Detektor har bedt Nina Smith vurdere påstanden. Hun er professor i økonomi på Aarhus Universitet og mener ikke, at det er rigtigt.

– Hvis det var sådan, så var det jo virkelig let at tjene penge i det private erhvervsliv, siger hun.

Nina Smith beskriver rapporten som "ikke særligt god". Hun forklarer, at den øvrige forskning på området er mindre tydelig.

– Der er lavet hundredevis af undersøgelser på det her område, og der er ikke så store effekter normalt, siger hun.

Spørgsmålet er, hvad der kommer først. Det er nemlig svært at undersøge statistisk, om det er kvinderne i bestyrelsen, der er årsag til profitten.

Det forklarer Anders Frederiksen. Han er professor og leder af Institut for Forretningsudvikling og Teknologi ved Aarhus Universitet.

– Det kunne også være, at de virksomheder, for hvem det går godt, vælger at ansætte en kvinde, siger han.

Detektor har igen bedt professor Nina Smith forholde sig til påstanden:

– Det tal ville jeg aldrig skrive under på, for det er ekstremt usikkert. Med den viden jeg har, så vil jeg sige, at det er et positivt tal, og det er nok også stort, men præcise tal vil jeg ikke komme med på den måde, siger hun.

Potentialet er dog stort, understreger Nina Smith:

– Kvinderne er i overtal på universiteterne, og i de fleste lande er der er investeret langt mere i kvindernes uddannelse. Hvis vi også kan gå ud fra, at kvinderne udgør halvdelen af talentmassen i verden, så er der meget stort økonomisk potentiale i mere ligestilling.

Professor Anders Frederiksen kalder skønnet for et "præcist ikke-præcist tal". Han forklarer, at den præcise effekt er svær at forudsige, fordi der er tale om meget store ændringer i samfundet.

– Der er ikke nogen, der præcist vil kunne sige, hvor mange trillioner eller trilliarder der er tale om, men en bevægelse mod mere lighed vil helt sikkert være godt for det globale samfund, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Katja Iversen.

Siri er Apples tjeneste til talegenkendelse.

Detektor har bedt Lars Kai Hansen vurdere påstanden. Han er professor i kunstig intelligens på Danmarks Tekniske Universitet.

– Der er forskelle på, hvordan systemer til talegenkendelse opfanger mænd og kvinder, men det kan gå begge veje. Der er mange studier, der peger i hver sin retning, siger han.

Lars Kai Hansen forklarer, at mænd generelt har dybere stemmer end kvinder, og derfor kan stemmerne bliver genkendt forskelligt.

Han påpeger samtidig, at det er relativt nemt at opdage og rette, hvis eksempelvis Siri har nemmere ved at genkende mænd end kvinder.

– Hvis Apple opdager, at der er fejl i Siri, så kan de gå ind og ændre algoritmen, så de retter op på fejlen.

Talegenkendelse kan desuden have nemmere ved at forstå enkelte kvinder og enkelte mænd. Det kan for eksempel være mennesker, der taler med en bestemt dialekt.

– Der kan være begrænsninger i de data, man har brugt. Hvis man udelukkende har trænet på fynboer, så kan systemet have sværere ved at genkende tale fra Sjælland.

Detektor har spurgt Peakon, om man kan bruge deres undersøgelse til at sige, at medarbejdere i virksomheder med kvindelige chefer var betydeligt gladere.

– Vi kan ikke sige, at medarbejderne var gladere. Vi måler ikke glæde, skriver Peakon i en mail til Detektor.

Peakon er heller ikke sikre på, hvad der skyldes hvad. I rapporten skriver de, at en anden forklaring kunne være, at virksomheder, der klarer sig godt, også kan være mere tilbøjelige til at ansætte kvinder i høje stillinger.

Trafikforsker og adjunkt på Danmarks Tekniske Universitet Kira Hyldekær Janstrup har kigget på det amerikanske studie. Hun mener ikke, at man kan konkludere noget på baggrund af et enkelt studie.

– Som der nævnes under begrænsninger i artiklen, har de ikke kunnet tage højde for, om personen har siddet foran eller bagved, og vi ved fra andre studier, at det gør en stor forskel, hvor man sidder i bilen, siger Kira Hyldekær Janstrup.

Hun påpeger desuden, at studiet bygger på relativt gamle data, og at man ved, at både mænd og kvinder har ændret deres adfærd i trafikken i nyere tid.

Påstanden er rigtig, men spørgsmålet er, om det reelt er et udtryk for ligestilling.

Det har Detektor spurgt Lars Engberg-Pedersen om. Han er seniorforsker i bæredygtig udvikling og regeringsførelse på Dansk Institut for Internationale Studier.

– Andelen af kvindelige parlamentarikere kan være stor, uden det nødvendigvis medfører, at en lang række andre elementer også er på et højt niveau af ligestilling.

Lars Engberg-Pedersen forklarer, at det kan være svært at være kvinde i et land, selvom der sidder mange kvinder i dets parlament.

- I mange lande i hele verden har vi væsentlige problemer med ligestilling og vold mod kvinder. Det er ikke nødvendigvis noget, som en høj andel af kvinder i parlamentet lige laver om på.

Både Sverige, Norge og Finland har dog også flere kvindelige parlamentarikere end Danmark. Island ligger sidst i Norden med 38,1 procent.

Tallene er rigtige, men de er nogle år gamle, og der er ikke skelnet mellem lønnen i den offentlige og private sektor. Beløbene tager heller ikke højde for eksempelvis forskelle i erfaring eller skæve arbejdstider.

Det siger Mette Ejrnæs, der er professor på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet.

– Typisk vil man overvurdere løngabet, hvis man ikke kontrollerer for de her ting, siger hun.

Der er mange forskellige måder at opgøre lønforskelle på, og det kan have en stor betydning, hvilken man vælger.

– Det er klart, at hvis man bruger det til at sige noget om diskriminering, så er det selvfølgelig vigtigt at tage højde for brancher, erfaring, om folk arbejder på skæve tidspunkter og så videre, siger Mette Ejrnæs.

Detektor har bedt professor Nina Smith vurdere påstanden.

– Det mener jeg virkelig er noget sludder, siger hun.

Hun har undersøgt brugen af kvoter i europæiske lande og mener ikke, at de lande, der har kvoter, kan kategoriseres som særligt succesfulde. Hun mener heller ikke, at kvoterne har den store effekt på at få kvinder ind i bestyrelserne.

– I Norge har man kvoter til bestyrelsen, så der har man 40 procent kvinder i bestyrelsen i store virksomheder. Men i Sverige har man ikke kvoter, og der har man næsten lige så mange kvinder i bestyrelserne, siger hun.

Detektor har spurgt Anna Askov, om man kan stole på det, der bliver sagt i programmet. Anna Askov er kanalredaktør på DR2+ og derfor ansvarlig for 'Alle hader feminister', som er produceret af Pineapple Entertainment for DR2+.

– Jeg synes, vi har gjort et meget grundigt arbejde og en meget grundig research i at finde alle de her faktuelle udsagn, som skal underbygge den overordnede påstand. Og det synes jeg virkelig, vi lykkes med, siger hun.

Anna Askov erkender dog, at der er sket enkelte fejl i programmet.

– Der kan jo snige sig nogle fejl ind når man har over 100 faktuelle udsagn og mange forskellige kilder, mange rapporter og meget forskning, siger hun.

Blandt andet erkender Anna Askov, at der er fejl i udsagnet om Siris evne til at genkende kvindestemmer og om kvinders risiko for at dø i trafikken:

– Du finder ikke nogen, der er mere ærgerlig end mig over, at vi skal stå og snakke om, at hun siger 'dø' i stedet for at komme alvorligt til skade. Det er jo i sig selv så vanvittigt, siger hun.

Anna Askov erkender også, at man ikke umiddelbart kan sige, at medarbejderne bliver gladere af at have en kvindelig chef. Hun mener dog ikke, at det er en stor fejl, da rapporten peger på, at medarbejdere oplever andre fordele ved at have en kvindelig chef.

– Som enhver anden journalistisk beslutning, så er man nogle gange nødt til at tydeliggøre noget, og så valgte vi ordet 'gladere'. Måske skulle vi bare have sagt mere motiverede, siger hun.

Når det gælder Nina Smiths kritik af påstanden om, at virksomheder kan øge deres profit med op mod otte procent for hver ekstra kvinde i bestyrelsen, fastholder Anna Askov dog, at der er dokumentation for påstanden.

– Vi har nogle rapporter, der siger tre til otte procent. Og der har I en kilde, Nina Smith, som ikke er helt enig i, at profitten er så stor. Hendes argument er, at så ville det være meget nemmere at tjene penge som privat virksomhed. Det gad jeg godt faktatjekke.

Hun siger, at man ikke kan lave den kobling, som I gør?

– Det er jeg bare uenig i. Nina Smith må jo mene hvad hun vil. Vores kilder mener noget andet.