Detektor: Forskere kalder TV2-indslag om hjerneskader "skræmmende" og "helt ude i skoven"

Nyhedsindslag advarede om hjerneskader efter covid-19 på baggrund af 19 testpersoner.

Søndag den 23. august i 19 Nyhederne fortalte TV2, at covid-19 giver langvarige mén i hjernen. Forskeren i indslaget kaldte det "chokerende", men skriver nu til Detektor, at man ikke kan konkludere noget endnu. (Foto: Illustration: Morten Fogde Christensen DR Nyheder)

I løbet af de seneste uger har flere og flere personer fortalt om senfølger, efter de har været syge med covid-19.

De fortæller om træthed, koncentrationsbesvær og en lang række andre konsekvenser.

En søndag aften for tre uger siden gik TV2 dog skridtet videre, da de fortalte deres flere end 500.000 seere, at covid-19 skader hjernen:

“Det har længe været kendt, at sygdommen covid-19 kan give langtidsskader på lungerne. Men nu viser de første resultater fra et nyt dansk forskningsprojekt, at sygdommen også giver langvarige mén andre steder i kroppen. Det gælder ikke mindst hjernen,” fortalte studieværten og tilføjede:

“Forskere er dybt overraskede over, hvor markant sygdommen svækker de kognitive evner – for eksempel evnen til at huske og koncentrere sig.”

Den konklusion bliver nu skarpt kritiseret af flere eksperter.

- Det er et skræmmende indslag og en farlig historie, som ikke bygger på fakta, siger professor i biostatistik på Københavns Universitet Claus Ekstrøm.

- Tænk, hvis det var rigtigt, at 95 procent af covid-19-smittede fik en hjerneskade, som TV2 fortæller. Det er selvfølgelig ikke rigtigt, siger professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet Knud Juel.

18 ud af 19 personer med mén

TV2’s indslag handler om et foreløbigt testresultat fra en forskningsgruppe på Bispebjerg Hospital. I indslaget medvirker professor MSO i psykologi Kamilla Miskowiak.

Hun og hendes kolleger har foreløbig undersøgt 19 personer, som alle har haft covid-19.

De 19 personer er blevet udsat for en række forskellige psykologiske tests af deres indlæringsevne, hukommelse, opmærksomhed, mentale tempo og adfærd.

Ud af de 19 personer har 18 vist sig at have kognitive vanskeligheder i større eller mindre grad, bliver det fortalt i indslaget. “Kun én person var umiddelbart uden mén på de mentale funktioner. Det svarer til kun fem procent,” fortæller TV2’s journalist.

Kamilla Miskowiak siger i indslaget, at hun er “chokeret” over resultatet, og at “det vi ser nu med covid-19 er altså nogle mere alarmerende senfølger”.

Det foreløbige resultat er ikke blevet fagfællebedømt. Da Detektor beder om at få flere oplysninger om undersøgelsen, sender Kamilla Miskowiak en mail, hvor hun beskriver de foreløbige resultater.

Hun skriver, at "alle indlagte med covid-19 på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital er blevet tilbudt deltagelse i studiet som del af deres tre-måneders opfølgning". Detektor har indtil videre ikke kunnet få svar på, hvordan patienterne helt konkret er blevet spurgt.

Det fremgår også af mailen, at “knap halvdelen af deltagerne havde nogle fysiske sygdomme som hjertekarsygdom eller sukkersyge, som kan have bidraget til nedsat kognitiv funktion”. 1-2 af dem har været i respirator.

“Vi kan ikke sige, at deltagerne i studiet er et repræsentativt udsnit af alle personer, der har haft COVID-19 i Danmark eller befolkningen generelt, og det har vi heller ikke givet udtryk for, at det er,” skriver Kamilla Miskowiak.

I indslaget på TV2 bliver der dog ikke taget forbehold for den manglende repræsentativitet.

Flere problemer med delresultatet

Ifølge Knud Juel er det især kritisabelt, at der er tale om en i forvejen svag gruppe patienter, der bliver brugt til at sige noget generelt om mulige senfølger af covid-19.

Han er professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet.

- Det værste er, at det er de sygeste af covid-19-populationen, som man bruger til at slutte noget generelt. Det kan man jo ikke. Det er helt ude i skoven, siger han.

Knud Juel kalder TV 2’s indslag for “skræmmende”:

- Tænk, hvis det var rigtigt, at næsten alle fik mentale problemer efter covid-19. Og tænk så også på det høje mørketal for de mennesker, der har covid-19 uden at få symptomer. Tænk, hvis alle dem bare fik hjerneskader. Det ville jo være helt forfærdeligt, og så skulle vi godt nok tage den her corona-situation noget mere alvorligt, siger han.

Claus Ekstrøm mener heller ikke, at det foreløbige testresultat med 19 personer kan bruges til at sige noget generelt om årsagssammenhængen mellem eventuelle hjerneskader og covid-19.

Han er professor i biostatistik på Københavns Universitet.

- Man kan ikke sige noget om årsagen til senfølger på baggrund af de her tal. Hvis man skal konkludere, at det er covid-19, der er årsagen til langvarige mén, så kræver det, at man kan sammenligne med en anden gruppe patienter, der ikke har covid-19, men ellers ligner de 19 undersøgte deltagere mest muligt, siger han.

Professor i kognitiv psykologi fra Aarhus Universitet Dorthe Berntsen er enig:

- Det lave antal deltagere og det korrelationelle design gør det vanskeligt at konkludere noget på undersøgelsen. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der kan være alvorlige kognitive senfølger af covid-19-infektion, men dette studie er ikke tilstrækkeligt til at konkludere det, skriver hun i en mail.

Ligesom de to andre eksperter peger Dorthe Berntsen på flere problemer ved det foreløbige testresultat:

De 19 personers kognitive funktionsniveau er for det første ikke blevet målt, før de fik covid-19. Derfor er det uvist, om de 19 patienter også havde klaret sig dårligt i testene, inden de blev syge.

Det er heller ikke til at vide, om de eventuelle senfølger er specifikke for covid-19, skriver Dorthe Berntsen:

- Et hvilket som helst andet langvarigt sygdomsforløb som for eksempel en svær influenza kunne måske have haft samme effekt på de 19 personer.

Hun sætter også spørgsmålstegn ved, om de 19 personer overhovedet kan sammenlignes med den almindelige befolkning. Hvis de 19 tidligere covid-19-patienter også adskiller sig fra den almindelige befolkning på andre måder - for eksempel hvis de generelt har et svagere helbred - så kan det være en del af forklaringen på, hvorfor de klarede sig dårligere.

Detektor har spurgt Kamilla Miskowiak, om der i undersøgelsen er blevet justeret for de fysiske sygdomme, som cirka halvdelen af de 19 patienter havde.

Det afviser Kamilla Miskowiak. Hun skriver, at "der er tale om et delresultat af en igangværende undersøgelse, og derfor kan man ikke konkludere noget endnu".

Detektor har også spurgt Kamilla Miskowiak, hvorfor hun ikke tager det forbehold i sine udtalelser til TV2.

Hun svarer, at hun har udtalt sig “i den kontekst, at der er flere danske og internationale studier, der peger i samme retning”.

Glidebane for forskere

Knud Juel kalder det for en “glidebane”, at forskere går væk fra princippet om, at deres forskning skal være fagfællebedømt, før de offentliggør deres resultater.

- Medierne er selvfølgelig sultne, men som forskere har vi et ansvar for, at vores resultater bliver præsenteret ordentligt, så vi selv kan stå inde for konklusionen, siger han.

Claus Ekstrøm er enig i, at man som forsker skal være “virkelig varsom”, hvis man går ud med foreløbige resultater.

- Hvis man gør det, skal det være meget tydeligt, at der er tale om noget ekstremt usikkert. Grundlæggende skal man bare lade være, siger han.

Ifølge Claus Ekstrøm burde forskere generelt være bedre til at dele data med hinanden. I forhold til medierne mener han dog, at forskere har en ekstra forpligtelse til at få understreget alle forbehold.

- De skal sikre, at andre - for eksempel TV2 - ikke vinkler historien med mere, end den kan trække. Man kan ikke både sige, at man har nogle resultater, og når der så bliver spurgt ind til dem, så kan man alligevel ikke konkludere på dem, siger han.

Lars Østergaard har også undersøgt mulige senfølger hos patienter, der har haft covid-19. Han er professor og ledende overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Han synes, der kan være gode argumenter for at udgive foreløbige resultater, hvis det kan have en betydning for behandling og opfølgning af patienterne.

- Vi kan godt ligge inde med data og viden og erfaring, som endnu ikke er helt klar til at blive meldt ud, men hvor det alligevel kan give mening at gå ud med det, siger han.

- Omvendt er det ikke helt i orden at udtale sig som ekspert, når man ikke kan lægge data på bordet.

Lars Østergaard afviser også, at det delresultat, som Kamilla Miskowiak fortæller om i TV 2’s indslag, kan påvise en sammenhæng mellem covid-19 og hjerneskader.

- Man kan sige, at det er et resultat, man bør interessere sig for. Men man kan ikke sige, at der er en årsagssammenhæng, siger han.

Kamilla Miskowiak skriver i en mail, at hun valgte at gå ud med resultatet, "fordi vi står i en ekstraordinær situation".

”Normalt offentliggør vi ikke resultater, indtil de er endelige og er blevet bedømt af fagfæller, men under corona-pandemien har forskere fra hele verden delt deres delresultater og case-studier hurtigere end vanligt,” skriver Kamilla Miskowiak.

"Når vi som forskere bliver bekendt med, at virussen muligvis kan have nogle kognitive konsekvenser, så føler vi en forpligtelse til at oplyse om dette med de forbehold, der selvfølgelig er når der er tale om delresultater."

Hvad siger TV2 til kritikken?

Redaktionschef hos TV2 Daniel Østa har sendt et skriftligt svar, hvor han begrunder historien med, at det er en ekspert, der har udtalt sig:

“Kamilla Miskowiak er professor på Københavns Universitet, ekspert i neuropsykologi, og tilknyttet en forskergruppe, der netop følger de helbredsmæssige følgevirkninger af covid-19. Derfor er det væsentligt, når lige præcis hun siger, at covid-19 muligvis kan have alvorlige kognitive konsekvenser,” skriver han og understreger, at det var vigtigt at få historien ud:

“At tilbageholde den information ville være forkert. Især i en tid hvor der er stor debat om danskere, der slækker på corona-regler ved for eksempel ungdomsfester og begravelser.”

Detektor har også spurgt, om TV2 har et ansvar over for de seere, der muligvis er blevet bekymrede for at få en hjerneskade, fordi de har haft covid-19.

Daniel Østa skriver: “Selvom forskningen er igangværende og ikke er publicereret i et tidsskrift, så mener vi, at hendes foreløbige konklusioner – med de fornødne forbehold - er en relevant information for vores seere”.

Han erkender dog, at de kunne have formuleret sig mere forsigtigt.

“Vi kunne muligvis have taget et større forbehold i oplægget. Det ændrer dog ikke vores syn på, at det er en væsentlig historie,” skriver han og tilføjer:

“Vores reporter har ligesom jer været i kontakt med Kamilla Miskowiak, som fortæller, at hun er godt tilfreds med indslaget og står på mål for alle sine udtalelser”.

Efterfølgende afviser en pressekonsulent fra Region Hovedstaden i en mail til Detektor, at det er en korrekt udlægning fra TV2. Det erkender TV2's redaktionschef Daniel Østa i en ny mail:

"Forskeren har efter Detektor-artiklen henvendt sig til os igen, og hun påpeger, at hun stadig står på mål for sine udtalelser, men at det er en overfortolkning, at hun er godt tilfreds med indslaget. Derfor skal vi beklage den formulering."

Kamilla Miskowiak har ikke ønsket at stille op til et interview med Detektor.

Artiklen er opdateret den 8. september 2020. I artiklen bliver der rejst kritik af at offentliggøre resultater, der endnu ikke er fagfællebedømt. Der er nu tilføjet et svar på kritikken fra Kamilla Miskowiak, som beklageligvis ikke var med i første udgave af artiklen.

Tidligere stod der også i artiklen, at Kamilla Miskowiak ikke har svaret på, hvordan patienterne er blevet rekrutteret. Men hun har forklaret, at "alle indlagte med covid-19 på lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital er blevet tilbudt deltagelse i studiet som del af deres tre-måneders opfølgning". Kamilla Miskowiak har dog indtil videre ikke svaret på, hvordan patienterne helt konkret er blevet spurgt.

Artiklen er opdateret den 11. september 2020, fordi TV2 har korrigeret citatet, hvor redaktionschef Daniel Østa skriver, at Kamilla Miskowiak "er godt tilfreds med indslaget". Det er en "overfortolkning", skriver Daniel Østa nu.