Nyheder

Danskere franarret tusindvis af kroner via Dating.dk

Overblik

  1. Danskere franarret tusindvis af kroner via Dating.dk

    Det vrimler med svindlere på dating-sites på nettet. DR's forbrugerprogram, Kontant, fandt på få minutter ved hjælp af Googles billedsøgning profiler, hvor personens fotos var tyvstjålet fra andre hjemmesider.

    Forbrugerprogrammet har interviewet tre danskere - og har kendskab til adskillige andre - som er blevet franarret hundrede tusindvis af kroner fra svindlere, der optræder med falske navne og stjålne fotos på Dating.dk.

    Via den falske profil får udenlandske svindlere kontakt til danskere. Det såkaldte romancescam går ud på, at en svindler via romantiske breve og telefonopkald får et offer til at forelske sig. Og det får ofrene til at overføre penge til svindleren.

    Lis Daugaard blev franarret 94.000 kroner af en mand ved navn Robert Aleksandar. Hun havde mødt ham via datingsiden Dating.dk.

    Da hun opdagede, at Robert Aleksandar ikke havde nogen reelle intentioner, fandt hun ud af, at hans profilfotos var tyvstjålet fra en italiensk forretningsmand.

    Lis Daugaard kontaktede Dating.dk for at advare dem mod Robert Aleksandar. Men hun fandt hans profil igen to gange efter advarslen.

    - Og jeg skriver til dem: "Det mindste I kan gøre, det er: Tag nu fat i de kvinder, han har haft kontakt med, og advar dem om, at her"- for jeg kunne jo bevise, at det var en fake profil, siger Lis Daugaard, pensionist fra Ishøj, til Kontant.

    Dating.dk beklager, at Robert Aleksandars profil er dukket op igen og igen.

    - Lige præcis i det her tilfælde burde vi have været bedre til at fange det. Fx. ud fra billedet, hvis det er det, der er gået igen. Så det vil vi da prøve at kigge på, hvordan vi kunne have fanget det her eksempel, Siger Niels Thrane, Udviklingschef for Dating.dk.

    Dating.dk forklarer, at de ikke kan advare de andre kvinder, hvis svindleren har slettet sin profil, da alle kontaktoplysninger så bliver slettet.

    Kontant har brugt Googles billedsøgning på profiler på Dating.dk. På ganske kort tid kunne programmet afsløre, at flere profiler var kendte svindlere, som der ligger advarsler om på nettet.

    Kontant har spurgt Dating.dk, hvorfor de ikke laver en billedsøgning af deres profiler for at stoppe svindlerne.

    - Det har vi gjort indtil nu med et andet system, som desværre ikke er lige så godt som helt almindelig Google. Så det er noget, vi kigger på lige nu. Vi vil forbedre vores billedgenkendelse sådan, at vi bliver bedre til det, siger Niels Thrane, udviklingschef for Dating.dk

    Forbrugerprogrammet Kontant undersøger torsdag aften, hvem der står bag de såkaldte romancescam, og det fører programmet til både England og Ukraine. Se med kl. 21:00 på DR1.

  2. Engelske havestatuer viste sig at være fra det gamle Egypten

    To mindre statuer, der har haft opstilling i en have i Sudbury i England, har vist sig at være fra det gamle Egypten. Derfor har de to 'mini-sfinxer' også en værdi, der langt overstiger, hvad haveejerne for godt 15 år siden betalte for dem på en auktion.

    Nogle tusinde kroner var dengang prisen, mens statuerne på en auktion for nylig blev solgt for over halvanden million kroner.

    Auktionarius James Mander fortæller til BBC, at statuerne i salgskataloget var præsenteret som statuer fra det 19. århundrede, men at de anonyme købere altså var overbevist om, at de var fra det gamle Egypten.

  3. Hviderusland smider fransk ambassadør ud

    Den franske ambassadør i Hviderusland, Nicolas de Lacoste, har forladt landet, efter at de hviderussiske myndigheder havde bedt ham rejse inden 18. oktober.

    Det siger en talskvinde fra den franske ambassade, der dog samtidigt siger, at hviderusserne foreløbigt ikke har givet en officiel forklaring på, hvorfor ambassadøren ikke var velkommen i landet.

    Ifølge talskvinden skulle der komme flere oplysninger mandag.

    Lokale medier skriver, at Nicolas de Lacoste aldrig har mødtes med Hvideruslands præsident, Aleksandr Lukasjenko, hvis valgsejr i 2020 Frankrig ikke anerkender.

  4. Dansk finansieret skole har i årevis fungeret som koranskole for Taliban-krigere

    DR nyheder på besøg i koranskolen Nazima, hvor alle de studerende tilhører Taliban. En del af dem har kæmpet mod vestlige styrker.

    I et af Helmand-provinsens mest konfliktfyldte områder Musa Qala finansierede Danmark opførelsen af en skole.

    Nazima Madrassah, der betyder koranskole, stod færdig i 2010, men allerede i januar 2011 detonerede en bombe foran skolen som ifølge Udenrigsministeriet beskadigede et par døre og vinduer. Hverken elever eller lærere kom til skade. For samme skoleår stod skolen tom.

    Sikkerhedssituationen i Musa Qala var så ringe, at eleverne ikke kunne bruge den dansk-finansierede skole.

    I dag - et årti senere - er skolebygningen fuld af liv og proppet med studerende. Det er bare ikke den slags studerende, som Danmark ønskede at støtte, da regeringen brugte over en milliard kroner på Afghanistans uddannelsessystem.

    Danmark trykte millioner af skolebøger, uddannede lærere og byggede skoler rundt om i landet for at uddanne afghanske piger og drenge.

    Men i Nazima Madrassah er de studerende Taliban. Det er fuldvoksne mænd med sorte turbaner på hovedet, der trænger ud fra klasseværelserne i den lange gang, da vi med tilladelse fra distriktsguvernøren og med en Taliban-vagt som følge træder ind i, hvad der må betegnes som Talibans ideologiske rygmarv.

    Musa Qala, hvor Nazima-skolen ligger, har siden 2016 fungeret som Talibans hovedstad.

    Samtidig med at den afghanske regering stadig var ved magten i Kabul, fungerede særlige koranskoler i Afghanistans Taliban-kontrollerede landområder som en slags kommandocentral og som et omdrejningspunkt for uddannelse af hellige krigere. Den dansk-finansierede skole har i mindst 4 år været en sådan Taliban-koranskole.

    En af de dansk-støttede skoler, Nazima Madrassah, er opført ved en moske, hvor de studerende modtager undervisning. De fleste klasseværelser bliver nu brugt af de studerende til at sove i.

    Skolens ansvarlige er den islamisk lærde, maulvi Abdul Khader, som viser rundt.

    - Jeg kom til som leder for fire år siden. Men bygningen blev opført af den tidligere afghanske regering med støtte fra udlandet, fortæller han.

    De studerende kommer fra hele oplandet og bor på skolen, hvor de sover på puder på gulvet i klasseværelserne, mens undervisningen foregår udenfor på den grønne plæne eller i moskeen ved siden af skolebygningen.

    Skolen blev opført af det afghanske undervisningsministerium med dansk støtte.

    I 2010 oplyste Udenrigsministeriet til Morgenavisen Jyllands-Posten, at det havde kostet 110.000 amerikanske dollars at bygge skolen, der ikke ligger noget tilfældigt sted.

    Skolen er opkaldt efter en velkendt, lokal hellig kriger fra 1980’erne, Nazim Akundzada, og er opført på en grund, der i over fyrre år har fungeret som koranskole blot med et par mudderhuse snarere end en reel skolebygning. Netop derfor er Taliban rykket ind i klasselokalerne.

    - Bygningen er bygget som en normal skole, men egner sig ikke til det, da den ligger ved siden af moskeen. Så vi har overtaget lokalerne, sige Abdul Khader.

    Det er formodentlig første gang en kvinde er på besøg i koranskolen. I hvert fald er det ikke alle, der billiger min tilstedeværelse. Mens jeg går rundt om bygningen sammen med inspektøren, følger en hale af studerende efter os.

    Pludselig bliver vi stoppet af en utilfreds studerende.

    - Se dog på hendes utildækkede ansigt, siger han vredt.

    - De vil have informationer om koranskolen, svarer Abdul Khader med dæmpet stemme.

    - Men det er en synd. Tæller det ikke som en synd, når du ser på hende? Du gør muslimerne her til syndere, når de står og kigger på hende, fortsætter den studerende.

    - Jeg sagde, du skulle gå. Jeg har ikke sagt, du skulle blive her, siger inspektøren, mens den studerende foreslår, at inspektøren må tale med mig i et lukket rum og ikke til skue for hans medstuderende.

    Talibans overtagelse af koranskolen, hvor en del af de studerende har kæmpet mod vestlige styrker, understreger udfordringen i udviklingsarbejde i konfliktzoner som i Musa Qala, hvor amerikanske, britiske og danske styrker kæmpede mod Taliban uden for alvor at få skabt længere perioder med stabilitet.

    I Musa Qala har der traditionelt været stor tilslutning til Taliban.

    I dag er Nazima-koranskolen kendt som en Taliban-base - selv et stykke uden for Musa Qala.

    I den tomme pigeskole i Gereshk er Talibans vagter flyttet ind i klasselokalerne, hvor de sover på madrasser. Skolen har ikke fungeret siden Taliban overtog magten i Afghanistan.

    I et mudderhus bag en opiumsmark i Helmand-provinsen en times grusvejskørsel væk ved bønderne udemærket, hvad Nazima Madrassah er.

    - Mange Taliban-krigere samles der, siger de, som var det den største selvfølgelighed, da jeg tilfældigt spørger, om de har hørt om skolen.

    Blandt andet ved hjælp af Danmarks indsats steg antallet af skoleelever i Afghanistan over årene og ikke mindst antallet af piger, der går i skole. Den udvikling er nu truet af Talibans magtovertagelse.

    Også den tekniske skole for drenge i Gereshk er tom. Taliban har ellers ikke forbudt drenge at gå i skole. Mange lærere har dog ikke fået løn i over fire måneder, og derfor vil det med tiden blive svært at holde sammen på den offentlige sektor, herunder skoler og klinikker.

    Vi besøger yderligere to dansk-finansierede skoler i Gereskh by tæt på danske soldaters forhenværende hovedkvarter, Camp Price.

    Modsat koranskolen i Musa Qala er de to andre skoler, en pigeskole for piger fra 1.-12. klasse og en teknisk skole for drenge, døde pletter i landskabet.

    Efter at Taliban har taget magten i Afghanistan er piger fra 6.-12. klasse stadig ikke i skole, mens drenge har fået lov at fortsætte skolegang.

    Men både i Gereskh tekniske skole og i pigeskolen, der normalt også husede de mindste piger, er der tomt. Taliban-krigere bevogter skolen og har spredt madrasser i et af pigeskolens lokaler, hvor de sover.

    I skoleinspektørens kontor plejede den kvindelige inspektør at sidde. Hun er flygtet til udlandet, og oven på hendes reol står en riffel.

    - Vi forlader skolen, når eleverne kommer tilbage, forsikrer talibanerne.

    Men i øjeblikket frygter piger i hele Afghanistan, at de aldrig kommer tilbage i skole.

    Ismatullah Muslim var med til at bygge danskfinansierede skoler i Gereshk. Blandt andet en teknisk skole for drenge, der måtte rives ned og genopføres på grund af byggesjusk. I dag arbejder han stadig i distriktets administration - nu under Taliban.

    Det er ingeniøren Ismatullah Muslim, der - stadig med stolthed i stemmen- viser skolerne frem. Dengang de blev bygget med støtte fra Danmark, var han i praktik i administrationen, hvor han stadig arbejder som ingeniør - nu under den nye Taliban-ledelse.

    - Vi er et krigshærget og fattigt land, og Danmark hjalp os med at bygge skoler. Det er vi stadig taknemmelige for, siger han blandt elpærer og spredt værktøj, mens to Taliban-krigere stirrer på ham.

    I pigeskolen ligger madrester på gulvet i et klasselokale. Bordene er stablet oven på hinanden. “Sport,” står der på tavlen fra tiden inden Taliban tog magten, hvor skolen var fyldt med piger.

    Nogle Unicef-skoletasker er ladt tilbage i en vindueskarm. I gangen står resterne af en dysekanon.

    På den dansk-finansierede koranskole i Musa Qala er der anderledes leben. Stemningen er lig den, jeg har oplevet på koranskoler i Peshawar i Pakistan, hvor talibanere forberedes til hellig krig.

    Mange afghanske forældre i landområder sender deres børn i koranskole for at lære om deres tro og traditioner. Talibans koranskoler som Nazima er anderledes. Det er ideologiske læreanstalter med særligt fokus på unge drenge og voksne mænd, der skal uddannes som hellige krigere.

    Håndværkere er ved at færdiggøre en udbygning af skolen. Nazima udvider, mens ingen ved, hvornår de almindelige skoler bliver levende igen - og hvem eleverne i så fald bliver.

    I pigeskolen plejede piger fra første klasse til hvad der svarer til gymnasiets 3.G at gå. I dag er der kun Taliban-vagter og deres våben at finde i skolen.
  5. Tre døde efter helikopterulykke i Tyskland

    Tre personer har søndag eftermiddag mistet livet i en helikopterulykke i en skov nær byen Buchen i den tyske delstat Baden-Württemberg.

    Det oplyser tysk politi ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

    Der er dog ikke klarhed over, hvad der har forårsagede ulykken. Politiet mener, at de tre døde er en pilot og to passagerer.

  6. Højskolesex, saunaklubber og stærke familiedramaer: Her er seks gode bøger, du skal læse i efterårsferien

    Der er rigeligt at kaste sig over i efterårsferien, hvis du skal begrave dig i bøger, mens bladene daler ned uden for. (© DR/Grafik: Nicolai Bruun)

    Måske er du én af dem, der er så heldig at holde efterårsferie i den kommende uge.

    Måske står ugen derfor på masser af hygge foran tv'et med din yndlingsserie, aftaler med vennerne, litervis af varm kakao og naturligvis en god bog at fordybe dig i, når du skal søge ly for vejret, der kun bliver koldere og mørkere, som dagene går.

    For mens bladene bliver gule, røde og brune og daler ned uden for dine vinduer, er der nemlig ikke noget bedre end at krybe ind under et varmt tæppe og træde ind i litteraturens verden.

    Men hvilke bøger skal du kaste dig over?

    Det har vi allieret os med Jane Andersen, der anmelder bøger på bogblogger.dk, og Julie Rasmine Larsen, der gør det samme på litfix.dk, for at blive klogere på.

    Få deres anbefalinger her:

    N.F.S. Grundtvig anses som "opfinderen" af de danske højskoler, men i Laura Gringos roman bliver han erklæret død af forstanderen på den højskole, historien udspiller sig på. (Foto: Gyldendal)

    En satirisk roman og en sort komedie om magt, begær og uindfriede ambitioner i en højskoleboble.

    - Den skal man læse, hvis man synes, det er spændende at læse om at være på højskole, at skrive og tekstlæsning. Den gør sig både tanker om det moderne højskoleliv, kontra hvordan højskolerne i sin tid blev oprettet, siger Jane Andersen.

    - Man følger Petra, der er omkring 30 år gammel og underviser på den højskole, hvor hun selv tidligere har været elev. Hun har udgivet en enkelt bog og vil gerne være forfatter, men har mistet gejsten for at skrive.

    - Til gengæld har hun ikke mistet gejsten for sex. Så hun døjer med spørgsmål som: Må man have sex med sine elever over 18 år? Og må man have sex med sine kolleger?

    - Bogen er underholdende, morsom og til tider meget grænseoverskridende. Lad os bare sige, at Petra er en rimelig frisk pige.

    - Højskolen er rammen for handlingen, men bogen handler også om at være en kvinde omkring 30 år, siger Jane Andersen.

    Mads Ananda Lodahl har selv arbejdet i homo-saunaer i flere år, og bogen foregår derfor i miljøer, der minder om dem, han selv er kommet i. (Foto: Gyldendal)

    En roman om forholdet mellem to mænd og en fortælling om sex, fællesskaber og ensomhed.

    - Den havde jeg totalt optur over at læse. Den handler om Johan, som får et job på en saunasexklub i København. Hans job består i at lave kaffe, udlevere håndklæder og kondomer til kunderne og spole pornofilm tilbage, så man kan regne ud, at historien foregår nogle år tilbage i tiden, siger Jane Andersen.

    - En dag kommer William på besøg i klubben, og han vil beholde tøjet på. William og Johan bliver forelskede. William er transkønnet, men det fylder egentlig ikke så meget i historien. Den handler om kærligheden mellem to mennesker.

    - Da jeg læste bogen, fandt jeg ud af, hvor mange fordomme jeg havde om sex mellem homoseksuelle mænd - at alt sex er meget voldsomt og brutalt. Men det sex, der er mellem de to personer i bogen, er meget følelsesladet.

    - Bogen handler også om vilkår for LGBT+-personer, og der er nogle politiske kapitler til sidst i bogen. Så den tror jeg bestemt, at der vil være læsere til.

    I romanen følger man et par og deres kamp for at få et barn via fertilitetsbehandling. En kamp der i høj grad udspiller sig i hospitalvæsenet. (Foto: Jensen og Dalgaard presse)

    Bogen handler om længslen efter at få et barn og giver et indblik i mandens oplevelser af fertilitetsbehandlinger med mere.

    - Det er en utrolig fin fortælling om fertilitetsbehandling, ufrivillig barnløshed og en stærk kærlighed mellem to mennesker. Den er meget poetisk og kort, og så er der digte med, men også almindelig tekst, siger Jane Andersen.

    - Det er interessant at høre om fertilitetsbehandling fra mandens perspektiv. Ønsket om at få et barn og den desperation, der ligger i, at han står ved siden af og ikke kan gøre noget. Det er meget fint skildret.

    - Da jeg læste bogen, gik det op for mig, hvor stor en sorg det er at abortere gang på gang. Flere fortæller gerne om at være i fertilitetsbehandling, men ikke om de mange aborter. Jeg tror, der er mange mennesker, som har denne sorg, som andre måske ikke helt forstår, og det kan bogen være med til at belyse.

    - Det er en personlig historie for Daniel, som også skriver i jeg-form. Da bogen udkom i tirsdags, lagde han samtidig et billede på Instagram af sin kones gravide mave. Så det var perfekt timing, siger Jane Andersen.

    62-årige Jonathan Franzen fik sit store internationale gennembrud med 'Korrektioner' fra 2001. Året efter vandt han blandt andet den prestigefyldte Pulitzer Prize. (Foto: Janet Fine © Gyldendal)

    Bogen omhandler et amerikansk ægtepar og deres fire børn og dertilhørende familieliv og søskenderivalisering.

    - Jeg er lige gået gang med den, men har læst mange gode anmeldelser af den. Og så har Mich Vraa oversat den, og ham og hans bøger har jeg fulgt gennem længere tid, siger Julie Rasmine Larsen.

    - Det er en slægtsroman, der foregår i 1970'ernes USA, og man følger en præstefamilie på godt og ondt. Jeg er glad for historisk fiktion, så jeg synes, det er spændende med tidsperioden. Vi følger Vietnam-krigen, demonstrationer, hippiebevægelsen og spørgsmål om, hvordan en familiekonstellation skal være.

    - Jeg har ikke læst Jonathan Franzen før, men jeg kan konstatere, at han har en speciel måde at skrive på. Der er mange detaljer, og bogen er virkelig bare fyldt med ord, så den er lang og kræver, at man har god tid.

    Kim Leine er født i Grønland, men kom til Danmark som 17-årig. Siden arbejdede han 15 år som sygeplejerske i Grønland. (Foto: Gyldendal)

    Fortællingen udspiller sig både i bygden Sydprøven i Vestgrønland og i København i slutningen af 1800-tallet. Det er Kim Leines tredje bind i hans Grønlandstrilogi om Danmark og Grønland.

    - Kim Leine har jo altid taget meget afsæt i Grønland, og det gør han også i denne roman. Jeg kan godt lide at blive klogere på miljøer, jeg ikke kender til, og her er der også en historisk handling, som er interessant, siger Julie Rasmine Larsen.

    - Generelt er det dejligt, at Grønland får noget mere plads i vores litteratur. Både med Leine, men også med grønlandske forfattere, som bliver oversat til dansk.

    - Både denne bog og Jonathan Franzens bog er nogle ordentlige murstensromaer på omkring 500 sider, så de kræver begge, at man har god tid. Leine skriver sindssygt godt, men også krævende - det er fyldige og meget lange sætninger.

    Josefine Klougart debuterede i 2010, og 'Alt dette kunne du få' er hendes sjette roman. Hun har to gange været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. (Foto: Sofie Amalie Klougart © Forlaget Gladiator)

    Bogen handler om Barbara, der rejser med sit spædbarn gennem landet for at være sammen med sin familie i forbindelse med farens operation.

    - Bogen handler om familiedynamikker, altså forholdet mellem familiemedlemmer. Helt konkret sker der det, at en far vågner op efter en operation og ikke kan kende sin familie, siger Julie Rasmine Larsen.

    - Den foregår både i 2020, men også i 1980'erne, så det er også tilbageblik på den tid, og på hvordan man var mor dengang.

    - Den handler altså om at være kvinde og mor, men måske kan man også relatere det til, hvis man har demens eller lignende tæt på livet - altså det her med ikke at kunne genkende sin egen familie. Det giver bogen en psykologisk indsigt i.

  7. LÆS SVARENE fra Kristendemokraternes landsformand: 'Når vi siger, vi er borgerlige, så handler det ikke kun om blokke og bogstaver'

  8. FCK må nøjes med uafgjort mod Sønderjyske

    FCK missede søndag aften muligheden for at hale ind på Superligaens førerhold, FC Midtjylland, da FCK måtte nøjes med 1-1 mod Sønderjyske.

    Jeppe Simonsen bragte sønderjyderne i front, da han opsnappede en løs bold i feltet og sparkede den resolut i kassen efter en halv times spil.

    Pep Biel fik bragt balance i regnskabet, da han udlignede efter 65 minutter.

    FCK fik en gylden mulighed for at nappe alle tre point, men Jonas Wind brændte det straffespark, FCK fik tilkendt med to minutter tilbage af kampen.

    Sønderjyske er næstsidst i Superligaen, mens FCK fortsat er på andenpladsen.

  9. Hollandsk stadiontribune kollapser under festende fans

    Der blev hoppet og danset, da den hollandske fodboldklub Vitesse søndag vandt 1-0 på udebane mod NEC Nijmegen.

    Men tribunen på Goffertstadion i Nijmegen, som de medrejsende Vitesse-fans stod på, kunne ikke klare hopperiet fra fansene, og endte med at styrte sammen.

    Ingen er meldt tilskadekommet.

    Borgmesteren i Nijmegen, Hubert Bruls, vil nu have igangsat en undersøgelse.

    - Jeg er meget chokeret over det, der skete. Heldigvis kom ingen til skade, så vidt vides. Jeg vil have en undersøgelse af, hvad der skete her hurtigst muligt, siger han til De Telegraaf.

    Det var en dansker, der sikrede Vitesse sejren. Nikolai Baden Frederiksen scorede kampens enlige mål efter et kvarters spil.

    Tribunen knækkede under vægten af de mange hoppende fans. (Foto: via www.imago-images.de © imago images/Pro Shots)
  10. Assad og Syriens opposition vil lave udkast til ny forfatning

    Det bliver de første forhandlinger siden januar. Men i de kommende dage vil repræsentanter for Syriens regering og for oppositionen i landet arbejde sammen om teksten til en ny forfatning.

    Sådan lyder det fra FN's særlige udsending til Syrien, Geir Pedersen. Det skriver ritzau.

    De forhandlinger, som blev indledt i FN's regi for to år siden, har hidtil ikke ført til håndgribelige resultater.

    Men Geir Pedersens foreløbige samtaler med de to sider har været "seriøse og ærlige", siger han ifølge nyhedsbureauet dpa.

    - Det nye i denne uge er, at vi vil gå i gang med udkast til en forfatningsmæssig reform i Syrien, siger han på et pressemøde i Genève søndag.

    Han understreger dog, at de forhandlinger i sig selv "ikke kan løse krisen i Syrien".

  11. Dansk bronze ved hold-VM i speedway

    Det danske hold tabte semifinalen mod Storbritannien i hold-VM i speedway.

    Dermed bliver det til en bronzemedalje for danskerne.

    Leon Madsen og Mikkel Michelsen tabte i semifinalen til den britiske duo Dan Bewley og Robert Lambert. Det er anden gang i træk, at det danske speedwayhold vinder VM-bronze.

    Danskerne havde været forrygende kørende hele dagen i Manchester, hvor VM blev afholdt, og vandt alle seks indledende heats.

    Briterne nappede guldmedaljen, da de slog Polen i finalen.

  12. Pylonfod på 12.000 ton trukket ud i Storstrømmen

    Fakta om pylonfundamentet Vægt - 12.000 tons Længde - 42 meter Højde - 22,7 meter Bredde - 34 meter Primære materialer - 4500 m3 armeret beton Placering - Fundamentet skal stå på 18,9 meters dybde

    Det kræver den helt rigtige timing, når man skal sejle et 12.000 tons tungt fundament til en bro ud i Storstrømmen.

    Den komplekse opgave kræver 2½ døgn med roligt vejr, men i dag kunne processen så begynde for Vejdirektoratet og entreprenøren SBJV.

    - Vi har ventet en god uges tid på dette moment, så det var godt endelig at se prammen forlade kajen og begynde rejsen mod det sted fundamentet skal sænkes, siger projektchef i Vejdirektoratet Niels Gottlieb.

    - Mandskabet arbejder under uhyre stor koncentration, fordi både vind og vejr påvirker processen, men går det som planen ser ud nu, vil fundamentet blive gjort fri af prammen mandag, og tirsdag kan vi så afslutte sænkningen, siger Niels Gottlieb.

    Storstrømsbroen bliver fire kilometer lang og bliver Danmarks tredjestørste efter Øresundsbroen og Storebæltsbroen. Den forventes klar til biltrafik i 2024 og jernbanetrafik i 2026.

    Det bliver også muligt at gå og cykle over broen.

  13. Brøndby-comeback mod Vejle: Cappis og Uhre får vendt 0 point til optur

    Brøndby IF fik vendt 1-2 til en 3-2-sejr over Vejle i Superligaen på to scoringer i slutfasen.

    Vejle Boldklub var ellers på vej mod klubbens første sejr i denne Superliga-sæson.

    Lukas Engel headede gæsterne fra Vejle foran 2-1 mod Brøndby IF efter en lille times spil.

    Men en scoring i det 82. minut af Mikael Uhre og en scoring af Christian Cappis i det 85. minut fik vendt kampen på hovedet.

    Brøndby klatrer dermed op på en foreløbig sjetteplads i ligaen med 15 point efter 12 kampe, mens Vejle forbliver på ligaens 12.- og sidsteplads med to point efter 12 kampe.

  14. Bill Clinton er udskrevet

    Den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, der i tirsdags blev indlagt på UCI Medical Center i delstaten Californien på grund af en infektion, er blevet udskrevet.

    Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

    Bill Clinton var præsident i USA i perioden fra 1993 til 2001.

  15. Udviklingshæmmede Frederik er tiltalt for politivold: 'Skal vi også anmelde børnehavebørn?'

    Da Britta Ponti når frem til Marienlystvej i Tilst, ser hun sin søn, Frederik Balleby, ligge på jorden med en politimand siddende oven på sig. Sønnen er i håndjern, og han græder og er bange.

    ’Mor! Mor!’, råber han, da han får øje på hende.

    25-årige Frederik Balleby er gået fra sit bosted. Nu er han blevet anholdt af politiet, som er blevet tilkaldt, efter at han denne oktobermorgen er blevet set gående i vejkanten på strømpefødder, i joggingbukser og bar mave.

    I Frederik Ballebys journaler står der, at han har diagnoserne atypisk autisme og mental retardering. Han er på forskellige parametre vurderet til i gennemsnit at være alderssvarende med et barn på omkring fire år.

    Og lige nu, i denne situation, er han rædselsslagen, fortæller hans mor, Britta Ponti.

    Han sparker ud efter betjentene, da han bliver ført ind på politibilens bagsæde.

    - Han er helt panisk. Han har ingen idé om, hvad der sker. Det gør ondt på ham, og han prøver at sparke sig fri, for han forstår jo ikke, hvad der sker. Om han er ved at blive bortført, siger Britta Ponti, der også selv er i panik.

    Se episoden, hvor Frederik Balleby bliver anholdt, længere nede i artiklen.

    Frederik Balleby bliver efterfølgende tiltalt for at spytte, bide og sparke de to betjente. Det viser anklageskriftet, som DR er i besiddelse af.

    Han står nu foran at skulle igennem en retssag – ligesom flere og flere udviklingshæmmede har skullet det de seneste år.

    For langt flere sager om psykisk sårbare borgere som udviklingshæmmede lander på politiets bord. Det sker blandt andet, når borgerne bliver politianmeldt af de bosteder, de bor på, eller når politiet kaldes ud for at assistere, hvis en borger bliver fysisk udadreagerende.

    I Danmark bliver udviklingshæmmede ikke straffet med fængsel, men idømmes i stedet en foranstaltningsdom. Og over de seneste ti år er antallet af personer, der er idømt en foranstaltningsdom for vold mod offentligt ansatte steget med næsten 60 procent - fra 185 domme i 2011 til 293 domme i 2020.

    Det er ’dybt problematisk’, at det bliver gjort til straffesager, når borgere som Frederik Balleby bliver udadreagerende, mener ekspert i socialret Eva Naur.

    - Det er meget ofte både spild af retssystemets tid, og det er urimeligt over for de beboere og borgere, det her handler om.

    - Det her er jo mennesker, der har brug for hjælp. Det her er mennesker, der ikke selv kan håndtere deres egne følelsesudbrud, siger Eva Naur.

    Jeg måtte hente min egen søn i detentionen. Han er fire år i sit forståelsesniveau, og så sad han der
    Britta Ponti, mor til Frederik Balleby

    Hun mener, at der bør ydes mere socialpædagogisk støtte til borgere som Frederik Balleby i stedet for at køre dem gennem straffesager. Men det halter med den støtte ude på bostederne, vurderer Eva Naur.

    Ifølge en ny analyse fra Socialministeriet har kun omkring halvdelen af medarbejderne på landets sociale tilbud en uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. På bosteder for voksne gælder det 53 procent.

    - Det er meget bekymrende, at vi har fået en virkelighed, hvor der ikke er det rigtige personale - og måske ikke personale nok - til at få stoppet sådan nogle situationer, før de udvikler sig til, at man må tilkalde politiet.

    - Politiet er slet ikke klædt på til at løse det her. Og det er straffesystemet heller ikke, siger Eva Naur, ekspert i socialret.

    Britta Ponti kan ikke huske præcis, hvornår hun efterfølgende får besked om, at hendes søn er blevet politianmeldt for vold.

    Men det kommer bag på hende, at han bliver det. Det føles urimeligt, forklarer hun.

    - Skal vi også politianmelde børn i børnehaven? Frederik er fire år oveni sit hoved. Han er bare i en voksen mands krop, siger Britta Ponti.

    Hun kritiserer politibetjentene for at få situationen til at eskalere mere end nødvendigt.

    - De var meget voldsomme, og de råbte så højt hele tiden. Det værste, man kan gøre over for et menneske med autisme, er at hæve stemmen, siger hun.

    Er det ikke fair nok, at din søn bliver politianmeldt, når han spytter og slår? Hvad skal man ellers gøre?

    - Nej. Hvis de ikke var kommet, var det ikke sket, og ingen havde lidt overlast.

    - Frederik prøver at gøre opmærksom på, at 'du har presset mig, og jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal gøre opmærksom på det', siger Britta Ponti.

    Ifølge dagbogsjournaler fra Frederik Ballebys botilbud, som Britta Ponti har fået aktindsigt i, er det en tilfældig borger på gaden, der tilkalder politiet, idet Frederik Balleby går i vejkanten uden særlig meget tøj på.

    Britta Ponti har fået besked om, at hendes søn er gået fra sit bosted. Personalet på bostedet er fulgt efter ham og kan derfor guide Britta Ponti frem til stedet, hvor politiet er ved at foretage en anholdelse af ham.

    Hun ender med at filme anholdelsen med sin mobiltelefon, fordi hun ikke mener, at hun kan få politiet til at stoppe og lade hende tale sin søn til ro.

    Se episoden, hvor Frederik Balleby bliver anholdt, og som han senere er blevet sigtet for at bide, sparke og spytte på betjentene for, her:

    Ifølge anklageskriftet er Frederik Balleby efterfølgende blandt andet blevet anklaget for:

    '...under anbringelse i en politipatruljebil bed X (betjenten, red.) i venstre bryst og sparkede ud efter ham flere gange og ramte ham på knæet og bed efter ham, hvorpå tiltalte kort efter bed X (betjenten, red.) i venstre lår.'

    Den i dag 26-årige Frederik Balleby er også tiltalt for at have spyttet den anden betjent i hovedet to gange og for at sparke ham og bide ham i armen.

    - Det var så sindssygt. Jeg kan godt forstå, at betjentene kan blive forskrækket, men jeg kan ikke forstå, at de ikke stopper eskalationen, når jeg kommer, og Frederik ér blevet pacificeret, siger Britta Ponti.

    Er du ikke også med til at eskalere situationen, når du filmer?

    - Jeg forsøger at beherske mig, men jeg går også helt i sort ude på vejen. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre. Jeg vidste ikke, hvem jeg skulle vende mig mod.

    Når politiet kommer, er det, fordi alt andet har spillet fallit
    Heino Kegel, formand for Politiforbundet

    Østjyllands Politi har ikke ønsket at kommentere på hændelsen, fordi der er tale om en verserende straffesag.

    Ifølge David Sausdal, der er politiforsker ved Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet, kan man ud fra videoen ikke umiddelbart sige, at politiet handler forkert i situationen.

    - De lader til at have vurderet, at den pågældende person har udøvet vold mod betjentene - eller måske samtidig været til fare for andre og måske endda sig selv. Her er det inden for rammerne, at politiet laver en anholdelse og anvender en nødvendig magt for at få pågældende person ind i bilen, siger David Sausdal.

    Tre dage efter episoden med de to politibetjente, som Britta Ponti filmede med sin mobiltelefon, går Frederik Balleby igen hjemme fra sit bosted i Tilst.

    Denne gang når Britta Ponti ikke frem, da politiet igen anholder hendes søn. I stedet henter hun og en advokat Frederik Balleby i detentionen hos Østjyllands Politi, hvor han har tilbragt nogle timer.

    - Jeg måtte hente min egen søn i detentionen. Han er fire år i sit forståelsesniveau, og så sad han der, siger hun.

    Også i forbindelse med denne anholdelse er Frederik Balleby ifølge anklageskriftet blevet sigtet for vold ved at bide endnu en politibetjent i låret. Han er også sigtet for at have forstyrret den offentlige orden ved at 'have løbet rundt på gaden og optrådt højtråbende og aggressivt', står der i anklageskriftet.

    Kan Frederik være farlig?

    - Jeg tror, alle mennesker kan være farlige, hvis man bliver presset nok. Jeg er ikke bange for min søn, men jeg er da ikke i tvivl om, at han kan blive presset langt ud, siger Britta Ponti.

    Hun har efterfølgende anmeldt politibetjentene til Den Uafhængige Politiklagemyndighed for vold mod Frederik Balleby i forbindelse med begge episoder i oktober sidste år.

    Østjyllands Politi har ikke ønsket at udtale sig om sagerne, idet der både er tale om en verserende straffesag og verserende klagesag mod politiet.

    Ingen af sagerne er afsluttet endnu.

    Hos politiets fagforening kalder de forløb som Frederik Ballebys for sørgelige. Alligevel bliver politiet oftere og oftere kaldt ud til netop den slags sager.

    - Vi ser en rigtig stor stigning i antallet af opgaver med psykisk sårbare, som vores kolleger bliver sendt ud til. Det er blevet værre over år, vil jeg sige, siger Politiforbundets formand, Heino Kegel.

    Det er ikke altid til at vide, hvad betjentene bliver sendt ud til, når det drejer sig om psykisk sårbare. Men politiet har kun de værktøjer, de nu engang har, lyder det.

    - Vi er hverken psykiatere eller sygeplejersker. Vi er politifolk. Vi er uddannet til at håndtere den her slags mennesker, når vi taler tvang, magt og indlæggelser. Men det er symptombehandling. Når politiet kommer, er det, fordi alt andet har spillet fallit, siger han.

    Det er jo et udtryk for, at man ikke er lykkedes i de tilfælde, hvor det spidser så meget til, at man må ringe til politiet
    Astrid Kragh, social- og ældreminister

    Politiforbundets formand, Heino Kegel, så hellere, at der i stedet blev fokuseret på forebyggelse.

    - Det optimale ville være, at man sætter øget fokus på området rent politisk og afsætter de midler, der er nødvendige for at hjælpe psykisk sårbare borgere, som har brug for den rigtige behandling, så vi ikke ender i den situation, hvor vi skal komme og gøre brug af vores kompetencer.

    - Hvis samfundet havde prioriteret anderledes, så fik de måske hjælpen, der hvor de skulle have den, siger han.

    Lotte Henriksen er socialchef i Aarhus Kommune, som er ansvarlig for det botilbud, Frederik Balleby boede på, da han sidste år blev anholdt af politiet.

    Hun erkender, at der skal mere pædagogik til ude på botilbuddene, men det er ifølge hende ikke altid nok i situationer som Frederik Ballebys.

    - Vi arbejder hele tiden med løbende at lære af de her situationer, og ja, der skal mere pædagogik til, men man skal ikke tro, at man kan undgå det fuldstændig.

    - Uanset hvor dygtige vi er til at håndtere borgere som Frederik, vil dilemmaet ofte være, at der er grænser for, hvad vi må. Medarbejderne må ikke føre Frederik tilbage med magt. Og så kan man stå i den situation, hvor vi bliver nødt til at have politiet til at hjælpe med at få en konkret borger med tilbage til bostedet, siger socialchef Lotte Henriksen.

    Social- og ældreminister Astrid Kragh (S) anerkender, at det er en svær opgave, som kommunerne står med. Men der ér plads til forbedringer ude på bostederne, lyder det.

    - Det er jo et udtryk for, at man ikke er lykkedes i de tilfælde, hvor det spidser så meget til, at man må ringe til politiet. Så det er jo helt klart, at det skal være ambitionen, at man har de rette kompetencer, siger Astrid Kragh.

    Hun satte sidste år gang i en evaluering af hele det specialiserede socialområde, som forventes klar i løbet af efteråret. Herefter går forhandlinger på området i gang.

    - Jeg vil her i efteråret forhandle med Folketingets partier, om de vil være med til at afsætte knap 30 millioner mere til de indsatsteams, der findes i dag. Det er eksperter med den bedste viden om, hvordan man kan forebygge vold, siger socialminister Astrid Kragh.

    Idéen er god nok - men 30 millioner kroner er slet ikke er nok til at løfte området, mener socialchefen i Aarhus Kommune, Lotte Henriksen.

    - Jeg tænker ikke, at det er nok. Jeg ville ønske, at der var mere, som kunne komme direkte ud og understøtte de enkelte kommuner med de udfordringer, der er.

    - Kommunerne er klemt økonomisk, og der har været et minimum af opmærksomhed fra landspolitikerne til at løfte ressourcer af til det her område, siger Lotte Henriksen.

    I dag bor Frederik Balleby hjemme hos sin mor. Hun har taget orlov for at passe ham. De venter nu på, at retssagen mod ham bliver berammet.

    - Bliver han dømt, kan det være fem år, han har en dom hængende over hovedet. Det betyder noget for, hvor han kommer hen og bo. Eller om han kommer på psykiatrisk. Jeg er ved at blive sindssyg af det, siger Britta Ponti.

    Hun håber på, at retten frikender hendes søn.

    - Frederik har jo ikke haft et latent ønske om at gøre nogen ondt, siger hun.

    Britta Ponti håber på, at politiet for fremtiden bliver bedre uddannet i at håndtere mennesker som hendes søn. Men allermest håber hun på, at ressourcerne og fagligheden ude på bostederne bliver gode nok til, at det slet ikke er nødvendigt at indblande politiet.

    - Hvis man havde valgt den rigtige pædagogik, ville tingene ikke være eskaleret.

    - Man tillærer også den her gruppe, at vold og magt er en normal måde at agere på. Og når borgerne så selv bruger vold og magt, bliver de dømt for det, siger Britta Ponti.

    Mød Frederik Balleby og hans mor, Britta Ponti, i '21 Søndag' på DR1 klokken 21.00 i aften.

  16. Vaccineskeptiske russere slår dyster coronarekord

    En af årsagerne til, at Rusland nu oplever stigende smitte, er, en udbredt vaccineskepsis, fortæller Rusland-korrespondent. (Foto: DADO RUVIC © Ritzau Scanpix)

    Rusland har i denne weekend slået nogle triste rekorder.

    I dag er der blevet registreret 34.303 coronasmittetilfælde inden for et døgn. Det er det højeste antal smittede på 24 timer siden pandemiens begyndelse.

    I går blev en anden rekord slået, da lørdagens dødstal også nåede sit højeste siden pandemiens start.

    I alt døde 1.002 af corona i Rusland i går, mens dødstallet i dag er 997.

    Mens vi herhjemme har vinket farvel til de sidste coronarestriktioner, er det altså en anden virkelighed, de oplever i Rusland. Og det skyldes, at en stor del af russerne ikke vil lade sig vaccinere, fortæller DR's korrespondent i Rusland, Matilde Kimer.

    - Der er en kæmpe stor skepsis. Der er både dem, der er nervøse for at blive vaccineret, og dem, der tror på, at kroppen selv skal have mulighed for at klare det. Derudover er der dem, der ikke vil have de russiske vacciner, siger Matilde Kimer.

    Rusland har udviklet tre forskellige coronavacciner: Sputnik V, EpiVacCorona og CoviVac. Det er den førstnævnte - opkaldt efter den første sovjetiske satellit i rummet - der har tiltrukket sig størst opmærksomhed. Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, foretager i øjeblikket en rullende gennemgang af netop Sputnik V-vaccinen for at vurdere, om den kan tages i brug i EU.

    Flere meningsmålinger viser, at kun hver anden russer vil smøge ærmet op for at tage imod et stik med en coronavaccine. Indtil videre er det kun hver tredje russer, der er blevet vaccineret.

    Til sammenligning er over 75 procent af befolkningen i Danmark nu færdigvaccineret.

    De rekordhøje smitte- og dødstal presser det russiske sundhedsvæsen, der snart ikke længere kan følge med smitteudviklingen, fortæller Matilde Kimer.

    - 95 procent af kapaciteten i sundhedssystemet er brugt, så der er bare fem procent tilbage at arbejde med. Samtidig stiger smitteantallet. Så et eller andet er myndighederne nødt til at gøre.

    Det russiske sundhedsvæsen bliver presset af den stigende smitte i landet. Her ses russisk sundhedspersonale overføre patienter med corona til en speciel coronaafdeling i Moskva. (Foto: MAXIM SHIPENKOV © Ritzau Scanpix)

    Sundhedsminister Mikhail Murasjko kritiserede i denne uge befolkningens "adfærd", mens Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde, at alt er blevet gjort for at give offentligheden mulighederne "for at redde deres liv ved at blive vaccineret".

    De russiske myndigheder har tidligere afvist at genindføre omfattende restriktioner. Det sætter nu de russiske myndigheder i en svær position, fortæller Matilde Kimer.

    - Myndighederne har lovet den russiske befolkning, at de ikke skal ud i sådan en lockdown, som de oplevede sidste år, hvor man ikke engang måtte gå fra sit eget hjem. Men jeg tror, det er svært at komme udenom, at der kommer nogle flere og sværere restriktioner indenfor meget kort tid.

    - Hvor stramme restriktionerne bliver, det må vi se. Men eksperter mener, at vi først peaker med den her udvikling om en måned, så noget skal ændres.

    Det officielle antal coronarelaterede dødsfald i Rusland er nu opgivet til at være 223.312, og det samlede antal af registrerede smittetilfælde er tæt på otte millioner.

    Myndighederne beskyldes dog for at skjule de virkelige tal. I henhold til en bredere definition af dødsfald i forbindelse med coronavirus opgjorde statistikmyndigheden Rosstat sidst i august antallet af døde med corona til over 400.000 i Rusland. Det skriver Ritzau.

  17. Kun ét stik skal i fremtiden oplade alle dine små devices - men er det nu en god idé?

    Er din mobil på to procent, og er du kommet af sted uden en oplader?

    Så ville det være dejligt, hvis alle slags opladere passede til netop din telefon. Men det er ikke tilfældet i dag, hvor blandt andet Apple bruger deres eget Lightning-stik.

    Forskellige producenter bruger forskellige stik til at oplade telefonerne. Men det skal have en ende ifølge EU.

    For nylig kom Europa-Kommissionen med et lovforslag om, at den nyeste version af USB-stikket - USB-C- skal være fremtidens svar på opladning til alle små devices som mobiler og tablets.

    Men er det nu også en god ide?

    Se med i videoen herover og bliv klogere USB-C stikket.

  18. Husker du denne ikoniske, men virkelig dumme gyser? Nu er den blevet til et morderisk eventyr af en serie

    En besked, man ikke har lyst til at blive mødt af på sit spejl: "Jeg ved, hvad du gjorde sidste sommer" - særligt, hvis det, man gjorde, var at slå en ihjel. (Foto: Michael Desmond © Amazon Studios)

    Da jeg var teenager i slutningen af halvfemserne, blev gysergenren pludselig vækket alvorligt til live. Hovedsagligt på grund af to filmserier; 'Scream' fra 1996 'I Know What Did Last summer' fra 1997.

    'Scream' var den selvironiske og intellektuelle teenage-slasher.

    Der var masser af kommentarer til gyserklicheer, og så udspillede filmene sig mere som en krimi, hvor man gættede på, hvem af hovedpersonerne der i virkeligheden gemte sig bag Edvard Munch-masken.

    'I Know What You Did Last Summer'-filmene var meget, meget dummere.

    'Scream'-filmene gjorde sig konstant umage for at kommentere på, hvordan film påvirker os og prøvede hele tiden at vende op og ned på klicheer og forventninger.

    'I Know What You Did Last Summer'-filmene var absolut tilfredse med bare at vade rundt i gyserklichéer. Og det gjorde dem langt hen ad vejen meget mere uhyggelige.

    Filmene kopierede skamløst klassiske teenage-slashers fra 1970'erne og 80'erne som 'Halloween', 'Fredag den 13.' og 'Prom Night'. Masser af billige kneb, høje lyde og forskrækkelser. Ingen satirisk selvbevidsthed, bare en sygt uhyggelig fiskertype i en kuttelignende regnfrakke, der flænser teenagere på striber med en gigantisk klo.

    Nu er kloen blevet til en kødøkse, og historien er blevet spicet op med OnlyFans, psykiske diagnoser, selvmedicinering og et hav af dødsvideoer på folks telefoner.

    'I Know What You Did Last Summer' er oprindeligt en roman fra 1973 af Lois Duncan. I 1997 blev det så til en film (der siden fik to opfølgere), og her i 2021 er historien nu blevet til en tv-serie. Udgangspunktet for dem alle er en fatal bilulykke, som hovedpersonerne beslutter sig at hemmeligholde - med dødelige konsekvenser den efterfølgende sommer. (Foto: Michael Desmond © Amazon Prime)

    Jeg er faktisk ikke helt sikker på det med kødøksen.

    For selvom der er masser af splat i de første fire afsnit, er der ikke så meget "skrigende-hovedperson-bliver-jagtet-af-psykopatmorder" endnu. Så jeg ved ikke engang, om morderen har sin ikoniske fiskerkutte på.

    De trækker tiden så meget, de kan med døde dyr og folk, der finder mennesker, der allerede er blevet dræbt på uhyggelige måder.

    Grundplottet i serieversionen af 'I Know What You Did Last Summer' er det samme som i den oprindelige filmserie. En gruppe venner kører et menneske ned ved et uheld og træffer den fatale – og idiotiske – beslutning at skaffe sig af med liget og holde det hemmeligt i stedet for at gå til politiet.

    Men i den nye version er det ikke en tilfældig fodgænger, de kører ned. Det er hovedpersonen Alisons tvillingesøster Lennon, der bliver kørt ned efter den store dimmisionsfest.

    Alison er usikker, indadvendt og misundelig på Lennons modsatte karaktertræk.

    Lennon bruger skamløst sex til at opnå alt. Venner, penge, stoffer.

    Alison kan ikke engang tage sig sammen til at være sammen med Dylan, som hun er vild med. Da hun finder ud af, at Lennon også har scoret Dylan, bliver hun rasende, stormer ud fra festen og stjæler søsterens jakke på vejen.

    Så nu bliver det rigtig kompliceret – og på kant med troværdigheden. Vennerne tror, at Alison er Lennon og kører af sted med hende, da de kører Lennon ned, som de tror er Alison.

    Alison beslutter sig for at blive i rollen. Så nu er spørgsmålet – var det på en eller anden måde med vilje, at hun kørte Lennon ned, så hun kunne stjæle hendes liv?

    Den hårdtprøvede hovedrolle i serieversionen spilles af 24-årige Madison Iseman, der tidligere har medvirket i de to 'Jumanji'-reboots og gyserfilmen 'Annabelle Comes Home'. (Foto: Michael Desmond © Amazon Prime)

    De efterlader liget i en hule, hvor alle teenagere åbenbart ved, at tidevandet kan tage et lig med, man gerne vil af med.

    Det er i øvrigt også der, tvillingernes mor begik selvmord, og en hel dødskult tilsyneladende endte deres dage. Så det er kort sagt en lille by fuld af hemmeligheder, der kan blive optrævlet ved siden af det centrale mysterium om, hvem der er den sindssyge morder, som leger med dem.

    For da Alison kommer hjem – stadig i rolle som Lennon – til den lille by efter at have været væk et år, er der skrevet med læbestift på hendes spejl:

    "Jeg ved, hvad du gjorde sidste sommer."

    Og Alison bliver bange for, at det er Lennon, der ikke er død og kommer tilbage efter hende.

    Som du nok kan læse ud af min beskrivelse, er der masser af plotkameler, der skal sluges, hvis man vil med på det morderiske eventyr. Men serieskaberne har i hvert fald gjort, hvad de kan for at smide ekstra mystik ind, opdatere plottet til serielængde og tonen til 2021.

    Det er ret sjovt at se, hvad de har fundet på, selvom de anstrenger sig lidt rigeligt for at gøre sproget super teenage-agtigt.

    For eksempel er en kage "def not keto", det er "high key disrespectful" at lave videoer til TikTok, lige når ens ven er død. Og det er "full on villanelle" at have sex på video med en fyr, som andre er interesserede i.

    Forfatteren til bogen, der har fungeret som inspiration til filmene, Lois Duncan, var eftersigende ikke vild med, at historien blev lavet til en slasher. Hun har selv oplevet at miste et barn til et skuddrab og syntes ikke, at "voldelig død er noget, man skal gyse og fnise over". (Foto: Michael Desmond © Amazon Studios)

    'I Know What You Did Last Summer' har altid været kendt for benhård målgruppetænkning.

    De castede fire af de hotteste teenageskuespillere, Jennifer Love Hewitt fra 'Vi bli'r i familien', Sarah Michelle Gellar fra 'Buffy – vampyrernes skræk', Ryan Phillippe og Freddie Prinze Jr.

    Hvis du er over 30, ved du, hvor sindssygt uimodståeligt et cast det er – eller, i hvert fald var i 1997.

    Selvom der ikke var nogen selvironisk distance i selve filmen, blev det hurtigt en del af kulturen, at filmen egentlig var totalt plat, men man så dem alligevel, fordi alle trickene virkede.

    Det er jo uhyggeligt nok at blive jagtet af en fisker med en klo, selvom du ved, at det er plat.

    Titlerne blev også mere og mere latterlige. Toeren havde for eksempel den legendarisk platte titel 'I Still Know What You Did Last Summer'. Kun toppet af treeren fra 2006, hvor det bliver decideret absurd: 'I’ll Always Know What You Did Last Summer' – udgivet direkte på dvd.

    De første fire afsnit af 'I Know What You Did Last Summer' kan ses på Amazon Prime nu. De sidste fire afsnit udkommer ét af gangen hver fredag frem til den 12. november.

  19. Randers sejrer i Odense efter flot comeback

    Randers vandt søndag 2-1 over OB, da de to hold mødtes i Odense.

    Det var ellers OB, der fik den bedste start på kampen. En velspillende Mads Frøkjær bragte fynboerne foran efter 18 minutters spil.

    Derfra stod der dog Randers på det meste, og med scoringer fra Stephen Odey og Vito Hammershøy-Mistrati, hvor sidstnævnte også misbrugte et straffespark, blev kampen vendt til Randers' fordel.

    Med sejren indtager Randers fjerdepladsen i Superligaen, mens OB er på sjettepladsen.

  20. FCM-comeback efter nordsjællandsk drømmestart

    Trods en skidt start formåede FC Midtjylland at klemme sig på 2-2 og få uafgjort med hjem fra Farum. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

    De valgte at dele pointene, FC Nordsjælland og FC Midtjylland, da holdene søndag mødtes i Superligaen og spillede 2-2 på Right to Dream Park i Farum.

    Tingene så dog ud til at gå hjemmeholdets vej, da først 19-årige Simon Adingra og siden den tidligere FCM-spiller, Mads Thychosen, sendte FCN foran 2-0 på 30 minutter.

    Den umiddelbare kurs mod tre sikre nordsjællandske point havde gæsterne - og især cheftræner Bo Henriksen - imidlertid noget at indvende imod. Fra bænken foretog Henriksen derfor tre udskiftninger i pausen.

    Det skabte fornyet energi og efter blot tre minutter af anden halvleg faldt første reducering, da Junior Brumado gjorde det til 1-2. Senere fandt angriberen Victor Lind vej til netmaskerne og udlignede til slutresultatet 2-2.

    Det betyder, at FC Midtjylland har 28 point efter 12 kampe og fører 3F Superligaen med fire point ned til FCK, som senere søndag gæster Sønderjyske.

    FCN fik sat en prop i efter fem nederlag på stribe og har nu 14 point på en foreløbig syvendeplads.

  21. Ekspert om 90 til 120 indlagte på få døgn: 'Det her er, hvad vi skulle forvente'

    120 patienter indlagt med corona - for tre dage siden var det 30 færre.

    Det lyder voldsomt, og tallet er også med til at indikere, at der er en begyndende epidemi i Danmark, vurderer Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

    Han hæfter sig ved, at smittetallet også er steget den seneste måned.

    - Noget af det, vi ser nu, med en uge til ti dages forsinkelse, er en stigning i indlæggelser, fordi epidemien vokser. En del af indlæggelserne er blandt yngre, og de bliver sjældent meget syge, siger han til ritzau.

    - Det her er, hvad vi skulle forvente, når vi har lukket op og får en epidemi hos de yngre og først og fremmest de uvaccinerede.

    Der er bestemt ikke noget, der peger mod et indgreb fra myndighederne igen, understreger han.

  22. Efter flere forsøg bliver kæmpe fundament til den nye Storstrømsbro sejlet ud

    Efter flere forsøg lykkedes det endelig for byggeledelsen bag den nye Storstrømsbro tidligt i morges.

    For efter godt en uges ventetid var vind- og strømforhold på plads til at kunne sejle det 22 meter høje og 12.000 tons tunge fundament til brotårnet ud.

    Broen skal forbinde Sjælland og Falster. Den bliver blandt andet anlagt, fordi den nuværende bro har en begrænset kapacitet til at kunne afvikle togtrafikken.

    Se videoen fra da elementet lagde fra land:

  23. 591 nye coronatilfælde det seneste døgn

    591 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn.

    I går var tallet 753.

    Der er nu 120 personer indlagt med covid-19 på de danske hospitaler. Det er ti flere end i går. Af de indlagte er 15 på intensiv afdeling, og 11 af dem får hjælp af en respirator.

    Fem personer er døde med corona det seneste døgn.

    Dagens smittetal er baseret på 50.937 PCR-test. Det svarer til, at 1,16 procent af de testede har været smittet med covid-19.

  24. Pave Frans fordømmer angreb i Norge, Afghanistan og England

    Paven vinker til den fremmødte forsamling på Peterspladsen i Rom. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)

    Under den ugentlige velsignelse på Peterpladsen i Rom fordømte pave Frans de hændelser, der i ugens løb har ramt Afghanistan, England og vores nordiske naboland Norge.

    Det skriver Reuters.

    - Jeg udtrykker min nærhed til ofrenes familier, og jeg beder om at voldens vej opgives, for det er altid et tab, et nederlag for alle. Lad os huske på, at vold skaber vold, sagde han

    Mindst 41 mennesker blev fredag dræbt i et selvmordsangreb i en moské i Kandahar, Afghanistan. Et angreb, Islamisk Stat har påtaget sig skylden for.

    David Amess fra Storbritanniens konservative parti blev dræbt et angreb i Leigh-on-Sea, øst for London, under et møde med vælgere i en kirke.

    Peterspladsen i Rom var fyldt med mennesker, der ville høre pave Frans' ord. (Foto: ALBERTO PIZZOLI © Ritzau Scanpix)
  25. Præst ved mindegudstjeneste i Kongsberg: 'Vi står sammen i fortvivlelsen'

    Ved en stor gudstjeneste mindes nordmændene de fem personer, der onsdag blev dræbt i den norske by Kongsberg.

    - Vi står sammen i fortvivlelsen, og hvad det har kostet. Vi står også sammen mod de destruktive kræfter, vi har oplevet her, siger sognepræst i Kongsberg Roar Tønnesen ved mindegudstjenesten.

    Til stede ved gudstjenesten i Kongsberg Kirke er blandt andet det norske kronprinspar og landets justits- og beredskabsminister Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet.

    - Uden smerte læges sorg desværre ikke, og det er den tunge vej, som mange af dem, der stod ofrene nærmest, må gå.

    - Vi må hjælpe hinanden med at hele sorgerne, det er vores alles opgave.

  26. CDU-lederen Laschet trækker sig som ministerpræsident i delstat

    Armin Laschet vil have fornyelse i CDU-partiet og ønsker ny ledelse. Det siger han på en kongres for partiets ungdomsorganistation.

    Samtidig trækker han sig fra sin post som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen. Det har dog hele tiden været planen.

    I disse dage sidder socialdemokraterne, SPD, i forhandlingslokaler med De Grønne og De Frie Demokrater om en regeringsdannelse. Det peger derfor i retningen af, at SPD's leder, Olaf Scholz, bliver ny forbundskansler i Tyskland.

    CDU-partiet står til at miste magten. Som forbundskanslerkandidaten påtager Laschet sig skylden for, at de kristelige demokrater fik et historisk dårligt valg og tabte regeringsmagten efter 16 år med Angela Merkel.

    CDU fik 24,1 procent af stemmerne ved valget, mens SPD under ledelse af Olaf Scholz blev det største parti med 25,7 procent.

  27. Er du bange for drabsmænd i mørket? Så lille er risikoen for at blive dræbt

    I to ud af tre drab er det en mand, der er offer. Det er også ofte en mand, der er gerningsmand. Det er tilfældet i ni ud af ti drab. (Foto: Benn Mcguinness © Unsplash)

    Det er mørkt, du har lige sagt farvel til dine venner, og du ved, at du på vejen hjem skal gå et stykke ad en øde sti.

    Pludselig løber tankene af med dig.

    Alle uhyggelige scener, du nogensinde har set i gyserfilm, kører på repeat for dit indre blik.

    Pludselig kan en forbipasserende blive forvandlet til en drabsmand i dine tanker, og du kan mærke, hvordan dit hjerte banker hurtigere.

    Frygten er reel, men er risikoen også det? Hvor sandsynligt er det, at du pludselig bliver slået ihjel af en helt fremmed?

    Asser Hedegård Thomsen er retsmediciner og har skrevet en ph.d. ved Aarhus Universitet om drab i Danmark. Her har han kortlagt alle drab mellem 1992 og 2016.

    På de 25 år er der i alt blevet begået 1.417 drab.

    Han fortæller, at sandsynligheden for, at en fremmed dræber dig, er ganske, ganske lille.

    - Hvis vi kigger på drab, hvor der ingen relation er mellem gerningsmand og offer, er det omkring ti procent af drabene. Det svarer til 135 drab på 25 år, siger han og fortsætter:

    - Udover de ti procent er der dog en gruppe på fem til seks procent, hvor gerningsmanden ikke er fundet. Blandt dem må der være drab, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden.

    I tallene medregner Asser Hedegård Thomsen ikke eksempelvis bandedrab, hvor to rivaliserende medlemmer ikke kender hinanden i forvejen, men den ene part bliver dræbt.

    Der er også situationer, hvor for eksempel en sexarbejder bliver dræbt af en kunde. Her kender offeret og gerningsmanden ikke hinanden, men det er en situation, der ‘knytter’ dem sammen.

    - Det er sjældent, at der sker drab, hvor gerningsmand og offer på ingen måde kender hinanden, siger han.

    Når vi kigger overordnet på drabssager fra 1992-2016 er det hyppigst en mand, der er både er offer og gerningsmand.

    Gerningsmanden er en mand i ni ud af ti af drabssagerne. Ofret er en mand i to ud af tre drab.

    Men der er forskel på i hvilke situationer, der sker drab.

    Man kan overordnet sige, at kvinder bliver dræbt i familien, mens mænd bliver dræbt uden for familien.

    Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest
    Asser Hedegård Thomsen, retsmediciner

    I 76,5 procent af sagerne med kvindelige ofre, bliver de slået ihjel inden for familien. Eksempelvis af en partner.

    Hos mandlige ofre sker det i 24 procent af tilfældene.

    - Mænd bliver i højere grad slået ihjel ved slagsmål, konflikter med venner og bekendte eller lignende. Helt nøgternt bør mænd i højere grad være bange for at blive slået ihjel end kvinder, men det er ofte afhængigt af, hvilke miljøer mændene færdes i, siger Asser Hedegård Thomsen.

    Asser Hedegård Thomsen fortæller, at det er godt at være påpasselig, når man eksempelvis går hjem alene en mørk aften.

    Men ud fra statistikkerne skal du ikke være bange for at blive slået ihjel af en fremmed.

    - Jeg synes ikke, at frygten er fuldstændig irrational. Sandsynligheden er lille, men den er der stadig, siger han.

    Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat
    Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet

    Han påpeger dog, at du nok i højere grad burde være nervøs, når du er til en fest, end når du er på vej hjem fra en fest.

    - Hvis vi kigger på statistik, burde du være mere nervøs for at blive slået ihjel af en til festen - din ven eller din kæreste - end at gå hjem alene fra festen, siger han og fortsætter:

    - Hvert fjerde drab på mænd sker, hvor der er alkohol eller stoffer involveret eksempelvis til en fest, siger han og fortsætter:

    - Her kan det også være en fremmed, der udfører drabet, men der vil her ofte være en forudgående kontakt mellem offer og gerningsmand. Eksempelvis ved en konflikt før et slagsmål eller knivstikkeri.

    Når du er nervøs på vej hjem alene, er det med stor sandsynlighed mørket, der gør dig utryg.

    - Det er de færreste, der er bange for drabsmænd, uhyrer eller spøgelser ved højlys dag. Også selvom de går alene på gaden, siger Henrik Høgh-Olesen, der er professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

    Han fortæller, at det giver god mening, hvis man bliver mere nervøs i mørket.

    - Rent evolutionsmæssigt er du et byttedyr, og i mørket er du mere udsat, siger han.

    Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude
    Henrik Høgh-Olesen, Aarhus Universitet

    Går vi tilbage til vores forfædre, får mennesket en masse muligheder, da de opdager ilden.

    - De kan lave bål, hvor de kan sidde med deres stamme, og det er trygt, kendt og varmt. Men ude i mørket lurer rovdyrene, som har bedre nattesyn end mennesket, og som jager om natten, siger Henrik Høgh-Olesen.

    Når du er urolig for at være alene hjemme om aftenen, kan du også takke din fantasi for det.

    - Vi har fantasien, så vi forestiller os, hvad der kunne være ude i mørket. Alt det, du er bange for, kan gemme sig derude, siger han.

    Det er helt særligt for mennesket, der kan blive bange uden, at der er tegn på fare.

    - Andre dyr bliver ikke bange i mørket, som mennesket gør. Hvis et dyr hører en lyd eller får færten af en duft, er det på vagt. Men ellers er dyret ikke bange, siger han og fortsætter:

    - Når en hund ligger i en varm kurv, og der ingen fare er, begynder hunden ikke at ryste af skræk og tænke: ‘Hvad nu hvis det her sker?’.

  28. Verdens største befolkning risikerer snart at skrumpe

    Yael (t.h.) og hendes kæreste Martin er nogle af de unge kinesere, de oplever pres fra både deres familier og den kinesiske regering til at få børn - også selvom de økonomiske realiteter gør det svært for dem og mange andre unge. (© DR Nyheder)

    Yael og Martin bliver jævnligt plaget af deres familier, om det ikke er tid til at få børn, selvom parret blot er i midten af 20'erne. Børneplageri er nemlig en national familiesport i Kina, hvor tidligere tiders etbarnspolitik gør det svært at få nye skud på stammen.

    - Vi har otte bedsteforældre, fire forældre og kun os to til at få et barn. Så hele familien venter på, at vi får et afkom, siger Yael på 26 år.

    Hun bor sammen med sin kæreste, Martin, i Kinas største by, Shanghai, hvor parret ikke er afvisende over for tanken om at danne familie, men er bekymret for, hvordan det økonomisk og praktisk skal lade sig gøre.

    En mere individualistisk kultur i Kina gør, at børn er røget ned af unges rangliste af prioriteter. Tre årtiers etbarnspolitik har præget Kinas unge.

    26-årige Yael og hendes kæreste bor i den kinesiske storby Shanghai. (© DR Nyheder)

    Parret Yael og Martin bor i en toværelses lejelejlighed i centrum af Shanghai, der koster 12.000 kroner om måneden.

    Beløbet er i forvejen mere end en gennemsnitlig kinesisk månedsløn. Skal de finde en treværelses i samme område, vil lejen øges med cirka 5.000 kroner. En nærmest umulig prisstigning for de fleste yngre par.

    DR besøgte det unge par i deres lejlighed i Shanghai. (© DR Nyheder)

    Yael og Martin nyder også tilværelsen i Kinas største by, der byder på alverdens kulturelle tilbud, restauranter og natteliv. Før covid-19 rejste de også verden tynd, trods familiernes spørgsmål om børnebørn.

    - Mine forældre spørger mig hele tiden. Faktisk hver eneste uge, forklarer Martin på 25 år.

    Høje boligpriser i storbyerne er en af forklaringerne på, at kinesiske par tøver med at få børn, trods en lovændring i år, der gør det lovligt at få tre børn.

    Andre faktorer som mangel på børnehaver, svær adgang til gode skoler og benhård konkurrence i undervisningssystemet spiller også ind.

    Nu er det også Kinas regering, der plager de unge om at reproducere verdens største befolkning, der forventes at blive overhalet af Indiens i 2027.

    I dag er der 1,4 milliarder kinesere, men allerede i fjor vakte det opsigt, da en prognose i tidsskriftet The Lancet forudså, at befolkningen vil være halveret ved århundredeskiftet. Senere viste et kinesisk studie, at halveringen allerede indtræffer omkring år 2065, altså om bare 44 år.

    Om blot 44 år vil Kinas befolkning være halveret, viste en kinesisk undersøgelse for nylig. (© DR Nyheder)

    Hvis befolkningen faktisk skrumper så voldsomt, vil det det få enorme konsekvenser for Kina, der fortsat er verdens største produktionsland og som er blevet klodens næststørste økonomi på ryggen af billig arbejdskraft.

    Tallene skræmmer den kinesiske regering, der lover bedre vilkår for børnefamilier uden at indrømme, at den tidligere og benhårde etbarnspolitik muligvis var en demografisk fejltagelse.

    Mangel på babyskrig er kun én af Kinas demografiske udfordringer. En anden er landets lave pensionsalder, der typisk er 55 år for kvinder og 60 år for mænd. Reglerne er fra en tid, hvor størstedelen af befolkningen var nedslidte bønder eller industriarbejdere med kort levetid.

    I nogle tilfælde kan offentligt ansatte endda gå fra fem år tidligere. Som Fang på 52 år i den nordøstlige by, Yantai.

    Efter årtier som regnskabsansat på et hospital, bruger hun det meste af tiden på at indrette sin nye lejlighed i to etager. Manden er også stoppet med at arbejde og er fritidsinvestor på aktiemarkedet.

    Fang og hendes mands toetagers lejlighed ligger i toppen af en bygning, som dem man kan se i baggrunden på billedet her. (© DR Nyheder)

    Fang drømmer om børnebørn og livet i en storfamilie. Men på grund af den tidligere etbarnspolitik har hun kun ét barn, en datter, til at opfylde håbet. Fang spørger jævnligt datteren, om hun har mandlige beundrere, så familieforøgelsen snart finder sted.

    - Når jeg bliver gammel, kan vi måske bo sammen her i lejligheden, ovenpå og nedenunder og passe på hinanden. Når hun får en baby, kan jeg hjælpe, og når jeg bliver gammel, kan hun være sammen med mig.

    Den kinesiske regering ved udmærket, at den lave pensionsalder er en tikkende bombe under landets vækst og fremtidige budgetter, men har indtil nu været tøvende med pensionsreformer, der kunne vække befolkningens vrede.

    Emnet bliver nævnt hvert år i premierminister Li Keqiangs taler om økonomien, men i realiteten sker meget lidt for at ændre systemet. Til gengæld skruer regeringen op for retorikken omkring fødselstal og lover flere børnehavepladser, bedre skoler og mere støtte til unge par.

    Men Yael og Martin i Shanghai tøver stadig.

    - I de seneste 10 år er mange flyttet tilbage til deres hjemstavn. De nyder deres livsstil her i Shanghai, men i realiteten har de ikke råd til at bor her, forklarer Martin.

  29. Hårdt og råt arbejdsmiljø gør fængselsbetjente syge. Milliondyr kampagne skal lokke nye til

    Du kan godt skrive mig på tabslisten.

    Nærmest som en falden soldat fortalte Michael Ytting i 2018 sin institutionschef, at han ikke kom på arbejde igen. Efter 24 år som fængselsbetjent var han færdig. Totalt færdig.

    Det er ingen tilfældighed, at Michael Ytting satte punktum for sit arbejdsliv med en krigsmetafor. For han følte, at det nærmest udviklede sig til en daglig kamp at være ansat i et dansk fængsel. En kamp med de indsatte, men med tiden også en indre kamp.

    Den i dag 52-årige og tidligere fængselsbetjent mærkede ikke, at han efter ti år som betjent så småt begyndte at tabe kontrollen over sig selv. Han havde det tværtimod som om, han var ovenpå. Han var sådan "lidt macho" og "ikke bange for noget", som han selv beskriver det.

    Så når der var optræk til ballade og slagsmål, eller hvis der var brug for magtanvendelse, så var Michael Ytting en af dem, kollegerne og ledelsen bad om hjælp. Han havde nemlig flere gange bevist, at han kunne stå distancen.

    Lige indtil han ikke kunne længere. Den dag i 2018. Dér tabte han kampen mod sig selv.

    I film er det altid fangerne, der flygter fra fængslet. I virkelighedens verden er det ofte de ansatte, der forsvinder. Som Michael Ytting, der "måtte helt ned at ligge, før han indså, hvor galt det stod til". (Foto: Nikolaj Viborg)

    Michael Ytting er langt fra ene om at forlade sit job i en tidlig alder. Sammenlagt er mere end 500 kolleger stoppet fra 2015 til i dag. Det svarer til mere end en femtedel.

    Af de 500 er over halvdelen, nemlig 300, stoppet på grund af helbredsmæssige årsager. Det skriver fængselsbetjentenes fagforforening Fængselsforbundet.

    Og ikke nok med at mange forsvinder fra jobbet. Der kommer samtidig også færre nye til.

    Lige nu er der under 2.000 fængselsbetjente tilbage i de danske fængsler, og de skal tage sig af 4.200 indsatte. Og det efterlader det danske fængselsvæsen i en kæmpe stor krise.

    Fængselsforbundet mener, at der lige nu mangler op mod 700 ansatte for at deres medlemmer kan få ordentlige vilkår og udføre deres arbejde tilfredsstillende.

    Det er især det resocialiserende arbejde, som fængselsbetjentene ikke kan få tid til i deres hverdag på grund af den nuværende massive underbemanding. I et fængsel er sikkerheden det vigtigste, og derfor er det primært kontrolopgaver, der bliver prioriteret blandt de mange arbejdsopgaver. Det er et problem, siger professor Linda Kjær Minke, der i mange år har forsket i fængsler og straf, i en pressemeddelelse fra Fængselsforbundet.

    Hun peger på, at underbemandingen betyder, at de indsatte skal være længere tid i deres celler, og dermed får mindre tid til aktiviteter, som i sidste ende kan være med til at forberede dem til livet efter fængslet.

    For samfundet kan det i sidste ende betyde, at flere vil falde tilbage i kriminalitet efter løsladelse.

    Ifølge Linda Kjær Minke giver det et hårdere og mere råt arbejdsmiljø, hvis en fængselsbetjent kun har tid til at tænke på kontrol og sikkerhed, og det gør det sværere at få folk til at søge ind som fængselsbetjent.

    Det er Kriminalforsorgens opgave at rekruttere arbejdskraft til de danske fængsler. Også her ser man manglen på betjente som "særdeles kritisk".

    Derfor forsøger Kriminalforsorgen med deres hidtil mest omfattende indsats at få flere til at interessere sig for branchen.

    En seks millioner kroner dyr kampagne indebærer blandt andet et mobilt showroom på 62 kvadratmeter, som kører rundt til en række danske byer. Her kan besøgende se, hvordan livet er i et fængsel. Blandt andet kan man se en fængselscelle i fuld størrelse og via såkaldte virtual reality-briller komme med ind i Vestre Fængsel. Dermed håber Kriminalforsorgen at kunne lokke egnede ansøgere til.

    Kriminalforsorgen giver den fuld skrue i håbet om at få fat i flere fængselsbetjente:

    Michael Ytting var ikke svær at lokke, da han som 25-årig tilbage i september 1994 blev træt af konditorfaget og startede som betjent i Nyborg Fængsel. Det lå lige til ham, for både hans mor og stedfar arbejdede under Kriminalforsorgen.

    Dengang var stemningen god mellem de indsatte og de ansatte, husker han. Det var normalt, at personalet var sammen med de indsatte og spillede fodbold, bordtennis og billard med dem.

    Men da den såkaldte Rockerkrig mellem Bandidos og Hells Angles begyndte i midthalvfemserne, skete der noget. Der kom flere grupperinger blandt de indsatte, som gav interne magtkampe, og trusler blev en del af arbejdsdagen. Det fortæller Michael Ytting i dokumentarserien 'Vold bag tremmer'.

    Tilbage i 1998 medvirkede en ung Michael Ytting i TV Avisen. Han beskriver, hvordan han havde oplevet at blive truet med "at blive nakket":

    Volden tog til. Det begyndte med trusler, men efterfølgende blev deciderede overfald en del af hverdagen for flere af Michael Yttings kolleger. De svære arbejdsforhold gjorde, at fængselsbetjente i stigende grad forlod deres job. En udvikling som er fortsat.

    Ikke nok med, at antallet af fængselsbetjente falder. Antallet af indsatte er samtidig steget støt siden 2017.

    Med flere indsatte og færre fængselsbetjente skal hver betjent passe på flere indsatte. I dag skal hver betjent passe på 2,1 indsat. Det er en markant stigning i forhold til tidligere, hvor en betjent passede på 1,5 indsat.

    Grafen viser, at normeringen egentlig ok set på landsplan i 2016, men for Michael Ytting var der ikke noget, der var ok. Han havde fået nok og var presset mentalt.

    Manden, der altid havde haft klæbehjerne, begyndte at glemme ting. Han måtte bruge post-its og kalenderen i sin telefon for at huske aftaler og den slags.

    Det var da også der, det for alvor gik op for Michael Ytting, at han var blevet syg af sit job. Han ved helt præcis hvor, hvornår og hvorfor.

    Det var i Køge Arrest den 27. juli 2016. Michael Ytting var øverste chef i arresten, hvor der med hans egne ord var en god pærevælling af bandefolk, terrorsigtede og andre fanger.

    Den juli-dag "slog det klik" for ham.

    Det havde været en kaotisk dag med ballade lige fra morgenstunden, beskriver Michael Ytting. Først havde han været hos en indsat, som "ville bokse". Den dag kunne han mærke, at han faktisk var lidt ligeglad, så han kom i håndgemæng med den indsatte. Der kom personale til, og den indsatte kom i en såkaldt observationscelle.

    Da Michael Ytting efterfølgende blev kaldt ind i en anden indsats celle, blev han angrebet med en bordkniv.

    Han husker ikke episoden i detaljer, men han ved, han reagerede meget voldsomt og slet ikke havde styr på sig selv. Hans kolleger greb ind, og det er Michael Ytting glad for den dag i dag, for han siger, at hvis ingen havde blandet sig, "så tror jeg, jeg havde slået ham ihjel".

    Efter den episode gik det op for Michael Ytting, at han var kommet helt derud, hvor han var bange for sig selv. Bange for, hvad han kunne finde på.

    Det gik op for ham, at han ofte var på nippet til at optrappe konfrontationer med de indsatte fremfor at nedtrappe dem. For det kunne give ham udløsning for den vrede, han havde ophobet.

    Det gik op for ham, at han var blevet syg. Af at passe sit arbejde.

    Både irritabilitet, øget alarmberedskab og vredesudbrud er klassiske symptomer på ptsd. Og en udredning resulterede da også i diagnosen kronisk svær ptsd.

    Det er langt fra en fremmed sygdom blandt fængselsbetjente. Faktisk er næsten hver syvende fængselsbetjent i dag ramt af ptsd.

    Hvis man spurgte Michael Ytting i tiden før 2016, ville han hårdnakket have påstået, at han ikke tog sit arbejde med sig hjem. Hvis man spørger ham i dag, er han ikke i tvivl om, at han lod sit voldsomme temperament gå ud over familien.

    Han skammer sig over, at han var en dårlig ægtemand og en hård kæft-trit-og-retning-far.

    Det havde store konsekvenser for hans allernærmeste:

    I dag er Michael Ytting i en alder af 52 år førtidspensionist. Han holdt 24 år i jobbet som fængselsbetjent.

    Han ville ønske, han havde ladet sig skrive på tabslisten allerede for 20 år siden.

    Så han ikke skulle helt ned at ligge, før han indså, hvor slemt det stod til.

    Så han ikke skulle tage medicin mod forhøjet blodtryk og både antipsykotisk og antidepressiv medicin resten af sit liv.

    Imens fortsætter Kriminalforsorgen sin kampagne på højeste blus. Det er Kriminalforsorgens mål at rekruttere mange flere elever til faget. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er så stor, at Kriminalforsorgen garanterer, at alle de kandidater, der søger uddannelserne, og som er egnede til jobbet, vil blive optaget på uddannelserne.

  30. 'Stop nu med det slik!' Madblogger har fået nok af populær kagetrend

    (Foto: Illustration: Nicolai Bruun © DR)

    Vi har set et hav af fiktive politimænd og tegneseriefædre guffe dem i sig i amerikanske film og serier.

    Donuts er bløde, hullede og i denne uges udgave af 'Den store bagedyst' kastede deltagerne sig ud i den stolte amerikanske kunstform: at bage bløde, søde og lækre dejringe.

    Kaitlin Orr er fra Los Angeles, men flyttede til Danmark sidste år med sin kæreste, Anders Husa. Herfra rejser parret rundt i verden for at spise og dele oplevelserne med deres flere hundrede tusinde følgere. (Foto: Anders Husa © Anders Husa)

    Det kan ikke være helt tilfældigt, for donuts har de seneste år taget plads i gadebilledet og kagemontrene overalt i de danske byer - ofte i højtbelagte versioner toppet med alt fra syrlige vingummiorme, farverige chokoladeknapper og salte lakridser.

    Men der er dog noget, vi har misforstået, påpeger den amerikanske madblogger Kaitlin Orr, som bor i Danmark.

    - Den første ting, danskerne skal lære om donuts, er at stoppe med at putte slik på!, siger hun.

    Og selvom det er sagt med et grin, er der ingen tvivl om, at hun mener det alvorligt.

    Kaitlin Orr har længe undret sig over de mange forretninger, der fylder bjerge af slik ovenpå hendes hjemlands runde gærkager, der som oftest har det ikoniske hul i midten.

    - Det er ikke, fordi donuts er sunde, for det er jo en sød dessert med sukker i, men at dække dem med vingummi eller M&M's er virkeligt unødvendigt. De er jo allerede søde, så hvorfor?

    Svaret: De er fotogene.

    Instagram-rådgiver Mette Willert har tidligere udtalt til dr.dk, at sociale medier har meget at sige, når det gælder donutens popularitet herhjemme.

    - Du kan ikke tage et dårligt billede af en donut. De er bare ekstremt fotovenlige. Der er masser af farver på, og man får lyst til donuts af at se billederne. I dag handler det i høj grad om, hvad du ser med dine øjne. Magien ligger i hullet, sagde hun.

    Kaitlin Orr, som er opvokset med donuts, er mest til de helt enkle donuts, der ikke prøver at være mere, end de er.

    - Jeg har mange favoritter, men en af dem er en apple fritter, der har æblestykker blandet ind i dejen. Den er sådan lidt ekstra friteret og er en ret tung donut. Men en simpel, fluffy donut med sukkerglaze på er også mere end perfekt, siger Kaitlin Orr.

    Vil du blive kloge på donutens historie, kan du tage denne quiz:

    Netop letheden, mener hun, er afgørende for den gode donut, som både kan laves af en kageagtig, tæt dej, eller med en gærdej, som ifølge Kaitlin Orr giver den bedste og mest fluffy donut.

    Hun leder dog stadig efter en donut på dansk jord, der kan måle sig med dem fra hendes hjemby, Los Angeles, som ifølge hende har nogle af USA's absolut bedste donutbutikker.

    - Jeg savner det! Det er en af de ting, jeg altid skal have, når jeg kommer hjem, siger Kaitlin Orr og opfordrer alle, der kan, til at tage til donutnationen og smage en ægte amerikansk donut.

    I sin søgen efter en perfekt donut i Danmark, er det dog overraskende nok ikke i donut-kategorien, hun finder de bedste kandidater.

    - Det tætteste på det, jeg forbinder med en donut, som jeg har fundet i Danmark, er det, I kalder en berliner. Den er nemlig også virkeligt let og fluffy, fortæller hun med henvisning til bagværket med tysk oprindelse, der typisk har syltetøj i midten.

    Udover at lade os inspirere af dejen fra den klassiske berliner, opfordrer Kaitlin Orr til at spise donuts som andet end eftermiddagskage eller dessert, som de slikfyldte sukkerbomber ellers ofte bliver herhjemme.

    En donut skal nemlig skylles ned med morgenkaffen, mener Kaitlin Orr.

    Kaitlin Orr fortæller, at donuts er en morgenkage på lige fod med vafler og amerikanske pandekager - ligesom meget af vores danske weinerbrød.

    - Amerikanere har en sød tand, særligt når det kommer til morgenmad. Vi havde en æske donuts med over til mine bedsteforældre hver søndag morgen i min barndom, mindes hun.

    Selvom hun elsker donuts, får hun stadig stillet sin trang til sukkerholdigt bagværk med dansk bagværk, som hun heldigvis også holder meget af.

    Hvis du har lyst til donuts, kan du afprøve disciplinen derhjemme med Bagedyst-deltagerne SæÞórs eller Frederiks donut-opskrifter:

  31. To kvinder arresteret i forbindelse med olympisk arrangement

    En af aktivisterne viste det tibetanske flag i forbindelse med, at den olympiske ild skal tændes i Athen. (Foto: ELIAS MARCOU © Ritzau Scanpix)

    I dag bliver den olympiske ild tændt og overrakt til den kommende vinter-OL værtsby, Beijing. Det sker i Akropolis i Athen, men det er en ceremoni, der har mødt uro allerede inden starten.

    To kvindelige aktivister fra USA med en baggrund fra henholdsvis Tibet og Hongkong er nemlig blevet anholdt, efter de kom med flere bannere til ceremonien, hvor de viste deres utilfredshed med, at Beijing er værtsby.

    Med sig havde de både et tibetansk flag og et banner, hvor der stod 'Free Hong Kong Revolution'.

    - Nu er det tid til, at det internationale samfund og alle samvittighedsfulde personer tager stilling og boykotter Beijing 2022. Alt mindre end det vil være en tilslutning til folkedrab og Kinas regime, siger den 18-årige tibetanske student Tsela Zoksang ifølge AP.

    Vinter-OL i Beijing starter den 4. februar næste år og varer indtil den 20. februar.

  32. MINUT FOR MINUT: Mindehøjtidelighed for ofrene for angrebet i Kongsberg

    Kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltog i mindegudstjenesten for de fem dræbte i Kongsberg. (Foto: TERJE PEDERSEN © Ritzau Scanpix)

    LIGE NU: I Kongsberg Kirke afholdes der mindehøjtidlighed for de fem personer, der blev dræbt af en dansk-norsk mand onsdag aften i den norske by Kongsberg.

  33. Otte mister livet efter voldsomme oversvømmelser i Indien

    En mand redder sin hund fra de voldsomme oversvømmelser i Indien. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)

    Otte er døde og mindst 12 personer er forsvundet i den indiske stat Kerala, efter et voldsomt regnvejr har skabt kæmpe oversvømmelser.

    Frygten er, at dødstallet kan stige, mens redningsoperationen udvikler sig. Det skriver AP.

    Regnen startede lørdag, og myndighederne i området meddeler, at nedbøren er stilnet af, hvilket giver bedre mulighed for at udføre redningsaktioner.

    Det er ikke første gang, at Kerala oplever en voldsom oversvømmelse. I 2018 var den katastrofal, da 223 personer mistede livet, mens flere end 100.000 blev drevet fra hus og hjem.

    Det er specielt distrikterne Kottayam og Idukki, der er hårdt ramt af oversvømmelserne. (Foto: APPU S. NARAYANAN © Ritzau Scanpix)
  34. Norsk kronprinspar deltager i mindegudstjeneste for de dræbte i Kongsberg

    Norges kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit deltager i en mindegudstjeneste i Kongsberg Kirke søndag formiddag.

    Derudover deltager den norske justits- og beredskabsminister, Emilie Enger Mehl fra Senterpartiet, i gudstjenesten, der ledes af sognepræst Roar Tønnesen.

    Gudstjenesten starter klokken 11 og efterfølges af et arrangement på rådhuset i Kongsberg, hvor kronprinsparret også deltager.

  35. Bidens store klimaplan i fare på grund af stridigheder i hans eget parti

    Joe Manchin er ikke bange for at være en sten i skoen på sin partifælde i Det Hvide Hus. Den moderate demokratiske senator har før gjort klart, at hans førsteprioritet er hans hjemstat, og at han ikke nødvendigvis vil stemme for Joe Bidens politikker. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Der er klima-uenighed internt i det demokratiske parti i USA forud for det vigtige klimatopmøde COP26, der starter ved udgangen af oktober.

    Den demokratiske præsident Joe Biden har fremlagt en stort anlagt plan, men blandt andre den demokratiske senator Joe Manchin skaber uro.

    Det skriver New York Times og Washington Post.

    Kampen handler om et forslag om, at man kan belønne forsyningsselskaber, der øger deres produktion af grøn energi med fire procent hvert år, mens man straffer dem, der ikke gør det. Forslaget er en del af en stor økonomisk plan, der har til formål at fremme Bidens bredere økonomiske vision.

    Men nogle stater, herunder Joe Manchins egen hjemstat, West Virginia, er stærkt afhængige af kul.

    Denne interne kamp har bragt Bidens løfte om at halvere drivhusgas-udledningerne i 2030 i fare.

  36. Skuespillerinde og filminstruktør lander på jorden efter optagelser i rummet - se videoen

    Når den russiske film 'Challenge' kommer på det store lærred, så bliver det med helt unikke optagelser. Den russiske skuespillerinde Julia Peresild og russiske filminstruktør Klim Sjipenko er nemlig i dag landet på jorden efter 12 dage i rummet.

    Filmen handler om en kirurg, som bliver sendt til Den Internationale Rumstation for at redde en kosmonaut.

    Det var med hjælp fra kosmonaut Oleg Novitskij, at fartøjet landede i Kasakhstan i morges lokal tid.

    - Nedstigningsfartøjet fra det bemandede rumfartøj Soyuz MS-18 står oprejst og sikkert. Besætningen har det godt, skriver det russiske rumagentur, Roscosmos, på Twitter.

    Se video fra landingen her:

  37. Ny undersøgelse vækker bekymring om populære e-cigaretter

    Mange ser e-cigaretten som et mindre skadeligt - eller endda uskadeligt - alternativ til rygning. Men forskere, myndigheder og foreninger som Kræftens Bekæmpelse er bekymrede for e- cigaretterne.

    Og nu viser en ny undersøgelse fra John Hopkins University i USA, at der er op mod 2.000 ukendte kemiske forbindelser samt flere velkendte, som mistænkes for at skade helbredet, i væskerne fra e-cigaretter.

    - Det er et virkelig stort antal stoffer, vi ikke kender effekterne af. Når så mange kemiske forbindelser er til stede i samme væske, kan det være en farlig cocktail, siger Charlotta Pisinger, som er forskningsoverlæge på Rigshospitalet og professor i tobaksforebyggelse.

    De fire mærker, som er blevet undersøgt, er Juul, Mi-Salt, Blu og Vuse. Sidstnævnte er den eneste, som kan købes i Danmark.

  38. Efterårsgråt og byger: 'Solen kommer du til at kigge langt efter i dag'

    Det er en skyet affære, Danmark står op til her til morgen.

    Efteråret er for alvor over os, og dagen i dag bliver skyet med få byger, men en front bringer mere regn med sig fra sydvest, når vi kommer til eftermiddagen, så overvej at tage regntøjet med, hvis du skal på nyde efterårsferien udendørs.

    Sådan lyder prognosen fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

    - Solen kommer du til at kigge langt efter i dag. Skyer i forskellige grå nuancer iblandet lidt regn hist og her, skriver DMI på Twitter.

    Mellem 10 og 12 grader med svag til jævn vind fra vest.

  39. Michael Laudrup hyldes på sociale medier for sin rørende tale

    - Det er med blandede følelser, at jeg står her. På den ene side er jeg fantastisk stolt over at have fået prisen, og folk der har stemt på mig. På den anden side synes jeg ikke, at man kan lave det her til en konkurrence, indledte Michael Laudrup sin tale. (Foto: Claus bech © Ritzau Scanpix)

    Det var en tydeligt bevæget Michael Laudrup, der indtog scenen med sin takketale, efter han blev kåret som det største sportsnavn i 125 år ved Danmarks Idrætsforbunds store jubilæumsshow i DR's Koncertsal.

    Og fodboldikonets tale har fået mange danskere til tasterne for at rose den.

    Eminent, fantastisk og flot er bare nogle af de ord, der går igen i kommentar efter kommentar på de sociale medier.

    Se talen i videoen herunder:

  40. Der er færre lokallister på valgkortet til kommunalvalget

    Der bliver længere mellem lokallisterne på landets valgkort til kommunalvalget i november.

    I år er der 159 forskellige kommunale lister, hvor der i flere tilfælde kun er én enkelt kandidat. I 2017 var der 180 lokallister, og i 2013 var tallet 202.

    - De mangler tit en organisation bag sig. Og så er de store partier gode til at tage enkeltsager op i kommunerne og tage stilling lokalt uden af tage hensyn til, hvad moderpartiet mener. Og det presser lokallisterne, at Venstre, Socialdemokratiet eller Konservative godt kan være lidt lokalliste-agtige, siger kommunalforsker Ulrik Kjær.

  41. Op mod 17 amerikanske missionærer og familiemedlemmer er bortført i Haiti

    En bande har lørdag bortført op mod 17 amerikanske missionærer og deres familiemedlemmer i Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Det oplyser myndigheder i Haiti ifølge New York Times.

    Gruppen var på vej mod lufthavnen i en bus for at sende kolleger afsted, da de blev bortført.

    En talskvinde i Udenrigsministeriet i USA udtaler til Reuters, at man ser nærmere på situationen.

    AFP skriver, at de bortførte personer, hvor der også er børn, bliver tilbageholdt af en bevæbnet gruppe af kriminelle.

    Kidnapninger har været et kæmpe problem i Haiti i 2021 og specielt siden juli, hvor antallet er stedet med næsten 300 procent.

  42. Rækken af lokallister skrumper, men 'de er vigtige for demokratiet'

    Til kommunalvalget har 80 af landets 98 kommuner en lokalliste på stemmesedlen. (Foto: (Grafik) Signe Heiredal)

    Når du den 16. november skal sætte dit kryds i stemmeboksen til kommunal- og regionalvalget, vil der måske stå et specielt listenavn på sedlen.

    Men der bliver længere mellem navne som 'Havenisse-partiet', 'Sten i Skoen' og 'Fælleslisten'.

    For antallet af lokallister er endnu engang faldende. I år er der 159 forskellige kommunale lister, hvor der i flere tilfælde kun er én enkelt kandidat. Det er et fald fra 180 lokallister ved det seneste valg for fire år siden. I 2013 var der 202.

    De bliver presset af flere ting, ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær.

    - De mangler tit en organisation bag sig. Og så er de store partier gode til at tage enkeltsager op i kommunerne og tage stilling lokalt uden af tage hensyn til, hvad moderpartiet mener. Og det presser lokallisterne, at Venstre, Socialdemokratiet eller Konservative godt kan være lidt lokalliste-agtige, siger han.

    Men de helt små lister er stadigvæk kommet for at blive, mener Ulrik Kjær.

    - Selvom der ikke er så mange af dem, så har de en vigtig funktion. Dels når der er bevægelser eller politiske holdninger, som ikke passer i et etableret parti. Dels, når der er personer, der ikke passer ind. Så jeg tror, at der hele tiden vil være lokallister, siger Ulrik Kjær.

    Kristian Bro laver selv sine "valgplakater". 'Q' er listebogstavet for 'Sten i Skoen', der bliver lavet af pap og plastikrør. (Foto: Janus Jacobsen - DR Nordjylland)

    I Thisted Kommune kan vælgerne stemme på ’Sten i Skoen’, der består af én mand: 68-årige Kristian Bro.

    - Jeg sammenligner mig med en solist fra musikkens verden. Jeg kan slet ikke tåle at være usynlig, så det må give de skrammer, det giver.

    - Men jeg kan godt samarbejde. Under tvang, smiler Kristian Bro.

    Han er i gang med at bygge sine uortodokse valgplakater på køkkenbordet. Først folder han et stykke plastikrør til lyslederkabler, så enderne når sammen og danner et stort 'O'. Men det partibogstav er optaget - det samme er 'Ø'. Og hvad gør man så?

    Gaffatape er selvfølgelig svaret - sammen med et stykke pap.

    - Voila, et 'Q', siger Kristian Bro og viser det hjemmelavede bogstav frem, som også står på stemmesedlen ved siden af 'Sten i Skoen'.

    - Jeg er blevet kaldt en sten i skoen, fordi jeg godt kan være kritisk. Og det er både positivt og negativt. Jeg mener jo også, at jeg er konstruktiv i min kritik. Men resultatet, når jeg nu kommer til at sidde i byrådet, skal jo være til glæde for borgerne.

    Han går til valg på at arbejdsklimaet skal være bedre i kommunen.

    - Hvis folkene på kommunen er happy, når de går på arbejde, så bliver borgerne også happy, siger Kristian Bro.

    John Brædder er én af tre borgmestre i landet, der sidder i en lokalliste. De andre er Gribskovs Anders Gerner Frost, der er valgt for 'Nytgribskov' og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, der er medlem af Ishøjlisten. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix)

    I den modsatte ende af landet sidder John Brædder. Han og Guldborgsundlisten er ikke kun langt fra Thisted rent fysisk. De er også den diamentrale modsætning på lokalliste-spektret.

    John Brædder sidder nemlig med borgmesterkæden om halsen i Guldborgsund Kommune på Lolland-Falster. Og listen har i alt 10 byrådsmedlemmer, hvilket gør det til den største liste i kommunen.

    - Lokallister er gode til at samle byrådet på tværs. Jeg synes, vi her hos os formår at samle fløjene godt inde på midten til gavn for borgerne, siger John Brædder.

    - Jeg synes, at Guldborgsundlisten er mere i sync med borgerne i kommunen. Men det kommer jo også tit på an på persongalleriet, hvor godt lokallisterne klarer sig.

    Han er også formand for paraplyorganisationen Lokallisterne i Danmark.

    - Jeg synes faktisk, det er ret flot, at der er i omegnen af 160 lokallister. Så kan man kalde det tilbagegang. Men interessen og motivationen for faktisk at prøve at blive valgt ind på en lokalliste i stedet for et landsdækkende parti, den må vi konstatere stadigvæk er til stede, siger John Brædder.

  43. Populære e-cigaretter indeholder skadelige stoffer og massevis af ukendt kemi

    Tal fra Danmarks Statistik og Kræftens Bekæmpelse anslår, at omkring fem procent af danskere bruger e-cigaretter. (Foto: Jose Luis Magana © AFP or licensors)

    Mange ser e-cigaretten som et mindre skadeligt - eller endda uskadeligt - alternativ til rygning.

    Tidligere forskningsartikler peger da også på, at e-cigaretter indeholder færre af de sundhedsskadelige stoffer, som findes i tobaksprodukter.

    Alligevel er forskere, myndigheder og foreninger som Kræftens Bekæmpelse bekymrede for e- cigaretterne.

    Blandt andet fordi de sættes i forbindelse med skader på lunger og hjerte.

    Og nu vækker en ny undersøgelse vækker endnu engang bekymring.

    Her har en gruppe forskere fra John Hopkins University i USA kortlagt indholdet i fire populære e-væsker på det amerikanske marked.

    Hvor tidligere undersøgelser har fokuseret på at teste e-cigaretter for de skadelige stoffer, vi allerede kender fra tobaksprodukter, går den nye undersøgelse langt bredere til værks.

    Det fortæller Charlotta Pisinger, som er forskningsoverlæge på Rigshospitalet og professor i tobaksforebyggelse.

    Her har forskerne kigget på, hvad der rent faktisk er i væskerne, og resultaterne viser, at der er op mod 2.000 ukendte kemiske forbindelser samt flere velkendte, som mistænkes for at skade helbredet.

    Det kan forklare nogle af de lunge- og hjerteproblemer, som kædes sammen med brug af e-cigaretter, siger hun.

    En stor del af de kemiske forbindelser, som forskerne fandt i væskerne, er ukendte.

    Antallet af ukendte stoffer varierede blandt de testede væsker. Det laveste antal var omkring 800, mens det højeste var tæt på 2.000.

    At stofferne er ukendte, betyder ikke, at de er skadelige.

    Men mængden alene er bemærkelsesværdig, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Det er et virkelig stort antal stoffer, vi ikke kender effekterne af. Når så mange kemiske forbindelser er til stede i samme væske, kan det være en farlig cocktail, siger hun.

    Væskerne rummer også stoffer, vi kender i forvejen.

    Blandt dem skiller et par stykker sig ud, fordi de har sundhedsskadelige egenskaber, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Der blev for eksempel fundet vanilin, som er en kemisk forbindelse, der giver irritationer i luftvejene og tributylfosfinoxid, som er ætsende ved kontakt med hud og væv. Desuden fandt forskerne også spor af fedtstoffer, som kan forklare nogle af tilfældene af den alvorlige akutte lungeskade, EVALI, som de seneste år har ramt mange unge amerikanere, siger hun.

    Selvom tre af væskerne fra testen ikke forhandles i Danmark, er der alligevel grund til at være opmærksom på lignende produkter på det danske marked.

    Stort set alle e-væsker indeholder nemlig samme ’base’ som den, der er blevet testet, fortæller Charlotta Pisinger.

    - Hvis vi testede væskerne i Danmark, ville der være lige så mange ukendte og potentielt skadelige stoffer. Og kigger man på produkter med tilsat smag, vil det være endnu højere, er jeg sikker på, siger hun.

    E-cigaretter er for ung en opfindelse til, at vi kender omfanget af de helbredsmæssige konsekvenser ved at bruge dem gennem længere tid.

    Men der findes stærke indikationer på, at e-cigaretterne er skadelige, understreger Charlotta Pisinger.

    - Fra eksperimenter med dyr, celler og mennesker kan vi tydeligt set, at e-cigaretter skader lungevævet og ødelægger cellerne i lungerne. Risikoen for luftvejssygdomme bliver større, og der er også indikationer på, at det kan øge risikoen for nogle typer kræft. Undersøgelser tyder også på, at for eksempel risikoen for blodpropper og slagtilfælde stiger, siger hun.

    Den nye undersøgelse er første gang, indholdet i e-væsker kortlægges bredt og uden fokus på bestemte stoffer.

    Og det vil være en stor fejl ikke at fortsætte med at undersøge de kemiske forbindelser, mener Charlotta Pisinger.

    - Jo mere viden vi får om indholdet, desto bedre kan vi vurdere risikoen ved at bruge produkterne. For selvom det måske ikke er lige så skadelig som tobaksrygning, så kan det stadigvæk være farligt, siger hun.

    Du kan læse Sundhedsstyrelsens anbefalinger om e-cigaretter her.

  44. Tysk politi anholder 76 under rydning af besat hus i Berlin

    Politiet trængte fredag ind i området omkring huset på 137 Köpenicker Straße i Berlin, i går kunne tysk politi så berette om antallet af anholdte og tilskadekomne. (Foto: Paul Zinken © Ritzau Scanpix)

    Sammenstød mellem aktivister og politi i Tysklands hovedstad, Berlin, resulterede i går i 76 anholdelser

    Det oplyser tysk politi ifølge flere tyske medier.

    Balladen startede, da politiet ryddede det besatte hus Köpi, der ligger på adressen 137 Köpenicker Straße.

    46 betjente kom til skade under sammenstødene.

    Köpi-huset har været besat siden 1990 og har blandt andet fungeret som et autonomt kulturhus i lighed med det nedrevne Ungdomshuset på Jagtvej i København.

    Sigtelserne mod de mange anholdte omfatter blandt andet overtrædelse af den offentlige orden, overfald på betjente, forsøg på farlig legemsbeskadigelse samt beskadigelse af ejendom.

    Rydningen første til demonstrationer i gaderne omkring Köpi-huset, som det kan ses i videoen hér:

  45. Løkke vil skære i SU'en og gøre boligsalggevinster skattepligtige

    Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen løfter i en bog, der udkommer mandag, lidt af sløret for, hvad hans nye parti, Moderaterne, har af konkrete visioner.

    Løkke skriver blandt andet i sin bog, at boligsalggevinster skal gøres skattepligtige, mens han også ønsker at skære i SU'en.

    Derudover ønsker Løkke blandt andet at udvide undervisningspligten fra 10 til 12 år.

  46. Michael Laudrup er kåret som den største af de største sportsstjerner

    Michael Laudrup blev lørdag kåret som det største danske sportsnavn i de seneste 125 år.

    Det blev han ved Danmarks Idrætsforbunds store 125 års jubilæumsshow i DR's Koncertsal.

    - Det er med blandede følelser, at jeg står her. På den ene side er jeg fantastisk stolt over at have fået prisen. På den anden side synes jeg ikke, at man kan lave det her til en konkurrence, siger Michael Laudrup og fortsætter.

    - Vi snakker 125 års forskellige epoker. Vi har en masse sportsfolk, der ikke er her mere. Vi har nogle, som jeg kan huske tilbage på, da jeg var dreng.

    Du kan se Michael Laudrups tale i klippet her.

    Michael Laudrup anses generelt som Danmarks største fodboldspiller nogensinde med blandt andet 104 kampe på landsholdet.

    Han havde som klubspiller sin storhedstid i den spanske klub FC Barcelona, som han fire år i træk var med til at gøre til spansk mester.

    I 1992 var han med til at sikre Barcelona klubbens første sejr i Europa Cuppen for mesterhold.

  47. Rigmand dømt for mord tidligere på ugen: Nu er han i respirator

    Robert Durst blev torsdag idømt livstidstraf for mordet på vennen Susan Berman, som Durst fra kort afstand skød i baghovedet i hendes hjem i 2000. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    Rigmanden Robert Durst, der tidligere på ugen blev idømt livstid for et mord begået for over 20 år siden, er blevet lagt i respirator.

    Den 78-årige morder er blevet smittet med coronavirus. Det siger hans advokat Dick DeGuerin til amerikanske NBC.

    - Han er blevet testet positiv for covid-19, han er indlagt på hospitalet og er lagt i respirator. Han så forfærdelig ud i torsdags. Jeg har aldrig set ham værre. Han havde svært ved at trække vejret, han havde svært ved at tale, siger DeGuerin.

    Robert Durst blev verdenskendt, da han i HBO-dokumentaren 'The Jinx' tilsyneladende talte over sig og erkendte sin skyld i flere mord.

  48. Jesper Bank er blandt de 125 største sportsstjerner: 'Jeg havde lidt glemt, at jeg var en del af det her fine selskab'

    I aften kårer Danmarks Idrætsforbund det største navn af dem alle.

    Danmark har fostret mange store sportsnavne, og i forbindelse med at Danmarks Idrætsforbund i år fejrer sit 125-års jubilæum, udpegede de i juni de 125 største navne siden 1896.

    En af atleterne på listen er Jesper Bank.

    - Da jeg fik besked på, at jeg var blandt de 125, blev jeg glad og pavestolt - og faktisk også rørt, fortæller han under showet og fortsætter.

    - Jeg havde lidt glemt, at jeg var en del af det her fine selskab.

    Jesper Bank vandt ved OL i Barcelona i 1992 guld i Soling sammen med gasterne Steen Secher og Jesper Seier, og ved OL i 2000 i Sydney gentog han triumfen - denne gang med Henrik Blakskjær og Thomas Jacobsen som gaster. Det blev til bronze i samme bådklasse ved OL i 1988. Jesper Bank er desuden flerfoldig verdens- og europamester i forskellige bådklasser.

  49. Lavaflod ødelægger 1.817 bygninger på spansk ø

    FILE PHOTO: Lava flows down behind houses in Los Llanos as the Cumbre Vieja volcano continues to erupt on the Canary Island of La Palma, as seen from Tajuya, Spain, October 13, 2021. REUTERS/Sergio Perez/File Photo (Foto: Sergio perez © Ritzau Scanpix)

    Omkring fire uger efter et vulkanudbrud på øen La Palma strømmer den glohede lava stadig ud. Og den brændende lava har ødelagt i alt 1.817 bygninger siden.

    Det viser en opgørelse lørdag ifølge den spanske tv-station RTVE, skriver ritzau.

    Dermed er der føjet yderligere 269 bygninger til listen, siden den seneste optælling af ødelæggelser blev foretaget.

    Desuden er der siden midnat registreret 40 mindre jordskælv i øens undergrund. Det kraftigste af dem havde en beregnet styrke på 4,6 og lå på 37 kilometers dybde.

    - Jordskælvene tyder på, at udbruddet fortsætter, siger seismolog Eduardo Suarez fra det spanske Nationale Geografiske Institut.

    Der er dog ikke umiddelbart planlagt flere evakueringer, meddeler RTVE.

  50. Ny forskning: Folk med stammen stopper med at stamme, hvis de tror, ingen lytter

    24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus har stammet lige så længe, han kan huske. (© Emil Bækdahl)

    - Jeg sidder nogle gange helt fast i ét enkelt ord.

    Sådan lyder det fra 24-årig Emil Bækdahl fra Aarhus. Han har stammet lige så længe, han kan huske.

    - Jeg begynder at stamme, så snart jeg bliver presset. Det kan for eksempel være, når jeg skal tale i telefon med andre, siger han.

    Men han oplever, at stammen forsvinder, hvis han for eksempel sidder alene derhjemme og forbereder et oplæg til arbejdet.

    - Når jeg er alene, forsvinder min stammen. Men når jeg så skal holde oplægget foran andre, så begynder jeg at stamme. Det er meget frustrerende, siger Emil Bækdahl.

    Emil Bækdahl er ikke er alene om at have det på den måde.

    Ny forskning fra blandt andet New York University viser nemlig, at folk der stammer, stopper med at gøre det, hvis de tror, at ingen lytter til dem.

    - Det kan jeg godt genkende. Og det er jo en stor frustration, at jeg kan tale flydende det ene øjeblik, og så snart der så er andre folk i lokalet, så kan jeg ikke, siger Emil Bækdahl og fortsætter:

    - Omvendt så er det positivt at vide, at det faktisk er fysisk muligt at tale flydende, og at det er nogle ting oppe i hovedet, der skal arbejdes på.

    Selvom Emil Bækdahl oplever at tale mere flydende, når folk ikke lytter med, er det, ifølge Stammeforeningen i Danmark, ikke alle stammere, der genkender forskernes pointe.

    Ifølge lektor og talepædagog ved VIA University College i Aarhus Helle Brandt, som i mange år har beskæftiget sig med stammen, underbygger tidligere forskning dog undersøgelsens konklusion.

    - Når kravene til ens kommunikation nedsættes, så stammer man mindre. Det kender vi fra tidligere forskning, der viser, at når børn, der er disponeret for stammen, snakker med dem selv eller med hunden, så stammer de ikke. Men når de indgår i en dialog med forældre, bedsteforældre, større søskende og pædagogisk personale, så ændrer de sproglige krav sig, og stammen kan opstå.

    Forskere har stadig ikke helt styr på, hvorfor nogle mennesker stammer.

    Men de har nogle teorier.

    - Stammen er et fænomen, som ny forskning i dag antager handler om nogle ustabile startsignaler i hjernens komplekse samspil om at generere sprog. Når vi kigger ind i hjernen på mennesker, der stammer, kan vi se, at der foregår noget, som udløser brud i talen, siger Helle Brandt og fortsætter:

    - Nogle gange sker det, hvis ikke man får sovet nok, eller man er stresset. Andre gange sker det, hvis man glæder sig meget til noget, eller man er forventningsfuld.

    Hun forklarer, at der findes forskellige hjælpestrategier, som folk, der stammer, kan bruge. For nogle virker vejrtrækningsøvelser, mens sang virker for andre.

    Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent.
    Emil Bækdahl.

    - I venstre hjernehalvdel har vi centre for sprogforståelse og udtryk. Men det at synge eller lave skuespil ligger i højre halvdel af hjernen. Bruger man del af hjernen, vil ordene ofte være mere flydende, hvis man stammer, siger Helle Brandt.

    Hun kunne se en hjælpestrategi for sig, hvor folk, der stammer, forestiller sig, at der ikke er nogen, som lytter med.

    - Det kunne være spændende at eksperimentere med, om man kan frembringe den her forestilling om, at man står og taler til sit eget spejlbillede eller måske sin hund, siger Helle Brandt og fortsætter:

    - Hvis det virker, og man er tryg ved det, så kan man jo bruge det i praksis, når man skal holde en tale på arbejdet eller i skolen.

    Emil Bækdahl, der selv bruger vejrtrækningsøvelser til at styre sin stammen, vil gerne blive klogere på, hvornår han egentlig når grænsen for at begynde at stamme.

    - Vi har haft nogle eksaminer her i coronatiden, som er foregået virtuelt. Der har jeg nogle gange tænkt på, hvor grænsen går fra, at jeg ikke stammer til, at jeg stammer. Hvad sker der eksempelvis, hvis jeg starter et videoopkald, uden at der er andre til stede? Begynder jeg først at stamme, så snart andre kommer på, siger han og fortsætter:

    - Eller hvad nu hvis jeg ikke ved, at der er andre, der hører mig tale under et videomøde? Hvad sker der så med min tale? Man kunne godt undersøge, hvor grænsen går.

    For Emil Bækdahl er det største problem ved at stamme den indre kamp. Der foregår nemlig en masse konflikter inde i hans hoved.

    - Der kan være forestillinger om, hvad andre tænker om en. Eller der kan være følelser af at være inkompetent. Selvom den ydre del af problemet er fysisk hårdt, er det klart den indre del, der fylder mest hos mig. Og det er også den, jeg arbejder mest på at styre, fortsætter han.

  51. Birgitte sælger sin festivalbillet, fordi Northside dropper kødet: 'De kan ikke være det bekendt'

    Birgitte Søby Vagnholm har billet til Northside 2022, men hun vil sælge den, fordi festivalen kun serverer plantebaseret mad.

    Selv om Birgitte Søby Vagnholm har nydt at være på Northside Festival flere gange, så er det slut nu.

    Nyheden om, at der fra næste år kun serveres plantebaseret mad i boderne, har fået hende til at sætte sine to lørdagsbilletter til salg.

    Northside Festival er et fedt sted at komme til at lære den plantebaserede mad bedre at kende.
    Charlotte Hedegaard Søby

    - Jeg har købt billet til den festival for to år siden, så det jeg købte billet til dengang, er noget andet nu. Det bliver noget, som jeg ikke vil være en del af, siger Birgitte Søby Vagnholm, der bor i Ugelbølle lidt uden for Aarhus.

    Med plantebaseret mad menes "et måltid, der er bygget op omkring planter, og som kan suppleres med en mindre andel animalske fødevarer", som det hedder i den pressemeddelelse, Northside sendte ud i torsdags.

    Det betyder blandt andet, at NorthSide helt fravælger kød og fisk, og at der maksimalt vil blive brugt 15 procent ost, æg eller mayonnaise per portion.

    Den populære festival, der har været sat på pause i 2020 og 2021 på grund af corona, har igennem mange år forsøgt at brande sig på bæredygtighed. Blandt andet fjernede de i 2019 engangsplastkrus og salg af vand på flaske.

    Den udvikling har Birgitte Søby Vagnholm fulgt med interesse, og hun støtter også op om den. Men at indføre 100 procent plantebaseret mad i festivalens boder fra den ene dag til den anden er alligevel for meget, mener hun.

    - Det, de gør her, er for meget på én gang. De fratager folk valgfriheden til at være den person, de nu er. Jeg synes ikke, de skal bestemme, hvad jeg skal spise. Jeg er over 60 og følger med tiden, og jeg kan sagtens spise vegetarisk mad, men jeg vil gerne have lov at bestemme selv, hvornår jeg gør det.

    Men det er en enkelt dag eller to i dit liv, og klimaforandringerne skriger på handling fra alle sider?

    - Det er jeg med på, men de kan ikke være det bekendt over for de mennesker, som har været solidariske med dem under nedlukningen. Jeg synes, de burde have sagt, at næste år er halvdelen af boderne med vegetar- eller veganermad, og derefter er det så udelukkende det. De burde have lavet det mere glidende, siger Birgitte Søby Vagnholm:

    - Det er ikke vejen frem at buldre af sted. Det tager noget tid. Det vil det her også gøre. Vi rydder ikke bare op efter en klimakrise på en weekend.

    Charlotte Hedegaard Søby har også været fast deltager på Northside Festival. Hun bakker op om deres omdiskuterede tiltag.

    Charlotte Hedegaard Søby mener, at det er oplagt, at Northside dropper kødet næste år.

    - Jeg synes, det er rigtig fint. Det er jo ikke sådan, at der kun er én festival, man kan besøge. Man kan surfe lidt rundt. Og så er Northside Festival et fedt sted at komme til at lære den plantebaserede mad bedre at kende. Det er optimalt sted at introducere det, siger den 44-årige grafiske designer fra Ulstrup.

    Men er det ikke at fratage folk deres frihed til at vælge selv?

    - Det har jeg selv tygget lidt på. Jeg er meget for frit valg, uanset hvad det gælder. Jeg er lidt delt der, men jeg er alligevel landet på, at det jo ikke er den eneste festival, der findes i Danmark. Vi er ikke afskåret fra at deltage i en festival, hvor du kan få kød, siger Charlotte Hedegaard Søby.

    Hun mener, at situationen med klimaet er så alvorlig, at vi har brug for at blive hjulpet til at træffe nogle valg.

    - Der er nogle ting her i livet, der er for planetens bedste. Vi er nødt til at passe på den, og hvis det er sådan, at vi ikke selv er gode nok til at ændre noget, så kan det være godt nok, at nogen hjælper os lidt, siger Charlotte Hedegaard Søby.

    Northside Festivals sustainability manager, Martin Thim, der er ansvarlig for bæredygtighed på festivalen, står helt fast på beslutningen om at blive 100 procent platebaseret.

    - Vi gør det, fordi vi står midt i en klimakrise, og dér er det her et vigtigt tiltag. Vi vil gerne gå foran og være med til at præge hele vores branche og prøve nye ting af. Jeg håber, folk vil lade sig overraske og tør tage den her rejse sammen med os, siger han.

    Martin Thim er dog ikke overrasket over, at tiltaget har skabt debat:

    - Vi havde selvfølgelig forventet, at der både ville være for og imod. Vi træder jo lidt ind i en værdikamp med det her valg. Vi går jo ikke ud og siger, at folk skal spise plantebaseret i resten af deres liv. Men vi har taget et valg om at blive en plantebaseret festival, siger han.

    Northside Festival afholdes fra 2. - 4. juni 2022.

Mere fra dr.dk