Detektor: Før jul blev smitteopsporingen oversvømmet – nu har de tid til at strikke, læse og se tv

Eksperter foreslår, at man udnytter ’overkapacitet’ til at øge indsatsen.

Direktør Anette Lykke Petri henviser til, at Styrelsen for Patientsikkerhed følger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Først lød kritikken, at der var for få medarbejdere ansat i smitteopsporingen.

Nu er der - måske - for mange.

I hvert fald fortæller medarbejdere om arbejdsdage, hvor der ikke er meget at lave, og hvor de venter på, at telefonen skal ringe.

Ifølge flere eksperter er det ikke optimalt. De mener, at man kan udnytte smitteopsporingens store kapacitet til en mere proaktiv indsats.

Men 'overkapacitet' kan ikke undgås i en situation med relativt få smittede, siger Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed:

- Det nytter ikke, at vi først skal ansætte brandmændene, når ildebranden raser.

Længere mellem opkald

Jannie Rasmussen blev ansat i smitteopsporingen i december, da smittetallene var høje og opsporingens telefoner rødglødende.

- Det var noget med at møde ind og sætte sig på hotlinen og blive der, indtil man havde fri eller skulle spise frokost. Og så med nogle enkelte toiletpauser indimellem, fortæller hun.

- Det ene opkald afløste det andet, og jeg kunne nå at hjælpe rigtig mange på en dag.

Sådan er det ikke længere. Siden december er kapaciteten i smitteopsporingen steget markant. Samtidig er smittetallet faldet.

I dag er der ansat omkring 3.000 medarbejdere i smitteopsporingen. Det giver ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed en kapacitet på 7.500 smittede om dagen.

I skrivende stund er det aktuelle smittetal dog otte-ni gange lavere end det - med 789 smittede ifølge de seneste tal.

- Nu sidder vi rigtig mange mennesker meldt ind på den samme hotline og venter på, at der kommer et opkald, fortæller Jannie Rasmussen.

Samme oplevelse havde Line Østergaard i januar, da hun i en periode arbejdede som smitteopsporer ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Der var dage, hvor vi havde det, der hedder 'vagten' på en hotline, hvor vi måske havde to opkald på cirka 7,5 time, fortæller hun.

Detektor har talt med flere medarbejdere, der fortæller, at de nogle dage får tiden til at gå med andre aktiviteter.

Af eksempler nævner de, at de læser bøger, strikker, ser tv eller spiller backgammon i arbejdstiden.

Ingen af de andre ansatte ønsker at stå frem med navn, men Detektor er bekendt med deres identitet.

Direktør: Overkapacitet er et vilkår

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri bekræfter, at der er dage, hvor der ikke er så meget at lave. Hun mener, at det er “et vilkår” for smitteopsporingen.

- I størstedelen af den tid, vi har smitteopsporet, har vi haft voldsomt travlt. Så kan man sige, at de sidste par måneder har vi haft en kombination af lave smittetal og en høj kapacitet, siger hun.

- Det giver dage, hvor der er lidt at lave, men det er altså et vilkår, når man er i et beredskab.

Anette Lykke Petri forklarer, at flere af smitteopsporingens medarbejdere har udført andre arbejdsopgaver, som er relevante for epidemibekæmpelsen.

- Herunder har vi blandt andet sørget for, at de løbende er blevet uddannet, så alle vores medarbejdere kan varetage alle opgaver, siger hun.

- Der er nogle af medarbejderne, der bliver brugt til de mere udgående aktiviteter, til at stemme dørklokker, og endelig har nogle af vores medarbejdere hjulpet Region Sjælland med vaccinebooking.

Men lige nu sidder der ansatte i smitteopsporingen og venter på noget at lave?

- Det vil der altid gøre, når smittetallet er lavt, og kapaciteten er høj.

Eksperter: Bør ikke vente på flere smittede

Efterhånden som vi lukker samfundet op, er smitteopsporingen det eneste værn vi har, lyder vurderingen fra Anders Beich. Han er medlem af regeringens ekspertpanel for smitteopsporing. (Foto: Mikkel Berg Pedersen © Copyright © 2020 Mikkel Berg Pedersen. All rights reserverd according to Danish law. For more information or to buy this image)

Der findes ikke en opgørelse over, hvor mange smittekæder det lykkes smitteopsporingen at få brudt.

Men kigger man på de nyeste tal for aktiviteterne i smitteopsporingen, kan man se, at der i gennemsnit bliver opsporet cirka 2,7 nære kontakter per smittet borger.

De smittede står dog selv for at informere de fleste af dem. Mindre end én nær kontakt står myndighederne for at opspore.

Samme billede tegner sig for hele januar og februar. Her registrerede smitteopsporingen i gennemsnit 2,4 nære kontakter per smittet.

Det er ikke tal, der imponerer Anders Beich. Han er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og en af de eksperter, der i december blev indkaldt for at rådgive regeringen om smitteopsporing.

- I en tid, hvor der er relativt begrænset smittetryk, kunne man udvikle metoder til at sikre, at vi hele tiden har fat i de smittede. Og hvis man i gennemsnit er i kontakt med mindre end tre kontakter per smittet, så er det ikke helt effektivt nok, siger han.

Anders Beich understreger, at det er godt, at der er god kapacitet i smitteopsporingen. Men han mener, at vi bør udnytte situationen til at komme "på forkant med smitten".

- Man kunne for eksempel være mere ivrig med at gå længere tilbage i tiden og være mere detektiv-agtige i forhold til at lede efter smittekilden, siger han.

- Der er også nogle lande, hvor de er så omhyggelige, at de går et led længere ud i smittekæden og kontakter de nære kontakters kontakter.

Anders Beich forklarer, at det er "metoder, der løbende skal udvikles", men han advarer imod, at man betragter smitteopsporingen som "et brandvæsen, der venter på, at der opstår brand":

- Efterhånden som vi lukker samfundet op, er smitteopsporingen det eneste værn, vi har. Så selvom der er få smittede nu, skal man ikke sidde og vente på, at der kommer flere smittede til, siger han.

Direktør: Kommer der nye retningslinjer, så følger vi dem

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri henviser til, at det er Sundhedsstyrelsen der laver retningslinjerne for smitteopsporingen. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Detektor har spurgt Anette Lykke Petri, om hun også tror, at det kunne være relevant at opspore flere end 2,7 kontakter per smittet dansker for at bryde flere smittekæder.

- Der bliver sådan set opsporet flere end det. I og med at vi tester flere end dem, der angives som nære kontakter, så kommer de automatisk ind på lister fra Statens Serum Institut, og så bliver de opsporet og ringet op af os, siger hun.

Men jeres opgave er vel at opspore nye smittede, før de smitter andre?

- Ja, det er en af vores opgaver.

Tror du, det kunne være relevant at teste og opspore flere end 2,7 personer per smittet?

- Ja, men det gør vi jo også i forhold til, at vi har en af verdens højeste testkapaciteter i Danmark.

Men nu tænker jeg på smitteopsporingen og det arbejde, I laver?

- Vores opgave er at tage fat i alle smittede. Og ud fra det, de siger, opspore deres nære kontakter. Derudover ligger der en strategi med at teste mange flere end det i Danmark, blandt andet folk, der går på arbejde, som opfordres til løbende at blive testet. Så de bliver jo opfanget i et andet spor, siger Anette Lykke Petri.

Hun peger samtidig på, at de personer, som kommuner og regioner hjælper med at opspore på eksempelvis skoler og i daginsitutioner, ikke tæller med i opgørelsen.

Derudover betyder både nedlukningen og danskernes vilje til at overholde retningslinjerne, at antallet af kontakter er mindre end normalt, siger Anette Lykke Petri.

Noget tyder dog på, at danskerne selv mener, de har flere end 2,7 nære kontakter.

På Aarhus Universitet har de under hele epidemien spurgt danskerne direkte i HOPE-undersøgelsen.

Og de seneste resultater viser, at danskerne i gennemsnit har haft fem nære kontakter de seneste 24 timer - eller næsten dobbelt så mange som de 2,7 nære kontakter, Styrelsen for Patientsikkerhed registrerer.

Norske erfaringer fra enkelte kommuner med “strenge tiltag” viser også et højere antal kontakter, fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et samråd i Folketinget i denne uge:

- Gennemsnittet for antallet af registrerede kontakter er den seneste tid ca. fem-syv, men med stor variation. De allerfleste har under ti registrerede kontakter, men enkelte har mange flere, fortalte sundhedsministeren på baggrund af et svar fra Helse- og Omsorgsdepartementet i Oslo.

Når man spørger danskerne, så siger de selv, at de har fem nære kontakter de seneste 24 timer, og I beder jo faktisk folk om at huske 48 timer tilbage. Tyder det ikke på, at der er mere end 2,7 relevante kontakter?

- Vi er nødsaget til at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Og de har defineret, at vi skal gå 48 timer tilbage. Hvis der er et ønske om, at vi skal gå længere tilbage eller længere frem, så er det Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der skal ændres, siger Anette Lykke Petri.

Skal jeg forstå det sådan, at du ikke mener, der er et potentiale i at få fat i flere nære kontakter eller flere nye smittede?

- Vi følger situationen løbende, og hvis der kommer nye retningslinjer for smitteopsporingen, så følger vi dem.

Facebook
Twitter