DEBATTEN ER SLUT. Du kan ikke længere kommentere.
Du kan ikke længere skrive nye indlæg og kommentarer i debatten.

Unge og alkohol - hvorfor så stive?

Danske unge har europarekorden i druk. De kender Sundhedsstyrelsens anbefalinger og de mange sundhedsskadelige risici, der er forbundet med alkohol, alligevel drikker de sig fra sans og samling. Men hvorfor er det sådan, og hvordan får vi som samfund de unge til at skrue lidt ned for festen - og er det overhovedet noget, vi skal blande os i? Vær med i debatten.

Debatvært:

DavidRebouh

Dagens debatpanel:

Lasse Staudt - medvirkende i 'Druktur Retur'
Jonas Thorup - tidligere medvirkende i 'Druktur Retur'
Felix - medlem af Anonyme Alkoholikere
Felix' fulde identitet er redaktionen bekendt
Kasper Selmar Pedersen - forfatter til bog om unges druk

Alkohol: Regler eller selvkontrol?

Skal der laves flere regler på alkoholområdet, eller er det op til den enkelte at administrere sit alkoholindtag på en fornuftig måde? Skal priserne på alkohol sættes i vejret for at få især de unge til at drikke mindre?
Det var nogle af de emner, brugerne og debatpanelet diskuterede i kølvandet på temaudsendelsen 'Druktur Retur' om danske unges alkoholforbrug.
Læs nogle af kommentarerne herunder, og find resten længere nede på siden.
____________

Kasper Selmar Pedersen, forfatter til bog om unges druk:
- Ja, jeg mener, at det er et vigtigt skridt, at der bliver lavet regler for alkoholindtagelse. Selvfølgelig kan regler ikke gøre det alene, der er behov for en generel holdningsændring (...) For mig at se kunne vi godt gøre det dyrere at drikke. Det vil helt sikkert have en eller anden form for effekt, men det vil ikke løse problemet. En prisstigning vil dog sende et signal om, at man mener det seriøst.
____________

Felix, medlem af Anonyme Alkoholikere:
- Dengang jeg drak, mente jeg, at det var helt op til mig selv, om jeg drak eller ej, og hvor meget jeg drak. Der var ikke nogen, der kunne få mig til at stoppe. Om så de spærrede alkoholen inde i Fort Knox og bevogtede den, så skulle jeg nok få fat i min alkohol.
____________

Mette Duus Nørgaard, bruger på dr.dk:
- Reglerne skal bare håndhæves. Hvis det hjælper at sætte prisen op, fint. Måske skulle der også være flere og hårdere konsekvenser for udskænkningsstederne.
Vi kan også sætte alderen op på, hvornår man kan købe alkohol. Som 16-årig kan man købe en pose øl og drikke på bænken i parken. Det er lovligt. Uansvarligt af os voksne
____________

Kasper Bækgaard, bruger på dr.dk:
- Nej, vi skal ikke lave regler, mener absolut det kommer automatisk. Vi kan selv se de seneste år, hvordan det går fremad. Hvis man ser på de unges rejser, så er det blevet meget mere populært at rejse ud og opleve verden end at tage på drukferie.

din mening

Skal der gribes ind over for den danske drukkultur - og hvordan?

David Rebouh

Debatvært

Kære alle, tak for jeres indlæg og interesse i aftenens debat. Vi lukker ned om fem minutter, ha' en god aften.

Felix Quist Møller

Felix' fulde identitet er redaktionen bekendt

Peace out :) !

Se svar (0) Henter svar...Vent venligst
LOG IND FOR AT KOMMENTERE

Naomi Sofia Ehimwenma Emefile

Efter at have set udsendelsen, kan jeg ikke undlade at synes, at det er en overdrivelse, at lade det lede til en diskussion om hvorvidt og hvordan vi skal få unge til at drikke mindre. At den unge i weekenden går ud og drikker sig fuldstændig i hegnet med dens venner, er vel ikke være et problem i sig selv?. At en del unge føler, at med drukkulturen følger fællesskabet, er måske mere et problem.Drukkulturen definerer til en vis grad ungdommen, og er én af de væsentligste centrale dele af det sociale liv blandt unge. Det er over en øl i fredagsbaren, eller i en fuld tilstand til gymnasiefesterne man ser alle kammerater, det er her vi alle ses. Måske man burde diskutere hvorvidt, alkoholen burde være en del af, stort set alle sociale arrangementer på ungdomsuddannselsen.
Lasse's bytur er et pragteksemplar, på jeg og mine venners ugentlige byture.
[Redigeret af bruger]

Felix Quist Møller

Felix' fulde identitet er redaktionen bekendt

Tageer du aldrig på café og drikker en latte?

Se svar (1) Henter svar...Vent venligst
LOG IND FOR AT KOMMENTERE

Fakta: Druk i Danmark

• Danske unge har europarekorden i fuldskab.
• Hovedparten af de unge mellem 15-25 har prøvet at drikke alkohol, og otte ud af ti har prøvet at være fulde.

• 6 ud af 10 unge angiver, at de gerne måtte drikke alkohol for deres forældre, før de fyldte 16 år.
• Størstedelen af de unge ved, at der er en sundhedsskadelig risiko forbundet med at drikke alkohol, men 79 procent mener ikke, at de er personligt udsat ved at drikke alkohol.

• 10,3 procent af de danske mænd har et alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse – dvs. drikker mere end 21 genstande om ugen.
• 6,8 procent af de danske kvinder har et alkoholforbrug, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse – dvs. drikker mere end 14 genstande om ugen.
• Et stort alkoholforbrug øget risikoen for en lang række lidelser, herunder kræftsygdomme

Kilder: Kræftens bekæmpelse og TrygFonden: Unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning, Danskernes sundhed, den nationale sundhedsprofil 2013.

Velkommen til debatten

21.30-22.00: Udsendelsen 'Druktur Retur' sendes på DR3

21.30: Debatten åbner

22.00-23.00: Mød debatpanelet her på siden

For at være med i debatten skal du oprette en profil - det tager kun to minutter

Opret en profil

Debatregler

For at deltage i debatten skal du følge DR's retningslinjer

Læs mere her