Videnskabslektor: Hvis man vil modtage organer, må man også selv give

P1 Debat handlede i dag om regeringens forslag om automatisk tilmelding som organdonor.

En læge forbereder en doneret nyre inden operation. Men danske læger har for få organer til at kunne redde alle døende patienter, der har brug for dem. (Foto: Keith Bedford © Scanpix)

Hundredevis af danskere er i dag så syge, at de dør, hvis ikke de får udskiftet et organ.

Men har man overhovedet ret til at modtage et organ, hvis man ikke selv er organdoner?

Peter Rossel, lektor emeritus i medicinsk videnskabsteori og medlem af bestyrelsen for foreningen 7liv, mener, at de, der ikke er tilmeldt Donorregistret skal bagerst i køen til nye organer, hvis de selv kommer i en situation, hvor et nyt organ kan redde deres liv:

- Man er forpligtet til at yde til den sociale aktivitet. Organer kan kun være til rådighed for så vidt, som nogen donerer. Det kan jo ikke klares over skatten eller på andre måder.

Sådan siger han i P1 Debat, der i dag handler om organdonation.

- Hvad så med rygerne?

I Danmark har meget få taget stilling til, om de vil være organdonorer, og derfor står lægerne alt for ofte med en døende, hvis liv afhænger af en nyre, et hjerte eller noget tredje.

Derfor overvejer regeringen nu at ændre reglerne for organdonation, så alle over 18 år automatisk tilmeldes Donorregistret. Dermed skal man aktivt melde sig fra i stedet for aktivt at melde sig til, som det er i dag.

Den ordning kaldes 'formodet samtykke', fordi staten dermed formoder, at danskerne samtykker til at donere deres organer, hvis det kan hjælpe andre.

Peter Rossel er selv organdonor, og han mener, at folk, der kører på en 'free-rider-billet', som han kalder det, ikke kan forvente lige muligheder, som de, der bidrager til fællesskabet med organer:

- Det handler om fairplay. Vi har udviklet os til en samfund, der kun har rettigheder og ingen forpligtelser, siger han.

Det synspunkt er Poul Jaszczak, tidligere overlæge og medlem af Etisk Råd, meget uenig i:

- Jeg er ikke tilhænger af et sundhedsvæsen, der på den måde arbejder med sanktioner. Skulle vi så også indføre sanktioner mod rygere, der får lungesygdomme? Og må man så heller ikke få en blodtransplantation, hvis man ikke selv er bloddonor?

De efterladte er vigtigst

I P1 Debat-studiet delte 26-årige samfundsgeografistuderende Lea Christensen også sin holdning til organdonation og formodet samtykke.

Hun har for nylig skrevet et debatindlæg i Politiken med overskriften 'Organdonation: Min krop tilhører mine pårørende'.

Hun har ikke tilmeldt sig som organdonor officielt, så sundhedsmyndighederne kan se, at hun vil donere sin krop. Hun har blot taget stilling overfor sine pårørende. For ifølge hende er de pårørende de vigtigste, hvis de en dag står ved hendes hospitalsseng, og hun ligger for døden:

- Jeg mener ikke, at min krop er mit valg. Det er op til mine pårørende, der står og har det sværest, at sige, om det giver mening for dem, at mine organer bliver brugt til at redde andres liv. Det skal stå frit for dem at beslutte, siger Lea Christensen.

- Det vigtigste er, at man som pårørende ikke føler, at beslutningen bliver taget hen over hovedet på én.

Det er på sundhed.dk, man kan tilmelde sig som organdonor. Her kan man desuden bemærke, om man har drøftet sin beslutning med sine pårørende.

Facebook
Twitter