Da præsident Joe Biden onsdag skulle holde sin første tale som USAs præsident, valgte både DR og TV2 at få talen simultantolket til dansk.
Ikke alle var dog lige begejstrede for den beslutning. På de sociale medier brokkede flere sig over simultantolkningen, fordi de fandt den forstyrrende.
Nogle mente, at lyden på tolkningen var for høj, og at der blev talt for meget ind over præsidentens tale. Enkelte mente også, at der var fejl i tolkningen.
Detektor har undersøgt sagen og talt med en af tolkene, som især peger på et særligt historisk dokument som noget af det, der skabte tvivl i situationen.
- Det kan næsten ikke undgås, at selv god tolkning bliver anderledes og sommetider mindre præcis end en skriftlig oversættelse, siger Thomas Harder, som var tolk på TV2.
Simultantolkning sker lige nu og her
Præsident Joe Bidens tale varede lidt over 20 minutter, og som det er med den slags taler, var der ingen, der på forhånd vidste, hvad præsidenten ville sige.
Heller ikke de tolke, der var hyret til at oversætte præsidentens ord i samme øjeblik, de blev sagt.
Det er derfor en opgave, der kræver både stor erfaring og en referenceramme ud over det sædvanlige. Det forklarer Thomas Harder, der har været konferencetolk gennem 30 år.
- Når man simultantolker, hører man en person sige noget på ét sprog – for eksempel engelsk – samtidig med at man skal beslutte, hvordan man vil gengive det på et andet sprog, for eksempel dansk, siger Harder, som også har simultantolket andre præsidenters indsættelsestaler.
- Før taleren er færdig med sin sætning, skal man gætte på, hvor sætningen fører hen. Man skal begynde at producere den på dansk og samtidig lytte til, om det, man selv får sagt, giver mening - og der er ingen sletteknap.
Ifølge Thomas Harder er det en opgave, der ikke kan udføres, uden at der kan opstå tvivl og misforståelser.
I modsætning til en skriftlig oversættelse skal tolken nemlig levere noget lige nu, og uden særligt mange hjælpemidler eller tid til at bruge dem.
- Ting kan gå galt, når man tolker, fordi der ikke er tid til at vente og lede længe efter den helt rigtige formulering. Og foruden tidspresset er der en mængde andre forhindringer, for eksempel dårlig lydkvalitet, som kan gøre det svært at genkende navne, tal og så videre, siger han.
- Men målet er selvfølgelig at få det så rigtigt som muligt og sørge for, at tilhørerne kan forstå, hvad taleren siger og helst også, hvordan det bliver sagt. Min erfaring er, at det som regel lykkes.
Steder og navne skabte tvivl
Undervejs i sin tale nævnte Joe Biden flere stednavne og personer. Og det er den slags referencer, der hurtigt kan skabe tvivl hos en tolk, forklarer Thomas Harder.
Tidligt i talen hyldede Joe Biden eksempelvis den tidligere præsident Jimmy Carter (1977-1981).
Han fortalte, at han dagen forinden talte med "præsident Carter", der desværre ikke kunne være til stede ved indsættelsesceremonien. Men i DR’s danske tolkning blev hans navn oversat til det noget mere ukendte ”Connor”.
Også navnet på den tidligere præsident Abraham Lincoln, National Mall i hovedstaden Washington, D.C., kirkegården Arlington Cemetery og vicepræsident Kamala Harris' navn voldte DR's tolkning problemer i farten.
Detektor har forsøgt at indhente en kommentar fra DR’s tolk, der ikke har ønsket at medvirke i artiklen.
På TV2 var det blandt andet navnet på helgenen 'St. Augustine', der gav Thomas Harder besvær. Her kunne man høre en kort tøven fra den erfarne tolk.
- Det er rigtigt, at jeg lige skulle tænke et øjeblik over Augustin, men ikke så meget over navnet, for jeg ved godt, at Biden er katolik, og at Augustin er meget relevant, når katolikker taler om stat og regering, forklarer han.
- Men jeg spekulerede på, hvordan jeg skulle titulere ham. På engelsk kalder man ham gerne 'St. Augustine', men på dansk siger man som regel ikke 'Sankt Augustin', men omtaler ham snarere som 'kirkefaderen Augustin' eller bare 'Augustin', som jeg endte med at vælge. Derfor vistnok lidt tøven og muligvis en ubevidst nedgang i stemmestyrken.
Thomas Harder husker, at han også blev udfordret, da Joe Biden i sin tale kom ind på Abraham Lincoln og frigørelsen af slaver.
- Biden talte om 'The Emancipation Proclamation', men jeg kunne ikke høre 'Emancipation'. Jeg var ret sikker på, at den proklamation, som Lincoln underskrev den 1. januar 1863, var den, der ophævede slaveriet, og det gav jo også god mening i sammenhængen. Men lige i øjeblikket var jeg alligevel ikke sikker nok til at turde satse på, at jeg huskede rigtigt. Jeg besluttede derfor, at det var bedst ikke at tage det led med og omtalte bare 'en vigtig proklamation' – eller hvad det nu var, jeg fandt på at sige i farten.
Ifølge Thomas Harder må man i sådan en situation hurtigt vurdere, hvad der er bedst at gøre.
- Det ville jo have været en voldsom ting at få sagt forkert, hvis det nu ikke passede. Men min forsigtighed betød på den anden side, at mine tilhørere blev snydt for præcise oplysninger om, hvad det var for et dokument, Abraham Lincoln underskrev den januardag i 1863.
Bibelsk vers fik tre forskellige ordlyde
Et sidste eksempel på, at det ikke var alle præsidentens ord, der var lige lette for mediernes simultantolkning, er et vers fra Biblen, som præsidenten reciterede undervejs i sin tale.
Det er et vers fra Salmernes bog, der ifølge en af de danske bibeloversættelser lyder som følger: "om aftenen slår gråden sig ned, om morgenen er der jubel".
Men i mediernes simultantolkning blev ordlyden en lidt anden.
På DR lød oversættelsen: ”Vi skal være mænd, så vi kommer i gennem natten, fordi glæden kommer, når det bliver morgen”.
På TV2 lød oversættelsen: "Glæden kommer efter natten. Glæden kommer i morgenstunden, og vi skal stå natten igennem i fællesskab".
Thomas Harder forklarer, at bibelcitater, litterære citater og ikke mindst poesi er noget af det sværeste at tolke.
- Der findes som bekendt flere forskellige danske oversættelser af Bibelen. Ingen af dem svarer formentlig helt nøjagtigt til den engelske, og det ville i alle tilfælde være en meget heldig tilfældighed, hvis tolken netop kendte dét citat, som taleren har valgt at bruge. I praksis er det bedste, man kan håbe på, at levere en dansk udgave, som er så ordret, at indholdet kommer igennem.
- Og hvis den så samtidig klinger lidt bibelsk, er det en ekstra bonus, siger han.
Thomas Harder forklarer til Detektor, at han også tidligere har stiftet bekendtskab med den udfordring, det er at tolke bibelcitater. Det var under den tidligere præsident Barack Obamas indsættelsestale.
- Obama citerede ”Ecclesiastes”. Det sagde mig med skam at melde ikke noget dengang, og jeg kunne ikke finde på andet end at sige det samme på dansk. Bagefter fandt jeg ud af, at det danske navn er ”Prædikerens bog”. Siden har jeg ved den slags tolkninger altid medbragt en liste over Bibelens bøger på engelsk og dansk, siger han.
- Jeg har aldrig haft brug for den siden.
Husk, at du også kan høre Detektor som podcast. Du finder den seneste udgave lige her: