Detektor: Derfor har jordemødre mere travlt i dag, selvom de er mange flere

Der er ikke kommet flere fødsler, men flere opgaver.

Professor frygter, at det store fokus på fødeafdelingerne kan gå ud over andre patientgrupper. (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)

Fra 2007 til 2020 blev der ansat op mod 600 flere jordemødre i regionerne, selvom der ikke kom flere fødsler.

Alligevel melder fødeafdelingerne om travlhed, og fødende er blevet sendt med taxa tværs over Sjælland, som DR har kunnet fortælle.

Hvordan hænger det sammen?

Detektor er dykket ned i tallene sammen med jordemødrene og en professor for at finde en forklaring.

Du kan også høre historien som podcast lige her:

Jordemødre: Mere komplekst og bredere arbejde

Lis Munk er formand for Jordemoderforeningen. (Foto: © clausboesen.dk)

Vi starter hos jordemødrene selv. Lis Munk er formand for Jordemoderforeningen, og hun har sendt et notat om udviklingen på de danske fødeafdelinger.

- Vi er blevet flere, men arbejdsopgaverne er mere komplekse, og jordemødrene arbejder bredere, opsummerer Lis Munk notatet, som opremser en række forklaringer:

Der er eksempelvis kommet flere scanninger og flere igangsættelser, som det hedder, når man sætte fødslen kunstigt i gang - blandt andet fordi det kan være sikrere for barnet, end at vente på at fødslen går i gang af sig selv.

Der er også kommet flere henvendelser fra utrygge gravide, og jordemødrene er mere i kontakt med gravide med kroniske og psykiske sygdomme.

Og så har jordemødrene overtaget nogle arbejdsopgaver på fødeafdelingerne, som sosu'er og sygeplejersker tidligere tog sig af, siger Jordemoderforeningen.

Tendensen bekræftes umiddelbart i en undersøgelse, som Danske Regioner lavede i 2017:

- Det tyder på, at der er kommet færre fødsler per jordemoder, står der i undersøgelsen.

- Men omvendt har jordemødrene fået flere opgaver på grund af nye faglige retningslinjer og initiativer, samt fordi der er færre SOSU-assistenter, sygeplejersker m.fl. ansat på svangre-, fødsels- og barselsafsnit.

Og det er overordnet fornuftigt, at jordemødre nu varetager flere opgaver, mener Lis Munk, formanden for Jordemoderforeningen:

- Man kunne måske få SOSU-assistenter ind på nogle fødeafsnit som en hjælp til jordemødrene, men jeg synes ikke, at de opgaver skal tages væk og gives til andre, siger hun.

Det bliver også foreslået at uddanne flere jordemødre, hvad tænker I om den løsning?

- Hvis ikke vi gør noget ved arbejdsvilkårene, så kan vi uddanne herfra og til månen. En uddannelse er jo ikke rentabel, hvis man kun bliver i to år, siger Lis Munk.

Jordemødre mærker tallene på egen krop

Bjørg Simonsen har knap 30 års erfaring som jordemoder. Hun er i dag jordemoder-supervisor på Danmarks største fødeafdeling på Hvidovre Hospital.

- Da jeg startede, havde jeg cirka 70 fødsler om året, siger hun.

- Nogle af de nyuddannede jordemødre har 100 til 120 fødsler om året. På en 12-timers vagt kan de have tre fødsler i streg, og det knækker folk. Det er derfor, de unge jordemødre stopper.

På Hvidovre Hospital registrerer de overbelastede perioder på fødeafsnittet som 'rød zone'.

På den slags vagter kan der for eksempel være flere fødende end jordemødre på fødeafsnittet.

- I rød zone er vi pressede. Så er vi der, hvor vi måske har ti fødende kvinder, men kun otte jordemødre.

Bjørg Simonsen har haft seks af den slags vagter i 'rød zone' siden jul.

- Og så ringer jeg rundt og spørger, om andre hospitaler kan tage en fødende for os.

Hvis der ikke er plads på andre hospitaler, skal Bjørg Simonsen og hendes kollegaer finde en anden løsning.

- Så kunne man forestille sig, at vi har sat en kvinde i gang. Vi har givet hende piller, vi har måske også prikket hul på hendes fosterhinde og givet hende et ve-stimulerende drop. Men så går vi ind og slukker droppet, siger Bjørg Simonsen.

- Det er lidt et problem. På den ene side har vi lige sagt til hende, at vi anbefaler at sætte hendes fødsel i gang. Og hvis det var så vigtigt at sætte hende gang, hvordan kan det så være, at vi nu slukker for hendes ve-stimulerende drop?

Hvordan forklarer man det til en fødende kvinde?

- Man siger det, som det er: Vi har travlt. Vi har ikke en jordemoder, der kan tage hånd om dig lige nu. Sådan siger man det.

Professor: De stigende forventningers utilfredshed

Signild Vallgårda er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Jordemødrene er altså ikke i tvivl om, hvorfor der i dag er mere travlt på fødegangene, selvom der er kommet mange flere jordemødre.

Men har vi fået den fulde forklaring?

Det er professor Signild Vallgårda ikke overbevist om. Hun er professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

I et debatindlæg i avisen Politiken har hun rejst spørgsmålet: "Hvad laver de mange flere jordemødre, som de mange færre ikke lavede tidligere?"

Detektor har gennemgået svaret fra jordemødrene med professoren:

- Jeg synes klart, at der kommer nogle forklaringer, men jeg kan ikke ud fra de tal se, at behovet for jordemødre er vokset så utroligt meget, siger Signild Vallgårda.

Hun peger blandt andet på, at antallet af igangsættelser eksempelvis ikke er steget nævneværdigt siden 2012. Alligevel er der kommet 374 flere jordemødre siden da.

Og hun savner, at man undersøger, om de fødende stiller større krav i dag end tidligere, og om det er det, der også presser jordemødrene.

- Man taler om de stigende forventningers utrilfredshed, siger hun.

- Når først vi har opnået et gode, så tager vi det for givet. Og så forventer vi endnu større forbedringer. Så vil vi hele tiden forvente, at det, vi får af velfærdsstaten, bliver bedre og bedre. Det tror jeg også, man kan se på fødselsområdet.

Derudover hæfter Signild Vallgårda sig ved en høj generel tilfredshed blandt fødende kvinder.

I Center for Patientindragelses sidste landsdækkende tilfredshedsundersøgelse har de spurgt 7.545 kvinder, der har født i 2018. Her svarer 87 procent af kvinderne, at de i høj eller meget høj grad er tilfredse med fødselsforløbet.

- Hvis tilfredsheden er så høj, så er det måske ikke rimeligt, at man laver meget store politiske tiltag, siger Signild Vallgårda.

Hun understreger samtidig, at der altid skal foretages en prioritering mellem forskellige patientgrupper. Og derfor kan andre grupper blive overset, når der lyttes meget til jordemødrene, som hun også har skrevet på Altinget.dk.

- Det handler om spædbørn, og det er noget, der vækker sympati, siger hun.

Danske Regioner: Vigtigt at lytte til kritik

Ulla Astman (S) er næstformand i Danske Regioner. (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Detektor har spurgt Danske Regioner, om jordemødrene skal have bedre vilkår, og om nogle af deres opgaver skal løses af andre faggrupper.

Regionerne stiller op til interview i form af den socialdemokratiske næstformand, Ulla Astman.

- Vi lytter til kritikken, vi tager den alvorligt, og vi vil gerne være med til at forbedre arbejdsvilkårene, siger Ulla Astman.

Er der nogle opgaver, jordemødrene ikke længere skal løse?

- Jeg tror, at man lokalt skal kigge på, om der er nogle opgaver, der skal løses af andre faggrupper, for eksempel SOSU-assistenter og sygeplejersker.

Mener du, der skal ansættes flere jordemødre?

- Vi har jo ansat flere jordemødre over de seneste år, og umiddelbart ser dækningen pæn ud, når man kigger på antallet af fødsler. Så vi skal kigge på, hvilke andre opgaver, der kommer ind og fylder rigtig meget. Vi ved, at nattevagterne belaster, og vi skal kigge på, om de er skævt fordelt.

Hvis du skulle sætte fingeren på, hvad I kan gøre for at forbedre forholdene for jordemødrene, hvad er det så helt præcist, I kan gøre?

- Det er at have en dialog om, hvordan kan vi arbejdstilrettelægge, hvordan kan vi bruge andre faggrupper til at aflaste, og hvordan kan vi styrke svangreomsorgen, så vi får nogle gode og trygge fødselsforløb.

- Og så er det også vigtigt at sige, at vi kan se, at 9 ud af 10 er rigtig tilfredse med deres fødselsforløb. Så det siger noget om, at selvom man synes, man har vanskelige arbejdsvilkår, så formår man at levere et meget professionelt og tillidsfuldt stykke arbejde over for de gravide.

Skal de have mere i løn?

- Jeg tror, at alle faggrupper vil have bedre løn, men den diskussion vil jeg ikke blande mig i. Den diskussion foregår i forhandlingslokaler og ikke i pressen, siger Ulla Astman.

Facebook
Twitter