Detektor: Derfor har 'Corona-Lone' fordoblet dødstallet til 35.000 i sit worst case-scenarie

Forklaringen er mere smitte blandt ældre, siger professor Lone Simonsen. Urealistisk, siger DTU-forsker.

Lone Simonsen forstår ikke, "hvorfor folk hænger sig sådan i vores worst case-scenarie, når der er et spænd på 17.500 til 35.000", siger hun.

Indtil for nylig sagde professor og epidemiolog Lone Simonsen, at omkring 20.000 danskere ville dø af coronavirus, hvis vi ikke gjorde noget for at bekæmpe epidemien og beskytte os selv.

Men nu anslår hun, at tallet ligger et sted mellem 17.500 og helt op til 35.000. Det viser en ny beregning fra Lone Simonsen og hendes kollegaer på Roskilde Universitets PandemiX Center, som har skabt overskrifter i landets medier.

Det nye worst case-scenarie kræver dog, at de ældre bliver smittet i lige så høj grad, som de yngre. Og sådan er det langt fra i dag.

- Det er efter min mening ikke realistisk, at de ældre skulle blive eksponeret i samfundet på fuldt niveau med unge mennesker, som udregningen antager. De 80-90-årige vil ikke være lige så socialt aktive, siger professor MSO fra DTU Kasper Planeta Kepp, der også har kritiseret beregningen på Twitter.

Epidemiolog Lone Simonsen afviser kritikken:

- På et eller andet tidspunkt bliver folk, der ikke har set deres børnebørn i et år, nødt til at komme ud af deres isolation. Sådan kan man ikke blive ved med at leve. Og så vil de før eller siden møde smitten, siger Lone Simonsen, der leder Roskildes Universitets PandemiX Center.

Du kan høre mere om beregningerne i Detektors seneste podcast:

Fra 20.000 til 35.000 dødsfald

I dag er de ældre generelt mindre smittede end de yngre. Det hænger blandt andet sammen med, at de ældre ser færre mennesker og beskytter sig selv bedre mod coronavirusset.

Og det er afgørende for antallet af dødsfald.

Hvis de ældre var smittet i lige så høj grad som de yngre, så ville dødeligheden være markant større.

Lige nu dør omkring 0,5 procent af de smittede danskere, viser beregningerne fra Lone Simonsen og de andre forskere på PandemiX Center.

Og det betyder, at 17.500 danskere ville dø af coronavirus i et teoretisk scenarie, hvor vi intet gjorde for at bekæmpe epidemien, men bare ventede på at opnå flokimmunitet. Forskerne regner med, at det ville ske, hvis 60 procent eller cirka 3,5 millioner danskere blev smittet.

Hvis de ældre til gengæld blev smittet i lige så høj grad som de yngre, så ville dødeligheden i runde tal fordobles til en procent, og antallet af dødsfald ville ende på 35.000.

- Det er jo en mærkværdig epidemi. Den er næsten som pest og kolera for de ældre, siger Lone Simonsen, der foruden at lede PandemiX Center på RUC også er en del af Den Faglige Referencegruppe, der rådgiver regeringen om Covid-19.

DTU-forsker: Urealistisk

Det nye worst case-scenarie kritiseres af professor MSO på Danmark Tekniske Universitet Kasper Planeta Kepp for at være "urealistisk":

- De antager, at de ældre mennesker kommer helt ud i samfundet og bliver eksponeret på niveau med unge mennesker. Og det, mener jeg, er en urealistisk antagelse, siger han.

Forskellen mellem de yngre og ældre ses i dag tydeligt i de store undersøgelser, der tester danskere for antistoffer efter infektion med coronavirusset.

I en stor undersøgelse fra begyndelsen af i år havde lidt over syv procent af de 20-29-årige været smittede, mens det kun gjaldt for lidt under to procent af dem over 65 år.

- Normalt er de ældre og sårbare langt mindre socialt aktive i samfundet. De er langt længere væk fra smittekæderne. De går ikke på diskotek og sveder, og de render ikke rundt og fester i store forsamlinger, siger Kasper Planeta Kepp.

Hvad svarer Lone Simonsen?

Professor Lone Simonsen holder fast i, at beregningen beskriver et realistisk scenarie:

- Og jeg forstår ikke, hvorfor folk hænger sig sådan i vores worst case-scenarie, når der er et spænd på 17.500 til 35.000. Vi siger jo ikke, om det er det ene eller det andet, siger hun.

Tænker du, at det er realistisk, at de ældre ikke ville isolere sig mere end de yngre?

- Ja. Det er jo ikke sådan, at den her virus forsvinder. Den vil stadig eksistere i vinterbølger. Det vil sige, at de ældre vil blive udsat for den før eller siden.

Kan man ikke forestille sig, at de ældre ville holde sig for sig selv, indtil vi opnåede flokimmunitet?

- Det kommer an på, hvilket scenarie man ser på. Det ville nok tage flere år.

I flere avisoverskrifter er det blevet udlagt sådan, at det er 'nedlukningerne' alene, der har forhindret de mellem 17.500 og 35.000 dødsfald.

Det kritiserer Kasper Planeta Kepp, og det er heller ikke helt korrekt, siger professor Lone Simonsen.

En del af æren kan også tilskrives vores frivillige adfærd – for eksempel at de ældre har sørget for ikke at se så mange mennesker:

- Vi har jo ikke sagt lige præcis, hvad det var, der virkede. Vi har sagt, at alt det, vi til sammen har gjort, har holdt smitten nede: At vi har handlet hurtigt, at danskerne har været gode til at vaske hænde og holde afstand, og at vi har haft en regering, der har bakket op om at gøre noget ved den her epidemi, siger hun.

Ifølge Lone Simonsen kan forskergruppens nye beregninger derfor også bruges til at understrege, hvor vigtigt det er, at de ældre har passet på sig selv - så vi ikke er endt i et worst case-scenarie.

- De ældre har isoleret sig, og danskerne har været utrolig meget med på at bekæmpe den her epidemi, siger hun.