Detektor: Coronadetektiver burde opspore mange flere kontakter, siger eksperter

Styrelsen for Patientsikkerhed er i kontakt med 3,5 kontakt per smittet.

Flere eksperter kritiserer, at myndighedernes smitteopsporing ikke får fat i nok nære kontakter til smittede. De opfordrer til at lave retningslinjerne om, så indsatsen når bredere ud. (Foto: CLAUS BJØRN LARSEN)

Kan vi forbedre smitteopsporingen herhjemme?

Det spørgsmål fik Anette Lykke Petri for nylig i radioprogrammet Orientering. Hun er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Som svar trak hun to tal frem:

- De seneste fire måneder har vi været i kontakt med 13.900 smittede danskere, sagde hun.

- Og derudover har vi været i kontakt med 47.500 af deres nære kontakter.

Men dykker man ned i tallene, kan man se, at det er de smittede danskere selv, der står for en stor del af arbejdet med at opspore og bremse smitten.

Samtidig mener flere eksperter, at tallene viser, at vi ikke opsporer bredt nok.

Hør mere om smitteopsporingen i Detektors nye podcast lige her:

Smitteopsporingen får fat i otte ud af ti smittede

Styrelsen for Patientsikkerhed er den ansvarlige myndighed for smitteopsporingen i Danmark. Løbende udgiver de såkaldte ‘aktivitetsrapporter’, der beskriver smitteopsporingens resultater.

Den seneste rapport er fra den 15. oktober og opsummerer resultaterne fra maj til september.

Smitteopsporing maj-september

I rapporten skelnes der overordnet mellem fem kategorier af personer, som på den ene eller anden måde indgår i smitteopsporingen:

  • Smittede danskere.

  • Nære kontakter, som Styrelsen for Patientsikkerhed kontakter ('smitteID').

  • Nære kontakter, som er tilknyttet et fly ('flyID').

  • Nære kontakter, som de smittede selv kontakter.

  • Nære kontakter, som henvender sig til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Nære kontakter kan registreres i mere end én kategori, og i flere tilfælde er der overlap i opgørelsen over smitteopsporingens resultater. Hvad det konkret betyder for resultaterne, kommer vi tilbage til.

Det første tal, vi skal se nærmere på, er nemlig de smittede danskere selv.

Fra den 14. maj til den 30. september var der i alt 16.748 smittede danskere. Ud af dem lykkedes det Styrelsen for Patientsikkerhed at få kontakt til 13.907.

Det svarer til cirka 83 procent.

3,5 nær kontakt per smittet dansker

Næste trin i smitteopsporingen er at identificere, kontakte og informere de nære kontakter til smittede om, at de hurtigt bør lade sig teste og eventuelt isolere.

Og nu bliver det så lidt taltungt.

De 13.907 smittede, som styrelsen har talt med, har nemlig oplyst i alt 47.835 nære kontakter. Det svarer til knap 3,5 kontakt per smittet.

Men de fleste af dem ringer Styrelsen for Patientsikkerhed ikke selv til. Det gør den smittede selv.

Fra maj til september har Styrelsen for Patientsikkerhed ringet til i alt 13.466 nære kontakter og fået fat i 12.445 af dem. Det svarer til 92 procent.

Dertil kommer 5.102 personer, som har siddet i samme fly som en smittet. Heraf har styrelsen fået fat i 3.085 eller 60 procent.

Det giver i alt 15.530 nære kontakter, som Styrelsen for Patientsikkerhed selv har ringet op - og fået fat i - fra maj til september.

Det svarer til mindre end én nær kontakt per smittet dansker i perioden.

Resten - i alt 34.369 personer - har de smittede selv stået for at informere om mulig smitte.

Vi ved dog ikke, hvor mange af dem, der rent faktisk bliver kontaktet, testet og går i isolation. Det følger myndighederne nemlig ikke op på.

I aktivitetsrapporten kan man se, at 32.009 nære kontakter selv har henvendt sig til smitteopsporingen for at få "hjælp til rekvirering af test og/eller rådgivning".

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed vil "en del" af dem overlappe med de nære kontakter, som den smittede i første omgang havde ansvaret for at kontakte og informere.

Præcis hvor mange unikke nære kontakter, som Styrelsen for Patientsikkerhed rent faktisk opsporer, ved vi altså ikke.

Alligevel er det ikke forkert, når direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri siger, at “vi har været i kontakt med 47.500 nære kontakter”.

Tallet får Anette Lykke Petri nemlig ved at lægge følgende tre kategorier sammen:

  • 12.445 nære kontakter, som Styrelsen for Patientsikkerhed får kontakt til.

  • 32.009 nære kontakter, som selv henvender sig til smitteopsporingen for at få hjælp til rekvirering af test og/eller rådgivning.

  • 3.085 nære kontakter, som er tilknyttet et fly.

Det giver i alt 47.539 nære kontakter - eller cirka 3,5 per smittet dansker fra maj til september - som selv har ringet til eller er blevet ringet op af styrelsen.

Tallet kan dog reelt være lavere, fordi den samme nære kontakt kan registreres både med et ‘flyID’ og et‘smitteID’.

Ekspert: Retningslinjer begrænser smitteopsporingen

Christian Wejse mener ikke, at tallene fra smitteopsporingens nyeste aktivitetsrapport er "prangende". Han er afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital og epidemiolog.

- Antallet af nære kontakter, der identificeres og informeres per smittet, er meget lavt, når man sammenligner med andre lande og den videnskabelige litteratur om smitteopsporing, siger han.

Christian Wejse, epidemiolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital.

- Litteraturen på området indikerer, at vi i virkeligheden nok skal op på mellem 15 og 40 nære kontakter per smittede for at få en effekt på kontakttallet. Med tusinde smittede om dagen betyder det, at vi skal opspore mellem 15.000 og 40.000 nære kontakter dagligt.

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, synes også, at 3,5 nære kontakter per smittet er "meget lavt".

- Man skal holde det op imod, hvor mange interaktioner vi generelt har i vores hverdag. Der lyder 3,5 nære kontakter ikke af meget, siger han.

- I en situation, hvor store dele af samfundet holdes åbent burde vi opspore mere end det og også i højere grad følge op på, at de nære kontakter får den rette information og lader sig teste.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Detektor har spurgt begge eksperter, om de mener, at aktivitetsrapporten viser, at smitteopsporingen er effektiv. Men det har de svært ved at svare på.

- Jeg kan ud fra det her talmateriale ikke sige noget om smitteopsporingens effektivitet, lyder det fra Christian Wejse.

Ifølge ham er problemet, at tallene ikke siger noget om, hvor godt smitteopsporingen virker til at bryde smittekæder og dæmme op for smitten i samfundet.

- For at svare på det har vi brug for viden om, hvor mange nære kontakter, der rent faktisk bliver testet, hvor mange af dem, der tester positiv for covid-19, og hvor mange der går i isolation. Og den viden har vi ikke endu.

Samme kritik kommer i en ny rapport fra Det Økonomiske Råd.

Allan Randrup Thomsen er heller ikke meget for at konkludere på smitteopsporingens effektivitet.

- Jeg kan ikke lide ordet effektivitet, men vi kan godt blive bedre, vil jeg mene. Jeg synes ikke, at det har været en tilfredsstillende hastighed, hvormed man har skruet op for smitteopsporingens ressourcer og indsats, siger han.

Ud over for få ressourcer mener Allan Randrup Thomsen også, at en del af forklaringen på de lave tal skyldes retningslinjerne for smitteopsporingen.

- Vi har i Danmark nogle meget snævre definitioner af, hvad der i smitteopsporingen tæller med som en nær kontakt, og det er der, jeg mener, at kæden hopper af. Man opsporer simpelthen ikke bredt nok, og jeg mener, at retningslinjerne bør laves om.

Den vurdering er Christian Wejse enig i:

- Hvis man har nogle retningslinjer, som gør, at man ender op med, at det er utroligt få mennesker omkring den smittede, som skal testes og isoleres, så er de retningslinjer en begræsning på en effektiv smitteopsporing, siger han.

Hvad siger sundhedsmyndighederne?

Detektor har bedt direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, om et interview om smitteopsporingens konkrete procedurer samt kritikken heraf. Men hun har ikke ønsket at stille op til et interview.

Detektor har efterfølgende spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvad der skal til, før styrelsen selv mener, at smitteopsporingen kan siges at være effektiv.

Direktør fra Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri ønsker ikke at stille op til et interview for at svare på spørgsmål om smitteopsporingens procedurer og kritikken heraf. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

I et skriftligt svar oplyser styrelsen:

“Ideelt set fik vi kontakt med alle smittede og deres nære kontakter, hvorefter de efterlevede alle råd og vejledninger om test, isolation etc. Det er imidlertid ikke realistisk, da vi har at gøre med en frivillig ordning."

Det er Sundhedsstyrelsen, der står bag retningslinjerne for smitteopsporingen, og Detektor har derfor også bedt dem om et interview. Men heller ikke hos Sundhedsstyrelsen ønsker man at stille op.

Styrelsen oplyser, at det skyldes, at man lige nu arbejder på at ændre retningslinjerne:

"Vi er i gang med en revision af kriterierne for nære kontakter, og emnet er på dagsordenen i dag i den faglige arbejdsgruppe," oplyser Sundhedsstyrelsen i en mail til Detektor tirsdag i denne uge.

"Vi stiller ikke op til interview før efter drøftelserne i arbejdsgruppen, når vi er klar med den kommende revision."

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk