Nyheder
9. okt 2010

Derfor handler det om DET ANDET DANMARK

Den næste uge samler DR kræfterne på at fortælle om det "Det andet Danmark".

En journalistisk satsning hvor vi sætter fokus på de mange herhjemme, der lever i et parallelt samfund. Folk med egne værdier, normer, sprog, regler, rets - og pengesystemer.

I et samarbejde mellem DRs medier og mange redaktioner i DR Byen og distrikterne rundt om i landet vil vi prøve at give et indblik i livet i ghettoerne. På godt og ondt.

Ralf Andersson, ledende redaktionschef, DR Nyheder (Foto: Bjarne Begius Hermansen © DR)

Vi vil se på, hvad problemerne er, og hvordan de opstår. Vi vil undersøge, hvad man hidtil har gjort for at løse de massive sociale problemer i ghettoerne. Og vi vil afdække, hvad der er kommet ud af de mange milliarder kroner, man gennem årene har investeret i projekter i ghetto-områderne.

Men først og fremmest vil vi undersøge og debattere nye muligheder og løsninger på problemerne og konflikterne.

I DR er det vores opgave at samle, oplyse og udfordre danskerne. Vi håber, at I har lyst til at være med til at samles om vores journalistiske satsning og fortælle os, hvilken vej I synes, at Danmark skal gå. Vi vil rejse debatten om, hvordan vi skal behandle dem, der lever parallelt:

Skal indvandrere leve side om side med danskere med hver deres normer og værdier - eller skal indvandrere som kommer til Danmark, tilpasse sig og leve efter danske normer og værdier - og blive som os ? Skal ghettoer rives ned - eller skal vi i stedet rykke ressourcestærke personer ind og skabe blandede miljøer ?

Som journalister har vi ingen facitliste. Valget er Jeres.

Vi håber, at I vil lade Jer inspirere og udfordre af de mange historier og holdninger, som vil fylde vores nyhedsudsendelser og magasiner i den kommende uge. På tv, i radio og på nettet.

God fornøjelse med at se, høre og læse om Det andet Danmark.

Nyheder

  1. I går kl. 23:29

    Video: Skandaleramt ekskonges hjemkomst til Spanien får demonstranter på gaden

    Demonstranter vil have afskaffet monarkiet i Spanien. (Foto: Mariscal © Ritzau Scanpix)

    Det er otte år siden, at Juan Carlos abdicerede som konge i Spanien, men mange borgere er stadig rasende på ham. Og i disse dage er han tilbage i hjemlandet efter at have været i eksil i to år Abu Dhabi, hvilket har fået spaniere på gaden for at demonstrere.

    Historien om Juan Carlos starter i 1975, hvor han tager tronen i Spanien, da diktator Francisco Franco dør. Han spiller dernæst en afgørende rolle i, at Spanien bliver et demokratisk land og er derfor en meget populær konge.

    Men populariteten stopper i 2012, hvor det kommer frem, at han har været på elefantjagt i Botswana samtidig med, at Spanien som nation er i store økonomiske vanskeligheder. Det er en af grundene til, at han vælger at abdicere i 2014 og overlade tronen til sin søn Felipe.

    Men monarkiet i Spanien har taget skade, og de efterfølgende år kommer der flere forskellige historier frem om skattesnyd samt en overførsel på 100 millioner dollar fra Saudi-Arabiens royale familie til Juan Carlos. Derfor ender han med at gå i et selvvalgt eksil i Abu Dhabi.

    Men i disse dage er han tilbage i Spanien for at deltage i et sejlerregatta. Det fik demonstranterne på gaden. De er sure over, at han ikke har været for retten, og at han ikke har betalt pengene tilbage, som han skylder staten.

  2. I går kl. 22:34

    Se billederne: FCK og tusindvis af fans fejrer mesterskabet

    Hovedstadsholdet sikrede mesterskabet med en sejr på 3-0 over AaB, og dermed kunne Parken bryde ud i guldfest med konfetti, litervis af øl og et pokalløft.

    Du kan genopleve guldfesten i billedserien herunder.

    • Superliga, playoff: FC København-AaB (Foto: Martin Sylvest)
    • Superliga, playoff: FC København-AaB (Foto: Martin Sylvest)
    • Superliga, playoff: FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022 (Foto: liselotte sabroe © RITZAU/SCANPIX)
    • Carlos Zeca og holdet med pokalen efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © RITZAU/SCANPIX)
    • Carlos Zeca og holdet med pokalen efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © RITZAU/SCANPIX)
    • FCK spillere efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
    • FC København bliver mestre og pokalen hæves. Superliga, playoff: FC København-AaB i Parken søndag den 22. maj 2022 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022) (Foto: Martin Sylvest)
    • FCKs Carlos Zeca og Kevin Diks efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
    • Cheftræner Jess Thorup. FC København bliver mestre og pokalen hæves, og fans invaderer banen. Superliga, playoff: FC København-AaB i Parken søndag den 22. maj 2022 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022) (Foto: Martin Sylvest)
    • Nicolai Boilesen efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
    • FC København bliver mestre. Superliga, playoff: FC København-AaB i Parken søndag den 22. maj 2022 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022) (Foto: Martin Sylvest)
    • FC København bliver mestre. Superliga, playoff: FC København-AaB i Parken søndag den 22. maj 2022 (Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2022) (Foto: Martin Sylvest)
    • FCKs Carlos Zeca og Kevin Diks efter superligakampen mellem FC København-AaB i Parken søndag den 22 maj 2022. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © RITZAU/SCANPIX)
    • Superliga, playoff: FC København-AaB (Foto: Martin Sylvest)
    • Superliga, playoff: FC København-AaB (Foto: Martin Sylvest)
    1 / 15
  3. I går kl. 21:27

    WHO: Coronapandemien er ikke slut

    - Jeg ved, at dette ikke er budskabet, I vil høre.

    WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, måtte skuffe de fremmødte til sundhedsorganisationens årlige topmøde. Han påpeger nemlig, at coronapandemien ikke er slut. Det kan den ikke være, før den er i kontrol over hele verden.

    Han kunne fortælle, at antallet af positive coronatest er stigende i næsten 70 lande, og det sker samtidig med, at der generelt set bliver testet mindre.

    57 lande i verden har vaccineret mindst 70 procent af befolkningen, og det er også et ønske fra generaldirektøren, at flere lande når den procentsats.

    - Vi kan fortsat ikke forudse, hvilken vej pandemien vil tage, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus ifølge NTB.

  4. I går kl. 21:01

    Teknologikoncernen Topsoe vil bygge kæmpefabrik til grøn brint for to milliarder kroner

    Herning skal huse en stor fabrik til produktion af grøn brint. Det oplyser teknologikoncernen Topsoes administrerende direktør Roeland Baan til erhvervsmediet Finans.

    Grøn brint kan blandt andet bruges som et alternativ til fossile brændsler i industrien eller ved tung vejtransport. Det er derfor et afgørende element for den grønne omstilling.

    - Det er den første fabrik af sin slags i verden og den største enkeltinvestering nogensinde for Topsoe, siger Roeland Baan til Finans.

    Grøn brint fremstilles ved elektrolyse. Her spalter man vand i ilt og brint ved hjælp af vedvarende energi fra sol og vind.

    I første omgang er målet for Topsoe en årlig elektrolysekapacitet svarende til 0,5 gigawatt. Det er planen, at fabrikken kan skrues helt op til fem gigawatt.

  5. I går kl. 20:48

    32 ton modermælkserstatning lander på et tørt sted i USA

    Der er akut mangel på modermælkserstatning i USA lige nu. Derfor var det en utrolig vigtig sending, der i dag landede i staten Indiana med militærfly fra Tyskland.

    32 ton modermælkserstatning var med sendingen, og det er nok til at dække omkring 15 procent af den akutte mangel. Men der er behov for meget mere. Det siger den amerikanske landbrugsminister, Tom Vilsack.

    - Det er et vigtigt skridt, men det er slet ikke det eneste skridt, der skal tages. Vi vil fortsætte med at arbejde, som præsidenten har bedt os om at gøre, og lede efter alle muligheder for at øge forsyningen, lyder det ifølge Reuters.

    Den akutte mangel på modermælkserstatning startede i slutningen af sidste år. Det er primært på grund af de manglende forsyninger som følge af coronakrisen.

    Det blev for alvor slemt i februar, da to spædbørn døde i USA. De var blevet madet med modermælkserstatning fra en Abbott-fabrik i byen Sturgis i Michigan. Der var mistanke om forurening af produkterne. Det medførte, at et kæmpe antal produkter blev trukket tilbage.

    Fabrikken blev desuden lukket.

  6. I går kl. 20:40

    Ti dage i koma gav Mikael voldsomme vrangforestillinger: 'Jeg troede, at jeg var druknet'

    (Foto: Foto: Julie Würtz © DR)

    Mikael Andersen ligger koblet til slanger og drop, mens der fra maskinerne bag ham lyder en kontinuerlig bippen.

    Han er nu vågen i sin seng på intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

    Scenerne op til indlæggelsen begynder at vise sig for Mikaels nethinde. Han husker følelsen af, hvordan vandet fyldte hans lunger. Han husker helikopteren, der fløj ham til hospitalet. Og han husker, at han har været erklæret død.

    Men Mikael Andersen har ikke været død. Han er heller ikke druknet eller blevet fragtet med en helikopter.

    I virkeligheden har han ligget ti dage i koma, efter hans tarm var revnet på grund af indsnævringer, som han har fået gennem en kronisk tarmsygdom.

    Men for Mikael Andersen føles "drukneulykken" som virkelighed.

    Mikael Andersen, der til daglig er leder inden for daginstitutionsområdet, ved i dag godt, at han aldrig har været i nærheden af at drukne, før han blev indlagt på intensiv.

    Derfor har han fem måneder efter sin indlæggelse valgt at takke ja til hospitalets tilbud om at genbesøge intensivafdelingen.

    For ham er det vigtigt at forstå, hvad der i hans underbevidsthed har fået ham til at tro, at virkeligheden var en anden.

    - Til at starte med var oplevelserne lige så klart et minde, som hvis jeg havde været til en fødselsdag, fortæller Mikael Andersen, der selv godt kunne mærke, at drukneepisoden lød mærkeligere med tiden, når han genfortalte historien til andre.

    Det samme gjaldt hans minde om sygeplejerskernes fredagsbar og et møde med en kinesisk professor.

    Efter Mikael var vågen fra sin koma, fortalte han sin kæreste, hvordan han lå vågen i sengen på stuen, og når han trykkede på en bestemt knap ved sin sygeseng, skiftede han sang inde til fredagsbaren i stuen ved siden af.

    Dertil fortalte han også, at han havde været med i et kinesisk forskningsforsøg, hvor en assistent pludselig døde, og politiet kom og efterforskede sagen.

    På det tidspunkt var det min virkelighed, men ikke deres virkelighed.
    Mikael Andersen

    - Det var en underlig fornemmelse, og det var svært at være i det, lige når man vågnede. På det tidspunkt var det min virkelighed, men ikke deres virkelighed, siger han.

    For hverken sygeplejerskerne eller hans kæreste Emilie Mignon havde set ham drukne, holdt fredagsbar eller blive undersøgt af en kinesisk professor.

    - Der var nogle ting, der var minder, som kunne ligne virkeligheden. Han fik i starten ikke at vide, at det var forkert, fordi det var så virkeligt for ham, fortæller Emilie Mignon.

    Hun frygtede, at Mikaels vrangforestillinger ville vare i flere dage eller uger.

    - For så vil det blive svært at kommunikere om, hvad der var sket, siger hun.

    I stedet noterede Emilie Mignon Mikaels fortællinger i en dagbog, som du kan høre i videoen her:

    Mikael Andersen er langt fra den eneste patient, der har haft oplevelsen af at være vågen, selvom vedkommende ligger i koma.

    intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital bliver personalet kontaktet af flere tidligere patienter, som tror, at de har oplevet virkelige hændelser, mens de har sovet.

    Ofte beskriver de deres oplevelser som mareridt, fortæller lægesekretær Bente Barrett, der i 16 år har arbejdet på forskellige intensive afdelinger.

    Hvis man har haft en mareridt, kan man normalt ryste på hovedet om morgenen. Men her har det været så livagtigt for dem. Det er svært at forstå for dem, at det ikke er sket i virkeligheden.
    Bente Barrett, lægesekretær

    - Hvis man har haft en mareridt, kan man normalt ryste på hovedet om morgenen. Men her har det været så livagtigt for dem. Det er svært at forstå for dem, at det ikke er sket i virkeligheden, siger hun.

    For at hjælpe patienterne med at slippe hallucinationerne har afdelingen de senere år oprettet en patientcafé og tilbudt et forløb til tidligere intensivpatienter, hvor de kan få lov at genbesøge den afdeling, de har været indlagt på.

    - Vi har lavet det her for at hjælpe dem med deres udfordringer, og erfaringen viser, at det, vi kan, godt kan hjælpe nogle af dem, lyder det fra Bente Barrett.

    Hun fortæller, at mere end halvdelen af patienterne, der har været indlagt på intensivafdelingen, oplever senfølger efter indlæggelse.

    Senfølgerne kan blandt andet være fysiske og psykiske problemer som angst, koncentrations- og søvnbesvær, hukommelsestab, mareridt og vrangforestillinger.

    - Patienterne frygter, at de er alene om det, og tænker, at nu er det rablende galt for mig. Men der er mange, der har det på samme måde, siger Bente Barrett.

    Derfor hjælper det patienterne at gense det rum, hvor flere af dem har været tæt på at dø.

    - De får sat ord på de ting, hvor de har huller i hukommelsen, og de får forklaret nogle af de ting, som de oplevede, der skete omkring dem. De får forklaret, hvad det er for nogle lyde, de har hørt, og de får sat nogle ting på plads ved at tale med personalet og genbesøge stuen, siger Bente Barrett.

    For Mikael faldt brikkerne også på plads, da han så rummet og den seng, som han havde været koblet til i mere end ti dage.

    - Jeg så knapperne ved sengen, som jeg kan huske fra mindet om fredagsbaren. Jeg huskede, at det var knapperne, der skiftede sang til fredagsbaren, når jeg trykkede på dem. Men de bruges i virkeligheden til at køre benene op og ned i sengen, siger han.

    For ham var det rart at se maskinerne, så han bedre kunne forstå Emilies beskrivelse af forløbet på intensivafdelingen.

    - Sygeplejersken fortalte mig også, at jeg havde haft vand og dræn i lungerne, og det passer meget godt med, at jeg troede, at jeg var druknet, siger Mikael Andersen.

    Han er taknemmelig for at se, hvordan tingene egentlig hang sammen på afdelingen.

    - Der er en sløjfe, der er blevet bundet, og det er en eller anden form for afslutning på det hele, siger han.

    I aftens udgave af '21 Søndag' på DR1 kan du følge Finn Johansen, der genbesøger intensiv, efter han kom ud af respirator ovenpå et voldsomt coronaforløb.

  7. I går kl. 20:40

    Kommunistpartiet kommer covid-knægtet kinesisk tech til hjælp

    Den kinesiske regering signalerer en opblødning overfor techbranchen i et forsøg på at stabilisere arbejdsmarkedet. (Foto: TINGSHU WANG © Ritzau Scanpix)

    Den kinesiske økonomi er i modvind, og det kan mærkes blandt de kinesiske teknologiselskaber.

    Tirsdag var det Tencent, det mest værdifulde selskab i Kina, der meldte om nulvækst for første kvartal i 2022 ved siden af en halvering af overskuddet.

    - Vi har søsat initiativer til at begrænse omkostninger og rationalisere de dele af forretningen, der ikke er kerneforretning, fortalte Tencent-direktør Pony Ma investorerne i forbindelse med det skuffende regnskab.

    Tencent er en schweizerkniv af et firma med blandt andet sociale medier, mobilspil, reklamer og betalingsteknologi samt et hav af investeringer i andre teknologiselskaber - og dermed en god kanariefugl for sektoren.

    En sektor, der over en bred kam har leveret skuffende regnskaber som resultat af faldende vækst, covid-nedlukninger, og hvad der er dybt ”den regulatoriske vinter.”

    Den regulatoriske vinter begyndte i slutningen af 2020 med den annullerede børsnotering af Jack Ma og Alibabas fintech-selskab Antpay.

    Siden er den amerikanske børsnotering af Didi, det kinesiske svar på Uber, blevet mudret til - efterfulgt af en hårdere linje overfor livestreamere og en kaskade af tiltag mod mobilspilssektoren, der blandt andet har sat begrænsninger for unge kineseres spilletid.

    Tirsdag mødtes den kinesiske vicepremierminister, Liu He, med en række topchefer fra teknologisektoren i et forsøg på at signalere, at den regulatoriske vinter er på vej ind i et forår, men ikke alle er optimistiske.

    Kinas vicepremierminister, Liu He, prøver at signalere, at der er nye tider på vej. (Foto: LEAH MILLIS © Ritzau Scanpix)

    - Jeg ser ikke det her som enden på de øgede reguleringer, men derimod et signal om, at vi er tættere på et sted, hvor de samlede reguleringskrav er på plads, siger Michael Norris, research manager ved AgencyChina.

    Ifølge Michael Norris er den kinesisk regering selv ved at have et færdigt billede af, hvordan regulering af landets teknologiselskaber skal se ud, men markederne har ikke købt den analyse, og Hang Seng tech index, der følger de 30 største teknologiselskaber i Hong Kong, er nede med en fjerdedel i 2022 og 47 procent, hvis du måler et år tilbage.

    Tencents markedsværdi er halveret fra sit højdepunkt i 2021.

    Ifølge Daphne Lui, professor i finansiering ved ESSEC handelsskole i Singapore, er Tencent og de andre teknologiselskaber blandt andet tynget af covids genkomst i Kina, der har holdt millionbyen Shanghai helt lukket i 52 dage.

    - De her covid-nedlukninger er en udfordring for hele økonomien, og det afspejles i teknologisektorens resultater, siger hun.

    Modsat vestlige teknologiselskaber, der strøg til himmels i begyndelsen af pandemien, er de kinesiske ditto gået den anden vej. Problemerne er blandt andet standset levering af varer som resultat af nedlukninger og manglende købsappetit blandt kineserne, der kan mærke afkølingen i den reelle økonomi.

    Arbejdsløsheden i byerne er stigende og nåede 6,1 procent i april, hvilket er det højeste niveau siden covid-udbruddet i Wuhan i 2020, og der florerer rygter om, at teknologiselskaber som Alibaba, Bilibili og Bytedance - Tiktoks moderselskab - vil afskedige op til 20 procent af arbejdsstyrken.

    Bytedance står blandt andet bag TikTok, som er eksploderet i popularitet. (Foto: China Stringer Network © Ritzau Scanpix)

    Ifølge Technode, et Kina-baseret teknologimedie, blev der afskediget 73.000 teknologimedarbejdere det seneste år. Det rammer især dimmittender, for hvem de store teknologiselskaber har været en yndet destination.

    Til sommer rammer næsten 11 millioner nyudklækkede universistetsdimmittender jobmarkedet, og det bliver i hård modvind. En genkendelige situation for dimmittender de sidste par år:

    - Mange vil fortsætte deres studier i stedet for at lede efter job, ligesom vi har set det tidligere år, siger Daphne Lui. Det vil løse den enkelte dimmittends udfordringer på kort sigt, men ikke de strukturelle problemer.

    Andre nyuddannede vil søge ind hos de statsejede selskaber eller i statsapparatet, som premierminister Li Keqiang flere gange har opfordret til at øge antallet af jobopslag.

    ”Men” siger Michael Norris:

    - Gabet mellem stillinger til nyuddannede og antallet af nyeuddannede er bare for stort til, at en enkelt aktør kan gøre en mærkbar forskel.

    Sommeren 2022 bliver derfor endnu et år, hvor der er flere dimmittender end attraktive jobs på markedet, hvilket vil betyde øget arbejdsløshed og flere deltidsansættelser.

  8. I går kl. 20:40

    Abekopper spreder sig i Europa: WHO-chef bekymret for sommer og festivalsex

    Et udsnit i 50 gange forstørrelse viser hud, der i et laboratorie er blevet inficeret med abekopper. (Foto: CDC © Ritzau Scanpix)

    Normalt er det en sygdom, der spreder sig i Afrika, men i øjeblikket har flere lande i Europa registreret smittede med abekopper.

    I dag kunne sundhedsmyndighederne i Wien bekræfte, at også Østrig har registreret det første smittetilfælde, skriver nyhedsbureauet Reuters.

    En mandlig patient er overført til hospitalet med feber og udslæt.

    Dermed slutter Østrig sig til listen af europæiske lande, der på det seneste har konstateret smittetilfælde. Den rummer i forvejen Sverige, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien, Spanien, Portugal og Storbritannien.

    Som vi kommer ind i sommeren i Europa med store forsamlinger, festivaler og fester, er jeg bekymret for, at smittespredningen kan tage til.
    Hans Kluge, europæisk direktør, WHO

    Norge gik også i går i gang med smitteopsporing, da en person, der besøgte Oslo tidligere på måneden, har fået påvist sygdommen.

    Og i Storbritannien siger læger, at man på "daglig basis" finder nye smittede, rapporterer The Guardian. Fredag havde Storbritannien 20 tilfælde, men tallet ventes at stige i løbet af de næste uger.

    I nat var der ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO optalt 92 bekræftede tilfælde og 28 mistænkte tilfælde af abekopper i lande, hvor sygdommen normalt ikke findes.

    Udbruddet fik fredag den europæiske chef for WHO til at udtrykke bekymring.

    - Som vi kommer ind i sommeren i Europa med store forsamlinger, festivaler og fester, er jeg bekymret for, at smittespredningen kan tage til, da de tilfælde, vi i øjeblikket opdager, er blandt personer, der har været seksuelt aktive, og da symptomerne er ukendte for mange, sagde Hans Kluge fra WHO ifølge nyhedsbureauet Reuters.

    Fredag indkaldte WHO til et hastemøde om sygdomsudbruddet.

    Abekopper er en virussygdom, der kan findes både hos dyr og mennesker. Den er udbredt i Afrika, men det er usædvanligt, at den spreder sig uden for kontinentet.

    I øjeblikket er der også konstateret smittede i USA, Canada og Australien.

    Symptomerne er typisk feber, kulderystelser og udslæt med blærer, som kan give sår.

    Normalt vil sygdommen ikke være dødelig, fortæller overlæge og virusforsker Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut.

    - Den er i familie med rigtige kopper og giver en sygdom, der minder om, men er meget mildere. Sædvanligt er det en sygdom, man selv kommer sig af, forklarede han fredag til DR.

    Sundhedsstyrelsen forventer da heller ikke, at sygdommen vil være dødelig, hvis den skulle komme til Danmark.

    - Langt de fleste patienter forventes i et sundhedsvæsen som det danske at komme sig helt, skriver Sundhedsstyrelsen i en mail.

    Styrelsen har dog iværksat retningslinjer, så man er klar i det tilfælde, at sygdommen skulle dukke op i Danmark.

    Styrelsen har også taget kontakt til Aids-fondet og LGBT+ Danmark for at få hjælp til at sprede budskabet om at have god hygiejne og bruge kondom under sex for at forebygge smitte mod abekopper.

    Flere af de aktuelle tilfælde af abekopper i Europa har nemlig været blandt mænd, som har haft seksuelle forhold med mænd, og som har været ude at rejse, oplyser styrelsen.

    Den amerikanske præsident, Joe Biden, siger søndag, at udbruddet er noget, "alle bør være bekymrede over".

    Han siger, at sundhedsmyndighederne i USA er ved at undersøge mulige behandlinger og vacciner.

    - Vi arbejder hårdt for at finde ud af, hvad vi skal gøre, siger Biden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

  9. I går kl. 20:40

    Temperaturen i Sydeuropa slår rekord – og det er dig, der får skylden

    Temperaturerne i Spanien er cirka 15 grader varmere end normalt i maj. De spanske myndigheder har bedt befolkningen om at reducere fysisk aktivitet, søge skygge og drikke rigeligt med vand. (Foto: Susana Vera © Ritzau Scanpix)

    Varmen er kvælende. Hovedet gør ondt, og kroppen føles tung og slasket.

    Sådan er følelsen hos mange spaniere i den sydlige del af Europa. Selvom kalenderen siger maj, så viser termometeret skoldhede sommertemperaturer på hele 44 grader, som der blev målt i går.

    Normalt er temperaturen i Spanien 15 grader lavere i maj, skriver BBC.

    Dermed har denne måned allerede skrevet sig ind i historiebøgerne som den varmeste maj i dette århundrede. I enkelte byer har det spanske meteorologiske institut aldrig målt så høje temperaturer i maj, skriver det britiske medie.

    Meteorolog Jesper Theilgaard forklarer, at den kvælende varme i Sydspanien skyldes meget varm luft, der strømmer op fra Afrika. Men det skyldes også klimaforandringer.

    - Den globale opvarmning gør, at temperaturerne generelt kommer højere op. Så de her hændelser vil komme oftere og i øvrigt også tidligere – præcis som vi ser der lige nu, siger Jesper Theilgaard.

    Sydspanierne er ikke de eneste, der har mærket til ekstremt vejr de seneste dage. I Tyskland blev flere byer blæst igennem af tornadoer. Det kostede en person livet i byen Wittgert, og mindst 50 mennesker blev såret, skriver tyske medier.

    • Sådan så det ud, da en tornado bragede igennem den tyske by Paderborn i Nordrhein-Westfalen tidligere på ugen. (Foto: OBTAINED BY REUTERS © Ritzau Scanpix)
    • Flere biler blev smadret under det ekstreme vejr i Nordrhein-Westfalen. (Foto: Sascha Steinbach © Ritzau Scanpix)
    • I centrum af Paderborn væltede et træ blandt andet. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)
    • I Hellinghausen-Lippstadt var der også voldsomt vejr, der trak træet her op med roden. (Foto: Ina Fassbender © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Omkring 7.000 kilometer derfra, i det nordvestlige Indien og østlige del af Pakistan, har man også døjet med ekstrem varme, som spanierne oplever det.

    Temperaturen nåede 51 grader i sidste uge, og det britiske meteorologiske institut har analyseret sig frem til, at ekstreme hedebølger i området nu er 100 gange mere sandsynlige udelukkende på grund af klimaforandringerne.

    Hvis klimaforandringerne ikke var kommet, ville ekstreme temperaturer kun forekomme hvert 312. år. Men nu forventes de at komme hvert tredje år, lyder konklusionen ifølge BBC.

    Indien har i de seneste dage været ramt af ekstrem varme. Her er det en landmand fra byen Amritsar - tæt på grænsen til Pakistan, der forsøger at blive afkølet med vand. (Foto: NARINDER NANU © Ritzau Scanpix)

    - Jeg vil til enhver tid sige, at det er klimaforandringerne, der spiller ind i de her usædvanlige hændelser. Jeg ved godt, at forskere nok vil tage en smule forbehold for, at det kunne opstå naturligt. Men det her er så usædvanligt og så voldsomt, at det er klimaforandringerne, siger Jesper Theilgaard.

    Når man spørger forskeren, så er vurderingen tæt på at være den samme som Jesper Theilgaards.

    I hvert fald hvis man spørger Eigil Kaas, der er professor ved Københavns Universitet, og blandt andet forsker i klimaekstremer. Desuden er han videnskabelig leder af det Nationale Center for Klimaforskning ved DMI.

    - Alle os, der arbejder med klima, siger, at vi ikke bør konkludere ud fra enkelte begivenheder. Men de fleste menneskers opfattelse er, at det skyldes menneskeskabte klimaforandringer, og det er også min videnskabelige vurdering, siger han.

    Eigil Kaas forklarer det med, at der er fuldstændig overensstemmelse med, hvad teorierne siger i forhold til klimaforandringerne og det, der sker med vejret og målingerne af det i disse år.

    Han kalder udviklingen for meget problematisk, fordi områderne i Andalusien i Sydspanien og Italien er udsat for begyndende ørkendannelse, samtidig med at de fungerer som Europas køkkenhave. Men det er også et problem i andre tørre områder som i blandt andet Mellemøsten og Mexico.

    Flere af de frugter og grøntsager, vi spiser i Europa, stammer fra det sydlige Spanien. Billedet her er oliventræer i nærheden af Córdoba. (Foto: Jon Nazca © Scanpix Denmark)

    - Der vil formentlig komme en fødevareusikkerhed i Europa og i verden. Sydeuropa bliver endnu mere tørt, og i andre områder, hvor der i forvejen er vådt, bliver der endnu mere vådt, siger Eigil Kaas.

    Han mener, at det stadig er for usikkert at spå om, hvor ekstrem den kommende sommer vil blive. Men over de næste 100 år skal vi nok regne med, at temperaturen vil stige med to til tre grader, siger han.

    - Temperaturstigningen i Danmark vil ligge nogenlunde omkring den gennemsnitlige temperaturstigning i verden. Og så kan det godt ske, at vi i Danmark også kan ramme rekorder på 40 grader inden for nogle få årtier, siger Eigil Kaas.

    Jesper Theilgaard mener også, at vi skal vænne os til mere voldsomt vejr i fremtiden.

    - Det er dét, vi må imødese, indtil vi kommer til den dag, hvor vi får stabiliseret klimaet ved hjælp af den grønne omstilling, lyder det fra Jesper Theilgaard.

  10. I går kl. 19:59

    Simon Kjær og AC Milan vinder første mesterskab i 11 år

    (Foto: SERENA CAMPANINI © Ritzau Scanpix)

    Fodboldklubben AC Milan har vundet den italienske liga Serie A, efter de søndag har slået Sassuolo med 3-0 på udebane.

    Dermed havde det ingen betydning, at forfølgerne fra Inter slog Sampdoria og en velspillende Mikkel Damsgaard med samme cifre i sidste spillerunde.

    Efter sejrene holdt AC Milan altså fast i forspringet på to point ned til ærkerivalerne.

    Det er den danske landsholdsspiller Simon Kjærs første professionelle titel i karrieren. Kjær var dog ikke med for Milano-holdet søndag, da han siden december har været ude med en korsbåndsskade.

    Det er første gang siden 2011, at AC Milan har vundet Scudettoen, som Serie A-titlen også bliver kaldt. Derudover er det 19. gang i klubbens historie, at de har vundet mesterskabet.

  11. I går kl. 19:43

    Fransk minister om Ukraine i EU: Der kan gå 15 til 20 år

    Efter krigen i Ukraine startede har det været et stort samtaleemne, om Ukraine kan komme ind i EU. Men det kommer ikke til at ske foreløbig. Det siger Frankrigs europaminister, Clément Beaune, i et interview.

    - Vi må være ærlige. Hvis man siger, at Ukraine tilslutter sig EU om et halvt år eller et år eller to, så lyver man. Det drejer sig formentlig om 15 til 20 år. Det tager lang tid, siger han til radiostationen Radio J ifølge AFP.

    Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt varmt for et bredt europæisk politisk samarbejde, hvor man kan indlemme Ukraine, selvom de ikke er medlem af EU.

    Men den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, har dog allerede afvist "den slags kompromiser". Præsidenten ønsker øjeblikkeligt at få sat gang i en proces, der kan føre til et fuldt ukrainsk EU-medlemskab.

  12. I går kl. 19:03

    Manchester City genvinder Premier League efter vildt comeback

    Det stak helt af på Etihad Stadium, da Manchester City sikrede guldet. (Foto: HANNAH MCKAY © Ritzau Scanpix)

    Efter et sandt drama i sidste spillerunde har Manchester City vundet den bedste engelske fodboldrække.

    Inden sidste runde var der kun et enkelt point mellem City og Liverpool, og derfor kunne Manchester-holdet med en sejr over Aston Villa sikre mesterskabet.

    Det startede dog skidt for City, der kom bagud 0-2, men efter et vildt comeback og tre scoringer på knap seks minutter blev tingene vendt på hovedet og mesterskabet sikret med en 3-2-sejr.

    Liverpool formåede ellers at vinde deres kamp med 3-1 over Wolverhampton, men sølvvinderne kunne intet stille op, da Manchester City gjorde arbejdet færdigt.

    Dermed har Manchester City vundet fire af de sidste fem sæsoner i Premier League.

    Samtidigt sikrede Pierre-Emile Højbjerg og Tottenham ligaens fjerdeplads, der sikrer Champions League-fodbold i næste sæson, med en storsejr på 5-0 over Norwich.

  13. I går kl. 19:01

    Mindst 57 døde efter 'værste oversvømmelser i to årtier' i Bangladesh og Indien

    Mere end to millioner personer er påvirket af oversvømmelserne i Bangladesh og Indien. (Foto: MAMUN HOSSAIN © Ritzau Scanpix)

    Lige nu kæmper Bangladesh og østlige regioner i Indien med de værste oversvømmelser i næsten to årtier. Det skriver The Guardian.

    Det er en voldsom nedbør, som har skabt oversvømmelserne. Omkring to millioner personer er strandet som følge af naturkatastrofen.

    Oversvømmelserne har også skabt jordskred forskellige steder i både Bangladesh og i Indien.

    I det nordøstlige Indien var det et brud i en større dæmning i ved Barak-floden, som skabte oversvømmelserne. Mindst 100 landsbyer ved floden er blevet oversvømmet.

  14. I går kl. 19:00

    LÆS SVARENE fra Frie Grønne: 'Vi er stadig et ungt parti og i gang med at finde fodfæste'

  15. I går kl. 18:58

    FC København vinder Superligaen for 14. gang

    (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

    Efter en pause på tre år er FC København igen øverst på den danske fodboldtrone.

    Et sprudlende FCK-mandskab vandt søndag 3F Superligaen med en 3-0-sejr på hjemmebane over AaB, og derfor forvandlede Parken sig til en stor guldfest.

    Alt skulle da også gå galt for københavnerne, hvis de skulle sætte mesterskabet over styr i sidste spillerunde. Forfølgerne fra FC Midtjylland var nemlig tre point bagud, og samtidig skulle de hale ni mål ind på de nykårede mestre.

    Derfor havde det ingen betydning i kampen om mesterskabet, at midtjyderne på samme tid slog Randers FC med 3-2.

    Brøndby IF formåede at snuppe fjerdepladsen, efter de slog bronzevinderne fra Silkeborg IF med 2-1. Dermed skal de spille en playoffkamp om en plads i næste sæsons Conference League mod Viborg, der vandt nedrykningsspillet.

    Du kan se højdepunkter fra kampen mellem FC København og AaB her:

  16. I går kl. 17:59

    Aalborg Håndbold sikrer godt udgangspunkt til kampen om DM-titlen

    Aalborg Håndbold vandt søndag 29-27 over Skjern i den direkte duel om førstepladsen i slutspilsgruppe 1 i herrernes liga. Dermed har de forsvarende danmarksmestre sikret en mere overkommelig modstander i den kommende DM-semifinale.

    De undgår med sejren at møde førstepladsen fra den anden gruppe, GOG, der søndag slog Skanderborg Aarhus med 32-28 på hjemmebane.

    Nordjyderne skal i stedet møde Bjerringbro-Silkeborg, der søndag slog Ribe-Esbjerg med 30-28. GOG, der vandt grundspillet, møder Skjern i semifinalen.

    Også Fredericia og Mors-Thy var i aktion søndag, men havde ikke noget at spille for. Her vandt Fredericia med 35-34.

  17. I går kl. 17:56

    Kirkeminister vil undersøge anklage om overgreb i Københavns domkirke

    Ifølge Berlingske har en ansat i Københavns domkirke krænket et barn, men beholdt sit job. Kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) siger nu til mediet, at hun vil undersøge sagen nærmere.

    Til Berlingske har en mand fortalt, at da han var mellem 12 og 14 år, blev han krænket seksuelt i kirken. Den formodede krænker har ifølge avisen ledelsesansvar for flere kolleger.

    Domkirken fik kendskab til sagen i 2014, hvor den blev politianmeldt. Den blev dog henlagt på grund af de daværende regler om forældelse.

    - Den adfærd, der er beskrevet i artiklen, er uforenelig med at arbejde i folkekirken eller andre steder. Det kan ikke siges tydeligt nok, siger Ane Halsboe-Jørgensen til Berlingske.

    Overgrebene skulle have fundet sted i 1990'erne.

  18. I går kl. 17:11

    NRK fjerner nyhedsside med 520.000 følgere fra Facebook

    Den offentlige samtale på Facebook har begrænset værdi. Det mener det norske medie NRK i hvert fald.

    Derfor har mediet valgt, at man fra den 1. juni lukker Facebook-siden 'NRK Nyheter', der har over 520.000 følgere og er landets største inden for nyheder. Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

    - Man kan stille sig spørgsmålet om, hvad kommentarfelterne tilfører det norske samfund af positive værdier. Publikumsdialog er for vigtig til, at vi kan overlade det til algoritmer i Palo Alto (hvor Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, bor, red.), forklarer nyhedsredaktør i NRK Espen Olsen Langfeld til NTB.

    Det er fortsat planen at dele nyheder på en anden af mediets Facebook-sider, men mængden vil blive reduceret.

  19. I går kl. 17:08

    Italiensk klatrer revancherer Treks trøjetab i Giroen

    (Foto: JENNIFER LORENZINI © Ritzau Scanpix)

    Lørdag måtte Treks Juan Pedro López aflevere den lyserøde førertrøje i Giro d'Italia efter halvanden uge i spidsen af den italienske grand tour.

    Allerede søndag tog holdkammeraten Giulio Ciccone dog en flot revanche på holdets vegne, da han tog en imponerende sejr foran det norditalienske hjemmepublikum.

    Klatreren havde diamanter i benene, og han tog en meriterende sejr i løbet, hvor han tidligere har vundet etaper to gange.

    Den 27-årige vinder af Giroens bjergtrøje fra 2019 var klart stærkeste mand i et stort udbrud.

    På den afsluttende stigning til Cogne satte han sine følgesvende eftertrykkeligt og var i mål halvandet minut før Santiago Buitrago, der blev nummer to, og otte minutter foran et roligt favoritfelt.

    /ritzau/

  20. I går kl. 16:55

    Dansk enerkajak vinder guld i World Cuppen

    Den 21-årige kajakroer Thorbjørn Rask har sikret sig guld ved World Cuppen i Tjekkiet.

    Den danske enerkajak var nemlig den hurtigste af alle 35 roere i søndagens finale på 5000 meter. Portugals Fernando Pimenta åndede danskeren i nakken, men var lidt under et sekund langsommere.

    Rask rundede dermed en flot dansk søndag af på vandet. Tidligere roede Christian Farstad og Gustav Bock sig til sølvmedaljer på 1000 meter-distancen. Det samme gjorde Magnus Sibbersen i går, lørdag, i 500-meter enerkajak.

  21. I går kl. 16:42

    Magnussen røg i gruset og slutter 17’er i ny Red Bull-triumf i Spanien

    Efter en skidt start formåede Kevin Magnussen ikke at køre sig til flere VM-point i Barcelona. (Foto: Joan Monfort © Associated Press)

    Den danske racerkører Kevin Magnussen kørte i gruset på første omgang og endte som nummer 17 i søndagens Formel 1-grandprix i Spanien.

    Magnussens tur uden for banen skete, efter Haas-bilen ramte Mercedes’ Lewis Hamilton i løbets fjerde sving. Det resulterede i, at danskeren punkterede og røg ned på sidstepladsen i løbet, som han lidt efter lidt forbedrede til en 17.-plads.

    Red Bulls forsvarende verdensmester, Max Verstappen, vandt sit fjerde grandprix i sæsonen, mens holdkammeraten, Sergio Perez, var næsthurtigst på Circuit de Barcelona-Catalunya. Mercedes’ George Russell blev nummer tre.

    Med sejren overhaler Verstappen Ferraris Charles Leclerc i VM-stillingen. Leclerc lå ellers komfortabelt i front, men efter 26 omgange opstod der pludselig en fejl på bilen, der sendte ham ud af løbet.

    Magnussens tyske holdkammerat, Mick Schumacher, blev nummer 14.

    Formel 1-feltet skal i aktion igen i den kommende weekend i Monaco.

  22. I går kl. 16:40

    Skal du sove otte timer hver nat? Og er din søvn spoleret, hvis du skal op og tisse? Få styr på 11 søvnmyter her  

    (Foto: Grafik: Lise Grønvald Nielsen)
  23. I går kl. 16:40

    Rusland rykker frem i Luhansk, men Ukraine vil ikke snakke våbenhvile

    Ukrainske soldater kommer sårede kammerater til undsætning nær fronten i Donbass. (Foto: - © Ritzau Scanpix)

    Der er i øjeblikket hårde kampe i det østlige Ukraine, hvor russiske styrker langsomt gør fremskridt og nu kontrollerer næsten hele Luhansk.

    Det vurderer den amerikanske tænketank Institute for the Study of War ifølge Ritzau.

    I sin seneste rapport skriver tænketanken, at russiske kampbataljoner vil udnytte deres nylige fremskridt til at forsøge at omringe byen Sjevjerodonetsk, som man kalder Ukraines sidste bastion i Luhansk.

    - Situationen i Donbass er meget vanskelig, medgav Ukraines præsident Zelenskyj ligeledes i aftes, men han forsikrede dog om, at de ukrainske styrker driver russerne tilbage.

    Donbass består af Luhansk og naboregionen Donetsk (markeret med orange) (Foto: DR Nyheder)

    Trods de hårde kampe afviser den ukrainske regering at indgå nogen form for våbenhvile, så længe russiske tropper stadig befinder sig i landet. Samtidig vil man ikke acceptere nogen aftaler med Rusland, hvis de betyder, at Ukraine skal afgive territorium, siger Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for præsident Zelenskyj.

    Han siger, at en våbenhvile ville være at skyde sig selv i foden, da Rusland blot vil bruge tiden til at forberede sig på at slå tilbage endnu hårdere.

    - Krigen stopper ikke af den grund. Den bliver bare sat på pause i noget tid, siger han ifølge Ritzau.

    Og det er han ikke alene om at mene, fortæller DR's udsendte reporter.

    DR-reporter Lasse Engelbrecht, der befinder sig i Odesa, har tilbragt de seneste dage med ukrainske soldater ved den sydlige front.

    - Der ligger de og kæmper fra dag til dag om ganske små stykker land. Det er blandt andet lykkes for dem at skubbe russerne et par kilometer tilbage. Det har kostet masser af menneskeliv, og soldaterne vil ikke være med til give russerne en våbenhvile, hvor de så kan forberede sig, få materiel ind og så videre, fortæller Lasse Engelbrecht.

    Og det er en holdning, man oplever overalt i Ukraine, siger han.

    - De stoler ikke på russerne. De siger, at hvis man giver russerne den her mulighed for at holde pause, vil de kun bruge den til at komme igen og slå hårdt tilbage, siger Lasse Engelbrecht.

    Han fortæller, at soldaterne ved den sydlige front ligefrem tror på en militær sejr over Rusland.

    - De har kæmpet rigtig hårdt, og de kan se, at russerne ikke kommer fremad og i stedet angriber med artilleri, missiler og så videre.

    - Derfor er der en indædt tro på, at de godt kan sejre. Og dermed er der også en tro på, at det er en rigtig skidt idé at give russerne en våbenhvile.

    Ukrainske soldater i gang med at sprænge en bro, der forbinder Sjevjerodonetsk og Rubizhne i Luhansk-regionen. (Foto: UKRAINE NATIONAL GUARD © Ritzau Scanpix)

    Trods meldingerne om de russiske fremrykninger i det østlige Ukraine er det ikke ensbetydende med, at Rusland har fuld kontrol over Donbass-regionen, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl, militærforsker ved Forsvarsakademiet.

    - Man kan tolke det som, at de lokalt på nogle frontafsnit har overtaget, men ukrainerne rykker tilbage givetvis for at bevare kampkraften hos deres egne styrker, siger han.

    - Men meldingerne tyder også på, at ukrainerne snart forventer forstærkninger i form af våbenleverancer fra USA og resten af Vesten, der kan være med til at vende slagets gang, og det ved russerne udemærket godt, og det er formentlig også anledningen til, at man ikke er interesseret i en våbenhvile lige nu, siger militærforskeren.

    Russiske soldater nær Mariupol i Donetsk-regionen. (Foto: ALEXANDER ERMOCHENKO © Ritzau Scanpix)

    Han vurderer, at der i øjeblikket er et lige styrkeforhold mellem russerne og ukrainerne, selv om Rusland er i overtal. Ukrainerne er nemlig i en forsvarsposition, og tommelfingerreglen er, at man skal være tre gange så mange som modstanderen, når man angriber.

    - Derfor kan man sige, at i takt med, at de russiske styrker bliver slidt mere og mere ned, så vil styrkeforholdet vende sig, siger den militære forsker, der peger på meldinger om, at russerne har svært ved at skaffe nye droner.

    - Droner er et vigtigt element på den moderne kampplads til at opklare, hvor fjenden er. Så de har formentlig også problemer med at udpege, hvor ukrainerne er bag ved fronten, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

    Han peger på, at Ukraine står til snart at modtage nye, tunge våben og friske styrker. Omvendt tyder det på, at man fra russisk side vil omorganisere deres styrker til større enheder.

    - Så begge sider er faktisk under et tidspres her, og hvem der kommer først i mål med de her ting, kan godt få betydning for, hvordan kampen udvikler sig.

  24. I går kl. 16:40

    Anmelder fra Cannes: Konservativ festival kæmper stadig med balancen mellem kønnene

    Franske 'Titane' stak af med Den gyldne Palme i Cannes sidste år. Den punkede film var skrevet og instrueret af Julia Ducournau, der som kun den anden kvinde vandt Guldpalmen. I løbet af en periode på 75 år.

    De elsker traditioner i Cannes.

    Den røde løber skal være rød på en helt særlig måde. Mænd skal bære smoking og sorte sko, og kvinder skal være i høje hæle og kjole, når de går på den røde løber.

    Sådan er det hele vejen igennem. Rigtig meget er etikette og tradition på verdens største filmfestival.

    Det giver selvfølgelig problemer, når verden forandrer sig så hurtigt, som den gør i de her år. Fx er der opstået en ny tradition i Cannes, som arrangørerne formentlig meget gerne ville fjerne, hvis de ellers kunne finde ud af det – protester over den manglende balance i køn og etnicitet i filmudbuddet.

    En ung Poul Reichardt som modstandsmand i Bodil Ipsens og Lau Lauritzen jr's 'De røde enge'. Den vandt førsteprisen i Cannes i 1946. Det gjorde alle film, der deltog det år, så Ipsen tælles ikke med i det meget eksklusive selskab af kvinder - to - der har vundet i Cannes.

    Der er 75 års jubilæum i Cannes i år, og i løbet af de mange år har kun to kvinder vundet den fine førstepris, Guldpalmen.

    Sidste år var det Julia Ducournau med ’Titane’. Og så skal vi ellers hoppe tilbage til 1993 for at finde en kvindelig vinder med Jane Campions ’The Piano’.

    Danske Bodil Ipsen og Lau Lauritzen jr vandt faktisk også i 1946, på den anden Cannes-festival, med deres ’De røde enge’. Det tæller bare ikke rigtig med fordi alle film vandt det år, i en fælles glædesrus over at Anden verdenskrig var overstået.

    To ud af 75 er ikke imponerende. Til sammenligning deltager fem kvinder i kampen om Guldpalmen i år – i konkurrence med 16 mænd. Det er rekord i Cannes.

    Det går altså fremad. Men det går langsomt. Meget snøvlende i sammenligning med de øvrige bevægelser i filmverdenen, hvor filminstitutter og andre store festivaler har været betydeligt hurtigere til at justere.

    Kønsbalancen i Cannes virker også spøjs, når man ser på vinderne af de store internationale priser gennem de seneste år.

    Sidste år vandt Julia Ducournau som nævnt med ’Titane’. Tidligere på året fik spanske Carla Simon Guldbjørnen i Berlin for ’Alcarras’. Sidste år vandt franske Audrey Diwan med ’Hændelsen’ på Europas tredje store filmfestival, Venedig.

    Forrige år var det amerikansk-kinesiske Chloé Zhao, der tog førsteprisen i Venedig – og tilmed fik en amerikansk Oscar for ’Nomadland’.

    Franske Audrey Diwan vandt Guldløven i Venedig sidste år for 'Hændelsen'. Den får premiere torsdag den 26. maj i de danske biografer.

    Og hvis vi skal se lidt hjemad, stak debutanten Lisa Jespersen sidste år af med de to mest traditionsrige danske filmpriser, Bodil og Robert, for ’Hvor kragerne vender’.

    Vinden blæser altså tydeligt kvindernes vej. Man kan diskutere hvorfor – grundigt og meget længe.

    I almindelighed er filmverdenen seriøst optaget af at ændre tingenes tilstand i en verden ud af balance, og der er ikke meget tvivl om at juryerne på filmfestivalerne gerne giver kvinderne et grundigt skub.

    Det betyder ikke, at de nævnte kvinder har ’fået lov’ at vinde de fine priser foran skarpere mænd. Alle de nævnte film er stærke bud på film til tiden.

    Og fremfor alt er det film, der understreger, at kvinder ofte fortæller anderledes historier end mænd. Mere socialt og mindre individuelt. Mere udforskende og mindre dogmatisk.

    Man kan altså sagtens argumentere for, at verden langsomt, men sikkert, er ved at opdage, at de etablerede konventioner om det, der gør en film god, er under forandring.

    Amerikanske Kelly Reichardt er en af de fem kvinder, der har mulighed for at vinde Guldpalmen i år. Det bliver i så fald med filmen 'Showing Up' med Michelle Williams som en kunster, som forsøger at finde balancen mellem at være kreativ og passe sin familie.

    Den virkelighed virker Thierry Fremaux ude af trit med. Det er især det, der kan få de traditionelle kritiske røster i Cannes til at råbe op.

    Fremaux har mødt den samme kritik, i mere og mere koncentreret form, gennem de seneste 5-7 år. Men han holder stædigt fast på principperne og traditionerne. Han insisterer på, at festivalen udvælger de bedste film, og at festivalen kun afspejler verden omkring os.

    Det er imidlertid et sært defensivt argument fra en festival, der altid har insisteret på at gå forrest og vise filmkunstens nye veje.

    Kun de færreste i filmverdenen er i tvivl om at Cannes fungerer fremragende som en årlig fest – et rendez-vous – for filmindustrien. Og der er i dén grad fuld knald på festen i årets festival, der får markeret, at verden er på vej ud af coronaen.

    Men som stedet, der har fingeren på filmmediets puls, er Cannes i alvorlig krise. Mange af filmene i årets hovedkonkurrencen virker bedagede. De kunne lige så godt have været tilstede for ti eller femten år siden.

    Filmbranchen kigger fremad. Men Cannes har i høj grad øjnene rettet mod historien. Mod sine 75 år. Mod etiketter og traditioner.

  25. I går kl. 16:26

    Danskere vinder italiensk pokaltitel med Juventus efter to sene scoringer

    Foruden at kunne kalde sig italenske mestre i fodbold, kan danske Sofie Junge og Matilde Lundorf nu også kalde sig italienske pokalmestre.

    Søndag sikrede de nemlig Coppa Italia-trofæet, efter de med klubben Juventus slog sidste års pokalmestre, AS Roma, 2-1 i finalen.

    Det tydede ellers på, at AS Roma skulle løbe med sejren. Hovedstadsholdets Andressa Alves scorede på et straffespark efter 23 minutter, og de formåede at holde fast i 1-0-føringen det meste af kampen. Men i 80. minut fik Roma et rødt kort, mens Juventus fik et straffespark. Her udlignede Cristiana Girelli til 1-1, men Juventus var ikke færdig. For fire minutter senere scorede Sara Gama det afgørende mål og sendte altså pokaltitlen hjem til Juventus.

    Både Lundorf og Junge spillede hele kampen for Juventus, der sidst vandt pokaltitlen i 2019.

  26. I går kl. 15:48

    Se billederne: Rekordmange til statborgerskabsdagChristiansborg

    Folketinget afholder statsborgerskabsdag i Folketinget søndag den 22. maj 2022 (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

    I dag er en rigtig stor dag for mange. Omkring 4400 nye danske statsborgere har været på Christiansborg til statsborgerskabsdag, og det er rekordmange.

    En af grundene til de mange deltagere ved arrangementet skyldes, at dagen har været udsat i to år på grund af coronapandemien. Derfor er der også nogle af deltagerne, som har haft statsborgerskab i op mod tre år.

    Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), holdt tale for de nye statsborgere, hvor han blandt andet påpegede, at statsborgerskab også betyder, at man vedkender sig danske værdier såsom ytringsfrihed og lighed mellem kønnene.

    - Det er en af de gode dage. Christiansborg vrimler med glade mennesker, som har fået statsborgerskab, og det fejrer vi med underholdning og et åbent Christiansborg, hvor partierne er til stede. Folk er glade, de bliver fejret i dag, siger Henrik Dam Kristensen ifølge Ritzau.

    Deltagerne synger nationalsangen, der er musikalsk indslag med sange fra højskolesangbogen, og et dansekompagni fra Den Kongelige Balletskole optræder.

    • Christiansborg har de danske flag fremme i anledningen af statsborgerskabsdagen. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Folketingsmedlemmet Pernille Skipper (Ø) var en af de mange politikere, der var mødt op på Christiansborg for at tage imod de mange nye danske statsborgere. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Som en del af statsborgerskabsdagen fik de nye statsborgere også muligheden for at gå en tur rundt og se Christiansborg. Her er det malerierne af de tidligere danske statsministre. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Omkring 4400 var inviteret i dag til statsborgerskabsdagen. Der bliver også afholdt et arrangement i september. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Deltagerne synger nationalsangen, der er musikalsk indslag med sange fra højskolesangbogen, og et dansekompagni fra Den Kongelige Balletskole optræder. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    • Folketingets formand Henrik Dam Kristensen (S) holdt tale for de nye statsborgere, hvor han blandt andet påpegede, at man med dansk statsborgerskab vedkender sig de danske værdier såsom ytringsfrihed og lighed mellem kønnene. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)
    1 / 6
  27. I går kl. 15:11

    FC Thy-Thisted vinder bronzeduel efter tre lynscoringer

    Søndagens fodboldkamp i Gjensidige Kvindeligaen mellem FC Thy-Thisted Q og Brøndby IF var knap nok fløjtet i gang, før den var så godt som afgjort.

    Thy-Thisted scorede nemlig mål i det femte, syvende og niende minut. Bagud 0-3 på udebane havde Brøndby dermed en stor opgave foran sig, hvis de skulle gøre comeback. Men Brøndbys Malou Rylov gjorde et forsøg, da hun reducerede til 1-3 efter 53 minutter.

    Fornøjelsen var dog kort, da Malene Sørensen igen udbyggede hjemmeholdets føring til tre mål. I det 90. minut kom Brøndby endnu engang på måltavlen, da Jennifer Einlykke scorede til slutstillingen 2-4.

    Dermed fik thyboerne rettet op, efter de ikke havde vundet i de fire seneste opgør. Senest tabte de pokalfinalen 1-3 til Fortuna Hjørring.

    Med sejren i mesterskabsspillet har Thy-Thisted stjålet tredjepladsen fra Brøndby med to runder igen.

    Vestegnsholdet har ligesom Kolding IF 27 point, der er ét point mindre end thyboerne. Også FC Nordsjælland deltager i bronzedysten, da de har 25 point efter gårsdagens sejr over Fortuna Hjørring.

    Netop Fortunas nederlag betød, at de nu ikke kan nå HB Køge, der er sikker på at genvinde det danske mesterskab.

  28. I går kl. 15:08

    Kvindelige nyhedsværter i Afghanistan toner frem med tildækkede ansigter

    Den kvindelige nyhedsvært Khatereh Ahmadi fra tv-stationen TOLOnews i Afghanistan måtte i dag læse sine nyheder uden at vise sit ansigt. (Foto: ALI KHARA © Ritzau Scanpix)

    De kvindelige nyhedsværter i Afghanistan læste for første gang deres nyheder op med tildækkede ansigter i dag.

    Det skriver nyhedsbureauet AP.

    For tre dage siden, meddelte det afghanske Ministerium for Fremme af Dyd og forhindringer af Laster, at kvindelige tv-værter skulle være tildækket på samme måde som resten af den kvindelige befolkning.

    Det vakte stor utilfredshed på de afghanske tv-stationer, men i dag har de fleste kvindelige nyhedsværter taget påbuddet til efterretning, beretter flere internationale medier.

    - Vi gjorde modstand og var imod at optræde bag en maske, siger Sonia Niazi, som er studievært på tv-stationen TOLOnews:

    - Men TOLOnews meddelte, at enhver kvinde, som optrådte uden slør eller hijab, ville blive fjernet som studievært og måske blive helt afskediget.

  29. I går kl. 14:41

    Biden ankommet til Tokyo: Vil udvide økonomisk samarbejde med Stillehavs-lande

    Den amerikanske ambassadør i Tokyo, Rahm Emanuel, tager godt imod sin præsident ved Bidens ankomst til Japan. (Foto: Franck Robichon © Ritzau Scanpix)

    Den amerikanske præsident fortsætter sit besøg i det østlige Asien og er netop ankommet til den japanske hovedstad, Tokyo, hvor han blandt andet vil meddele, at USA vil øge sit økonomiske engagement med flere lande i Stillehavsområdet.

    Det bekræfter præsidentens nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, til Reuters.

    Den officielle fremlægning af det økonomiske samarbejde vil dog først blive præsenteret mandag, hvor Biden mødes med kejser Naruhito, inden han mødes med den japanske regeringschef, Fumio Kishida.

    De skal ifølge Reuters blandt andet drøfte Kinas dominans i Asien.

    Samarbejdet har været længe ventet og skal binde lande i regionen tættere sammen med fælles standarder, infrastruktur og ren energi.

  30. I går kl. 13:17

    YouTube sletter over 9.000 prorussiske kanaler

    I et af de største indgreb hidtil har YouTube fjernet over 70.000 videoer og over 9.000 kanaler, der omhandler eller omtaler krigen i Ukraine, fra sin platform, fordi de har brudt platformens retningslinjer for indhold.

    Det skriver The Guardian.

    Det er blandt andet videoer, hvor invasionen af Ukraine omtales som en ”befrielsesmission” og kanaler, som den, der tilhører pro-Kreml-journalisten Vladimir Solovyov, der er blevet fjernet fra YouTubes platform.

    YouTube, der i modsætning til en række andre medieplatforme ikke er blevet lukket ned i Rusland, er voldsomt populær i landet, hvor platformen har cirka 90 millioner brugere.

  31. I går kl. 12:45

    Sidste gudstjeneste afholdt, inden Hvinningdal Kirke skilles ad og flyttes til Aarhus

    Siden 1995 har den lille hvide trækirke i Hvinningdal i udkanten af Silkeborg holdt gudstjenester, barnedåb og konfirmationer for de lokale indbyggere.

    Men i dag blev kirken fyldt med kirkegængere for sidste gang, inden den skal skilles i tre til fire dele og ud på en over 40 kilometer lang tur til det nordlige Aarhus.

    - Det er en glædens dag men også en dag fyldt med vemod. Det har været vores kirke i 27 år, siger menighedsrådsformand Tom Ebbe Jakobsen.

    Hvinningdal Kirke er en såkaldt vandrekirke, som er en slags midlertidig kirke, der ofte opstilles i nyoprettede sogne eller kirkedistrikter. Det er dog sjældent, at de får lov at stå det samme sted i 27 år.

    Kirken erstattes af en ny og mere permanent i Hvinningdal, mens vandrekirken i Aarhus skal bruges som kirke og fælleshus.

  32. I går kl. 12:45

    Dansk toerkajak ror sølv hjem ved World Cup-stævne

    De danske kajakroere fortsætter med at nappe metal ved World Cup-stævnet i Tjekkiet.

    I går, lørdag, roede den danske enerkajak Magnus Sibbersen sølv hjem på 500-meter distancen, og søndag har Christian Farstad og Gustav Bock gjort kunsten efter. I finalen på 1000 meter blev den danske toerkajak nemlig kun overgået af Portugals duo, der var lidt over et sekund hurtigere.

    Også danske Philip Bryde og Rasmus Knudsen havde kæmpet sig gennem til finalen, hvor de sluttede som nummer fire.

    Senere søndag skal den danske enerkajak med Thorbjørn Rask i finalen på 5000 meter.

  33. I går kl. 11:51

    De forenede glamour, skønhed og politik – men bag facaden lurede virkeligheden og utroskab

    (Foto: Ivar Myrhøj © Ritzau Scanpix)

    De har kun kendt hinanden omkring en måned, da de gifter sig i sommeren 1959.

    Få dage tidligere var den socialdemokratiske udenrigsminister, Jens Otto Krag, og skuespiller Helle Virkner sammen rejst på ferie til Sydfrankrig for at lære hinanden bedre at kende.

    I flyet har de booket billetter hver for sig og sidder langt fra hinanden, for at nysgerrige blikke ikke skal opdage, at de rejser sammen. Men de når kun at være alene i kort tid, da en journalist fra Se og Hør henvender sig til parret og fortæller, at der er blevet taget billeder af dem sammen.

    Som konsekvens vælger Helle Virkner og Jens Otto Krag at gifte sig.

    Brylluppet mellem en af Danmarks mest kendte skuespillere og Socialdemokratiets politiske stjerneskud bliver en kæmpe mediebegivenhed.

    Det lille rådhus i den sydfranske by Roquebrune er fyldt til randen med journalister og pressefotografer, og da de siger ja til hinanden, vælter fotograferne ind over bordet for at få det helt rigtige billede af det nygifte par.

    - Det var jo det perfekte giftermål mellem glamour, skønhed og politik, fortæller Jakob Steen Olsen, der er forfatter og kulturanmelder på Berlingske.

    Den 31. juni 1959 blev Helle Virkner og Jens Otto Krag gift. Med til brylluppet var et hav af danske og udenlandske pressefolk. (Foto: Mogens Amsnæs © Ritzau Scanpix)

    Da parret siger ja til hinanden, er det samtidig to vidt forskellige verdener, der forenes under den sydfranske sol – og dermed får Danmark sit første store kendispar.

    - De var begge meget offentlige personer, og de kunne virkelig supplere hinanden. De så endnu bedre ud på et fotografi sammen, end de gjorde hver for sig, siger Bo Lidegaard, der er historiker og forfatter til bogen 'JOK' om netop Jens Otto Krag – statsministeren, kvindebedåreren og en af hovedarkitekterne bag velfærdsstaten.

    Historien om Jens Otto Krags ægteskab med Helle Virkner bliver i offentlighedens øjne det perfekte ægteskab, men bag privatlivets mure lurer utroskaben.

    Det kan du se i DR's nye serie 'Virkner & Krag', hvor hele historien om Helle Virkner og Jens Otto Krags ægteskab foldes ud.

    Efter brylluppet vælger ægteparret at flytte ind i Helle Virkners rækkehus på Egenvej på Frederiksberg, og sammen begynder de at udleve den drøm, de begge har haft om en familie.

    Ved siden af sin karriere som skuespiller får Helle Virkner skabt et hjem, som danskerne kan få et indblik i, når pressen besøger familien. De bliver det perfekte symbol på den danske idealfamilie og på det velfærdssamfund, som Jens Otto Krag arbejder på.

    I offentligheden bliver de kendt som den danske version af det amerikanske præsidentpar, John F. Kennedy og Jackie Kennedy.

    - Før havde politikeres privatliv ikke spillet en rolle i offentligheden, men de begyndte at bygge et image op i pressen, og hvor de insisterede på at være den her kernefamilie, fortæller Jakob Steen Olsen.

    Jens Otto Krag og Helle Virkner med deres to fælles børn, Jens Christian og Astrid Helene kaldet Søsser. (Foto: Olaf Kjelstrup © Ritzau Scanpix)

    I 1962 sker der noget, som kommer til at få stor betydning for dem begge. Statsminister Viggo Kampmann må overlade posten til en anden efter flere hjerteanfald. Valget som hans afløser falder på Jens Otto Krag, og selvom det aldrig har været Krags ambition, er han nu Danmarks statsminister.

    Med Jens Otto Krag som statsminister bliver Helle Virkner også Danmarks statsministerfrue.

    Førhen har det ikke været normalt, at statsministerens kone indtog en offentlig rolle, men Helle Virkner er allerede en kendt skikkelse i Danmark, og hun stiller sig ikke bagved sin mand.

    Det bliver hendes største rolle nogensinde.
    Bo Lidegaard, forfatter og historiker.

    Når Jens Otto Krag inviterer udenlandske statsoverhoveder hjem på Egenvej, så er det Helle Virkner, der er vært. Hun indtager rollen som statsministerfrue, og hun gør det perfekt, fortæller Bo Lidegaard:

    - Det bliver hendes største rolle nogensinde, som hun spiller og fortæller til perfektion. Man kan sige, at den karakter, som hun altid havde drømt om at få på teateret, den får hun i rollen som landets første kvinde.

    Selvom ægteskabet udad til er perfekt, og hele Danmark har en opfattelse af statsministerparret som billedet på den rigtige kernefamilie, så er ikke alt, som det skal være.

    For den hang til kvinder, som Jens Otto Krag altid har haft, kan han ikke lægge fra sig i ægteskabet.

    Både derhjemme og til statsmiddage, må Helle Virkner konfronteres med sin mands kvindebekendtskaber.

    I Helle Virkers selvbiografi 'Hils fra mig og kongen', fortæller hun selv om en episode, hvor de sammen er til statsmiddag ved den svenske statsminister. Her forsvinder Jens Otto Krag i løbet af aftenen med en af de svenske embedsmænds koner.

    Gang på gang må Helle Virkner bide ydmygelserne i sig, når hun bliver vidne til sin mands sidespring, eller når han lader breve fra beundrere og elskerinder ligge frit fremme i deres fælles hjem.

    • I den nye DR-serie er det skuespillerne Thure Lindhardt og Katrine Greis-Rosenthal, der spiller Jens Otto Krag og Helle Virkner. På næste billede kan du se, hvordan de ser ud i rollerne. (© Monday Media)
    • Udover at spille rollen som Jens Otto Krag, så har Thure Lindhardt også debut som instruktør i seriens dramatiserede dele. (Foto: Monday Production © DR)
    1 / 2

    - Der er ingen tvivl om, at det var et ægteskab, som de begge troede, var det helt rigtige for dem, men så begynder de her utroskaber, siger Jakob Steen Olsen, og forsætter:

    - Han kunne ikke se, at det var et problem med utroskab. Men det var også en offentlig ydmygelse, og de sidste år af ægteskabet var ikke lette for Helle Virkner. Hun ville gerne ud af det, men han ville ikke give hende skilsmissen.

    For at komme ud af ægteskabet får Helle Virkner en journalist til at skrive historien om, at de skal skilles. Historien om skilsmissen lander på forsiden, og selvom Jens Otto Krag er klar over, at hans kone vil skilles, går han ud og siger, at det hele er noget vrøvl.

    Nogle dage efter kan man læse et dementi, som Jens Otto Krag har forlangt at få bragt. På avisens forside står der: "Vi har aldrig haft det bedre".

    Jens Otto Krag står overfor en af sine vigtigste og største politiske kampe. Han vil have Danmark med i EF (det nuværende EU), og derfor får han Helle Virkner til at blive i ægteskabet, indtil afstemningen er overstået.

    Den 2. oktober 1972 opnår Jens Otto Krag så en af sine største politiske sejre, da danskerne stemmer ja til medlemskabet af EF, men dagen efter overrasker han alt og alle ved at træde tilbage som statsminister.

    Statsminister Jens Otto Krag afgiver sin stemme ved afstemningen om optagelse i EF sammen med sin familie. Afstemningen bliver et overbevisende ja til EF. Efter sejren træder Jens Otto Krag tilbage som statsminister og overlader posten til Anker Jørgensen. (Foto: MOGENS LADEGAARD)

    Jens Otto Krag har sejret politisk, og han har trådt tilbage som statsminister. Alligevel holder Helle Virkner fast i sin beslutning om skilsmisse, og i 1973 bliver de efter 14 års ægteskab skilt.

    Fem år efter skilsmissen dør Jens Otto Krag, 63 år gammel. På tv kan man følge hans begravelse fra Folkets Hus, hvor Helle Virkner sidder på forreste række sammen med parrets to børn og Jens Otto Krags søn fra et tidligere forhold.

    Jens Otto Krags begravelse fra Folkets Hus. Han døde den 22. juni 1978 af hjerteinsufficiens. (Foto: Allan Moe © Ritzau Scanpix)

    - Deres liv udadtil var altid perfekt, og det var jo grundlæggende ikke sandt. Sådan er livet jo ikke, og heller ikke kærligheden. Derfor var deres forhold på mange måder kun en illusion, fortæller Bo Lidegaard.

    Selvom det er godt og vel 50 år siden, at skilsmissepapirerne blev underskrevet, og både Helle Virker og Jens Otto Krag er døde nu, så lever historien om deres ægteskab videre.

    Det er der en helt særlig grund til, hvis man spørger Jakob Steen Olsen:

    - De er et par, som er et af det 20. århundredes store kærlighedshistorier. Vi har fået glimt ind i deres liv, men der er stadig mange ting, som vi ikke ved, derfor bliver vi aldrig færdige med dem. Det har en mystikkarakter og er endeløst fascinerende.

    Du kan se seriens fire afsnit her på DRTV.

  34. I går kl. 11:40

    Hvad sker der, hvis vi stemmer NEJ?

    Det kan ærligt talt være en stor mundfuld at finde rundt i, hvad henholdsvis et JA eller et NEJ kommer til at betyde, når vi skal til stemmeurnerne den 1. juni. Her i artiklen får du et kvalificeret bud på, hvad der sker på tre centrale områder, hvis vi stemmer NEJ. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

    Den 1. juni skal vi danskere igen trække forhænget til side, træde ind i den småtrange stemmeboks og sætte et vigtigt kryds på stemmesedlen.

    Krydset kan enten placeres ud for JA eller NEJ til at afskaffe det forsvarsforbehold, som Danmark har haft siden 1993.

    I grove træk betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark i EU-sammenhæng står udenfor, når der samarbejdes om militær og forsvar. Vi har ikke indflydelse på, hvilke missioner EU skal søsætte – og vi kan heller ikke deltage med hverken soldater eller penge.

    Det vil et flertal i folketinget gerne lave om på, mens et mindretal argumenterer for, at vi skal blive ved med at gøre tingene, som vi har gjort siden 1993.

    Men hvad betyder det egentlig for Danmarks rolle i det europæiske forsvarssamarbejde, hvis afstemningen den 1. juni ender med et JA fra den danske befolkning?

    Læs to eksperters bud herunder.

    Hvis danskerne den 1. juni stemmer nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil situationen i første omgang forblive omtrent den samme. Danmark sidder med ved bordet, når EU’s forsvarsministre diskuterer forsvar og sikkerhed – men vi har ikke mandat til at påvirke eller deltage i de militære missioner, som bliver vedtaget.

    Det vil betyde, at Danmark fortsat skal gøre brug af andre forsvarsalliancer, når vi aktivt ønsker at deltage i militære missioner ude i verden. En strategi, som vi har tæt på 30 års erfaring med, fortæller Rasmus Brun Pedersen, som er lektor på Aarhus Universitet og ekspert i international politik og det danske forsvarsforbehold.

    - Lige siden forbeholdet blev stemt ind i 1993, har Danmark været meget aktive i både Nato, FN og andre forsvarsalliancer, som typisk involverer store lande som Frankrig og Storbritannien. På den måde kan man sige, at vi som land har kompenseret for vores manglende aktivitet i EU-regi – og det har fungeret ganske godt for os, siger han.

    Hvis den danske befolkning vælger at stemme NEJ til at afskaffe forsvarsforbeholdet, betyder det altså, at Danmark fortsat vil stå udenfor den del af EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik som indebærer militære indsatser.

    Langt hen ad vejen handler det derfor om, hvem Danmark gerne vil være aktive sammen med, fortæller Derek Beach, som er professor på Aarhus Universitet og ekspert i Internationale forhold, EU og folkeafstemninger.

    - Et nej vil grundlæggende betyde, at Danmark forsætter med at spille på den bane, vi allerede befinder os på. Der vil fortsat være en stor del af forsvarssamarbejdet i EU, hvor Danmark ikke er med. Til gengæld vil vi gennem andre alliancer have mulighed for at deltage i missioner, som langt hen ad vejen rummer de samme opgaver, som også løses i EU-regi, siger han.

    Lige siden Danmark i 1973 indtrådte i det europæiske samarbejde, som dengang hed EF, har ét ord befundet sig i centrum af debatten: suverænitet.

    For kommer Danmark til at bestemme mindre selv, hvis vi i højere grad engagerer os i EU?

    I denne valgkamp er evnen til selv at bestemme endnu engang en væsentlig del af diskussionen, men denne gang argumenteres der også for, at vi kan miste indflydelse på vores egen sikkerhed, hvis udfaldet bliver et NEJ den 1. juni.

    Et argument, som Rasmus Brun Pedersen kan følge langt hen ad vejen.

    - EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed har i de seneste år udviklet sig til at handle mere og mere om sikkerhed internt på det europæiske kontinent. Det betyder også, at EU’s militære missioner og øvrige indsatser i højere grad kommer tættere på Danmark og dansk sikkerhed, siger han og fortsætter:

    - Det er dog et scenarie i udvikling, så det er, især hvis tendensen fortsætter i samme retning, at EU’s missioner i fremtiden vil komme til at foregå i vore egen baghave meget oftere.

    Men med det sagt, kan meget af den danske indsats omkring forsvar og sikkerhed fortsat fungere glimrende, hvis vælgerne sætter flest krydser ud for NEJ ved folkeafstemningen, vurderer Derek Beach.

    - Der er helt sikkert en udvikling i gang indenfor EU på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, men jeg forestiller mig dog ikke nogen revolution. Der vil være områder som eksempelvis fælles EU-indkøb af våben eller fælles cybersikkerhed, som Danmark vil give køb på ved et NEJ – men der vil også i fremtiden være mange steder, hvor Danmark kan gøre en indsats sammen med andre partnere end EU, siger han.

    Ruslands invasion af Ukraine spiller en central rolle i, at EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik lige nu er yderst højaktuelt i alle medlemslande.

    Det ændrede trusselsbillede har stor betydning for, at vi netop nu skal til stemmeurnerne for enten at afskaffe eller beholde Danmarks forsvarsforbehold.

    Men der findes også andre væsentlige grunde til, at forbeholdet nu skal til eftersyn, fortæller Rasmus Brun Pedersen.

    - USA har gennem længere tid gjort det klart, at de ønsker at trække sig fra den meget beskyttende rolle, de har haft i Europa siden 2. Verdenskrig. EU skal derfor indstille sig på i højere grad at være "alene hjemme", når det gælder forsvar og sikkerhed, siger han og fortsætter.

    - Som følge af det sikkerhedspolitiske vakuum, som USA efterlader, når de på længere sigt skifter fokus mod Kina og Asien, lagde EU i 2016 en ny strategi. EU’s missioner og samarbejde om forsvar fokuserer nu i højere grad til at være på opgaver inden for Europas grænser.

    Tidligere har EU primært arbejdet på andre kontinenter, men forsvarssamarbejdet begynder i højere grad at handle om europæisk sikkerhed. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2019 – og er blevet forstærket af krigen i Ukraine.

    Man kunne let tænke, at Danmark fremadrettet vil komme til at stå udenfor flere vigtige missioner og opgaver, som kommer tættere på vores egne grænser.

    En tanke, som er delvist rigtig, vurderer Derek Beach.

    - Danmark har, siden vi stemte forbeholdet ind, været gode til at kompensere ved at deltage i alliancer som Nato og FN, og det kan vi formentlig også godt få til at fungere i fremtiden, selvom tingene har ændret sig i EU. Grundlæggende handler det sådan set om, hvorvidt vi som land ønsker at deltage aktivt i forsvarssamarbejdet i EU, eller om vi hellere vil fortsætte med at indgå i andre samarbejder og løse sikkerhedspolitiske opgaver på den måde, siger han.

    Hvis du kunne tænke dig at komme endnu tættere på, hvad forsvarsforbeholdet er – og hvorfor Danmark har det – kan du se med i videoen herunder. Alt du skal gøre er at trykke på play.

  35. I går kl. 11:40

    Hvad sker der, hvis vi stemmer JA?

    Det kan ærligt talt være en stor mundfuld at finde rundt i, hvad henholdsvis et JA eller et NEJ kommer til at betyde, når vi skal til stemmeurnerne den 1. juni. Her i artiklen får du et kvalificeret bud på, hvad der sker på tre centrale områder, hvis vi stemmer JA. (Foto: Claus bech © fotograf@clausbech.dk)

    Den 1. juni skal vi danskere igen trække forhænget til side, træde ind i den småtrange stemmeboks og sætte et vigtigt kryds på stemmesedlen.

    Krydset kan enten placeres ud for JA eller NEJ til at afskaffe det forsvarsforbehold, som Danmark har haft siden 1993.

    I grove træk betyder forsvarsforbeholdet, at Danmark i EU-sammenhæng står udenfor, når der samarbejdes om militær og forsvar. Vi har ikke indflydelse på, hvilke missioner EU skal søsætte – og vi kan heller ikke deltage med hverken soldater eller penge.

    Det vil et flertal i folketinget gerne lave om på, mens et mindretal argumenterer for, at vi skal blive ved med at gøre tingene, som vi har gjort siden 1993.

    Men hvad betyder det egentlig for Danmarks rolle i det europæiske forsvarssamarbejde, hvis afstemningen den 1. juni ender med et JA fra den danske befolkning?

    Læs to eksperters bud herunder.

    Når repræsentanter fra EU’s medlemslande mødes og diskuterer forsvarspolitik, har Danmark som udgangspunkt en stol ved bordet. Men personen, som sidder i den, har ikke indflydelse på de beslutninger, der træffes på mødet.

    Derfor har Danmark i høj grad deltaget i andre forsvarsalliancer og missioner ude i verden, siden vi stemte forbeholdet ind, fortæller Rasmus Brun Pedersen, som er lektor på Aarhus Universitet og ekspert i international politik og det danske forsvarsforbehold.

    - Vi har været meget aktive i Nato-regi og på den måde kompenseret for, at vi ikke er aktive under EU-flag. Vi har især vdeltaget i sikkerhedspolitiske misisoner med Frankrig og Storbritannien i mindre alliancer mellem europæiske lande. Konkret har det betydet, at vi ved flere lejligheder har været med på missioner, hvor opgaven ligner dem, som EU også udfører, siger han.

    Hvis den danske befolkning den 1. juni svarer JA til at afskaffe forsvarsforbeholdet, vil det altså betyde, at Danmark fremover kan deltage i og påvirke de fællesmissioner, som EU-landene er sammen om.

    Det betyder dog ikke, at Danmarks rolle over natten bliver radikalt ændret, vurderer Derek Beach, som er professor på Aarhus Universitet og ekspert i Internationale forhold, EU og folkeafstemninger.

    - Et ja vil grundlæggende betyde, at Danmark vil få en ny bane at spille på, når det handler om forsvars– og sikkerhedspolitik. Det giver os muligheden for at deltage sammen med de øvrige medlemslande i EU, og det vil måske især være på områder som cybersikkerhed og missioner mod pirateri, at Danmark kunne tænkes at stige ombord i først. Men samtidigt er det også områder, hvor vi i forvejen er aktive gennem andre samarbejder, siger han.

    Når det handler om EU og det europæiske samarbejde, fungerer ordet suverænitet ofte som elefanten i rummet. For kommer Danmark til at bestemme mindre selv, hvis vi for eksempel afskaffer forsvarsforbeholdet og deltager i EU’s samarbejde?

    Det korte svar er nej, fortæller Derek Beach.

    - Hvert medlemsland har retten til at sige nej til de missioner, som de ikke kan se sig selv være en del af. På den måde vil et land som Danmark ikke kunne tvinges med i missioner eller samarbejder, hvis ikke vi selv bakker op om dem. Samtidigt kræver det enstemmighed blandt alle medlemslande, før en EU-mission kan godkendes, så vi kan også nedlægge veto mod et givent forsvarsprojekt, siger han.

    Det er teknisk set muligt at ændre kravet om enstemmighed til, at der i stedet bare skal være flertal blandt medlemslandene. Men det vil kræve en traktatændring, hvilket heller ikke kan ske uden alle landes accept, fortæller Derek Beach.

    - Der bliver ofte talt om frygten for en glidebane, hvor vi nede for enden står med en situation, hvor tunge EU-aktører som Frankrig og Tyskland risikerer at tage beslutninger hen over hovedet på mindre lande som Danmark. Før det kan ske, skal samtlige medlemslande dog sige ja til at fjerne reglen om enstemmighed – og derfor virker det i min optik meget usandsynligt - men dog ikke helt umuligt, siger han.

    I Danmark har flere partiledere på JA-siden lovet, at en beslutning om decideret at afgive suverænitet til EU vil betyde endnu en folkeafstemning herhjemme.

    Ruslands invasion af Ukraine spiller en central rolle i, at EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik lige nu er yderst højaktuelt i alle medlemslande.

    Det ændrede trusselsbillede har stor betydning for, at vi netop nu skal til stemmeurnerne for enten at afskaffe eller beholde Danmarks forsvarsforbehold.

    Men der findes også andre væsentlige grunde til, at forbeholdet nu skal til eftersyn, fortæller Rasmus Brun Pedersen.

    - USA har gennem længere tid gjort det klart, at de ønsker at trække sig fra den meget beskyttende rolle, de har haft i Europa siden 2. Verdenskrig. EU skal derfor indstille sig på i højere grad at være "alene hjemme", når det gælder forsvar og sikkerhed, siger han og fortsætter.

    - Som følge af det sikkerhedspolitiske vakuum, som USA efterlader, når de på længere sigt skifter fokus mod Kina og Asien, lagde EU i 2016 en ny strategi. EU’s missioner og samarbejde om forsvar fokuserer nu i højere grad på opgaver inden for Europas grænser.

    Tidligere har EU primært arbejdet på andre kontinenter, men forsvarssamarbejdet begynder i højere grad at handle om europæisk sikkerhed. Det fremgår blandt andet af en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier fra 2019 – og er blevet forstærket af krigen i Ukraine.

    Man kunne let tænke, at Danmark fremadrettet vil komme til at stå udenfor flere vigtige missioner og opgaver, som kommer tættere på vores egne grænser.

    En tanke som er delvist rigtig, vurderer Derek Beach.

    - Danmark har, siden vi stemte forbeholdet ind, været god til at kompensere ved at deltage i alliancer som Nato og FN, og det kan vi formentlig også godt få til at fungere i fremtiden, selvom tingene har ændret sig i EU. Grundlæggende handler det sådan set om, hvorvidt vi som land ønsker at deltage aktivt i forsvarssamarbejdet i EU, eller om vi hellere vil fortsætte med at indgå i andre samarbejder og løse sikkerhedspolitiske opgaver på den måde, siger han.

    Hvis du kunne tænke dig at komme endnu tættere på, hvad forsvarsforbeholdet er – og hvorfor Danmark har det – kan du se med i videoen herunder. Alt du skal gøre er at trykke på play.

  36. I går kl. 11:37

    Patti Smith hædret med Frankrigs Æreslegion

    Det amerikanske rock-ikon Patti Smith har fået tildelt den franske orden Æreslegionen, Legion d'honneur, som blev indstiftet af Napoléon Bonaparte i 1802.

    Den 75-årige Smith fik overrakt den højeste franske fortjenesteorden i dag i Brooklyn af Frankrigs ambassadør i USA, Philippe Etienne.

    - Det er en ubeskrivelig stor ære, sagde hun til det franske nyhedsbureau AFP efter at have optrådt ved en ceremoni sammen med sin datter Jesse og guitaristen Lenny Kaye.

    Patti Smith sagde, at hun i vidt omfang er blevet præget af fransk kultur, fransk litteratur og film hele sit liv.

    - Jeg har omfavnet Frankrig hele mit liv, sagde Patti Smith fra scenen i går, da hun modtog den højeste franske fortjenesteorden. (Foto: ANDREA RENAULT © Ritzau Scanpix)
  37. I går kl. 10:59

    Præsident Biden: Alle bør være bekymrede over udbruddet af abekopper

    Udbruddet af abekopper er noget, "alle bør være bekymrede over."

    Sådan lød det ifølge Reuters tidligere i dag fra USA's præsident, Joe Biden, der tilføjede, at amerikanske sundhedsmyndigheder er ved at undersøge mulige behandlinger og vacciner.

    - Vi arbejder hårdt for at finde ud af, hvad vi skal gøre, siger Biden ifølge nyhedsbureauet.

    Meldingen kommer, efter virussygdommen, der plejer at vise sig i dele af Afrika, på usædvanlig vis er blevet registreret flere steder i vestlige og europæiske lande.

    Abekopper viser sig typisk i form af feber, kulderystelser og et udslæt med blærer, som kan give sår, når de heler. Sygdommen går ifølge Statens Serum Institut for de fleste over af sig selv.

  38. I går kl. 10:27

    Indonesien genindfører bilfrie søndage efter to års pandemi

    • I den indonesiske hovedstad, Jakarta, holder man den første bilfrie søndag i to år. (Foto: Adi Weda © Ritzau Scanpix)
    • Bilfri søndag har været en fast tradition i Jakarta siden 2007, men har været aflyst de sidste to år, da folk på vejene havde svært ved at holde behørig afstand. (Foto: Adi Weda © Ritzau Scanpix)
    • Indonesien har fortsat strenge restriktioner på grund af coronapandemien. (Foto: Adi Weda © Ritzau Scanpix)
    • Folk strømmer ud på vejene i indre Jakarta for at nyde de bilfrie omgivelser. (Foto: Adi Weda © Ritzau Scanpix)
    1 / 4

    Fænomenet bilfri søndag, der også blev indført i Danmark under oliekrisen mellem 1973 og 1974, har været en fast tradition i centrum af den indonesiske hovedstad, Jakarta, siden 2007.

    Men i løbet af de sidste to år har det været aflyst på grund af coronanedlukningen.

    Det skyldtes blandt andet, at folk havde svært ved at holde behørig afstand, når de gik ude på de bilfrie veje, skrev indonesiske Jakarta Post tilbage i 2020.

    I dag er vejene i det centrale Jakarta så atter bilfrie og fulde af mennesker. Det skriver Ritzau.

  39. I går kl. 09:45

    Jedimesteren Obi-Wan Kenobi vender tilbage i ny tv-serie

    Skuespillerne Hayden Christensen, Moses Ingram og Ewan McGregor er alle på rollelisten i den kommende Obi-Wan Kenobi-serie på Disney+. (Foto: Matthew Childs © Ritzau Scanpix)

    Star Wars-fans har noget at glæde sig til.

    Jedimesteren Obi-Wan Kenobi vender nemlig tilbage til skærmen i en ny tv-serie i seks afsnit.

    Det skriver flere internationale medier, herunder Reuters.

    Serien, der udkommer på Disney Plus den 27. maj, foregår ti år efter, at Obi-Wan Kenobi efterlod en ung Luke Skywalker hos sin onkel.

    Og ifølge Ewan McGregor, der er tilbage i rollen som Jedi, giver serien et indblik i en mere almindelig hverdag for Star Wars-ikonet.

    - Han lever et normalt liv. Han lever ikke et liv som en Jedi længere, har McGregor, der også er ledende producer på serien, sagt i et interview ifølge Reuters.

  40. I går kl. 09:10

    Shanghai genåbner 273 busruter og dele af metroen

    Busser og metro har - med undtagelse af få sporadiske afgange - været lukket helt ned som del af de hårde coronanedlukninger i den kinesiske millionby Shanghai.

    Men fra i dag kan byens borgere igen komme med offentlig transport, i hvert fald hvis de skal med en af de 273 busruter eller fire metrolinjer, der er genåbnet.

    Det skriver Reuters.

    Før coronapandemien havde byens metrosystem, der er verdens længste, dagligt 7,7 millioner passagerer. Men siden slutningen af marts har byens 19 metrolinjer stået så godt som stille.

    For at komme med metroen, skal borgerne i Shanghai have taget deres temperatur og fremvise en negativ PCR-test, der ikke må være mere end 48 timer gammel.

    Det er desuden kun indbyggere i byens genåbnede distrikter, der har mulighed for igen at tage metroen.

    Rettelse: Det fremgik tidligere, at Shanghai har 20 metrolinjer. Der er dog kun 19.

  41. I går kl. 08:38

    Danske redningsmænd advarer om forældede redningsskibe: 'Det er en alvorlig situation'

    Tre af Danmarks i alt 13 store redningsskibe er lige nu ude af drift. De ti andre trænger også til at blive udskiftet.

    Med andre ord er hele flåden af store skibe i Danmark blevet for gammel - og det truer sikkerheden til søs.

    Sådan lyder kritikken fra Foreningen af Danske Redningsmænd, der har omkring 200 medlemmer.

    - Set fra redningsfolkenes synspunkt synes jeg, det er en alvorlig situation, for dem, vi sender på havet, skal vi gerne have hjem igen, siger Jens Slot, formand for Foreningen af Danske Redningsmænd.

    Læs hele historien her.

  42. I går kl. 07:58

    Nyvalgt australsk premierminister: ’Australien kan blive en supermagt indenfor vedvarende energi’

    Han gik til valg på at gøre Australien klimaneutral inden 2050, og nu siger den nyvalgte premierminister, Anthony Albanese, så, at landet kan blive en ”supermagt inden for vedvarende energi”.

    Det skriver britiske BBC.

    Selvom de sidste stemmer fortsat mangler at blive talt op ovenpå det dugfriske valg, har premierminister Albanese allerede planlagt en tur til Tokyo, hvor han skal drøfte landets kommende klimapolitik med USA, Indien og Japan.

    Klimapolitik har været et stort emne i løbet af den australske valgkamp ovenpå tre år med rekordmange naturbrænde og oversvømmelser.

    På trods af de grønne løfter har Anthony Albanese dog afvist, at han vil sætte en stopper for landets massive kulproduktion.

    Anthony Albanese vandt valget med et brag og afventer blot en afgørelse på, om hans Labour-parti får absolut flertal i parlamentet. Han afløser den konservative Scott Morrison.

  43. I går kl. 07:32

    Dele af Spanien ramt af rekordhøje temperaturer på op til 40 grader

    Flere områder i Spanien oplever lige nu, at der bliver slået rekorder af de meget varme slags. De er nemlig berørt af "en af de mest intense hedebølger i årevis”.

    Det oplyser det spanske meteorologiske institut Aemet ifølge britiske BBC.

    I den sydlige by Jaén blev der eksempelvis registreret 40 graders varme i fredags – og det er rekorden for den varmeste temperatur, der nogensinde er blevet målt i Spanien i maj.

    Den spanske sundhedsminister har ifølge BBC opfordret borgerne i de hårdtramte områder til at drikke en masse vand og reducere deres fysiske aktivitet.

  44. I går kl. 06:58

    Litauen lukker for russiske oliehaner og elimport

    I starten af april blev Litauen det første europæiske land, som stoppede med at importere russisk naturgas.

    Og i dag bliver der ligeledes lukket for oliehanerne og elimporten.

    Det oplyser det litauiske energiministerium ifølge det danske erhvervsmedie Finans.

    Dainus Kreivys, som er landets energiminister, kalder det et vigtigt skridt mod energiuafhængighed.

    - Men det er også et udtryk for vores solidaritet med Ukraine. Vi bliver nødt til at stoppe med at finansiere den russiske krigsmaskine, siger han ifølge mediet.

  45. I går kl. 06:40

    Danske Redningsmænd slår alarm: Forældede redningsskibe truer sikkerheden til søs

    Motorredningsbåden Martha Lerche, der hører hjemme i Thyborøn, ligger lige nu til reparation på et værft i Hvide Sande, fordi der blev konstateret "væsentlige utætheder og korrosion i overbygningen", oplyser Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse. Foto: Monica Jørgensen.

    En sejltur fra havet ved Hvide Sande til Thyborøn tager omtrent fire timer i godt vejr.

    Hvis det blæser kraftigt, kan sådan en sejlads på 42 sømil godt tage op imod fem timer. Måske endda seks.

    - Det er i værste fald et spørgsmål om liv og død. Vores fiskere og søfarende, der sejler kystnært, risikerer at skulle vente meget længe på at få hjælp.

    Sådan lyder det fra Jens Slot, der er formand for Foreningen af Danske Redningsmænd, der har omkring 200 medlemmer.

    Jens Slot taler om tilstanden på de danske redningsskibe, der ligger rundt i havnenes redningsstationer og venter på, at nogen ude på vandet får brug for dem. Det kan være alt fra professionelle fiskere i kuttere til fritidssejlere i lystbåde.

    Tre af Danmarks i alt 13 store redningsskibe er lige nu ude af drift, og samtidig er et mindre fartøj beregnet primært til kystnær indsættelse hevet op på land til et planlagt to-årigt gennemsyn.

    Det skyldes ifølge Danske Redningsmænd, at hele flåden af store skibe er blevet for gammel - og det truer altså sikkerheden til søs.

    Skibene er simpelthen utidssvarende. Der er ofte nedbrud på dem, og flere redningsfolk taler om, at det er med nerverne uden på tøjet, når de sejler ud i dem.
    Jens Slot, formand for foreningen af Danske Redningsmænd

    - Set fra redningsfolkenes synspunkt synes jeg, det er en alvorlig situation, for dem, vi sender på havet, skal vi gerne have hjem igen, siger Jens Slot.

    - For fiskerne og de søfarende er det også en alvorlig situation, for den tid, der går, inden man får hjælp, bliver bare meget længere, hvis man skal have sendt en båd fra en nabohavn.

    Og mange redningsskibe er oppe i alderen. Eksempelvis er redningsskibet i Hanstholm fra 1979, skibet i Nørre Vorupør er fra 1963, og det største skib på Anholt redningsstation er også fra 60'erne. De resterende er typisk fra enten starten af 90'erne eller årene 2003-04.

    - Vores motto lyder, at "vi sejler ud, når andre sejler ind." Vi har aldrig sagt fra over for en aktion, lyder det fra Jens Slot, formand for Foreningen af Danske Redningsmænd.

    - Skibene er simpelthen utidssvarende. Der er ofte nedbrud på dem, og flere redningsfolk taler om, at det er med nerverne uden på tøjet, når de sejler ud i dem. Man skal huske på, at det er fartøjer, vi sender ud i storm og kuling. De skal netop ud og hjælpe andre i dårligt vejr, forklarer Jens Slot.

    Han tilføjer, at ingen efter hans vurdering er kommet til skade som direkte konsekvens af den ringe tilstand på fartøjerne.

    - Men vi har flere tilfælde her i Thyborøn, hvor skibe har fået problemer med motorstop. Her er det også minutter, der tæller, når de skal have hjælp. Det er heldigvis sjældent, det ender med dødsfald, men det kan også resultere i miljøkatastrofer som eksempelvis olieudslip.

    På værftet i Hvide Sande er redningsskibet Martha Lerche fra Thyborøn lige nu "indlagt til reparation", fortæller værftets direktør, Carl Erik Kristensen.

    - Det er jo ved at være en gammel dame, der er bygget sidst i 80'erne, og så kommer de klassiske eksempler på, at man kan se ældning på sådan en båd. Det kræver noget vedligehold og nogle gange også større reparationer.

    Uden det store skib kan redningsmændene i Thyborøn ikke gå ud i hårdt vejr, siger Villy Jakobsgaard, der er leder af redningsstationen.

    - Den store, som vi mangler nu, bruger vi i dårligt vejr. Det er mest fiskekutterne, vi hjælper med den, men det sker også, at det er coastere, så den mangler vi alvorligt lige nu.

    Redningstjenesten har også helikoptere til rådighed, men der er situationer, hvor de ikke kan flyve ud, eller hvor man vurderer, at det er mere sikkert at bugsere et nødstedt skib væk end at få de ombordværende hevet op i en helikopter.

    - Og så koster en fiskerbåd måske 50 til 100 millioner kroner, så når vi kommer ud, kan vi ikke bare sige til folk, at de skal forlade det. De vil jo gerne have skibet med hjem, forklarer Villy Jakobsgaard.

    - Det er noget gammelt materiel, vi har efterhånden. Vi har klaret os, men det er med hjælp fra andre stationer og helikopter, siger stationsleder Villy Jakobsgaard fra Thyborøn. Foto: Monica Jørgensen.

    Alfred Fisker, formand for Thyborøn og Thorsminde Fiskeriforening, siger til DR, at en god kystredningstjeneste er lig med tryghed for hans medlemmer.

    - Det er helt essentielt for et kystsamfund som det her, at vi også har en kystredning, der fungerer. Det er dem, som skal hjælpe os, når vi kommer i problemer, siger han.

    Han nævner redningsfartøjet C.B. Claudi, som har hjemme i Hanstholm, hvor han selv er opvokset som endnu et eksempel på et skib med en del år på skroget.

    - Det blev bygget, da jeg var dreng, og det er jo efterhånden ved at være et par dage siden. Det er simpelthen uanstændigt, at hele vestkysten ikke er dækket af en fungerende redningstjeneste. Det kan man simpelthen ikke være bekendt, siger Alfred Fisker.

    Ifølge mediet Fiskeri Tidende, som drives af Danmarks Fiskeriforening, har man siden 2010 arbejdet på en fornyelse af den danske redningsflåde, og i 2014 blev der faktisk afsat et trecifret millionbeløb til nye redningsbåde på den jyske vestkyst.

    Dengang var forventningen hos de vestjyske stationsledere, at den første af de nye redningsbåde ville blive søsat i løbet af tre eller fire år, skriver Fiskeri Tidende.

    De tre-fire år er nu blevet til otte.

    DR Nyheder har forsøgt at få en forklaring fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som svarer, at "der vil gå fem til otte år, før flåden vil være transformeret til en moderne og effektiv styrke."

    I februar oplyste Forsvarsministeriet til Fiskeri Tidende, at opgaven med at producere nye redningsbåde til Hirtshals, Hanstholm, Thyborøn, Hvide Sande og Esbjerg har været i udbud, og at man nu er i gang med en juridisk og teknisk kvalitetssikring forud for valget af leverandør.

    Forsvarsminister Morten Bødskov (S) har ikke ønsket at stille op til interview i sagen.

    Rettelse i teksten til billedet i toppen: Det fremgik tidligere, at båden ligger til reparation i Thyborøn. Men det er - som vi nu har skrevet - i Hvide Sande. Vi beklager fejlen.

  46. I går kl. 06:40

    DR og TV2 skal lave selvangivelse for køn i ny medieaftale

    Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) præsenterede lørdag en ny medieaftale. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

    Hvor mange chefer på DR er kvinder? Hvor stor en andel af værterne på TV2 er mænd? Og hvordan ser det ud med kønnet på de eksperter, der udtaler sig i TV Avisen?

    Den slags oplysninger vil muligvis i fremtiden fremgå i de pågældende mediers "køns-selvangivelse".

    For det er fremover et krav, at medier afleverer sådan én, hvis de gerne vil modtage mediestøtte eller penge fra Public Service-puljen.

    Oplysningerne vil blive offentliggjort samlet, står der i aftalen.

    Det er en del af den medieaftale, som regeringen lørdag præsenterede sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

    Når vi snakker om, hvem bliver citeret, hvem er meningsdannerne, hvem har de faste indlæg og hvem får lov til at ytre sig, så synes jeg, at det er megarelevant for os alle sammen at få at vide: Er der en overrepræsentation af et bestemt køn?
    Charlotte Broman Mølbæk, medieordfører, SF

    Men aftalen indeholder ikke tvang eller et krav om en bestemt fordeling, understreger kulturministerminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

    - Viden i sig selv gør, at der sker fremskridt, og derfor er der ikke i denne aftale lagt tvang ind om noget som helst. Men vi ønsker, at tallene kommer frem i lyset, så man kan se, hvad der er af mangel på ligestilling, siger hun.

    Men hvad indeholder en kønsselvangivelse for medierne?

    Både DR og TV2 offentliggør i dag allerede tal over kønsfordelingen, blandt andet blandt chefer og ledere. Men ifølge partierne bag aftalen skal selvangivelsen være mere detaljeret.

    I aftaleteksten henvises til den model, som har kørt i filmbranchen i nogle år.

    Her skal producenterne aflevere en kønsselvangivelse - en opgørelse over kønsfordelingen på skuespillere, teknikere og andre på produktionen, hvis man ansøger om støtte hos Det Danske Filminstitut (DFI).

    Her er det også et krav, at man sammen med regnskabet afleverer en opgørelse over kønsfordelingen af ord fra det endelige manuskript samt en opgørelse over lønfordelingen fordelt på køn for hold og medvirkende.

    - Det er en rigtig god model, som vi kigger på, og som jeg også regner med, at vi kommer til at lægge os op ad, siger en af aftaleparterne Charlotte Broman Mølbæk, medieordfører i SF.

    Hvordan vil en tilsvarende model kunne se ud, når det gælder mediestøtte?

    - Der vil man gå ind og kigge på eventuelle skribenter, eventuelt også medvirkende i interviews og så videre. Men vi styrer det ikke så meget ned i detaljen endnu. Der bliver vi også nødt til at være i tæt kontakt med branchen for at sikre os, at vi får besluttet noget, som er gangbart, siger hun.

    Men er det er jeres forudsætning, at man skal også se kunne se, hvem medvirker på skærmen, også kilder?

    - Ja. Det er klart, at når vi snakker om, hvem bliver citeret, hvem er meningsdannerne, hvem har de faste indlæg, og hvem får lov til at ytre sig, så synes jeg, at det er megarelevant for os alle sammen at få at vide: Er der en overrepræsentation af et bestemt køn? Og er der diversitet og mangfoldighed i det, man bringer videre? siger hun.

    - Det synes jeg kun er fair. Også i et demokratisk perspektiv, at vi allesammen har mulighed for at kigge på det, siger hun.

    Det er også en del af medieaftalen, at det skrives ind i DR's public service-kontrakt og TV2's public service-tilladelse, at de skal arbejde "målrettet med at skabe større mangfoldighed og diversitet".

    Blandt andet skal DR stå til regnskab for, at der fortsat spilles markant flere mandlige end kvindelige kunstnere i radioen.

    - Der er en skævhed i kønsbalancen, i forhold til hvad der bliver afspillet på vores radiostationer, og det smitter af på festivalernes programmer og også de rettighedspenge, som bliver udbetalt, siger kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen til Ritzau.

    Jeg synes, at man skal fokusere på indholdet og kompetencerne, mere end man skal fokusere på køn.
    Birgitte Bergman, medieordfører, Det Konservative Folkeparti

    Kønsselvangivelsen var kun en af de ting, som fredag fik medieordførerne i blå blok til at forlade forhandlingerne.

    Dansk Folkepartis medieordfører, Dennis Flydtkjær, skrev på Twitter:

    - Alle, der modtager mediestøtte eller penge fra Public Service-puljen skal fremover lave en kønsselvangivelse opgjort på han, hun og andet køn. Samtidig skal DR fokusere på, at der spilles lige mange mandlige og kvindelige musikere. Bliver vist ikke mere woke-agtig?

    I aftalen står der dog ikke noget om "andet køn".

    Medieordfører for Det Konservative Folkeparti Birgitte Bergman mener dog, at kønsselvangivelser er "en forkert vej at gå ud af".

    - Jeg synes, at man skal fokusere på indholdet og kompetencerne, mere end man skal fokusere på køn, siger hun.

    Selvom medieaftalen ikke indeholder krav om bestemte kvoter, frygter hun, at det er en vej, som regeringen og det røde flertal nu er på vej ind på.

    - Vi har masser af lovgivning omkring ligeløn og ligestilling. Det med at man nærmest vil til at indføre kvoter på det her område, synes jeg er lidt fjollet, siger Birgitte Bergman.

    SF's medieordfører, Charlotte Broman Mølbæk, afviser dog, at kvoter er på vej.

    - Alle skal vide sig sikre på, at vi kommer ikke til at tvinge en masse detailstyring nedover. Det er slet ikke det, der er intentionen. Den er, at vi siger: "Kan vi ikke lige få noget åbenhed om, hvem I har til at arbejde for jer?", for det er der behov for, hvis vi skal rykke på den ligestilling, siger hun.

    Hun mener, at åbenheden i sig selv kan være med til at rykke ved nedarvede fordomme og strukturer.

    - Hvis vi har eksempelvis mænd på de fleste af de her redaktioner, som beslutter, hvilket indhold og hvilke vinkler vi laver på artikler, og har mange mandlige journalister, så kan man måske godt blive mere bevidste omkring, hvordan man laver sit journalistiske arbejde. Om man har nogle blinde vinkler, siger hun.

    - Dermed ikke være sagt, at det nogensinde skal overstige den journalistisk frihed, der selvfølgelig skal være. For det er klart. Der må det også være journalisten, der har sin egen faglighed og frihed til at vælge, hvad det er, man dækker, og hvordan.

    Men der er jo også andre erhverv, der modtager statsstøtte. Hvad med landbrugsstøtten? Burde man ikke også lave kønsselvangivelser i landbruget?

    - Det, synes jeg, ville være fornuftigt, men det er ikke en landbrugsaftale, som jeg har lavet.

    Men hvorfor er det et mere presserende problem i mediebranchen, hvis der er en skæv kønsfordeling?

    - Jeg mener, at der er en større problemstilling, fordi mange af dem, vi ser, læser og lytter til i medierne, er dem, vi ser op til.

    - Derfor betyder det også noget, når vi tale om pressen, der filtrerer hvilke nyheder, der skal ud, og hvilken vinkel de skal have. For at vi kan være ordentlig kritiske på det, er det vigtigt at vide, hvad kønsfordelingen er på det, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF.

  47. I går kl. 06:37

    Tiger Woods trækker sig fra stor golfturnering efter delt sidsteplads

    Golfikonet Tiger Woods har kæmpet med formen, siden et biluheld i starten af 2021 nær kostede ham det ene ben. (Foto: TANNEN MAURY © Ritzau Scanpix)

    Den 18-dobbelte World Golf Championship-mester, Tiger Woods, måtte i aftes dansk tid se et sviende nederlag i øjnene i golfturneringen PGA Championship, da han lå på en delt sidsteplads.

    Woods brugte ni slag mere end banens par på de 18 huller.

    Det var øjensynligt for meget for den 46-årige golfstjerne, der efterfølgende valgte at trække sig fra majorturneringen, en af årets fire største turneringer.

    Det oplyser arrangørerne i nat dansk tid ifølge nyhedsbureauet AP.

    Tiger Woods har kæmpet med sin fysiske form, siden han var involveret i et voldsomt biluheld i starten af 2021, der næsten kostede ham sit ene ben.

  48. I går kl. 06:08

    Zelenskyjs rådgiver afviser enhver form for våbenhvile med Rusland

    Ukraine har lørdag afvist alle muligheder for at indgå en våbenhvile med Rusland, så længe russiske tropper stadig befinder sig i landet.

    Samtidig lyder det fra Kyiv, at regeringen ikke vil acceptere nogen aftaler med Moskva, hvis de indebærer, at Ukraine skal afgive noget af sit territorium.

    Det skriver Reuters.

    Udmeldingen kommer fra Mykhajlo Podoljak, der er rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj.

    - Krigen stopper ikke af den grund. Den bliver bare sat på pause i noget tid, siger han ifølge Reuters og uddyber, at russerne vil bruge eventuelle våbenhviler på at genopbygge deres våbenarsenal og mandskabsstyrke.

Mere fra dr.dk