Detektor: Der ligger mindst 49.000 marker i Danmarks ’beskyttede’ naturområder

Det svarer til en tredjedel af de danske Natura 2000-områder. Dansk naturbeskyttelse halter bagefter, mener eksperter.

- Det giver et voldsomt misvisende billede af, hvor meget beskyttet natur vi har i Danmark, siger Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet om Detektors kortlægning af de danske Natura 2000-områder. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Små, grønne spirer skyder op i lange, lige rækker fra den fugtige jord på en mark syd for Frederikshavn.

Det ligner helt almindelig landbrugsjord, men officielt er det bakkede landskab i Bangsbo Ådal udpeget som beskyttet natur.

Det samme gælder tusindvis af marker mange steder i Danmark.

En kortlægning, som Detektor har lavet, viser, at en tredjedel af Danmarks Natura 2000-områder består af landbrugsarealer. Det svarer til et areal på størrelse med Lolland.

- Hvis man regner hele det danske Natura 2000-areal med som beskyttet natur, så duer det ikke, at der ligger nogle dyrkede marker, som er intensivt landbrug, inde i det her areal.

- Så snyder man på vægten, siger Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet.

Træk i pilen for at se de gule og røde landbrugsarealer i de grønne Natura 2000-områder.

Bangsbo Ådal syd for Frederikshavn. Det grønne område er Natura 2000. De røde og gule områder er landbrugsjord. (Foto: Google © Aerodata International Surveys / Foto: Google © Aerodata International Surveys)

Danmark bakker op om ambitiøse mål, men halter selv bagefter

Det er kun tre uger siden, at den danske regering tilsluttede sig et internationalt mål om, at "30 procent af naturen på land og til havs bliver beskyttet for at løfte naturen og biodiversiteten" i 2030.

- Vi står midt i en global natur- og biodiversitetskrise, hvor naturen er presset i hele verden, sagde miljøminister Lea Wermelin (S) i en pressemeddelelse.

- For at vende naturkrisen er det afgørende med ambitiøse internationale mål. Her skal vi fra dansk side være med til at presse på både i EU og globalt for 30 pct. beskyttede områder på land og på havet.

I pressemeddelelsen kan man også læse, at "EU har ca. 26 pct. beskyttede områder på land og ca. 11 pct. på havet".

Men i Danmark går det mere trægt med at bidrage til den globale målsætning.

Miljøstyrelsen oplyser til Detektor, at i alt 15 procent af det danske landareal er omfattet af en eller anden form for beskyttelse.

Heraf er 8,5 procent udpeget som beskyttet natur efter EU's særlige Natura 2000-regler.

- Det kan være områder, der for eksempel er udpeget for at beskytte kalkoverdrev, bøgeskov på muldbund og kystklipper. Det kan også være fugle eller pattedyr som flagermus eller ulven, som man ønsker at beskytte, siger Hans Henrik Bruun, som er biolog og lektor på Københavns Universitet.

Men selvom et område er udpeget som beskyttet natur, betyder det ikke nødvendigvis, at naturen er effektivt beskyttet. Det viser en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur.

Det vender vi tilbage til.

49.835 marker i Natura 2000-områder

De grønne områder er Natura 2000. De gule og røde områder er landsbrugsarealer. (Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics / Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics)

Se godt på danmarkskortet her.

Trækker du pilen helt til højre, kan du se en masse grønne områder. Det er samtlige Natura 2000-beskyttede landområder i Danmark.

Trækker du pilen til venstre, bliver en del af de grønne områder i stedet gule eller røde. Det er alle de landbrugsarealer, som ligger i Natura 2000-områderne.

Ifølge Miljøstyrelsen har vi i alt 3.664 kvadratkilometer Natura 2000-beskyttede landområder i Danmark.

Men på 811 af de kvadratkilometer er der i dag intensivt landbrug. Det kan være eksempelvis byg- eller majsmarker. Det er de røde områder.

Og på 579 kvadratkilometer er der landbrugsarealer, hvor natur bliver prioriteret en smule, men som reelt har et andet formål, som bliver altoverskyggende. Det er de gule områder.

Det betyder, at i alt 1.390 kvadratkilometer - eller mere end en tredjedel - af Natura 2000-områderne er landsbrugsjord, hvor andre hensyn overskygger naturen.

En anden måde at sige det på er, at 49.835 marker helt eller delvist ligger i et Natura 2000-område.

Og det er et problem, mener Rasmus Ejrnæs, som er seniorforsker i biodiversitet på Aarhus Universitet.

- Problemet er, at for den almindelige borger lyder Natura 2000 som noget, der er strengt beskyttet, ligesom vi har en udpegning af nationalparker, hvilket også lyder som noget, der er strengt beskyttet, og det er det heller ikke, siger han.

- Så på den måde føjer Natura 2000-områderne sig egentlig bare ind i en lang dansk tradition for at have nogle pæne ord om vores naturbeskyttelse, som - hvis man kigger lidt nærmere på det - viser sig slet ikke at passe.

Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet er enig:

- Det giver et voldsomt misvisende billede af, hvor meget beskyttet natur vi har i Danmark, siger han.

- Det skjuler, at det er nogle andre samfundsgoder, som er prioriteret på de her arealer, nemlig landbrug og skovbrug eller endnu flere forskellige ting, som er prioriteret højere end natur. Så vi lyver for os selv og for hinanden, når vi siger, at naturen har førsteprioritet i de her områder, eller at det er naturbeskyttede områder. For det er det reelt ikke.

Store, sammenhængende områder

Natura 2000-områder ved Skælskør (Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics / Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics)

Der er dog en forklaring på, at mange landbrugsarealer er endt i et Natura 2000-område.

Den skal findes i EU-bureaukratiets reglementer.

- Habitatsdirektivet, som det her handler om, foreskriver, at man udpeger store sammenhængende områder, siger Hans Henrik Bruun fra Københavns Universitet.

- Og som naturen er fordelt i det danske landskab, er den som 'glemte' og 'gemte' rester spredt ud, hvor der ikke rigtig kunne dyrkes så meget.

Derfor får man mange landbrugsområder med, når man tegner store sammenhængende områder i Danmark.

- Det kan stadig godt give mening, hvis man har en langsigtet og finansieret plan for, hvordan man kan konvertere de landbrugsområder til natur. For det kan man jo godt, siger Hans Henrik Bruun.

- Det har vi bare ikke gjort endnu.

Artiklen fortsætter under billedet.

Natura 2000-områder i Sønderjylland (Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics / Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics)

Det illustrerer ifølge Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet det helt grundlæggende problem i Danmarks beskyttede naturområder: Der er som regel andre hensyn, der bliver prioriteret over naturen.

- Det er et generelt problem, også for de ikke-pløjede arealer inde i Natura 2000-områderne, at hensynet til produktionen går forud for hensynet til naturen, siger han.

- Hvis man kigger lidt nærmere på det, har vi faktisk ikke nogen lovgivning i Danmark, som sikrer det, man kunne kalde en streng naturbeskyttelse, hvor man har beskyttet naturen og alle de sjældne arter mod de trusler, der måtte være.

Rasmus Ejrnæs nævner de danske skove som et eksempel på, at produktionen af tømmer og flis er vigtigere end at opretholde en god biodiversitet.

- I almindelige danske dyrkede skove foregår der afvanding med drængrøfter, og så dyrker man træerne og fælder dem og kører dem på savværket, siger han.

- Inde i sådan nogle skove mangler der lysninger til blomster og sommerfugle, der mangler gamle træer, der mangler døde træer, der mangler dødt ved, der mangler vådområder, så sådan nogle dyrkede skove er en slags træmarker.

Den konklusion er Morten D.D. Hansen enig i. Han er museumsinspektør på Naturhistorisk Museum Aarhus og arbejder også på museets feltstation Molslaboratoriet.

- Når der er produktionshensyn som vejer tungt, så går det ud over biodiversiteten. Så har man lidt for mange kvæg gående om sommeren, som æder alle de blomster, som bier og sommerfugle skulle have levet af, siger han.

- Næsten alle steder i Danmark, hvis ikke alle steder, er der altid et eller andet produktionshensyn, som vejer mindst lige så tungt som biodiversiteten, og så bliver biodiversiteten altså sidstevælger.

Bundkarakter i EU

Natura 2000-områder omkring Viborg (Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics / Foto: TerraMetrics © Google og TerraMetrics)

Det er ikke kun de danske eksperter, som er kritiske over for den danske indsats for at beskytte naturen.

Det samme gælder Det Europæiske Miljøagentur.

Mandag udkom agenturet med en sammenfatning af alle EU-landenes indsats for at beskytte naturen. Sammenlignet med resten af Europa ligger Danmark helt i bunden sammen med Belgien og Storbritannien.

Sammenfatningen viser, at en meget stor del af den natur, der ligger inden for de danske Natura 2000-områder, har en ugunstig bevaringsstatus.

- Det betyder, at man må forvente, at de bliver yderligere forringede i fremtiden, og at de i dag allerede er forringet, siger Rasmus Ejrnæs.

Thor Hjarsen peger ligesom de tre biologer på, at den danske lovgivning er utilstrækkelig. Han er seniorbiolog i Verdensnaturfonden.

- Det ser vi jo så resultatet af i vores egen indberetning til EU, som viser, at både arter og beskyttede naturtyper er i ringe tilstand, siger han.

For Morten D.D. Hansen gør det ondt at høre om den danske naturs dårlige tilstand.

- Man skal ikke have tendens til depression som 'kratlusker' eller biolog i det her land, fordi så bliver man nemt deprimeret, når man går rundt og kigger på den danske natur, siger han.

Hvad siger Miljøstyrelsen?

Detektor har bedt miljøminister Lea Wermelin (S) om et interview.

Hun henviser til Miljøstyrelsen, som skriver i en mail, at de ikke har "opgjort arealer på samme måde som eksemplet fra Detektor".

Miljøstyrelsen har dog lavet et overslag, som når frem til stort set samme resultat: En tredjedel af Natura 2000-arealet består af eksempelvis "jordbrugsmæssig drift", veje og jernbaner.

"I Natura 2000-områderne kan der – helt i overensstemmelse med EU’s retningslinjer – være arealer med diverse aktiviteter som fx landbrug," skriver Miljøstyrelsen og fortsætter:

"Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte en række truede, sårbare eller karakteristiske arter og naturtyper. Disse naturtyper og arter findes ikke alle steder i et udpeget Natura 2000-område. Habitatnaturtyperne og levesteder for arter ligger ofte som en mosaik mellem andre arealer, hvor der kan være jordbrugsmæssig drift – der er fx også veje og jernbaner."

Miljøstyrelsen slår også fast, at Danmark indberetter Natura 2000-arealer på samme måde som resten af EU.

"Den danske udpegning af både fuglebeskyttelsesområder og habitatområder er godkendt af EU. Ændringer af områdegrænserne for habitatområder skal ligeledes godkendes af EU," skriver Miljøstyrelsen.

Facebook
Twitter