikke gjort det nu, hvis jeg ikke var skubbet ud i det.

    Det kommer ikke bag på formanden for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, Ole Heinager, at der ser ud til at være en stigning i antallet af de elever, som måske har været ude og arbejde nogle år:

    - Sådan er det, når det er krisetid: Det er især de ufaglærte jobs, der ryger, når virksomhederne er pressede. Så er der ikke råd til at have en ekstra i cafeen eller på værkstedet. Og så appellerer det mere at bruge tid på at tage en erhvervsuddannelse.

    Ole Heinager henviser til, at der skete noget lignende under finanskrisen i 2008.

    Og på Zealand Business College (ZBC), hvor de oplever markant flere ældre elever nu i forhold til tidligere, er de enige:

    - Jeg kunne godt drømme om, at vi får flere elever, fordi det er godt at gå på ZBC, siger uddannelsesdirektør Glenny Hansen med et smil.

    - Men i virkeligheden skyldes det jo nok, at der er flere, der bliver ledige lige nu og derfor søger ind på en uddannelse.

    Kimmie Scheuermann Keldgaard, 23 år, uddanner sig til maler på ZBC i Slagelse.

    Jeg var på barsel her i foråret, men da corona kom, kunne jeg godt se, at jeg ville få rigtig svært ved at få et arbejde bagefter. Rigtig mange blev fyret, og der var bare ikke nogen job til én som mig, der ikke har nogen uddannelse.

    Derfor valgte jeg at starte på maleruddannelsen. Jeg var godt nok meget i tvivl om, om det var det rigtige: Det med at sidde på skolebænken er bare ikke mig. Men nu har jeg gået her en måned, og jeg er rigtig glad for det.

    Hvis jeg selv havde kunnet vælge, så havde jeg bare arbejdet, så jeg kunne tjene flere penge. Men jeg kan jo godt se, at det er smart at bliver faglært. Jeg er bare sikret meget bedre for fremtiden. Så på den måde har corona faktisk gjort noget positivt for mig.

    Det er endnu uvist, om "corona-effekten" på optaget på erhvervsuddannelserne viser sig at være kortsigtet. Men den er stadig kærkommen.

    Der er nemlig brug for langt flere faglærte i erhvervslivet, end der bliver uddannet, siger formand for Danske Erhvervsskoler- og gymnasier Ole Heinager:

    - Vi har råbt på faglært arbejdskraft i mange år. Lige om lidt går de store årgange på pension, og så der kommer til at mangle rigtig mange.

    Det har da også længe været et mål for regeringen at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

    I 2014 besluttede et bredt flertal i Folketinget, at hele 25 procent af en ungdomsårgang skulle søge ind på en erhvervsuddannelse i 2020. Men trods forskellige initiativer er det ikke lykkedes. Antallet af ansøgere har ligget ret stabilt omkring 20 procent - også i år.

    Optaget af ældre elever er desuden gået ned siden erhvervsskolereformen i 2015, hvor der blev indført et karakterkrav på på 02 i dansk og matematik, forklarer Glenny Hansen, Uddannelsesdirektør ZBC. Og det betyder rigtig meget, at der nu er fremgang i netop den elevgruppe, siger han:

    - De udgør måske to tredjedele af det samlede elevtal, så det har stor betydning for, om vi uddanner faglærte nok.

    Isabella Kirkebøg, 21 år, uddanner sig til murer på ZBC i Slagelse. (© dr)

    Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne komme i gang. Jeg er lige blevet færdig med HF, og det gav bare bedre mening for mig at læse til murer nu end at forsøge at få et job. Der er gode chancer for at komme i lære lige nu på grund af corona-hjælpepakkerne. Til gengæld er der super dårlig chance for at få et job - alle bliver fyret.

    Jeg har to gode kammerater, der begge er ved at være færdige som murere - og selvom det måske er et typisk mandefag, så passer det mig fint. Der er bare mindre drama blandt drengene.

    Jeg kender ikke nogen kvindelige murere, og nogle gange bekymrer det mig, at jeg måske ikke er lige så hurtig og stærk som drengene. Men så er er det måske en fordel for mig at læse lige nu, hvor det ikke er så dyrt for mestrene at have os.

    Det, at et stigende antal ældre vælger at lade sig uddanne frem for at arbejde, glæder Erhvervsskolernes elevforening.

    - Sådan som arbejdsmarkedet ser ud i dag, er det godt, hvis man har mod på at uddanne sig. Det giver én langt flere muligheder, siger formand Anton Bay Hansen, der selv er ved at uddanne sig til smed.

    Men både han og formand for erhvervsskolerne Ole Heinager er også lidt bekymrede for, at den øgede tilgang til erhvervsskolerne ikke nødvendigvis er problemfri.

    - Corona kan ende med at være lidt som at tisse i bukserne for erhvervsskolerne. Det varmer på den korte bane, at folk kommer ind på skolerne. Men erhvervsuddannelse består i, at man er en fjerdedel på skolen og tre fjerdedele på en virksomhed. Så hvis ikke virksomhederne kan levere praktikpladser nok, så har vi et stort problem til januar, siger Ole Heinager.

    Nu og her har regeringen indgået en midlertidig aftale med arbejdsmarkedets parter om økonomisk støtte til praktikpladser. Og Ole Heinager håber på, at den kan blive forlænget, og at politikerne i det hele taget vil gøre, hvad de kan, for at holde fast i både elevtal og praktikmuligheder.

    - Det er nu, vi har en mulighed for at vende udviklingen.

    Thomas Berner Hansen, 30 år, uddanner sig til automatikmekaniker på TEC på Frederiksberg. (© dr)

    Jeg har arbejdet som arbejdsmand i automatikteknikerfaget i ti år og er blevet mere og mere interesseret i det. Jeg ser det som en sikring for fremtiden at blive faglært. Det giver mig mulighed for at overtage det firma, jeg er i nu - på sigt.

    Lige efter folkeskolen var jeg skoletræt og gad ikke læse videre. Men det er kommet bag på mig, hvor meget af det teoretiske, man slet ikke får samlet op på, når man render rundt og laver det praktiske. Så nu er jeg klar.

    Det er altså ikke på grund af corona, at jeg er startet lige nu. Til gengæld kan jeg godt ende med at udskyde min uddannelse, hvis corona gør, at uddannelserne lukker ned igen. Jeg vil ikke risikere at ende med en dårligere karakter, fordi jeg må nøjes med fjernundervisning. Men indtil videre går det heldigvis.

    Erhvervsskolerne er lige nu med til at løse et af de problemer, coronakrisen har medført: nemlig den stigende arbejdsløshed blandt unge, mener uddannelsesdirektør fra ZBC, Glenny Hansen.

    Det ville være rart, hvis de løsninger, vi finder i krisetid, også er der bagefter.
    Glenny Hansen, Uddannelsesdirektør, ZBC

    Men han mener også, at det momentum, corona har givet erhvervsskolerne, bør gribes:

    - I det øjeblik, krisen er afblæst, skal der noget ekstraordinært til for at bevare det niveau, vi ser lige nu.

    Og næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, håber også, at der kan komme nye løsninger på bordet, når regeringen og arbejdsmarkedets parter mødes for første gang her den 17. september til nye trepartsforhandlinger om erhvervsskolerne. Hun har især fokus på at løse problemet med at finde praktikpladser nok.

    - Praktikken er det helt afgørende element i uddannelsen i forhold til at udvikle de kompetencer, der er brug for på arbejdsmarkedet.

    Fagbevægelsen lægger sig ikke fast på bestemte løsninger, men nævner blandt andet, at bonusen for at oprette ekstra praktikpladser måske bør sættes i vejret.

    - Det glæder vi os i fagbevægelsen til at drøfte i den kommende tid, hvor der jo også er prioriteret penge til nye måder at gøre tingene på, skriver Nanna Højlund i en mail til DR.

    Jeg blev fyret fra mit job som kok her i marts på grund af corona. Men det gjorde mig egentlig ikke noget. Jeg synes, det er hårdt arbejde med dårlige arbejdstider og lav løn.

    Derfor havde jeg faktisk allerede besluttet mig for at læse videre til automatiktekniker, inden jeg blev fyret. Jeg har familie, der er i det fag, og de får det til at lyde sjovt. Men da jeg blev fyret, gav det bare ekstra god mening, at det er nu, jeg skal videre.

    Nu har jeg været i gang et par uger, og det er en fed uddannelse. Jeg synes, det er den rigtige vej, jeg har valgt. Det er sjovt at gå i skole igen, og så er der en sikkerhed i at blive faglært.

    Rettelse: Mange af erhvervsskoleeleverne bruger selv udtrykket "at læse til" deres erhvervsfag, men den mere korrekt betegnelse er at "uddanne sig til". Det er nu rettet.

  2. Dopingudelukket amerikaner kvalificerer sig til OL

    har ved de amerikanske mesterskaber kvalificeret sig til OL i Tokyo i 100 meter hæk, selvom hun i øjeblikket er suspenderet for brud på dopingreglerne.

    McNeal er blevet suspenderet af Athletics Integrity Unit i fem år, men hun har valgt at anke dommen til den internationale sportsdomstol, CAS.

    Her ventes dommen at blive prøvet før OL. Derfor håber McNeal, at hun kan nå med til Tokyo.

    McNeal vandt OL-guld i 2016.

    I december 2016 blev hun udelukket et år, fordi hun ikke fortalt dopingkontrollanterne, hvor hun var henne.

    I begyndelsen af juni blev McNeal så igen suspenderet. Denne gang i fem år, fordi hun havde 'manipuleret med dopingprøverne'.

    Den dopingsuspenderede amerikaner håber stadig at komme med til OL. (Foto: Dylan Martinez © Ritzau Scanpix)
  3. Filippinernes tidligere præsident er død

    Benigno Aquino, der var præsident for Filippinerne fra 2010 til 2016, er død. Han blev 61 år.

    Han mistede magten ved et valg i 2016, da den nuværende præsident Rodrigo Duterte løb med sejren.

    Aquino advarede dengang vælgerne mod at stemme på Duterte, da det ville betyde "en æra med diktatur".

    Aquinos forældre anses begge for demokratiske ikoner i Filippinerne. Hans far var modstander af den autoritære Ferdinand Marcos, der var præsident i 21 år. Faderen blev senere myrdet.

    Hans mor blev præsident, da Ferdinand Marcos i 1986 flygtede ud af landet. Hun bestred embedet i seks år.

    Det er ikke umiddelbart klart, hvad årsagen til Aquinos død er.

    Benigno "Noynoy" Aquino III var præsident i seks år. (Foto: Erik De Castro © Ritzau Scanpix)
  4. Svensk politi beklager stenkast mod danske biler: 'Vi har stor fokus på det her'

    Politiet i Sverige 'kan kun beklage', at danske bilister udsættes for stenkast, og der arbejdes intenst på at få det stoppet, siger Ewa-Gun Westford, der er talsmand for svensk politis region Syd.

    Bliver man ramt, opfordrer svensk politi til, at man reagerer med det samme, kører ind til siden og ringer til politiet.

    - Jeg kan ikke mindes, at vi har bedt bilister om at standse med det samme og ringe 112, men vi gør det, så vi kan komme i "realtid" og så hurtigt som muligt. Vi har meldt ud til alle vores ressourcer, at man skal være klar på, at man hurtigt skal rykke ud, hvis det sker. Vi har stor fokus på det her, siger hun.

  5. Roskilde Festival tager hul på Summer Days   

    I dag tager Roskilde Festival hul på sin hjælpepakke til de festivalhungrende, når Summer Days går i gang. Det lugter lidt af festival, men er ikke helt, som vi kender det fra tidligere år.

    Man kan for eksempel ikke som vanligt købe partoutbillet til alle koncerter. I stedet inddeles man i sektioner á 200 mennesker i dagene i juni, mens det fra juli i stedet hedder 500 mennesker per sektion.

    I alt vil 27 forskellige musiknavne indtage scenen i løbet af de otte dage, der løber fra 24. - 27. juni og 1.- 4. juli.

    Er du blandt de heldige med billet til i dag, kan du høre navne som Smerz, Erika de Casier og ML Buch.

  6. Tør torsdag med pæn plads til sol

    Der kommer sol til de fleste i dag, som her ved Aalbæk. (Foto: Inger Nielsen © Brugerbillede)

    Vi nyder fortsat godt af det stabile højtryksvejr, der også i dag giver en tør dag, og hvor nogen eller en del sol varmer os op til mellem 17 og 22 grader.

    Der vil være perioder med flere skyer på himlen, og der kan muligvis komme lokale byger i det sydlige Sjælland.

    Vinden er svag til jævn og kommer fra en vestlig retning. Langs vestkysten op til en frisk vind, og temperaturer omkring 15 grader.

  7. Støjberg-forsvar indkalder Dan Jørgensen som vidne i rigsret

    Inger Støjbergs forsvar indkalder nuværende klimaminister Dan Jørgensen (S) som vidne i Rigsretten.

    Det oplyser Støjbergs advokat, Nicolai Mallet.

    Dan Jørgensen var i 2016 udlændingeordfører for Socialdemokratiet. Det er i den periode, at Inger Støjberg (V) som udlændinge- og integrationsminister ifølge vidner gav en ulovlig instruks om at adskille asylpar, hvor den ene var mindreårig.

    Instrukssagen har ført til, at Støjberg nu er tiltalt ved Rigsretten. Sagen begynder 2. september, mens der er forberedende retsmøde fredag 25. juni.

    Ifølge Nicolai Mallet skal den nuværende klimaminister hjælpe med at skabe et "retvisende billede af den politiske virkelighed i 2016".

  8. SE BILLEDERNE Sådan viste Tyskland regnbueflaget frem i går

    • Tyske fodboldfans foran Allianz Arena i Munchen i går aftes inden kampen mod mellem Tyskland og Ungarn. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    • Regnbueflaget vajede foran stadion i München i går, da Tyskland mødte Ungarn til landskamp. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    • Også inde på stadion var de tyske fodboldfans iklædt regnbueflaget i protest mod, at Uefa tidligere på ugen afviste Munchens anmodning om at oplyse stadion i regnbuefarver på kampdag. (Foto: LUKAS BARTH-TUTTAS / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Oplysningen skulle ske i protest mod ny ungarsk lovgivning, der er rettet mod landet LGBT+-befolkning og som kritiseres for at være homofobisk og transfobisk. Den her tyske fan markerede sin modstand med en regnbueparyk. (Foto: Kai Pfaffenbach © Ritzau Scanpix)
    • Også på banen blev LGBT+-solidariteten markeret, her af den tyske anfører og målmand, Manuel Neuer, som i de seneste kampe har skiftet sit anførerarmbind ud med et i regnbuens farver. (Foto: Alexander Hassenstein © Ritzau Scanpix)
    • Og så skal man selvfølgelig ikke glemme ham her, som løb på banen med et regnbueflag umiddelbart inden kampstart. Han blev hurtigt eskorteret ud igen. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Blandt publikum var også Bayerns ministerpræsident og formand for partiet CSU, Markus Søder, iført et regnbuefarvet mundbind. (Foto: Matthias Hangst / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Andre steder i Tyskland blev kampen også markeret. Her ses det olympiske stadion i Berlin oplyst i går aftes. (Foto: CLEMENS BILAN © Ritzau Scanpix)
    • I Køln ser fodboldfans kampen i en regnbueoplyst bar nær Rheinenergie stadion, som man kan se oplyst i baggrunden. (Foto: Sascha Schuermann © Ritzau Scanpix)
    • Også på Kølns rådhus var flagene fremme i går. (Foto: KERSTIN JOENSSON © Ritzau Scanpix)
    • i Frankfurt am Main lyste stadion også op i regnbuens farver i går. (Foto: THOMAS LOHNES © Ritzau Scanpix)
    • Og foran hovedbanegården i samme by vajede regnbueflagene også. (Foto: THOMAS LOHNES © Ritzau Scanpix)
    • Inde på stationen ses flere regnbuefarver, her på en reklame på perronen. (Foto: THOMAS LOHNES © Ritzau Scanpix)
    • Fodboldfans foran stadion i Munchen i går. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    • Fuck Uefa, fuck Orban (Viktor Orban, Ungarns premierminister, -red.), står der på denne fodboldfans arm. (Foto: ANDREAS GEBERT © Ritzau Scanpix)
    1 / 15

    Der var regnbuefarvet, da Tyskland i går mødte Ungarn på grønsværen på Allianz Arena i München.

    For selvom byen ikke havde fået tilladelse af Uefa til at lade selve stadion lyse op i regnbueflagets farver, så var flaget stærkt repræsenteret - både på stadion og rundt omkring i Tyskland.

    Oplysningen af stadion skulle ellers være sket i protest mod ny ungarsk lovgivning rettet specifikt mod LGBT+-personer - lovgivning som har fået skarp kritik for at være diskrimerende og skadeligt, og som byrådet i sin anmodning til Uefa kalder "homofobisk og transfobisk".

    - Grundet den politiske kontekst af den her specifikke anmodning - et budskab, som er rettet mod Ungarns nationale parlament - må Uefa afvise anmodningen, lød svaret fra den europæiske fodboldorganisation.

    Münchens ønske om at udvise støtte har fået bred opbakning i Tyskland, hvor flere andre byer lod deres stadioner lyse op under kampen. Du kan se, hvordan opbakningen kom til udtryk her.

  9. Britney Spears trygler dommer om at afslutte værgemål: Jeg vil have mit liv tilbage

    Uden for retsbygningen er en hel del fans mødt op for at støtte Britney Spears. Mange af dem har taget lyserødt tøj på og holder bannere, hvorpå der står "Free Britney", som er blevet et slogan for en større bevægelse. (Foto: Frederic J. BROWN © Ritzau Scanpix)

    Popstjernen Britney Spears beder nu ved retten i Los Angeles en dommer om at gøre en ende på det værgemål, som har betydet, at store dele af hendes liv og økonomi er uden for hendes kontrol.

    Det skriver AP.

    - Dette værgemål har gjort mere skade på mig, end det har gavnet, siger Spears på en videoforbindelse i en 20 minutter lang og følelsesladet udtalelse.

    - Jeg fortjener at få et liv.

    Det er første gang, at den 39-årige Spears selv udtaler sig offentligt om værgemålet, som har varet i 13 år. Sagen kører for åbne døre.

    I 2008 blev sangerens far, Jamie Spears, udpeget som hendes værge, efter at hun var blevet tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital.

  10. Nu kan der fanges CO2 fra skorstenen på Amager Bakke

    De næste år skal der laves forsøg med pilotanlægget på Amager Bakke. Forventningen er, at man i 2025 kan installere et rigtigt anlæg, der kan rense al CO2'en ud af røgen fra forbrændingsanlægget.

    I en betonhal på det københavnske forbrændingsanlæg Amager Bakke står en lille menneskemængde iført sikkerhedshjelme og gule veste.

    De har mobilerne fremme, filmer, fotograferer hinanden, tager selfies.

    Genstanden for deres opmærksomhed er et kæmpe stativ med blanke rør og store slanger, der hænger og dingler i en kran over en container.

    Det er et af Danmarks første anlæg, der kan fange CO2, så det ikke ryger fra skorstenen ud i atmosfæren, men i stedet kan genbruges eller lagres. Anlægget bliver indviet i dag, og Jacob Hartvig Simonsen, der er direktør for forbrændingsanlægget, er en glad mand.

    - Jeg er helt vild stolt og glad. Det er noget, vi har arbejdet på i årevis. Det er jo konkretiseringen af alle de visioner og ideer og gode intentioner, vi har haft, og nu står det her. Det er en fed dag, siger han.

    Det nye anlæg betyder dog ikke, at røgen fra Amager Bakkes skorsten bliver fri for CO2 fra i dag. Det sker efter planen først i 2025.

    Anlægget er i første omgang et pilotanlæg, som kun fanger en smule CO2, og faktisk bliver CO2'en de næste to år lukket ud igen. Men det er der ingen grund til at være skuffet over, siger Philip Fosbøl, der er lektor på DTU og programleder for projektet på forbrændingsanlægget.

    - Folk vil sige, at det ikke batter særlig meget. Men det gør det faktisk, siger han og forklarer, at fokus i første omgang er at optimere teknologien, så det endelige anlæg kan være så effektivt og billigt som muligt.

    - Her kigger vi på ny teknologi: Hvordan vi kan bruge varmepumper til at reducere energiforbruget og reducere omkostningerne ved at fjerne CO2, siger han.

    Planen er, at der i 2023 skal installeres et større demonstrationsanlæg, som kan fange en større mængde CO2. Og endelig er håbet, at der i 2025 står et kæmpemæssigt anlæg, som kan fange al den CO2, der hvert år ryger ud af skorstenen på Amager Bakke.

    Lagring af CO2 bliver tit kritiseret for at være en sovepude, der får os til at glemme, at vi også skal spare CO2, hvis vi skal holde klimaforandringerne nede. Men spørger man Philip Fosbøl, er CO2-fangst en teknologi, vi ikke kan komme uden om for eksempel i vores affaldsforbrænding eller i produktionen af cement.

    - Man skal virkelig huske, at den her teknologi kun må bruges, hvor der virkelig ikke er andre muligheder, siger han.

    - Men der kommer stadig til at være en del af vores affald, vi simpelthen ikke kan komme af med, som vi har brug for at forbrænde et stykke tid endnu. I hvert fald de næste 50 år er min forventning, siger han.

    CO2-fangst er et af regeringens helt store slagnumre i forhold til at nå klimamålene. I alt forventer den, at teknologien vil kunne spare mellem fire og ni millioner ton CO2 i 2030.

    Det er en god slat, når man tænker på, at Danmark i 2030 skal spare omkring 20 millioner ton.

    Klimarådet - de uafhængige eksperter, der rådgiver regeringen om den grønne omstilling - anser det scenarie for at være for optimistisk og har efterspurgt en plan for, hvordan det præcis skal foregå.

    Den plan løfter regeringen i dag en del af sløret for med et udspil, der i første omgang handler om, hvor de store mængder CO2 skal lagres.

    Regeringen lægger blandt andet op til, at der allerede fra 2025 skal kunne lagres store mængder CO2 i undergrunden i Nordsøen. Der er allerede i en tidligere aftale besluttet, at der skal lagres en mindre mængde inden 2025. Derudover vil de sætte en pose penge af til at få undersøgt, hvor det ellers kan lade sig gøre at lagre CO2 i Danmark.

    Danmark har nemlig en god undergrund til at lagre CO2. Ifølge det nationale forskningscenter Geus ville der kunne lagres CO2, der svarer til mellem 500 og 1.000 år af Danmarks nuværende udledninger.

    Dyr teknologi

    Fordi den danske undergrund er så velegnet, er det også en del af regeringens plan, at vi i fremtiden skal kunne importere CO2 og tjene penge på at lagre det.

    Folketinget er tidligere blevet enige om at afsætte omkring 16 milliarder kroner til at fange, lagre eller genbruge CO2'en. Med de penge regner man med at kunne kunne fjerne mellem 0,4 og 0,9 millioner ton CO2 i 2030. Hvordan det præcis skal finansieres, hvis der skal fjernes helt op mod det tidobbelte er endnu uvist.

    Det er en dyr teknologi. Kunne vi ikke spare CO2'en på en billigere måde?

    - Den grønne omstilling kommer til at koste penge. Det tror jeg, at vi må anerkende, siger Dan Jørgensen.

    - Vi har forpligtet os til at reducere med 70 procent i 2030. Det betyder altså, at vi skal investere meget bredt også i de løsninger, som i starten kommer til at koste nogle penge.

    En "usikker" løsning

    Klimarådet er glade for at se et udspil fra regeringen, men formand Peter Møllgaard er stadig ikke helt overbevist om, at alt når at falde på plads, så der allerede kan lagres CO2 i 2025.

    - Det er rigtig positivt, at regeringem nu er kommet med en delstrategi for fangst og lagring af CO2, siger formand Peter Møllgaard.

    - Det vi nu skal se, er hvordan den bliver konkretiseret. Der er rigtig mange barrierer, der skal overvindes, hvis det skal bidrage til opfyldelsen at 2030-målsætningen i stor skala. Det kræver en særdeles hurtig og strategisk planlægning, hvis vi for alvor skal have gang i det inden 2025. Så den planlægning haster, som så meget andet på klimaområdet, siger han.

    Forbrændingsanlægget brænder restaffald af og omdanner det til elektricitet og varme. Værket udleder hvert år 0,5 millioner ton. På taget af anlægget er der en skibakke. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Kimarådet mener stadig, at det er en "usikker" løsning, og rådet er stadig skeptisk over for, om det allerede vil kunne lade sig gøre at lagre CO2 i Danmark, så det kan hjælpe med at opfylde klimamålene for 2025 og 2030.

    - Nu er jeg også født skeptiker, men jeg synes, det er svært at se, hvordan vi skal få etableret en dansk løsning inden 2025, siger Peter Møllgaard, der derfor opfordrer regeringen til også at lave en backup-plan, så CO2'en i starten ville kunne transporteres til Norge, hvor de er længere fremme med teknologien.

    Regeringens udspil skal nu forhandles med Folketingets partier og senere på året vil regeringen så fremlægge yderligere planer for området.

  11. I dag gives sidste stik: Læsø bliver Danmarks første færdigvaccinerede kommune

    Klokken cirka 16.30 i eftermiddag bliver der skrevet historie på Læsø.

    Her ryger den sidste nål i armen på en læsøbo og leverer et skud vaccine fra Moderna.

    Dermed bliver Læsø den første kommune i landet, der har færdigvaccineret alle borgere over 16 år, der har takket ja efter at være blevet tilbudt en vaccine mod covid-19.

    Og dét vækker glæde på den lille ø i Kattegat.

    - Det er jo en festdag, siger Helle Carlsson Kunckel Christensen, der er forvaltningschef i ældre- og sundhedsforvaltningen i Læsø Kommune.

    Tilbage er kun enkelte borgere, der er flyttet til øen efterfølgende eller af andre årsager ikke fik vaccinen i første omgang.

    De får nu muligheden for at blive færdigvaccineret på fastlandet.

    - Det er så godt at vide, at det vi fik lov at sætte gang i for mange måneder siden, nu er færdig. Vi er superglade og stolte over det, siger Helle Carlsson Kunckel Christensen.

    Kasper Lykke bliver den sidste af kommunens knap 1800 borgere, der får stikket.

    Sammen med 140 andre læsøboere får han sin anden coronavaccination senere i dag.

    - Det er fantastisk, siger den 42-årige chauffør.

    Han døjer selv med astma, og derfor giver vaccinen en bedre tryghed i hverdagen. Og så er der i øvrigt også et par andre fordele ved nu at blive færdigvaccineret.

    - Man har lidt flere muligheder for at gå ud at spise eller gå i træningscenteret, uden man skal tænke over at skulle testes hele tiden, siger han.

    Hvis adressen ikke havde været på Læsø, kunne han ifølge Sundhedsstyrelsens vaccinekalender have risikeret først at være færdigvaccineret midt i august.

    - Vi kommer lidt foran i køen. Og nogle af mine venner er da lidt misundelige over det, siger Kasper Lykke.

    Kasper Lykke bliver den sidste læsøbo, der bliver færdigvaccineret, når han senere i dag skal vaccineres med vaccinen fra Moderna. (Foto: (Privat foto) © DR Nórdjylland)

    I starten af maj fik beboerne på en række danske øer mulighed for at få deres vaccination tidligere end planlagt. Sundhedsstyrelsen gav nemlig grønt lys til, at man på småøer kunne afvige fra den rækkefølge for vaccination, der ellers gjaldt for alle andre danskere.

    Det betød, at alle – uanset alder – kunne blive vaccineret. På Læsø var restgruppen af beboere, der endnu ikke var blevet stukket på daværende tidspunkt, cirka 700 personer.

    Selvom der måske sad misundelige borgere på fastlandet, var beslutningen den rette ifølge Region Nordjylland, som Læsø hører under.

    - Vi udnytter ressourcerne optimalt. Det kræver kræfter for både regionen, kommunen og lægerne på Læsø, hver gang vi skal til at vaccinere, og jo flere gange vi skal gøre det, jo flere gange kræver det et stort setup, fortalte regionsrådsformand Ulla Astman (S) til DR tilbage i maj.

    På Læsø fik 350 borgere mellem 16-49 et skub frem i køen med beslutningen.

    - Det er helt fair. Det betyder ikke noget for vaccineudrulningen i resten af regionen, og da det er mere effektivt, kan vi faktisk frigive hænder, til når vi skal til at vaccinere her på fastlandet, sagde Ulla Astman.

    De afledte gode effekter er, at det ikke længere er læsøboerne, der står i køerne ved de teststeder, der er på øen.
    Jens Rulle, turist- og erhvervschef på Læsø.

    - Der er immervæk en sejltur på halvanden time hver vej, der skal tilbagelægges og nogle gange med ret små portioner af vacciner.

    Hvert år bliver Læsø besøgt at tusindvis af danske og udenlandske turister. Sidste år rundede øen 110.000 besøgende på bare seks uger i højsæsonen.

    I år forventer man samme rykind, når ferien for alvor begynder. Og timingen af den sidste vaccination kunne næsten ikke være bedre for turistbranchen på øen.

    - Det betyder, at vores gæster kan blive serviceret på bedste vis af vores ansatte i turisterhvervet, fordi de kan koncentrere sig om kunderne uden at skulle tænke på, at der er mulighed for at blive smittet med corona, siger Jens Rulle, der er turist- og erhvervschef på Læsø.

    Selvom de lokale og besøgende forhåbentligt får meget med hinanden at gøre, er der i hvert fald ét sted, hvor man ikke kommer til at støde ind i hinanden, efter det sidste stik bliver givet på øen i dag.

    - De afledte gode effekter er, at det ikke længere er læsøboerne, der står i køerne ved de teststeder, der er på øen. Så vores turister får også fuld adgang til at blive testet, fortæller Jens Rulle.

  12. Efter mystiske kast med genstande mod danskere i Sverige vil bekymret Hækkerup hive fat i sin svenske ministerkollega

    - Vi kan kun beklage, at danske bilister udsættes for det her, og vi synes, at det er fuldstændig uacceptabelt, lyder det fra svensk politi.

    Et mystisk fænomen har de seneste måneder ramt en svensk motorvejsstrækning mellem Malmø og Ystad.

    Omkring 50 biler er blevet ramt af diverse genstande, og mærkeligt nok er det i stort set alle tilfælde danske bilister til og fra Bornholm, det er gået ud over.

    Gerningsmanden - eller gerningsmænd - er fortsat på fri fod, og svensk politi kæmper stadig med at finde motivet bag forbrydelserne.

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) er gået ind i sagen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Det første tilfælde skete i april, og de seneste skete i går, hvor danske bilister igen blev ramt.

    Den danske justitsminister, Nick Hækkerup (S), er forfærdet over sagen, og han vil nu rette henvendelse til Stockholm.

    - Jeg er alarmeret over beretningerne om, at danske bilister udsættes for systematiske stenkast i Sverige. Stenkast mod kørende biler er vanvittigt og direkte livsfarligt, og når et så stort antal danske bilister rammes, så giver det anledning til dyb bekymring.

    - Jeg vil derfor nu tage kontakt til den svenske justitsminister. Min forventning er, at svensk politi tager episoderne alvorligt og efterforsker dem grundigt og til bunds, så vi kan få stillet gerningsmændene til ansvar og stoppe deres livsfarlige handlinger, siger han i en skriftlig udtalelse.

    Man når ikke at se det. Man når ikke at undvige og køre uden om. Det siger bare "bang", og så er man ramt.
    Bilist Adam Kofoed Månsson

    Politiet i Sverige siger, at man prioriterer efterforskningsarbejdet højt. Man leder dog fortsat efter et motiv, og man har svært ved at forstå, hvorfor det nærmest kun er danske bilister, det er gået ud over.

    Det fortæller Ewa-Gun Westford, der er talsmand for svensk politis region Syd.

    - Vi kan kun beklage, at danske bilister udsættes for det her, og vi synes, at det er fuldstændig uacceptabelt.

    Svensk politi opfordrer til, at man kører ind til siden, hvis man bliver ramt af en genstand, og straks ringer til telefon 112, som også er nummeret på alarmcentralen i Sverige.

    - Jeg kan ikke mindes, at vi har bedt bilister om at standse med det samme og ringe 112, men vi gør det, så vi kan komme i "realtid" og så hurtigt som muligt. Vi har meldt ud til alle vores ressourcer, at man skal være klar på, at man hurtigt skal rykke ud, hvis det sker. Vi har stor fokus på det her, siger Ewa-Gun Westford.

    Foruden afhøring af ofrene går meget af efterforskningen på at tjekke teleoplysninger og patruljere på strækningen.

    Der har været tilfælde af kast på stort set hele strækningen fra Malmø til Ystad. Men det er især slemt på denne strækning mellem Skurup og Ystad:

    Motorvejen hedder E65.

    Den pågældende strækning benyttes især af danskere, der skal til og fra Bornholm, og de mange episoder har gjort mange af bilisterne nervøse.

    Faktisk kører flere en omvej for at undgå strækningen.

    En af dem er pendler Adam Kofoed Månsson, som er blevet ramt af en genstand to gange på bare tre uger.

    - Man når ikke at se det. Man når ikke at undvige og køre uden om. Det siger bare "bang", og så er man ramt.

    Sådan så forruden ud på Adam Kofoed Månssons bil efter en af episoderne.

    Han fortæller, at oplevelsen har sat sig i ham, og at han derfor gerne kører en anden vej for at slippe for strækningen.

    - Jeg har ikke modet til at tage chancen. Jeg tør ikke at køre vejen længere, siger han.

    - Hvad sker der? Er der nogen, der er ude efter mig? Man får nogle meget mærkelige tanker, siger han.

    Også turistbranchen på solskinsøen mærker nervøsiteten brede sig.

    Flere turister er allerede nu begyndt at overveje, om de skal afbestille deres tur til Bornholm, fortæller direktør Pernille Kofod Lydolph fra Destination Bornholm.

    Hun har talt med mindst tre overnatningssteder her på øen, hvor der bor utrygge gæster efter grimme oplevelser i Skåne.

    - Det skaber frygt og bekymring blandt de gæster, der er på vej til øen. Så der opstår ganske enkelt en uro og en bekymring. Der er gæster, der er begyndt at røre på sig og sige, at det kan godt være, at de alligevel ikke skal til Bornholm. Der opstår en frygt og bekymring, som er ødelæggende, siger Pernille Kofod Lydolph.

    I de fleste sager er der ikke sket personskade. Men ved en hændelse 19. maj blev en 70-årig mand fra Sjælland ramt i venstre side af ansigtet og fik alvorlige skader på tænder og det ene øje, har TV2 Lorry berettet.

    Rigspolitiet oplyser til DR Nyheder, at svensk politi ikke har rettet henvendelse for "assistance eller sparring i denne sag". Rigspolitiet kom dog i mandags med en advarsel om episoderne.

    DR Nyheder har også forsøgt at få en kommentar fra Udenrigsministeriet, i og med at det er danske statsborgere i udlandet, det er gået ud over.

    Men det har ministeriet ikke ønsket.

  13. En af verdens største filmserier er tilbage med et brag: 'Det er stukket helt af'

    Vin Diesel er tilbage som Dom i den niende 'Fast & Furious'-film. (Foto: Giles Keyte © 2021 UNIVERSAL STUDIOS. All Rights Reserved.)

    Ni film er det indtil videre blevet til i 'Fast & Furious'-sagaen, hvor vi over de seneste to årtier har fulgt Dominic Toretto og/eller hans entourage af fartgale fredagsbilister, agenter, charmerende svindlere og tech-genier.

    Udover spillefilmene tæller franchisen også kortfilm, spin off-film, en animationsserie, computerspil og forlystelser.

    Nu er den niende og angiveligt næstsidste film, 'Fast & Furious 9' ('F9'), klar i biografen - og sikken et ridt!

    I 'F9' har Vin Diesels Dom Toretto vendt det vilde liv ryggen for at tage sig af sin søn Brian på en øde liggende farm. Men fortiden indhenter ham, og holdet må ræse jorden rundt for at jagte ingen ringere end Doms brodne kar af en bror, som selvfølgelig er med i et superskurke-plot med verdensherredømmet som indsats.

    Når man ser en film i 'Fast & Furious'-filmserien, skal man hoppe med på vognen.

    Præmissen er hurtige biler, vilde action-sekvenser og elskelige, uovervindelige småsvindlere, der nu er hoppet over på den rigtige side af lovens lange arm. Med på køreturen følger også plothuller, skuespillere, der forsøger at se intense ud ved at knibe øjnene sammen, og dialog så udpenslende, at selv Prins Knud kan følge med med.

    Alt det skal du elske eller i hvert fald acceptere.

    Gør du det, så er 'Fast & Furious'-universet, hvad Steven Seagals 'Kapring på åbent hav'-film var for os 80'er børn: nemlig KÆMPE underholdning!

    Ramsey (Nathalie Emmanuel) er en talentfuld hacker og del af Doms (Vin Diesel) crew. (Foto: Giles Keyte © 2021 Universal Pictures. All Rights Reserved.)

    Jeg kan anbefale at gøre som mig: lægge alle fine fornemmelser i garderoben, juble over action-scenerne og så smile overbærende af den mellemliggende, lidt tåkrummende dialog.

    Inden jeg skulle se 'F9', tænkte jeg lige at genbesøge den allerførste film for at mærke, hvor langt franchisen er nået siden 2001, hvor det hele begyndte. Og det er altså helt vildt.

    Selvom jeg også elsker det mere rene fokus på ræs og tyverier, der var kernen i de første film, må jeg simpelthen bøje mig i støvet for, hvor fuldstændig vanvittigt underholdende filmene er blevet efter den femte film.

    Verden er blevet bilernes legeplads, konflikterne er blevet større, og kampscenerne er stukket helt af.

    Ét af varemærkerne i filmene er nemlig, at action-sekvenserne i hver film skal være vildere og mere sindssyge end den forrige. Det har ført Dom og co. på køreture udover klipper, fra skyskraber til skyskraber, igennem miner og helikoptere og kampfly og tanks.

    Tja, de manglede bare et bilræs i rummet (indsæt selv ironisk, indforstået, teasende blinke-smiley).

    Danske Thue Ersted Rasmussen (tv.), der blandt andet er kendt for sin medvirken i 'Sunday' og ' Sygeplejeskolen', spiller rollen som skurken Otto i 'F9'. (Foto: Giles Keyte © Universal Studios)

    Det vildeste er, at de stort set altid smadrer, ruller og springer rundt uden skader på kroppen, hvilket da også med et skævt smil bliver påpeget i denne film.

    'F9' er en film, der godt kan ses uafhængigt af resten af serien, men det er klart anbefalelsesværdigt at gå til den med kendskab til bagkataloget.

    Her ligner 'Fast & Furious'-universet til forveksling Marvels superheltefilm og serier: Fortællingerne i hver enkelt film kan godt stå alene, men hvis du kender alle helte og skurke, der dukker op, bliver oplevelsen så meget desto bedre.

    Michelle Rodriguez spiller Doms kone Letty i flere af 'Fast & Furious'-filmene. Hun teamer igen op med Vin Diesels Dom i 'F9'. (Foto: Giles Keyte © 2021 Universal Pictures. All Rights Reserved.)

    Og 'F9' er et sandt festfyrværkeri af nostalgiske gensyn med gamle venner og fjender. Man fornemmer virkelig, at de sidste brikker er ved at blive rykket på plads til et brag af en finalefilm, der er sat til at have premiere i 2022.

    Til gengæld er konsekvensen af de konstante nik til persongalleriet fra tidligere film, at tempoet bliver trukket ud af plottet. Men seriøst, hvem hæfter sig alligevel ved plottet i en 'Fast & Furious'-film? Jeg mener, de spænder raketmotorer på taget af en Pontiac Fiero!?!

    Det er ikke franchisens bedste film, men bestemt heller ikke den værste. Siden femte film har der generelt været et ret højt bundniveau.

    Så er du ude efter en ræsende, underholdende fredagsfilm med en sidevogn af popcorn og bajselademadder, så er 'F9' ind til videre sommerens bedste bud.

    (© 2021 Universal Studios. All Rights Reserved.)
  14. USA vil advare om sjælden hjertebetændelse i forbindelse med coronavaccine

    I USA vil man advare om risikoen for sjældne tilfælde af hjertebetændelse i forbindelse med mRNA-coronavacciner.

    Det oplyser USA's lægemiddelstyrelse, FDA.

    Pjecer om Modernas og Pfizer/BioNTechs coronavacciner vil få tilføjet en advarsel om den sjældne betændelse.

    Styrelsen understreger samtidig, at fordelene ved mRNA-vaccinerne "klart" opvejer risikoen.

    Eksperter har fundet en sandsynlig forbindelse mellem vaccinerne og betændelse i hjertemusklen og hjertesækken hos yngre voksne under 30 år - hovedsagelig mænd. Der er ingen bekræftede dødsfald.

  15. Pia skaffer banebrydende klimaløsning til dansk sygehus: Vil bedøve med genbrugt drivhusgas

    Det var afdelingssygeplejersken Pia Funder, der tog initiativ til at finde en løsning, så bedøvelsesgassen kunne bruges på en mere bæredygtig måde. (Foto: Catia Schmidt)

    Når en patient bedøves med gas under f.eks. en seks timers lang operation, udleder man lige så meget drivhusgas, som hvis man kører mellem 1.900 og 9.000 km i bil - alt efter hvilken gas, og hvilket tryk, patienten bedøves med.

    Men det er slut på Sygehus Sønderjylland.

    Sygehuset er lige nu ved at teste et nyt system, der opsamler den brugte bedøvelsesgas fra operationsstuerne, i stedet for at gassen ledes ud i atmosfæren.

    Og med systemet forhindrer sygehuset ikke bare at udlede drivhusgas i forbindelse med operationer. 99 procent af gassen, der bruges til bedøvelse, kan på sigt genbruges.

    - Jeg synes, det er godt, at vores afdeling kan bidrage til at nå WHO’s verdensmål, siger Pia Funder, der er afdelingssygeplejerske i Bedøvelse på Sygehus Sønderjylland.

    Her viser Pia Funder, hvordan systemet virker:

    Det tal bekymrede Pia Funder, der var bange for, at hendes medarbejdere på sigt ikke ville have mulighed for at bruge gas til at bedøve af hensyn til klimaet.

    - Vi oplever et stigende pres for at vælge bedøvelse, der ikke belaster klimaet. Min bekymring var, at personalet skulle tvinges til at vælge det, der er bedst for klimaet frem for det, der var bedst for patienten.

    Bedøvelsesgassen er nemlig mere skånsom, end hvis man f.eks. sprøjter bedøvelsen ind i blodårerne.

    - Vi bruger det især til ældre, svage og til børn, så de undgår at blive stukket. Og jeg vil gerne have, at vi kan vælge det, der både er bedst for patienten og miljøet, siger Pia Funder.

    Derfor satte hun sig for at finde en løsning, så bedøvelsesgassen kunne bruges mere bæredygtigt. Og det viste sig, at den virksomhed, der leverer bedøvelsesgas til sygehuset, netop havde udviklet et system, der kan løse problemet ved via slanger at indsamle gassen. Den indsamlede gas fragtes i små bøtter tilbage til leverandøren, som kan rense gassen, så den er klar til at blive brugt igen.

    Sygehus Sønderjylland er lige nu ved at teste systemet som det første og eneste sted i Danmark.

    - Nu kan vi vælge den bedste bedøvelse til patienten uden at belaste klimaet, siger Pia Funder, der er begejstret for systemet.

    Når gassen opsamles på operationsstuen lagres den i en bøtte som denne. Bøtten er fyldt med gummigranulat, som holder på gassen (Foto: Catia Schmidt)

    Også i Region Syddanmarks Sundhedsudvalg klapper man i hænderne over projektet.

    - Det er et godt initiativ, som jeg hilser velkommen. Vi skal sørge for at have et fornuftigt C02-regnskab og sørge for sund luft, hvor medarbejderne arbejder, siger socialdemokraten Poul Erik Svendsen, der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark.

    Og hvis resultaterne fra Sygehus Sønderjylland er succesfulde, ser han ingen grund til, at det ikke skal blive en fast del af regionens sygehuse.

    - Med den grønne omstilling, der er sat – og den omstilling vil vi gerne - kommer det også til at koste noget, siger han.

    Den indsamlede gas er endnu ikke godkendt til at blive genbrugt, men det er den i Tyskland og i flere andre EU-lande.

    Efter sommerferien skal systemet også testes på Kolding Sygehus.

  16. Brasilien sætter ny rekord med over 115.000 smittede på en dag

    Brasilien har registreret det hidtil højeste antal coronasmittede på en enkelt dag med 115.228 nye smittetilfælde i landet i løbet af de seneste 24 timer.

    Det oplyser sundhedsministeriet ifølge Reuters.

    I alt har Brasilien registreret over 18 millioner smittede, siden pandemien begyndte. Det officielle dødstal er nu steget til 507.109.

    Blot 12 procent af den voksne befolkning i Brasilien er fuldt vaccineret mod coronavirus, mens 29 procent har fået det første stik.

  17. Gruppespillene er afgjort: Her er de næste vigtige kampe

    Danmark kvalificerede sig til ottendedelsfinalerne efter en sejr over Rusland i mandags. På lørdag er det så det walisiske landshold, herrelandsholdet møder. (Foto: Friedemann Vogel © Ritzau Scanpix)

    Her til aften, eller i går aftes, an på hvor meget natteravn du er, er de sidste kampe i gruppespillene blevet afgjort, og vi kan nu se frem mod ottendedelsfinalerne.

    Danmark åbner ballet mod Wales på lørdag, og så er det ellers et tætpakket program, der følger.

    Her er et overblik over de kommende kampe:

    Lørdag den 26. juni klokken 18:00 i Amsterdam: Wales - Danmark. Du kan se kampen på DR1.

    Lørdag den 26. juni klokken 21:00 i London: Italien - Østrig. Du kan se kampen på DR1.

    Søndag den 27. juni klokken 18:00 i Budapests: Holland - Tjekkiet. Kampen vises på TV3+.

    Søndag den 27. juni klokken 21:00 i Sevilla: Belgien - Portugal. Du kan se kampen på DR1.

    Mandag den 28. juni klokken 18:00 i København: Kroatien - Spanien. Kampen vises på DR1.

    Mandag den 28. juni klokken 21:00 i Bukarest: Frankrig - Schweiz. Kampen vises på TV3+.

    Tirsdag den 29. juni klokken 18:00 i London: England - Tyskland. Kampen vises på TV3+

    Tirsdag den 29. juni klokken 21:00 i Glasgow: Sverige - Ukraine. Kampen vises på DR1.

  18. 43 meldes dræbt i luftangreb mod marked i Etiopien

    Mindst 43 mennesker er blevet dræbt i et luftangreb mod landsbyen Togoga, der ligger i Etiopiens krigsplagede region Tigray. Luftangrebet skete i går.

    Talsmand for det etiopiske militær oberst Getnet Adane vil hverken be- eller afkræfte hændelsen over for Reuters.

    Reuters har talt med øjenvidner, der dog kan berette, at mange mennesker på markedet blev dræbt.

    - Vi så ikke flyet, men vi hørte det, siger en kvinde, hvis man og toårige datter blev såret til Reuters onsdag.

    - Da eksplosionen skete, løb alle ud. Efter lidt tid kom vi tilbage og forsøgte at hjælpe de sårede.

    Over for The New York Times bekræfter officielle sundhedsmyndigheder i Tigray, at 43 mennesker mistede livet, mens omkring 80 andre blev såret.

  19. Giganterne går videre i EM's dynamitgruppe: Hårdtkæmpende Ungarn bliver sorteper

    På forhånd var den udpeget som EM's klart sværeste gruppe. Specielt for Ungarn, der i gruppespillet har været oppe imod giganterne Frankrig, Portugal og Tyskland.

    Og der var da også spænding til det sidste i gruppen, hvis store vindere blev Frankrig, Portugal og Tyskland, der går videre til ottendedelsfinalerne.

    Portugal og Frankrig leverede en underholdene kamp, hvor de tidligere holdkammerater franske Karim Benzema og portugisiske Cristiano Ronaldo stod for to scoringer hver i kampen, der endte 2-2.

    Med de to mål tangerer Cristiano Ronaldo samtidig rekorden for flest landskampsmål. Han har nu scoret 109 mål - det samme som iranske Ali Daei.

    Ungarn var i gruppens anden kamp meget tæt på at overraske mod Tyskland ved både at være foran 1-0 og 2-1 i kampen, der kunne sende tyskerne ud af EM.

    Men Tyskland klarede det med 2-2, og dermed er Ungarn ude af EM efter store præstationer i EM's sværeste gruppe.

    Resultaterne betyder, at Portugal, som bliver treer, møder Belgien, Tyskland, som toer, møder England, mens førstepladsen Frankrig møder Schweiz i ottendedelsfinalerne.

  20. Lægemiddelstyrelsen drukner i indberetninger om milde vaccinebivirkninger

    Undlad at kontakte læge, hvis du har let feber, hovedpine eller andre milde bivirkninger efter coronavaccine.

    Politiken har haft kontakt med Lægemiddelstyrelsen, der beretter, at de i første halvdel af 2021 har modtaget tusindvis af indberetninger om milde, kendte bivirkninger ved coronavaccinerne.

    Lægemiddelstyrelsen får normalt omkring 7.000 indberetninger om bivirkninger ved brug af forskellige former for lægemidler. I årets første seks måneder har de modtaget over 44.000, skriver Politiken.

    Derfor opfordrer styrelsen til at undlade at kontakte læge ved for eksempel let feber, hovedpine, kulderystelser og ømhed ved stedet, hvor man har fået et stik.

    - Det er helt normalt og tegn på, at dit immunforsvar virker. Det bør du hverken indberette til os eller kontakte egen læge om, siger Tanja Erichsen, enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, til Politiken.

  21. Rigmand fundet død i celle - risikerede udlevering til USA

    75-årige John McAfee var anklaget for skattefusk og risikerede op mod 30 års fængsel, hvis han blev dømt.

    Men han blev tidligere i dag fundet død i sin fængselscelle i Barcelona. En spansk domstol havde givet grønt lys til at udlevere ham til USA. En dom, der kunne appelleres.

    Det bekræfter catalanske retsmyndigheder ifølge Ritzau.

    John McAfee betragtes som en pioner inden for antivirussoftware, som han havde tjent kassen på.

    Han har angiveligt bevidst fusket med skat i USA mellem 2014 og 2018, hvor han har tjent millioner på konsulentarbejde, kryptovaluta og sælge rettighederne til sin livshistorie.

    John McAfee tjente i 1980'erne en formue på antivirussoftware af samme navn som ham selv. Senere har han bevæget sig ind på markedet for kryptovaluta, som han har hævdet at tjene 12.500 kroner om dagen på. (Foto: Darrin Zammit Lupi © Ritzau Scanpix)
  22. Justitsministeren reagerer på stenkast mod danske bilister: 'Jeg vil nu tage kontakt til den svenske justitsminister'

    Justitsminister Nick Hækkerup (S) er alarmeret over beretningerne om, at danske bilister udsættes for systematiske stenkast i Sverige.

    Det skriver han i en skriftlig kommentar til DR.

    - Stenkast mod kørende biler er vanvittigt og direkte livsfarligt, og når et så stort antal danske bilister rammes, så giver det anledning til dyb bekymring, siger Hækkerup og tilføjer:

    - Jeg vil derfor nu tage kontakt til den svenske justitsminister. Min forventning er, at svensk politi tager episoderne alvorligt og efterforsker dem grundigt og til bunds, så vi kan få stillet gerningsmændene til ansvar og stoppe deres livsfarlige handlinger.

    Politiet i Ystad oplyser til DR, at de indtil videre har modtaget i omegnen af 50 anmeldelser om danske biler, der er blevet ramt af stenkast på strækningen mellem Malmø og Ystad.

  23. Se billederne: Fodboldfan stormede ind på banen med regnbueflag under kampen mellem Tyskland og Ungarn

    Han fik ikke lov til at løbe særligt meget rundt, men fotograferne nåede da at knipse nogle billeder, da en fodboldfan stormede ind på banen med et regnbueflag.

    Han susede ind, da det ungarske landshold sang deres nationalsang. Det skete lige før kampen mellem Tyskland og Ungarn blev fløjtet i gang.

    Mandens nationalitet er ikke bekræftet, men er dog iført en tysk landsholdstrøje anno 2014.

    Regnbueflaget og regnbuens farver har været meget omtalt de sidste par dage, efter at Uefa afviste, at Allianz Arena i München forud for aftenens kamp kunne lyse op i regnbuens seks farver.

    • En fan, hans nationalitet er ikke bekræftet, susede ind på banen. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Han fik ikke lov til at stå der særligt længe, før vagterne kom efter ham. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Både hår og flaget blafrede, da den ukendte fan stormede ind på banen. (Foto: Matthias Hangst / POOL © Ritzau Scanpix)
    • Regnbueflaget blev i 1978 designet af Gilbert Baker og har siden været symbolet for LGBT+ miljøet verden over. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    • Fire vagter fik hurtigt fat i ham. (Foto: Matthias Hangst © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  24. Qatar lover bedre vilkår for VM-migrantarbejderne

    Internationale menneskerettighedsorganisationer har kritiseret Qatar for landets behandling af de migrantarbejdere, som har været og er afgørende for, at den arabiske oliestat kan gennemføre anlægsarbejdet i forbindelse med næste års VM-slutrunde.

    Men lederen af organisationen bag Qatars VM, Hassan Al Thawadi, mener, at forholdene allerede er blevet forbedret, og at man stadig gør en stor indsats for at forbedre vilkårene.

    - Der er ikke et land i verden, som kan sige, at de har det perfekte arbejdssystem eller den perfekte velfærdsmodel for arbejdere, og det kan vi heller ikke.

    - Det er nødvendigt at skabe fremskridt, der skal arbejdes mere med området, siger Thawadi ifølge Reuters ved Qatar Economic Forum, en virtuel konference over nettet.

    Qatar har indført en mindsteløn på 275 dollars (1.700 kroner) om måneden og fjernet forhindringerne for, at man kan skifte arbejdsgiver, men landet har også mødt kritik for, at reformerne ikke fungerer i praksis.

  25. Delta-variant fandt vej til EM-kamp i Parken: 'Der må have været en form for ukendt smittekilde'

    Her ses fans under kampen mellem Danmark og Belgien, der blev spillet i Parken torsdag den 17. juni. Det vides ikke, om billedet stammer fra de sektioner, hvor tilskuere nu opfordres til test. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Hvis du så EM-kampen mellem Belgien og Danmark i tv, så stiftede du formentlig også bekendtskab med de mange billeder af festligstemte fans, der råbte Parken op med rød-hvide farver i ansigtet og fadøl i favnen.

    Men onsdag aften - næsten en uge efter - er stemningen dog knap så vibrerende hos nogle af tilskuerne. Styrelsen for Patientsikkerhed har nemlig meddelt, at tre personer har vist sig at være testet positive for den særligt smitsomme Delta-variant, som har sin oprindelse i Indien.

    Derfor opfordrer Styrelsen for Patientsikkerhed nu omkring 4000 tilskuere, der under kampen sad i sektionerne C 1-4 og C 6-7, til at blive PCR-testet hurtigst muligt. Der er ingen anbefaling om at gå i isolation.

    - Vi ved, at der er tre personer, der uafhængig af hinanden er blevet smittet med varianten L452R, og som højest sandsynligt er den indiske - altså Delta-varianten, siger Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

    - De er allesammen smittet under kampen, og de fik først symptomer 3-4 dage efter kampen. Det vil sige, at der må have været en form for ukendt smittekilde, fortsætter hun.

    Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser desuden, at de pågældende tre personer, deres nære kontakter og deres nære kontakters nære kontakter er sendt i isolation og anbefalet test.

    Også sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser på Twitter, at det drejer sig om tre personer.

    - Vi har tre tilskuere fra fodboldkampen Danmark-Belgien i torsdags, der er testet positive for deltavarianten. 4.000 tilskuere fra C-tribunen sektion 1,2,3,4,6 og 7 opfordres derfor til at blive PCR-testet. @STPS_DK og @DBUfodbold arbejder tæt sammen om effektiv smitteopsporing, skriver sundhedsministeren.

    På mandag skal der igen spilles kamp i Parken, hvor Spanien møder Kroatien i EM-ottendedelsfinalen. Men dagens tre Delta-fund kommer dog ikke til at ændre på det format.

    - Som udgangspunkt bliver kampen på mandag afviklet efter samme plan, som den blev ved kampene mod Belgien og Rusland, forklarer Thomas Rydahl, der er sikkerhedsansvarlig hos Euro2020 i København.

    - Vi har stadig fokus på at kommunikere til tilskuerne, at vi anbefaler, at man bruger mundbind på de steder, hvor det før var påkrævet. Altså når man bevæger sig indendørs og helst også, når man står op, hvilket dog er svært at efterleve, når der heldigvis også er god stemning.

    Thomas Rydahl erkender, at det er en temmelig svær opgave at skulle bede 25.000 feststemte tilskuere om at bære mundbind, holde afstand og undlade at kramme, når der bliver scoret.

    - Det er klart, at risikovurderingen hos os er, at der alt andet lige er større sandsynlighed for, at nogle bliver smittet før eller efter kampen. Derfor har vi fastholdt coronapasset og har tæt kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed, så hvis nogle bliver smittet, kan vi reagere hurtigt og forsyne styrelsen med de oplysninger, de skal bruge, siger Thomas Rydahl.

    Det er netop Delta-varianten, som mange har øjnene særligt rettet mod for tiden. Tidligere i dag lød meldingen fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), at Delta-varianten vil være den dominerende virusvariant i EU, når vi når slutningen af august.

    - Delta-varianten er mere smitsom end andre varianter i omløb. Vi vurderer, at den ved udgangen af august vil udgøre 90 procent af nye tilfælde i EU, sagde Andrea Ammon, direktør i ECDC.

    Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, har også tidligere på ugen vurderet, at Delta-varianten til august vil være den dominerende virusvariant i Danmark.

    Opdateret med udtalelse fra Thomas Rydahl, der er sikkerhedsansvarlig hos Euro2020 i København.

  26. Efter stor debat: Aarhus byråd siger ja til 143 meter højhus på havnen

    Danmarks højeste kontorbygning får sin placering på Aarhus havn.

    Det besluttede et flertal i Aarhus byråd tirsdag efter lang tids debat i Danmarks næststørste by.

    Debatten har delt både borgere og politikere, for bliver det nye højhus et samlingspunkt med grønne områder og et vartegn, der binder byen sammen? Eller en vindomsust mastodont, der vil kvæle Aarhus’ særpræg i sin skygge?

    Diskussionen har fået både biskop og museumsfolk på banen med bekymringer for den gamle bykerne, hvor det nye højhus bliver halvanden gange så højt som domkirken.

    På den ene side af debatten i byrådet stod Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der var positivt stillet over for højhuset, mens SF og Enhedslisten på den anden side var modstandere.

    Dermed var der flertal for at give grønt lys til ejendomsudvikleren Olav de Lindes byggeprojekt, der vil skyde 143 meter i vejret.

    SF’s Jan Ravn er kritisk overfor det høje hus’ arkitektoniske kvaliteter efter mere end 200 høringssvar.

    Der er langt flere arkitekter, der har indgivet negative end positive høringssvar.
    Jan Ravn, medlem af Aarhus byråd, SF

    - Der er langt flere arkitekter, der har indgivet negative end positive høringssvar. Så kan det godt være, at der er nogen i miljøet, der har klappet hinanden på ryggen og sagt, at ’det er sandelig flot, det her’. Men der er altså mange arkitekter, der er negative overfor det her projekt, siger Jan Ravn.

    Men det argument købte rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek fra Venstre ikke.

    - Hvis man skal trække en parallel til EM i fodbold, så er der også fodbolddommere, der kommenterer kendelser efter kampen, selvom reglerne er klare. I fodbold – og i arkitektur – er der plads til fortolkning. At X antal arkitekter kritiserer et projekt, kan man ikke bruge som målestok for, om det er godt eller skidt.

    Sådan forestiller arkitektfirmaet C.F. Møller sig, at det færdige højhus vil se ud i det centrale Aarhus. (© C.F. Møller Architects)

    Det er arkitekt Michael Kruuse fra arkitektfirmaet C.F. Møller, der har tegnet stregerne til det høje hus, der skal skyde op på adressen Mindet 6 nær de store DLG-siloer på havnen.

    - Det er et vigtigt sted i byen. Højhuset vil trække en masse liv til et område, som i dag er en bagside af byen. Det bevarer det eksisterende liv og giver nye byrum, siger Michael Kruuse.

    Højhuset vil trække en masse liv til et område, som i dag er en bagside af byen. Det bevarer det eksisterende liv og giver nye byrum
    Michael Kruuse, arkitekt bag højhuset på Mindet, C.F. Møller Architects

    Husets højde, der undervejs i processen er justeret ned til 143 meter, har været et af de store debatemner.

    - Det handler om at lave en markering af et historisk sted i byen, samtidig med, at det skal spille sammen med den udvikling, byen er i gang med. Både med sydhavnskvarteret, hvor der er højhuse på over 100 meter, men også med Lighthouse (højhus på Aarhus Ø tegnet af 3XN, red.), der bliver et fyrtårn for byen, siger Michael Kruuse.

    - Det at have et pejlemærke i den centrale del og den nye del af byen, syntes vi, var en fantastisk mulighed.

    Både biskoppen i Aarhus, Henrik Wigh-Poulsen, og direktøren for Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, har været kritiske overfor den høje bygning tæt på Aarhus’ historiske centrum med domkirken som vartegn.

    - Det her er en stor forandring, og derfor vil der være store spørgsmål at stille. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at spille sammen med den kontekst, der er. Hele området hernede er jo bygget sammen i forskellige perioder, siger Michael Kruuse.

    - Det er faktisk et projekt, der er skræddersyet til stedet, men selvfølgelig vil det tage tid, før folk kan se de kvaliteter.

    Protesterne er også gået på, at højhuset vil skabe en masse ekstra trafik.

    - Infrastruktur er altid vigtigt. Lige præcist stedet her er jo dimensioneret til industri-trafik, og vi får Marselis-tunnelen om lidt. Så ja, det vil påvirke noget, men ikke voldsomt, viser analyser. Man kan ikke køre ind i city herfra, men vil skulle køre udenom via Marselis-tunnelen, siger Michael Kruuse.

    - Det her er en stor forandring, og derfor vil der være store spørgsmål at stille. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at spille sammen med den kontekst, der er, siger arkitekt Michael Kruuse om det nye højhus på 143 meter. (Foto: Jan Kejser © © 2017 Photography by Jan Kejser. All rights reserved.)

    Men nogle af de virksomheder, som ligger på havnen i Aarhus, sukker i stedet over udsigten til byggeriet af et højhus på 143 meter.

    Blandt andre Wasabi Film med 12 ansatte i Filmbyen lige ved siden af det kommende højhus.

    - Vi har en fantastisk udsigt ud over det industriprægede, rå havneområde, der har gennemgået en fantastisk udvikling i de 20 år, vi har boet her, siger ejeren af filmselskabet, Jesper Jørgensen.

    Derfor er han især træt af det parkeringshus, der skal bygges i forbindelse med højhuset.

    Det kommer til at ligge lige i øjenhøjde med vinduerne i hans kontorer på anden sal.

    - Lige meget hvor mange blomster, de maler på det, så er det en kæmpe øjebæ. Det skulle have været ned i jorden ligesom ved DOKK1, siger han.

    Hvis jeg skal kigge ud på et parkeringshus 10 meter fra mit vindue, så giver det ikke mening at give den høje husleje for at bo, hvor vi bor.
    Jesper Jørgensen, Wasabi Film, utilfreds nabo til højhusets P-hus.

    - Vi kommer til at kigge efter andre lokaler. Hvis jeg skal kigge ud på et parkeringshus 10 meter fra mit vindue, så giver det ikke mening at give den høje husleje for at bo, hvor vi bor.

    Jesper Jørgensen er også træt af udsigten til at være nabo til en byggeplads i flere år. Han ved af erfaring fra et tidligere byggeri ved Filmbyen, at der vil komme mange rystelser.

    - Vi var simpelthen nødt til at sende medarbejderne hjem. Det gungrede så meget i bygningen, at alt vores udstyr stod og rystede. Der var ikke nogen, der kunne tænke en tanke, siger han.

    Ifølge bygherren bag højhuset på Mindet, Olav de Linde, vil området omkring bygningen blive en grønt trækplaster for byens borgere. (Foto: Jørgen Engelbrecht - DR Nyheder)

    Olav de Linde er bygherren bag det rekordhøje hus, og han har inviteret til debatmøder og byvandring for at diskutere med modstanderne og svare på spørgsmål.

    - Der er altid nogen, der har en holdning til ting, der er anderledes. Men når først man oplever det, tror jeg, at holdningen vil være anderledes, siger han.

    Olav de Linde lægger vægt på, at det store hus kommer til at stå på en kæmpegrund.

    - Det bliver et projekt med masser af liv, luft og rum. Grønne lunger, som vi ikke har så mange af i byen, sjove butikker og plads til folkemøder.

    Ifølge Olav de Linde bliver opholdsarealer omkring højhuset næsten dobbelt så store som Storetorv ved domkirken. Og de 143 meter højhuset skyder op, skal være med til at sikre den gode plads.

    - Det er vel bedre at bygge i højden fremfor at bygge i 6-8 etagers højde og så fylde hele grunden ud, siger han.

    Arkitekt Michael Kruuse lægger selv vægt på, at højhuset skal bygges i høj kvalitet, så det bliver pænt at se på.

    - Det kan du tro. Jeg bor selv i Aarhus, og jeg skal kunne gå forbi og være glad og stolt. Det skal vi alle sammen.

  27. Elever fra udsatte boligområder risikerer at gå et skoleår om: 'Det er nedværdigende'

    Fikran Arican er sprogprøveansvarlig på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose. Hun mener ikke sprogprøven bør være afgørende for, om en elev skal gå et klassetrin om. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Nedværdigende.

    Utidig indblanding.

    Urimelig.

    Det er blot nogle af de ord, som kritikere af sprogprøver bruger.

    Det er meget nedværdigende for et barn at få at vide, at du er ikke god nok, så du skal gå en klasse om. Det mister al selvtillid, og det føler sig dum og uduelig.
    Fikran Arican, lærer, H.C. Andersen Skolen

    Der er nemlig masser af tests for eleverne i den danske folkeskole.

    Men for nogle af eleverne på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et udsat boligområde, er der yderligere en test.

    De skal nemlig bestå en sprogprøve hvert skoleår. Her har de fire forsøg til at bestå prøven – ellers skal eleven som udgangspunkt gå skoleåret om.

    Fikran Arican er sprogprøveansvarlig for de yngste elever på H.C. Andersen Skolen i Vollsmose.

    Hun oplever, at prøven er god til at fastlægge, hvis en elev har svagheder i eksempelvis læsning eller forståelse, så skolen derefter kan sætte målrettet ind med ekstra undervisning.

    Det at blive ladt uden for et fællesskab. Det er noget af det, mennesker frygter allermest. Så det skal man være meget varsom med
    Jan Beck-Larsen, skoleleder, Ejerslykkeskolen

    Men prøven sætter også eleverne under et urimeligt pres og stor nervøsitet, mener hun.

    - De sidder ikke stille på stolen og har hele tiden uro i kroppen, og de ved ikke, hvad de skal gøre af deres arme og ben.

    Samtidig frygter hun, hvad det gør ved eleverne, hvis de skal gå et klassetrin om på baggrund af en prøve.

    - Det er meget nedværdigende for et barn at få at vide, at du er ikke god nok, så du skal gå en klasse om. Det mister al selvtillid, og det føler sig dum og uduelig, siger hun.

    Sprogprøverne blev indført som en del af ghettopakken i 2018, fordi politikerne ønskede at hæve elevernes sproglige niveau. Mellem de fire forsøg til at bestå sprogprøven sætter skolen ind med ekstra sprogstimulering for at forbedre elevernes danskkundskaber.

    Allan Feldskou er skoleleder på både H.C. Andersenskolen og Abildgårdskolen i Vollsmose. Han er ikke imod prøverne og intentionen om at hæve elevernes sproglige niveau. For det er der i nogle tilfælde brug for.

    Og han mener også, at prøverne er gode til at finde de steder, hvor eleven har sproglige svagheder.

    Men han er lodret uenig i, at det er den rette løsning at lade elever gå et klassetrin om på baggrund af en prøve.

    Jeg er ikke tilhænger af en sprogprøve, fordi man sidder fra centralt hold og indfører nogle prøver og også bestemmer, hvad de præcise implikationer af prøverne skal være.
    Andreas Rasch-Christenesn, forskningschef, VIA University College

    - Dermed har man indført en slags stopprøver i den danske folkeskole omfattende nogle elever. Nemlig dem, som går på skole i ghettoområder. Den konsekvens af prøvernes udfald, synes jeg, er urimelig, siger Allan Feldskou, som hellere så, at man lavede en helhedsvurdering af barnet, som man gør på landets øvrige skoler.

    Men heller ikke Jan Beck-Larsen, der er skoleleder på Ejerslykkeskolen i Odense, er tilhænger af, at klassesænkning skulle være løsningen på sproglige udfordringer.

    - Det er altid svært at blive ladt uden for et fællesskab. Det er noget af det, mennesker frygter allermest. Så det skal man være meget varsom med, siger Jan Beck-Larsen.

    På Ejerslykkeskolen er der fire elever i 0. klasse, som skal gå skoleåret om, mens der er tre elever fra 4-9. klasse. I alt har 11 børn fået dispensation.

    Ifølge undervisningsordfører Jens Joel fra socialdemokratiet, skal man ikke fokusere for meget på, at en elev risikerer at gå et klassetrin om. I stedet er det i hans øjne den sprogstimulering, som ligger mellem prøverne, så eleverne bliver bedre til dansk.

    - Vi sætter ind med ekstra midler, for at sikre, at nogle af de børn med den dårligste sprogelig ballast hjemmefra bliver hjulpet. Og vi gør det så tidligt i skoleforløbet,, så man ikke trækker rundt på en tung bagage i de andreklasser, siger Jens Joel.

    Jan Beck-Larsen anerkender politikernes ønske om at hæve elevernes sproglige niveau. Men han mener, at en klassesænkning kan have den modsatte effekt, fordi eleven bruger energi på at lære sine nye klassekammerater at kende og skal forholde sig til nye lærere.

    - Politikerne kan have en pointe i, at vi skal gøre noget, men et barn, som ikke er i trivsel, lærer ikke noget. Så det år kan lige så godt være spildt, hvis det ikke lykkes at få barnet i trivsel, siger han.

    Skolelederne har i et vist omfang mulighed for at give dispensation til eleverne.

    - Men udgangspunktet er, at barnet skal gå om. Det er det, der ligger i reglerne, siger skoleleder Allan Feldskou.

    Alligevel har han givet dispensation til 10 ud af 12 dumpede elever i 0. klasse.

    - Jeg har gjort det, jeg mener tjener eleven bedst, forklarer han.

    På NOVAskolen i Vejle er de mere positive ved prøverne. De er nemlig med til at styrke elevernes sprog, og at eleverne får den danskundervisning, de har behov for, for at klare sig godt i skolen, mener skoleleder John Risberg.

    Hvis prøverne skulle være til børnenes bedste, så skulle man tro, at alle børn skulle udsættes for en sprogprøve. Så jeg mener, det er forkert, at man selektivt vælger nogle skoler, som får et stempel.
    Susanne Crawley, (R), rådkvinde for børn og unge, Odense Kommune

    Det er skolerne selv, som står for at lave prøverne, så det bliver en god oplevelse for eleverne. Derfor kalder MOVAskolen ikke sprogprøverne for prøver – men for sprogaktiviteter.

    - Børnene ser faktisk frem til de her aktiviteter, og vi har formået at sætte det ind i en ramme, så børnene synes, de er spændende og sjove, siger John Risberg.

    På NOVAskolen er der ingen elever, som skal gå et klassetrin om, og derfor mener skolelederen, at de er lykkedes med prøverne.

    - Aktiviteterne rammer godt ned didaktisk i at udvikle børnenes sprog. Det betyder, at det er med til at styrke deres sprog, og at aktiviteterne virker, siger han.

    Men John Risberg ønsker han ikke at forholde sig til, hvorvidt det bør være op til skolerne at lave en helhedsvurdering, eller elever som udgangspunkt skal gå et klassetrin om, hvis de ikke har bestået prøven.

    - Det med at gå om er ikke nyt. Vi har altid haft omgængere af den ene eller anden årsag, og nu har vi også fået omgængere i forhold til sprog. Så hvorvidt vi selv skal bestemme, om vi skal have omgængere eller ej, vil jeg overlade til politikerne, siger han.

    Andreas Rasch-Christensen er forskningschef ved VIA University College.

    Det er ikke på hans råd og vejledning, at politikerne har besluttet, at løsningen er, at elever skal gå et klassetrin om, hvis elevernes sproglige niveau ikke er godt nok.

    Fikran Arican er sprogprøveansvarlig på H.C. Andersen Skolen. Prøverne er individuelle og tager cirka 45 minutter. (Foto: Mona Aaberg © DR)

    Ifølge ham er der nemlig ingen dokumentation for, at det hjælper på en elevs sproglige niveau at gå et klassetrin om.

    - Jeg er ikke tilhænger af en sprogprøve, fordi man sidder fra centralt hold og indfører nogle prøver og også bestemmer, hvad de præcise implikationer af prøverne skal være. Det tror jeg ikke er en speciel god ide, siger han.

    Han forstår godt, at politikerne ønsker at sætte fokus på elevernes sproglige udvikling. Men han undrer sig alligevel over, at det er politikerne, som kommer med løsningen, i stedet for at lade skolerne stå for at vurdere, hvad der er bedst for den enkelte elev.

    - Det er lærere og pædagoger, som har formelle kompetencer i at undervise tosprogede og dermed den bedste forudsætning for at løfte elevernes sproglige niveau, siger han.

    Rådmand for Børn og unge i Odense Susanne Crawley (R) mener ikke, at politikerne på Christiansborg burde blande sig i, hvordan landets folkeskoler løfter sprogligt svage elever.

    - Jeg ser det som udtryk for den kamp, der hele tiden er om, hvem der skal drive folkeskolerne. Jeg synes, det er utidig indblanding, og jeg så gerne, det var i kommunerne, man løftede opgaven, for selvfølgelig skal børnene have et alderssvarende sprog.

    Hun mener, at udvælgelsen af skoler baseret på elevsammensætningen er et forkert udgangspunkt. For der kan også være sprogligt udfordrede elever på skoler med færre tosprogede.

    - Hvis prøverne skulle være til børnenes bedste, så skulle man tro, at alle børn skulle udsættes for en sprogprøve. Så jeg mener, det er forkert, at man selektivt vælger nogle skoler, som får et stempel.

    Aftalen om sprogprøver blev vedtaget i 2018, da Merete Riisager (LA) var undervisningsminister sammen med Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

    Hensigten med sprogprøverne er ifølge socialdemokratiets undervisningsordfører, Jes Joel, at klæde børnene sprogligt på til at ”få et godt udbytte af deres skolegang”.

    Hvorfor har I valgt, at løsningen i sidste ende er at gå et klassetrin om, når en elev har sproglige udfordringer?

    - Det, der er vigtigt, er, at man selvfølgelig skal have et sprogligt niveau, så man kan gå videre i skolen, så man kan klare sig i fagene. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man sætter ind med ekstra intensiv støtte, men der skal være mulighed for, at hvis man ikke er klar til det, så kan man gå klasse om. Selvfølgelig med henblik på at man skal lære de ting der er forudsætning for ikke at være bagud i skolen.

    Det, som skolelederne giver udtryk for, er dog ikke indsatsen mellem prøverne, men prøvens konsekvenser – nemlig en klassesænkning.

    Jeg spørger derfor gentagne gange Jens Joel om, hvorfor man fra politisk hold mener, at løsningen på sproglige udfordringer er at gå et klassetrin om, når skoleledere og forskningschef Andreas Rasch-Christensen er kritisk over for det.

    Til sidst svarer han:

    - Jeg ved ikke, om det bliver så meget anderledes af, at jeg svarer på det 6. gang.

    Andreas Rasch-Christensen siger, at det, man ved virker, er veluddannede lærere, som har ekspertise i tosprogethed. Hvorfor er det ikke dét, I sætter ind med, i stedet for, at man skal gå et klassetrin om?

    I nogle situationer kan den rigtige løsning være at gå en klasse om, men det er en beslutning, som træffes bedst ude på skolen, hvor man kender børnene og familierne, og hvor man ved, hvordan man skal sætte bedst muligt ind.
    Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, VIA University College

    - Men det ér også det, vi sætter ind med. Undskyld mig – vi har snakket om det i en halv time. Det er dig, der lader som om, at det, vi siger fra Christiansborg, er, at hvis der er sproglige vanskeligheder, så skal man gå en klasse om. Det er ikke det, vi siger. Vi har afsat 32 millioner kroner til, at man kan lave en indsats, som Andreas Rasch-Christensen siger, er det, der skal til. Så den indsats, de beder om, er det, man skal lave for de penge, som vi har afsat. Det er væsentligt at diskutere, hvad man stiller op, hvis man dumper den første prøve, men jeg hører ikke, at du spørger til prøve et, to og tre, men kun nummer fire.

    Men har skolelederne så fejlet, når de ikke formår at løfte eleverne?

    - Nej, det det handler er, at man målrettet sætter ind for at løfte de elever i 0. klasse, som har de dårligste vilkår med hjemmefra rent sprogligt, så de også kan være med i 1. klasse og ikke er bagud på point.

    Andreas Rasch-Christensen mener, det er afgørende, at man sætter ind og understøtter elevernes sproglige udvikling. Men en klassesænkning er som udgangspunkt konsekvensen, hvis man i løbet af et skoleår ikke får hævet en elevs sproglige niveau tilstrækkeligt.

    - Man har jo indført sprogprøverne for at finde ud af, om eleverne skal gå en klasse om eller ej. Det er med den begrundelse, prøven er indført, siger han og fortsætter:

    - I nogle situationer kan den rigtige løsning være at gå en klasse om, men det er en beslutning, som træffes bedst ude på skolen, hvor man kender børnene og familierne, og hvor man ved, hvordan man skal sætte bedst muligt ind.

  28. Rusland hævder at have affyret varselsskud mod britisk krigsskib - Men 'det lugter af, at russerne har lavet fake news'

    Den britiske destroyer HMS Defender fotograferet på vej i havn i den ukrainske by Odessa i fredags. (Foto: SERGEY SMOLENTSEV © Ritzau Scanpix)

    Rusland har affyret varselsskud mod den britiske destroyer HMS defender nær Krim-halvøen i Sortehavet. Kort efter kastede et russisk kampfly fire bomber på ruten, som skibet fra den britiske flåde fulgte.

    Sådan lød meldingen her til eftermiddag fra det russiske forsvarsministerium.

    Her forlød det, at det britiske skib havde bevæget sig tre kilometer ind i russisk farvand og blev advaret om "at våben ville blive taget i brug, hvis det overskred Den Russiske Føderations grænser. De reagerede ikke på advarslen".

    Men kort tid senere kom der en noget anden forklaring fra det britiske forsvarsministerium. Her lød meldingen, at der ikke blev affyret varselsskud mod det britiske skib, og at det befandt sig i ukrainsk farvand.

    Samtidig genkender man ikke beretningen om, at der blev kastet bomber på ruten. I stedet oplevede man det som, at Rusland var i gang med en øvelse.

    Og der er klart mest grund til at tro på den britiske forklaring, lyder vurderingen fra Johannes Riber, flådeofficer og militæranalytiker ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

    - Det ville overraske mig meget, hvis Rusland har gjort det her, siger militæranalytikeren, der ser det som russisk spil for galleriet.

    Hændelsen fandt sted nær Krim-halvøen, som Rusland annekterede fra Ukraine i 2014. Modsat Rusland betragter den vestlige verden fortsat området som ukrainsk territorium. Derfor er der også uenighed om, hvem det nærliggende farvand tilhører.

    Det britiske skib sejlede syd om Sevastopol på vej fra den ukrainske by Odesa i vest på vej mod Georgien i øst. (Foto: Maps4News)

    - HMS Defender tog den mest direkte og international anerkendte rute mellem Ukraine og Georgien, lyder det i en udtalelse fra Downing Street. Det skriver BBC.

    Det britiske medie havde en journalist ombord på det britiske flådefartøj. Han beretter, at skibet modtog flere fjendtlige meldinger over radioen fra russisk side, og at flere end 20 kampfly fløj hen over skibet.

    Den britiske destroyer deltog i sidste uge i sidste uge i en øvelse i Sortehavet. Her ses skibet i Bosporusstrædet ved Istanbul sidste mandag med en hollandsk frigat på højre side. (Foto: Yörük Işık © Ritzau Scanpix)

    Det britiske flådefartøj havde ligget i havn i den ukrainske by Odessa hen over weekenden efter at have deltaget i øvelser i Sortehavet. Men på databaser, der overvåger skibets positioner, fremgår det, at det britiske skib i samme periode har sejlet tæt på en flådehavn i Krim, fortæller Johannes Riber.

    - Sporet er falsk. Skibet har ligget i Odessa hele weekenden. Så der er nogle, der simpelthen har fabrikeret det for at lave fake news, siger militæranalytikeren.

    - Og det her lugter af det samme - Det lugter af, at russerne har lavet fake news i den her sag, siger Johannes Riber om dagens melding fra Rusland.

    Han vurderer, at der "med al sandsynlighed" er tale om bevidst spredning af falske oplysninger fra Ruslands side, hvad angår skibets tidligere position og meldingen om varselsskud og bomber i dag.

    - Det er helt sikkert for at styrke fortællingen om, at Vesten er nogle banditter og laver ting i Sortehavet, som de ikke må, siger militæranalytikeren, der siger, at det tiltænkte publikum er det russiske folk.

    Johannes Riber peger på, at det ikke er nogen hemmelighed, at russerne ikke ønsker skibe i området fra lande, der ikke grænser op til Sortehavet.

    Han fortæller, at han ikke kan mindes, at Rusland tidligere har handlet, som de påstod, at de havde gjort over for det britiske skib tidligere i dag.

    - Dermed ikke sagt, at de ikke kunne finde på at gøre det, men det ville være usædvanligt, siger han.

    Den russiske ambassade i London beskylder briterne for at krænket russisk søterritorium:

    Havde russerne affyret skud mod britiske krigsskib og kastet bomber tæt på det, havde det været ganske seriøst, siger han.

    - Det er ikke noget, man skal spøge med - det er alvorligt. Hvis du går i gang med sådan noget, så kan du ikke gå længere, uden at du skal begynde at gøre noget, der er rigtig grimt. Det vil sige, at du skal beskadige skibet eller besætningen.

    Dagens hændelse viser, at Rusland opfører sig provokerende og udgør en trussel for Ukraine og landets allierede, lyder meldingen fra den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba:

    Foruden signalet om styrke på hjemfronten, kan dagens russiske udmelding også være en måde at afskrække vestlige lande, der har planer om at sende skibe ind i Sortehavet, siger Johannes Riber.

    - Det efterlader lidt en tvivl om, hvorvidt de kunne finde på rent faktisk at gøre det en dag, siger han.

    "Vi ser dette som en grov britisk provokation, der krænker international og russisk lov", lød det i dag fra Maria Zakharova, som er talskvinde for det russiske udenrigsministerium. (© Det russiske udenrigsministerium/AP)

    - Det er klart, at næste gang, der er et skib, som skal sejle dernede, så vil man måske gå i et højere beredskab, lyder det fra militæranalytikeren, der mener, at der er tale om en optrapning.

    - Lige meget om det her er løgn og latin, så er det en eskalering i forhold til, hvad status er i Sortehavet, og det er altid bekymrende, siger han.

    - Vi skal ikke gøre det værre, end det er, for der er ikke skudt nogen, men det er alligevel ikke noget, der er tilfældigt fundet på. Der er nogle, der rimelig centralt har besluttet, at det er en historie, man skal gå med, og så skal men kigge på, hvad der er rationalet bagved.

    Hos den danske forsvarsminister, Trine Bramsen (S), er den klare vurdering, at der er tale om falske oplysninger fra russernes side rettet mod Danmarks Nato-allierede.

    - Jeg er rigtig bekymret for den adfærd, Rusland har med falske oplysninger eller falske påstande om vores gode allierede. Det betyder, at de kan finde på at komme med samme påstande om Danmark, siger hun ifølge Ritzau.

    - Det er et nyt våben - falske historier - som vi ser, at russerne flittigt gør brug af, og det skal vi være meget opmærksomme på, og der er grund til at bekymre sig om den udvikling, siger hun.

    Hun mener, at "Rusland viser tænder", og at dagens hændelse "understøtter den nye virkelighed, hvor alle midler bliver brugt".

    - Det kan ikke ses anderledes, end at det er et forsøg på at positionere sig og skabe et billede af Rusland som et land, der har en militær magt og er villig til at bruge den, siger forsvarsministeren til nyhedsbureauet.

  29. Hvorfor arbejder du 7,5 time hver dag? Óskar vil have dig til at stoppe op med sin Cannes-film

    (© Den Danske Filmskole)

    Har du nogensinde drømt om at tage væk fra din hjemstavn? Søge mod en større by, nye muligheder, andre mennesker? Væk!

    Eller er du mere typen, der er glad, hvor du er? Trives du i det trygge? Eller synes du bare, det ene kan være lige så godt som det andet?

    Så kan du måske genkende dig selv i enten Daniel eller Emil fra filminstruktør Óskar Kristinn Vignissons afgangsfilm fra Den Danske Filmskole, 'Frie mænd'.

    I filmen arbejder de to unge gutter i fiskeindustrien i Hanstholm, men kommer i problemer på deres job og bliver derfor tvunget til at gentænke deres livssituation.

    Filmen er en ud af i alt 17 film, der er udtaget til Cannes Film Festivals filmskole-program Cinéfondation, hvilket dog ikke optager Óskar Kristinn Vignisson synderligt.

    Han har bare gerne villet lave en god film til sine venner og sin familie i Island:

    - Jeg ville gerne lave noget, de kunne nyde. 'Frie mænd' handler om, hvad det koster at gå sine egne veje, og hvad frihed betyder, siger han og uddyber:

    - Jeg havde meget lyst til at sætte spørgsmålstegn ved status quo, og hvordan vi plejer at gøre ting – måden vi håndterer karriere og job på.

    I filmen følger vi derfor i hælene på vennerne Daniel og Emil.

    Daniel har i lang tid vidst, at han ikke har været særlig lykkelig i sit liv. Han drømmer om at gøre ting anderledes og længes mod noget andet.

    Emil føler sig derimod tryg i at være en del af et samfund, hvor han kender sin rolle og har nogle klart definerede rammer. Óskar Kristinn Vignisson genkender flere ting fra Emil i sig selv, men han har også et ønske om, at folk vil sætte spørgsmålstegn ved status quo, når de ser hans film.

    - Vi tager tingene for givet i dag. Og det er det vigtigste, jeg vil med filmen: Vi skal ikke tage alting for givet, siger Óskar Kristinn Vignisson.

    - De fleste af os arbejder for eksempel fra ni til 16, men hvorfor egentlig? Vi tror alle sammen, at vi er frie, men på samme tid har vi et samfund, som i meget høj grad fortæller os, hvordan vi skal leve. Jeg tror, det er godt, at vi stiller os selv den slags spørgsmål.

    Hvis jeg kan lave noget, der både er underholdende og får folk til at reflektere, så føler jeg, jeg er lykkes.
    Óskar Kristinn Vignisson, filminstruktør
    Nicolai Jørgensen spiller rollen som Daniel i 'Frie mænd', der drømmer om at komme væk fra Hanstholm. - Der er jo ikke fedt her, mener han. (© Den Danske Filmskole)

    'Frie mænd' er dog på ingen måde en film, der peger fingre.

    Den bliver tværtimod beskrevet som "en komedie om to gode venner" på Den Danske Filmskoles hjemmeside, og der mangler da heller ikke morsomme situationer i den halve time, kortfilmen varer.

    Blandt andet kommer Daniel og Emil på noget af en opgave, da de skal rense et tilstoppet toilet på det medarbejderhotel, hvor nogle udenlandske fiskeriarbejdere er blevet indkvarteret.

    Da opgaven er løst – til alles glæde, og med toiletvand og grødet afføring sprøjtende til alle sider – udbryder Daniel:

    - Det er klart, de er glade, mand! Nu kan de skide igen. De er pisseglade.

    Den latrinære opgaveløsning, der umiddelbart er gået godt, indhenter dog senere de to venner.

    Før vi ved af det, er de på flugt – og tvunget til at genoverveje, hvad frihed er for dem.

    - Nogle ting kan man ændre. Nogle ting kan man ikke ændre. Det gælder om at finde forskellen, som et godt råd lyder undervejs i filmen.

    At stå i lort til halsen får en helt ny betydning i 'Frie mænd'. Gæt selv, hvad Daniel (til venstre) og Emil står og stirrer ned i. (© Den Danske Filmskole)

    Den forskel er dog ikke så ligetil at finde frem til, hvis man spørger Óskar Kristinn Vignisson.

    - Vi har gode velfærdssystemer i Skandinavien, men er det dem, som gør os lykkelige? Eller er det at have et sundt forhold til vores nærmeste, uanset hvordan samfundet så ser ud?

    Selv ser han en klar forskel i selve måden, danskere og islændinge går til livet på.

    - Da jeg kom til Danmark, gik det op for mig, at mange islændinge er mere individualistiske end danskerne. Danskere stiller krav til systemet og forventer noget af det. Man er meget en del af noget som dansker.

    - Jeg er vokset under den økonomiske krise i Island, som brød ud, da jeg var 19 år gammel. Siden dengang har man ikke rigtig troet på politik eller systemet i Island, så derfor føler man, man nødt til at passe på sit eget.

    Hvem der ender med at passe på sit eget eller stille krav til systemet i 'Frie mænd', må du se filmen for at finde ud af. Og det håber Óskar Kristinn Vignisson, at der er mange, der vil gøre:

    - Mit hedeste ønske er at få folk til at nyde historien, men samtidig give lidt stof til eftertanke. Hvis jeg kan lave noget, der både er underholdende og får folk til at reflektere, så føler jeg, jeg er lykkes.

    Vennerne ved fiskefabrikken, hvor de arbejder. (© Den Danske Filmskole)

    Og den nyudklækkede filminstruktør har ikke helt sluppet Daniel og Emil endnu.

    - Jeg har været i gang med at udvikle lidt på en ny historie med samme karakterer og univers, men som en spillefilm i fuld længde.

    Herudover har han også to andre projekter på bedding:

    - Jeg arbejder også på et drama og en komedie. Et drama, hvor en familie mister alt og skal håndtere det – inspireret af finanskrisen. Og en komedie om en familie, der vinder i lotteriet.

    Så griner Óskar Kristinn Vignisson lidt, inden han afslutter vores snak så ydmygt, at man skulle tro, han kom fra selvsamme Hanstholm som Daniel og Emil:

    - Træerne vokser ikke ind i himlen, så man er nødt til at have nogle forskellige bolde i luften. Så bliver man ikke alt for skuffet, hvis man taber én af dem.

  30. Kamala Harris besøger grænsen mellem USA og Mexico på fredag

    Den amerikanske vicepræsident, Kamala Harris, tager på fredag til El Paso i Texas for at besøge grænsen mellem USA og Mexico.

    Det har hendes talskvinde og seniorrådgiver, Symone Sanders, bekræftet. Det skriver Reuters.

    Hun har fået til opgave at stå for det diplomatiske arbejde med at få en række mellemamerikanske lande til at hjælpe med at bremse migrationsbølgen ved USA's sydlige grænse.

    Republikanerne har de seneste uger kritiseret Harris for ikke allerede at have besøgt grænsen.

    Tidligere præsident Donald Trump, der planlægger et grænsebesøg den 30. juni, sagde i en erklæring:

    - Hvis (Texas') guvernør (Greg) Abbott og jeg ikke skulle derhen i næste uge, ville hun aldrig være kommet!

  31. Spanien genfinder spilleglæden, mens Sverige booker billet til ottendedelsfinalerne som gruppevinder

    Onsdag aften skulle der findes afgørelse og ottendedelsfinalister i EM's gruppe E.

    Spanien genfandt sit spillehumør og vandt 5-0 over Slovakiet, mens Sverige vandt gruppen efter 3-2 mod Polen. Begge hold er klar til ottendedelsfinalerne.

    Sveriges Emil Forsberg stod for to svenske scoringer, mens polske Robert Lewandowski stod for Polens. Viktor Claesson lukkede kampen for svenskerne, som nu kan kalde sig gruppevindere.

    I Sevilla, hvor Spanien mødte Slovakiet, var spilleglæden igen tilbage for spanierne efter to svage gruppespilskampe.

    Det startede dog med et brændt straffespark af Álvaro Morata. Men herefter skulle det blive til hele fem mål til Spanien. Først med stor hjælp fra den slovakiske målmand Martin Dubravka. Dernæst mål af Aymeric Laporte, Pablo Sarabia og Ferran Torres, før Spanien igen fik hjælp af et selvmål til 5-0.

    Det betyder, at Sverige vinder gruppen foran Spanien, mens Slovakiet og Polen er ude af EM.

    Spanien møder i ottendedelsfinalen Kroatien i Parken.

  32. Styrelse: 4.000 tilskuere til Danmark-Belgien skal PCR-testes efter Delta-fund

    Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer nu tilskuere, der sad på en flere afsnit på C-tribunen i Parken ved EM-kampen mellem Danmark og Belgien til coronatest efter fund af Delta-variant. Kampen blev spillet i torsdags.

    Det er de fans, der sad i sektionerne C 1-4 og C 6-7, som styrelsen opfordrer til hurtigst muligt at få foretaget en PCR-test. Der er ingen anbefaling om at gå i isolation.

    Der er enkelte tilskuere, der har vist sig at være smittede med den særligt smitsomme Delta-variant, der har sin oprindelse i Indien.

    Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke er det tre tilskuere, der er testet positive for den særlige variant. Og opfordringen om en PCR-test gælder omkring 4.000 tilskuere.

    Det er netop Delta-varianten, som mange har øjnene særligt rettet mod for tiden. Tidligere i dag lød meldingen fra Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC), at Delta-varianten vil være den dominerende virusvariant i EU, når vi når slutningen af august.

  33. Amerikansk sundhedsmyndighed kæder sjælden hjertebetændelse sammen med vacciner

    Sjældne tilfælde af betændelse i hjertemusklen blandt unge og unge voksne kan formentlig kædes sammen med vaccinationer med Pfizer-BioNTech- og Moderna-vaccinerne.

    Det konstaterede en gruppe af læger, som rådgiver den amerikanske sundhedsmyndighed Center for Sygdomskontrol og Beskyttelse (CDC) i dag.

    Arbejdsgruppen, der er nedsat for at undersøge vaccinesikkerheden, fastslog i en rapport, at risikoen for betændelse i hjertemusklen (myocarditis) eller hjertehindebetændelse (perocarditis) er højere efter den anden dosis og blandt mænd ved mRNA-baserede vacciner.

    I en anden rapport fastslår CDC, at patienter, der får betændelse i hjertet efter vaccination, generelt bliver raske og kommer sig.

    Rapporterne kommer efter, at CDC i adskillige måneder har undersøgt en række tilfælde af betændelse i hjertet efter vaccination.

  34. 'Den er en skændsel': EU-chef langer ud efter Ungarns omstridte LGBT+-lov

    Tidligere på måneden var der protester i Ungarns hovedstad, Budapest, over landets nye, omstridte LGBT+-lov. (Foto: Marton Monus © Ritzau Scanpix)

    Den nye ungarske lov, der forbyder landets skoler og tv-stationer at fortælle om homoseksuelle, transpersoner, biseksuelle og andre LGBT+-personer til børn og unge, er "en skændsel" og i lodret strid med de værdier, som EU-samarbejdet bygger på.

    Det er meldingen fra kommissionsformand Ursula von der Leyen, efter at kritikken af den omstridte lov i de senere dage har taget gevaldigt til i styrke.

    Senest med striden om aftenens fodboldkamp i München mellem netop Ungarn og Tyskland, hvor de lokale politikere egentlig havde besluttet at oplyse det lokale stadion i regnbuens farver i protest over loven.

    Den er i strid med de grundlæggende værdier i EU: Menneskelig værdighed, lighed og respekt for menneskerettighederne.
    Ursula von der Leyen, kommissionsformand

    Det blev dog efterfølgende afvist af Uefa, som mener, at der er tale om et politisk statement, hvilket ikke er tilladt ifølge det europæiske fodboldforbunds interne regler.

    Ursula von der Leyen har nu bedt den ansvarlige EU-kommissær om at sende et brev til Ungarns nationalkonservative Fidesz-regering og redegøre for de juridiske forbehold, Europa-Kommissionen har i forhold loven.

    Ifølge EU-lovgivnigen er det allerede i dag ulovligt for medlemslandene at diskriminere folk på baggrund af deres seksuelle orientering. Og det gør den nye ungarske lov helt åbenlyst, mener kommissionsformanden.

    - Den er i strid med de grundlæggende værdier i EU: Menneskelig værdighed, lighed og respekt for menneskerettighederne. Vi kommer ikke til at gå på kompromis med disse principper, udtalte hun tidligere på dagen om brevet, der er det første skridt i en traktatbrudsprocedure, som kan ende med økonomiske sanktioner.

    - Som jeg har sagt før, så tror jeg på en europæisk union, hvor man er fri til at være den, man er – og elske hvem man vil.

    Kommissionsformand Ursula von der Leyen lægger ikke skjul på sin mishag over den nye ungarske lov. Her er hun sammen med den ungarske premierminister, Viktor Orbán, der står bag den. (Foto: François Lenoir © Ritzau Scanpix)

    Den nye lov, som blev vedtaget i sidste uge, har endnu engang sat fokus på den ungarske regerings stærkt udskældte kurs over for LGBT+-personer.

    Selvom det er tilladt for homoseksuelle at indgå registrerede partnerskaber i Ungarn, har de langt fra de samme rettigheder, som heteroseksuelle par har. Og i de senere år har regeringen med premierminister Viktor Orbán i spidsen indskrænket rettighederne for de ungarere, der er omfattet af LGBT+-paraplyen.

    Det har mødt hård kritik fra både EU-institutionerne i Bruxelles, en lang række af de andre EU-hovedstæder og flere menneskerettighedsorganisationer.

    Sidste år fik den ungarske regering eksempelvis ændret landets forfatning, så det praktisk talt er blevet umuligt for homoseksuelle par at adoptere. Ungarske børn skal nu opdrages efter en kristen fortolkning af kønsrollerne, hvor "en mor en kvinde, og en far en mand". Det blev efterfølgende betegnet som "en mørk dag for Ungarns LGBTQ-samfund" af Amnesty International.

    Derudover vedtog det ungarske parlament sidste år også en lov, der forhindrer transpersoner i at skifte køn i deres officielle papirer.

    Den nye lov - som ifølge den ungarske regering skal forhindre "promovering" af eksempelvis homoseksualitet og alternative kønsidentiteter over for børn og unge samt beskytte dem mod pædofili - var også genstand for heftig kritik og stor debat, da EU’s europa- og udenrigsministre i går mødtes i Luxembourg.

    Der er ikke tale om en à la carte-menu, når de kommer til unionens værdier. Vi har et fælles ansvar for at sikre alle EU-borgeres rettigheder.
    Sophie Wilmès, Belgiens udenrigsminister

    Her bakkede 16 af dem, herunder også udenrigsminister Jeppe Kofod (S), op om en udtalelse, hvor de i skarpe vendinger tog afstand fra det, som de betegner som en "skamløs form for diskrimination".

    - Der er ikke tale om en à la carte-menu, når de kommer til unionens værdier. Vi har et fælles ansvar for at sikre alle EU-borgeres rettigheder, og derfor har vi også en pligt til at tage bladet fra munden og svare igen, når disse rettigheder og værdier bliver knægtet, lød det fra den belgiske udenrigsminister, Sophie Wilmès.

    Hun vil nu have Europa-Kommissionen til at bruge alle de redskaber, den har til rådighed, til at sikre, at Ungarn overholder de fælles regler - herunder også at tage den til EU-domstolen.

    Stod det til lokalpolitikerne i München, skulle Allianz Arena, hvor EM-kampen mellem Ungarn og Tyskland i aften skal spilles, være farvet i regnbuefarverne. Men det afviste Uefa. (Foto: TOBIAS HASE © Ritzau Scanpix)

    Det er ikke første gang, at Ungarn lægger sig ud med de andre lande for ikke at overholde de grundlæggende rettigheder og demokratiske spilleregler.

    Udover at indskrænke rettighederne for LGBT+-personer er den ungarske regering også blevet stærkt kritiseret for blandt andet at indskrænke ytringsfriheden og begrænse dommernes uafhængighed. Det er dog begrænset, hvad man fra EU’s side kan gøre over for medlemslande, der overtræder spillereglerne.

    I er velkomne til at komme til Budapest Pride til juli og se det med jeres egne øjne.
    Judit Varga, Ungarns justitsminister

    Et af de tungeste redskaber i værktøjskassen er den såkaldte artikel 7-procedure, som i sidste ende kan føre til, at et land mister sin stemmeret i Ministerrådet, hvor landenes regeringer er repræsenteret. Og der er allerede blevet indledt en sådan procedure mod Ungarn.

    Det kræver dog enstemmighed blandt alle de andre medlemslande, hvis Ungarn skal have fjernet sin stemmeret. Indtil videre har den polske regering, der også selv er blevet kritiseret sin LGBT+-politik, holdt hånden over den ungarske regering.

    Derudover er det også begrænset, hvad Europa-Kommissionen rent lovgivningsmæssigt kan gøre for at styrke LGBT+-rettighederne i medlemslandene. Familieret – det vil sige spørgsmål om alt fra ægteskab og forældrerettigheder til skilsmisse og adoption – er eksmpelvis et område, som de enkelte medlemslande har fuld og hel kontrol over.

    Den ungarske premierminister, Viktor Orbán, afviser dog, at der er noget at komme efter. Ifølge ham handler det om "at beskytte børns rettigheder og sikre forældres rettigheder". Og i går sagde landets justitsminister, Judit Verga, at loven ikke fratager nogle ungarere deres rettigheder.

    - I er velkomne til at komme til Budapest Pride til juli og se det med jeres egne øjne, sagde hun ifølge Politico.

  35. Er ’lille du’ over grænsen i byrådet: Regler for god adfærd splitter politikere

    Det er overflødigt at have et adfærdskodeks, mener flere byrådspolitikere i Thisted Kommune. (Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

    De politiske bølger kan gå så højt, at de slår hele vejen ind over byrådssalen i Thisted Kommune. Og for at politikerne ikke bliver slået ud af kurs, har de fået et papir med holdepunkter for god opførsel at støtte sig til. Hvis de da vil.

    For det er ikke alle i byrådet, som føler, der er noget at støtte sig til.

    På et byrådsmøde tirsdag aften skulle de tage stilling til et halvandet side langt papir med et adfærdskodeks for politikerne i Thisted Byråd.

    Men punkter som ’Respekt for den politiske mangfoldighed og nultolerance over for mobning og sexisme’ har splittet kommunalbestyrelsen.

    17 stemte for – det gjorde medlemmerne af Socialdemokratiet, Venstre og to ud af fem fra Konservative. 7 stemte imod og 3 valgte ikke at stemme.

    Du kan læse Thisted Kommunes 'Kodeks for god politisk adfærd' her.

    Jeg havde en forventning om, at alle ville være med til at ligge nogle trædesten for en bedre kultur. Også for den kommende kommunalbestyrelse. Derfor er jeg faktisk lidt skuffet.
    Mette Kjærulff

    Borgmester Ulla Vestergaard er meget forundret over, at byrådet er så splittet.

    - Det kommer bag på mig, at der ikke var flere, der stemte for.

    - Jeg havde forventet, at der ville blive en del snak om det her punkt på dagsordenen. Hvorfor skal vi have det, og er det nu nødvendigt? Alle de der argumenter, man kan have, når man sætter pen til papir på sådan et kodeks. Men det overrasker mig, at så mange stemte imod eller undlod at stemme, siger borgmesteren.

    Byrådspolitiker Kaj Kirk, der er uden for parti, er en af dem, der stemte imod det nye adfærdskodeks. Han synes, det er overflødigt.

    - Efterhånden så er der ved at være love og regler om alverdens ting. Men i min verden behøver vi ikke have den her regel. For, hvis man som politiker ikke har den tæft og pli, at man opfører sig ordentligt, så bør man ikke være der, siger han.

    Han er ikke imod det, der står i kommunens kodeks. Men han så heller ingen grund til at stemme for.

    • Borgmester i Thisted Kommune, Ulla Vestergaard. Valgt for Socialdemokratiet. (Foto: Bjarke MacCarthy/Socialdemokrati © Ritzau Scanpix)
    • Kaj Kirk, medlem af kommunalbestyrelsen i Thisted Kommune uden for parti. (Foto: Jens Kr. Vangsgaard © Fotografen Thisted)
    • Byrådsmedlem i Thisted Kommune Mette Kjærulff. Valgt for Socialdemokratiet. (Foto: Jens Kr. Vangsgaard © Fotografen Thisted)
    1 / 3

    - Jeg synes det er naturligt, at vi opfører os ordentligt og taler pænt til hinanden. Men derfor kan vi jo godt stikke lidt til hinanden, og det ligger så på forskellige niveauer. Nogle kan tåle mere end andre, siger Kaj Kirk.

    DR Midt & Vest har snakket med flere af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, der enten stemte imod eller undlod at stemme. De stemmer i samme kor som Kaj Kirk og peger på, at det er spild af politisk tid.

    Tidligere har nogle af byrødderne ladet sig rive med og gået over den verbale grænse.

    Det har skabt rørte vande hos Mette Kjærulff, der sidder i byrådet for Socialdemokraterne. Hun har oplevet at blive kaldt ’lille ven’ eller ’lille du’ af en kollega i byrådssalen.

    Hun har selv været med i hele den interne proces, hvor kommunalbestyrelsesmedlemmerne har haft mulighed for at udarbejde det her kodeks. Men det er ikke altid, der har været lige stort fremmøde, fortæller hun.

    - Det skal være rart at være i politik. Så kan det være godt at have nogle spilleregler, der italesætter, hvordan vi ønsker at være. For, hvis vi ikke kan finde ud af at opføre os ordentligt over for hinanden, så skaber vi heller ikke de bedste resultater for kommunen, siger Mette Kjærulff.

    Det har ført til en del debat i Thisted Byråd, at de har vedtaget et politisk adfærdskodeks. (Foto: Grafik: Signe Heiredal (DR))

    Et nyt sæt spilleregler er selvfølgelig ikke nogen mirakelkur, når det kommer til adfærd og tone. Men det kan være med til at bane vejen for en kulturændring, understreger hun.

    Derfor går splittelsen hende på.

    - Jeg havde en forventning om at alle ville være med til at ligge nogle trædesten for en bedre kultur. Også for den kommende kommunalbestyrelse. Derfor er jeg faktisk lidt skuffet, siger Mette Kjærulff.

    - Der er selvfølgelig forskellige opfattelser af, hvor ens grænser går. Og så er det trods alt godt, at vi har fået italesat adfærden. Så ved de i hvert fald, hvordan jeg har det med at blive kaldt ’lille pige’ eller ’lille du’.

    Thisted Kommune er langt fra de første til at tage adfærden op til revision - ej heller at få det nedfældet på sort og hvidt.

    Men det er ikke det endelige papir, der søsætter den helt store kulturændring, mener kommunalforsker på Syddansk Universitet Ulrik Kjær. Det er nærmere vejen derhen, som et byråd kan bruge.

    - Den snak, der har været, kan spille en stor rolle i forhold til at sikre en god politisk adfærd. Den sender samtidig et signal om, hvad er det, der er god adfærd her hos os.

    Efterhånden så er der ved at være love og regler om alverdens ting. Men i min verden, behøver vi ikke have den her regel. For, hvis man som politiker ikke har den tæft og pli, at man opfører sig ordentligt, så bør man ikke være der.
    Byrådsmedlem Kaj Kirk, der stemte imod adfærdskodeks.

    Og selvom nogle føler, at det er spild af tid, så kan det være smart at sætte i system.

    - Tænk på det som hjemme i familien, på arbejdspladsen eller i fodboldklubben. Hvornår er det lige, man tager den her til tider vanskelige snak? Den når man ikke altid at gøre systematisk. Oven i det, er der tit forskellige synspunkter, så det er godt at få snakket igennem, siger Ulrik Kjær.

    - Jeg tror dem der kommer længst, det er dem, der tager snakken i fredstid. Sådan, at når der kommer et verbalt slagsmål eller en, der føler sig voksenmobbet, så er det tidligere blevet diskuteret, hvordan vi vil opføre os over for hinanden.

  36. Uenighed om boligindgreb: Hjælper det førstegangskøberne eller bliver de efterladt i kulden?

    Førstegangskøbere vil sidde sværere og dyrere i det, hvis man lukker adgangen til afdragsfrie lån, siger økonom. (© Tobias Kobborg)

    Vil et indgreb i boligmarkedet gøre det endnu sværere for dem at komme ind på boligmarkedet?

    Eller vil det hjælpe førstegangskøbere, sådan som det lyder fra Danmarks Nationalbank og Det Systemiske Risikoråd?

    Det er der ikke helt enighed om.

    - Det giver ikke mening, fordi førstegangskøbere vil sidde sværere og dyrere i det, hvis du lukker adgangen til afdragsfrie lån. Og så hjælper det dem ikke, at boligpriserne stagnerer. De vil stadig sidde dyrere, siger Curt Liliegreen, der er økonom og direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

    Nationalbanken anbefalede i en analyse i dag, at man indfører krav om afdrag for de mest forgældede boligejere og lavere skatteværdi af rentefradrag for at forsøge at lægge en dæmper på det glohede boligmarked.

    Risikorådets henstilling til regeringen fra tirsdag omfatter kun en skærpelse af mulighederne for afdragsfrihed, og nævner ikke noget om rentefradag.

    Ifølge Nationalbankens direktør Lars Rohde vil et boligindgreb hjælpe dem, der gerne vil ind på boligmarkedet.

    - Boligpriserne vil i hvert fald få en tendens til at falde i stedet for at stige. Det vil være en fordel for dem, der er førstegangskøbere. Et lavere prisniveau vil alt andet lige være bedre end et højt prisniveau, siger han.

    Michael Svarre, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, mener, at det er en god idé at gennemføre et indgreb for at stabilisere boligmarkedet, omend han synes, det er store midler, der skal tages i brug ifølge henstillingen fra risikorådet.

    - Det vil få den konsekvens, at det bliver dyrere for folk at låne, og så vil priserne falde, og det vil give noget mere ro på markedet, siger han.

    Men han er uenig i præmissen om, at de foreslåede indgreb vil gøre det nemmere for førstegangskøbere at komme ind på boligmarkedet.

    - For de boligejere, som har en lav formue, bliver det sværere at få adgang til drømmeboligen. Og der er en overrepræsentation af førstegangskøbere, som typisk ikke har nået at spare så meget op og ikke kommer med en friværdi fra en tidligere bolig, siger Michael Svarre.

    Der er en risiko for, hvis man griber ind, at man så i virkeligheden fremkalder en negativ udvikling på boligmarkedet.
    Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter

    Curt Liliegreen er enig, og han mener, at man helt bør vente med at foretage sig noget, som regeringen også indtil videre har meddelt, at man vil.

    - Det er vanskeligt på det foreliggende datagrundlag at beslutte, hvad man skal gøre. Der er en risiko for, hvis man griber ind, at man så i virkeligheden fremkalder en negativ udvikling på boligmarkedet, siger han.

    Men hvad kunne man gøre anderledes, end Nationalbanken og risikorådet foreslår?

    - Man kunne gribe ind over for dem med meget høj gældsfaktor. Eller åbne for kun at kunne belåne for eksempel halvdelen af de 80 procent, man kan optage realkreditlån i. Det ville være 40 procent, som kunne være afdragsfrie lån, siger Curt Liliegreen.

    Kæresteparret Julie Andersen på 26 år og Christian Due Rabenschlag på 29 år vil gerne købe en lejlighed sammen i Aarhus. Og for dem er det et bump på vejen, hvis der bliver gennemført et indgreb, som det Nationalbanken foreslår.

    - Det er da mange penge ekstra at skulle give om måneden, især hvis vi også har sat os lidt dyrere, fordi vi lige fandt drømmelejligheden, siger Julie Andersen, der arbejder som fysioterapeut.

    Christian Due Rabenschlag er kandidatstuderende og på SU, og derfor vil de gerne have mulighed for afdragsfrihed i tilfælde af, at han ikke får et arbejde lige efter studiet, når han er færdig næste år.

    - Det hele er gisninger. Så for os, der skal ud og låne, så virker det egentlig bare som endnu en ting, der koster mere. Og det er fint, at de siger, at det er for vores egen skyld, men når man gerne vil købe en lejlighed, og der kommer flere og flere ting, som koster flere og flere penge, så bliver det en hæmsko, siger han.

    Julie Andersen på 26 år og Christian Due Rabenschlag på 29 år er på udkig efter en bolig i Aarhus.

    Parret leder efter en treværelses lejlighed på minimum 70 kvadratmeter i centrum af Aarhus. De vil også gerne have altan, og deres bank har givet dem lov til at låne op til 3,8 millioner kroner.

    - Vi har snakket en del om, at vi synes det er vildt, at vi faktisk kan låne så mange penge, når det kun er én af os, der har et fast job, siger Julie Andersen.

    Curt Liliegreens bedste råd til førstegangskøbere i dagens marked er at være på vagt.

    - Lige nu skal advarselslamperne være tændt, og man skal ikke lade rive sig med i en budrunde. Der ville jeg vælge at undlade at købe i det nuværende marked eller købe et andet sted, hvor der ikke er så voldsomt pres på, som der er nogle steder i Københavnsområdet.

    Nationalbankdirektør Lars Rohde holder fast i, at et indgreb vil være bedre for førstegangskøbere, der gerne vil ind på boligmarkedet.

    Nationalbanken forventer, at et afdragskrav for en belåningsgrad på over 60 procent vil dæmpe den samlede prisvækst over de næste ti år med to procent, og at en reduktion af rentefradraget på 10 procentpoint - som et eksempel - vil reducere boligpriserne med knap to procent.

    Hvornår kan førstegangskøberen i dag så forvente, at boligpriserne begynder at tage en dæmper?

    - Boligpriser bevæger sig lidt efter deres eget liv. Det har vi jo også set det seneste år. Jeg havde ikke set en stigende boligefterspørgsel komme efter en pandemi, men det har vi jo måttet lære på den hårde måde, siger han.

    Så det vil ikke nødvendigvis hjælpe førstegangskøberen her og nu?

    Nej, det vil det måske ikke, men lidt har vel også ret.

    Så der er en generation af førstegangskøbere, som får det ualmindeligt svært de næste ti år?

    Nej, omvendt. Der er en generation af førstegangskøbere de næste ti år, som får det en lille smule lettere, end de ellers ville have haft.

  37. Ikonisk spilhelt fylder 30 år: Her er 3 højdepunkter - og ét katastrofalt øjeblik

    Sonic som han så ud i 2020 i spillefilmen af samme navn. (Foto: CAP/SFS © Image supplied by Capital Pictures)

    Dagens fødselar er lynhurtig, koboltblå og et pindsvin.

    Der er tale om 'Sonic the Hedgehog', som i dag runder et skarpt hjørne og fylder 30 år.

    Pindsvinet blev lanceret af den japanske spilproducent Sega og havde til formål at konkurrere med Nintendos maskot Mario.

    Det allerførste Sonic-spil udkom den 23. juni 1991 og kunne spilles på spillemaskinen Sega Genesis. I platformspillet gælder det om at hjælpe den super hurtige Sonic med at bekæmpe Dr. Robotnik – en videnskabsmand, der har stjålet de magiske ædelsten, kaossmaragderne, som bærer på mystiske kræfter.

    Siden debuten i 1991 har vi kunnet følge Sonic i en lang række spil, tegnefilm og sidste år udkom der sågar en storstilet Hollywood-spillefilm om det lynhurtige pindsvin.

    Men hvad har været de største opture gennem Sonics nu 30 år? Og hvad har været bommerten? Vi har allieret os med Thomas Bense, der er redaktør på gamingmediet Pixel.tv, for at få svarene.

    Han er en vaskeægte Sonic-fan og har simpelthen opkaldt sin datter, som blev født tidligere i år, Zoey Sega – naturligvis efter den spilproducent, som gav liv til Sonic.

    Neal H. Moritz, Jim Carrey, Jeff Fowler og Ben Schwartz er blandt de medvirkende i filmen om Sonic, der havde premiere sidste år. (Foto: Matrix / MediaPunch)

    - Filmen er en af de nyere succeser, og den er faktisk bedre end gennemsnittet af film, der er lavet over computerspil, siger Thomas Bense, men påpeger:

    - Den startede dog sit liv med noget ballade, fordi filmselskabet havde lavet en version af Sonic, som fansene ikke kunne lide. Men de lyttede til folket, og fik ham til at se godt ud. Det var et godt træk af dem.

    Og ikke nok med det:

    - Filmen ruskede op i Sonic igen og fik ham tilbage i folks og børns bevidsthed, siger Thomas Bense.

    - I første omgang var den ikke med danske stemmer i biografen, fordi man havde troet, at det kun var de "gamle", der ville se filmen. Men folk ville jo se den med deres børn, så da den kom på streaming var det med dansk tale. Den nye film kommer derfor også med dansk tale.

    - Filmene får derfor Sonic introduceret til en ny målgruppe.

    Den nye film 'Sonic the Hedgehog 2' har premiere i 2022.

    Sådan ser det ud, når Sonic er på farten. (Foto: IGDB © Igdb Presskit)

    Sonic var meget mere en en spilkarakter, slår Thomas Bense fast. Pindsvinet spillede nemlig en hel særlig rolle for Sega:

    - Sonic var Segas flagskib og kransekagefigur, mens Nintendo havde Mario. Nu er det meget Playstation vs. Xbox, men dengang var det Nintendo vs. Sega. Med Sonic havde Sega lavet en reel udfordrer til Mario, siger han.

    - Men Sonic var mere ung, kæk og flabet end Mario. Sonic var både hurtig i farten og i replikken. Hvis Sonic og Mario havde gået i klasse sammen, havde Sonic været den sjove, som klassekammeraterne ville grine af, mens Mario havde været den fornuftige, der ville få ros af læren.

    Segas Dreamcast blev lanceret i 1998. (Foto: TOMMY KRISTENSEN)

    - Der er lavet sindssygt mange Sonic-spil gennem tiden, men 'Sonic Adventure' er værd at fremhæve, siger Thomas Bense og tilføjer:

    - Det blev lavet til Segas Dreamcast-spillekonsol, og den konsol var forud for sin tid, da den udkom i slutningen af 90'erne. Det var en af de teknisk mest stærke maskiner og den fik Sonic til at se skarp ud og gav spillet mere dybde, mens det stadig handlede om, at han skulle samle mønter. Men det fik det hele til at se mere lækkert ud.

    Mange genkender måske stadig Segas logo. Men de har ikke produceret spillekonsoler siden 2001. (Foto: CHARLY TRIBALLEAU)

    Selvom Sonic og de spil, han medvirkede i, var en stor succes, så det anderledes gråt ud for spilproducenten Sega, fortæller Thomas Bense:

    - Sega vandt ikke kampen mod Mario, og deres spillekonsoler var simpelthen bare ikke særligt populære, fordi de manglede stærke karakterer på deres platform. Hvor Nintendo havde mange andre gode spiltitler end 'Super Mario Bros.', havde Sega primært Sonic - de andre titler var ikke nær så gode.

    - Men det var faktisk det helt store spørgsmål i 90'erne: Er du til Sega eller Nintendo? Det var en religion, ligesom det i 90'ernes fodboldverden handlede om, hvorvidt man var til Brøndby eller FCK.

    - Siden da er Sonic blev frikøbt fra Sega. Han er faktisk blevet en "rundetrunte", der nu har været med i spil fra både PlayStation og Nintendo. Han har sågar optrådt i spil sammen med Mario, blandt andet i et helt nyt OL-spil.

  38. I august kan Delta-varianten udgøre ni af ti nye smittetilfælde i EU

    Når vi er nået til slutningen af august, vil Delta-varianten være den dominerende virusvariant i EU.

    - Delta-varianten er mere smitsom end andre varianter i omløb. Vi vurderer, at den ved udgangen af august vil udgøre 90 procent af nye tilfælde i EU, siger Andrea Ammon, der er direktør i Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC).

    ECDC vurderer, at Delta-varianten er 40 til 60 procent mere smitsom end Alpha-varianten, som først blev opdaget i Storbritannien, der er dominerende i EU i øjeblikket.

    Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, har tidligere på ugen også vurderet, at Delta-varianten til august vil være den dominerende virusvariant i Danmark.

    Det er primært blandt unge, der ikke er blevet vaccineret, at virusvarianten vil cirkulere.

  39. LÆS SVARENE om boliglån: 'Det kan virke meget usikkert for tiden'

    (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
  40. Stenkast mod danske bilister i Sverige - i morges var der tre nye

    På motorvej E65, der løber mellem Malmø og Ystad, har flere danske bilister været udsat for stenkast.

    Politiet i Ystad oplyser til DR, at de indtil videre har modtaget i omegnen af 50 anmeldelser om danske biler, der er blevet ramt af stenkast på strækningen.

    - Det har eskaleret i dag, hvor vi har haft tre stenkast i morges. Så vi er der og patruljerer i området, anvender helikopter og efterforsker med alle de ressourcer, vi har, siger Ewa-Gun Westford, pressetalsperson i svensk politis Region Syd.

    Det svenske politi har endnu ikke noget bud på, hvorfor det går ud over de danskregistrerede biler.

    - Vi er ikke så langt fremme i efterforskningen, at vi har et motiv. Vi arbejder hårdt på at tale med dem, der har været udsat, så vi kan få dannet os et billede af situationen, siger Ewa-Gun Westford.

  41. DBU ønsker alle en god kamp: 'Uanset seksualitet, etnicitet og religion'

    I aften afgøres de sidste fire kampe i gruppespillet i EM.

    Klokken 18 går Sverige og Polen på banen, og det gør Slovakiet og Spanien samtidig. Tre timer senere fløjtes Portugal-Frankrig i gang samtidig med Tyskland-Ungarn.

    DBU ønsker alle en god kamp i slutrunden, og det er uanset seksualitet, etnicitet og religion.

    Det skriver DBU på Twitter.

    - Kampen for diversitet og mangfoldighed skal fortsætte: Fodbold er for alle #EnDelafNogetStørre

    Meldingen kommer blandt andet efter, at Uefa har afvist, at fodboldstadionet Allianz Arena i München måtte lyse op i regnbuens farver i forbindelse med kampen mellem Tyskland og Ungarn.

  42. Elton John kommer igen til Danmark på sin afskedsturne

    Elton John er en populær gæst i Danmark - her på Plænen i Tivoli tilbage i 2015. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix Denmark)

    Nu er det altså snart slut. Måske. Men foreløbig er den 74-årige Elton John 'still standing'.

    Den britiske sanger og tidligere ejer/formand i fodboldklubben Watford fortsætter sin fire år lange afskedsturné 'Farewell Yellow Brick Road', og kommer til Danmark to gange indenfor det kommende år.

    Næste år den 7. juni går han på scenen i Casa Arena i Horsens. Det oplyser koncertarrangøren Live Nation i en pressemeddelelse.

    Elton John har i forvejen en koncert i Royal Arena i København den 28. september i år, som er udsolgt. Som en del af afskedsturnéen besøgte han samme sted tilbage i 2019. Turnéen har undervejs været afbrudt på grund af coronapandemien.

    Den fire år lange afskedsturné ventes afsluttet i 2023 i Australien.

  43. Centerpartiet dropper krav, der væltede Stefan Löfven

    Døren er åbnet lidt på klem for, at den fungerende svenske statsminister Stefan Löfven kan fortsætte på posten uden at skulle udskrive nyvalg.

    Löfven tabte mandag en mistillidsafstemning, der betød, at regeringen inden for en uge enten skal gå af eller udskrive nyvalg.

    Centerpartiet, der ellers tidligere krævede, at huslejen skulle sættes fri, har nemlig droppet sit krav. Det skriver avisen Dagens Nyheter.

    DR's Europakorrespondent Anna Gaarslev mener dog, at der fortsat er lang vej igen for Löfven.

    - Det her er umiddelbart en sejr for Vänsterpartiet, det viser, at der stadig er liv i forhandlingerne – men Löfven er langt fra i mål.

    - Centerpartiet har med det samme stillet modkrav i form af skattelettelser – blandt andet for lav- og mellemindkomster. Derudover nægter Centerpartiet stadig at lave finanslov med Vänsterpartiet, og flertallet rundt om Löfven er det mindst mulige, kun et eneste mandat. Der er stadig lang vej til en aftale.

  44. Walisisk profil: Danmark fortjener at være i ottendedelsfinalen

    På lørdag står det danske landshold overfor Wales i EM-ottendedelsfinalen. Og det er et opgør, som danskerne fortjener at stå i, hvis man spørger den walisiske kantspiller Daniel James:

    - Danmark er et glimrende hold, og de fortjener at være i ottendedelsfinalen.

    Knockoutkampen på lørdag er dog ikke første gang, Danmark står overfor Wales.

    Sidst de to hold mødtes var i Nations League tilbage i 2018, og her var det danskerne, der trak det længste strå. Men til trods for den dårlige statistik mod det danske landshold, vil Daniel James ikke dvæle for meget ved fortiden:

    - Begge hold spilleder lidt anderledes nu. Vi tager ikke noget med fra de kampe, men kun fra deres og vores nylige, siger kantspilleren.

    Du kan se, hvad den walisiske profil har at sige om mødet med Danmark i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Wales spilles på lørdag klokken 18, og du kan følge med på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  45. Uefa melder udsolgt til Danmarks kamp mod Wales på lørdag

    Vil du gerne sidde på tribunen og se kampen, når Danmark og Wales mødes i Amsterdam på lørdag, så ser det sort ud.

    Uefa melder, at alle billetter til lørdagens kamp solgt.

    DR har selv tjekket billetsalget ud, og det stemmer. Meldingen er, at stadion er 'Full'.

    DBU's officielle fankoordinator skriver på Twitter, at 3.845 danskere fået billet til kampen.

    Der er plads til maksimalt 16.000 tilskuere på stadion.

    Uefa oplyser, at der kan komme et lille salg igen, når billetter ryger retur fra andre nationaliteter.

  46. Schmeichel er en mur: Se landsholdskeeperen nappe holdkammeraternes skud til træning

    Den danske målvogter Kasper Schmeichel har indtil videre lukket fire mål ind ved EM-slutrunden.

    Men vurderet ud fra dagens træning i landsholdslejren ser det ud til, at han ikke har tænkt sig at lukke flere ind. Under dagens træningspas diskede han i hvert fald op med flere flotte redninger, og konklusionen må derfor være, at den danske landsholdskeeper i dén grad er klar til lørdagens ottendedelsfinale mod Wales.

    Se landsholdskeeperen nappe holdkammeraternes afslutninger til dagens træning i videoen herunder:

    Kampen mellem Danmark og Wales spilles på lørdag klokken 18, og du kan følge med på DR1, DRTV og i Liga på P3.

  47. Prins Felix er blevet student: 'Det er dejligt. Så er det endelig overstået'

    Prins Joachim og grevinde Alexandras yngste søn, prins Felix, er for kort tid siden blevet student fra Gammel Hellerup Gymnasium. Han sluttede af med et 12-tal i dansk.

    - Vi er stolte, lyder det fra mor Alexandra ifølge Billed-Bladet, mens det også var en glad og lettet 18-årig student.

    • Prinsen blev spurgt, hvordan det gik - "det er gået meget fint," lød det fra prinsen, der fik 12. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
    • Felix med sin mor, far og storebror på vej ned for at møde pressen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
    • Felix har ikke noget efternavn, så bag på huen står forkortelserne af hans tre øvrige navne: Felix Henrik Valdemar Christian (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
    1 / 3

    - Det er dejligt. Så er det endelig overstået. Det er 13 års hårdt slid, siger prins Felix, der nu skal til "et hav at studenterfester".

    Det var prins Joachim, der fik æren af at sætte huen på sønnike.

  48. Moskva indfører nye restriktioner efter Delta-smittebølge

    Moskvas sundhedsvæsen er sat under pres af en bølge af nye coronasmittetilfælde.

    Og ifølge den russiske hovedstads borgmester, Sergej Sobjanin, skyldes det hovedsageligt den mere smitsomme Delta-variant, som er konstateret i 90 procent af de nye tilfælde.

    I forbindelse med at Sobjanin i dag introducerede nye restriktioner i metropolen med 13 millioner indbyggere, sagde han ifølge Reuters, at byens sygehuse nu er tæt på grænsen af deres ydeevne på grund af de mange nye smittetilfælde.

  49. Briter afviser meldinger om russiske skud mod krigsskib

    Her til eftermiddag meddelte det russiske forsvarsministerium, at Rusland havde affyret varselsskud mod den britiske destroyer HMS Defender i Sortehavet.

    Ifølge russerne smed et russisk kampfly også fire bomber på ruten, som skibet fulgte, som en advarsel, fordi skibet befandt sig i russisk farvand.

    Men den udlægning bliver nu afvist af det britiske forsvarsministerium. Her lyder meldingen, at der ikke blev affyret varselsskud mod det britiske skib, og at det befandt sig i ukrainsk farvand.

    Samtidig genkender man ikke beretningen om, at der blev kastet bomber på ruten, skriver det britiske forsvarsministerium på Twitter.

  50. Bech-Bruun anker spektakulær dom til Højesteret i udbyttesagen

    Landets højeste retsinstans, Højesteret, skal tage stilling til, om det skandaleramte advokatfirma Bech-Bruun var inhabile, da de i 2017 sagde ja til at lave en advokatundersøgelse af udbyttesagen for Skatteministeriet.

    Bech-Bruun oplyser nemlig i et skriftligt svar, at de anker dommen, der faldt i Østre Landsret tidligere i dag, hvor en bøde til fire advokater blev stadfæstet, lige som Skatteministeriet ikke skal betale et salær på 3,5 millioner kroner.

    - Vi er uenige i og overraskede over landsrettens dom i de sager, vi havde anlagt. Det er fortsat vores klare vurdering, at der ikke var en interessekonflikt for de fire Bech-Bruun-advokater i forbindelse med deres udarbejdelse af redegørelsen til Skatteministeriet om refusion af udbytteskat. Derfor anker vi til Højesteret, siger chief executive partner Steen Rode.

  51. Her er håndboldherrenes OL-trup

    Håndboldlandstræner Nikolaj Jacobsen har udtaget sin bruttotrup på 19 mand, der skal forsvare de danske OL-guld i Tokyo om præcis en måned. Truppen skal inden OL skæres ned til 14 spillere + en reserve.

    I bruttotrup er der otte gengangere fra OL i 2016, hvor Danmark vandt. Mads Mensah, Morten Olsen, Niklas Landin, Henrik Møllgaard, Mikkel Hansen, Michael Damgaard, Henrik Toft Hansen og Lasse Svan var også med ved legene i Rio de Janeiro.

    Dengang stod Gudmundur Gudmundsson i spidsen for herrelandsholdet.

    Her er den danske bruttotrup til OL i Tokyo:

    * Målmænd: Niklas Landin (Kiel), Kevin Møller (FC Barcelona), Emil Nielsen (Nantes).

    * Fløjspillere: Magnus Landin (Kiel), Emil Jakobsen (GOG), Lasse Svan (Flensburg-Handewitt), Johan Hansen (Hannover-Burgdorf).

    * Stregspillere: Henrik Toft Hansen (Paris Saint-Germain), Magnus Saugstrup (Aalborg Håndbold), Simon Hald (Flensburg-Handewitt).

    * Bagspillere: Mikkel Hansen (Paris Saint-Germain), Mads Mensah (Flensburg-Handewitt), Henrik Møllgaard (Aalborg Håndbold), Jacob Holm (Füchse Berlin), Lasse Andersson (Füchse Berlin), Morten Olsen (GOG), Michael Damgaard (Magdeburg), Mathias Gidsel (GOG), Nikolaj Øris (Bjerringbro-Silkeborg).

Mere fra dr.dk