Det begyndte med en tyrolerfest i Hjørring.
Medlem af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og regionrådsmedlem i Region Nordjylland Erik Høgh-Sørensen ville lægge et billede fra festen med en tekst på Facebook.
Men hans opslag blev blokeret med en besked om, at det overtrådte Facebooks "fællesskabsregler om hadefuld retorik".
Det fik i søndags Erik Høgh-Sørensen til tasterne, og på Twitter lagde han et billede op af det afviste Facebook-opslag og skrev:
- Som demokratisk valgt DF'er krænker Facebook for første gang også min ytringsfrihed. Facebook-kchef @petermunster: Hvordan har du det med at bryde Grundloven og ødelægge det danske demokrati?
Sådan så Erik Høgh-Sørensens Twitter-opslag ud:
Senere har Erik Høgh-Sørensen gjort det klart, at han mener, at det er Grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed, Facebook har overtrådt.
Bryder Facebook Grundlovens §77?
Detektor har spurgt en række eksperter i jura, om Facebook bryder Grundlovens §77, der handler om ytringsfrihed, når Facebook fjerner et opslag. De svarer alle sammen nej.
- Klart nej. Grundlovens frihedsrettigheder binder den danske stat og offentlige myndigheder - ikke private virksomheder, skriver direktør i tænketanken Justitia, Jacob Mchangama, til Detektor.
- Høgh-Sørensens forståelse af Grundloven er noget speciel og uholdbar, vurderer professor emeritus ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet, Gorm Toftegaard Nielsen.
- Det har ingen gang på jorden, lyder det fra juraprofessor ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, der uddyber:
- Der hvor Erik Høgh-Sørensen helt grundlæggende tager fejl er, at Grundlovens § 77 også skulle gælde for private virksomheder, så de var forpligtede til at offentliggøre alt, hvad de modtog. Det er simpelthen ikke rigtigt. Grundlovens § 77 har til formål at beskytte borgerne mod statens censur.
Eksperternes vurderinger bliver desuden bakket op af justitsminister Nick Hækkerup (S), der onsdag var kaldt i samråd om netop Facebooks betydning for ytringsfriheden.
Under samrådet sagde ministeren:
- Det, vi skal være opmærksomme på, er, at Grundlovens §77, som regulerer censur, jo er censur, der foretages af offentlige myndigheder. Private virksomheder må jo censurere alt det, de måtte have lyst til.
Hvorfor har Facebook fjernet opslaget?
Detektor har spurgt kommunikationschef hos Facebook i Danmark Peter Münster, om Facebook krænker Erik Høgh-Sørensens og andres ytringsfrihed, når Facebook blokerer deres opslag.
- Det er en uundgåelig konsekvens af, at vi har nogle regler, som begrænser, hvad man må dele på Facebook. Når vi så håndhæver de regler, så indskrænker vi folks ytringsfrihed på Facebook. Det kommer man jo ikke uden om, siger Peter Münster.
Blokerede I Erik Høgh-Sørensens opslag, fordi der stod "negre" i det?
- Det lyder som en fornuftig forklaring. Vi har gode grunde til at regulere brugen af racistiske skældsord, og det håndhæver vi ret konsekvent.
Hvad siger Erik Høgh-Sørensen?
Detektor har spurgt Erik Høgh-Sørensen, hvorfor han beskylder Facebook for at bryde Grundloven:
Du skriver, at Facebok bryder Grundloven, men det gør Facebook ikke.
- Jo, Grundloven er alment gældende. Ifølge §77 står der, at censur "ingensinde kan genindføres", og der er altså ikke givet undtagelser for private virksomheder.
Så du er uenig med de førende eksperter, der siger, at Grundlovens §77 ikke gælder for private virksomheder?
- Ja, fuldstændig. Nu skal jeg lige nævne, at det ikke ville være første gang, at førende eksperter tog fejl. I 1941 indførte førende eksperter - faktisk Højesterets formand - den såkaldte kommunistlov og sendte danske kommunister i koncentrationslejre.
- Fire år senere fandt man så ud af, at det var nok ikke en god idé. Det er bare for at give et eksempel på, at de eksperter, der tror, at virksomheder skulle være udeladt af Grundloven, tager fejl.
Erik Høgh, du kan stille dig op på en ølkasse og råbe dit Facebook-opslag ud i hele landet, og du kan tage på turné, og du kan skrive på Nationen. Men hvis du er på Facebook, skal du leve op til de regler, Facebook har.
- Jeg vil vælge at sige det sådan, at de regler, som Facebook laver, skal være i overensstemmelse med den danske grundlov, og det er de ikke.
Den opfattelse står du ret alene med.
- Ved du hvad? Det er jeg faktisk fløjtende ligeglad med.
Hvis jeg nu drev virksomheden McDonalds, og en af mine medarbejdere konsekvent kaldte de kvindelige kunder for ludere, måtte jeg så ikke fyre den medarbejder?
- Det eksempel er ikke relevant her, for jeg har ikke kaldt nogen for luder. Jeg har brugt et ord, der langt hen ad vejen har været alment anerkendt som et neutralt ord.
Men hvis jeg ejer virksomheden, så er det vel mig, der bestemmer reglerne?
- Nu spurgte du igen! Din sammenligning holder ikke vand, for der er kæmpe forskel på at bruge ordet luder og neger. I øvrigt brugte jeg samtidig ordet sort.
Hør hele interviewet med Erik Høgh-Sørensen i Detektors podcast, der lige er udkommet: