Detektor: DTU-forskeres klimamodel misbruges i valgkampen

"Uheldigt", at partierne bruger klimamodellen forkert, siger forskerne bag.

(Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

– Vidste du, at LA’s klimaplan er mere ambitiøs og konkret end S, SF og DRV (de Radikale, red.) i forhold til at nå 2030-målsætningerne?

Sådan skrev Anders Samuelsen for nylig på Facebook. Og han er blot én af mange, der i valgkampen har henvist til en klima- og energimodel, som DTU har udviklet. En model, der fik stor opmærksomhed, da den blev omtalt i Jyllands-Posten kort efter valgudskrivelsen.

– Partiernes klimapolitik er næsten alle sammen lige ambitiøse – eller uambitiøse – alt efter temperament. Kun Alternativet og Enhedslisten skiller sig afgørende ud frem mod 2030, lød det i artiklen.

Politikere fra Enhedslisten og Alternativet udråbte derefter deres egen politik til den mest ambitiøse. Og onsdag i denne uge blev blev modellen også brugt af Radio24syv til at holde Ida Auken (R) ansvarlig for, at Radikale Venstres politik ikke er den mest ambitiøse.

Der er bare et problem: Sådan kan man ikke bruge modellen fra DTU.

DTU-forskere: Uheldigt

Lad os starte hos Kenneth Bernard Karlsson. Han er leder af den forskergruppe på DTU, som har udviklet modellen. Og han siger til Detektor:

– Modellen kan hverken bruges til at rangere partiernes klimapolitik eller til at vurdere, hvilket parti der har den grønneste klimapolitik. Det skyldes først og fremmest, at modellen ikke medtager partiernes målsætninger; hvad partierne rent faktisk vil gøre, hvis de får regeringsmagten, eller hvad, de kan få et flertal i Folketinget med på.

Modellen er en såkaldt "tekno-økonomisk" energi- og klimamodel, som er bygget til at sammenligne effekten af konkrete klimatiltag på tværs af sektorer; i for eksempel transportsektoren, industrisektoren og landbrugssektoren.

Den kan bruges til at se på, hvilken effekt partiernes konkrete forslag vil have på klimaet inden for hver sektor. Men den kan ikke give en samlet vurdering af, hvor ambitiøse partierne er, siger Kenneth Bernard Karlsson.

– Det svarer til, at man går på slankekur, og vi så sammenligner de forskellige kost- og motionsplaner, men ikke hvor ambitiøst vægttabet skal være, siger Mikkel Simonsen, som er ph.d.-studerende på DTU og har været med til at udvikle modellen.

Derfor er de to DTU-forskere kede af den måde, modellen er blevet brugt af partier og medier.

– Modellen bliver brugt uheldigt i medierne. Ideen var at give et højere debatniveau, men det har den ikke gjort. Det håber jeg vil ændre sig, så partierne ikke måler sig med hinanden, men kigger på hvilke sektorer, der kræver handling, siger Karlsson.

Forskerkolleger: Usikkerhed og mangler

Eigil Kaas, professor i klimadynamik på Københavns Universitet, mener også, at mediernes brug af modellen er problematisk.

– Det er en rigtig god model, men det er meget problematisk at vurdere partiernes klimamål på baggrund af den, fordi der er en række indirekte faktorer, som ikke er regnet med, siger han.

– Vigtigst er, at der ikke tages højde for adfærdsændringer. Det vil sige, at hvis der eksempelvis sættes en differentieret moms på kød og grønt, så inkluderer modellen ikke, hvis folk så køber mere eller mindre kød og flere grøntsager.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, er enig:

– Det er meget, meget svært at bruge de konkrete resultater fra modellen til at evaluere, om et partis politik er ambitiøs nok og til at måle dem op imod hinanden, siger han.

Brian Vad Mathiesen lægger ligesom forskerne fra DTU især vægt på vigtigheden af at forstå forskellen på effekten af et konkret tiltag og på partiernes målsætninger.

– Hvis målsætningerne, ambitionerne og holdningerne til hvornår vi skal opnå de forskellige ting, endnu ikke er omsat til en konkret politik, så vil de ikke tælle med som en CO2-reduktion i beregningen. Antagelsen er altså, at vi kun kan regne på ting, der er et konkret virkemiddel, siger han og understreger, at usikkerheden er meget stor, når vi kigger så mange år frem i tiden.

– Uanset hvilken model og hvilke antagelser, du bruger, så vil der være nogle usikkerheder. Derfor er det svært at sige, om et parti er et par procent bedre end de andre, siger Brian Vad Mathiesen.

Facebook
Twitter