Detektor: Efter racismedebat – Dansk Folkeparti anerkender forskelsbehandling

Man er bagud på point, når man har et fremmed navn, siger folketingsmedlem Marie Krarup.

- Jeg tror, at alle folk med en fremmed baggrund starter bagefter på point, og det er da et problem for dem, siger Marie Krarup fra Dansk Folkeparti. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Flere markante stemmer i Dansk Folkeparti har i den seneste tid

afvist
, at der findes racisme i Danmark.

Nu anerkender partiet til gengæld, at folk med anden etnisk baggrund bliver "forskelsbehandlet".

Det bliver slået fast i et interview med Dansk Folkepartis integrationsordfører, Marie Krarup, som Detektor har talt med.

- Jeg tror, det er sværere for en, der har fremmed baggrund at komme til fadet i Danmark. Jeg tror, man skal gøre sig mere

umage
for at bevise, at man er lige så god på en lang række områder, siger Marie Krarup.

De er 'bagud på point'

- Jeg vil kun acceptere, at racisme handler om hudfarve, siger Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Detektor har bedt om et interview med Marie Krarup for at finde ud af, hvad Dansk Folkeparti egentlig mener, når det kommer til

diskrimination
.

De seneste uger er en række danske eksperimenter blevet meget

omtalt
i forbindelse med racismedebatten efter drabet på George Floyd i USA.

De danske eksperimenter viser, at folk med et mellemøstligt navn har sværere ved at blive kaldt til jobsamtale eller få en lejebolig end folk med et dansk navn.

Men det er ikke racisme, har flere markante politikere fra Dansk Folkeparti sagt:

- Det har ikke en pind med racisme at gøre, for det har ikke noget med hudfarve at gøre, sagde byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti Kenneth Kristensen Berth til Radio4.

Og i radioprogrammet Shitstorm

DR
P1 sagde folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti Søren Espersen:

- Hvad i himlens navn har det at gøre med hudfarve? Jeg taler om hudfarve.

Til Jyllands-Posten sagde Søren Espersen:

- Jeg vil kun acceptere, at racisme handler om hudfarve. Optræder vi uordentligt over for folk med en anden hudfarve? Nej, det gør vi ikke.

Så etnisk baggrund er ude af ligningen?

- Det er helt ude, sagde Espersen til Jyllands-Posten.

Men hvad betyder det helt præcist?

Er Dansk Folkeparti bare uenig i, at det kan defineres som racisme? Eller er DF også uenig i, at eksperimenterne viser et problem med

forskelsbehandling
?

Det har Dansk Folkeparti sagt ja til at svare på i et længere interview med Detektor.

Og svaret er, at partiet faktisk anerkender, at der er tale om

forskelsbehandling
.

- Man starter bagud på point, når man har et fremmed navn og en fremmed baggrund, siger Marie Krarup, partiets integrationsordfører.

Er det et problem, at der sker den her forskelsbehandling?

- Man kan sige, det er uretfærdigt, men jeg tror, at man må erkende, at man starter bagefter på point, når man kommer til et fremmed land og en fremmed kultur. Det, tror jeg bare, er den barske virkelighed.

Så er det et problem, at der findes forskelsbehandling?

- Det er helt klart et problem for dem, som gerne vil klare sig lige så godt som danskere.

Men er det forkert, at der sker den her forskelsbehandling?

- Jeg tror ikke, man kan komme uden om det.

- Jeg tror, at de (cheferne, red.) ser på navnene. Hvordan skulle man undgå det? Hvis man gerne vil have en, der falder ind på ens arbejdsplads, så er det klart, at man overvejer det.

Er det fornuftigt at gøre?

- Nogle steder er det måske, andre steder er det ikke.

Hvornår er det fornuftigt?

- Hvis man har en fasttømret arbejdsplads, hvor man gerne vil have, at en ny medarbejder falder ind i jargonen og har nemt ved at tilpasse sig, så kan det godt være, at det er smart at få en, der minder om dem.

Hvorfor skulle dem med et mellemøstligt navn ikke kunne falde ind?

- Du kan ikke vide, om vedkommende er integreret eller ej.

Måske drikker de ikke alkohol

I eksperimentet fra København Universitet har forskerne ellers prøvet at mindske chefernes frygt for, at personen med mellemøstlig baggrund ikke ville passe ind.

Jobansøgningerne blev skrevet på fejlfrit dansk. Cv'et afspejlede god og relevant uddannelse og erfaring. Og for eksempel havde kvinden med mellemøstligt navn i det ene forsøg en mand med et dansk navn – Martin - som hun skrev, hun elskede at rejse med.

Eksempler på jobansøgninger

- Ja, men ansøgningerne kan jo være skrevet af en anden, siger Marie Krarup.

Men det kan man jo mistænke alle for – også dem med et dansk navn.

- Ja. Det kan man lige præcis. Jeg tror, at man er bagefter på point. Jeg tror, man skal bevise mere.

- Den muslimske kulturelle kode falder ikke i hak overalt. Det kommer an på, hvor frigjort den muslimske ansøger er.

Men der står ikke, at ansøgerne er muslimer.

- Når det er en med et mellemøstligt navn, så er der ret stor sandsynlighed for, at vedkommende er muslim.

Hvilke værdier er det, man har som muslim, som gør, at man ikke kan indgå på en dansk arbejdsplads?

- Du kan for eksempel ikke vide, om vedkommende er ortodoks muslim, eller om vedkommende er en frigjort muslim. Du ved ikke, om vedkommende skal holde pauser for at bede eller har en særlig diæt; altså ikke må spise svinekød, skal have halalkød og ikke drikker alkohol.

Synes du, det er fornuftigt at fravælge en person til et job, fordi personen ikke drikker alkohol?

- Nogle steder er det måske et problem. Andre steder vil det ikke være det.

- Hvis det er sådan, at man er så ortodoks, at man ikke accepterer, at andre drikker alkohol, og man skal gå til mange firmafrokoster eller

receptioner
, hvor folk drikker alkohol, så passer det jo dårligt ind.

Men kan man godt antage, at folk med mellemøstlige navne også har værdier som ortodokse muslimer?

- Det kan man jo ikke afvise. Det kan sagtens være, at man har det.

Burde man så kalde dem til samtale for at finde ud af det?

- Det skal jeg ikke tage stilling til. Det må folk da selv om.

Men jeg spørger jo dig, om det er et problem, at man fravælger de her ansøgere.

- Det, jeg siger, er, at jeg tror, at alle folk med en fremmed baggrund starter bagefter på point, og det er da et problem for dem.

Er det også et problem for samfundet?

- Jeg ved ikke, om det er et problem. Det er en del af virkeligheden.

Er det godt, at virkeligheden er sådan?

- Er det godt, at solen står op? Altså, det gør den. Du behøver ikke tage stilling til, om det er godt eller dårligt.

Tag stilling til islam i ansøgning

Det er i høj grad op til folk med anden etnisk baggrund selv at forhindre

forskelsbehandling
i forbindelse med jobansøgninger, mener Marie Krarup.

For eksempel bør folk med mellemøstlige navne gøre det klart i deres jobansøgning, at de ikke er ortodokse muslimer, siger Marie Krarup.

- Hvis jeg var skoleleder og skulle ansætte en ny skolelærerinde, og jeg fik tusind ansøgninger, så kunne det da godt være, at jeg ville tage tre til samtale, og at jeg ikke nødvendigvis ville tage de mellemøstlige navne. Jeg ved jo ikke, om de er ortodokse.

Så ville du fravælge dem, fordi du ikke ved, om de er ortodokse muslimer?

- Jeg ville i hvert fald anbefale dem, som søger, som har muslimske navne, at de på en eller anden måde får gjort klart, hvilken stillingtagen de har til islam. Det ville hjælpe. Det kan man jo gøre i en jobansøgning for ligesom at undgå at blive valgt fra udelukkende på sit navn.

Burde det være en generel anbefaling til folk med mellemøstlige navne?

- Jeg siger, at det ville være klogt, så det må folk jo selv om.

Hør hele interviewet med Marie Krarup på DR P1 fredag kl. 13.30 eller i Detektors podcast.

Facebook
Twitter