- Der findes mig bekendt ikke ét stykke forskning i verden, som viser, at der skulle være en eller anden sammenhæng mellem sociale medier og øget polarisering.

Det sagde Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, til P1 Morgen i februar.

Han var i studiet, fordi den danske regering i et nyt medieudspil lægger op til at øge kontrollen med sociale medier som for eksempel Facebook.

Martin Ruby ville i P1 Morgen aflive "fejlagtige påstande" om sociale medier, men kom i den forbindelse til selv at sprede en.

Detektor har talt med flere eksperter, der siger, at Martin Ruby tager fejl. Eksperterne har vist Detektor flere studier, der netop peger på en sammenhæng mellem sociale medier og øget polarisering.

Amerikanere loggede af Facebook

Det første studie konkluderer, at man bliver mindre holdningsmæssigt polariseret af at logge af Facebook.

Studiet fulgte to grupper amerikanske borgere. Den ene gruppe loggede af Facebook i fire uger op til det amerikanske midtvejsvalg i 2018. Den anden gruppe fortsatte med at bruge Facebook, som de plejede.

De amerikanere, der loggede af Facebook, blev mindre polariseret på to måder.

For det første fik de mindre skarpe holdninger til forskellige politiske emner. For eksempel til spørgsmålet om, i hvor høj grad politiet diskriminerer på baggrund af race.

For det andet oplevede de i højere grad at støde på nyheder, der gav dem en oplevelse af bedre at forstå deres politiske modstanderes synspunkter.

Effekten er bemærkelsesværdig, vurderer professor i statskundskab på Aarhus Universitet Michael Bang Petersen.

- Hvis man sammenligner effekten med den generelle udvikling i polarisering, så er det en relativt stor effekt.

- De her fire ugers afkobling fra Facebook svarer til cirka 40 procent af den samlede stigning i polariseringen fra 1996 til 2016 i USA, siger Michael Bang Petersen.

Gruppen, der loggede af Facebook, blev også mindre polariseret på andre måder end de to førnævnte.

For eksempel blev de sjældnere vrede på deres politiske modstanderes parti. Her var effekten dog ikke signifikant. Det vil sige, at der kunne være tale om et tilfældigt udsving.

Folk oplever sociale medier som mere fjendtlige

Et andet studie viser, at folk generelt opfatter politiske diskussioner på sociale medier som mere fjendtlige. Det er der to årsager til ifølge studiets forskere.

For det første bliver fjendtlige kommentarer og udsagn mere synlige på sociale medier end i den fysiske virkelighed.

- Man kan sige det sådan, at folk måske også ville blive konfronteret med mere fjendtlighed, når de er offline, hvis de kunne følge med i alle mulige private samtaler til fester, på barer og til middagsselskaber, forklarer forskerne i studiet.

For det andet tyder det på, at folk med en mere "aggressiv personlighed" i højere grad end andre har lyst til at debattere politik på sociale medier, siger professor Michael Bang Petersen, der er en af forskerne bag studiet.

- Vi oplever nogle andre debattører på sociale medier end dem, vi ville diskutere politik med ansigt til ansigt, siger Michael Bang Petersen.

Og det kan føre til øget polarisering, vurderer professoren.

- Når du ser de her ophedede debatter, kan du tænke: Okay, hvis det er sådan venstre- eller højreorienterede er, så er det ikke nogen, jeg bryder mig om.

Twitter-eksperiment

Michael Bang Petersens pointe understøttes af et amerikansk eksperiment på Twitter. Det konkluderer, at folk kan blive mere polariserede af at blive konfronteret med synspunkter fra folk, de er uenige med.

I eksperimentet fulgte forskerne to grupper af amerikanske vælgere - republikanere og demokrater.

De republikanske vælgere blev sat til at følge en robot på Twitter, der delte opslag fra demokratiske politikere og debattører. Det kunne for eksempel være Hillary Clinton.

De demokratiske vælgere blev på samme måde sat til at følge en robot, der delte opslag fra republikanske politikere og debattører. Det kunne for eksempel være Donald Trump.

Efter en måned var de republikanske vælgere blevet mere højreorienterede, og de demokratiske vælgere var blevet mere liberale. Effekten var dog kun signifikant i forhold til de republikanske vælgere.

Hvad siger Martin Ruby?

Detektor har sendt studierne til Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby. Han siger, at han er blevet klogere af at læse studierne, men han er ikke meget for at anerkende, at han sagde noget forkert i P1 Morgen.

- Selvfølgelig kan man blive skarpere i sine holdninger af at være på sociale medier. Men jeg har stadig ikke set belæg for, at nogen lande eller samfund er blevet gennem-polariseret på grund af sociale medier, siger Martin Ruby.

Nu nuancerer du jo den udtalelse, som du ellers siger, du holder fast i.

- Jeg ved ikke, om jeg holder fast. Nu har jeg forklaret, hvad jeg mente med udtalelsen.

Du ved ikke, om du holder fast.

- Det kommer an på, hvad vi taler om. Selvfølgelig er der individer, der har fået skarpere holdninger af at være på sociale medier.

- Men baggrunden for min udtalelse var det her med, om sociale medier er med til at omstyrte demokratiet, og så siger jeg: Nej. Det er de faktisk ikke.

Rubys studier

Martin Ruby henviser selv til to studier fra Stanford University. Studierne viser kort sagt, at lande og befolkningsgrupper sagtens kan blive polariserede, selvom sociale medier ikke er særligt udbredte.

For eksempel tog polariseringen i det amerikanske samfund allerede fat, før der fandtes sociale medier.

Sociale medier kan dog stadig være med til at øge polariseringen, siger Michael Bang Petersen.

- De sociale medier er ikke skyld i, at USA er et polariseret samfund. Men de sociale medier kan stadig have en forstærkende effekt på polariseringen, siger professoren og peger på ulighed som en af de store grundlæggende årsager til polarisering.

Martin Ruby kalder det en "hvad nu hvis"-diskussion, men han anerkender, at det kan være rigtigt.

- Man kan jo tænke sig alt, så det tør jeg da ikke udelukke, siger han.

Hør hele interviewet med Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, i Detektors podcast.