Detektor: Dan Jørgensen overser milliardudgift i sin egen plan

Socialdemokratiet glemmer at regne 20.000 hektar privat skov med i prisen.

Dan Jørgensen er med på, at skovforslag nok bliver lidt dyrere end 50 millioner kroner. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Koster det 50 millioner eller fire millarder, når Socialdemokratiet vil udlægge 75.000 hektar til urørt skov?

Spørger man Dan Jørgensen (S), er svaret det første. Men ifølge miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) er prisen ca. 80 gange højere.

Og Ellemann kommer tættest på det rigtige tal, viser Detektors faktatjek.

Dan Jørgensen vs. Jakob Ellemann

De to politikere endte i kløerne på hinanden til en stor debat med flere partiledere på Naturmødet i Hirtshals. Og til sidst blev Kristian Thulesen Dahl (DF) tilsyneladende så træt af diskussionen, at han kaldte på hjælp udefra:

– Detektor! Det må Detektor klare, råbte han.

Inden da havde Dan Jørgensen og Jakob Ellemann skudt frem og tilbage på hinanden om udgifterne til Socialdemokratiets plan om 75.000 hektar urørt skov.

– Undskyld, hvad med de fire milliarder til at købe arealerne? spurgte Ellemann.

– Det koster ikke fire milliarder, returnerede Jørgensen.

– Det gør det da!

– Det er statens arealer, vi vil bruge!

– Det er jo ikke statens arealer alle sammen, Dan!

– Jo!

– Nej, det er jo ikke statens arealer ifølge jeres egne planer!

– Jo!

Det har vi fundet ud af

Lad os begynde med at tage et kig i Socialdemokratiets klima- og miljøudspil. Her foreslår partiet at udlægge 75.000 hektar såkaldt urørt skov.

I udspillet kan man læse, at 55.000 hektar skal findes på statens arealer, mens 20.000 hektar skal findes på privat grund, som staten enten vil købe eller bytte sig til.

Jakob Ellemann-Jensen har altså ret, når han siger, at alle 75.000 hektar ikke kommer fra statens arealer.

Men hvad koster det så?

Der er to tal, vi skal have styr på: De 50 millioner, Dan Jørgensen taler om, og de fire milliarder, Jakob Ellemann-Jensen henviser til.

Lad os starte med Dan Jørgensens 50 millioner. Det er penge, som han påstår, staten vil tabe på udlægning af de 55.000 hektar urørt skov. Tallet stammer fra en beregning fra 2013, som Naturstyrelsen dengang lavede for Altinget. Et nyere estimat fra samme styrelse viser et tab, der er en smule større: Nemlig 65 millioner kroner.

Men tallet er i det hele taget usikkert. Det forklarer Bo Jellesmark Thorsen, institutleder og professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

– Mig bekendt tager tallet udgangspunkt i regnskaber fra Naturstyrelsen, og det er efter min mening for upræcist et grundlag. Omkostningerne vil afhænge meget af, hvilken type skov der udlægges, og hvordan, siger Bo Jellesmark Thorsen.

Men hvordan når Jakob Ellemann-Jensen så frem til et beløb, der er 80 gange så højt?

Det skyldes, at Socialdemokratiet som nævnt også vil anskaffe sig 20.000 hektar privat skov. Og det vil ifølge Miljø- og Fødevareministeriets beregninger i alt løbe op i en engangsudgift på ca. fire milliarder kroner eller 200.000 kroner pr. hektar.

Også det tal er dog ret usikkert ifølge Bo Jellesmark Thorsen. 200.000 kroner er nemlig langt mere end den gennemsnitlige pris på urørt skov.

Det samme siger Jørgen Bo Larsen, professor i skov, natur og biomasse på Københavns Universitet. Han kalder det "et skud ud i den blå luft".

– Beregningerne tager sandsynligvis udgangspunkt i gammel løvskov, som er dyrt og har stort potientiale for biodiversitet. Men skove er ofte plantager, altså områder med løvskov nogle steder og anden slags skov andre steder. Derfor kommer prisen sjældent så højt op, forklarer han.

– Hertil kommer, at man kan bytte sig til skov, såkaldt "mageskifte". Der er givetvis mange private skovejere, som kunne være interesserede i at bytte produktionsretten fra deres områder til andre skovområder, hvor de kan få en løbende indtægt ved almindelig skovdrift, mener han.

Bo Jellesmark Thorsen vurderer også, at ministeriets estimat er for højt:

– Der findes eksempelvis en ordning, hvor private skovejere udlægger urørt skov. Og tager man udgangspunkt i den tilskudsordning, så er prisen på at opkøbe 20.000 hektar privat skov nærmere omkring 2,5 mia. kroner, siger han og tilføjer, at milliardudgiften ikke forsvinder, selvom staten vælger at bytte sig til urørt skov.

– Det vil i stedet betyde, at staten så til gengæld går glip af de årlige skovindtægter.

Hvem har så ret?

Der er usikkerheder ved begge tal, men Jakob Ellemann-Jensen har mest ret, når han påpeger, at det vil koste et milliardbeløb at anskaffe de 20.000 hektar privat skov, som Socialdemokratiet lægger op til.

Hvad siger de til kritikken?

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Detektor har spurgt Jakob Ellemann-Jensen, hvorfor han puster prisen på 20.000 hektar privat, urørt skov helt op til 4 milliarder?

– Om det er 2,7, 3,7 eller 4 milliarder kroner er ikke altafgørende. Uanset hvordan man gør det op, så koster det boksen, og det har S ikke været i nærheden af at finansiere, siger han.

Dan Jørgensen erkender da også, at Socialdemokratiets forslag om at udlægge urørt skov vil koste mere end 50 millioner kroner. Men han fastholder, at det kommer til at koste mindre end fire milliarder kroner.

– Jeg erkender, at det vil koste penge at opkøbe privat skov. Men jeg erkender ikke, at staten skal have fire milliarder kroner op af lommen i morgen. Det er lidt det, jeg hører ministeren sige.

Prisen på 20.000 hektar privat skov er ifølge Miljø- og Fødevareministeriet ca. fire milliarder kroner. Og flere eksperter er enige i, at det vil være forbundet med en milliardudgift på to til fire milliarder. Så hvorfor siger du til Jakob Ellemann-Jensen, at det er forkert?

– Fordi jeg mener, at ministeren misforstår vores forslag. Vi foreslår ikke, at staten fra den ene dag til den anden skal købe 20.000 hektar privat skov. Det, vi foreslår, er, at udlæg af de 20.000 hektar privat skov til urørt skov skal ske ved, at staten fx bytter noget af den statslige skov med privat skov, eller at private fonde opkøber skov.

Hvordan vil I finansiere det?

– Vi vil finansiere urørt skov med en del af de midler, som vi har afsat til klima og miljø i vores 2025-plan. Her har vi blandt andet foreslået afgifter på plastik og kemi, som vi forventer kan indbringe i størrelsesordenen 0,3 milliarder kroner årligt. Det mener vi fint kan dække udgifterne til at omdanne halvdelen af de statslige skove til urørt skov. De 20.000 hektar privat skov, som vi vil have udlagt til urørt skov, handler ikke om, at vi fra den ene dag til den anden vil opkøbe 20.000 hektar. Det vil tage noget tid og kan for eksempel ske ved, at staten bytter noget af den statslige skov med privat skov eller ved opkøb gennem private fonde.

Facebook
Twitter