Nyheder
16. dec 2018

To decibel fra smertegrænsen: Så meget larmer Danmarks nye F35-kampfly

Højt oppe i Rocky Mountains ligger det amerikanske luftvåbens base, Hill Airforce Base. Her bliver det topmoderne F35-kampfly testet og serviceret.

Den samme type fly, der i løbet af de kommende fem år skal afløse de danske F16-jagerfly. Men kun få mennesker i Danmark har oplevet et F35-kampfly i virkeligheden.

Slet ikke beboerne omkring Flyvestation Skrydstrup, hvor de nye fly får hjemme. Naboerne var ellers blevet stillet en lydprøve samt grundige støjberegninger i udsigt inden årets udgang. Begge dele er nu udskudt til 2019.

Indtil for nylig boede dansk-amerikaneren Henrik Peter Bruun ved siden af Hill Airforce Base. Det gik fint, så længe kun F16-fly strøg hen over himlen. Men efter F35-jagerne gik i luften, er han flyttet. De larmede simpelthen for meget.

- Jeg valgte at flytte, fordi det laver så enormt meget støj. Og det griber ind i éns liv, at man ikke kan planlægge, hvordan man vil sove og alt muligt andet. Man risikerer til enhver tid, at de her kommer fræsende hen over, siger Henrik Peter Bruun, der nu er flyttet en halv times kørsel væk fra basen.

Han mener, at Forsvarsministeriet i Danmark for længst burde have fortalt offentligheden, hvor meget de nye fly larmer. F35-motoren er ganske enkelt større end den, der sidder i en F16. Derfor afgiver den også væsentligt mere lyd.

- Jeg synes, at debatten i Danmark, når det kommer til støjgener, har manglet lidt nuancer, fordi man ikke har været klar over, hvad der var fakta, og hvad der var fup. Nu har jeg selv boet under de fly, vi har været ude og se, hvor meget støj de laver, og de er væsentlig mere støjende, end F16 flyet er - og det synes jeg, at beboerne omkring Skrydstrup har ret til at vide, siger Henrik Peter Bruun.

Data fra det amerikanske luftvåben viser, at F35 larmer op til fire gange mere end F16. I Danmark må støj fra en lufthavn eller flyvestation højst belaste et beboelseskvarter med 55 decibel over et døgn.

Ved hjælp af en simpel decibelmåler har DR Nyheder testet, hvor meget lettende F35-kampfly støjer cirka én kilometer fra enden af startbanen i Utah. En afstand der svarer nogenlunde til Flyvestation Skrydstrups naboer i landsbyen Over Jerstal.

Målingerne viste lydtryk på mellem 116 og 118 decibel. Det er to decibel fra det menneskelige øres smertegrænse. Og mange gange over den tilladte støj fra en flyvestation i Danmark.

På Hill Airforce Base siger man, at naboerne har vænnet sig til F35-larmen. Måske fordi basen med sine 20.000 arbejdspladser brødføder det meste af området.

Men for en helt almindelig civilist, som ikke hæver sin løn på basen, er prisen for at være nabo til F-35 flyene blevet for høj.

- Det får simpelthen hele molevitten til at ryste omkring en, siger Henrik Peter Bruun.

Danmark har købt 27 af de nye kampfly. Flyene er det største statslige indkøb nogensinde.

De første fly leveres om 4-5 år, og prisen for fly og drift ender på mindst 65 mia. kr. Se hele reportagen fra Hill Airforce Base i 21 Søndag på DR 1.

Nyheder

  1. I dag kl. 13:03

    Statsministeren holder pressemøde om coronasituationen i aften klokken 18.30

    Statsministeren holder pressemøde om coronasituationen i aften klokken 18.30.

    Det oplyser statsministeriet på Twitter.

    Det sker i forlængelse af, at regeringen har oplyst, at man vil fjerne restriktioner fra 1. februar.

    Covid-19 skal ikke længere være en samfundskritisk sygdom, mener regeringen, som dermed følger epidemikommissionens anbefaling.

    I eftermiddag skal Epidemiudvalget mødes for formelt at tage beslutningen om, hvorvidt coronavirus skal fjernes fra listen over samfundskritiske sygdomme.

    Én restriktion ønsker regeringen imidlertid at holde fast i. Kravet om at lade sig teste og/eller isolere, når man rejser ind i Danmark.

    Du kan følge pressemødet på dr.dk, DR1, DRTV og P4 i aften klokken 18.30

  2. 8 min. siden

    DMI varsler vindstød af stormstyrke i den nordligste del af landet i morgen

    Væltede træer og lukkede broer.

    Det kan blive realiteterne i den nordvestlige del af Nordjylland i morgen, hvor DMI foventer, at det bliver voldsomt blæsevejr.

    DMI varsler strormende kuling og vindstød af stormstyrke i morgen mellem klokken 8 og 17 i fem nordjyske kommuner.

    Det gælder på Læsø, i Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Thisted Kommune.

  3. 36 min. siden

    Unge kan nu tage på skiferie i Østrig, som lemper coronaregler

    Tidligere i januar fortalte Erik Brøgger Rasmussen, at vinterferien var reddet, hvis man var teenager, kun havde to vaccinestik og skulle til Østrig på skiferie.

    Men hvad, der ikke fremgik, var, at østrigerne fra 1. februar ville stille som krav, at det andet vaccinestik skulle være foretaget 180 dage før rejsen. Hvis det ikke var tilfældet, kunne man som rejsende ikke få adgang til hoteller, restauranter og kulturinstitutioner – heriblandt skilifte.

    Dermed havde flere unge under 18, hvor mange er vaccineret med andet stik i juli, ikke mulighed for at komme på skiferie, da den aldersgruppe ikke er tilbudt tredje stik.

    Men efter at flere lande har gjort østrigerne opmærksom på, at reglen ville forhindre mange unge i at komme på skiferie, har alpelandet ændret gyldighedsperioden for andet stik til 210 dage.

  4. 40 min. siden

    Johnson var "på krigsstien" under høring og afviste at gå af

    Den britiske premierminister Boris Johnson har været under hårdt pres de seneste uger, men under en netop overstået spørgetime i det britiske underhus afviste han blankt at forlade sin post.

    Ifølge DR's korrespondent i Storbritannien, Tinne Hjersing Knudsen, var det en premierminister i offensiven, der svarede på spørgsmål i dag.

    - Boris Johnson var i den grad på krigsstien, siger hun.

    Efter beskyldninger om at have holdt fester i Downing Street, mens menige briter ikke havde lov til at gøre det samme, undskyldte Johnson for to uger siden skamfuldt.

    - I dag var han helt fremme på tæerne. Han virkede ligefrem selvsikker og ikke som en mand, der var bange for at miste sit job lige foreløbig.

    Under spørgetimen blev premierministeren opfordret til at trække sig af Richard Burgon fra Labour-partiet.

  5. I dag kl. 14:16

    Sverige forlænger restriktionerne med 14 dage

    I Sverige forlænger man coronarestriktionerne med yderligere to uger.

    Men fra den 9. februar er det så planen, at restriktionerne skal afvikles.

    Det fortæller den svenske socialminister, Lena Hallengren, på et pressemøde.

    - Restriktionerne fortsætter i 14 dage. Hvis vi på det tidspunkt ser stabilisering og flere vaccinationer, så kan vi fjerne restriktionerne, siger Hallengren.

    Ifølge ministeren har udbredelsen af omikronvarianten store konsekvenser for vigtige samfundsaktiviteter. Hun understreger samtidig, at det stadig har stor betydning at få bremset smittespredning ved den mindste kontakt med andre.

    - Antallet af vaccinationer må øges, understreger hun.

  6. I dag kl. 13:55

    Restriktionerne er nok snart fortid: 'En del af mig er lidt betænkelig'

    Hvordan har du det med genåbningen? Det spurgte vi Lars Lennart Jensen (tv), Chuanping Lai og Jeanet Jensen (th) om. (© Bearbejdet af Nathalie Nystad)

    Vi kan formentlig snart se frem til en hverdag stort set uden coronarestriktioner.

    For i aften klokken 18.30 holder statsminister Mette Frederiksen (S) pressemøde om, hvad der skal ske med de nuværende restriktioner efter på mandag, når de står til at udløbe.

    I går anbefalede Epidemikommissionen, at coronavirus ikke længere skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner bør fjernes.

    Ingen mundbind i supermarkederne, intet coronapas på restauranterne og åbne barer og natklubber.

    Og mens nogle er begejstrede for udsigten til et åbent samfund, er andre bekymrede.

    Selvom Jeanet Jensen kalder en mulig genåbning for 'fantastisk', kommer det dog ikke til at ændre synderlig meget i hendes arbejdsdag. Som anlægsgartner har hun stadig skulle ud trods corona.

    Hvordan har du det med, at samfundet kan stå foran en bred genåbning?

    Jeg synes, det er fantastisk. Træt af nedlukning og træt af coronapas.

    Hvad glæder du dig mest til?

    Bare at kunne gå ud uden at skulle tænke på, at man skal have taget en test først, hvis man ikke er vaccineret, siger hun, der ikke er vaccineret.

    Hvad ligger der bag dine overvejelser i det?

    - At jeg ikke kender langtidsbivvirkningerne i det. Og så bliver jeg lidt stædig i forhold til det pres, der kom fra regeringen. Ikke tvangsvaccination, men presvaccination, som vi kalder det derhjemme. Så sætter jeg mig bare endnu mere på tværs og vil ikke have det.

    Jeg glæder mig til at kunne nyde alle de kulturelle aktiviteter og at kunne bevæge mig mere frit rundt. Ikke at skulle bekymre mig, når jeg mødes med folk, siger Chuanping Lai på engelsk.

    Hvordan har du det med, at samfundet står foran en bred genåbning?

    - En del af mig glæder sig til at vende tilbage til normalen. Men en del af mig er også lidt betænkelig, for der er mange smittetilfælde. Og jeg ved godt, at vi på et tidspunkt alle sammen får det, men jeg har meget små børn, der ikke er vaccineret.

    - Jeg ved, at halvdelen af deres vuggestue allerede har haft det, og børnene virkede som om, de var okay. Men som forældre er det lidt skræmmende.

    Hvad er du mest bange for?

    - Jeg er mest bange for de sjældne tilfælde, hvor uvaccinerede små børn kan få problemer med sygdommen, og så eventuelle langtidsvirkninger. Jeg ville gerne have dem vaccineret, men de er begge under fem.

    Jeg har det lidt dobbelt med det, siger Lars Lennart Jensen om den mulige genåbning.

    Hvordan har du det med, at samfundet står foran en bred genåbning?

    - Jeg har det lidt dobbelt med det - med de der smittetal. Jeg er ikke så bekymret for mig og kollegerne, jeg er mere bekymret for nogle af borgerne.

    - De svageste af de borgere, vi kommer hos, der kunne jeg godt være lidt bekymret for, om det er for hurtigt, siger han og tilføjer, at han er bange for, at de bliver syge.

    Hvad siger du til, at der måske bliver lempet på restriktionerne?

    - Det vil være dejligt. Det ser jeg frem til. Jeg er træt af det mundbind. Jeg føler, vi har været lukket inde i en boks, så det kan blive dejligt at komme ud af den.

    Hvad glæder du dig til?

    - Jeg ser frem til, at vi kan komme ud på nogle ture, få noget aktivitet igen, og der kan blive lidt mere liv hernede. Det vil være dejligt, siger hun og tilføjer, at selv med risikoen for at blive smittet, så vejer det tungere at komme ud på den anden side.

    Selvom det kan virke voldsomt at indføre en fuld genåbning af samfundet, når smittetallene aldrig har været højere, vil størstedelen af befolkningen tage godt imod det. Det vurderer professor Michael Bang Pedersen fra Aarhus Universitet, der er leder af det såkaldte Hope-projekt, som under hele pandemien har undersøgt danskernes coronaadfærd.

    - De fleste har haft fokus på samfundet, og om der var pres på hospitalerne. Det er der ikke i samme grad længere, og derfor vil de fleste formentlig tage godt imod nyheden, siger han.

    Men der er også en mindre del af befolkningen, der vil være nervøse for at genåbne samfundet helt.

    Og dem, der føler sig mest udsat, vil i større grad være bekymrede for at bevæge sig ud i et helt åbent samfund med tårnhøje smittetal, vurderer han.

    - I dag er det lige under 30 procent, der føler sig udsat, og det er flere, end vi har set tidligere, siger Michael Bang Petersen.

    Den gruppe vil ifølge ham nu føle, at det bliver op til dem selv at håndtere risikoen, hvor det tidligere har været samfundet, der tog ansvar for det. Derfor kommer det også til at være en udfordring for regeringen og myndighederne at kommunikere beslutningen ud til dem, der er bekymrede.

    - Man skal kommunikere til dem, der har nogle bekymringer og sige til dem, at nu bliver det et individuelt ansvar. Man skal hjælpe den enkelte med at sætte risikoen i perspektiv, så man har en så præcis vurdering som muligt af, hvor stor risikoen er for mig, og hvordan man så skal håndtere det.

    Og så handler det ifølge Michael Bang Petersen om at skabe en forståelse i resten af samfundet om, at der stadig er personer, der med god grund er bekymrede, og at vi derfor skal hjælpe hinanden ved eksempelvis at holde lidt ekstra afstand til udsatte og acceptere, at nogle håndterer tingene anderledes end andre.

  7. I dag kl. 13:50

    Fra åndehul til smuthul: Odense Kommune vil slå ned på ulovlige kolonihaver

    I Odense Kommune savner man ny lovgivning i forhold til kolonihaver. (Grafik: Signe Heiredal)

    Det er muligvis et liv i sus og dus at bo i kolonihavehus, men det skal foregå inden for lovens rammer.

    Det er budskabet fra Odense Kommune, der vil have sat en stopper for ulovlig bebyggelse og beboelse i kommunens kolonihaver, hvor i omegnen af 1.000 odenseanere har folkeregisteradresse.

    - Vi mangler nogle håndhævelsesværktøjer. Det er ikke kun i Odense, at det her er et problem. Det gælder også andre steder i landet. Man er nødt til at kigge på lovgivningen, siger by- og kulturrådmand i Odense Kommune, Søren Windell (K).

    Han mener, at hele grundidéen om kolonihavehuse som et pusterum fra byens trængsel og larm i stedet har udviklet sig til et smuthul i lovgivningen, hvor man undgår ejendomsskat og samtidigt mere bor i hus end i kolonihave.

    - Det er nærmest ved at blive overtaget af en slags parcelhusområder, mens vi også har set områder, hvor kriminelle har bygget større villaer i de områder. Det er jo ikke det, der er meningen med det, siger Søren Windell, der sammen med resten af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune har rettet henvendelse til Christiansborg og bedt dem ændre reglerne.

    Kolonihaveforeningsformand Poul Carlsbæk har rigeligt at se til i forhold til sin solbærproduktion. Han kan ikke samtidigt give den som boligpoliti, siger han.

    Som lovgivningen er skruet sammen lige nu, så er det op til den enkelte kolonihaveforenings bestyrelse at kontrollere, at der ikke bor folk i kolonihavehusene året rundt, og derefter smide dem ud.

    Men kolonihaveforeninger har hverken ressourcer eller lyst til at rende rundt og kigge ind ad folks vinduer for at lege "boligpoliti".

    - Vi kan ikke løfte bevisbyrden i forhold til, om nogle bor herude hele året. Det er også helt urimeligt, at det skal være frivillige foreningsformænd, der skal rende rundt og lege politi eller social myndighed. Det er fuldstændigt urimeligt, siger Poul Carlsbæk, der er formand for kolonihaveforeningen Haugstedsminde i Odense.

    En af de kolonihaver i Odense, hvor der er problemer med både ulovlig beboelse og kriminalitet er Martinsminde ved Vollsmose. Her bor Jørgen Dyrvig.

    For ham er situationen ikke helt enkel.

    - Der findes nogle, der virkelig bygger huse herude. Store palæer, hvor det nærmest er for bare at bo herude hele året. Dem har jeg ikke meget sympati til overs for, siger Jørgen Dyrvig, der mener, at reglerne naturligvis skal overholdes, men at det hele måske ikke er så sort og hvidt.

    - Der er også flere af dem, der bor herude helårligt, der ikke rigtig kan tilpasses andre steder i samfundet. Dem har jeg noget mere sympati for, siger Jørgen Dyrvig.

    Det hensyn mener advokat Knud Foldschak, der repræsenterer kolonihaveforeningen HF Lilletoften også, at man bør tage. En ændring fra den ene dag til anden vil ramme nogle for hårdt.

    - Der er en udvikling i samfundet, hvor der måske er et behov for, at de her grænser bliver lidt mere flydende. Tingene har i flere årtier fået lov til at udvikle sig fra et stadie til et andet, så der er det bare vigtigt, at man ikke ødelægger livet for en masse mennesker ved at være for udfarende i forhold til at ændre de forhold, siger han.

    På rådhuset i Odense holder man fast i, at der er brug for bedre redskaber til at kunne gå efter 'palækolonihaverne', så det ikke er de enkelte kolonihaveforeningsformænd, der skal slå ned på de personer, der udnytter lovgivningen.

    Det siger det socialdemokratiske byrådsmedlem Claus Skjoldborg.

    - Man vil måske gerne brokke sig over normeringer i børnehaver, men man vil ikke selv være med til at bidrage. Det er sgu for dårligt. Jeg ved også, at der er mange kolonihaveformænd, der er trætte af det. De skal have noget hjælp til at få det løst, siger han.

  8. I dag kl. 13:41

    46.747 er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn

    Det seneste døgn har 46.747 personer fået en positiv coronatest.

    Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

    Af de 46.747 har 3.028 været smittet med corona tidligere.

    Der er blevet lavet 219.647 PCR-test de seneste 24 timer, hvilket vil sige, at positivprocenten i dag er 21,3 procent.

    938 coronasmittede er indlagt på de danske hospitaler - det er 20 flere end i går - men samtidig er antallet af coronaindlagte på intensivafdelingerne faldet med fire.

    40 coronapatienter ligger lige nu på intensiv, og 25 af dem har brug for hjælp fra en respirator til at trække vejret.

  9. I dag kl. 13:35

    To anholdt i Storbritannien i efterforskningen af gidseltagning i synagoge i Texas

    Som led i efterforskningen af en gidseltagning i en synagoge i den amerikanske stat Texas tidligere på måneden har britisk politi nu anholdt to mænd i Manchester.

    Det skriver flere internationale medier, heriblandt Reuters og CNN.

    Anholdelserne kommer efter, at en 44-årig britisk statsborger tidligere på måneden holdt fire gidsler fanget i mere end ti timer. Alle gidslerne blev frigivet, mens gidseltageren selv mistede livet.

    Gidseltagningen blev efterfølgende beskrevet som "en terrorhandling" af den amerikanske præsident, Joe Biden.

    Også i sidste uge blev to mænd anholdt i de engelske byer Birmingham og Manchester i relation til sagen, skriver CNN.

  10. I dag kl. 12:59

    Strandet næbhval i Kolding Fjord er død

    Her ligger den strandede næbhval. Foto: Siv Hastrup Steffensen

    De seneste dage har en stor såkaldt døgling ligget i Kolding Fjord, og her til morgen døde hvalen.

    Nu skal den bugseres ind på land, hvor planen er at obducere den fredag, fortæller Charlotte Bie Thøstesen, museumsinspektør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

    - Vi forsøger at finde et sted, hvor der er plads til publikum, siger hun.

    De seneste dage har Naturstyrelsen set til hvalen, der ikke er observeret i Danmark siden 2000.

    - Vi kan se på dronebilleder, at den er rigtig mager, så det tyder på, at den ikke var sund og rask, siger Charlotte Bie Thøstesen.

    I obduktionen deltager også Statens Naturhistoriske Museum og dyrlæger fra Aalborg Universitet. De skal undersøge, hvorfor hvalen døde.

  11. I dag kl. 12:52

    Boris Johnson forsvarede sig mod festanklager i Underhuset

    Boris Johnson skal i spørgetime. (Foto: JESSICA TAYLOR © Ritzau Scanpix)
  12. I dag kl. 12:17

    Anders Agger skal spille sig selv i Hella Joofs filmatisering af populær bog

    Anders Agger skal være med i Hella Joofs nye komedie i en rolle som sig selv. (Foto: søRen Bidstrup © Scanpix Denmark)

    Har man læst Stine Pilgaards bestseller-roman 'Meter i sekundet' fra 2020, ved man, at tv-vært og journalist Anders Agger spiller en ganske stor rolle i den fiktive historie.

    Og nu melder Nordisk Film, at Agger er klar til at spille sig selv i filmatiseringen af romanen.

    - Jeg får måske fem replikker i rollen som mig selv. Eller hvem jeg nu er. Det synes jeg er mest praktisk og tilpas meta. Altsammen i kæmpe respekt for min skrive-ven, Stine Pilgaards loyale og morsomme roman, skriver Agger selv på Instagram.

    Det er Hella Joof, der skal instruere filmen, som efter planen får premiere i vinterferien 2023.

    Optagelserne til filmen går i gang i marts 2022.

  13. I dag kl. 11:55

    Storfisker: Jeg er træt af politisk hetz og har solgt mine kvoter

    Henning Kjeldsen er en af Danmarks rigeste fiskere. (Foto: Betina Garcia © Scanpix Denmark)

    Storfiskeren Henning Kjeldsen skriver i et Facebook-opslag, at han har solgt alle sine pelagiske fiskekvoter. Det er retten til at fiske industrifisk og dækker over langt størstedelen af Henning Kjeldsens kvoter.

    Derudover skriver fiskeren fra Skagen, at han også har solgt et fiskefartøj, som var ved at blive bygget.

    - Jeg er blevet træt ikke træt som i træt, men træt af den politiske hetz, der har været på mig og mit rederi samt familie de sidste ja snart mange år, skriver han.

    Flere stråmænd i sagen, herunder Henning Kjeldsens hustru, blev også idømt bøder. Sagen er anket til landsretten.

    DR Nyheder har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Henning Kjeldsen. Redaktionen arbejder på at få flere oplysninger om, hvem køberne er.

  14. I dag kl. 11:15

    Efter endnu en drukneulykke: Nu skal flere varmesøgende kameraer op på Aarhus Havn

    Der bliver snart sat flere varmesøgende kameraer op langs havnen i Aarhus og ved Aarhus Å.

    Det sker for at øge sikkerheden, efter at der de seneste fem år har været otte drukneulykker. Senest blev den 29-årige irske mand Peter Burns fundet druknet i havnen.

    - Jeg vil nu sætte gang i et projekt om kameraer fra Aarhus Ø til Aarhus Å, så vi får langt større dækning og øger muligheden for at forhindre drukneulykker på de dele af havnen, hvor mange færdes, siger rådmanden for Teknik og Miljø, Steen Stavnsbo (K).

    Kameraerne registrerer automatisk, når et varmt legeme dratter i det kolde vand.

    Rådmanden lægger ikke op til at ville hegne hele havnen ind, som flere har talt for, men midlertidige hegn kan være en mulighed, lyder det.

    - Problemet er jo størst i vintersæsonen, hvor det er koldt, og der ikke er mange mennesker på havnen, siger Steen Stavnsbo.

  15. I dag kl. 10:54

    Regeringen vil fjerne coronarestriktionerne fra på tirsdag

    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil fjerne stort set samtlige coronarestriktioner fra på tirsdag af. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Sæt et kryds i kalenderen på tirsdag.

    For her er det formentlig slut med både at bære mundbind og vise coronapas. Og det bliver igen muligt at tage til store stadionkoncerter og se fodboldkampe med fyldte lægter.

    Det er konsekvensen af, at regeringen vil fjerne covid-19 fra listen over samfundskritiske sygdomme. Dermed er der ikke længere mulighed for at opretholde de restriktioner, som vi har levet med henover vinteren.

    Lad os tage det tekniske først.

    I går indstillede den såkaldte epidemikommission til, at kategoriseringen af coronavirus som en samfundskritisk sygdom bliver droppet fra weekenden.

    Den indstilling meddeler regeringen nu, at den vil følge, med én enkelt ændring.

    Det sker i et brev til Folketingets Epidemiudvalg fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

    - Jeg ønsker at følge Epidemikommissionens indstilling, men dog således, at kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom ophæves med den 1. februar 2022.

    Vi kommer til at bakke op omkring det, og det er afgørende, når vi har så vidtgående indgreb, at det så kun er noget, der bliver brugt, når det er absolut påkrævet.
    Peder Hvelplund, coronaordfører, Enhedslisten.

    Formelt skal beslutningen om at fjerne coronavirus fra listen igennem et møde i Epidemiudvalget sent her til eftermiddag. Men der tegner sig allerede nu et flertal for at følge regeringens linje, ligesom en forlængelse af restriktionerne som udgangspunkt kræver, at regeringen foreslår netop dét. Og det gør regeringen som bekendt ikke.

    Eller sagt på en anden måde: Hvis regeringen ikke slår et forslag om restriktioner over nettet, så har de andre partier ikke noget at returnere. For udvalget er sat i verden for at nedlægge veto.

    Men det er teknisk. I praksis kommer det formentlig ikke til at spille nogen rolle.

    For selv Enhedslisten - der ellers har været fortalere for restriktioner under epidemien - ser gerne, at kategoriseringen som samfundskritisk skrottes.

    - Vi kommer til at bakke op omkring det, og det er afgørende, når vi har så vidtgående indgreb, at det så kun er noget, der bliver brugt, når det er absolut påkrævet, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

    Også De Radikale støtter regeringens linje, ligesom alle de borgerlige partier igennem længere tid har agiteret for samme standpunkt.

    Derfor er det forslag, som regeringen - teknisk set - har med på epidemiudvalgsmødet, et forslag om hvorvidt kategoriseringen som samfundskritisk skal fjernes allerede fra på tirsdag - eller om det skal opretholdes frem til og med på lørdag, bekræfter Peder Hvelplund.

    Flere eksperter siger, at det giver mening at fjerne restriktionerne nu.

    - Selvom vi har høje smittetal, er der ikke mange på intensiv eller i respirator. Og blandt de ældre på plejehjemmene er der ikke mange, der er kritisk syge. Så sundhedsfagligt ser jeg ikke de store problemer, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virusinfektioner ved Københavns Universitet.

    Én restriktion ønsker regeringen imidlertid at holde fast i. Kravet om at lade sig teste og/eller isolere, når man rejser ind i Danmark.

    - Jeg ønsker, at der fastsættes krav om test og isolation efter indrejse fra den 1. februar 2022 og fire uger frem, skriver Magnus Heunicke til udvalget.

    Men det krav ser De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, helst også droppet. Det sagde han i går til DR.

    - Vi har en meget høj immunitet i den danske befolkning, og vi har lave indlæggelsestalintensivafdelingerne. Det er grunden til, at man aflyser andre restriktioner. Derfor synes jeg også, vi skal af med indrejserestriktionerne, sagde han.

    Regeringen må ikke have et flertal imod sig på mødet i eftermiddag, såfremt der fortsat skal være indrejserestriktioner.

    Beslutningen om at ville fjerne stort set alle restriktioner kommer samtidig med, at smittetallene hver dag sætter nye rekorder. I går var der 46.590 nye smittetilfælde, mens antallet af indlagte steg til 918 personer.

    I en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut lyder det, at omikronvarianten af coronavirus imidlertid er mindre farlig end tidligere varianter. Noget flere studier også har påvist.

    "På trods af historisk høje smittetal observeres en faldende indlæggelsesrate samt en stigende andel af smittede, der vurderes at blive indlagt af andre årsager end covid-19," lyder det fra SSI.

  16. I dag kl. 10:50

    Joe Biden lægger ansvaret over på Putin og kalder truslen fra Rusland 'som at spå i teblade'

    På et butiksbesøg i går svarede Joe Biden på spørgsmål om spændingerne ved den ukrainske grænse. (Foto: Saul LOEB © Ritzau Scanpix)

    I en lille lokal tøjbutik i Washington D.C. omgivet af muleposer og T-shirts, fortalte USA's præsident, Joe Biden, i går om truslen fra Rusland.

    - Det er som at spå i teblade. Det hele afhænger af hans (red. Vladimir Putin, præsident i Rusland) beslutning.

    I takt med at Rusland menes at have opmarcheret op mod 100.000 styrker nær grænsen til Ukraine, er flere vestlige lande og Ukraine begyndt at frygte en egentlig invasion.

    - Det ville forandre verden, sagde Joe Biden og tilføjede:

    - Det ville være den største invasion siden 2. verdenskrig.

    Rusland har dog afvist, at sådan et scenarie vil finde sted.

    Samtidig med at Joe Biden sparker bolden over på Putins banehalvdel, opruster Nato også sin militære tilstedeværelse i Østeuropa.

    Ifølge Ukraine befinder en stor del af de russiske tropper sig på halvøen Krim, mens en del også er at finde langs grænsen til den østlige Donbas-region.

    Det har fået Rusland til at anklage Vesten for "unødvendig optrapning", og sagt, at det er et bevis på, at Rusland er målet og ikke anstifteren til aggression. Det skriver Reuters.

    De forsøger begge to at lægge ansvaret over på den anden, siger Flemming Splidsboel Hansen, der er seniorforsker i global sikkerhed ved Dansk Institut for Internationale Studier.

    - Det kan de bruge som en undskyldning for at opjustere hver især. De taler det op som noget, der er nødvendigt, fordi de ikke har andre muligheder.

    Mens Rusland og repræsentanter fra Nato-lande flere gange har mødtes i forsøget på at forhandle sig frem til en løsning på den højspændte situation, foregår der ting i kulissen.

    For i takt med at begge parter opruster, bliver der også spillet med de diplomatiske muskler.

    USA, Storbritannien, Australien og Canada har bedt familier til diplomater i Ukraine om at forlade landet.

    - Det er som amerikanske film i 50'erne, hvor to personer kører mod hinanden i høj fart for at se, hvem der først giver op, siger Flemming Splidsboel Hansen og fortsætter:

    - Her har man så sendt børn og ægtefæller hjem og sagt, "I skal stige ud af bilen, for nu skal vi køre stærkt".

    I sidste uge stod USA's udenrigsminister, Antony Blinken, ansigt til ansigt med sine russiske kollega, Sergej Lavrov, i Genéve. Men der er endnu ikke kommet løsninger ud af de "diplomatiske samtaler", som de dog er enige om at fortsætte.

    Mens Putin og Biden beskylder hinanden for at øge spændingerne, opfordrer den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, sin befolkning til at tage det roligt.

    - Vi er stærke nok til at holde stand og afvise ethvert forsøg på destabilisering, siger han til landets parlament.

    Landets forsvarsminister, Oleksij Reznikov, bakker ham op og siger, at der "for nuværende ikke er nogen grund til at tro", at en russisk invasion står for døren. De russiske tropper har ikke indfundet sig i "kampgrupper", siger han.

    - Tag det roligt, og sov godt.

    - Der er ingen grund til at pakke taskerne, siger han.

    Ifølge Flemming Splidsboel Hansen kan udmeldingerne fra præsidenten og forsvarsministeren også være en reaktion på, at flere er blevet rådet til at forlade landet.

    - Nu begynder de at træde tilbage, for det begynder så småt at blive problematisk for Ukraine, hvis de får et så negativt omdømme. De vil stadig gerne have turister og blive set som en almindelig stat.

    I går meddelte det danske udenrigsministerium, at de fraråder alle ikke-nødvendige rejser til Ukraine.

  17. I dag kl. 10:45

    Ny abe og 223 andre dyre- og plantearter opdaget i Sydøstasien

    • Her løber en popa langur-abe rundt i en skovbund. Ifølge rapporten er der blevet opdaget 155 forskellige plantearter, 35 reptiler, 17 amfibier, 16 fiskearter og et nyt pattedyr. (Foto: Uncredited © Associated Press)
    • Blandt de 224 nye arter er denne twin slug slange, der har fået sit navn (tvillingesnegl, red.), fordi den ynder at spise skovsnegle. (Foto: Uncredited © Associated Press)
    1 / 2

    En lang lodden hale, ringe omkring øjnene og pjusket pels på toppen af hovedet.

    Det er de fysiske kendetegn ved en helt nyopdaget abeart kaldet popa langur.

    Aben er én ud af 224 nye dyre- og plantearter, som videnskabsfolk har opdaget i løbet af et år - og som er blevet registreret i en rapport, som Verdensnaturfonden (WWF) netop har udgivet.

    Alle de nye dyre- og plantearter er fundet i området omkring Mekong-floden, der har udspring i Tibet og løber gennem Kina, Burma, Laos, Thailand, Cambodja og Vietnam.

    Opdagelserne blev gjort i 2020, men er først blevet offentliggjort nu, da sidste års rapport blev forsinket.

  18. I dag kl. 10:28

    Nattelivs-direktør krydser fingre for gode corona-nyheder

    Landets natklubber får måske snart lov til at åbne igen.

    Epidemikommissionen anbefaler nemlig, at covid-19 ikke længere skal være en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner ophører fra 31. januar.

    Og det er sød musik i ørene hos Rekom Group, der blandt andet ejer Crazy Daisy og flere andre nattelivsforretninger rundt om i landet.

    - Hvis vi er der, hvor vi kan få lov til at komme i gang igen, og at vi kan åbne vores forretninger og tjene vores egne penge, er det en fantastisk nyhed, siger politisk direktør i Rekom Group, Lars Børsting

    Det forventes, at regeringen senere i dag vil løfte sløret for, om de følger Epidemikommissionens anbefalinger.

    Nattelivet har været lukket siden 10. december sidste år.

  19. I dag kl. 09:51

    Rockikon nægter at dele streamingplatform med corona-skeptiker: Fjern min musik fra Spotify

    Neil Young, der er kendt for en perlerække af rockklassikere i 1970'erne, er utilfreds med, at Spotify lægger platform til Joe Rogans (til højre) podcast. (Foto: ALICE CHICHE © Ritzau Scanpix)

    Rockikonet Neil Young har ikke meget tilovers for, at man på Spotify kan lytte til podcasten 'The Joe Rogan Experience'.

    I podcasten, som i øjeblikket er Spotifys mest populære, bliver der, ifølge hundredvis af amerikanske sundhedseksperter, spredt misinformation om coronavirus.

    Derfor ønsker Young at få sin musik fjernet fra streamingtjenesten, skriver The Guardian.

    - Spotify har et ansvar for at dæmpe spredningen af misinformation på sin platform (...) De kan få Rogan eller Young. Ikke begge to, skriver Neil Young blandt andet i et brev henvendt til sin manager og pladeselskab.

    Joe Rogan er i sin podcast blevet beskyldt for at sprede misinformation om coronavacciner og for at promovere konspirationsteorier.

  20. I dag kl. 09:19

    Regeringen vil fjerne restriktionerne fra på tirsdag

    (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

    Det er formentlig snart slut med at bære mundbind og vise coronapas i det offentlige rum.

    Regeringen vil nemlig fjerne covid-19 som samfundskritisk sygdom. Det meddeler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i et brev til Folketingets Epidemiudvalg.

    - Jeg ønsker at følge Epidemikommissionens indstilling, men dog således, at kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom ophæves med den 1. februar 2022, lyder det fra sundhedsministeren.

    Epidemikommissionen har anbefalet, at coronavirus ikke længere skal betegnes som samfundskritisk.

    Hvis coronavirus fjernes fra den særlige liste over samfundskritiske sygdomme, er der ikke længere hjemmel til en lang række restriktioner, som vi kender.

    Epidemiudvalget mødes klokken 15.45.

  21. I dag kl. 09:02

    Biden overvejer sanktioner mod Putin, hvis Rusland invaderer Ukraine

    Hvis Rusland invaderer Ukraine, vil USA's præsident, Joe Biden, overveje at indføre personlige sanktioner mod Ruslands præsident, Vladimir Putin. Det skriver Ritzau.

    Faren for en invasion er ifølge Det Hvide Hus "overhængende".

    - Det vil have enorme konsekvenser for verden, hvis Rusland angriber, siger Biden.

    Den sjældne trussel om personlige sanktioner mod Putin kommer på et tidspunkt, hvor Nato-styrker er sat i forhøjet alarmberedskab. Desuden er krigsskibe og kampfly rykket til Østeuropa.

    Det er sket som reaktion på, at Rusland har udstationeret 100.000 soldater ved Ukraines grænse.

    Rusland afviser beskyldninger om, at landet gør klar til en invasion af Ukraine. Moskva hævder, at krisen skyldes Nato og USA.

  22. I dag kl. 08:34

    Forældre, der mister nyfødt barn, får særlige afsnit på hovedstadshospitaler

    Mister man sit nyfødte barn, skal man ikke længere ligge på afdeling med en masse lykkelige og nybagte forældre.

    I stedet får par, der står i den ubarmhjertige situation, særlige afsnit.

    Det er planen på Herlev og Hvidovre Hospital, hvor 20 millioner kroner skal bruges på at modernisere hospitalernes fødeafdelinger.

    Beløbet er afsat af politikerne i Region Hovedstadens forretningsudvalg, skriver regionen i en pressemeddelelse.

    Moderniseringerne skal være færdige allerede i foråret 2022.

    Tidligere har DR beskrevet, hvordan flere par oplevede "helt horrible" forhold i forbindelse med, at de var indlagt på hospitalet som følge af et mistet barn.

  23. I dag kl. 08:26

    Uheld på Helsingørmotorvejen påvirkede morgentrafikken

    Kl. 08.58 er der igen ryddet op efter uheldet, og der er nu igen helt farbart, oplyser P4 Trafik på Twitter.

    Et uheld på Helsingørmotorvejen her til morgen betyder, at det kun er muligt at passere i et spor.

    Det gælder for trafikken i nordgående retning, skriver P4 Trafik på Twitter.

    Uheldet er sket ved udfletningen til rute 201 Lyngby Omfartsvej.

  24. I dag kl. 07:53

    Game of Thrones-stjerne kritiserer Disneys remake af 'Snehvide' for at være tilbageskuende

    Peter Dinklage, som har vundet flere Emmy-priser for sin rolle i 'Game of Thrones', kritiserer Disney i en podcast med Marc Maron. (Foto: Mike Blake © Ritzau Scanpix)

    Hollywood-stjernen Peter Dinklage, kendt for eksempelvis sin rolle i 'Game of Thrones', langer ud efter Disney, der barsler med en live-action udgave af 'Snehvide og de syv dværge'.

    I en podcast kritiserer han ifølge The Guardian Disney for på den ene side at caste den latinamerikanske skuespiller Rachel Zegler i hovedrollen som Snehvide, men samtidig fortælle historien om de syv dværge.

    Dinklage, der selv har dværgvækst, siger:

    - I er progressive på den ene side, men I laver stadig en fucking tilbageskuende historie om syv dværge, der bor i en hule.

    Som respons på kritikken udtaler Disney, at man har en "anderledes tilgang" til de syv dværge og er i dialog med personer med dværgvækst for at undgå at forstærke stereotyper i filmen.

  25. I dag kl. 07:33

    Onsdag bliver blæsende og giver lidt sol og byger

    Vi starter igen dagen med grå skyer over det meste af landet, men senere kommer der sol til særligt de nordlige dele af landet.

    Temperaturerne ligger mellem fem og syv grader, og der kommer enkelte byger i dag, mens man formentlig også i højere grad vil mærke, at vinden har taget til i styrke.

    Vindretning er stadig fra vest, og de fleste får jævn til hård vind, men fra Thy og op til Skagen kan der være stormende kuling og vindstød af stærk storm.

  26. I dag kl. 07:22

    Store protesterer mod omstridt helligdag i Australien: Demonstranter kalder dagen 'Invasion Day'

    • Demonstration i Sydney i dag. Også i hovedstaden Canberra bliver der protesteret. (Foto: STEVEN SAPHORE © Ritzau Scanpix)
    • - I dag er en national helligdag, hvor folk bliver opfordret til at holde grillfest og få en øl for at fejre folkedrabet på os, lød det ifølge Daily Mail fra en af de fremmødte demonstranter. (Foto: STEVEN SAPHORE © Ritzau Scanpix)
    • De yngstre demonstranter flagrer med aboriginal-flaget i Sydney. (Foto: STEVEN SAPHORE © Ritzau Scanpix)
    1 / 3

    Australiere i tusindvis er i dag gået på gaden i Sydney og andre storbyer for at vise deres utilfredshed med helligdagen Australia Day, der finder sted i dag. Det skriver Reuters.

    Den nationale helligdag markerer, at det var på denne dag i 1788, at den britiske flåde ankom til det, der i dag er Sydney, for at starte en fangekoloni.

    Briterne anså dengang landet for at være ubesat, selv om de mødte flere bosættelser på deres vej.

    Derfor går helligdagen under navnet 'Invasion Day' for mange af de indfødte australiere, der kan spore deres rødder 50.000 år tilbage i tiden.

  27. I dag kl. 06:53

    USA godkender milliardaftale om salg af militært udstyr til Egypten

    Militære transportfly og radarsystemer er snart på vej fra USA til Egypten, efter USA's udenrigsministerium i går godkendte to store salg af militært udstyr i milliardklassen.

    Det sker, selvom en række politikere i Washington D.C. er bekymrede over menneskerettighedssituationen i Egypten, skriver Ritzau.

    Ifølge USA's Agentur for Forsvarssikkerhedssamarbejde (DSCA) vil salget, der endnu ikke er gået endeligt igennem, forbedre Egyptens evne til at afværge potentielle trusler i fremtiden.

    Det amerikanske salg af 12 Hercules-fly og andet udstyr har en værdi af 2,2 milliarder dollar, eller hvad der svarer til knap 14,5 milliarder kroner.

  28. I dag kl. 06:07

    Norge efter Talibanbesøg: Vi har stillet krav

    Skolerne i Afghanistan har været lukket land for piger over 12 år, siden Taliban kom til magten i landet - og det skal der laves om på.

    Samtidig skal der gives adgang til humanitær bistand, og folk i hele landet skal have adgang til mad, medicin og menneskerettigheder.

    Alt sammen er på listen af krav fra Norge, der netop har haft besøg af en Taliban-delegation for at forhandle om støtte til landet, skriver Ritzau.

    Ifølge Norges udenrigsminister, Anniken Huitfeldt, har samtalerne været en god start, og Taliban har blandt andet tilkendegivet, at de vil åbne skolerne for piger over 12 år

  29. I dag kl. 05:51

    WHO finder undervariant af omikron i over 40 andre lande - men er ikke bekymret

    Der er stadig fuld fart på coronavarianten omikron med rekordmange smittetilfælde verden over den seneste uge.

    Og nu har en ny undervariant af omikron også gjort sit indtog.

    Det drejer sig om en variant, der går under navnet BA2, som Verdenssundhedsorganisationen WHO har påvist i mere end 40 lande.

    WHO betragter ikke varianten som værende af bekymring, men organisationen overvåger den nøje, efterhånden som antallet af tilfælde stiger. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

    Varianten er fundet i blandt andet Danmark, Storbritannien, USA og Sverige. De første meldinger lyder, at den ikke ser ud til at være mere dødelig end tidligere varianter.

  30. I dag kl. 05:50

    Tidslinje: Få styr på alle de påståede Downing Street-fester

    De seneste uger er det kommet frem, at der er blevet holdt flere sammenkomster på premierministerens adresse i Downing Street. (Foto: Neil hall © Ritzau Scanpix)

    Boris Johnson er presset. Meget presset.

    Det skyldes flere uger med beskyldninger om forbudte fester i Downing Street under coronakrisen.

    Det har fået opbakningen til premierministeren til at styrtdykke, og i disse dage spekuleres der i Johnsons politiske fremtid, mens briterne venter spændt på en rapport om påståede fester på den famøse adresse i London, der huser premierministerens kontor og embedsbolig.

    Imens dukker nye meldinger om forbudte fester op, og i går meddelte Londons politi så, at man nu efterforsker mulige brud på corona-restriktionerne under "flere begivenheder" i Downing Street 10.

    Derfor venter der formentlig premierministeren en hård omgang, når han her til eftermiddag skal stå skoleret i det britiske parlament til den ugentlige spørgetime i Underhuset.

    Premierministeren har udsigt til flere verbale mavepustere i eftermiddag. (Foto: JESSICA TAYLOR © Ritzau Scanpix)

    Her forventes han at blive spurgt ind til en hel række fester, som efter sigende har fundet sted i regeringstoppen, selv om Storbritannien var underlagt strenge coronarestriktioner.

    Få overblikket over de påståede fester her:

    The Guardian bragte i december 2021 dette billede af Boris Johnson, Carrie Symonds, hans dengang forlovede og nu kone, og op mod 17 kolleger, der drikker vin og spiser ost i haven bag Downing Street den 15. maj 2020. Johnson har fastholdt, at dette var et arbejdsarrangement. (Foto: Guardian / eyevine © © Guardian / eyevine. All Rights Reserved.)
    Premierministeren sammen med to ansatte i Downing Street under en julequiz over Zoom 15. december 2020. (Foto: Mirrorpix © Mirrorpix)
  31. I dag kl. 05:50

    Flere eksperter mener, det er sundhedsmæssigt forsvarligt at genåbne samfundet

    En genåbning vil på den lange bane hjælpe til at opbygget befolkningsimmunitet, som vi kommer ud af epidemien, mener ekspert. (Foto: Grafik: Søren Winther Nørbæk © DR)

    Fra på mandag kan det være slut med mundbind og flere af de restriktioner, som har sat en stopper for en bytur, en tur i badeland eller de store koncerter.

    Epidemikommissionen anbefaler nemlig, at covid-19 ikke længere skal være en samfundskritisk sygdom, og at stort set alle restriktioner ophører 31. januar - på nær krav om test og isolation ved indrejse til Danmark.

    Derfor ventes statsminister Mette Frederiksen (S) senere i dag på et pressemøde at fortælle, at regeringen vil følge anbefalingerne.

    Selvom smittetallene har slået rekord de seneste dage, giver det god mening at smide mundbind og restriktioner i skraldespanden. Det mener flere eksperter, som DR har talt med.

    - Selvom vi har høje smittetal, er der ikke mange på intensiv eller i respirator. Og blandt de ældre på plejehjemmene er der ikke mange, der er kritisk syge. Så sundhedsfagligt set jeg ikke de store problemer, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i virusinfektioner ved Københavns Universitet.

    Han siger dog, at han gerne ville have udfaset restriktionerne mere gradvist, og når man kunne se, at epidemien havde stoppet. Derfor ville det optimale være at vente med at åbne nattelivet og de dele af kulturlivet, hvor man står tæt.

    I to år har vi bombarderet befolkningen med, hvor farlig sygdommen er. Nu skal vi til at forklare folk, at risikoen er ved at være drevet over.
    Jes Søgaard

    Det er ikke af sundhedsfaglige årsager, men mere for at undgå at nogle brancher bliver ramt af manglende hænder, som sygdommen trækker med sig.

    Han forudser, at vi nok vil se en stigning i antallet af smittede i forbindelse med genåbningen, men at indlæggelsestallet vil stige langt mindre, end det gjorde, da deltavarianten var dominerende.

    - Vi vil hurtigere få opbygget befolkningsimmunitet, som skal til for, at vi på den lange bane kommer ud af denne her epidemi. Så der er både fordele og ulemper, men det vigtige er at slå fast, at der ikke er nogen væsentlige sundhedsfaglige risiko, vi løber, siger Allan Randrup Thomsen.

    Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, mener heller ikke, det er noget problem at fjerne restriktionerne.

    - I mine ører lyder det fornuftigt, fordi trusselbilledet efter årsskiftet har ændret sig. Vi har fået bekræftet flere gange, at sygeligheden med omikron er meget lavere end de tidligere varianter, så jeg synes, den akutte fare er drevet over.

    Selvom han selv påpeger, at han kan lyde kæphøj, så ser han ikke nogen grund til at være nervøs. Udover omikron er mindre strid, så er sundhedsvæsnet også blevet bedre til at håndtere sygdommen hos dem, der bliver alvorligt syge, siger han.

    Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet mener, vi nærmer os et tidspunkt, hvor vi godt kan droppe restriktionerne. Ideelt så han dog gerne, vi ville beholde mundbindet på en uge eller to mere for at undgå kaotiske vagtplaner på grund af sygdom. (© DR)

    - Der er stadig rigtig mange, der bliver bange, når de hører, at nogen er smittet med covid. Men risikoen for den enkelte er så lille nu. I to år har vi bombarderet befolkningen med, hvor farlig sygdommen er. Nu skal vi til at forklare folk, at risikoen er ved at være drevet over. Det skylder vi de cirka 25 procent af danskerne, der stadig er bekymrede, siger Jes Søgaard.

    Heller ikke Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, er bekymret.

    - Vi nærmer os et tidspunkt, hvor vi faktisk ikke har brug for restriktioner. Det er klart, at epidemien kører ret hurtigt lige i øjeblikket, men den kaster ikke mange tilfælde af sygdom, der kræver hospitalsbehandling, af sig, siger Viggo Andreasen.

    For ham er det særligt det tredje stik – også kaldet booster-stikket, der gør, at vi kan sige adjø til restriktionerne. Men i den optimale verden havde han dog gerne set, at vi måske have ventet en lille uge mere.

    - Det ville være en fordel for os at trække epidemien lidt længere, så vi ikke kommer i samme klemme som sidste uge, hvor mange er væk fra arbejdslivet på én gang, og hvor det var svært at udfylde vagtplaner på hospitaler, plejehjem, skoler og daginstitutioner, siger han.

    Det er dog ikke alle, der er lige så positivt stemt for den mulige genåbning. Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, siger til Ritzau, at det går for hurtigt, blandt andet fordi karantænereglerne er ændret.

    - Hvorfor i alverden skal vi gøre det? Vi ved, at der kommer en ny variant på et tidspunkt, der er 918 indlagte, og det hele tordner deropad, lyder det fra Eskild Petersen.

  32. I dag kl. 05:30

    39 meldes savnet i Florida, efter mistænkt menneskesmuglerbåd kæntrer

    En tilfældig forbipasserende i den amerikanske stat Florida måtte i går hive en mand op af det kolde vand ved kysten øst for byen Port Fierce.

    Manden, der klyngede sig til skroget af en kæntret båd, kunne fortælle, at han lørdag aften var sejlet fra den lille ø Bimini, som er en del af østaten Bahamas.

    Med om bord var desuden 39 andre mennesker.

    I løbet af turen sejlede båden ind i et alvorligt uvejr og kæntrede.

    Det har fået amerikansk redningspersonale til at starte en eftersøgning efter de 39 savnede ombord på båden, som kystvagten i Florida mistænker for at være ofre i en sag om menneskesmugling.

  33. I går kl. 23:46

    Talibans udenrigsminister i interview med norsk medie: Vores soldater slår ikke nogen uden rettergang

    Amir Khan Muttaqi i midten af billedet har været i Norge de seneste dage sammen med 15 andre delegerede fra Taliban. (Foto: Stian Lysberg Solum / POOL © Ritzau Scanpix)

    Repræsentanter fra Taliban har tirsdag aften forladt Norge, efter bevægelsen har været i landet siden søndag for at tale med blandt andet diplomater fra USA og EU.

    Inden delegationen forlod landet, fik det norske medie NRK dog muligheden for at interviewe den fungerende udenrigsminister i Afghanistan, Amir Khan Muttaqi.

    Her blev han blandt andet spurgt til videoer fra de sociale medier, hvor Taliban-soldater tilsyneladende slår på kvinder, der demonstrerer for deres rettigheder i Afghanistan.

    Muttaqi hævder i første omgang, da han ser videoerne, at kvinderne har sat kameraer op på forhånd og provokeret soldaterne for at få en reaktion. Men den forklaring ændrer han efterfølgende.

    - Når jeg ser billeder af mine soldater, der går løs på kvinder på denne måde, tvivler jeg på, at det er vores soldater. Eller om nogen lader som om, at de er os.

    - Vores soldater har fået ordre om ikke at slå på nogen uden rettergang. De har en ordre om, at lovbrydere skal behandles med respekt, tages med på politistationen og stilles for retten inden for 72 timer, siger udenrigsministeren til NRK.

  34. I går kl. 22:41

    Fransk turist får otte års fængsel i Iran for spionage

    Franske Benjamin Briere blev anholdt i Iran i 2020 og har været tilbageholdt siden. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Franske Benjamin Briere fløj med en lille fjernstyret helikopter for at optage billeder og video i ørkenen på grænsen mellem Iran og Turkmenistan.

    Det førte til en anholdelse og nu en dom på otte års fængsel for spionage i Iran. Det skriver Reuters.

    Brieres iranske advokat, Saeid Dehghan, fortæller, at franskmanden er chokeret over tirsdagens fængselsdom. Han har også fået otte måneders fængsel fra propaganda mod Iran.

    - Hans straf er baseret på nogle helt andre paragraffer end tidligere. Han er blevet dømt for at samarbejde med fjendtlige stater mod Iran. Det har en meget højere strafferamme end de tidligere, siger advokaten.

    Briere sultestrejker i øjeblikket i protest, og hans familie siger, at den er forfærdet over hans fysiske og mentale helbred.

    Det er forventet, at han vil anke dommen inden for de næste 20 dage.

  35. I går kl. 22:12

    Sverige stjæler semifinaleplads for næsen af Norge

    Den sidste, mulige semifinalemodstander for de danske håndboldherrer ved EM er fundet.

    Sverige snuppede den anden plads videre fra mellemrundegruppen, hvor Spanien tidligere tirsdag tog den første billet.

    Svenskerne vandt med 24-23 over Norge i en direkte duel om en plads i semifinalen.

    Norge lignede kampen igennem det bedste bud på en vinder, men i kampens afslutning smed nordmændene en firemålsføring over styr og indkasserede med 12 sekunder igen et afgørende straffekast, der sender nordmændene ud af EM-slutrunden.

    I morgen spiller Danmark mod Frankrig i den sidste mellemrundekamp. Får Danmark point, hedder modstanden i semifinalen Sverige. Vinder Frankrig, skal Danmark møde Spanien i fredagens semifinale.

    Norges Sander Sagosen blev ved sidste EM topscorer. I år får han ikke mulighed for at følge op på den bronzemedalje, som Norge sikrede ved EM i 2020. (Foto: RADOVAN STOKLASA © Ritzau Scanpix)
  36. I går kl. 22:04

    Video: Fortsat ekstreme vejrforhold i Grækenland og Tyrkiet

    Minus 14 grader og et massivt snefald. Det lyder som noget, der er sket nord for Danmark, men det er ikke tilfældet. Vejret har for anden dag i træk voldt store problemer i Grækenland.

    Tusindvis af bilister har været fanget på vejene, og op til 300 har været nødt til at overnatte i bilerne.

    Som følge af vejret har man i Athen erklæret dagen for en offentlig helligdag, hvor alt har været lukket bortset fra supermarkeder, apoteker og tankstationer.

    Også Tyrkiet har kæmpet med voldsomme snemængder, og det betød blandt andet, at flytrafikken blev sat på pause, som flere tusinde var fanget i lufthavnen i Istanbul. Strande i Antalya har fået sne for første gang i 29 år.

    Se billeder fra Grækenland her:

  37. I går kl. 20:53

    De Konservative vil af med alle restriktioner fra 31. januar: 'Vi skal også af med indrejserestriktioner'

    Per Larsen, der er De Konservatives sundhedsordfører, vil af med anbefalingen om test ved indrejse i Danmark. (Foto: NILS MEILVANG © Ritzau Scanpix)

    Epidemikommissionen anbefaler, at stort set alle restriktioner ophører fra den 31. januar.

    Det vil altså betyde, at natklubberne kan åbne igen, at vi kan tage mundbindene af, og at restauranterne igen kan holde åbent, som før vi kendte til ordet corona.

    Samtidig anbefaler kommissionen også, at covid-19 ophører med at være en samfundskritisk sygdom fra den 5. februar.

    Dog vil få restriktioner fortsætte.

    Det drejer sig om fortsat at bruge mundbind på sygehuse og i ældreplejen, og at der vil være krav om test 24 timer efter indrejse til Danmark, hvis du ikke er vaccineret.

    Anbefalingen om test ved indrejse forstår De Konservatives sundhedsorfører, Per Larsen, ikke meget af.

    Jeg ser ikke en grund til at opretholde indrejserestriktioner. Det er den samme omikron, der er i hele Europa, så det giver ikke mening.
    Per Larsen, sundhedsordfører (K)

    - Vi har en meget høj immunitet i den danske befolkning, og vi har lave indlæggelsestalintensivafdelingerne. Det er grunden til, at man aflyser andre restriktioner. Derfor synes jeg også, vi skal af med indrejserestriktionerne, siger Per Larsen.

    Men vil test ikke være med til at sikre, at folk, der kommer udefra, bliver fanget i et net?

    - Nu har jeg ikke set indstillingen fra Epidemikommissionen endnu, men jeg ser ikke en grund til at opretholde indrejserestriktioner. Det er den samme omikron, der er i hele Europa, så det giver ikke mening.

    Per Larsen siger også, at han umiddelbart vil stemme imod, hvis forslaget om test ved indrejse skal behandles i Folketingets epidemiudvalg.

    DR Nyheder har forsøgt at få fat i sundhedsordførerne fra Enhedslisten, Radikale, SF og S, men det har ikke været muligt her til aften.

    Alle partiers sundhedsordførere vil dog være samlet i morgen klokken 12.15, hvor regeringen har indkaldt til møde om Epidemikommissionens anbefalinger.

    Herefter mødes Folketingets epidemiudvalg klokken 15.45, og så ventes statsminister Mette Frederiksen (S) at holde pressemøde sidst på dagen i morgen.

    Her til aften har Sundhedsministeriet lagt indstillingen fra Epidemikommissionen ud på sin hjemmeside.

  38. I går kl. 20:42

    I Sydafrika krammer man igen efter omikron

    Efter omikron kan man igen give krammere i Sydafrika. (© (C) DR Nyheder)

    En læge og en sygeplejerske i kærlig omfavnelse midt i det der for bare to måneder siden var omikrons epicenter - Steve Biko hospitalet i Sydafrikas hovedstad, Pretoria.

    Det var her, de første patienter med omikron blev indlagt.

    Her, hvor læge og forsker Fareed Abdullah og sygeplejerske og assisterende leder af skadestuen Thelma Mokoena lige siden pandemiens start har kæmpet en ulige kamp mod corona.

    Vi har haft 80 procent færre døde i forhold til alle de tre foregående bølger.
    Fareed Abdullah, læge

    Foran skadestuens indgang er der oprettet en teltlejr for de syge. Det er her coronapatienter bliver taget imod, og flere gange sidste år var her så mange patienter, at de måtte ligge i det fri, mens de fik ilt.

    Ved forrige voldsomme sygdomsbølger havde 99 procent af de indlagte brug for ilt, forklarer Fareed Abdullah. Personalet var presset til det yderste.

    - I slutningen af november begyndte antallet af patienter at stige voldsomt igen, da det startede, var vi slet ikke klar over, at det var en ny variant, siger Fareed Abdullah.

    Da omikron-alarmen så lød, og hele verden forsøgte at isolere Sydafrika, gjorde hospitalet klar til det, der her blev betegnet som fjerde bølge. Antallet af positive prøver skød i vejret, og niveauet var langt over de tidligere smittebølger.

    Hurtigt kunne man dog se, at antallet af indlæggelser ikke fulgte med smittetallene, og dem der kom, var slet ikke lige så syge.

    - Tidligere ville vi have tre afdelinger med coronapatienter, men vi fik kun brug for en. Vi behøvede ikke engang at kalde ekstra personale ind, vi kunne klare det med lidt overarbejde, fortæller en tilfreds Thelma Mokoena.

    - Der var tilmed plads til at fejre både jul og nytår, siger sygeplejersken.

    Sundhedsarbejdere ved Steve Biko Academic Hospital i Pretoria i Sydafrika. (Foto: pool © Ritzau Scanpix)

    I dag er der kun to patienter med corona i modtagelsen på skadestuen på Steve Biko hospitalet. Begge patienter er kommet af andre årsager end corona og har kun milde symptomer.

    Er det slut? Spørger jeg lægen med det store overblik.

    - Ja, det er det. Det er ikke sådan, at vi kommer på nul patienter, sådan har det ikke været på noget tidspunkt i pandemien. Vi har altid et par patienter, men det er overstået for vores vedkommende.

    Han vurderer, at et sted mellem 70 og 90 procent af befolkningen i denne del af landet har været smittet med corona. De sidste uger har han samlet data for omikronbølgen, og sammenligningen med de forrige er nu grundigt beskrevet i en artikel i det videnskabelige tidsskrift 'International Journal of infectious Diseases'.

    - Vi har haft 80 procent færre døde i forhold til alle de tre foregående bølger, vi har haft 70 procent færre indlæggelser, og måske vigtigst så er de patienter, der kommer på hospitalet, indlagt i meget kortere tid. Før var gennemsnittet over otte dage, nu er det nede på fire.

    Sydafrika holdt sig tidligere i pandemien ikke tilbage for voldsomme restriktioner, udgangsforbud, alkoholforbud, skolelukninger og lignende. Men med omikronbølgen valgte man anderledes.

    Myndighederne kæmpede for at lokke en skeptisk befolkning til vaccinestederne, men lagde få begrænsninger på dagligdagen. Julen er i Sydafrika et endnu større samlingspunkt for familie og venner end i for eksempel Danmark, da den også falder sammen med sommerferien.

    Alligevel oplevede ingen hospitaler at blive rendt over ende. Ved tidligere bølger har der mange steder i landet udspillet sig nogle hjerteskærende scener, hvor både patienter og personale har stået magtesløse overfor den ødelæggende virus.

    I dag skal der stadig bæres mundbind i det offentlige rum, men derudover er livet ved at være tilbage i en form for normaltilstand.

    Sydafrika er et af de lande i verden, der har været hårdest ramt af corona. Officielt er lige under 100.000 døde med covid-19, men kigger man på tal for overdødelighed, så er det rigtige tal tættere på 300.000.

    Men lige nu tør lægen Fareed Abdullah og sygeplejersken Thelma Mokoena altså godt kramme midt i det oprindelige epicenter for omikronvarianten.

    De har været gennem meget sammen. I tre måneder sidste år var Thelma Mokoena syg af corona, og det var Fareed Abdullah, der fik hende på højkant, så hun igen kunne tage ansvar for skadestuen og teltlejren for coronapatienter.

    De håber begge, at Sydafrika er igennem det værste nu. Grinende lyder der et klart ja fra sygeplejersken på spørgsmålet om, hvorvidt verden skal til at takke Sydafrika i stedet for den ødelæggende isolering, landet røg i, da omikron blev opdaget her.

    For Fareed Abdullah er det ikke et spørgsmål om tak, men et håb om, at verden vil læse og bruge hans forskningsresultater.

  39. I går kl. 20:41

    Carolina ventede et år på servicehunden Wilson: 'Han er min klippe'

    Wilson er servicehund for 20-årige Carolina Kloster. Hun er psykisk sårbar og har angst og OCD, og det hjælper Wilson hende med at håndtere. For eksempel vækker han hende, hvis hun har mareridt. (Foto: Peter Øvad Halkjær © DR)

    Wilson ligner enhver anden sort labrador, men han kan noget særligt. Han er nemlig servicehund for 20-årige Carolina Kloster fra Vejle.

    Hun er ramt af angst og OCD, men Wilson har gjort, at hun nu kan gå en tur på egen hånd.

    Wilson er blevet trænet af folk i organisationen Servicehundeforeningen, og lige omkring nytår fik han et nyt hjem hos Carolina Kloster.

    På den korte tid har han allerede gjort hendes liv markant bedre.

    - Han er min klippe og årsagen til, at jeg kan komme ud uden mine forældre, fortæller hun.

    Labradoren er blevet fast sovemakker for Carolina Kloster, og selv om natten er han en stor hjælp for hende.

    - Han kan mærke, hvis jeg har mareridt. Så vækker han mig, så det er en kæmpestor befrielse at have fået ham.

    Han er min klippe, og årsagen til at jeg kan komme ud.
    Carolina Kloster, ejer af servicehunden Wilson

    Carolina Kloster er langt fra den eneste, der har fået øjnene op for, hvad en våd snude og en logrende hale kan.

    Interessen for servicehunde er steget voldsomt, og det mærker man hos Servicehundeforeningen.

    Her er ventetiden på en hund det seneste år gået fra et halvt til et helt år.

    Det skyldes blandt andet, at mange familier har fået hund under corona, og det har været svært at finde nok egnede hundehvalpe. Nogenlunde samme melding kommer fra Team Servicehunden, en anden organisation, som uddanner hunde, der kan hjælpe psykisk sårbare.

    - Vi har rigtigt mange ansøgninger, og det gør, at man skal vente længere tid på, at vi kan levere en hund, siger instruktør Jimmi Koldenborg fra Servicehundeforeningen.

    Samtidig har der også manglet instruktører til at træne hundene, og det tager tid at få nye instruktører uddannet.

    - Fra vi får en instruktør ind, til vi kan sætte dem til at arbejde selvstændigt, går der næsten et år, forklarer Jimmi Koldenborg.

    Det er ham, der har trænet Wilson, og han bliver helt rørt over at høre, hvor stor en hjælp han er blevet for Carolina Kloster.

    - Det betyder alt, at der er et menneske, der får noget livskvalitet. Det er det, vi er her for, siger han.

    Det betyder alt, at der er et menneske, der får noget livskvalitet.
    Jimmi Koldenborg, instruktør Servicehundeforeningen

    Også hos Sind, landsforeningen for psykisk sundhed, har medlemmerne opdaget servicehundens særlige egenskaber.

    - Mennesker med psykiske lidelser er blevet opmærksomme på, at der findes servicehunde, og at det er en mulighed for hjælp i hverdagen, så man kan klare sig mere selvstændigt, siger formand Mia Kristina Hansen.

    Hjemme i Vejle-forstaden Bredballe er Wilson hurtigt blevet en del af Carolina Klosters hverdag.

    Han har gjort mange ting meget lettere for familien. Før Wilson kom, var det for eksempel meget svært for hende at komme ud.

    - Jeg var virkelig fanget i mit eget hjem, og jeg var afhængig af, at mine forældre kunne tage fri og rydde deres kalender, hvis jeg skulle noget, fortæller hun.

    Nu er det ikke længere så svært for hende at komme ud.

    - Han kan en masse øvelser, som hjælper med at aflede min opmærksomhed på angsten, når den sniger sig ind. Det er blevet meget nemmere at gå ud alene, siger Carolina Kloster.

    Wilson har en meget fin fornemmelse for, hvordan hun har det.

    - Han kan hurtigt mærke, hvis jeg ikke har det så godt og så selv tage kontakt. Så kommer jeg til at tænke på ham i stedet for de tanker, der kommer med angsten.

    Før Carolina Kloster fik Wilson, forsøgte hun at håndtere sin angst på mange forskellige måder. På den måde ligner hun mange andre, der får en servicehund, når alle andre behandlinger er forsøgt.

    - Jeg synes, at jeg har prøvet alt - udover en servicehund. Det, der er sket på de tre uger, jeg har haft Wilson, er helt sindsygt. Så jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg er om et halvt år. Det er helt vildt, siger hun.

  40. I dag kl. 07:51

    Korrespondent om magtfuld fagboss' farvel: 'Handlingerne i privatlivet var ganske enkelt for slemme'

    Tidligere i dag kom det frem, at Per Christensen er fortid som formand i 3F. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    Rettelse 26. januar: Tidligere var økonomikorrespondent Casper Schrøder citeret for følgende i artiklen: ’mange personer i 3F har trods alt kendt dele af historierne om formanden siden 2014’ – det har vi ikke belæg for at konkludere, hvorfor det er rettet til ’nogle personer i 3F har trods alt kendt dele af historierne om formanden siden 2014’.

    Det var den rigtige beslutning, at den skandaleramte og nu forhenværende 3F-forbundsformand, Per Christensen, fra i dag er historie i Danmarks største fagforening.

    Det var den klare konklusion hos adskillige hovedbestyrelsesmedlemmer efter et kort krisemøde her til formiddag, hvor det blev meddelt, at formanden og 3F er nået til 'gensidig forståelse' om, at Per Christensen skal stoppe med øjeblikkelig virkning.

    Sagen, der har sat en brat stopper for Christensens otte år lange virke som en af de mest magtfulde personer i fagforeningsdanmark, kom til offentlighedens kendskab i weekenden.

    Her kunne avisen BT fortælle, at den nu tidligere formand af to omgang har haft forhold til to forskellige kvinder, der i begge tilfælde ikke kendte til hinanden.

    BT kunne ligeledes berette om, at Per Christensen ifølge avisen havde haft adgang til en lejlighed, der normalt er til 'værdigt trængende chauffører', hvorfra han kunne dække over sit dobbeltspil.

    Den anklage har han afvist pure, men til gengæld har han erkendt sin utroskab og dobbeltspil og har i et Facebook-opslag skrevet, at han søger professionel hjælp.

    Men hvordan stiller skandalesagen og Per Christensens afgang 3F og dets mere end 250.000 medlemmer?

    Herunder svarer DR's økonomikorrespondent, Casper Schrøder, på fire centrale spørgsmål om sagen.

    Et billede fra en 3F-demonstration sidste år. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    - Sagen har uden tvivl skadet 3F og fagbevægelsens omdømme. Men selvom formanden er totalhavareret, så ser forbundet ud til at slippe med buler, der kan rettes ud igen. Her er det en afgørende undvigemanøvre for fagforeningen, at formanden går af nu – at ulykken stoppes før den bliver større.

    - Fagforeningen er dog ikke kommet ud af sagen uden skrammer og kan godt kritiseres for ikke at handle hurtigere – nogle personer i 3F har trods alt kendt dele af historierne om formanden siden 2014. Det bekræfter jo lidt et billede af en forstokket fagbevægelse, der beskytter sine egne – et billede, som man kæmper med at komme af med, siger Casper Schrøder.

    Et billede af Per Christensen fra en tale i 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann © Ritzau Scanpix)

    - At være formand er et tillidshverv, hvor troværdighed er hård valuta - og troværdighedskontoen gik i overtræk for Per Christensen.

    - Med historierne om omfattende løgn og bedrag på det personlige plan var det svært at se formanden indgå professionelt i svære forhandlinger med arbejdsgivere, politikere og navigere i sin egen politiske organisation – for ville modparterne kunne stole på ham?

    - Hans handlekraft og manøvredygtighed som formand var væk, siger DR's økonomikorrespondent.

    Næstformand i 3F Tina Christensen bliver indtil videre konstitueret som formand. Det sker senere denne uge. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

    - Forsøget på at adskille hans personlige handlinger i privatlivet fra hans formandsarbejde holdt kun et par dage, før det ikke længere kunne modstå det pres, som rejste sig både inde fra 3F og udefra.

    - Handlingerne i privatlivet var ganske enkelt så slemme, at selvom privatlivet som udgangspunkt er privat, så kunne man ikke holde det ude af den professionelle vurdering.

    - Hvis ikke Per Christensen var gået af i dag, så ville der formentlig være åbnet en kamp om at afsætte ham, der ikke ville have ført meget godt med sig, siger økonomikorrespondent Casper Schrøder.

    En 3F-kongres til efteråret kan blive stedet, hvor en ny formand skal vælges.Her et billede fra den seneste kongres i 2019, hvor blandt andet statsminister Mette Frederiksen (S) var på talerstolen. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

    - Det afgørende er nu for 3F, at de kan finde en stærk formand uden for megen grøftegravning.

    - Forventningen er, at næstformanden konstitueres frem mod det allerede planlagte formandsvalg i efteråret. Det er den nye formands opgave at få banket bulerne fra denne sag ud og få organisationen ud over stepperne igen, siger Casper Schrøder.

  41. I går kl. 20:37

    Antonsen og Axelsen får bøde på 25.000 kroner for DM-afbud

    Viktor Axelsen og Anders Antonsen meldte afbud til DM i badminton i 2021, og det har Badminton Danmark tirsdag givet dem en bøde for.

    Begge spillere skal således hoste op med 25.000 kroner, skriver TV 2 Sport.

    Bødens årsag er, at de to spillere gennem landsholdsaftalen var forpligtet til at stille op til DM, medmindre de var syge eller skadede.

    Axelsen og Antonsen begrundede deres afbud med mental udbrændthed, efter at de kort forinden havde været til OL i Tokyo.

    Selv om det også kan være en gyldig grund til afbud, blev det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, mener Badminton Danmark.

    /ritzau/

  42. I går kl. 20:21

    Ekspert: Sundhedsfagligt er det ikke et problem at genåbne samfundet

    Mundbind og langt størstedelen af restriktionerne forventes at blive ophævet fra 31. januar. Det vil efter DR's oplysninger være humlen, når statsminister Mette Frederiksen i morgen inviterer til pressemøde.

    Der er heller ikke nogen sundhedsfaglig grund til at opretholde restriktionerne, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet.

    - Selvom vi har høje smittetal, er der ikke mange på intensiv eller i respirator. Og blandt de ældre på plejehjemmene er der ikke mange, der er kritisk syge. Så sundhedsfagligt set ser jeg ikke de store problemer, siger Allan Randrup Thomsen.

    Han så dog alligevel gerne, at blandt andet natklubber holdt lukket. Men det skyldes mest for at bremse smitten, så man eksempelvis begrænser smitten på blandt andet skoler.

  43. I går kl. 19:52

    Indisk domstol frikender Bollywood-stjerne, 15 år efter hun fik et kys af Richard Gere

    Det er i denne situation, at Richard Gere kysser Shilpa Shetty tilbage i 2007, som skabte drama i Indien. (Foto: Stringer/India © Scanpix Denmark)

    Et kys af skuespilleren Richard Gere ville have varmet mange hjerter for 15 år siden, og det gjorde det måske også i momentet for Bollywood-skuespilleren Shilpa Shetty. Men det endte med at give hende 15 års hovedpine.

    Kysset, der skete i 2007, udløste nemlig protester fra radikale hinduistiske grupper, som så det som en fornæmmelse af indiske værdier. I Indien bliver det at kysse offentligt af nogen set som et tabu.

    Men nu har den indiske domstol frikendt stjernen med begrundelsen, at hun var et offer for en uønsket handling. Det skriver BBC.

    Richard Gere undskyldte i 2007 for episoden, der skete ved en begivenhed, der skulle gøre opmærksom på aids. Han sagde, at handlingen blev udført for at vise, at et kys er sikkert og ikke kan give HIV.

  44. I går kl. 19:10

    Udenrigsministeriet fraråder nu alle ikke-nødvendige rejser til hele Ukraine

    Situationen i Ukraine er alvorlig.

    Derfor har udenrigsministeriet i dag opdateret rejsevejledningen til det østeuropæiske land, så alle ikke-nødvendige rejser til hele landet frarådes.

    Det sker "i lyset af den anspændte regionale sikkerhedssituation", skriver ministeriet.

    Rusland menes at have opmarcheret op mod 100.000 soldater ved grænsen til Ukraine, og flere lande er begyndt at frygte en egentligt invasion.

    Situationen i området er ifølge ministeriet stabil lige nu, men der er en risiko for, at den ændrer sig med kort varsel.

    Udenrigsministeriet fortsætter desuden med at fraråde samtlige rejser til regionerne Donetsk, Luhansk og til krim-halvøen.

  45. I går kl. 18:50

    Uvaccinerede nægtes adgang til barer og biografer i Grønland

    Der går noget tid, før man i Grønland kommer tilbage til normaliteten. I dag har de valgt at forlænge og stramme flere af landets restriktioner indtil den 14. februar.

    Det oplyser Pele Broberg, minister for handel og erhverv, på et pressemøde tirsdag.

    Der vil blandt andet være krav om mundbind og coronapas i hele Grønland, og så udelukkes uvaccinerede personer over 15 år fra offentlige lokaler såsom barer og biografer.

    Uvaccinerede, der er 15 år eller ældre, nægtes adgang, medmindre de skal udføre deres arbejde. Det vil sige, at uvaccinerede fra onsdag til og med den 14. februar nægtes adgang til restauranter, biografer og værtshuse, siger Pele Broberg.

    Prioriteringen af coronahåndteringen i Grønland betyder, at det ikke længere vil være muligt at tilbyde uvaccinerede PCR-test, sådan at de kan få coronapas, fortæller Landslæge Henrik L. Hansen.

  46. I går kl. 18:26

    Jeppe Kofod: Danmark bliver brugt som brik i 'et modbydeligt spil' i Mali

    I sidste uge ankom danske styrker til Mali for at assistere den franskledede militærmission i området. Men nu er der sået tvivl om den danske tilstedeværelse (arkivfoto). (Foto: BENOIT TESSIER © Ritzau Scanpix)

    Sent i aftes løb en overraskende melding ind.

    Malis regering noterer sig med forbløffelse indsættelsen på sit territorium af et hold af danske specialstyrker i Takuba-styrken.
    Udtalelse fra Malis regering

    Ifølge militærstyret i Mali har Danmark ikke konsulteret tilstrækkeligt med regeringen, hvad angår udsendelsen af de danske soldater. Danmark har angiveligt heller ikke overholdt de nødvendige protokoller, lyder det.

    Men det afviser den danske udenrigsminister nu blankt.

    Ifølge Jeppe Kofod (S) så er Danmark blevet inviteret til Mali, "og vi er der på et klart folkeretligt grundlag".

    - Og det er også Frankrigs overbevisning, siger den danske udenrigsminister.

    Han mener i stedet, at Danmark bliver brugt som brik i "et modbydeligt spil" af Malis generaler, fordi flere vestlige lande - herunder Danmark - presser dem til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    - Så er det klart i den kontekst, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet, siger udenrigsministeren.

    - Det her er et spil, som Malis generaler forsøger at lave, fordi de er under pres for at levere en plan, der kan genindføre demokratiet i Mali - det demokrati, som de selvsamme generaler har taget fra Malis befolkning, siger han.

    - Det er et modbydeligt spil, fordi dem, der bliver ofre, er Malis befolkning, som lever i fattigdom og med terrorbevægelser, der risikerer at sprede sig, hvis vi ikke får dem slået ned. Og i sidste ende kan det også gå ud over europæisk sikkerhed i forhold til migration, og også at terrorbevægelser kan rodfæste sig i Afrika.

    Ifølge Jeppe Kofod vil man tale med overgangsregeringen i Mali om, hvad der er op og ned i sagen:

    Her til aften er der opbakning til Danmark fra det franske udenrigsministerium. Her kalder man beskyldningerne fra styret i Mali for "ubegrundede", beretter Reuters.

    Netop Frankrig leder militærmissionen Operation Barkhane, der har været i gang omkring Mali siden sommeren 2014.

    Franske soldater har derfor i årevist forsøgt at jagte terrorister med tilknytning til ISIS og al-Qaeda, samtidig med at en stor fredsbevarende FN-mission har forsøgt at beskytte befolkningen. Men ingen af delene har været en stor succes.

    Den internationale indsats er heller ikke blevet nemmere af, at Mali har været i gennem to kup - i 2020 og igen i maj 2021.

    Og her har kupmagerne tidligere på måneden afvist at afholde et lovet valg og har i stedet meldt ud, at de agter at sidde på magten de næste fem år. Det har frustreret Frankrig og nabolandene voldsomt, men forsøgene på FN-sanktioner er blevet blokeret af Kina og Rusland.

    EU har også kritiseret, at Malis regering angiveligt har indsat russiske lejesoldater i landet.

  47. I går kl. 18:20

    Planen var at skabe ro - men uroen fortsætter i Dansk Folkeparti efter første gruppemøde

    Morten Messerschmidt ville skabe ro på sit første gruppemøde. Men i stedet flød kritikken inden mødet.

    Efter en lang og beskidt formandsvalgkamp er der stadig uro i Dansk Folkeparti.

    For på vej ind til første gruppemøde i partiet, efter Morten Messerschmidt blev valgt, flød det med spydige kommentarer fra kritikerne af den nye formand.

    DF-profilen Marie Krarup frygter ligefrem for partiets overlevelse. Det bekræftede hun på vej ind.

    Er du bange for, at partiet går i opløsning?

    - Ja, sagde hun.

    Flere i Dansk Folkeparti har både før og efter valget luftet, at de overvejer deres fremtid i partiet med Morten Messerschmidt som leder.

    Og da blot seks ud af de 16 folketingsmedlemmer har meldt ud, at de stemte på ham, havde det første gruppemøde derfor også til formål at skabe ro og opbakning fra folketingsgruppen, sagde den nye formand, der var langt mere optimistisk.

    - Jeg mener ikke, det er ved at gå op i limningen. Vi har lige fået knap 2.000 nye medlemmer - det er jo udtryk for en vis begejstning. Så er det min opgave at sørge for, at den begejstring også er inde i gruppelokalet, lød det fra Morten Messerschmidt.

    Men modsat ønsket om ro rettede både tidligere formand Kristian Thulesen Dahl og Marie Krarup skarp kritik mod partistifter og ex-ex-formand Pia Kjærsgaard.

    Pia Kjærsgaard skaber ballade ved at gå i medierne med intern kritik, mener Marie Krarup, som har meldt ud, at hun overvejer at forlade partiet.

    - Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre, sagde hun.

    - Hun er en meget, meget stor del af problemet.

    Også Pia Kjærsgaard efterfølger på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, fik luftet, at Pia Kjærsgaard har gjort det svært for ham i hans tid som formand.

    Har du følt dig undergravet af Pia Kjærsgaard som formand?

    - Undergravet... definér undergravet?, sagde han og fortsatte:

    - Der er ingen tvivl om, at Pia har haft sine egen dagsordener og har ønsket at styre noget mere, end hun skulle som ex-formand, siger han og slår fast, at han ikke mener, hverken han selv eller Pia Kjærsgaard skal være en del af ledelsen fremover.

    Men hvilken fremtid Pia Kjærsgaard skal have under Morten Messerschmidts formandsskab, vil Morten Messerschmidt ikke ind på endnu.

    - Jeg ser Pia Kjærsgaard som en central del af folketingsgruppen, lød det.

    Faktisk ville han slet ikke udtale sig om, hvilke tanker han gør sig om, hvem der skal bestride hvilke poster.

    - Jeg har en masse ønsker, men jeg vil gerne lytte til de 15 andre, sagde han om folketingsgruppen.

    Særligt problematisk har det været for kritikerne af Morten Messerschmidt, at hans projekt har lagt op til, at Peter Kofod, der er valgt til Europa-Parlamentet, skal være partiets næstformand.

    Jeg kan ikke leve med, at en tidligere formand, Pia Kjærsgaard, sidder i den danske verdenspresse og taler grimt om mig og andre. Hun er en meget, meget stor del af problemet.
    Marie Krarup, integrationsordfører DF

    Det kan man kun, ifølge partiets vedtægter, hvis man er medlem af Folketinget.

    Men spændingen - eller balladen - om de nye poster må holdes tilbage lidt endnu.

    - Jeg kommer ikke til at lægge kabale for, hvordan en gruppeledelse skal se ud, sagde Morten Messerschmidt.

    Partiets ordførerskaber vil han heller ikke endnu tage stilling til - på trods af at flere i folketingsgruppen har meldt ud, hvad vi vil.

    Kristian Thulesen Dahl har sagt, at han gerne ser sig selv i en rolle med økonomi, Bent Bøgsted forventer at fortsætte som beskæftigelsesordfører, og nuværende gruppeformand Peter Skaarup vil gerne fortsætte på posten.

    En af dem, som dog ikke har et ønske om at indgå i et samarbejde med Morten Messerschmidt, er hans rival til formandsvalget Martin Henriksen.

    Tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen vil ikke genopstille til Folketinget for DF. Ved kommunalvalget i november blev han valgt ind i byrådet i Stevns Kommune.

    Han melder i stedet ud, at han ikke ønsker at genopstille til Folketinget for Dansk Folkeparti ved næste valg.

    - Så skal man også kunne forsvare sin formand i stort og småt. Jeg kan simpelthen ikke se mig selv stå nede i de lokale byggemarkeder og stå og forsvare Messerschmidts sager og ledelsesmetoder, siger han.

    En melding, der ærgrer Morten Messerschmidt, der ellers har rakt ud.

    - Det er jeg oprigtigt ked af, sagde han efter gruppemødet.

    - Jeg sendte i går en invitation til at mødes.

    Martin Henriksen er medlem af hovedbestyrelsen, og han har på nuværende tidspunkt ikke tænkt sig at trække sig fra den post.

    Efter gruppemødet lød der positive meldinger fra Morten Messerschmidt.

    - Jeg ved godt, nogen sidder med nogle følelser. Det har jeg stor forståelse for, sagde han.

    - Som jeg hører det fra dem, der har taget ordet på mødet, så er alle med på, at jeg nu har denne her opgave til at få samling på partiet og genskabt den gode stemning.

    Én ting var i hvert fald faldet på plads - kritik skal holdes internt, lød det fra Marie Krarup.

    Er der fuld opbakning til Messerschmidt?

    - Der er en aftale om, at vi holder interne ting internt. Så I kan jo sende mig en sms, hvis Pia (Kjærsgaard, red.) går i pressen, sagde hun.

    Sundhedsordfører Liselott Blixts lydløse svar på spørgsmålet, om "der er enighed i partiet nu?", var at slå ud med armene. Hun har tidligere luftet, at hun vil overveje sin fremtid i partiet.

    Og det er ikke på én dag, det lykkedes for Morten Messerschmidt at skabe den ønskede begejstring, erkendte han.

    - Enhver kan jo se, at der er nogle stridigheder mellem personer. Det, jeg siger, er, at det ikke har sat sig ned igennem organisationen. Det er det, der gør, at vi kan bilægge det her, for det handler mere om personer end om politisk uenighed, sagde han.

  48. I går kl. 18:11

    Tour de France kan koste danske landmænd dyrt: Pynter du marken forkert, ryger landbrugsstøtten

    Som landmand skal man være opmærksom på hvilke regler, der gælder på ens mark, hvis man overvejer at opstille udsmykninger som denne her, når verdens største cykelløb Tour de France skydes igang på de danske landeveje til sommer. (Foto: Pauline BALLET © A.S.O./Pauline BALLET)

    Farvede afgrøder, græs slået i et særligt mønster eller halmballer lagt sådan at det fra oven ligner en cykelrytter.

    De festligt udsmykkede marker kender vi fra tv-billederne, når helikopteren følger Tour de France-feltet under verdens største cykelløb i Frankrig.

    Fænomenet hedder 'land art', og til sommer kan du også stifte bekendtskab med det dekorerede landskab, når Tour de France-rytterne cykler gennem Danmark.

    Her er eksempler på, hvordan franskmænd og hollændere har udsmykket deres marker under Tour de France. (Foto: Grand Départ Copenhagen Denmark)

    Men for de mange landmænd, der har jord langs ruten, er det ikke ligegyldigt, hvad de kaster sig ud i at pynte deres marker med. For der er regler, som skal overholdes for ikke at miste landbrugsstøtte.

    Sådan lyder det fra teamleder i Landbrugsstyrelsen, Peter Byrial Dalsgaard.

    - Landbrugsstøtten giver vi jo for, at der skal foregå landbrugsaktivitet på arealet, men vi tillader, at der i begrænset omfang kan være andre aktiviteter på arealet.

    Da Tour de France-feltet kører forbi de danske marker midt i dyrkningsperioden, skal landmændene derfor sørge for, at markerne kun er udsmykket i op til 14 dage. Og så må afgrøderne ikke blive ødelagt.

    - Så hvis man vil stille en vogn op eller lave en figur ud af halmballer, kan det godt lade sig gøre. Men hvis det strækker sig ud over de 14 dage, skal man være påpasselig, siger Peter Byrial Dalsgaard.

    Derudover skal landmænd også være opmærksomme på, at der kan være visse begrænsninger for marker, der ligger brak eller er underlagt særlige miljøregler.

    Seggelundgård ved Christiansfeld er en af de gårde, der har jord langs den vej, cykelrytterne skal køre på på 3. etape af Tour de France. Gårdejerens datter er Karen Hansen, som er initiativtager og koordinator for udsmykningen af marker på etapen mellem Vejle og Sønderborg.

    Det er hende, der har opfordret Landbrugsstyrelsen til at lave retningslinjer til landmændene, så frygten for at miste landbrugsstøtten i hvert fald ikke bremser initiativerne.

    - Der er forskellige regler på forskellige marker, så for at man ikke kommer i klemme i systemet, er det vigtigt at vide, hvilke regler der gælder på den mark, man gerne vil udsmykke, siger hun.

    Hun er ikke i tvivl om, at der skal laves en flot udsmykning på marken ved Seggelundgård, hvor feltet kommer forbi til sommer – måske bliver det noget med sætningen ’Å æ cykel’, som det er planen skal fremgå flere steder langs ruten mellem Vejle og Sønderborg.

    Er man i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre på ens mark, opfordrer Peter Byrial Dalsgaard til, at man tager fat i Landbrugsstyrelsen, som er klar til at rådgive landmændene om, hvorvidt deres planer er inde for rammerne eller ej.

    - Det er en fremragende mulighed for danske landmænd at lave fest og farver ved den her kæmpestore begivenhed. Så vi vil gerne bidrage til, at vi får nogle rigtig festlige dage med Tour de France, uden at landbruget kommer i klemme.

    Tour de France-feltet krydser Danmark via tre etaper, der blandt andet bringer dem gennem København, Roskilde, Holbæk, over Storebæltsbroen, forbi Nyborg, Vejle og Sønderborg. Etaperne køres 1., 2, og 3. juli i år.

  49. I går kl. 18:01

    Kofod: Malis generaler vil kaste grus i maskineriet

    Malis overraskende melding i går aftes, hvor de beder Danmark om straks at trække de danske soldater i det afrikanske land hjem, er en brik i "et modbydeligt spil".

    Det siger den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, der påpeger, at soldaterne er i Mali på et folkeretligt grundlag.

    - Og det er også Frankrigs overbevisning, siger den danske udenrigsminister.

    Jeppe Kofod forklarer, at det skyldes, at de vestlige lande - herunder Danmark - presser Malis generaler til at genindføre demokrati i landet ved blandt andet at true med målrettede sanktioner.

    - Så er det klart i den kontekst, at generalerne forsøger at kaste grus i maskineriet, siger udenrigsministeren.

  50. I går kl. 17:57

    Regeringen har indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen

    Det er i sidste ende politikerne, der bestemmer, om corona er en samfundskritisk sygdom.

    Men det skal altså først besluttes fra politisk hold, og derfor har regeringen indkaldt partiernes sundhedsordførere til møde i morgen klokken 12.15.

    Tidligere har regeringen fulgt anbefalingerne fra Epidemikommissionen tæt, men disse kan blive justeret.

    Statsministeren forventes også at holde pressemøde i morgen.

Mere fra dr.dk