Den amerikanske tre-trins raket

Et amerikansk præsidentvalg er en langstrakt affære. Denne gang er det længere end nogensinde før. Flere af de demokratiske kandidater gik i gang næsten et år før valgkampens første etape startede.

Valgkampen er længere end nogensinde før. Billedet er fra et valgmøde i New Hampshire, den 4. januar. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)

Valget af en amerikansk præsident sker i tre trin:

Primærvalg, der afgør hvem der er præsidentkandidater for hvert parti

Selve valget, der finder sted samtidig med valg til USA's Kongres, statskongresser, lokale embeder og i flere stater også folkeafstemninger

Afstemning i valgmandskollegiet, der er den endelige afgørelse af præsident-valget

Første trin

Primærvalgene gennemføres under forskellige former i de enkelte stater. I en del stater er det såkaldte caucus - lokale partiforenings-møder - der peger på den foretrukne kandidat. I flertallet af stater er det egentlige afstemninger, hvor vælgerne kan stemme i det parti, hvor de har ladet sig registrere som vælgere.

Nogle stater bruger såkaldt åbne primærvalg, hvor også vælgere der er registrerede som uafhængige, kan stemme.

Primærvalg og caucus fordeler et antal delegerede mellem de ledende kandidater.

De delegerede samles på partikonventerne, hvor nomineringen af en præsidentkandidat (og vicepræsident-kandidat) finder sted. Primærvalgene omfatter demokrater og republikanere. Men også for eksempel Reformpartiet, der to gange forsøgte at sende industrimanden Ross Perot ind i Det Hvide Hus, har tidligere afholdt primærvalg.

På årets demokratiske konvent skal en kandidat samle 2.025 delegerede bag sig for at vinde nomineringen. På det republikanske konvent, der tæller færre delegerede, er kandidaten med 1.191 delegerede bag sig den endelige præsidentkandidat.

Det langstrakte forløb blev indledt den 3. januar, i Iowa, hvor begge partier afholdt de såkaldte caucus. De sidste finder sted den 3. juni i Montana, og South Dakota. Samme dag holder republikanerne alene primærvalg i New Mexico. Statens demokrater holder primærvalg den 5. februar.

Som regel står det forholdsvis tidligt klart, hvem der vinder kampen om opstillingen - i 2008 er den 5. februar udslagsgivende - men er flere kandidater jævnbyrdige, er der i tiden frem til partikonventerne i august og september rigelig tid til politisk manøvrering og forsøg på at skabe alliancer kandidaterne imellem. Normalt falder de dårligst placerede kandidater fra i denne periode, og anbefaler en bestemt kandidat når de trækker sig.

Demokraternes konvent afholdes den 25. til 28. august i Colorado. Republikanernes konvent afholdes den 1. til 4. september i Minnesota.

Andet trin

Præsidentvalget, den første tirsdag i november, er i virkeligheden et indirekte valg. Vælgerne stemmer på den kandidat de foretrækker, men som valget i 2000 viste, er det muligt at opnå flest stemmer og alligevel tabe valget.

Stat for stat opgøres hvem der har vundet, og vinderen kan derefter i alle stater, undtagen to, regne med det antal valgmandsstemmer, staten har. Princippet er: Vinderen tager det hele. Kun Maine og Nebraska kan i princippet fordele valgmænd mellem kandidaterne.

Antallet af stemmer i valgmandskollegiet afhænger af statens størrelse - jo større, jo flere - og svarer til statens medlemmer af de to kamre i USAs Kongres. Efter den seneste revision af "valgkredsene", og dermed staternes vægt i Kongressen, har Californien som den største stat 55 valgmandsstemmer.

De befolkningsmæssigt mindste stater har 3, svarende til to senatorer og et medlem af Repræsentanternes Hus. Det gælder Alaska, Vermont, Delaware, Montanta, Wyoming, North og South Dakota. Forbundshovedstaden Washington DC har ingen medlemmer af Senatet, men har nu tre medlemmer af Huset.

Tredje trin

Når valget er optalt, stemmer de 538 valgmænd/kvinder - og den kandidat der har flest bag sig, har vundet præsidentembedet.

Tidligere blev valgmandskollegiet anset for en ren formalitet, men i 2000 viste det sig muligt at vinde præsidentvalget, selv om valget var tabt i antal afgivne stemmer. Ved valget i 2000 tilkendte USA's Højesteret George Bush sejren i det meget omstridte valg i Florida. Domstolene afgjorde hvilke stemmer der skulle tælles med, og resultatet blev at Bush opnåede 537 stemmer mere end Al Gores 2.912.253 stemmer i staten. Følgelig fik George W. Bush alle staten Floridas 25 valgmandsstemmer.

Det sikrede ham præsidentembedet med 271 stemmer mod 266 til Al Gore. 1 valgmand stemte ikke.

Gore opnåede 540.520 stemmer mere end Bush på valgdagen.

Facebook
Twitter