Detektor: Gav nedlukningen færre ekstremt tidlige fødsler? Nu møder omtalt studie kritik

- Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi skal bruge det studie til, siger overlæge.

Rigshospitalet og SSI sendte i maj måned en pressemeddelelse ud om et nyt opsigtsvækkende fald på 90 procent i antallet af ekstremt for tidlige fødsler under covid-19. Flere eksperter kritiserer nu studiet og den debat, det har sat i gang. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Stort set samtlige medier skrev historien, da Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet udkom med en pressemeddelelse i maj:

“Antallet af ekstremt for tidligt fødte børn er faldet dramatisk under COVID-19 lockdown perioden”, lød overskriften, og den opsigtsvækkende nyhed var, at Rigshospitalet i samarbejde med Statens Serum Institut havde lavet en undersøgelse, der viste et fald i antallet af ekstremt for tidlige fødsler på 90 procent.

Pressemeddelelsen blev refereret i TV-Avisen, Politiken, BT, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, Berlingske, Weekendavisen, TV 2 og flere andre medier.

Udover en massiv mediedækning satte pressemeddelelserne fra SSI og Rigshospitalet også gang i en offentlig debat om stress og længden på kvinders barsel.

Men forskerne bag undersøgelsen advarer selv mod at tage forhastede beslutninger i forhold til eksempelvis kvinders barsel.

- Det er jeg faktisk lidt ked af at høre. For det har i hvert fald slet ikke været intentionen, og det har vi jo slet ikke belæg for at konkludere, siger ledende overlæge på Rigshospitalets neonatalklinik og medforfatter til undersøgelsen Morten Breindahl.

Samtidig konkluderer en anden undersøgelse, at der ikke har været et stort fald på tværs af 17 lande i den første fase af coronapandemien. Det studie er dog ikke udgivet endnu.

Du kan også høre historien som podcast her:

Kritik af Rigshospitalets studie

Den opsigtsvækkende undersøgelse fra Rigshospitalet og SSI blev omtalt i medierne tilbage i maj og juni måned.

I løbet af de seneste uger har Detektor talt med flere førende eksperter, der nu åbent kritiserer undersøgelsen.

En af dem er professor i neonatologi ved Aarhus Universitet Tine Brink Henriksen.

Hun peger på især tre problemer.

Det første er, at faldet på de 90 procent bygger på små tal.

Én ekstremt tidlig fødsel i en enkelt måned bliver i undersøgelsen sammenlignet med 11 ekstremt tidlige fødsler, som er det gennemsnitlige antal for den samme periode i de foregående fem år.

- Det er små tal, der sammenlignes med nogle store udsving. Det gør konklusionen usikker, siger hun.

Et andet problem er ifølge Tine Brink Henriksen, at der mangler data. Forskerne har for eksempel ikke medtaget det samlede antal nyfødte i samme periode, hvilket måske ville kunne forklare en del af faldet.

Til sidst problematiserer Tine Brink Henriksen, at undersøgelsen primært bliver udlagt som noget positivt.

- Hvis kvinderne måske er gået senere til læge, end de burde på grund af covid-19, så har de måske født senere, selv om de af hensyn til barnets helbred og mulige overlevelse helst skulle have født tidligere, siger hun.

Overlæge på Hillerød Børneafdeling og lektor ved Københavns Universitet Bo Mølholm Hansen er enig i kritikken.

- Det er meget snævert at kigge på én måned. Det er utvivlsomt rigtigt, at der sket et fald i netop den måned, men det kan jo skyldes mange forskellige ting. Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi skal bruge det her studie til, siger han og tilføjer, at det dog godt kan virke som inspiration for andre forskningsprojekter.

Ligesom Tine Brink Henriksen kritiserer Bo Mølholm Hansen også, at studiets data ikke er gode nok.

Ledende overlæge og medforfatter Morten Breindahl erkender, at det kræver flere oplysninger, hvis man skal komme tættere på en forklaring.

- Det kan sagtens være, at der har været flere dødfødte end sædvanligt. Eller måske flere børn, der er blevet født senere i graviditeten, men med mere alvorlige problemer. Eller noget helt tredje der kan forklare, hvorfor antallet af fødsler blandt de ekstremt for tidligt fødte har været lavere, end vi normalt ser. De tal er bare ikke tilgængelige endnu. Så det er klart, at der skal følges op, siger han.

Morten Breindahl anerkender også, at det kan være et tilfælde, at der kun var én ekstremt tidlig fødsel i den undersøgte måned. Han understreger dog, at "studiet er klart signifikant og tager højde for en række faktorer".

- Selvfølgelig kan det være en tilfældig observation, og selvfølgelig må vi tage nogle forbehold for, hvordan det egentlig forholder sig, for det kan vi ikke forklare endnu. Det er studiet slet ikke designet til, siger han.

Snebolden ruller

Alligevel er studiet blevet brugt i en offentlig debat om mulig stress under graviditeter og længden på kvinders barsel.

Under Folketingets afslutningsdebat refererede Alternativets Torsten Gejl til studiet og sagde fra talerstolen:

- Når vi ser, at antallet af for tidligt fødte børn falder med 90 procent under coronakrisen, må vi igen spørge os selv: Er den måde, vi lever på, virkelig den sundeste?

I DR’s Deadline i august refererede SF’s finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen også til studiet som et tegn på en positiv effekt ved nedlukningen under covid-19:

- Færre kvinder føder for tidligt, sagde hun.

Studiet fandt også vej til Kristeligt Dagblads debatsider, hvor en lektor skrev:

- Det synes oplagt, at nedlukningen af arbejdspladserne og hjemsendelsen af mødrene har udsat dem for et betydeligt mindre stressniveau. Eller omvendt sagt: Det lader til, at stress på arbejdspladsen er en klart medvirkende årsag til ekstremt tidlige fødsler. Og det burde få politiske konsekvenser i form af mulighed for længere betalt graviditetsorlov end de fire uger, vi har i dag.

En journalist fra Berlingske delte pressemeddelelsen fra SSI og skrev:

- Godt nok opsigtsvækkende (selv om der er usikkerhed). Antallet af for tidligt fødte (uge 28) er faldet dramatisk under lockdown. Lever vi optimalt? Bør kvinder gå tidligere på barsel?

Både professor i neonatologi Tine Brink Henriksen og overlæge Bo Mølholm Hansen kritiserer offentliggørelsen af studiet. De mener, at man skulle have ventet med at offentliggøre det, indtil forskerne havde bedre data.

- Nu bliver det brugt som baggrund for en ensidig diskussion af, at kvinder måske bør gå tidligere på barsel. Det er der ikke belæg for i undersøgelsen, siger Tine Brink Henriksen.

Bo Mølholm Hansen peger på en mulig skyldfølelse hos kvinder, der nu fejlagtigt tror, at de kunne have forhindret en for tidlig fødsel ved at blive hjemme i stedet for at gå på arbejde.

- De kan pludselig komme til at føle en masse skyld og skam, fordi de er fortsat med at gå på arbejde i stedet for at blive hjemme. Min erfaring er, at skyldfølelse bestemt ikke er noget, de her kvinder i forvejen mangler. Det gør mig lidt ked af det, siger Bo Mølholm Hansen.

Morten Breindahl, som er medforfatter til studiet, afviser, at det skal bruges til at give kvinder dårlig samvittighed.

- Det er jeg faktisk også ked af at høre. For det har i hvert fald slet ikke været intentionen – eller for den sags skyld konklusionen på undersøgelsen. Det forhold har vi slet ikke undersøgt, og derfor har vi heller ikke belæg for at konkludere noget i den retning, siger han.

Formålet har ifølge Morten Breindahl været at “sende en ballon op” til internationale kolleger, så de også kan undersøge det.

- Som fagperson synes jeg, at der er meget stor forskel på at sende en ballon op og sige, at det her er en overraskende observation og spørge, om der er andre ude i verden, der har set noget tilsvarende, og så på at sige, at det hænger sådan sammen. Det er jo to forskellige budskaber, siger han.

Jeg er med på, at det i internationale sammenhænge kan være interessant at dele sin viden, så det kan blive undersøgt nærmere. Men hvorfor er det så vigtigt, at SSI sender en pressemeddelelse ud, og Rigshospitalet sender en pressemeddelelse ud på baggrund af de her meget tidlige tal. Hvad er det, jeg som dansker skal bruge det her studie til?

- Det er et godt spørgsmål. Forhåbentligt er der et budskab i, at vi alle sammen prøver at blive klogere på, hvad den her forfærdelige coronapandemi faktisk betyder på godt og ondt. For mange er det noget, man aldrig nogensinde har oplevet før. Jeg mener, vi har en forpligtelse til at bidrage til, at vi alle bliver lidt klogere og mere oplyste.

Men hvad skal jeg som læser af jeres pressemeddelelse bruge den information om, at der er sket et fald, som måske og måske ikke skyldes nedlukningen, til?

- Forskergruppen bag undersøgelsen ønskede at bidrage til en øget transparens omkring forskningsresultaterne. Efter nogle langvarige overvejelser valgte vi at gå ud og sige, at vi har set noget, der er overraskende. Vi ved endnu ikke, om det er fuldstændig sandt. Men vi synes, det skal undersøges nærmere samtidig med, at vi håber, at kolleger andre steder i verden prøver at genfinde disse fund.

Men kan sådan et studie med foreløbige resultater ikke få konsekvenser for gravide kvinder, der nu for eksempel tror, at de er nødt til at gå hjemme, hvis de vil undgå at føde for tidligt?

- Nej, det burde det ikke. For det er der hvert fald slet ikke noget i hverken pressemeddelelsen eller i artiklen eller de udtalelser, der er kommet, der på nogen måde støtter op omkring. Jeg ved godt, at der er mange, der har spurgt ind til, hvordan det så forholder sig, men det er jo lige præcis de spørgsmål, som vi ikke kan svare på endnu. Og som vi heller ikke må besvare endnu, for vi har jo ikke alle de data, der skal til.

Men kan du ikke godt forstå, hvis jeg nu var gravid og på grund af jeres pressemeddelelse tænkte, at jeg måske skulle stoppe lidt tidligere med at arbejde af frygt for at komme til at føde for tidligt?

- Det er rigtigt svært at svare på. Studiet lægger ikke på nogen måde op til, at man skal drage den konklusion. Studiet er ikke designet efter at skulle sandsynliggøre årsagssammenhænge. Der er sådan set heller ikke nogen retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, der på nogen måde er blevet tilpasset resultaterne fra det forskningsarbejde, vi har lavet.

- Vi ved jo godt, at der skal meget mere til, før man kan beskrive det som evidens. Og det har i hvert fald ikke været intentionen hverken at skræmme nogen eller at få nogen til at tage nogle forhastede beslutninger på et meget løst grundlag.

Et andet studie afviser stort fald

Efter studiet blev udgivet i maj, satte en af Morten Breindahls kolleger på Rigshospitalet gang i en ny og international undersøgelse af antallet af ekstremt for tidligt fødte under covid-19-nedlukningen.

Gorm Greisen, som er professor i pædiatri på Rigshospitalet med særligt fokus på for tidligt fødte børn, undrede sig nemlig, da han første gang hørte om sine kollegers studie.

- Et fald på 90 procent lød helt usandsynligt, siger han.

- Det er selvfølgelig et usædvanligt lavt tal, men der sker hele tiden noget usædvanligt. Der er ingen grund til at tro, at et så stort fald skulle skyldes nedlukningen, siger han.

Gorm Greisen kontaktede derefter kolleger i 17 lande og fik dem til at sende data på antallet af ekstremt for tidligt fødte børn i en periode på tre måneder i 2019 og i 2020.

Resultatet af den undersøgelse viste, at der på tværs af de 17 lande i gennemsnit højst har været et lille fald i antallet af ekstremt tidligt fødte. Et fald, som ikke er statistisk signifikant.

- Der er større statistisk sikkerhed i vores studie, fordi vi har langt mere data. Efter min overbevisning er det andet studie misvisende, siger han.

Morten Breindahl vil ikke kommentere Gorm Greisens undersøgelse.

- Jeg vil helst ikke komme ind på at beskrive fordele og ulemper ved de forskellige studier. Jeg vil bare sige, at der er forskellige typer af studier, som hver især har sine styrker og svagheder, og hvor man altid vil kunne diskutere de data, der fremlægges, den måde, de sammenlignes på, og de statistiske analysemodeller, der anvendes, siger han.

Gorm Greisens undersøgelse er i modsætning til studiet fra Rigshospitalet og SSI ikke blevet fagfællebedømt og offentliggjort i et tidsskrift.

To tidsskrifter har afvist det, og nu afventer Gorm Greisen og hans kolleger svar fra et tredje tidsskrift.

Selv gætter han på, at tidsskrifterne hellere vil trykke opsigtsvækkende resultater frem for noget, der ikke viser nogen ændringer.

Uanset forklaringen kan studiet dog allerede nu læses som en såkaldt præpublikation i medRxiv.

Facebook
Twitter