Den 9. august lagde Fødevarestyrelsen et opslag på sin på Facebook- og Twitter-profil. Facebook-opslaget har overskriften “Klimavenlig kost", som bliver efterfulgt af følgende påstande:

- Vi ved det jo godt: Alkohol, kaffe og slik er ikke sundt. Men vidste du, at hvis du spiser lidt mindre slik, og drikker mindre kaffe og alkohol, så gør du også vores klima en tjeneste? Alkohol, kaffe og slik er nemlig store klimasyndere. Faktisk så ville klimaaftrykket formentlig falde drastisk, hvis alle fulgte Fødevarestyrelsens kostråd.

På Twitter skrev Fødevarestyrelsen samme dag:

- KLIMAVENLIG KOST: Alkohol, kaffe og slik er store klimasyndere. Hvis alle fulgte kostrådene fra @foedevare, ville klimaaftrykket fra vores fødevarer formentlig falde drastisk. Det er da nemt!

Begge steder linker Fødevarestyrelsen til en artikel fra dr.dk med overskriften “Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød.”

Artiklen på dr.dk med overskriften “Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød” blev bragt 8. august.

I artiklen har DR trukket enkelte tal ud af en rapport fra Aarhus Universitet og fokuseret på dem. I indledningen står:

- Forbrug af oksekød er ofte omdrejningspunktet i hede debatter om vores klimaaftryk. Men noget tyder på, at vi skal til at vende blikket et nyt sted hen - lige der, hvor tilværelsen virkelig bliver forsødet.

I artiklen sammenligner dr.dk det klimaaftryk, som oksekød sætter, med det aftryk, der samlet set kommer fra nydelsesmidler, som er et begreb i rapporten fra Aarhus Universitet.

Her bliver nydelsesmidler defineret som alkohol, kaffe, te, søde drikkevarer, slik, kage, is og chokolade.

Sammenligningen mellem oksekød og nydelsesmidlerne baserer sig på tal i rapporten fra Aarhus Universitet og viser, at nydelsesmidlerne samlet set udgør 28 procent ud af danskernes samlede fødevarers klimabelastning.

Overfor det står danskernes forbrug af oksekød, der står for mellem 11 og 15 procent af de samlede fødevarer i følge rapporten.

Som læser får man altså det indtryk, at alkohol, slik og søde sager er værre for klimaet end oksekød, som overskriften på artiklen også påstår. Om det er rigtigt, vender vi tilbage til.

I juni i år udkom en 110 sider lang rapport med overskriften “Oksekøds- og kalvekøds klimapåvirkning” fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Det er forskere fra DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet, der står bag rapporten. Den har til formål at give et samlet overblik over okse- og kalvekøds klimapåvirkning fra stald til stegepande.

Derudover ser rapporten blandt andet på mulighederne for at reducere klimapåvirkningen både fra oksekød og andre dele af danskernes kost.

Rapporten konkluderer, at vi som almindelige danskere kan mindske vores klimaaftryk ved at reducere madspild og vælge kød, der kommer fra malkekvæg frem for kødkvæg.

Vi kan ifølge rapporten også mindske klimaaftrykket ved at skifte oksekød ud med et andet animalsk produkt som svinekød, fisk eller fjerkræ eller ved at skifte kødet ud med et vegetabilsk produkt som rugbrød.

En anden konklusion i rapporten er, at et mindre indtag af nydelsesmidler - altså alkohol, kaffe og søde sager - kan reducere danskernes klimaaftryk.

Som artiklen på dr.dk refererer, er nydelsesmidler ifølge rapporten ansvarlig for 28 procent af det samlede klimaaftryk fra danskernes mad og drikke. I rapportens konklusion står:

- Hvis man helt undlod at indtage nydelsesmidler, og energien herfra blev erstattet af for eksempel havregryn, ville det samlede klimaaftryk fra mad og drikke kunne reduceres med cirka 25 procent.

Medier som Dagbladet Information og Jyllands-Posten samt Facebookgruppen Klimatosserne har den seneste uge sat fokus på, at rapporten fra Aarhus Universitet er betalt af Kvægafgiftsfonden, og at Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd har været en del af styregruppen bag rapporten.

Kødindustriens rolle bliver også nævnt i rapporten. Det står på side tre, at projektet bag er gennemført med støtte fra Kvægafgiftsfonden, og at interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har stået for den overordnede projektledelse.

På side tre i rapporten står også, at projektets styregruppe har “givet input til identificering af de relevante produkt- og produktionstyper samt gennemførelse af projektet i øvrigt”, og at styregruppen har bestået af to repræsentanter fra Kødbranchens Fællesråd, tre repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, en repræsentant fra fødevarevirksomheden Danish Crown foruden to forskere fra Aarhus Universitet og en forsker fra DTU.

Samtidig står der på side tre i rapporten, at forskerne, der har skrevet rapporten “står inde for beregninger og rapportens konklusioner.”

Detektor har bedt tre eksperter se på rapporten fra Aarhus Universitet.

Det er Niclas Scott Bentsen, lektor i biomasseressourcer og bioenergi ved Københavns Universitet. Jannick Schmidt, lektor ved Det Danske Center for Miljøvurdering på Aalborg Universitet. Og Michael Minter, leder af den grønne tænketank Concitos program om fremtidens fødevarer.

Alle tre eksperter er enige i, at pointen om nydelsesmidlers klimaaftryk fylder en meget lille del i rapporten fra Aarhus Universitet, og at det ikke er rapporten, men medierne - herunder artiklen på dr.dk - der laver sammenligningen med oksekød.

Ingen af eksperterne kan se eksempler i rapporten på, at forskerne er blevet påvirket af Landbrug & Fødevarer, Danish Crown og Kødbranchens Fællesråd til at drage konklusioner til fordel for kødindustrien.

Men Jannick Schmidt og Michael Minter har alligevel flere kritikpunkter af rapporten. Deres hovedkritik går på, at rapporten ikke medtager produktionens indirekte arealanvendelse.

Indirekte arealanvendelse er et udtryk for de klimaeffekter, som den danske fødevareproduktion har på arealer uden for Danmark.

Hvis efterspørgslen på oksekød for eksempel stiger i Danmark, vil det betyde en omlægning af arealer, så køer kan græsse, og der kan dyrkes foder. Det kan potentielt betyde skovrydning et andet sted i verden, som vil få drivhusgasser til at stige.

Michael Minter fra tænketanken Concito siger, at regner man den indirekte arealanvendelse med, vokser klimabelastningen betragteligt. Men han medgiver samtidig, at der ikke er konsensus om, hvorvidt den indirekte arealanvendelse skal regnes med eller ej.

- I den videnskabelige verden er man ikke blevet enige om, hvordan det præcis skal gøres, og derfor er det selvfølgelig lettere at undlade at regne det med. Men hvis man regner det med, så er belastningen fra oksekød potentielt tre gange større end det, der fremgår af rapporten, siger Michael Minter.

Et andet kritikpunkt fra lektor Jannick Smith er, at rapportens beregninger tager udgangspunkt i dansk produceret oksekød, som næsten udelukkende er et biprodukt fra mælkeproduktionen: malkekøer og deres afkom.

Ifølge Jannick Schmidt betyder det, at rapporten dels fokuserer på noget, som ikke påvirkes af danskernes oksekødsindtag, og dels at klimaaftrykket undervurderes, fordi man ikke medregner betydningen af importeret kødkvæg.

Lisbeth Mogensen er lektor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og en af de tre forskere bag rapporten.

Hun bekræfter over for Detektor, at rapporten og projektet bag er støttet af Kvægafgiftsfonden, der støtter forskning inden for kvæg.

- På den måde kan man jo godt sige, at undersøgelsen er betalt af landbruget, men selve arbejdet er udført af uvildige forskere fra DTU og Aarhus Universitet. De har jo ikke betalt for resultaterne, men for at få lavet undersøgelsen, siger Lisbeth Mogensen.

Hun har læst den debat, der har været om kødindustriens rolle i forhold til rapporten.

- Man lægger op til i debatten, at vi som forskere ikke har lov til at samarbejde med landbruget. Men hvis man gerne vil gøre noget for at reducere klimaaftrykket i Danmark, så er samarbejdet jo netop vigtigt, for det er den vej igennem, at vi får adgang til data, så vi kan lave gode beregninger, og det giver dem input til, hvor der kan reduceres.

Har de haft redigeringsret på rapportens valg af metoder og konklusioner?

- Nej, ikke på indholdet på nogen måde. De har haft lov til at redigere det tekstmæssige og forståelsesmæssige i rapporten, men det er forskerne, der står inde for den endelige rapport, og som er ansvarlige for resultaterne.

Betydningen af den indirekte arealanvendelse er ifølge Lisbeth Mogensen ikke medregnet i rapporten, fordi der ikke findes en generelt anerkendt metode til at lave den slags beregninger.

- Jeg kan godt forstå, at der bliver spurgt til det med betydningen af indirekte landanvendelse, da det kan give et relativt stort bidrag til nogle fødevarers klimaaftryk. Men problemet er, at man endnu ikke har en generelt anerkendt metode. Og PEFC, der er EU's retningslinjer indenfor miljøvurdering, anbefaler faktisk også, at man endnu ikke regner det med.

Lisbeth Mogensen bekræfter, at rapporten er baseret på danske produktionsdata, og at man ikke har undersøgt, om der er forskel på danske og udenlandske produktionssystemers klimaaftryk.

Samtidig understreger hun, at der i beregningen af oksekødets samlede klimaaftryk er taget højde for transport, og hvilken type af kvæg der importeres.

Er oksekød eller nydelsesmidler den største klimasynder, når vi ser på fødevarer?

- Kigger man på klimaaftrykket per kilo fødevare, så ligger oksekød langt højere end både øl, kaffe og slik. Men det, som vi har undersøgt, er klimaaftrykket fra en danskers gennemsnitlige forbrug af forskellige fødevarer per dag. Og her viser det sig, at en stor andel af en danskers klimaaftryk fra mad og drikke kommer fra øl, slik og kaffe og de andre nydelsesmidler.

Men det er stadig sådan, at hvis jeg står overfor valget mellem at skære et kilo oksekød eller et kilo slik ud af min kost, så gør jeg klimaet den største tjeneste ved at skære et kilo oksekød ud?

- Ja, helt klart. Per kilo kommer det største klimabidrag stadig fra oksekød.

Når nu oksekød per kilo er en af de største klimasyndere, er det ifølge flere eksperter problematisk, at Fødevarestyrelsen får udråbt slik, kaffe og alkohol til store klimasyndere i sine opslag på sociale medier.

Det skaber forvirring hos forbrugerne, vurderer Michael Minter.

- Det kan jo nemt opfattes som om, at nu skal vi også have dårlig klimasamvittighed over at spise et stykke kage eller drikke et glas vin til aftensmaden. Det mener jeg ikke, at man skal. Det bliver et skævt fokus både fra DR’s side, men også fra Fødevarestyrelsens side, når man fremstiller slik og kaffe som en stor klimasynder, siger han.

Bente Halkier, som er professor i sociologi på Københavns Universitet, har forsket i danskernes adfærd, når det kommer til sundhedsråd.

Hun er ikke i tvivl om, at både DR’s dækning af rapporten fra Aarhus Universitet og Fødevarestyrelsens opslag kan være med til at skabe forvirring hos forbrugerne.

- Vi ved fra undersøgelser om sundhedsråd, at folk bliver fuldstændigt overvældede af alle de overskrifter, de læser om mad og sundhed. De fleste ser bare overskriften og får ikke tjekket op på, hvordan det egentlig hænger sammen. Resultatet bliver, at mange så slet ikke ved, hvad de egentlig skal rette sig efter, siger hun.

De mange informationer om forskellige fødevarer kan få folk til at miste overblikket og i værste fald blive ligeglade, forklarer Bente Halkier.

- Så begynder folk at tænke, at det alligevel ikke gør nogen forskel, hvad de gør, siger hun.

For nogle forbrugere kan det også betyde, at de nu har et argument for, hvorfor de ikke behøver at skære ned på deres kødforbrug, siger Bente Halkier:

- Vi har en meget kødspisende kultur i Danmark, og der er mange danskere, der har meget svært ved at skulle skære ned på deres kødforbrug. For dem taler sådan en artikel eller et opslag fra Fødevarestyrelsen lige ned i deres argumentation, og det kan hurtigt blive til ”der kan du selv se, veganer-niece. Det hjælper ikke en skid”.

Vært på Detektor, Camilla Stampe, har interviewet kontorchef i Fødevarestyrelsen, Else Molander.

Tror du, at det kan skabe forvirring, at I går ud og fremhæver tre nye fødevarer, som man nu skal lade være med at spise eller bare spise lidt mindre af, som du siger, når vi nu ved, at der er fødevarer, som har en langt større betydning for klimaforandringerne?

- Jeg tror bestemt ikke, at det forvirrer nogen.

Hvorfor tror du ikke det?

- Fordi folk lytter. De, der interesserer sig for det her, de følger jo med i debatten, og de hører jo, at den er kompliceret. Madspild er jo en af de allervigtigste ting, vi kan røre ved, og det ved vi jo godt. Vi kan jo ikke skrive det hele i et tweet.

Men det er jo jer, der fremhæver, alkohol, kaffe og slik...

- Det gør vi i det her tweet, og en anden gang har vi fremhævet oksekødet, og en anden gang har vi fremhævet madspildet. Vi fremhæver også, at man kan spise lokalt og i sæson for, at man kan spare på klimaaftrykket, så vi giver de budskaber løbende, som der kan stå i et tweet.

Vi har talt med en klimaekspert, som siger, at det skaber forvirring og frustration hos forbrugerne, når I laver et opslag som det her, hvor I skriver, at alkohol, kaffe og slik er store klimasyndere. Især fordi I er en myndighed, som folk faktisk typisk lytter til. Er det jeres opgave som myndighed at skabe forvirring om, hvilke fødevarer der er bedst at købe, hvis man gerne vil tage hensyn til klimaforandringerne?

- Det er selvfølgelig ikke vores opgave at skabe forvirring, og det er jeg bestemt heller ikke enig i, at vi gør. Vi linker direkte til den film, vi har lavet, som viser, hvor mange ting man kan gøre for både at spise sundere og spise mere klimavenligt.

Men hvad nu hvis folk ikke ser jeres film og i stedet bare læser det, I har skrevet, hvor I skriver, at alkohol, kaffe og slik er store klimasyndere. Hvilket indtryk tror du så, de får?

- At man skal tænke sig om og måske overveje, om man spiser rigtig meget slik, og at det kunne være, at man skulle skære lidt ned på det. Og så kan det være, at man forhåbentlig kigger lidt dybere ned i teksten og ser, hvad man mere kan gøre, hvis man er interesseret. Vi hører jo meget om den her debat. Vi hører om kødet, og vi hører om madspild, så samlet så tror jeg godt, at forbrugeren er klar over, at man skal kigge lidt på det hele.

En anden ekspert, som forsker i sundhed og adfærd, fortæller, at der er ret mange mennesker, som reagerer med afmagt, når de får alt for meget information om, hvad de må spise og ikke må spise. Og her går I jo ud som myndighed og siger, at det kan godt være, at der er nogle fødevarer, som vi ved er dårlige for klimaet, men nu præsenterer vi nogle flere fødevarer, som man også skal tænke over. Kan du godt forstå, hvis der er nogen forbrugere, der tænker, ’jeg kan simpelthen ikke overskue det her mere’, og så bliver ligeglade?

- Ja, og det er jo desværre det, vi også ser i forhold til sundhedsbudskaber. Det er kompliceret. Men vi gør det jo ikke kompliceret. Det er jo en kompliceret sag, så vi prøver jo at gøre det så enkelt, som vi overhovedet kan, og så kan det da godt være, at vi kunne gøre det bedre.

Når dr.dk skriver, at alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød, er det korrekt, hvis man puljer nydelsesmidlerne, og stiller dem overfor oksekød.

Men både Michael Minter, Jannick Schmidt og Niclas Scott Bentsen er kritiske overfor, at DR i sin artikel sammenstiller en række fødevarer som nydelsesmidler og sammenligner det med en enkelt fødevare, nemlig oksekød.

- Hvis man lavede sammenligningen med hele indtaget af kød og fisk, så er klimabelastningen fra det stadig væsentlig større, end klimabelastningen fra nydelsesmidler, siger Niclas Scott Bentsen.

- Sammenligningen er ikke relevant, for den siger ikke noget om, hvor stor en klimasynder de pågældende fødevarer er. Med artiklens logik kunne ”frugt, grønt og juice” for eksempel også fremstilles som en større klimasynder end oksekød samlet set – og det giver jo ingen mening, siger Michael Minter.

DR ændrede 12. august sin rubrik fra “Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød” til “Alkohol, kaffe og slik er tilsammen større klimasyndere end oksekød”.

Før rettelsen kunne læsere få indtryk af, at slik i sig selv er en større klimasynder en oksekød, og det er misvisende, siger Michael Minter:

- Når DR vælger at fokusere på slik, som er et af de mindst klimabelastende produkter i nydelsesmiddelskategorien, bliver det jo helt skævt at fremstille det som en stor klimasynder.

Ifølge tal fra Aarhus Universitet skal der 5,5 kilo slik til, før man når op på det samme klimaaftryk som 1 kilo oksekød.

Vært på Detektor, Camilla Stampe, har interviewet Mads Damm, der er redaktionschef for dr.dk.

Jeres artikel bygger på en rapport, som fastslår, at oksekød er en af de fødevarer, der udleder mest CO2. Alligevel vælger I at fremhæve alkohol, kaffe og slik i artiklen. Hvorfor?

- Det er jo en efterhånden gammelkendt sandhed, at lige præcis oksekød - når vi taler fødevarer og klimapåvirkning – er en af de helt store poster på klimaregnskabet.

- Vi syntes derfor, at det var interessant at kigge på et andet aspekt, som står i FN’s klimarapport, og som de kilder, vi taler med også henviser til. Nemlig at noget af det, som danskerne nyder i stor stil - kaffe, alkohol, slik - også sætter et betragteligt klimaaftryk.

Jeg skal spise tre til fem kilo kage eller drikke 17 liter kaffe, hvis det skal svare til samme mængde CO2, som en enkelt bøf på 250 gram udleder. Synes du godt, at man på den baggrund kan skrive, at alkohol, kaffe og slik tilsammen er større klimasyndere end oksekød? Synes du, det giver mening at lave den sammenligning?

- Altså, det rent forskningsmæssige vil jeg ikke gå ind i. Det har jeg simpelthen ikke kompetencen til. Men jeg synes som sagt, det er relevant at kigge på noget af det, som danskerne nyder i meget stor stil: slik, kaffe og alkohol. Hvis man har et højt forbrug af det, hvilket mange af os jo har, så sætter det faktisk et betydeligt klimaaftryk. Det synes jeg er relevant at beskæftige sig med journalistisk.

Men du er med på, at der er en kæmpe forskel? Fordi det netop er kæmpe mængder sukker eller kæmpe mængder kaffe, man skal droppe, hvis det skal svare til en enkelt bøf. Det er vel det, der godt kan være svært at forstå, når man læser jeres artikel?

- Ja, det kan godt være svært at forstå, og jeg kan heller ikke afvise, at sammenligningen kan virke ekstrem. Men jeg synes stadigvæk, det er relevant at sætte fokus på, at der er andre ting, som sætter et betydeligt klimaaftryk end lige præcis oksekød, som vi har talt om rigtig længe og formentlig også vil gøre i fremtiden.

Da vi første gang læser den her artikel på dr.dk, står der i overskriften at ”Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød”, og den overskrift har I så rettet nu. Hvordan kan det være?

- Vi har ikke rettet overskriften, vi har valgt at opdatere den. Det gør vi jævnligt med rubrikker på dr.dk, hvis det er nødvendigt. Vi fik nogle henvendelser for nogle læsere, som simpelthen havde misforstået overskriften.

- Folk troede, at det var slik, kaffe eller alkohol i sig selv, som havde et større klimaftryk end oksekød. Så for at undgå, at overskriften simpelthen blev misforstået, opdaterede vi den. Det er helt normal procedure.

I har også valgt at tilføje en faktaboks i artiklen, hvor der nu står, hvem der har støttet rapporten, og hvem der har været indover arbejdet med rapporten. Hvorfor var det ikke med i første omgang?

- Det mener jeg også, er en klar fejl. Det er ingen tvivl om, at vi altid skal deklarere, hvor vi har vores oplysninger fra. Det er helt normal journalistisk praksis, og noget vi faktisk går temmelig meget op i hos DR Nyheder. Uanset om det er historier til nettet, til radio eller til tv.

– Vi skal have styr på vores kilder, og det skal være klart for vores brugere, hvor vi har vores oplysninger fra. Så det var en klar fejl.

Vi kan altså slå fast, at oksekød er en af de største klimasyndere, hvis man kigger på det klimaaftryk, der bliver afsat per kg. Og at oksekød per kilo er en større klimasynder end både alkohol, kaffe og slik.

Hvis du for eksempel spiser en ribeye-steak på 250 gram, skal du spise 1,4 kilo slik, tre til fem kilo kage eller drikke 17 liter kaffe eller to flasker vin for at have sat det samme klimaaftryk.

Det viser en beregning, som Michael Minter fra Concito har lavet for Detektor med udgangspunkt i tallene i rapporten fra Aarhus Universitet. Hvis man så vælger at lægge effekten af den indirekte landanvendelse med, skal der endnu større mængder vin, kaffe og slik til at nå op på den samme CO2-udledning som ribeye-steaken.

Når det er sagt, er det ikke forkert, at man kan hjælpe klimaet ved at skære ned på nydelsesmidler som vin, kaffe og slik, som Fødevarestyrelsen og dr.dk skriver.

Der skal bare langt større mængder til end ved oksekød, og det har kun en effekt, hvis man erstatter nydelsesmidlerne med ingenting eller et produkt, der har en mindre klimabelastning.