Detektor: Her er fire kritikpunkter af dab-afgørelsen

Radio- og tv-nævnets regnemetoder undrer matematikere og statistikere

Radikale Venstres medieordfører, Jens Rohde (tv), og Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh (th) er blandt kritikerne af Radio- og tv-nævnets afgørelse om en dab-kanal.

Radiokanalen Loud vandt sidste tirsdag konkurrencen om at blive Danmarks nye dab-kanal foran Radio24syv og dk4. Det fastslog Radio- og tv-nævnet i sin afgørelse.

Afgørelsen har siden fået kritik af både eksperter og politikere, og Radikale Venstre og Liberal Alliance mener, at udbuddet skal gå om.

Detektor er dykket ned i afgørelsen og har undersøgt fire kritikpunkter, som du kan læse om herunder. Det bliver lidt matematisk nørdet undervejs.

1. Statistikere: Skøn blev afgørende for point

Loud vandt udbuddet af den nye dab-kanal over Radio24syv og dk4 i overbevisende stil, hvis man ser på Radio- og tv-nævnets tildeling af point.

De tre ansøgere kunne højst søge med et budget på 280 millioner kroner over en fireårig periode. Det gjorde Radio24syv, mens Loud søgte med et budget på 260,8 millioner kroner, og dk4 med et budget på 256,25 millioner kroner.

Ud fra budgetterne blev Radio24syv tildelt 1 point, Loud 7 point og dk4 8 point. Det er kritiseret, at økonomi har haft så stor betydning for Radio- og tv-nævnets afgørelse.

- Den tunge vægt på økonomi forekommer besynderlig, så længe 24syv holder sig indenfor den økonomiske ramme og tilmed dækker hele landet, skriver Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance, på Facebook.

Årsagen til den store spredning i pointene skyldes blandt andet den måde, Radio- og tv-nævnet har regnet på.

En afgørende faktor er her, at Radio- og tv-nævnet ud fra, hvad nævnet selv kalder et skøn, har fastsat et interval for, hvad ansøgernes budgetter ville ligge indenfor. I Radio- og tv-nævnets skriftlige afgørelse fremgår det, at det interval er sat til mellem 250 og 280 millioner kroner.

Det var offentligt kendt i udbudsmaterialet, at den øvre grænse var på 280 millioner kroner, mens den nedre grænse på 250 millioner kroner først er blevet offentliggjort i Radio- og tv-nævnets afgørelse. Og den nedre grænse har haft væsentlig betydning for fordelingen af point siger matetikere, som Detektor har talt med.

Detektor har fået lektor i statistik ved Aalborg Universitet, Mikkel Meyer Andersen, til at regne på, hvordan pointfordelingen ville have set ud, hvis Radio- og tv-nævnets interval havde været anderledes.

- Det er åbenlyst, at der skal meget lidt til, før pointene ændrer sig væsentligt, siger han.

Uafhængig af Mikkel Meyer Andersen har Detektor bedt professor i statistik på Københavns Universitet, Susanne Ditlevsen, regne på det samme. Og hun får identiske resultater.

Grafen herunder illustrerer, hvordan pointfordelingen ville ændre sig, hvis Radio- og tv-nævnet havde valgt et lidt andet skøn end et interval mellem 250 og 280 millioner kroner.

Og tabellen herunder viser blandt andet, at hvis Radio- og tv-nævnet havde skønnet, at dab-kanalen kunne drives for eksempelvis 245 millioner kroner, så ville Radio24syv have fået to point for økonomi i stedet for det ene point, som kanalen får i Radio- og tv-nævnets afgørelse:

Slots- og Kulturstyrelsens svar:

Fredag i sidste uge sendte Detektor en mail til Slots- og Kulturstyrelsen, som Radio- og tv-nævnet hører under, med et spørgsmål om, hvordan de var kommet frem til tallet 250 millioner kroner som nedre grænse i det forventede interval. Mandag middag fik Detektor dette svar:

Vurderingen af den forventede spredning er foretaget ud fra et fagligt skøn i Radio og tv-nævnet. (...)

De 250 millioner kroner, som udgør den nedre grænse, er derfor udtryk for en skønsmæssig vurdering af et realistisk mindstebud, der er baseret på en mindre andel af driftstilskudsmidlerne. Der er derfor tale om et skøn og ikke en faktisk udregning.

2. Regnemetode undrer matematikere

Fire matematikere, som Detektor har talt med, undrer sig over den måde, som Radio- og tv-nævnet har divideret på i en tabel i afgørelsen.

Tabellen står på side 48 i afgørelsen og lister 11 kriterier, som indgår i Radio- og tv-nævnets vurdering af radiokanalernes programplaner. I tabellen omregnes pointene for hver af de 11 kriterier, så ansøgerne ender med at få en samlet pointscore på mellem 0-8 for punktet “Programplaner”.

Et af de 11 kriterier, “Formidling af kulturnyheder og kulturprogrammer”, vægter dobbelt i afgørelsen.

Den samlede pointscore for de 11 kriterier er blevet divideret med 11. Men ifølge de matematikere, Detektor har talt med, ville det være matematisk mest korrekt at dividere den samlede pointscore med 12, fordi “Formidling af kulturnyheder og kulturprogrammer” vægter dobbelt. Ellers vægter kultur-kriteriet ifølge matematikerne mere end dobbelt.

At Radio- og tv-nævnet har divideret med 11 frem for 12 betyder, at Loud får et point mere end Radio24syv for punktet “Programplaner”. Havde Radio- og tv-nævnet divideret med 12, havde både Loud og Radio24syv fået seks point.

Derudover betyder det at dividere med 11 ifølge Carl Winsløw, professor i matematikdidaktik ved Købehavns Universitet, at kriteriet “Programplaner” vægter mere end 40 procent, som er angivet i udbudsmaterialet.

Slots- og kulturstyrelsens svar:

Slots- og kulturstyrelsen skriver til Detektor, at "det er muligt at anvende andre regnemetoder" end den, matematikerne mener er mest retvisende. Nævnet svarer dog ikke på det konkrete spørgsmål om, hvorfor der er blevet divideret med 11 frem for 12.

Efterfølgende har de tre ansøgere Loud, Radio24syv og dk4 fået mulighed for at stille spørgsmål Radio- og tv-nævnets afgørelse. Radio24syv har blandt andet bedt om en forklaring på Radio- og tv-nævnets regnemetode:

- Nævnet medgiver, at der kunne have være anvendt en mere matematisk korrekt metode, men bemærker at den af Nævnet valgte metode er i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet, skriver Radio- og tv-nævnet i svaret, som man kan læse på Kulturministeriets hjemmeside.

3. Eksperter: Afrundingsfejl i afgørelse

I Ekstra Bladet kalder Susanne Ditlevsen, der er professor i statistik ved Københavns Universitet, Radio- og tv-nævnets udregninger for “sjuskede”.

Detektor har også talt med Susanne Ditlevsen, og hun finder det problematisk, at nævnet afrunder undervejs i pointgivningen og ikke venter til sidst med at runde af.

Ansøgerne Radio24syv, Loud og dk4 er som sagt blevet dømt på tre overordnede kategorier, nemlig “Kvalitet og realisme”, “Økonomi” og “Programplaner”.

De samlede point for punkterne “Kvalitet og realisme” og “Programplaner” er blevet givet på baggrund af en række underkriterier, hvorefter Radio- og tv-nævnet har taget et gennemsnit for at få en samlet score for hvert af de to punkter.

Hvis den samlede score ikke har været et helt tal mellem 0-8, har Radio- og tv-nævnet afrundet til det nærmeste hele tal. Radio24syv har eksempelvis fået 6,27 point for sin programplan, hvilket bliver rundet af til 6 point i afgørelsen.

Efter afrundingen har Radio- og tv-nævnet ganget med en såkaldt vægt, der har været forudbestemt i udbudsmaterialet.

Men ifølge Susanne Ditlevsen burde nævnet have ganget vægtene, før nævnet havde afrundet til det nærmeste hele tal. Afrundingerne undervejs betyder nemlig, at forskellen mellem kanalerne bliver kunstigt store, mener hun.

Detektor har spurgt professor i matematikdidaktik ved Københavns Universitet, Carl Winsløw, om han er enig i Susanne Ditlevsens kritik:

- Det er en ret graverende regnefejl, at afrunde til et helt tal, før man har vægtet pointene, siger han.

For overblikkets skyld har Detektor bedt Susanne Ditlevsen udregne den totale pointscore for hver kanal, hvor afrundingen først sker efter, at vægtene er ganget på. Resultatet er præsenteret i denne tabel:

Slots- og kulturstyrelsens svar:

Til Ekstra Bladet skriver Slots- og kulturstyrelsen om afrundingsmetoden:

Det fremgår af udbudsmaterialets afsnit 6.2.1. om pointskalaen, at ansøgere, der ikke tildeles 8 point eller 0 point, tildeles et helt pointtal mellem 8 og 0 afhængig af, hvordan ansøger i relation til det pågældende kriterium vurderes at være placeret mellem yderpunkterne.

Nævnet har således i henhold til de kriterier, der er opstillet i udbudsmaterialet, tildelt et helt pointtal for vurderingen af hvert af de tre skønhedskriterier, for at være så tro mod det forlæg, evalueringen er baseret på, som muligt. Vægtningen er foretaget efterfølgende.

4. Landsdækkende eller ej?

Som det er nu, vil blandt andet Bornholm ikke kunne høre Loud, fordi DAB-blok 1 ikke dækker øen. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)

Medieordfører for Radikale Venstre, Jens Rohde, er en af dem, der har rejst kritik af, at Loud har vundet dab-udbuddet uden at være landsdækkende.

Samme kritik har blandt andre direktør for Radio24syv, Jørgen Ramskov, råbt op om.

I udbudsmaterialet fremgår det, at ansøgerne selv kan vælge, om den nye dab-kanal skal sende i det, man kalder dab-blok 1 eller dab-blok 2.

Loud har søgt om at sende i dab-blok 1, mens Radio24syv har søgt om at sende i dab-blok 2. Det betyder, at Loud vil dække omkring 80 procent af landet, mens Radio24syv vil nå ud til hele landet.

I udbudsmaterialet står der dog også, at den nye dab-kanal “skal være landsdækkende”,

Derfor forstår Jens Rohde ikke, “hvordan nævnet pludselig kan definere, at radioen ikke behøver at være landsdækkende”, som han siger til TV2.

Slots- og kulturstyrelsens svar:

I et interview til Fagbladet Journalisten oplyser Slots- og Kulturstyrelsen, at der i udbudsmaterialet står “at både dab-blok 1 og dab-blok 2 regnes for at være landsdækkende”.

Og det fremgår rigtigt nok også af det her udpluk fra udbudsmaterialet:

Hvad kan Detektor konkludere?

For det første fremgår det altså af udbudsmaterialet, at Radio- og tv-nævnet opfatter det som landsdækkende, at en kanal dækker omkring 80 procent af landet i dab-blok 1. Det argument kan Radio- og tv-nævnet og Loud bruge mod kritikken.

For det andet kan Detektor konkludere, at fordelingen af point kunne have set anderledes ud, hvis Radio- og tv-nævnet havde regnet på en måde, som matematikere og statistikere finder mere korrekt.

Det fremgår i den her tabel, hvor professor i statistik, Susanne Ditlevsen, har divideret med 12 og vægtet før afrunding:

Derudover ville det have haft en betydning, hvis Radio- og tv-nævnets forventning om, hvilket interval de tre radiokanalers budgetter ville lande indenfor, havde været eksempelvis bare fem millioner anderledes.

Fredag 1. november kl. 12. skal Radio- og tv-nævnet svare på en række spørgsmål, som Radio24syv og dk4 har stillet til nævnets afgørelse. Radio24syv har sendt et 15 siders langt dokument med spørgsmål, ligesom dk4 har stillet en række spørgsmål.

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) har desuden taget initiativ til et møde mellem Radio-og tv-nævnets formandsskab og ordførere fra Folketinget. Også her skal radio- og tv-nævnet svare på spørgsmål om sin afgørelse. Det er fortsat uvist, hvornår det møde finder sted.

Artiklen er opdateret 1.11.2019 kl. 14.19 med tilføjelse af det svar, Radio- og tv-nævnet har givet til Radio24syv spørgsmål om valg af regnemetode, hvor der divideres med 11 i stedet for 12.