Det stjal overskrifter af den tiltrængt positive slags, da Statens Serum Institut i efteråret 2020 fik penge fra statskassen til at videreudvikle en "lovende" coronavaccine.

18,8 millioner kroner fik SSI, som forudså, at vaccinen - hvis alt gik op i en højere enhed - kunne skydes ind i de første danskere i starten af 2022.

Men vaccinen er i dag stadig langt fra klar til brug.

Efter gentagne henvendelser fra Detektor oplyser Statens Serum Institut, at de første forsøg på mennesker end ikke er foretaget endnu. De forventes først helt færdige i 2024. Og vaccinen bliver i dag heller ikke længere "primært" udviklet til at blive en coronavaccine, lyder det fra SSI.

Optimismen var ellers til at få øje på, da overlæge og professor hos SSI Anders Fomsgaard fortalte om SSI’s første skridt mod at lave vaccinen, der blev døbt Covaxix.

Dengang lød det, at vaccinen havde vist lovende resultater på mus, og snart kunne være klar til test på mennesker.

- Det her er en vaccinekandidat, sagde han dengang i TV Avisen, da der stadig ikke var coronavacciner på markedet.

'Lige lovligt optimistisk'

Folketinget bevilgede først 18,8 millioner kroner direkte til Statens Serum Instituts vaccineprojekt og kort efter blev yderligere 11 millioner kroner afsat på finansloven for 2021 - også til SSI’s vaccine.

I april sidste år kunne Detektor fortælle, at vaccinen allerede da var forsinket. På det tidspunkt lød meldingen, at vaccinen potentielt kunne være klar til brug i 2023.

Den forventning er nu blevet skubbet igen, og i dag vil Anders Fomsgaard ikke sætte hverken dato eller årstal på, hvornår vaccinen kan være klar til brug - hvis den nogensinde bliver det.

Selvom det kan lyde overraskende, at en sådan tidsplan kan skride med flere år, så kommer det ikke bag på flere coronaeksperter, Detektor har talt med.

SSI’s ambitioner om at have en vaccine klar i 2022 var decideret urealistisk, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi hos Københavns Universitet.

- Tidsrammen, som SSI har anført, var nok lige lovligt optimistisk, siger han.

Han bliver bakket op af Jens Lundgreen, overlæge og professor i infektionssygdomme hos Rigshospitalet, der kalder målet for “meget, meget ambitiøst” og Søren Riis Paludan, som er professor i virologi hos Aarhus Universitet.

På spørgsmålet om, han synes at SSI’s målsætning var realistisk svarer han:

- Det vil jeg nok sige nej til. Især ikke med det beløb, der blev smidt efter det.

Anders Fomsgaard anerkender, at forventningerne var skruet i vejret i efteråret 2021.

- Det var optimistisk, det medgiver jeg, men ikke helt urealistisk, siger han.

Usædvanlig proces

Ifølge SSI er grunden til, at projektet er forsinket, blandt andet, at der har været problemet med den producent, der skal fremstille vaccinen til brug i test på mennesker.

Undervejs har projektet samtidig ændret sig, så SSI ikke længere primært arbejder på at lave en vaccine specifikt rettet mod coronavirus, men derimod en ny måde at lave vacciner på, som også kan bruges til andre sygdomme.

Men netop det specifikke fokus på at lave en coronavaccine var årsagen til, at SSI særskilt fik bevilget de 18,8 millioner kroner fra Folketinget i efteråret 2020, hvor pandemien buldrede derudaf.

Normalt når der skal foræres offentlige midler til forskning, skal der - kort fortalt - være, hvad der minder om et udbud, hvor et panel af uafhængige fagpersoner vurderer forskellige projekter. Men sådan var det ikke, da SSI fik penge til sin coronavaccine.

Her var der én fagperson, der så projektet igennem, før Sundhedsministeriet bad Folketingets finansudvalg om millionerne til projektet.

Og det er ikke den optimale måde at give penge på, mener Søren Riis Paludan.

- Der er et armslængdeprincip, der ryger. Det kan skatteborgerne være ligeglade med, hvis det der kommer ud bare er godt, men man må antage, at hvis der er stærk faglig bedømmelse, så er der større chance for, at man vælger de rigtige projekter, siger han.

Og det er én af de politikere, der var med til at sende pengene i SSI’s retning helt enig i. Sundheds- og forskningsordfører for Radikale Venstre, Stinus Lindgreen, anerkender, at det ikke er politikerne, der er de bedst egnede til at udvælge, hvilke forskningsprojekter, der skal tildeles penge.

Men han pointerer, at det lang fra kun var SSI's Covaxix-projekt, der fik penge særskilt udenom de sædvanlige processer. Også en lang række andre coronarelaterede forskningprojekter fik særbevillinger.

- Det var en ekstraordinær situation, og derfor gav vi ekstra penge til det her specifikke område.

'Fejlskud'

I dag erkender Stinus Lindgreen, at der var en del "fejlskud" blandt de mange projekter.

- Vi kan generelt se, at de penge, vi gav til corona-specifik forskning dengang, i mange tilfælde ikke gav de resultater, vi havde håbet på. Sådan er det jo, når man gør tingene hurtigere, end man ellers ville gøre.

Med det, Lindgreen ved i dag om Covaxix-projektet mener han ikke, at det var den rigtige måde at tildele projektet pengene på.

- Der er mange ting, man ville have gjort anderledes, hvis man havde samme viden som i dag for to år siden.

- Hvis du dengang havde spurgte mig: Vil du give 18 millioner til ikke at få en vaccine om fem år? Så havde jeg nok sagt nej. Men vi blev spurgt: Vil I give 18 millioner kroner for måske at få en coronavaccine i 2022, og så sagde vi ja.