Det koster milliarder.

Det er tidskrævende.

Og med over 100 millioner test ligger Danmark i top tre blandt lande i verden, der tester allermest pr. indbygger.

Derfor er det opsigtsvækkende, hvis man klart kan konkludere, at massetest ikke virker.

Netop den konklusion kunne man for nylig læse i et interview i Berlingske:

- Vi har undersøgt effekten af den danske massetestning, og vi har set, at den ikke har nogen effekt på antallet af hospitalsindlæggelser – som er det, man gerne vil undgå. Og det har heller ikke nogen effekt på positivprocenten i testen. Så vi kan se, at testningen ikke virker.

Konklusionen kommer fra Peter Kamp Busk, der til flere medier har udtalt sig stærkt kritisk overfor massetestning.

Han er molekylærbiolog og lektor på Roskilde Universitet, og så har han forsket i blandt andet pcr-test.

Konklusionen om, at “testningen ikke virker”, er dog ikke til at finde i det videnskabelige studie om testning, som Peter Kamp Busk er medforfatter på.

Peter Kamp Busk anerkender nu i et interview med Detektor, at udsagnet i Berlingske er “meget skarpvinklet”.

Går længere end forskerkolleger var villige til

Studiet om testning er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Epidemiologia med praktiserende læge Thomas Birk Kristiansen og lektor ved DTU Allan Peter Engsig-Karup som medforfattere.

I studiet skriver de, at de med deres undersøgelse ikke kan vise, at test har ført til færre hospitalsindlæggelser.

Men de konkluderer ikke, at testningen ikke virker.

Det gør de heller ikke i deres egen opsummering på Videnskab.dk:

- Vi kan dog ikke afvise, at de mange tests har en smittedæmpende effekt, vi kan bare ikke påvise den i vores analyse, skriver de på Videnskab.dk.

De skarpe konklusioner fremgår ikke af studiet, fordi de var flere forfattere, der skulle blive enige om, hvor skarpt der kunne konkluderes, forklarer Peter Kamp Busk til Detektor.

Kan man på baggrund af jeres studie konkludere, at massetest ikke virker?

- Man kan konkludere, at det ikke har nogen påviselig effekt.

Er det det samme som, at det ikke virker?

- Altså, det er jo et spørgsmål om tolkning af vores studie, og hvor stærkt man synes, det er. Og der er vi faktisk inden for forfattergruppen lidt uenige om, hvor meget vi kan vise.

Forskningscenter retter samlet kritik af studie

Forskningscentret PandemiX retter kritik af studiet om massetest, som de har gennemgået efter henvendelse fra Detektor.

Man kan slet ikke måle effekten af testning på den måde, som Peter Kamp Busk gør, siger Anders Gorm Pedersen, der er professor i bioinformatik på DTU og en del af PandemiX.

- Problemet er, at vi ikke ved, hvad der ville være sket, hvis vi ikke havde testet. Vi har ikke en kontrolgruppe, siger han til Detektor.

I studiet ser forskerne på flere perioder, hvor der ellers ikke var de store udsving i restriktioner i samfundet.

I en af perioderne steg antallet af indlæggelser på trods af, at man testede mere og mere.

Men ifølge Anders Gorm Pedersen kan de ikke vide, om antallet af indlæggelser var steget endnu mere, hvis man ikke havde testet så meget.

- Man kan sagtens have en situation, hvor testning har en markant effekt på antallet af smittede, og hvor man bringer kontakttallet ned fra 1,5 til 1,1, så der er meget færre smittede. Men fordi man stadig er over et kontakttal på 1, så vil antallet af indlagte stadig stige. Det er essensen af problemet.

Du kan læse hele professor Anders Gorm Pedersens kritik af studiet her:

Smertegrænse på 10 procent

Ifølge Peter Kamp Busk har de i undersøgelsen taget højde for problemet med den manglende kontrolgruppe ved blandt andet at inddrage forskellige perioder af pandemien.

Han ender dog med at anerkende, at massetestningen kan have reduceret antallet af hospitalsindlæggelser med op til ti procent.

- Hvis det skal virke i mine øjne, skal det have en stor smittedæmpende effekt. Og det definerer jeg som noget, der er over ti procent. Hvis vi har en smittedæmpende effekt, som ligger under ti procent, så vil jeg synes, at det er nytteløst. Det er sådan, det fungerer inde i hovedet på mig.

Den nuance havde måske være meget fin at få med i Berlingske?

- Ja, men det er jeg fuldstændig enig i. Det har du ret i. Og jeg har ikke tænkt over, at det faktisk er det, der ligger inde i hovedet på mig, når jeg svarer på de der spørgsmål. Men det er rigtigt. Og det skal jo selvfølgelig med. Det er faktisk lige gået op for mig.

- Det er jeg meget glad for, at du hjælper mig med at få klart.

PandemiX har også skarpvinklet

Forskere fra PandemiX-centeret har tidligere været i medierne med budskabet om, at "screeningstest fjerner 25 procent af smitten".

Det skrev de den 3. juni 2021 på Videnskab.dk.

Men helt så simpelt er det ikke. Det anerkender professor Anders Gorm Pedersen fra PandemiX.

- Det er nok for skarpt og for simpelt formuleret, siger han til Detektor.

Beregningen anslår, at omkring 25 procent af de smittede finder ud af, at de har Covid-19 på grund af screeningstest - det vil sige test, man får lavet uden at have symptomer eller være nær kontakt.

Men det er ikke ensbetydende med, at screeningstest også ”fjerner” 25 procent af smitten, som forskerne skrev på Videnskab.dk

Det afhænger blandt andet af, om alle de smittede isolerer sig ordentligt, når de bliver testet positive.

- Det er kompliceret at regne ud, hvor meget man rent faktisk har sænket smitteaktiviteten. Effekten på selve smitteeffekten kan både være større og mindre. Det afhænger af, hvor mange der isolerer sig, og det afhænger også af, hvor mange (der er) smittede, som vi ikke opdager, siger Anders Gorm Pedersen.

Anders Gorm Pedersen er dog overbevist om, at smitteaktiviteten er blevet sænket med en betydelig mængde, som ifølge ham formentlig er over 25 procent, som følge af screeningstest.

Du kan høre hele programmet om massetest i Detektors podcast her.

Artiklen er opdateret den 19. april. Da Detektor havde givet PandemiX mulighed for at få linket til PandemiX’s egen PDF med kritik af Peter Busks studie, har Detektor efterfølgende også givet Peter Busk mulighed for at få linket til sit samlede skriftlige svar på kritikken.