Detektor: Danmark går ikke 'enegang' – også Ungarn har udvist syrere til Damaskus

Ungarn mener, det er sikkert nok for flygtninge at vende tilbage til Syriens hovedstad.

Folk går rundt i Damaskus' største basar Souq al-Hamidiyya i den gamle bydel. (Foto: © LOUAI BESHARA, Scanpix)

Igen og igen er det blevet sagt, at Danmark går enegang, når det kommer til at tage opholdstilladelser fra syriske flygtninge fra Damaskus.

Men i hvert fald Ungarn har også gjort det.

- De ungarske asylmyndigheder vurderer, at Syrien har områder, som er sikre nok at vende tilbage til, skriver den ungarske udlændingemyndighed, NDGAP, til Detektor.

De ungarnske myndigheder afviser at udybe det i et interview, men ifølge eksperter, Detektor har talt med, er tre udvisninger indtil videre blevet stadfæstet af de ungarnske domstole.

- Ungarn henviser til Danmark for at retfærdigøre deres barske reaktion, siger Cathrine Woollard, direktør i ECRE, Det Europæiske Råd for Flygtnigne og Personer i Eksil.

Ungarns myndigheder udviser syriske flygtninge

Detektor har spurgt myndighederne i alle lande i EU, om de vurderer, at Damaskus er blevet sikkert nok til, at flygtninge kan vende tilbage til området.

Langt fra alle lande er vendt tilbage på Detektors henvendelse, men indtil videre har ét land - Ungarn - svaret ja.

- I særdeleshed når det kommer til sikkerhedssituationen i Damaskus, som er kontrolleret af regeringens styrker, kan det konkluderes at være passende for syriske borgere at vende hjem til.

Det skriver den ungarske udlændingemyndighed National Directorate-General for Aliens Policing, NDGAP, i en mail.

Og ifølge den ungarnske udlændingemyndighed er det allerede besluttet, at flere syriske flygtninge skal sendes retur.

- I forhold til hjemsendelse har der været flere endelige domfældelser i løbet af de sidste år, hvor retten ikke alene har vurderet Damaskus sikker nok at vende hjem til, men også vurderet, at de juridiske betingelser for interne beskyttelsesalternativer er opfyldt.

- Som følge af dette er den nuværende praksis for de ungarske asylmyndigheder, at selv hvis en person ikke kommer fra Damaskus, kan de sendes tilbage til byen, skriver NDGAP.

Tre sager er stadfæstet

Flere af de ungarnske myndigheders afgørelser er blevet anket til domstole i Ungarn.

Og der tegner sig et uklart billede af, hvordan domstolene vurderer situationen, siger Cathrine Woollard, der er direktør i NGO’en ECRE, Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i Eksil.

- Der er dele af regeringen, som vurderer, at Syrien er sikker. Og så er der domfældelser, hvor udvisning til Syrien er fastholdt, og andre domfældelser, der afviser udvisning til Syrien, siger hun.

Ifølge Cathrine Wollard har de ungarnske domstole indtil videre kun stadfæstet tre afgørelser.

Det bekræfter András Léderer fra NGO'en Hungarian Helsinki Commitee, der især beskæftiger sig med flygtninges rettigheder.

- Der er tre sager, hvor domstolene stadfæstede NDGAP's beslutning om udvisning til Syrien. Jeg kender til to af dem. I disse sager er personerne ikke taget tilbage til Syrien, men forsvundet, siger András Léderer, der gætter på, at de to syrere er taget til et andet land.

András Léderer og Cathrine Woollard nævner begge, at de ungarske myndigheder bruger Danmark som forbillede.

- Hør her. Det er det smukke ved historien, siger András Léderer.

- Ungarn henviser til Danmark som grundlag for at sende syrere tilbage, siger han.

Stoklund fremhæver Sverige

Rasmus Stoklund (S) (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: © Emil Helms, Scanpix)

Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund, har i flere tilfælde allerede modsagt, at Danmark går enegang - dog ikke ved at pege på Ungarn, men England og Sverige.

- Både i Sverige og i England og i øvrigt den nye EASO-rapport fra EU gennemgår jo, at situationen nu er så stabil, at man ikke længere giver asyl til folk, der kommer fra det her område og søger asyl i de pågældende lande, sagde han i Debatten på DR2 den 8. april.

Og senere i udsendelsen gentog han pointen.

- Vi går ikke enegang, når andre lande netop ikke længere giver asyl til folk fra de her områder. For eksempel i Sverige og i England, sagde Rasmus Stoklund.

Rasmus Stoklund har også nævnt, at Sverige og England er "på linje" med Danmark i en kommentar under sit eget facebookopslag.

Den svenske pendant til Udlændingestyrelsen hedder Migrationsverket, og her afviser man Rasmus Stoklunds udlægning af Sveriges praksis.

- Sverige er ikke ophørt med at give asyl til personer fra Damaskus, skriver Migrationsverkets presseafdeling til Detektor.

Det svenske migrationsverk lægger især vægt på, at der skal ske "væsentlige og vedvarende forandringer", før man kan sige, at situationen er stabil. Det mener Migrationsverket ikke er tilfældet lige nu.

- Migrationsverket har ikke lavet den vurdering, at situationen i og omkring Damaskus er stabil, skriver Migrationsverket.

Der er dog åbnet en mulighed for, at nye asylansøgere fra Syrien i "helt tydelige undtagelsestilfælde" kan sendes til Damaskus som internt fordrevne, skriver Migrationsverket.

- Det er, hvis man har et veletableret socialt netværk og i øvrigt har en god økonomi, forklarer Morten Kjærum, der er direktør på Raoul Wallensberg-instituttet ved Lunds Universitet og beskæftiger sig med menneskerettigheder og humanitær lovgivning.

- Det vil sige, at man kan glide lige tilbage i et liv, hvor man ikke skiller sig ud, hverken politisk eller på andre måder. Det er nok en illusion for langt de fleste af dem, der søger asyl i Europa, siger han.

Migrationsverket kan ikke svare på, om det er sket, da Migrationsverket i så fald skal gennemgå alle afviste asylsager.

- Mig bekendt, og jeg har forhørt mig rundt omkring, så er der ikke nogen tilfælde, hvor man har brugt det, siger Morten Kjærum.

Ville du vide det, hvis det var sket?

- Det tror jeg. Og jeg tror også at Migrationsverket ville sige det, hvis det var. siger Morten Kjærum.

England afviser at svare

Detektor har også spurgt de britiske myndigheder, om de er stoppet med at give asyl til personer fra Damaskus, som Rasmus Stoklund siger.

Home Office, det britiske indenrigsministerium, fortæller at de ikke offentliggør statistik over afviste asylansøgere, men henviser til en rapport, hvor der står, at "det er usandsynligt at en person kunne bevise, at de ville undergå artikel 15(c)-fare alene, fordi vedkommende befinder sig i Damaskus."

Artikel 15(c) er en betegnelse for reel risiko for blive udsat for alvorlig skade, som EU bruger til blandt andet at vurdere risiko for asylansøgere.

"Vi kan ikke faktatjekke udtalelser fra andre regeringer", skriver Home Office desuden.

Detektor ville gerne have spurgt Rasmus Stoklund, hvor hans påstande kommer fra. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse om interview.