Det skal Irak-Kommissionen svare på

* Kommissionen skal undersøge to hovedpunkter i forbindelse med Irak- og Afghanistan-krigene.

* For det første er det kommissionens opgave at komme til bunds i, hvad der var årsagen til, at Danmark gik i krig. Og ikke mindre vigtigt, om der blev fortiet noget, eller om grundlaget for at deltage i krigen holder vand.

* For det andet skal kommissionen undersøge forhold i forbindelse med tilbageholdelse af fanger af de danske soldater, og om de kan give anledning til kommentarer eller kritik.

* Kommissionen får fem år til at gennemgå materialet og tale med vidner, hvorefter den skal komme med forslag til, om man skal ændre love eller retningslinjer for eksempelvis behandlingen af fanger.

* Kommissionen skal også særligt undersøge, om VK-regeringen har fortiet oplysninger for Folketinget. Det har der blandt andet været rejst spørgsmål om, efter det har vist sig, at antallet af fanger i Irak er væsentligt større end den tidligere regering sagde.

/ritzau/

Facebook
Twitter