DR stoppede i slutningen af september en artikel om den amerikanske tegner Bosch Fawstin, der har illustreret en ny dansk udgave af Koranen – blandt andet fordi den var ”kontroversiel”.
Det fortæller redaktøren på radioprogrammet Kulturen på P1, Bent Ketil Christensen, til Fagbladet Journalisten.
Artiklen var baseret på et interview med den amerikanske tegner, som radioprogrammet havde lavet.
Læs Detektors udskrift af hele interviewet med Bosch Fawstin
- Det, vi fik at vide, var, at det, at historien var kontroversiel, havde været et element i beslutningen om ikke at bringe historien. Men også at det ikke var den eneste grund, siger Bent Ketil Christensen til Fagbladet Journalisten.
Det er dog en anden forklaring, der kommer fra DR Nyheders ledende redaktionschef Mads Damm. Ifølge ham blev artiklen stoppet, fordi den ikke ”bidrog med afgørende nyt til sagen”.
- Vi vælger at lade være med at bringe artiklen ud fra den begrundelse, at vi allerede havde omtalt bogen, og vi ikke syntes, at det interview med tegneren bidrog med afgørende nyt til sagen, siger Mads Damm til Fagbladet Journalisten.
Detektor har prøvet at få et interview med Bent Ketil Christensen fra Kulturen på P1 for at spørge ind til hans dokumentation. Bent Ketil Christensen afviser at stille op.
Detektor har også spurgt DR’s nyhedschef, Thomas Falbe, om det er sandt, at artiklen blev standset, fordi den var ”kontroversiel”. Det vil han ikke svare på.
DR-chef: Det kommer jeg ikke til at gå ind i
Thomas Falbe, fik Bent Ketil Christensen at vide, at artiklen ikke blev bragt, blandt andet fordi den var kontroversiel?
- Det kan jeg ikke forholde mig til, siger nyhedschef Thomas Falbe.
Hvorfor kan du ikke forholde dig til det?
- Fordi der kan være sagt alt muligt andet mellem kollegaer. Hvis nogen har et tvivlsspørgsmål om en redaktionel beslutning, så kan man rette henvendelse til sin kollega for at få det uddybet.
- Her bliver der lavet en vurdering af, om nyhedsværdien er tilstrækkelig høj, og derfor kommer artiklen ikke op.
Har du undersøgt, om han fik det at vide?
- Jeg har talt med alle. Og vurderingen var, at der var mange andre relevante historier den dag.
Hvis du har talt med alle, kan du vel godt forholde dig til det. Fik han at vide, at artiklen ikke blev bragt, blandt andet fordi den var kontroversiel?
- Prøv at høre her: Det kommer jeg slet ikke til at gå ind i.
Er det væsentligt, om det er sandt, det Bent Ketil Christensen siger?
- Det må han stille sig frem og sige.
Synes du selv, at det er væsentligt?
- Det er slet ikke det, der er diskussionen. Her bliver der bare truffet en beslutning om, at der er andet, der er vigtigere og mere relevant.
Ved du ikke, om han fik at vide, at artiklen blev stoppet, blandt andet fordi den var kontroversiel?
- Det er simpelthen ikke relevant. Det er overhovedet ikke relevant – uanset hvad man måtte mene, eller tror, man mener, eller tror, man ved om det der. Der bliver lavet en redaktionel vurdering af, at historien ikke er stærk nok i forhold til det øvrige nyhedsbillede, og derfor udkommer den ikke. Det er meget enkelt, siger Thomas Falbe, nyhedschef i DR.
Hvad siger Bosch Fawstin i interviewet?
Ifølge DR Nyheder bidrog interviewet med den amerikanske muhammedtegner Bosch Fawstin ikke med noget ”afgørende nyt” i sagen.
Detektor har fået udleveret hele interviewet af Kulturen på P1, som bragte et uddrag i radioen, før artiklen blev stoppet.
Bosch Fawstin fortæller i interviewet flere ting, som der ikke står noget om i DR’s tidligere omtale af den illustrerede koran.
I DR’s tidligere omtale af bogen siger en professor, at ”farlige organisationer” som Islamisk Stat kunne finde på at tage Bosch Fawstins tegninger til den illustrerede koran ”som en case og gøre det til en sag”.
I interviewet får Bosch Fawstin lov til at forklare, hvorfor han har lavet tegningerne af Muhammed, som professoren over for DR havde beskrevet som ”meget provokerende” i nogles øjne.
Bosch Fawstin siger, at han bliver ved med at tegne profeten Muhammed på grund af terrorangrebene på andre muhammedtegnere – for eksempel på det franske satiremagasin Charlie Hebdo.
- Jeg vil have frihed til at tegne, hvad jeg vil. Og jeg var glad for at se, at Charlie Hebdo genoptrykte deres tegninger.
- Og ja, de får dødstrusler, men ytringsfriheden er vigtigere end frygt. Uden ytringsfrihed er vi ikke et civiliseret samfund. Vi kan ikke længere argumentere. Vi kan ikke længere overbevise folk. Så handler det kun om magt og brutalitet. Og sådan en verden vil jeg ikke leve i, siger Bosch Fawstin.
Er det nødvendigt at bruge sin ytringsfrihed hele tiden, hvis du sårer andre mennesker? spørger radiojournalisten fra Kulturen på P1.
- Hvordan kan en tegning såre folk? Hvordan?
Hvis man føler, at ens grænser bliver overskredet på den ene eller anden måde, siger radiojournalisten.
- Jeg ser sådan her på det: Mennesker er blevet slagtet for at tegne Muhammed. Hvad med deres familier og deres følelser? Hvad med de følelser?
Derudover lægger Bosch Fawstin vægt på, at han gerne ville illustrere profeten Muhammeds forhold til en meget ung pige ved navn Aisha:
- Der er en tegning af Muhammed i sit harem med sine koner og konkubiner og en meget ung Aisha, der bliver bragt ind.
- Hun var seks år gammel, da han giftede sig med hende, og hun var ni år gammel, da han voldtog hende. Det er vigtigt at vise.
- Man fortæller en sandhed, som Koranen også selv fortæller, ved at visualisere det her: At Muhammed var sammen med en utrolig ung pige, siger Bosch Fawstin i interviewet.
Hvad siger DR?
Detektor har spurgt DR’s nyhedschef, Thomas Falbe, om han holder fast i, at der ikke var noget ”afgørende nyt” i interviewet med Bosch Fawstin.
Hvis man skriver, at en person gør noget, der kan fremprovokere terrorangreb, er det så afgørende at høre fra den person, hvis det kan lade sig gøre?
- Måske. Men igen: Jeg kommer slet ikke til at genopføre en redaktionel beslutning, der ligger langt tilbage. Jeg synes, vurderingen var fin og rigtig på dagen.
Så når man skriver, at en person gør noget, der kan fremprovokere terrorangreb, så er det ikke afgørende at høre fra den person?
- Det har jeg ikke sagt. Det er diskussioner, man fint kan have på redaktionsmøder. Det er ikke noget, jeg kommer til at genopføre her to måneder senere.
Bosch Fawstin fortæller, at han valgte at illustrere koranen på grund af terrorangrebene mod blandt andre satiremagasinet Charlie Hebdo. Er det nyt i forhold til jeres omtale af bogen?
- Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg kommer ikke til at genoptage den redaktionelle diskussion.
Bosch Fawstin lægger også vægt på, at han gerne ville illustrere bogen for at vise, at Muhammed havde et forhold til en meget ung pige. Synes du, at det nyt i forhold til jeres omtale af bogen?
- Prøv at høre her: Jeg kommer slet ikke til at genopføre, hvad der kunne have været en saglig, journalistisk diskussion på dagen.
På den ene side siger du, at det var en fin beslutning. På den anden side siger du, at du ikke vil forholde dig til den.
- Du prøver at lave et faktatjek på et journalistisk jugement uden at forholde dig til, hvordan nyhedsbilledet i øvrigt har set ud på dagen. Har det nyhedsbillede, dr.dk præsenterede den dag, været fuldstændig hen i vejret? Eller har der faktisk har været væsentlige overvejelser i forhold til, hvad der ellers skulle ud den dag?
Der er en artikel fra den dag klokken kvart i ni om aftenen med overskriften: ”Forbered dig allerede nu: Sådan får du den vildeste have til sommer”. Er den artikel vigtigere end interviewet med Bosch Fawstin?
- Jeg tror, du kan finde alle mulige ting, som du kan sætte op imod hinanden. Og så skal du genopføre en journalistisk diskussion fra for længe side. Det giver ingen mening.
- Den vurdering kommer jeg ikke til at stå og skulle ”rehashe” som sådan en ”monday morning quarterback”, siger Thomas Falbe.
Rettelse: I en tidligere udgave stod der, at DR stoppede artiklen i oktober. Det skete den 30. september. Der stod også, at artiklen: "Forbered dig allerede nu: Sådan får du den vildeste have til sommer" udkom klokken kvart i syv. Den udkom klokken kvart i ni.
Detektor udkommer også som podcast hver fredag morgen. Du kan høre den seneste udgave lige her: