Nyheder

Danskernes vejrbilleder

Overblik

  1. Danskernes vejrbilleder
    • Øserthøj ved Måløv (Foto: Jordi Forteza © Brugerbilled)
    • Danskernes vejrbilleder mandag d. 18/6 2012 (Foto: Ukendt © Brugerbilled)
    • Øserthøj ved Måløv (Foto: Jordi Forteza © Brugerbilled)
    • Sengeløse (Foto: Helle Nordbjerg © Brugerbilled)
    • Rungsted Kyst kl. 15.24 (Foto: Antonia Selene Nielsen © Brugerbilled)
    • Kokkedal (Foto: Carsten Nielsen © Brugerbilled)
    • Rungsted Kyst kl. 15.22 (Foto: Antonia Selene Nielsen © Brugerbilled)
    1 / 7
  2. Kontakttallet er beregnet til 1: Epidemien er stabil

    Kontakttallet for coronavirus er i denne uge beregnet til 1,0. Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter.

    Dermed er udviklingen i epidemien stabil, hvor antallet af nye smittede hverken er betydeligt stigende eller faldende.

    Kontakttallet har de seneste uger ligget over 1, men er altså nu nede på et stabilt niveau.

  3. Ny dansk teknologi kan fange sexisme på internettet

    Hvis du bruger tid på de sociale medier, er du på din vej ned ad forskellige feeds måske stødt på kommentarer af lidt grov - måske endda sexistisk karakter.

    Et hold af forskere på IT-Universitetet har undersøgt sexisme på sociale medier og er kommet med en mulig løsning som Facebook, Twitter og YouTube blandt andet kan benytte.

    Det kan for eksempel være kommentarer som 'Hvis det er en ulempe for kvinder, er det samfundets skyld. Hvis det er en ulempe for mænd, er det deres egen skyld. Sexisme trives godt på den feministiske fløj.'

    Teknologien er den første af sin slags på dansk, og ifølge ITU den tredje af sin slags på et andet sprog end engelsk.

    Det vides endnu ikke om virksomheder som Facebook, Twitter og YouTube vil tage teknologien i brug.

  4. Heunicke vil have sat slutspurten ind i vaccineprogrammet: Få det klaret

    Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver i et opslag på Facebook, at han vil have flere danskere til at tilslutte sig vaccineprogrammet mod coronavirus.

    Opslaget er henvendt til de borgere, som egentlig gerne vil vaccineres, men som ikke har fået det gjort endnu.

    - Nu hvor mange er på vej tilbage fra ferie, er det tid til, at vi får det klaret, skriver Heunicke.

    Han skriver desuden, at man nu kan henvende sig til sundhedsministeriet på mail, hvis man har gode idéer til at forbedre udrulningen af vaccinerne. Det kan sendes til vaccineide@sum.dk.

    Sundhedsministeriet oplyser i dag, at mere end 85 procent af den danske befolkning over 16 år nu har fået første stik med en af vaccinerne, mens to ud af tre borgere er færdigvaccinerede.

  5. Sådan! Håndboldherrerne spiller sig i semifinalen

    (Foto: FAbrice Coffrini © Ritzau Scanpix)

    Håndboldherrerne er klar til OL-semifinalen!

    Danskerne vandt overbevisende med 31-25 over Norge og har dermed avanceret sig til semifinalen.

    Det skete særligt efter en flot indsats i anden halvleg, hvor danskerne for alvor satte tempo på spillet og stod solidt i defensiven.

    I semifinalen møder håndboldherrerne Spanien. Kampen spilles torsdag og du kan selvfølgelig følge med direkte på DR1.

  6. Simone Biles vinder bronze i sit OL-comeback

    Dagens helt store nyhed i gymnastikverdenen var, at Simone Biles ville gøre comeback i dagens finale i disciplinen balancebom.

    Tidligere havde amerikaneren meldt afbud til flere andre OL-finaler af hensyn til sit mentale helbred.

    Og hun vendte tilbage med stil. Biles scorede 14.000 point, og det var nok til en plads på podiet.

    Kun kineserne Xijing Tang og Chenchen Guan var bedre på dagen, da de fik henholdsvis 14.233 og 14.633 point for deres præstationer på bommen.

    Dermed tager Kina altså både guld og sølv, mens 24-årige Simone Biles altså kan gå fra balancebom-finalen med en bronzemedalje.

    Simone Biles sikrer sig en bronzemedalje i dagens discplin. (Foto: LIONEL BONAVENTURE © Ritzau Scanpix)
  7. Fødevarestyrelsen advarer mod kosttilskud fra bestforever.dk: Smid dem ud

    Fødevarestyrelsen har i dag valgt at advare mod, at man køber kosttilskud fra hjemmesiden bestforever.dk.

    Virksomheden sælger nemlig ifølge Fødevarestyrelsen sundhedsskadelige kosttilskud.

    Der er tale om kosttilskuddene Forever Ginkgo Plus, Forever Multi Maca og Forever Garcinia Plus, som indeholder ulovlige og sundhedsskadelige planteingredienser. De kan alle give alvorlige skader på leveren, skriver styrelsen.

    Bestforever.dk er ifølge styrelsen blevet politianmeldt ad flere omgange og fik sidste år fratager retten til at sælge fødevarer - og kosttilskud - i Danmark.

    Har man allerede købt kosttilskud fra hjemmesiden opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man smider dem ud.

  8. Så er den officielt bekræftet: Banelandsholdet skal køre OL-finale

    Så blev det officielt: Danmark er klar til finalen i 4000 meter holdforfølgelse.

    Efter længere tids usikkerhed om, hvorvidt danskerne var videre til finalen eller blev diskvalificeret, står der nu på OL's officielle informationskanal, at danskerne er finaleklar.

    Usikkerheden opstod, efter at den danske rytter Frederik Rodenberg styrtede, da han - mens han førte an for det danske hold - kørte ind i en brite. Briten lå efter sine holdkammerater, som han havde tabt kontakten til.

    Danskerne førte klart løbet mod briterne, da styrtet skete.

    Guldfinalen er i morgen klokken 11:06 mod Italien, der slog verdensrekord i dag.

  9. Ny dansk teknologi kan fange sexisme på internettet: 'Kvinder afholder sig fra at deltage i debatter'

    Det kan være et demokratisk problem, hvis grupper i samfundet afholder sig fra at deltage i debatten på grund af tonen, påpeger Institut for Menenskerettigheder. Foto: Colourbox – illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder (© Copyright: Slava Rutkovski)

    De seneste 10 måneder, har et hold af forskere på IT-Universitetet undersøgt en stor bunke af opslag på sociale medier. Det har de gjort for at kategorisere onlinemisogyni - altså kvindehad på nettet.

    Det er ikke hensigten, at teknologien skal gå ind og erstatte mennesker. Der skal altid være et menneske in-the-loop, fordi sådan nogle modeller er uperfekte i sig selv.
    Nanna Inie, post.doc i datalogi ved ITU

    Faktisk har de undersøgt knap 28.000 danske kommentarer, hvoraf omkring 7.500 af disse karakteriseres som hadefulde.

    Og resultatet er, at onlinekvindehad er markant, og at nogle kvinder afholder sig fra at deltage i debatter på nettet.

    - De har ikke lyst til at deltage og se de her kommentarer. Og det er immervæk 50 procent af den danske befolkning, der potentielt ikke har lyst til at deltage i det her, siger Nanna Inie, post.doc i datalogi ved ITU, og en af forskerne bag projektet.

    Det har ført til, at forskerne bag projektet har lavet en teknologi, der kan fange kommentarer og opslag, som kan være sexistiske.

    Det kan være kommentarer under artikler, der deles på facebook, hvor brugere skriver 'Kan I pege på forskning, der viser, at barslen er grunden til at mødrene går glip af forfremmelser?'

    Og opslag som: 'Hvis det er en ulempe for kvinder er det samfundets skyld. Hvis det er en ulempe for mænd, er det deres egen skyld. Sexisme trives godt på den feministiske fløj.'

    Teknologien er den første af sin slags på dansk, og ifølge ITU den tredje af sin slags på et andet sprog end engelsk.

    Og det betyder, at sociale medier som Facebook og Twitter kan fange sexistiske kommentarer på dansk, der tidligere har kunne gå under radaren for moderatorerne.

    Så hvis der i en kommentar til et opslag på Facebook bliver skrevet "det er kun taberkvinder, der gør sådan noget," ville det kunne foregå på denne måde, siger Nanna Inie:

    - Så kunne facebookmoderatoren få en besked om, at det måske ikke er så super sagt. Og blive spurgt om det noget, der skal gøre noget ved. Uden at teknologien ville udløse et rødt flag eller blokere noget.

    Så teknologien i sig selv blokerer ikke brugere og sletter heller ikke kommentarer.

    - Det er ikke hensigten, at teknologien skal gå ind og erstatte mennesker. Der skal altid være et menneske in-the-loop, fordi sådan nogle modeller er uperfekte i sig selv. Så det er meningen som et eksisterende oplysningsapparat, siger Nanna Inie.

    Det er vigtigt at finde en balance mellem at moderere debatten for at inkludere alle i at kunne deltage i debatten og samtidig sikre ytringsfriheden
    Morten Emmerik Wøldike, Institut for Menneskerettigheder

    Hun påpeger, at det skal være en slags oplysningsordning til platformene. En teknologi, der kan gøre dem opmærksomme på, hvad der foregår, og hvor det foregår.

    Selve teknologien er frit tilgængelig, og forskerholdet håber nu, at de store techgiganter som Facebook, Youtube og Twitter vil se potentiale i teknologien.

    - Vi håber da, de er enormt ivrige efter at gøre det. Vi håber, at de store platforme også har tænkt sig at gøre noget ved det her. For det er et kæmpe problem for vores demokrati.

    - Man kan sige, at Facebook ikke før har adresseret sexisme i deres rapporter omkring hatespeechs. Så vi ved ikke, om det er noget, de har lyst til at bruge, siger Nanna Inie.

    Hos Institut for Menneskerettigheder mener de, at det problematisk, hvis nogen afholder sig fra at deltage i debatten på grund af deres køn. Det siger Morten Emmerik Wøldike, sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling.

    - Det, vi kan se, er, at personers køn generer mange hadefulde ytringer i debatten, og disse ytringer er i højere grad rettet mod kvinder end mænd.

    Derfor kan en del af løsningen ifølge ham være, at sociale platforme har retningslinjer for god tone i debatter, og at kommentarspor bliver modereret for hadefulde beskeder.

    Men hensynet til ytringsfriheden skal hele tiden være tilgodeset.

    - Det er vigtigt at finde en balance mellem at moderere debatten for at inkludere alle i at kunne deltage i debatten og samtidig sikre ytringsfriheden, hvor der er plads til, at man kan have forskellige holdninger og være uenige om løsninger og retninger på eksempelvis ligestillingspolitiske spørgsmål, siger Morten Emmerik Wøldike.

    Men det er ikke godt for demokratiet, hvis kvinders lyst til at deltage i debatten ødelægges ved, at de får sexistiske og nedladende kommentarer:

    - Tonen kan være hård og sexistisk på sociale medier, og det betyder blandt andet, at kvinder trækker sig fra at deltage i debatter og afstår fra at benytte deres ytringsfrihed og deltage i den offentlige samtale, siger Morten Emmerik Wøldike og fortsætter:

    - Det viser flere undersøgelser, og det er jo et demokratisk problem, at en stor del af befolkningen afholder sig fra at deltage i debatten.

    DR har forsøgt at få en kommentar fra Facebook - og har været i kontakt med Martin Ruby, der er politisk chef for Facebook i Norden og Benelux-landene. Det har ikke været muligt at få en kommentar her til morgen.

  10. 'Skam jer': Ny satireserie får hård kritik for at gøre grin med kongelige børn

    Prins George bliver i 'The Prince' portrætteret som en forkælet møgunge, der konstant bliver opvartet af sin butler - som her, hvor han får filet sine tånegle. (Foto: RUBA © Copyright © 2021 BACKGRID UK)

    Kan man lave en satireserie, der tager tykt pis på Storbritanniens fremtidige konge, prins George, som blot er otte år gammel?

    Nej, lyder svaret fra en lang række brugere på sociale medier, der kritiserer HBO Max' nye tegneserie 'The Prince', som handler om den britiske kongefamilie. Hovedpersonen i serien er prins William og hertuginde Kates ældste søn, prins George.

    Det skriver flere medier, deriblandt Insider, Washington Post og Forbes.

    - Det her er upassende. Og respektløst. Børnene er alle uskyldige og burde være off limits!, lyder det blandt andet fra Twitter-brugeren Michele Mercado i en kommentar til HBO Max' opslag om serien.

    - At basere et "komedie"-show på baggrund af en levende otteårig er ekstremt smagløst: Alle de skuespillere, der har prostitueret sig selv for at være involveret, burde skamme sig, skriver en anden Twitter-bruger ved navn Stefan Laonco til samme opslag.

    - Skam jer, HBO Max, for at have lavet dette. Det er direkte respektløst over for de børn. Vær søde at lede efter bedre måder at tjene penge på end at misbruge børn, lyder det fra Twitter-brugeren Little Sunshine.

    Bag serien står amerikanske Gary Janetti, der tidligere har skrevet og produceret satireserien 'Family Guy', og som i årevis har lavet sjov med den britiske kongefamilie – og især prins George – på sin Instagram-konto, der har knap en million følgere. Han lægger selv stemme til prins George, mens skuespillerne Orlando Bloom og Sophie Turner spiller henholdsvis prins Harry og prinsesse Charlotte (prins Georges lillesøster på seks år).

    I traileren til 'The Prince', som kan ses her, bliver otteårige prins George portrætteret som en ekstremt arrogant og forkælet møgunge, der hundser rundt med sin butler.

    - Undskyld mig, har du noget te, der ikke smager af pis, lyder det for eksempel fra prins George, da han henvender sig til en tjener på Buckingham Palace.

    Hele den britiske kongefamilie er med i 'The Prince' – her ses (fra venstre mod højre) hertuginde Camilla, prins Charles, dronning Elizabeth, prins Philip, prins William og hertuginde Kate. (Foto: NIPI © Copyright © 2021 BACKGRID UK)

    I serien i øvrigt bliver hertuginde Kate fremstillet som alkoholiker og prins Charles som én, der hopper og springer for at adlyde sin mors mindste ordre. Man følger desuden prins Harry og hertuginde Meghan, der kæmper for at slå igennem i USA.

    - Jeg vil håbe, at han (prins George, red.) vil finde serien super sjov og have en form for humor omkring den og helt tydeligt se, at alt er ment med kærlighed, siger Gary Janetti om serien ifølge Daily Mail.

    Samme toner lyder fra Lone Theils, der er forfatter, journalist og tidligere korrespondent i Storbritannien. Hun lægger vægt på, at det er tydeligt at se, at serien er satire.

    - Det virker harmløst og sjovt. Kongefamilien har til næsten alle tider i moderne tid været genstand for morskab, så det kommer med jobbet. Man sparker ikke på nogen, der ligger ned, men nogen, der bor på et palads, siger hun og peger desuden på, at vi i Danmark gennem årtier har grinet af Preben Kristensens parodi af dronning Margrethe.

    At kritikerne hæfter sig ved, at den blot otteårige prins George er genstand for den grovkornede komik, bider Lone Theils ikke på.

    - Man må ikke gøre grin med forsvarsløse børn, men prins George har en familiesituation, hvor nogen kan tale med ham om, hvad satire er. Det virker i øvrigt som en serie, hvor målgruppen er voksne og ikke børn, pointerer hun.

    At satireserien 'The Prince' laver sjov med seksårige prinsesse Charlotte og otteårige prins George er faldet mange for brystet på de sociale medier. (Foto: RUBA © Copyright © 2021 BACKGRID UK)

    Lone Theils lægger desuden vægt på, at der vil komme mere i samme boldgade for prins George fremover:

    - Han skal ikke tage det personligt. Det er jo ikke ham og hans familie, man ser i serien. Det er satire.

    Kritikerne på de sociale medier langer ikke blot ud efter, at otteårige prins George står for skud i HBO-serien, men også, at de skuespillere, der lægger stemme til karaktererne er dobbeltmoralske.

    • Orlando Bloom lægger stemme til prins Harry i serien 'The Prince' og mener, at serien er "kærligt lavet". (Foto: SARAH MEYSSONNIER © Ritzau Scanpix)
    • Sophie Turner, kendt fra 'Game of Thrones', lægger stemme til seksårige prinsesse Charlotte i 'The Prince'. (Foto: Mario Anzuoni © Ritzau Scanpix)
    1 / 2

    Det drejer sig om Sophie Turner og Orlando Bloom, der begge tidligere sagt, at de vil værne om deres børns privatliv.

    - Sophie og Orlando Bloom er dem, der forlangte privatliv til deres døtre, og hvad sker der nu – de krænker andres privatliv, skriver Twitter-brugeren Omayma Kingdom.

    Men Orlando Bloom forsvarer sin medvirken i serien:

    - Jeg er ikke én, der normalt vil lave sjov med alle mulige, men det her var så intelligent, vittigt og kærligt lavet, sagde Bloom sidste år til Hollywood Reporter om, hvorfor han sagde ja til at være med.

  11. Flere hunde købt under corona er angste for at være alene hjemme: ’Han hyler og skriger, når vi går’

    Frederikke Brun Jensen fortæller, at der lige for tiden er håndværkere i opgangen, og det giver faktisk Finn tryghed, at han kan høre nogen rumstere udenfor lejligheden. (Foto: Louise Mandrup DR Nyheder)

    Hyl, der skærer sig ind i hjertet. Det er, hvad 21-årige Frederikke Brun Jensen ofte må lægge øre til, når hende og kæresten lukker døren til deres hjem.

    I januar flyttede deres nye hund ind, men den nu otte måneder gamle Finn er stadig helt ulykkelig over at være alene hjemme.

    - Han hyler og skriger, når vi går. Det går lige i ens moderhjerte. Man bliver helt utilpas, fordi man jo kan høre, at han ikke har det særlig godt, siger Frederikke Brun Jensen.

    Finn er en Shiba Inu, der er en gammel japansk hunderace. (Foto: (Privat foto))

    Og Finn er ikke den eneste hund, der er ked af det, når mor og far går.

    For mange af de hunde, der blev købt under corona, har nu problemer med at være alene hjemme.

    Det oplyser Dansk Kennel Klub.

    - Hunde er et flokdyr, og det er unaturligt for dem at være i sit eget selskab. Så hunden skal tilvænnes gradvist til at være alene hjemme, siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub.

    Men den tilvænning har været lidt mere besværlig at praktisere det sidste halvanden års tid, hvor mange har været hjemsendt.

    Mange hunde har derfor vænnet sig til at have selskab hele dagen. Og det giver altså problemer – især for de unge hunde - nu hvor mor og far ikke længere skal arbejde hjemmefra, fortæller Lise Lotte Christensen.

    De har ikke fået den naturlige tilvænning til at være alene. Og når vi så pludselig lader hunden være alene hjemme, er det meget unormalt for den.
    Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel klub

    - De har ikke fået den naturlige tilvænning til at være alene. Og når vi så pludselig lader hunden være alene hjemme, er det meget unormalt for den.

    Nogle hunde rammes simpelthen af separationsangst.

    - Den kan gå hvileløst rundt og pive i timevis, og det er faktisk noget, der virkelig kan nedsætte hundens livskvalitet. Hunden har det elendigt, mens det står på, siger Lise Lotte Christensen.

    Frederikke Brun Jensen leder lige nu efter en hundelegekammerat til Finn i håb om, at det kan hjælpe ham af med separationsangsten, (Foto: Louise Mandrup DR Nyheder)

    Det billede genkender Frederikke Brun Jensen. Hendes Finn hyler sommetider så højt, at hun kan høre ham fra lejligheden, når hun går ned med vasketøj.

    - Han vil være, hvor vi er. Også når vi går på toilet, eller hvis vi er i køkkenet. Når vi åbner ovnen, lukker vi døren, så han ikke skal brænde sig. Det kan han slet ikke have.

    Han vil være, hvor vi er. Også når vi går på toilet, eller hvis vi er i køkkenet.
    Frederikke Brun Jensen, hundeejer

    Frederikke Brun og kæresten har begge været hjemsendt i foråret, og derfor har det ikke været nemt for dem at træne Finn i at være alene, fortæller hun.

    - Nogle gange er der gået flere dage, hvor han ikke har været alene hjemme. Og sommetider har han været alene en halv time, når vi har handlet ind. Vi har prøvet at træne det så godt vi kunne, men det har været svært at få den gode rutine.

    Tal fra Dansk Kennel Klub viser, at forespørgslen på hunde blev firdoblet, da corona brød ud. Og Lise Lotte Christensen frygter, at der vil komme mange flere tilfælde af hunde med separationsangst.

    - Jeg er desværre bange for, at det vi ser nu, bare er toppen af isbjerget. Vi frygter, at der er mange, der endnu ikke er klar over, at det kan blive et problem, når de vender tilbage til arbejdet, siger hun.

  12. Kæmpedrama og styrt, da banelandsholdet kørte sig i OL-finalen

    Efter stor dramatik har det danske 4000 meter banelandshold sikret sig en plads i OL-finalen. Det skriver den internationale cykelunion, UCI, på twitter.

    Danskerne lå til at cruise sig videre til OL-finalen og var langt foran briterne, som var modstanderen.

    Men da den danske rytter Frederik Rodenberg fører det danske hold an, drøner han ind i en brite, som har måttet slippe taget med sine holdkammerater. Rodenberg kigger koncentreret i gulvet og ser simpelthen ikke briten.

    Længe var der usikkerhed om, hvem der skulle erklæres som vinder af løbet.

    Men i sidste ende vandt danskerne, fordi en regel siger, at man skal erklæres som vinder, når man kommer inden for en meter af konkurrenterne. Og det gjorde Rodenberg og det danske hold jo, kun få øjeblikke før styrtet skete.

    Hvis Danmark, som meddelt af UCI, skal køre finale, skal de møde Italien. Finalen køres i morgen.

  13. Se billederne: 6.000 år gammelt gravanlæg er dukket op

    • Langhøjen ses som det lysebrune jordstykke midt i billedet. Den ene halvdel af langhøjen er dækket af presenninger. Den fortsætter under grusvejen til højre i billedet og er cirka 90 meter lang og 13 meter bred, og dermed er den formentlig én af de største, der er fundet i Danmark. Foto: Nordjyske Museer
    • Stenkisten her ligger i den nordlige del af langhøjen. Foto: Nordjyske Museer
    1 / 2

    I forbindelse med etablering af et nyt skovområde ved Blenstrup i det østlige Himmerland

    har arkæologer fra Nordjyske Museer fundet spor efter en såkaldt ’langhøj’ fra yngre stenalder (3900-1800 f.Kr.).

    Langhøje var monumentale og komplicerede gravanlæg, som de tidligste bønder opførte for at ære deres forfædre og for at markere en form for tilhørsforhold til jorden.

    - Det er en utrolig spændende og i dag meget sjælden anlægstype, som meget få arkæologer kommer til at undersøge i deres karriere, siger museumsinspektør Thomas Rune Knudsen fra Nordjyske Museer.

    Nordjyske Museer forsætter udgravningen hen over sommeren og efteråret. En udgravning, der er finansieret af Slots- og Kulturstyrelsen.

  14. Efter store protester fra pressen: Dørene lukkes, når præst tilstår i drabssag

    Pressen protesterede.

    - Vi har en åben retspleje i Danmark. Ingen skal dømmes i hemmelighed, lød det blandt andet fra TV2-journalist Astrid Søndberg.

    Men det hjalp ikke.

    Derfor kan sognepræst Thomas Gotthard forklare sig for lukkede døre, når han forventes at tilstå drabet på sin kone, den 43-årige psykolog Maria From Jakobsen.

    - Da hans forklaring ikke vil kunne gives ved tilstedeværelse af presse, offentlighed og familie, vil det hindre sagens oplysning. På den baggrund lukkes dørene, lød det fra dommeren.

    Anklager Anne-Mette Seerup forklarede, at det ikke er for at holde tiltaltes forklaring hemmelig.

    Det er for at forhindre, at vidner hører tiltaltes tilståelse. For hvis det ender med, at anklagemyndigheden finder den ufuldstændig, så kommer sagen til at køre som en nævningesag til oktober, forklarede anklageren.

    - Derfor er der en reel risiko for, at vidners forklaringer kan påvirkes, hvis de gøres bekendt med tiltaltes forklaring, sagde Anne-Mette Seerup.

    Præsten ønskede heller ikke selv, at forklare sig offentligt:

    - Jeg forventer heller ikke, at Thomas kan afgive en fuld forklaring ved et offentligt retsmøde, lød det fra forsvarer Jesper Storm Thygesen.

    Der forventes dom senere i dag.

  15. Den svenske sundhedsstyrelse forbereder muligt tredje vaccinestik til næste år

    En større del af den svenske befolkning vil sandsynligvis blive tilbudt en tredje dosis coronavaccine til næste år, skriver den svenske sundhedsstyrelse i en pressemeddelelse.

    Udvalgte risikogrupper kan allerede få en tredje dosis i efteråret. Det vil hovedsageligt være mennesker på plejehjem, mennesker over 80 år samt personer med stærkt svækket immunsystem.

    Ifølge sundhedsmyndighederne er omfanget stadig uklart. Hvem og hvor mange der får en tredje dosis afhænger blandt andet af eventuelle nye virusvarianter og undersøgelser, der viser vaccinens effekt.

    Hos Sundhedsstyrelsen i Danmark bliver muligheden for et booster-stik stadig vendt og drejet, har direktør Søren Brostrøm fortalt i en skriftlig udtalelse.

  16. Retten i Hillerød: Anklager vil have tilståelse fra præst i drabssag for lukkede døre

    I Retten i Hillerød vil anklager Anne-Mette Seerup have dørene lukket, når den 45-årige præst Thomas Gotthard om lidt forventes at tilstå drab på sin kone.

    Det er nemlig ikke på forhånd sikkert, at han vil aflægge en fuld tilståelse i sagen, og derfor må offentligheden ikke lytte med.

    - Der er en forventning om, at han vil erkende, sagde anklageren til Ritzau forud for retsmødet.

    På vej ind i retten fortalte Thomas Gotthards forsvarer Jesper Storm Thygesen også, at han forventer, at præsten i dag vil erkende. Han ville ikke komme ind på, hvorfor forsvaret også ønsker dørlukning.

    - Det tror jeg, at vi tager inde i retten, sagde han.

    Præsten forventes også at erkende, at han bortskaffede liget af den 41-årige psykolog Maria From.

    Når forhøret er overstået, vil anklageren tage stilling til, om der er grundlag for at afgøre sagen som en tilståelsessag senere i dag.

    Hvis det sker, vil han i dag kunne få dom i sagen.

    Læs mere om sagen her.

  17. Ringenes Herre-serie får premiere i september 2022

    Er man fan af 'Ringenes Herre', skal man notere 2. september 2022 i kalenderen.

    For om et års tid får Amazons nye, store serie om universet, der baserer sig på J.R.R. Tolkiens fantasyroman, nemlig premiere.

    Amazon håber, at man med serien - der endnu ikke har fået noget navn - kan få samme succes som 'Game of Thrones', der i flere år har høstet kæmpestor succes hos HBO.

    Tilbage i 2017 anskaffede Amazon sig rettighederne til 'Ringenes Herre' for omkring 1,5 milliarder kroner.

    Optagelserne til første sæson af serien sluttede i går i New Zealand, oplyser Amazon.

  18. Stærk afslutning af dansk båd ved OL

    Måske var det følelsen af at kunne sejle helt uden forventningspres, der drev den danske Nacra 17-båd frem i medaljesejladsen?

    Båden med Lin Ea Cenholt og Christian Lübeck leverede i hvert fald virkelig en klassepræstation, og duoen sluttede sejladsen som nummer to.

    Det betyder dog desværre ikke, at de formåede at stjæle en medalje - chancerne for metal forduftede allerede i de indledende sejladser.

    Danskerne havde ellers inden OL håbet på medaljer, og med en sølvmedalje ved VM i 2019 i bagagen var der da også grund til optimisme inden legene i Tokyo. Men flere fatale placeringer på den næstsidste sejldag kostede dem muligheden for metal.

    Samlet blev Lin Ea Cenholt og Christian Lübeck nummer fire ved OL.

    Guldet gik til en båd fra Italien, sølvet gik til Storbritannien, mens Tyskland tog bronze.

  19. Afrikansk Union fordømmer dansk idé om asylcentre uden for EU

    Den Afrikanske Union er langt fra begejstret for den lov, Folketinget vedtog i juni måned, som gør det muligt at oprette modtagecentre til dansk asylbehandling uden for EU.

    Det har Den Afrikanske Union, der har 53 medlemslande, skrevet i en pressemeddelelse.

    Ifølge unionen lever Danmark ikke op til sine internationale forpligtelser, herunder FN's flygtningekonvention fra 1951.

    EU-Kommissionen har gentagne gange afvist den danske idé om modtagecentre i udlandet. Men regeringen har haft kontakt til enkelte EU-lande og mulige værtslande uden for Europa - som for eksempel Rwanda.

  20. Dagen starter skyet, men solen kommer til at titte frem senere

    Du er nok stået op til en del skyer hertil morgen. Dagen starter for de flestes vedkommende skyet og med enkelte byger.

    Det er kun i Nordjylland, hvor solen allerede fra morgenstund er på banen.

    I løbet af eftermiddagen vil der dog også blive plads til lidt eller nogen sol resten af landet, oplyser DMI.

    Temperaturen er lidt til den kølige side med temperaturer, som ligger mellem 16 og 20 grader.

    I aften skulle de fleste skyer forsvinde og store dele af landet kan også se frem til aftensol.

    Temperaturen falder i aften til mellem 15 og 18 grader.

  21. Forsvundet leder af hviderussisk NGO fundet død i Ukraine

    Den hviderussiske aktivist, Vitalij Sjisjov, der blev meldt savnet i går i den ukrainske hovedstad Kijev, er fundet død.

    Det oplyser det ukrainske politi til nyhedsbureauet Reuters.

    Ifølge politiet blev Sjisjov fundet hængt i en park nær sit hjem og hans mobiltelefon og personlige ejendele var blevet fjernet fra stedet.

    Myndighederne har nu indledt en drabsefterforskning, hvor de bl.a. vil undersøge, om aktivistens død er resultatet af et mord forklædt som selvmord, skriver Reuters.

    Vitalij Sjisjov, der var leder af en NGO, der hjælper hviderussere, der er flygtet fra politisk forfølgelse i Hviderusland, med at komme på fode i Ukraine, blev meldt savnet, da han ikke vendte hjem fra en løbetur mandag.

  22. Signalfejl ved Slagelse Station skaber fortsat togproblemer

    Pendlere og øvrige passagerer, der skal gennem Slagelse og over Storebælt, skal også i dag væbne sig med lidt tålmodighed.

    Signalfejlen ved Slagelse, der i går skabte udfordringer, skaber nemlig fortsat problemer.

    DSB kører med færre tog mellem landsdele resten af dagen, og intercitytogene til og fra Esbjerg er aflyst, oplyser DSB på deres hjemmeside.

    InterCityTogene mellem København H og Aarhus/Aalborg standser i dag ekstraordinært i Langeskov.

    Lyntogene mellem København H og Aarhus H kommer i dag også til at standse i Ringsted og Middelfart.

    Som følge af dette er pladsbilletkravet indtil videre suspenderet indtil 4. august klokken 05:00.

  23. Leder af gruppe for eksilerede hviderussere forsvundet i Ukraines hovedstad

    Vitalij Sjisjov, lederen af Det Hviderussiske Hus i Kijev, som hjælper eksilerede hviderussere med at komme på fode i Ukraine, er meldt savnet, efter han i går ikke vendte hjem fra en løbetur.

    Det oplyser det ukrainske politi ifølge Reuters.

    Sjisjov er en af de hviderussere, der har forladt Hviderusland - eller Belarus, efter myndighederne sidste år slog hårdt ned på de store demonstrationer, der blev udløst af præsident Alexander Lukasjenkos omstridte valgsejr. Utallige oppositionspolitikere og systemkritikere er siden endt bag tremmer.

    Aktivistens forsvinden kommer samtidig med nyheden om, at Polen har givet humanitært visum til en hviderussisk OL-atlet, som nægtede at rejse tilbage til Hviderusland trods ordrer fra sit trænerteam.

    Opdatering: Ukrainsk politi har efter denne artikels udgivelse meddelt, at Sjisjov er fundet død i en park nær sit hjem.

  24. Ingen medaljer til dansk 49'er

    Meget skulle være gået danskernes vej, og det gjorde det altså bare ikke. Jakob Precht Jensen og Jonas Warrer kom ikke fra medaljesejladsen i 49er-klassen med metal.

    Danskerne startede sejladsen på femtepladsen, og selvom de kom udmærket fra start, så fik de aldrig for alvor medaljedrømmen til at sprælle.

    De dumpede rimelig hurtigt ned i feltet og lå længe på en ottendeplads, som de også sluttede løbet på. I den samlede stilling betød det hverken fra eller til - danskerne slutter som nummer fem.

    Medaljesejladsen blev vundet af briterne Dyland Fletcher og Stuart Bithell, der også napper den samlede guldmedalje.

  25. IOC indleder officiel undersøgelse af sag om hviderussisk OL-atlet

    Den internationale olympiske komité, IOC, har indledt en officiel undersøgelse af sagen om den hviderussiske atlet Krystina Timanovskaya.

    Det oplyser IOC ifølge BBC, efter den 24-årige løber i går anklagede sit trænerteam for at forsøge at tvinge hende til at rejse tilbage til Hviderusland - eller Belarus - fra OL i Tokyo.

    IOC har samtidig bedt Hviderusland om en redegørelse for episoden, som skal afleveres senere i dag.

    Timanovskaya opholder sig lige nu på den polske ambassade i Tokyo, efter hun i går fik godkendt sin anmodning om et humanitært visum til Polen. Hun forventes at forlade Japan i morgen onsdag.

    Her ankommer Krystsina Tsimanouskaya til den polske ambassade i Tokyo i Japan i går. (Foto: kim Kyung-Hoon © Ritzau Scanpix)
  26. Twitter ruster sig mod falske nyheder i samarbejde med nyhedsbureauer

    Twitter har indgået et samarbejde med de internationale nyhedsbureauer Reuters og AP for at imødegå fremkomsten af misinformation og falske nyheder.

    Ifølge Twitter skal de to nyhedsbureauer bidrage til, at troværdige oplysninger om centrale emner og begivenheder er tilgængelige, mens de sker.

    Og det vil ifølge Twitter især være vigtigt i tilfælde, hvor der er' strid om fakta', eller hvor Twitters egne folk ikke har tilstrækkelig ekspertise eller adgang til god nok information om emnet.

    - AP har en lang historie med tæt samarbejde med Twitter og andre platforme om at øge mulighederne for faktabaseret journalistik, siger vicepræsident i Twitter Tom Januszewski.

    AP og Reuters vil ikke arbejde direkte sammen, og samarbejdet vil foregå separat med Twitter.

  27. USA når vaccinemål og har vaccineret 70 procent af den voksne befolkning

    Målet for præsident Biden var egentlig, at 70 procent af den voksne befolkning i USA skulle have fået mindst ét vaccinestik inden USA's uafhængighedsdag 4. juli.

    Det mål blev ikke indfriet, men de amerikanske sundhedsmyndigheder, Centers for Disease Control and Prevention (CDC) oplyser, at målet i dag er nået. Det skriver Reuters.

    Det sker, samtidig med at den seneste virusbølge i USA har bragt antallet af coronarelaterede indlæggelser op på det højeste niveau siden sidste sommer.

    I delstaten Florida, hvor der bor omkring 22 millioner, var der søndag mere end 10.000 mennesker indlagt med corona.

    - Selv om vi desperat forsøger at gøre en ende på pandemien, er covid-19 tydeligvis ikke færdig med os. Derfor skal vores kamp vare lidt længere, siger CDC-direktør Rochelle Walensky på et pressemøde i nat dansk tid.

  28. Professor: 'Drop indsatsen med at overbevise vaccine-nægtere og fokusér på forældre'

    Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab. (Foto: Aarhus Universitet)

    Vaccine-stik: Ja tak eller nej tak?

    Danskerne har igennem de seneste måneder skullet tage stilling til, om de vil vaccineres mod covid-19 eller ej, og lige nu er knap 55 procent af den samlede befolkning færdigvaccineret, mens 72 procent har taget imod første stik.

    - De tal kommer med garanti ikke op på 100, for der er en del, man simpelthen ikke kan overbevise. Angiveligt omkring fem procent af dem over 12 år, som er blevet tilbudt vaccinen, fastslår professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der er leder af det såkaldte Hope-projekt, som undersøger danskernes coronaadfærd.

    Ifølge professoren skyldes størstedelen af vaccinemodstanden herhjemme en generel mistillid til myndighederne, som for de flestes vedkommende er undfanget lang tid før, corona kom ind i billedet og satte dagsordenen i vores hverdag.

    Tallet på de fem procent er baseret på henholdsvis en Gallup-undersøgelse, der er foretaget hver dag siden den 28. februar i år, hvor lige under 87.000 tilfældige, voksne danskere via e-boks er blevet spurgt, om de vil tage imod én af de to betinget godkendte vacciner.*

    Og så er den baseret på en Epinion-undersøgelse, hvor et onlinepanel har svaret på en gradueret skala efter, hvor meget de har lyst til at tage imod tilbuddet om en vaccine.

    Begge undersøgelser peger i samme retning og giver forskerne et tal, der hedder cirka fem procent, og budskabet fra professoren til sundhedsmyndighederne er derfor, at man skal droppe dem.

    - Det er i bund og grund folk, som på et tidspunkt i deres liv har haft nogle uheldige oplevelser, hvor de har følt sig marginaliserede og ekskluderede af myndighederne. Det har resulteret i en slags konspirationstænkning, som sidder dybt i dem, og det slår så blandt andet igennem under coronakrisen, når myndighedspersoner står og snakker på pressemøder i tv og sender informationsmaterialer ud, forklarer Michael Bang Petersen.

    Det slår så blandt andet igennem under coronakrisen, når myndighedspersoner står og snakker på pressemøder i tv og sender informationsmaterialer ud.
    Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

    Han bemærker, at vaccineskeptikerne ikke har andre fællestræk, end at de har den her mistillid.

    Der er dog en anelse mindre vaccine-villighed blandt de yngre grupper og blandt de lavestuddannede, men den hårde kerne af skeptikere breder sig ud over en stor gruppe af danskere fra alle samfundslag.

    Michael Bang Petersen understreger, at den manglende tillid ikke nødvendigvis skyldes oplevelser med sundhedsmyndighederne - det er oplevelser med 'systemet' eller 'det offentlige' i det hele taget, der påvirker holdningen hos dem.

    - Sagen er jo så den, at hvis der ikke er nogen tillid til afsenderen, er det sådan set ligegyldigt, hvad budskabet er. Det når slet ikke frem til modtageren, for der er bare lukket, siger Michael Bang Petersen.

    Spørgsmålet er i sidste ende, hvilken betydning det overhovedet har, at nogen - altså, angiveligt omkring fem procent - siger 'nej tak'.

    For hvor mange skal egentlig vaccineres, før vi kan begynde at snakke om en flokimmunitet, der kvæler epidemien?

    Det har vi spurgt Jan Pravsgaard Christensen om. Han er professor i infektionsimmunologi på Københavns Universitet.

    - Med de beregninger, der ligger nu i forhold til deltavarianten af covid-19 og følgerne heraf, skal vi op på, at omkring 85 procent af befolkningen er immune. Enten efter at have været syge eller efter at være blevet vaccineret. Så bør der være så god immunitet, at virusset har svært ved at sprede sig i samfundet, siger han.

    Flokimmunitet er imidlertid ikke en absolut størrelse, tilføjer Jan Pravsgaard Christensen.

    - Du kan sagtens have flokimmunitet, selv om eksempelvis kun 60 procent af befolkningen er vaccineret. Det er bare ikke nok til at forhindre virusset i at sprede sig i samfundet. Der skal man op på 85 procent, som det ser ud lige nu.

    - Så hvor stor en rolle spiller de her vaccinenægtere i det samlede regnestykke?

    - Jamen, de betyder jo noget på den måde, at det er folk, der ikke lader sig vaccinere og ikke hjælper til med flokimmuniteten. Nogen af dem vil så indirekte komme til at hjælpe alligevel, for hvis de har været smittet, tæller de også statistikken, fordi de er immune. Derfor er det ikke nogen katastrofe, hvis en lille del af befolkningen ikke vil lade sig vaccinere.

    Uanset hvad er der grænser for, hvor mange ressourcer man skal poste i at få de sidste fem procent af befolkningen overbevist, mener professor Michael Bang Petersen.

    Han anbefaler derfor sundhedsmyndighederne at fokusere mere på vaccination af børn.

    Skytset - det vil sige informationsmaterialet og budskaberne om, at vaccinerne er effektive og sikre - bør rettes mod de børns forældre og særligt mod tvivlerne, der ikke har taget endeligt stilling.

    - Set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt og et mål om flokimmunitet er der mere perspektiv i at gå efter dem, fordi deres mistillid er mindre end skeptikernes. De er med andre ord mere påvirkelige, siger Michael Bang Petersen.

    Jan Pravsgaard Christensen er enig i den betragtning. Han siger, at det er 'rigtigt set' af professorkollegaen, da cirka en tredjedel af forældrene allerede har taget imod tilbuddet og er indrulleret i vaccineprogrammet.

    - De sidste to tredjedele (som ikke har taget imod tilbuddet, red.) skyldes sommerferien, og det, at nogen måske er taget lidt på sengen, fordi det kom hurtigere end ventet. Nogen er stadig i tvivl om, hvorvidt det er en god idé at lade børnene vaccinere, og derfor tror jeg også, at kræfterne er brugt bedre ved at henvende sig til dem, og forklare dem fordele og ulemper ved vaccinationsprogrammet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

    Han tilføjer, at der i øvrigt ikke er noget nyt i, at ikke alle har lyst til at lade sig vaccinere. Sådan har det historisk set altid været, hvilket vi blandt andet har oplevet med børnevaccineprogrammet.

    *Opdateret den 3. august 2021 klokken 13.22: Vi har tilføjet ordet 'betinget' i den her sætning, så det fremgår, at vaccinerne kun er betinget godkendte. Læs mere her hos Lægemiddelstyrelsen.

  29. 20-årige Chelsea trækker atletikforbund i retten: 'Jeg skal ikke konkurrere mod mænd, der skifter køn'

    20-årige Chelsea Mitchell er klar til at føre sin sag hele vejen til USA's højesteret. (Foto: Kyle Lanningham)

    Pigskoene bider sig fast i underlaget.

    20-årige Chelsea Mitchell ser koncentreret mod målstregen og sprinter de 100 meter i bagende sol.

    - Jeg har brugt store dele af mit liv på at træne. Og jeg var længe den hurtigste i min aldersgruppe, indtil transkønnede atleter fik adgang til at konkurrere mod os piger, siger Chelsea Mitchell.

    Hjemstaten er Connecticut på USA's østkyst, hvor Chelsea Mitchell sammen med tre andre atleter har sagsøgt skoleatletikforbundet, CIAC.

    De synes, at de er blevet snydt for adskillige mesterskabstitler, fordi drenge, der skifter køn har ret til at konkurrere mod dem. En beslutning, de mener, er i strid med en særlig bestemmelse i amerikansk lov, der skal sikre kvinders rettigheder i sport.

    - Allerede det første år i highschool var der en transkønnet atlet. Året efter var der to. Og det gjorde det umuligt for os piger. Vi havde ikke en chance mod deres fysik. Det var ikke fair, siger Chelsea Mitchell.

    Du kan se og høre mere fra Chelsea i klippet her:

    Chelsea Mitchells advokat ser sagen som principiel.

    - Det her handler ikke kun om highschool sport i Connecticut, eller i USA for den sags skyld. Det er noget, hele verden må tage stilling til, siger Christiana Holcomb, der er advokat i det konservative kristne advokatfirma, Alliance Defending Freedom.

    - New Zealand sender den første transkønnede atlet til OL i Japan. Vægtløfter Laurel Hubbard bliver den første, der deltager på det allerhøjeste niveau, og tager dermed en plads fra en kvinde, siger hun.

    Du kan se og høre Christiana Holcomb her:

    Tidligere i dag fejlede newzealænderen dog i alle sine tre løft og røg derfor ud af vægtløftnings-konkurrencen +87 kilo.

    Mens en række borgerrettighedsorganisationer og LGBT+-grupper ser det som en sejr, at den første transkønnede nu får adgang til de Olympiske Lege, mener advokatfirmaet Alliance Defending Freedom, at det er en glidebane, som vil tage chancer fra kvinder, der er født som kvinder.

    - Det her handler ikke om kønsidentitet. Det handler om biologi. Mænd, der identificerer sig som kvinder, eller som fysisk skifter køn, har stadig biologiske fordele, siger advokaten Christiana Holcomb.

    Laurel Hubbard, der indtil 2012 hed Gavin, er en af flere transkønnede, som konkurrerer ved dette års OL, i kvindernes discipliner. (Foto: EDGARD GARRIDO)

    En række stater i USA såsom Idaho, Mississippi, Arkansas, Tennessee, Alabama, West Virginia og Montana har alle vedtaget love, der skal forhindre transkønnede i at deltage i highschool-sport for kvinder.

    Love som vil blive retsligt udfordret af borgerrettighedsgrupper.

    Men i andre stater som Connecticut er det anderledes. Her har man slået fast, at inklusion er altafgørende. Det er dog ikke sket, uden at det har skabt stor debat.

    Chelsea Mitchells mor siger, at spørgsmålet har skabt store konflikter i lokalområdet og gjort det svært at tale frit til skolemøder.

    - Det har været vanskeligt at tale om. Der har været stor berøringsangst. Men langt de fleste forældre synes, at det her er forkert. At det ikke er rimeligt for pigerne. Alle skal have lov at deltage, men de skal deltage, hvor de biologisk hører til, siger Christy Mitchell.

    Organisationen ACLU, som arbejder for LGBT+-personers rettigheder har udtalt, at det her i høj grad handler om at forhindre diskrimination.

    Det handler ifølge organisationen om, at transkønnede skal have ret til at deltage i sport ligesom alle andre unge, og helt konkret udtaler ACLU, at de to atleter, der var årsag til retssagen, hører hjemme i pigernes kategori, fordi de identificerer sig som piger og er piger.

    Chelsea Mitchell har tabt sagen i første instans. Dommeren afviste søgsmålet, fordi de to transkønnede atleter har taget deres afgangseksamen og ikke længere går i highschool.

    Jeg vandt ét løb, fordi den topseedede transkønnede atlet blev diskvalificeret ved det løb, ellers havde jeg da aldrig vundet.
    Chelsea Mitchell, atlet

    Og da Chelsea og de andre atleter bag søgsmålet ikke kunne nævne andre transkønnede atleter i lokalområdet, mente dommeren ikke, der var belæg for en sag eller for økonomisk kompensation.

    - Jeg ser den her kendelse som et udtryk for, at lige konkurrence åbenbart er ligegyldigt for retten. Det er det ikke for mig. Det her handler om kvinders rettigheder - og for mig personligt - handler det om de fire mesterskabstitler, jeg blev snydt for, siger Chelsea Mitchell.

    En oversigt over konkurrencer i staten viser, at Mitchell ikke har tabt alle vigtige løb. Sidste år vandt hun over en af de transkønnede atleter.

    - Ja, jeg vandt ét løb, fordi den topseedede transkønnede atlet blev diskvalificeret ved det løb, ellers havde jeg da aldrig vundet, siger hun.

    I USA er mesterskabstitler i highschool ikke kun et spørgsmål om ære og prestige. Det handler i høj grad også om legater til universiteter, som kan være svære at komme i nærheden af for mange familier.

    - Der sidder talentspejdere til mesterskaber. Så det her kan frarøve unge kvinder vigtige fremtidsmuligheder, som i stedet tilfalder atleter, der tidligere var mænd, siger advokaten Christiana Holcomb.

    Skoleatletikforbundet i Connecticut, CIAC, som blev sagsøgt af Chelsea Mitchell skriver til DR, at rettens afgørelse viser, at CIAC handlede i overenstemmelse med føderale- og Connecticuts love, og at organisationen ser inklusion som altafgørende i sport.

    Chelsea Mitchell har sikret sig et såkaldt scholarship og går i dag på universitetet i staten Virginia, men sammen med sin advokat har hun tænkt sig at tage sagen hele vejen til landets højesteret, hvis de ikke vinder i næste instans.

    - Jeg har selv drømme om et OL i fremtiden. Og det skal være på fair og lige betingelser. Hvem siger, at jeg - eller en anden kvindelig atlet - ikke kan miste en udtagelse, en plads på holdet, fordi en transkønnet vinder pladsen. Det er ikke fair. Og jeg vil kæmpe for fair konkurrence, slutter Chelsea Mitchell.

  30. Norsk verdensrekord i hækkeløb

    Det blev både til olympisk guld og en verdensrekord, da norske Karsten Warholm satte rivalerne på plads i mændenes 400 meter hæk-finale.

    Den 25-årige nordmand fra Ulsteinvik kom ind i tiden 45,94 foran amerikanske Rai Benjamin, der løb i tiden 46,17 sekunder, mens brasilianske Alison dos Santos med tiden 46,72 sekunder blev nummer tre.

    Den tidligere verdensrekordholder er Karsten Warholm selv, der i starten af juli løb i 46,70 sekunder.

  31. Bronzemedalje til Emma Aastrand Jørgensen

    Efter en stærk semfinale tidligere på dagen stod 25-årige danske kajakroer Emma Aastrand Jørgensen i 200 meter-finalen, hvor hun efter en fornuftig start sled sig frem til en bronzemedalje i en meget tæt afslutning.

    Emma Aastrand Jørgensen var meget, meget tæt på sølvet, da danskeren kom ind i tiden 38,901 sekunder, mens spanske Teres Portela tog sølvet med 38,883 sekunder. Tættere kan det dårligt blive.

    Lisa Carringtong fra New Zealand tog guld med tiden 38,120 sekunder.

  32. Emma Aastrand Jørgensen brager i finalen

    Emma Aastrand Jørgensen var med til at åbne dagens kajaksemifinaler, da hun på 200 meteren skulle forsøge at kvalificere sig til finalen, der afvikles senere i dag cirka 04.30.

    Den 25-årige dansker, der til daglig repræsenterer Maribo Kajakklub, kom virkelig godt afsted og fik godt tag i vandet fra. Jørgensen formåede også at holde kadencen og kom i mål som nummer to.

    Dermed er Aastrand Jørgensen, der kom ind i tiden 38,457 sekunder, klar til finalen senere i dag.

    Semifinalen blev vundet af Lisa Carrington fra New Zealand.

  33. 25 meter høj statue rejses til minde om ofrene for eksplosionen i Beirut

    (Foto: MOHAMED AZAKIR © Ritzau Scanpix)

    Ofrene for den store eksplosion i Beirut, der sidste sommer kostede flere hundrede menneskeliv og som sidenhen har ført til politisk uro i landet, mindes nu med en statue, skriver Reuters.

    Eksplosionen, der fandt sted ved havnen i Libanons hovedstad Beirut, skete med al sandsynlighed, da et lager med 2750 tons ammoniumnitat blev antændt og derefter sprang i luften.

    Sidenhen er de libanesiske myndigheder blevet heftigt kritiseret for at have overhørt advarsler om, at det ikke blev opbevaret sikkert.

    Statuen er 25 meter høj med navnet 'The Gesture', og den er placeret på havnen, hvor eksplosionen fandt sted den 4. august sidste år.

    • Solen går ned bag den store skulptur i Beirut her til aften. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Ritzau Scanpix)
    • Den libanesiske arkitekt Nadim Karam er manden bag skulpturen. Han har ifølge ham selv skabt den som en hyldest til ofrene for eksplosionen sidste år. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Ritzau Scanpix)
    • Skulpturen står på havnen, hvor eksplosionen fandt sted den 4. august 2020. Den kantede skikkelse er også sammensat af metal og andet materiale, der måtte give efter for den kraftige eksplosion. (Foto: MOHAMED AZAKIR © Ritzau Scanpix)
    1 / 3
  34. Amerikansk baseballspiller kan komme i eksklusiv OL-klub

    Kun fem personer i OL-historien har gjort det før.

    Den amerikanske baseballspiller Eddy Alvarez kan blive den næste i rækken til at vinde medaljer ved både sommer- og vinter-OL.

    Vinter-OL-medaljen har han allerede sikret sig. Det gjorde han i 2014, da han sammen med det amerikanske landshold vandt sølv i 5000 m stafet i hurtigløb på skøjter.

    Nu gælder det så en medalje ved legene i Tokyo, og der har han muligheden sammen med det amerikanske baseballhold, der er to sejre fra minimum sølv.

    Til New York Times fortæller han om det at være en del af den helt specielle klub.

    - Jeg siger ikke, at jeg er klodens største atlet, men at være en del af den elitegruppe er noget særligt. Bare at være en lille procentdel af det er vildt!

    Der er i alt 142 atleter, som har deltaget ved både sommer- og vinter-OL.

    Eddy Alvarez kan blive den sjette atlet til at vinde medaljer ved både vinter- og sommer-OL. (Foto: Jorge Silva © Ritzau Scanpix)
  35. USA melder klar til at give flere tusinde afghanere asyl

    Mens Taliban rykker frem og forsøger at tilkæmpe sig kontrollen over flere provinshovedstæder i Afghanistan efter flere vestlige landes tilbagetrækning, så udvider USA nu en ordning, der skal hjælpe civile afghanere ud af farezonen.

    USA's regering meddeler mandag aften dansk tid, at den udvider antallet af afghanere, der kan få et særligt flygtningevisum, skriver Reuters.

    Den første gruppe på lidt over 200 afghanere ankom med fly til en militærbase i Virginia i sidste uge.

    I de kommende uger ventes omkring 2500 flere afghanere at ankomme til USA. Det er tidligere tolke eller andre medarbejdere samt deres familier.

    Fælles for dem er, at de har arbejdet for den amerikanske regering, herunder militæret.

    Tiltaget sker desuden på dagen, hvor USA anklagede den militante talibanbevægelse for at have snesevis af civile liv på samvittigheden.

  36. Se billederne: Verdens største sandslot i Nordjylland

    Verdens største sandslot er opført på parkeringspladsen ved Skulpturparken i Blokhus i Nordjylland. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Skulpturparken i den nordjyske ferieby Blokhus trækker årligt mange turister til for at se på sandskulpturer.

    I år kan parken byde på intet mindre (eller større) end verdens største sandslot.

    Et hold på 16 internationale sandskulptører har forestået den unikke kunstneriske udformning, skriver Kulturparken Blokhus.

    • Med sine 21 meters højde og en kampvægt på 6.400 tons er det noget af et tilløbsstykke. Tusinder af gæster har besøgt parken over sommeren ifølge skulpturparken. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Rekorden er taget fra tyskerne, der i 2019 havde et sandslot på 17,66 meter. Det når således ikke dette slot til de sandede sokkeholdere. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Sandslottet har udover at trække mange mennesker til parken og byen også været dyrt. Tre og en halv millioner kroner lyder prisen på, som både Jammerbugt Kommune og erhvervsforeningen har været med til at betale. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Hver side er forskellig. Fra denne vinkel ses blandt andet Blokhus Sømærke i relief, der er et af byens vartegn, som man næppe kan overse, hvis man er på stranden og kigger op mod klitterne. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    • Detaljerne er utroligt mange, og derfor kan man studere slottet længe. Her ses både maritime motiver på slottets vægge, en klatrende på slottets tårne og i de små vinduer ses også personer. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)
    1 / 5
  37. Grønlands sundhedsminister påtaler borgmesters forlomme i vaccinekø

    Det er blevet påtalt, at borgmesteren i den grønlandske kommune Sermersooq, hvor Nuuk ligger, sprang foran i vaccinekøen.

    Det siger Kirsten L. Fencker, der er naalakkersuisoq for sundhed, hvilket svarer til sundhedsminister, til mediet Sermitsiaq.

    - Naalakkersuisut har reageret og påtalt den tilsyneladende hændelse til Kommuneqarfik Sermersooq, straks der blev viden om den, skriver Kirsten L. Fencker ifølge Sermitsiaq.

    - Udbud af vaccinationer har været prioriteret i grupper, og der vil derfor gøres opmærksomhed på, at anden fremgangsmåde ikke accepteres. Situationen er uheldig, men kan desværre ikke omgøres, skriver hun.

    Læs mere om sagen her.

  38. OL-dagen i billeder: Få et overblik over dagens danske præstationer

    Herunder kan du se dagens danske resultater fra OL i Tokyo:

    1 / 9
  39. Messerschmidt afhørt i retten: 'Når man er på farten op til et folketingsvalg, så sidder man ikke og tjekker, om det hele er korrekt'

    Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt forlader retten med sin kæreste Dot Wessman efter straffesagen mod ham er blevet indledt i Retten i Lyngby, mandag den 2. august 2021. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    Iført gråt jakkesæt og hvid skjorte indtog Morten Messerchmidt mandag vidneskranken i Retten i Lyngby.

    - Der er ikke noget, der er hemmeligt, lød det fra DF-næstformanden, da han først på eftermiddagen satte sig i midten af retslokalet med en bog med håndskrevne noter foran sig.

    I rettens sal 1 blev Morten Messerschmidt gennem næsten to timer afhørt af anklagemyndigheden, mens hans kæreste, bakkesangerinden Dot Wessman, fulgte med fra tilskuerpladserne.

    Morten Messerschmidt er tiltalt for EU-svig for 98.835 kroner og dokumentfalsk, mens han var formand for det europæiske parti Meld. Han nægter sig skyldig i alle anklager.

    Her kan du få overblik over tre af de vigtigste ting, der kom frem under afhøringen på retssagens dag 1.

    Uddrag fra rapporten til Europa-Parlamentet, som både Morten Messerschmidt og Anders Vistisen har underskrevet.

    I retten forklarede Morten Messerschmidt, at han overlod det til betroede medarbejdere i Bruxelles og København at holde styr på, om reglerne for udbetaling af EU-støttekroner blev overholdt.

    Derfor skrev han som formand for det europæiske parti MELD uden videre under på de dokumenter, der blev forelagt ham.

    - Det fungerer jo, ligesom når man får et skatteregnskab fra en revisor. Så går man ud fra, at revisoren har styr på tingene. Her skriver man så under på i vished om, at den betroede medarbejder har styr på det, sagde Morten Messerschmidt.

    Morten Messerschmidt forklarede også, at han langt fra altid nærlæste, hvad der stod i dokumenterne.

    - Jeg får 100 mails, jeg skal tage stilling til om dagen. Når man er på farten op til et folketingsvalg, så sidder man ikke og tjekker, om det hele er korrekt.

    Anklagemyndigheden ville blandt andet vide, om Morten Messerchmidt havde gennemgået de årsrapporter fra MELD, som han satte sin underskrift på, før de blev indsendt til Europa-Parlamentet.

    Spørgsmålet er centralt, fordi SØIK (Bagmandspolitiet, red.) mener at kunne bevise, at der i dokumenterne er afgivet vildledende oplysninger om, hvad Meld har brugt EU-støttekroner på.

    Ifølge anklagemyndigheden er det Morten Messerschmidt, der som formand for partiet har foranlediget, at de urigtige oplysninger blev sendt videre til parlamentet.

    De her underskrifter, vi taler om - det er jo på Melds vegne, du underskriver og forpligter Meld, sagde anklager Andreas Laursen.

    - Ja, det går jeg ud fra. Det er jo henvendt til DG Finans (budgetkontoret i EU, red.)

    Det jeg vil frem til, er, om du gennemgik bilagene?

    Nej, det gjorde jeg ikke. Er I klar over, hvor mange bilag, der er tale om?

    Nu tænker jeg på bilagene i den endelige rapport. Det er måske 40 sider.

    - Nej. Der kender jeg mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke har gjort. Det gik jeg ud fra, at Verbeke (generalsekretær i Meld, red.) havde udfyldt korrekt, sagde Morten Messerschmidt.

    Spids tone

    Flere gange i løbet af retsmødet blev tonen spids mellem Morten Messerschmidt og de to anklagere fra SØIK.

    Blandt andet da anklagerne borede i, hvorfor DF-politikeren tilsyneladende ikke havde haft bedre styr på de aktiviteter, han selv var ansvarlig for.

    - Det er jo ikke sådan, at jeg render rundt i en sværm af mistro. Når medarbejdere laver papirer, har jeg tillid til, at det foregår efter bogen, sagde Morten Messerschmidt.

    - Jeg tror heller ikke, at andre højtstående politikere sidder og udformer dagsordener og indkaldelser og den slags. Anklageren må bare forstå, at det er den forretningsgang, der er. Det er derfor, man har ansat medarbejdere, de bidrager med det praktiske og logistiske. Sådan så jeg kan fokusere på det politiske.

    Det europæiske parti Meld havde blandt andet medlemmer fra Danmark, Slovakiet, Polen, Ungarn, Frankrig og Bulgarien. (Foto: YVES HERMAN © Ritzau Scanpix)

    I retten kom det også frem, at Morten Messerschmidt aldrig har mødt flere af de politikere, som blev optaget som medlemmer på Melds generalforsamling i november 2014.

    På generalforsamlingen blev Morten Messerschmidt valgt som ny formand for det europæiske parti.

    Derudover blev tre nyvalgte europaparlamentarikere fra Dansk Folkeparti og 10 udenlandske politikere også optaget i partiet.

    Kender du de 10 medlemmer?, ville anklager Andreas Laursen vide.

    - Ikke alle sammen. Jeg vil mene, jeg har mødt halvdelen, svarede Messerschmidt.

    Anklageren forsøgte blandt andet at få afklaret, hvor meget indflydelse de 10 udenlandske politikere reelt havde på, hvad der foregik i europæiske parti, som fik adgang til millioner i EU-støtte.

    Morten Messerschmidt blev også spurgt ind til, hvorfor en fransk politiker var blevet valgt til bestyrelsen uden at have deltaget på generalforsamlingen.

    Hvordan kan det være, hun bliver medlem af bestyrelsen, hvis du ikke kender hende?

    - I kan jo indkalde hende, og så kan I også afhøre hende, replicerede Morten Messerschmidt.

    Det er Kristian Thulesen Dahl eller en anden fra DF's gruppebestyrelse, der besluttede at lave mødet i Skagen til et fællesmøde mellem Meld og Dansk Folkeparti, forklarede Morten Messerschmidt i retten. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

    Centralt i sagen er en Meld-konference på Color Hotel i Skagen i august 2015.

    Konferencen fik EU-støtte på 98.835 kroner, men fandt ifølge anklagemyndigheden aldrig sted. I stedet gik pengene til Dansk Folkepartis sommergruppemøde, der blev afholdt på samme hotel over de samme dage, mener SØIK at kunne bevise.

    Det allerførste spørgsmål til Morten Messerschmidt under afhøringen var, om der blev afholdt en Meld-konference i Skagen i august 2015.

    - Ja, det gjorde der. Det var et fælles møde, som blev arrangeret af Dansk Folkeparti og Meld i overensstemmelse med reglerne. Om man kan sige, at der er et specifikt starttidspunkt og sluttidspunkt for Meld-delen – det ved jeg ikke, om man kan, svarede Messerschmidt.

    DF-næstformanden forklarede, at det var gruppeformand Peter Skaarup, partiformand Kristian Thulesen Dahl, sekretariatschef Jeanie Nørhave eller en anden fra DF’s gruppebestyrelse, der besluttede, at mødet i Skagen skulle være et fællesarrangement mellem Meld og Dansk Folkeparti.

    Og Morten Messerschmidt fortalte også, at Melds generalsekretær ringede til de internationale medlemmer af det europæiske parti for at høre, om de ville med til mødet.

    - Men der deltager jo ikke nogen fra Meld, konstaterede anklager Andreas Laursen.

    - Jeg deltager jo, svarede Morten Messerschmdt.

    I alt 45 medlemmer fra Dansk Folkeparti deltog ved mødet i Skagen.

    Men der er jo kun DF-medlemmer?

    Der er ikke nogen af de 10 andre (internationale medlemmer af Meld, red.), der har mulighed for at deltage, det er rigtigt. Jeg ved, at Verbeke (generalsekretær i Meld, red.) kontakter dem, og jeg husker det sådan, at det var telefonisk.

    Hvornår inviterer I dem?

    - Det ved jeg ikke. For det er ikke mig, der gør det, forklarede DF-næstformanden fra vidneskranken.

    Morten Messerschmidt skal møde igen i retten på torsdag, hvor afhøringen fortsætter.

    Her kommer vi også til at høre de første vidner. Det bliver sekretariatschef i Dansk Folkeparti, Jeanie Nørhave, og en repræsentant for Color Hotel i Skagen.

    Under mandagens retsmøde kom det frem, at der i alt er indkaldt omkring 20 vidner i sagen.

    Sagen er berammet til syv retsdage, og der forventes dom fredag den 13. august.

  40. Nordsjælland henter tre point mod tamme sønderjyder

    Mandag aften vandt FC Nordsjælland 2-0 på udebane mod Sønderjyske i 3F Superligaen.

    Efter en forholdsvis jævnbyrdig første halvleg kunne FCN's Oliver Rose-Villadsen bringe sit hold foran kort inden pausen.

    De gode takter, som Nordsjælland viste i den sidste del af første halvleg, fortsatte i anden halvleg, hvor udeholdet var klart bedste hold på banen.

    Det kom der en scoring ud af efter 85 minutter, hvor Simon Adingra bragte FCN på 2-0 efter en stor forsvarsfejl i den sønderjyske defensiv.

    Det blev også slutresultatet, selvom FCN blev reduceret til 10 mand i dommerens overtid. Her fik Abu Francis vist det røde kort.

    FC Nordsjælland rykker med sejren op på fjerdepladsen i Superligaen.

    Du kan se et kort sammendrag af kampen i toppen af artiklen.

    Glade FCN-spillere kan tage tre point med hjem til Farum. (Foto: Claus Fisker © Ritzau Scanpix)
  41. Broklap smækkede i ved et uheld: Nu vil borgmestre standse automatisering af broer

    Vilsundbroen er en bueklapbro, der forbinder Limfjordsøen Mors og det nordvestjyske Thy. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Et stort brag kunne lørdag høres langt væk fra Vilsundbroen mellem Thy og Mors.

    Den 300 tons tunge broklap løb pludselig løbsk og smækkede ukontrolleret ned i de bærende konstruktioner.

    Ingen kom til skade, men uheldet gør, at flere borgmestre nu sætter streg under, at de vil have standset en planlagt automatisering af tre Limfjordsbroer.

    - Jeg håber, at braget var så højt, at det også kunne høres helt til Transportministeriet, siger borgmester i Morsø Kommune, Hans Ejner Bertelsen (V).

    Broklappen faldt ned, da den skulle lukke igen efter være åbnet for en båd, der skulle passere. Efter uheldet kunne bilerne i en periode ikke køre over broen, fordi broklappen lå forkert.

    Den lokale brovagt fik dog styr på problemet, og kort tid efter kunne trafikken igen glide over broen. For det er afgørende, at broen er farbar, fastslår Hans Ejner Bertelsen.

    - Vi kan jo se, at der kan ske uheld, og vi risikerer at skulle vente i lang tid, før vi igen kan passere broen. Det er stærkt bekymrende, siger han.

    • Vilsundbroen har to vejspor, en cykelsti og et fortov. Her er broen dog spærret kortvarigt af for anden trafik i forbindelse med et cykelløb i 2005. (Foto: Henning Bagger © Scanpix Danmark)
    • Vilsundbroen blev bygget i 1937-1939 og blev indviet med folkefest 16. juli 1939. (Foto: Vagn Hansen © Scanpix Denmark)
    1 / 2

    Han og borgmesteren i nabokommunen Thisted er nu sammen med borgmestre i andre brokommuner ved at skrive et brev til Vejdirektoratet og transportministeren, hvor de beder om et møde.

    - Det er for igen at dokumentere, at det jo ikke er for sjov, at vi synes, det er en dårlig idé, at man skal fjernstyre sådan nogle gamle broer, siger borgmester i Thisted, Ulla Vestergaard (S).

    I Mariagerfjord Kommune har borgmester Mogens Jespersen (V) udsigt til, at den lokale Hadsundbro også skal automatiseres.

    Han har også for længst noteret sig weekendens uheld med Vilsundbroen.

    - Jeg har hele tiden syntes, automatiseringen var en forkert beslutning. Sikkerheden for vores sejlende og for folk, der kører over broen, er langt fra i orden, når der ikke sidder en brovagt på stedet, siger han.

    Vejdirektoratet arbejder på at finde årsagen til, at broklappen ved Vilsund pludselig smækkede i.

    - Selvfølgelig skal sådan noget ikke ske, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få det løst hurtigt, siger ingeniør i Vejdirektoratet, Lis Lassen.

    En rådgiver og en entreprenør er i gang med at få et billede af, hvad der er foregået. Det er altså endnu ikke muligt at svare på, hvad der gik galt, men sådan et uheld sker ikke af sig selv.

    - Der er ingen tvivl om, at der er et eller mekanisk, som har svigtet, og som vi skal have set på, siger hun.

    Det er planen, at Vilsundbroen, Aggersundbroen og Hadsundbroen skal automatiseres.

    En proces, som Vejdirektoratet har sat i gang, og som minimum varer til og med 2022. Der er dog ingen konkret dato for, hvornår de tre broer skal styres af automatik frem for fysiske brovagter.

    Men transportminister Benny Engelbrecht (S) skriver til DR Nyheder, at man holder fast i beslutningen om at automatisere flere broer.

    "Umiddelbart er det Vejdirektoratets vurdering, at det (fejlen på Vilsundbroen, red.) ikke ville have været anderledes i en situation med fjernbetjening. Tværtimod forventer de, at mange fejl ville kunne rettes hurtigere, da der typisk er flere medarbejdere på vagt i en fjernbetjeningscentral," skriver Benny Engelbrecht og fortsætter:

    "Sikkerheden skal selvfølgelig være i orden i forhold til fjernbetjening, og der har været en forsøgsordningKronprins Frederiks Bro, som har vist, at sikkerheden er på minimum samme niveau som ved lokal styring, at ordningen ikke har ført til kritiske hændelser, og at brovagterne er trygge ved fjernbetjening."

    Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund betjenes i forsøgsperioden fra Trafiktårnet i København.

  42. Rusland: 24 russiske diplomater skal forlade USA

    24 russiske diplomater skal forlade USA senest om en måned, hvor deres visa udløber.

    Det oplyser Ruslands ambassadør i USA, Anatolij Antonov, i et interview i det amerikanske konservative tidsskrift National Interest.

    Antonov siger til magasinet, at arbejdsforholdene for diplomater under den nye Biden-administration ikke er blevet lettere, og at det er strammere visumregler i USA, der gør, at diplomaterne er nødt til at rejse ud.

    Diplomaternes visa udløber 3. september, oplyser Antonov.

    Men i det amerikanske udenrigsministerium afviser man den udlægning af forholdene.

    Ifølge talsmand Ned Price kan de russiske diplomater ansøge om at få forlænget deres visum, og han tilføjer, at ansøgningerne vil blive vurderet fra gang til gang.

    USA og Rusland har længe været på kant med hinanden, og i april udviste USA ti diplomater fra Rusland. Årsagen var formodede russiske hackerangreb og indblanding i politiske valg i USA.

  43. Køge Bugt Motorvejen igen åben i sydgående retning

    Køge Bugt Motorvejen er igen farbar i sydgående retning.

    Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

    Et trafikuheld med 10-15 biler havde ellers blokeret motorvejen ved afkørsel 29 nær Greve.

  44. SSI ser 'ingen sundhedsfaglig grund' til tredje stik til krydsvaccinerede

    Hvis du skal ud at rejse her til sommer, kan du komme i bekneb, hvis du tror din krydsvaccination tæller som en færdigvaccination.

    Det er selvom Statens Serum Institut (SSI) i dag har fremlagt forskningsresultater, der viser, at krydsvaccination beskytter lige så godt som to stik med Pfizer-vaccinen.

    Derfor er der heller ikke en sundhedsfaglig begrundelse for et tredje stik til de 150.000 danskere, der startede med at få en vaccine fra AstraZeneca og sidenhen måtte afslutte sit vaccinationsforløb med en vaccine fra Moderna eller Pfizer.

    - Derfor kan der jo godt være logistiske hensyn for de her personer, hvis krydsvaccination ikke er godkendt i andre lande. Det er i hvert fald ikke skadeligt at få en ekstra vaccine, siger Tyra Grove Krause, som er konstitueret faglig direktør i SSI til DR Nyheder.

    Et tredje stik er endnu ikke en del af det officielle vaccinationsprogram.

  45. Tyskland vil tilbyde ældre og sårbare et booster-stik

    Tyskland vil fra september tilbyde endnu et stik med en coronavaccine - et såkaldt booster-stik - til folk, der er færdigvaccinerede.

    Det gælder ældre og personer, der er i en risikogruppe med begyndelse fra den 1. september.

    Det oplyser det tyske sundhedsministerium, skriver Reuters.

    Årsagen er, at deltavarianten af coronavirus kan presse landet tilbage til at skulle indføre yderligere restriktioner.

    Det tyske sundhedsministeriet henviser desuden til "en reduceret eller hastigt aftagende immunreaktion" blandt de mest udsatte grupper, skriver blandt andet Deutsche Welle og avisen The New York Times.

    Samtidig er der også planer om at begynde vaccination af de 12-17-årige.

    Omkring 52 procent af den tyske befolkning er færdigvaccineret, og knap 62 procent har fået mindst et stik. I Danmark er tallene tilsvarende 55 procent og 72 procent.

    Det ekstra vaccinestik vil være med mRNA-vaccinen fra Pfizer/BioNTech, der også bliver brugt i det danske vaccinationsprogram.

  46. Varmerekord målt i Østgrønland: Masser af sol, rolige vindforhold og langt over 20 grader

    Over 20 plusgrader er måske ikke det, man normalt forbinder med Grønland, men ikke desto mindre, har det været virkelighed i forrige uge.

    Her målte en målestation opsat af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) intet mindre end 23,4 grader celcius torsdag.

    Og det er rekord, skriver DMI.

    Forklaringen på de høje temperaturer skyldes et højtryk, der nogle dage lå stille over området, samt masser af sol og rolige vindforhold.

    Og så er målerens placering heller ikke helt uvæsentlig. Den er nemlig omkrandset af høje fjelde, der kan holde på varmen.

    Den forhenværende rekord for måleren Nerlerit Inaat, som lyder på 22 grader, har stået siden 13. august 2004.

    Middeltemperaturen for området i juli måned er normalt seks grader. Her er solen oppe det meste af døgnet, så der kun er en begrænset temperaturforskel på dag og nat.

  47. Nyt studie: Krydsvaccinerede er lige så godt beskyttet som dem, der har fået to stik med Pfizer-vaccinen

    SSI regner ikke med, at dagens resultater kommer til at ændre vaccinationsprogrammet.

    Gin og tonic. Sokker og sandaler. Ananas og pizza. Nu kan også AstraZeneca og Pfizer skrive sig på listen af kombinationer, der bare fungerer.

    Et studie, som Statens Serum Institut (SSI) har udgivet i dag, viser, at et første stik med vaccinen fra AstraZeneca kombineret med en anden dosis fra enten Pfizer eller Moderna reducerer risikoen for, at overarmens ejermand smittes med coronavirus med 88 procent.

    Ifølge SSI er det sammenligneligt med to doser af Pfizer-vaccinen, som tidligere har vist sig at reducere risikoen for Covid-19 med 90 procent.

    Vi kan bruge det til at betrygge sundhedsarbejdere med, at de har været lige så godt beskyttet, som hvis de kun havde fået Pfizer eller Moderna.
    Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør i SSI.

    - Vi kan bruge det til at betrygge sundhedsarbejdere med, at de har været lige så godt beskyttet, som hvis de havde fået Pfizer eller Moderna, siger Tyra Grove Krause, som er konstitueret faglig direktør i SSI til DR Nyheder.

    Hun taler om de cirka 150.000 personer - især ansatte i sundhedssektoren - som nåede at få et stik med AstraZeneca-vaccinen, inden den blev fjernet fra det officielle vaccinationsprogram, og efter en del usikkerhed blev tilbudt at supplere med en dosis fra Pfizer eller Moderna.

    Én af dem var 21-årige Malte Weber Pedersen.

    - Det er meget dejligt at vide, at man er lige så godt stillet. Også i forhold til, hvor meget jeg har været igennem for at få stikkene, siger han med henvisning til den tid, hvor han med en skrottet AstraZeneca-vaccine i armen ikke vidste, hvad næste stik skulle indeholde.

    Malte Weber Pedersen arbejder i køkkenet på Egmont Højskolen, hvor mange af eleverne er udsatte på grund af handicap. Derfor fik han AstraZeneca-vaccinen sammen med resten af højskolen.

    - Det var en meget turbulent tid, hvor vi ikke vidste, hvordan vi skulle forholde os. Så fik jeg Pfizer, og nu er det bare rart at vide, at den så også virker, tilføjer han.

    Hvis ikke det var for emballagen kan lægmand formentligt ikke skelne mellem et pipetteglas med AstraZeneca eller Pfizer-vaccinen.

    Men I nogle lande betyder det meget, om den klare indsprøjtning indeholdte samme type vaccine begge gange, en indrejsende er blevet vaccineret.

    I blandt andet Thailand accepteres man ikke som færdigvaccineret med ét skud AstraZeneca og ét skud Pfizer eller Moderna.

    Malte Weber Pedersen er på vej på sabbatårsrejse og håber, at dagens resultater kan få en indflydelse i udlandet.

    - Jeg er bekymret for, at jeg ikke kan rejse på min krydsvaccination. Men jeg håber, at den her nye forskning kan gøre, at nogle lande vil ændre deres regler, siger han.

    Jeg er bekymret for, at jeg ikke kan rejse på min krydsvaccination. Men jeg håber, at den her nye forskning kan gøre, at nogle lande vil ændre deres regler.
    Malte Weber Pedersen, krydsvaccineret.

    Sidste uge meldte Sundhedsministeriet ud, at de krydsvaccinerede ville få tilbudt et tredje stik og på den måde også være registreret som færdigvaccinerede i udlandet. Dagen efter trak de udmeldingen tilbage.

    Med dagens resultater kan SSI konkludere, at der i hvert fald ikke ser ud til at være en sundhedsfaglig grund til at give de krydsvaccinerede et tredje stik, men:

    - Derfor kan der jo godt være logistiske hensyn for de her personer, hvis krydsvaccination ikke er godkendt i andre lande. Det er i hvert fald ikke skadeligt at få en ekstra vaccine, siger Tyra Grove Krause og tilføjer, at man ikke umiddelbart vil ændre i vaccinationsprogrammet på baggrund af den nye viden.

    Tyra Grove Krause forklarer i videoen herunder, at Delta-varianten ikke var i omløb, da vaccinestudiet blev lavet. Men det burde ikke gøre en forskel.

  48. Maia måtte bade i voksenstørrelser som 10-årig: Nu glæder hun sig over udmelding om overvægt

    Maia Lerche Hansen fik hjælp af både læger og psykologer til at gå fra svært overvægtig til normalvægtig. (© (c) DR)

    - Vi var på sommerferie i Italien, hvor Maia var ude at bade. Der kunne vi godt se, at det var stukket lidt af i forhold til de andre børn. Det badetøj, hun havde på, var ikke myntet på en pige, men en dreng i underdel og kvinde i overdel.

    Sådan husker Jean Lerche Hansen det øjeblik, hvor hun for første gang indså, at hendes dengang 10-årige datters vægt var begyndt at blive for høj.

    Det var irriterende, at jeg skulle have lægernes hjælp til at tabe mig, men hvis jeg ikke havde fået det, så havde det ikke hjulpet.
    Maia Lerche Hansen, tidligere overvægtigt barn

    Mod starten af teenageårene var de ekstra kilo der stadig, og Jean Lerche Hansen besluttede derfor at bede om hjælp hos lægerne på Holbæk Sygehus, der i mange år har hjulpet børn med overvægt.

    - Maia havde ikke kunnet gå igennem det her forløb, hvis vi ikke havde fået opbakning fra læger, psykologer og andre fagpersoner, siger hun.

    Her fik hun hjælp til en kostomlægning og gode råd til at få mere motion ind i hverdagen.

    Derfor hilser hun i den grad dagens udmelding fra Dansk Pædiatrisk Selskab – den faglige sammenslutning af danske børnelæger - velkommen.

    Her ønsker man nemlig, at svær overvægt hos børn og unge for fremtiden skal kunne diagnosticeres som en kronisk sygdom.

    - Anerkendelsen af svær overvægt som kronisk sygdom hos børn og unge vil være med til at fremme den sunde vægt, forebygge svær overvægt og dens følgesygdomme samt bekæmpe den sociale stigmatisering af svær overvægt i samfundet, siger Cilius Esmann, der er formand for udvalget vedrørende overvægt i Dansk Pædiatrisk Selskab.

    Bliver svær overvægt anerkendt som en kronisk sygdom, vil det åbne op for flere behandlingsmuligheder, men også ændre på den måde, de overvægtige børn ser sig selv på.

    Det mener i hvert fald 13-årige Maia Lerche Hansen, der selv fik bugt med sin overvægt gennem forløbet ved lægerne i Holbæk.

    - Så kan man bedre forstå det. Og få hjælp i stedet for bare at sige til sig selv, at det er ens egen skyld, siger hun.

    - For mig har det betydet, at jeg har nået mit mål. Det havde jeg nok ikke gjort ellers. Så var der nok gået en uges tid eller en måned, og så var jeg faldet tilbage, siger Maia Lerche Hansen.

    Hun gik i løbet af ni måneder fra at være i kategorien "svært overvægtig" til at ligge i den lave ende af "normalvægtig". Hun gik samtidig fra 1.43 centimeter og 51 kilo til 1.51 centimeter og 47 kilo.

    - Det var irriterende, at jeg skulle have lægernes hjælp til at tabe mig, men hvis jeg ikke havde fået det, så havde det ikke hjulpet, fortæller Maia Lerche Hansen.

    Hendes mor, Jean Lerche Hansen, er heller ikke i tvivl om, at børnelægerne har fat i den lange ende, når de karakteriserer svær overvægt som en kronisk sygdom.

    - I mine øjne er det en sygdom. Det er jo enten noget psykisk eller fysisk, der ligger til grund for overvægten.

    - Du fortæller børnene, at det ikke er deres egen skyld, og at det ikke er noget, som man selv er årsag til. Og du kan lette forældrenes dårlige samvittighed over ikke at være i stand til at hjælpe det her barn, siger hun.

    Hvorfor tænkte du ikke bare, at I skulle dyrke mere motion og spise sundere. Hvorfor skulle I have hjælp af en læge?

    - Det var vigtigt, at der var en fagperson, der også sagde det. Så det ikke bare blev mor og far, der mente det.

    Men kan det ikke virke sådan, at man ikke føler, at man kan gøre noget ved det, hvis man får at vide, at det er en sygdom?

    - Det, at der var læger involveret, betød, at Maia indså, at det var et problem. At det ikke bare var mor og far, der syntes, at hun var blevet lidt for stor.

    Både Jean Lerche Hansen og hendes datter Maia hilser altså udmeldingen fra Dansk Pædiatrisk Selskab varmt velkommen.

    Det samme gør fedmeforsker ved Københavns Universitet Thorkild I. A. Sørensen, men han advarer dog alligevel mod visse faldgruber.

    - Det har også nogle negative effekter at kalde en afvigende kropsform for en sygdom. Og for mange af de børn, der har en overvægt eller svær overvægt, er det måske ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at kalde det for en sygdom.

    - Der bør være en tolerance for, at man er forskellig i sin krop og ikke nødvendigvis bliver udpeget eller stigmatiseret som syg eller meget afvigende, siger Thorkild I. A. Sørensen.

  49. Synes du, hun ligner? 'The Crown' afslører første billede af den nye dronning

    Imelda Staunton skal spille dronning Elizabeth i 'The Crown's to sidste sæsoner. Her ses hun i 2019. Seriens fjerde sæson er i øvrigt nomineret til hele 24 priser ved Emmy-uddelingen, der finder sted den 19. september. (Foto: Domenico Stinellis © Copyright 2019 The Associated Press. All rights reserved.)

    Den historiske dramaserie 'The Crown' har imponeret både seere og anmeldere med sin dramatiske og medrivende fortælling om det britiske kongehus i foreløbig fire sæsoner.

    Og den vedvarende hype omkring serien, der startede tilbage i 2016, kan meget vel fortsætte med uformindsket styrke, når seriens femte sæson efter planen rammer Netflix i 2022.

    Det mener Mikkel Abel, der er filmekspert og streamingredaktør på Moovy.dk. Han har netop set det første billede, Neflix har frigivet af seriens nye dronning, skuespiller Imelda Staunton.

    - Imelda Staunton er meget posh og formelt engelsk. Det er typisk den slags roller, hun spiller, så hun er let at købe ind på som dronning Elizabeth også. Og så er Imelda Staunton klart den af de tre "dronninger", der ligner den rigtige dronning mest. Det er meget godt ramt.

    Sådan ser dronning Elizabeth ud i 'The Crown's femte sæson, hvor hun bliver portrætteret af Imelda Staunton. (Foto: Alex Bailey © Netflix)

    Imelda Staunton overtager tøjlerne som dronning Elizabeth II i 'The Crown' efter Claire Foy og Olivia Colman, der har spillet den britiske monark i henholdsvis sæson et og to, samt sæson tre og fire.

    Begge de kvinder, der hidtil har portrætteret dronning Elizabeth i serien, har vundet Golden Globe-priser for deres præstationer, så det er noget af en arv, Imelda Staunton skal løfte i sæson fem og seks.

    Meget tyder dog på, at hun nok skal klare den opgave med bravour, mener Mikkel Abel.

    - Jeg tror sagtens, hun kan løfte arven. Hun er en kæmpe skuespiller, selvom hun ikke lige er én, der ringer en klokke hos de fleste. Det skal nok komme til at sidde lige i skabet; det er jeg ikke i tvivl om.

    Imelda Staunton blev blandt andet Oscar-nomineret for sin præstation i abort-dramaet 'Vera Drake' fra 2004, men er nok bedst kendt for sit underholdende portræt af den sadistiske Dolores Umbridge (som danske læsere vil kende som Dolora Nidkjær) i Harry Potter-filmene.

    - Det er dén rolle, mange forbinder hende med. Derfor kunne man godt tro, hun så bliver en rappenskralde af en dronning i 'The Crown', men jeg tror nærmere, hendes version af dronningen kommer til at minde om Olivia Colmans. Det ville være interessant, hvis hun spiller kontrolleret og tilbageholdt.

    Imelda Staunton er tidligere blevet kaldt en "begavet" skuespiller af serieekspert Frederik Dirks Gottlieb her på dr.dk.

    'The Crown' er kun blevet flottere, større og mere episk for hver sæson. Så jeg forventer kun, at det bliver endnu bedre i sæson fem og seks.
    Mikkel Abel, filmekspert og streamingredaktør, Moovy.dk

    Nu ved vi altså, hvordan Imelda Staunton kommer til at se ud som dronning i Elizabeth i 'The Crown's to sidste sæsoner, der ifølge Deadline vil dække henholdsvis 90'erne og de tidlige 00'ere.

    Imelda Staunton får selskab af blandt andet skuespillerne Jonathan Pryce, Elizabeth Debicki og Johnny Lee Miller, når 'The Crown' igen løber over skærmen.

    Pryce skal spille rollen som dronningens gemal prins Philip. Debicki skal portrættere prinsesse Diana op til sin død i 1997. Og endelig skal Miller forevige den britiske premierminister fra 1990 til 1997, John Major.

    Det vides endnu ikke, hvilke kongelige begivenheder, The Crowns to sidste sæsoner vil afdække, men 1990'erne byder i hvert fald på rigeligt med historier at dykke ned i:

    Blandt andet dronningens såkaldte "annus horribilis" (eller "rædselsfulde år") i 1992, hvor tre af hendes børn var i gang med deres respektive skilsmisser. Prins Andrew og Sarah Ferguson blev separeret i marts, prinsesse Anne blev skilt fra Mark Phillips i april, og prins Charles og prinsesse Dianas separation blev annonceret i december. Herudover blev Windsor Castle ramt af en voldsom brand i 1992.

    I 1996 blev prins Charles og prinsesse Diana langt om længe skilt, og i 1997 døde prinsesse Diana på tragisk vis i en trafikulykke i Paris efter at være blevet jagtet af paparazzier.

    Herudover kunne dronning Elizabeth fejre sit guldbryllup i 1997, mens hendes mor – kaldt dronningemoren – døde i 2002. Samme år kunne dronningen fejre sit 50-års jubilæum som monark i Storbritannien.

    'The Crown' er efter sigende er én af verdens dyreste serier og koster i omegnen af en halv milliard kroner at producere per sæson. Prisen på sæson fem – som man ifølge Harper's Bazaar begyndte at indspille i juli – kendes ikke.

    Det ændrer dog ikke på, at Mikkel Abels forventninger til seriens kommende sæsoner er tårnhøje. Også selvom vi stadig har over et års ventetid tilbage, før sæson fem efter alt at dømme kommer på Netflix.

    - 'The Crown' er kun blevet flottere, større og mere episk for hver sæson. Så jeg forventer kun, at det bliver endnu bedre i sæson fem og seks. Det bliver spændende, hvor de trækker stregen i sandet, og hvordan de runder serien af.

    Det er tidligere blevet meldt ud, at 'The Crown's femte sæson ville blive seriens sidste, men i juli 2020 meddelte Netflix selv, at serien altså også får en sjette og sidste sæson.

    Serien er skabt af den engelske manuskriptforfatter Peter Morgan, som i årevis har gjort karriere ud af at dramatisere virkelige politiske og royale begivenheder.

    Siden han kickstartede filmkarrieren med kongekomedien 'King Ralph' i 1991, har han – blandt meget andet – lavet filmen, 'The Queen', der handlede om prinsesse Dianas død.

  50. Har du følt dig berørt af YouTube-stjernen Albert Dyrlunds død? Det er helt normalt, siger sorgekspert

    Youtube-stjernen Albert Dyrlund blev 22 år gammel. (Foto: Michael Bager © Scanpix)

    I fredags kom nyheden om, at den 22-årige youtuber Albert Dyrlund onsdag var afgået ved døden under en ferie i Italien.

    I de efterfølgende dage er det strømmet ind med kommentarer og kondolencer på Albert Dyrlunds sociale medier, hvor internetpersonligheden havde en stor følgerskare. I skrivende stund 175.000 abonnenter på YouTube og 239.000 følgere på Instagram.

    Og du har måske selv haft en lidt knugende fornemmelse af, at du selv har mistet en, som du havde en forbindelse til. Også selvom du måske aldrig har mødt Albert Dyrlund personligt.

    Det kan virke lidt mærkeligt, at man bliver berørt, når berømtheder dør. Man kendte dem jo ikke personligt, men kun fra tv, fra koncerter eller sociale medier.

    Men det er hverken mærkeligt eller forkert, siger Mai-Britt Guldin, der er professor på Syddansk Universitet, hvor hun beskæftiger sig med mennesker med alvorlig sygdom og sorg.

    Faktisk er det blevet mere almindeligt med fremkomsten af sociale medier.

    - Vi deltager i hinandens liv på sociale medier, og når man følger en person der, opbygger vi mennesker en tilknytning til vedkommende. Det gælder også, når man følger kendte mennesker.

    - Derfor kan det berøre én dybt, når der kommer et dødsfald, fordi man har fulgt personens verden tæt. Det kan føles som en nær tilknytning, siger Mai-Britt Guldin.

    Hun peger også på, at måden hvorpå Albert Dyrlund døde, kan sætte sig fast.

    Den 22-årige youtuber blev erklæret død efter et styrt ned ad et bjerg i Italien.

    - Ulykken kunne i princippet ske for os alle sammen, og derfor reagerer vi på det. Der får vi en "det kunne have været mig"-følelse, og det rammer os dybt.

    Siden meldingen om Albert Dyrlunds død i fredags, er det strømmet ind med beskeder og reaktioner på youtuberens sociale medier.

    Hans seneste opslag på Instagram, der blev lagt op 7. juli, har over 27.000 brugere liket og næsten 8.000 kommenteret.

    Her har venner og YouTube-kollegaer som Alexander Husum, Anna Briand og Emilie Briting været inde at kommentere og skrive pæne ord om Albert Dyrlund.

    Og det samme har tusindvis af fans.

    Tilbage i 2018 fik Albert Dyrlund hovedrollen i spillefilmen 'Team Albert'. I den forbindelse gæstede han Apollon-biografen i Struer, hvor fans kunne få taget et billede med ham. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

    De mange offentlige tilkendegivelser af sorg, som der i kølvandet på Albert Dyrlunds død er strømmet ud på de sociale medier, viser ifølge Mai-Britt Guldin, at vores sorgkultur, som hun kalder det, har ændret sig.

    - Vi vil i højere grad gerne udtrykke sorg og følelser, men noget andet er, at vi bliver bedre til at udtrykke respekt for det menneske, som nu er væk. Det bliver en tydeligere og tydeligere del af vores sorgkultur, siger hun og fortæller, at sådan har det ikke altid været.

    - Tidligere var det mere forbeholdt familie eller nære venner ved eksempelvis begravelsestaler. Nu udtrykker vi det mere åbent via sociale medier, så mange kan se det.

    - Det her dødsfald har mange unge mennesker reageret på, og det er noget, denne generation kommer til at vokse op med, og det bliver en naturlig og almindelig del af deres sorgudtryk. Det har det ikke været før, og derfor er det bemærkelsesværdigt, siger Mai-Britt Guldin.

    Man skal lade sig selv mærke sorgen, fordi det er naturligt at føle sorg.
    MAI-BRITT GULDIN, PROFESSOR SYDDANSK UNIVERSITET

    Er du en af dem, som henover weekenden ikke rigtig kunne ryste Albert Dyrlunds dødsfald af dig, kan det også skyldes, at det ripper op i en sorg, som er mere personlig for dig, fortæller Mai-Britt Guldin.

    - Vi har i forskningen kigget på, hvad der aktiveres, når en kendt person dør. Her er der blandt andet en hypotese om, at ens egne sorger og tidligere tab aktiveres. Derfor sørger man ikke kun over det, der er sket, men også over en sorg, der er endnu mere personlig.

    Når man står i en situation, hvor sorgen banker på døren, er det ifølge Mai-Britt Guldin vigtigt, at man lytter til den.

    - Man skal lade sig selv mærke sorgen, fordi det er naturligt at føle sorg, siger hun.

    Og så er det vigtigt at tale om det med sine nærmeste samt at huske at gøre noget godt for sig selv.

    - Man skal huske at tage sig godt af sig selv, når der er store følelser på spil. Man bruger meget energi på det, så derfor er det vigtigt at lave noget, som giver noget livskvalitet, så man kan mærke, at man kommer tilbage til en normal hverdag på et tidspunkt.

  51. USA og Storbritannien anklager Taliban for massakre

    Hævndrab fra den militante talibanbevægelses side har kostet snesevis af civile liv i Afghanistan.

    Sådan lyder anklagerne fra både USA's og Storbritanniens ambassader i landet

    - I Spin Boldak i Kandahar har Taliban massakreret snesevis af civile i hævndrab, lyder anklagerne fra de to ambassader på Twitter.

    De opfordrer til, at drabene efterforskes, så Talibans krigere eller kommandanter kan stilles til ansvar.

    - Hvis man ikke kan kontrollere sine krigere nu, har man ikke noget at gøre i en regering senere, lyder det videre i et tweet.

    Den Uafhængige Afghanske Menneskerettighedskommission skriver, at den har identificeret mindst 40 civile, der er blevet dræbt af Taliban i de seneste to uger, skriver Ritzau.

Mere fra dr.dk