Detektor: DR skaber unødig frygt for blodpropper hos mobbeofre

Journalister skal lade forskere om at drage den slags konklusioner, siger ekspert.

DR Viden skriver, at mobning øger risikoen for at få blodpropper, men kan ikke pege på forskning, der bakker op om den påstand. Foto: Colourbox. (Foto: Monkey Business Images)

Hvilke konsekvenser må mobbeofre slås med senere i livet?

Det lavede DR's videnskabsredaktion en liste over i en artikel på dr.dk tidligere på måneden, hvor DR satte stort fokus på mobning.

På listen stod lavere løn, dårligere søvn, depression og øget risiko for blodpropper. Men den liste blev lidt for lang.

Hvad skriver DR Viden?

DR Viden skriver, at flere undersøgelser viser, at mobning øger risikoen for blodpropper senere i livet. Men det viser ingen af undersøgelserne. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Berlingske)

- Selv i en alder af 50 år døjer mange mobbeofre med depression, selvmordstanker og angst. De har større risiko for at få blodpropper, og de tjener mindre end gennemsnittet, viser amerikansk forskning.

Sådan skrev DR Viden om de mange følgevirkninger, der er af mobning i barndommen, i artiklen på dr.dk

På Detektor har vi undersøgt, om det passer, at mobning øger risikoen for at få blodpropper senere i livet.

Det har Detektor fundet ud af

Ingen af de tre studier, som DR Viden henviser til i artiklen, viser, at mobning øger risikoen for blodpropper. Faktisk er der ingen af studierne, der har undersøgt netop det.

Det første studie, der linkes til i artiklen, har udelukkende undersøgt mobningens psykiske og sociale konsekvenser og kan ikke bruges til at sige noget om risikoen for blodpropper.

Det kan de to andre studier heller ikke. Problemet er nemlig, at DR Viden laver en kobling mellem studiernes resultater. Og det er der intet forskningsmæssigt belæg for.

Det forklarer de eksperter i folkesundhedsvidenskab og biostatistik, som Detektor har talt med.

- DR’s artikel er et klassisk eksempel på fiskeri efter sammenhænge, forklarer Svend Juul, der er lektor i folkesundhed og epidemiologi ved Aarhus Universitet.

DR Viden tager først resultaterne fra et norsk studie, der indikerer, at der er en sammenhæng mellem et højere niveau af proteinet CRP i blodet og risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen.

Derefter tager DR Viden resultaterne fra et amerikansk studie, der viser, at børn, der er blevet mobbet, har et højere niveau af proteinet CRP i blodet end andre.

Derfra konkluderer DR Viden selv, at risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen er en alvorlig konsekvens af mobning. Men sådan kan man ikke konkludere, siger alle de eksperter, Detektor har talt med. Det er nemlig ikke givet, at der en sammenhæng på tværs af studierne.

- Det her er jo et eksempel på, hvordan man kan komme til at gå galt i byen og komme frem til en konklusion, som man ikke har nogen som helst chance for at vide om holder, siger Claus Ekstrøm, professor i biostatistik ved Københavns Universitet.

I en netop udgivet undervisningsartikel skrevet på baggrund af Detektors fund viser forskerne Claus Ekstrøm og Mikkel Meyer Andersen, hvorfor DR Videns konklusion om mobning og en øget risiko for blodpropper ikke holder.

- I det her tilfælde, hvor det er journalisterne selv, der sammenkobler to studier, spiller deres intuition dem et puds. De får simpelthen lavet en kobling, som ikke holder, siger Claus Ekstrøm.

Knud Juel, der er professor emeritus i Folkesundhed ved Syddansk Universitet, forklarer, at problemstillingen kræver helt andre typer af undersøgelser, end dem DR Viden henviser til i artiklen.

- Hvis man vil undersøge, om mobning øger risikoen for blodpropper, kræver det jo, at man følger en befolkningsgruppe fra barnsben og op til 60-70 års alderen, før man kan se, om der er de her konsekvenser af mobning. Og det har man ikke gjort.

- Det er bedre, hvis journalister lader forskere om at drage den slags konklusioner, siger han.

Hvad siger DR Viden til kritikken?

DR Viden har efter Detektors kritik rettet artiklen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Detektors vært, Camilla Stampe, har spurgt Carsten Nymann, der er redaktionschef på DR Viden, hvordan det kan være, at DR's videnskabsredaktion kommer frem til en konklusion, der ikke er forskningsmæssigt belæg for.

I tager to studier, og så siger I: Fordi det ene studie viser det her, og det andet studie viser det her, så kan vi konkludere, at mobning øger risikoen for blodpropper på langt sigt. Og det er der simpelthen ikke videnskabeligt belæg for.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er uenig i det, for det kan du jo på sin vis have ret i.

Så du giver mig ret i, at man ikke kan lave den kobling, I laver?

- Jeg vil give dig ret i, at man som forsker formentlig ikke vil kunne lave den kobling, fordi man ikke har lavet et studie, der undersøger netop det.

Men hvorfor kan en journalist så lave den kobling?

- Generelt er det jo meget få studier, der laver sådan nogle fuldstændige A til Å-koblinger. Den slags undersøgelser bygger jo på skuldrene af hinanden.

Det handler ikke om noget med A til Å. Det handler om, at I laver en kobling mellem to studier, som man ikke kan lave.

- Jeg er helt uenig i, at man ikke journalistisk kan koble de to studier. Der findes ikke ét studie, som direkte kobler mobning og blodpropper. Det er fuldstændig korrekt. Men jeg har svært ved at se det odiøse i øvelsen.

Kan du ikke se det odiøse i, at I går ud og skriver, at mobning medfører en risiko for blodpropper, uden at der er videnskabeligt belæg for det? Det kan du ikke se et problem i?

- Jamen, jeg er fuldstændig uenig i, at der ikke er videnskabeligt belæg for at sige det.

Du anerkender, at forskerne siger, at der ikke er belæg for jeres konklusion. Men så siger du samtidig, at det er okay, at I laver den kobling, fordi I er journalister. Jeg forstår det simpelt hen ikke?

- Det er jo fordi, vi indsamler den tilgængelige viden, der er om emnet. Og der skal man jo også lige huske på, at artiklens vinkel er at finde ud af, hvad konsekvenserne og følgerne er ved mobning.

Synes du ikke, at det er ret alvorligt, at der kan sidde nogle forældre derude, hvis børn måske bliver mobbet, eller der kan sidde nogle mennesker, som selv er blevet mobbet, som nu tænker, at der er en risiko for, at de får en blodprop senere i livet?

- Hvis jeg skal sige noget på baggrund af det her, så kan jeg sige, at det kan da godt være, at der er en formulering i forhold til at inddrage de to studier, som kunne have været blødt op. Men jeg synes egentlig, at hovedbudskabet med artiklen, at der er nogle alvorlige fysiske konsekvenser ved at blive mobbet, det har jeg ikke noget problem med.

Vil du kigge på artiklen og overveje at omformulere det?

- Ja, jeg kan sagtens se fornuften i at gå ind og se på, hvor hårdt eller blødt man formulerer koblingen mellem de to studier, for som jeg ser det, er det jo ikke en videnskabelig kobling. Det er en inddragelse af den tilgængelige viden på området.

DR Viden har efter Detektors interview med Carsten Nymann rettet artiklen og blandt andet præciseret, at sammenhængen mellem mobning og øget risiko for blodpropper "ikke er direkte etableret i forskningen". I en artikel om fejl og fakta beklager DR fejlen.

Hør historien og interviewet med Carsten Nymann i Detektors podcast: