Detektor: Fedme er et sundhedsproblem, selvom tykaktivist hellere vil tale om tykfobi

Tykfobi er farligere end overvægt i sig selv, fastholder tykaktivisten Dina Amlund.

- Det er ikke tykheden, der er problemet. Det er tykfobien, der er problemet, siger koordinator for FedFront Dina Amlund.

- Fedtvævet er slet ikke problemet. Det er slet ikke så farligt, som vi har gået og sagt, at det er. Det, som er problemet, er tykfobien og den minoritetsstress, man lever med, når man er andetgjort.

Sådan lød det for nylig, da aktivisten Dina Amlund gæstede P1-programmet 4. division. Dina Amlund er koordinator i netværket FedFront, som bekæmper diskrimination mod overvægtige, også kaldet 'tykfobi'.

Og det var ikke den eneste påstand i programmet, som fik os til at spidse ører på Detektor. Dina Amlund mener blandt andet også, at overvægtige diskrimineres i det danske sundhedsvæsen, og at det at være tyk er en kropstype, som kan sammenlignes med at være høj, lav, rødhåret eller blåøjet.

Detektor har derfor spurgt en række læger, fedmeforskere og sociologer, om det virkelig kan passe.

Er fedtvæv et problem?

Dina Amlund siger som nævnt, at fedtvæv ikke er et problem. Det budskab gentog hun i en facebookvideo hos B.T. nogle dage efter besøget i 4. division på P1.

- Det er ikke tykheden, som er problemet. Det er ikke fedtvævet, som er problemet. Det, som er farligt for helbredet, er den tykfobi, vi lever med, sagde hun.

Den udlægning er de eksperter, Detektor har talt med, ikke enige i. De anerkender alle, at diskrimination af overvægtige er et problem.

Men det betyder ikke, siger de, at fedme eller fedtvæv ikke er et problem.

- Store mængder fedtvæv hænger sammen med en række sygdomme: Type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og en liste af kræftformer, som livmoder-, nyre-, bugspytkirtel-, lever- og tarmkræft, forklarer læge og ph.d. Sigrid Bjerge Gribsholt fra Aarhus Universitet.

Det er dog forskelligt fra person til person, hvornår mængden af fedtvæv bliver farlig, lyder det fra professor Thorkild I. A. Sørensen fra Metabolismecenteret og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Han er en af de eksperter, som Dina Amlund ofte selv henviser til.

- Der er en øvre grænse for hvor meget fedt, der kan rummes i det normale fedtvæv, og så længe der er plads til fedtet dér, ser det ud til at være ufarligt, men der er meget store individuelle forskelle i dette og også ændringer over tid, således at det går galt for nogle med meget lidt plads til fedtet, mens andre kan rumme store mængder, før det går galt, siger han og understreger, at det er afgørende at 'bekæmpe tykfobien, som Dina Amlund rettelig kæmper for'.

En anden af de eksperter, Dina Amlund henviser til, er Rasmus Køster-Rasmussen, som er læge og postdoc ved forskningsenheden for almen praksis på Københavns Universitet. Han forklarer:

- At sige at fedtet slet ikke er et problem i forhold til sygdomme, den køber jeg nok ikke helt. Men tykaktivisten har ret i, at tykfobien, udskamningen af tykke mennesker, helt klart er skadelig, siger han.

Selv henviser Dina Amlund til en rapport på fem sider fra verdenssundhedsorganisationen WHO, som viser, at stigmatisering af overvægtige kan have både psykiske og helbredsmæssige konsekvenser. Det kan eksempelvis føre til angst, depression og dårligt selvværd.

Rapporten frikender dog ikke fedtvæv som et problem, og den konkluderer heller ikke, at tykfobi skulle udgøre et større problem end fedtvæv. Faktisk nævnes fedtvæv ikke med et ord i rapporten.

Kigger man på WHO's hjemmeside kan man dog læse, at overvægt ifølge organisationen øger risikoen for blandt andet hjertekarsygdomme, diabetes og visse former for kræft. WHO skriver desuden, at 'fedme kan forebygges' og peger på forskellige tiltag, som bør understøttes af staten og samfundet. WHO bekræfter i en mail til Detektor, at 'litteraturen, der forbinder fedme med sundhedskonsekvenser, er overvældende'.

Dina Amlund har efterfølgende sendt en artikel til Detektor, som skulle dokumentere, at fedtvæv ikke er et problem. Det er et debatindlæg af den amerikanske diætist Linda Bacon, som er ph.d. i fysiologi. Heller ikke denne artikel overbeviser dog Søren Moestrup, som er professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

- Der er ikke noget videnskabelig grundlag for, at de medicinske effekter af denne stigmatisering er værre end de medicinske effekter af fedme. Til gengæld er der meget stærk videnskabelig evidens for, at overvægt og ikke mindst svær overvægt medfører en markant øget dødelighed og øget hyppighed af en række sygdomme, siger han.

Hvad siger Dina Amlund til kritikken?

Detektor har spurgt tykaktivisten Dina Amlund, hvorfor hun flere steder siger, at WHO i en rapport har konkluderet, at tykfobi og ikke fedtvæv er problemet - når fedtvæv ikke nævnes med ét ord i rapporten, og når WHO slår fast, at fedme har sundhedskonsekvenser.

- Jeg anerkender, at jeg siger, at rapporten [fra WHO, red.] siger, at det ikke er fedtvævet, der er problemet. Der har jeg taget fejl. Men jeg anerkender ikke den anden diskurs.

Du anerkender ikke, at der kan være et problem ved at have for meget fedtvæv?

- Det er ikke tykheden, der er problemet. Det er tykfobien, der er problemet. Det er min position. Det er Linda Bacons [amerikansk diætist, red.] position.

Så du anerkender ikke, at der kan være et problem, hvis man har for meget fedtvæv?

- Jeg synes simpelthen, at det er så ærgerligt, at du sætter det så simpelt op.

Jeg tager udgangspunkt i noget, du har sagt.

- Men nu må du også høre efter, hvad min position er. Sagen er, at vi har så mange fordomme omkring tykhed. Der er en præmis, der hedder, at tykhed er et problem, og hvis man taber sig, går det væk. Vi har faktisk ikke undersøgelser, der viser, at det, som den tykke krop er disponeret for - som blandt andet er tykhed, men som også kan være andre ting, som man måske skal have hjælp til på et tidspunkt - at de ting går væk, hvis man taber sig. Det har vi faktisk ikke evidens for.

Anerkender du, at hvis man er svært overvægtig, så øger det risikoen for en lang række forskellige sygdomme?

- Der er noget, der hedder tykfobi. Og det er det, som er så farligt. Og hvis I vidste, hvad tykke mennesker lever med af diskrimination...

Jeg er med på, at der formentlig er et stort problem med tykfobi. Nu spørger jeg dig til, om der kan være et problem med svær overvægt i sig selv?

- Der er en korrelation. Nu må jeg lave en sammenligning. Jeg kan ikke trænge igennem på andre måder. Hvide mennesker har meget større mulighed for at få hudkræft. Det er bevist. Men der er ingen, der går og siger, at så må vi sørge for at gøre noget ved den hvide hud. For det kan man ikke, det er ikke rimeligt. Man kan heller ikke bare tabe sig.

Man kan vel tage nogle forholdsregler? Man kan bruge solcreme.

- Hvis man læser WHO-rapporten, som er et meget tykpositivt budskab...

Jeg anerkender fuldstændig, at der formentlig er et stort problem med tykfobi og diskrimination af tykke mennesker. Jeg spørger dig, fordi du har sagt, at det ikke er fedtvævet, der er problemet.

- Det har jeg rettet. Det står ikke i rapporten, men jeg mener stadig, at det er sådan, det hænger sammen.

Så for meget fedtvæv er et problem?

- Nej. Jeg siger, at det ikke er tykheden, der er problemet. Det er tykfobien.

Udelukker det ene det andet?

- Er hvidhed et problem, fordi der er større risiko for kræft? Nej, det er det jo ikke, vel? Og grunden til, at vi synes det, er, fordi der ikke er strukturel undertrykkelse af hvide mennesker. Tværtimod så får man strukturelle privilegier, når man er hvid. Der er ikke nogen, der spytter efter hvide mennesker.

Jeg spørger dig til tykke mennesker. Du nævner hele tiden hvide mennesker.

- Det er en sammenligning. Jeg kan jo ikke trænge igennem på andre måder. Jeg tror ikke på, at tykheden er problemet. Jeg tror, der er ting, som tykke mennesker og lave mennesker er disponeret for, og som hvide mennesker er disponeret for. Som ikke er værd at diskutere, fordi man ikke kan gøre noget ved det.

Så det er ikke værd at diskutere, om der er store helbredsmæssige risici ved at være svært overvægtig?

- Jeg anerkender bare ikke den simple præmis.

Hele interviewet med Dina Amlund kan høres på P1 lørdag kl. 14.03 eller i Detektors nyeste podcast.