Detektor: Her svarer Mette Frederiksen udenom i minksagen

- Det er åbenlyst, at Mette Frederiksen ikke vil svare på de to spørgsmål, siger retorikprofessor.

Statsminister Mette Frederiksen (S) svarer ikke klart ja eller nej på, om hun før pressemødet den 4. november, spurgte nogen, om det var lovligt at kræve alle mink aflivet. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Spurgte statsminister Mette Frederiksen nogen, om det var lovligt, inden regeringen startede aflivningen af alle mink i Danmark?

Eller var der nogen, der fortalte hende, at det var lovligt?

Det har Detektor og flere andre medier forsøgt at få svar på, siden det kom frem, at regeringen ikke havde lovhjemmel til beslutningen.

Mette Frederiksen svarer dog langt fra klart ja eller nej.

Detektor har samlet alle Mette Frederiksen svar og gennemgået dem med to eksperter i retorik. Og konklusionen er klar: Statsministeren taler udenom.

- Nogle af hendes svar minder mig næsten om en elev, der som forsvar for ikke at have lavet sine lektier siger: 'Det har jeg ikke fået besked om', når det ellers stod i ugeoversigten og har været diskuteret i klassen, siger professor i retorik Lisa Storm Villadsen fra Københavns Universitet.

Lad os tage Mette Frederiksens svar ét ad gangen.

10. november: Spørgetime i Folketingssalen

Det første sted, vi kan kigge efter svar, er under en spørgetime i Folketinget med statsministeren den 10. november. Det er, to dage efter det kom frem, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.

Mette Frederiksen blev ikke spurgt direkte, om hun selv undersøgte beslutningens lovgrundlag, eller om nogen fortalte hende, at det var lovligt.

Venstres partiformand Jakob Ellemann-Jensen kom dog spørgsmålet nærmest:

Statsministeren er tidligere justitsminister. Det er mig helt uforståeligt og ubegribeligt, at statsministeren ikke har skænket det en tanke undervejs: 'Måske vi skal have lovhjemmel, inden vi dræber et helt erhverv'? Det tror jeg simpelthen ikke på.

Til det svarede Mette Frederiksen:

"Vi bliver ikke gjort opmærksomme på, i forbindelse med de beslutninger vi træffer, at der ikke er lovhjemmel. Hvis vi havde fået det at vide, så havde jeg selvfølgelig sagt det på det efterfølgende pressemøde, der blev afholdt i onsdags."

Ifølge Lisa Storm Villadsen er det et godt eksempel på en såkaldt ‘passiv konstruktion’, hvor statsministeren undgår at svare direkte på spørgsmålet.

- Det er en måde at sige på, at man går ud fra, og man regner med, at der er lovhjemmel til beslutningen. Men hun svarer ikke på, om hun eller regeringen har gjort noget aktivt for at undersøge, om det rent faktisk forholder sig sådan, forklarer hun.

I løbet af spørgetimen sagde statsminister Mette Frederiksen også flere gange, at regeringen "ikke er bekendt med, at der ikke er lovhjemmel", da de beslutter at aflive alle mink.

Det er ifølge Lisa Storm Villadsen et andet eksempel på en 'passiv konstruktion':

- Svaret giver indtryk af, at det ikke er regeringens opgave at sikre, at der er lovhjemmel. Det er noget, man kan gå ud fra, at der er. Men hun svarer ikke på, om hun blev fortalt, at der var lovhjemmel, eller om hun selv aktivt undersøgte sagen, siger hun.

Professor emeritus i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock er enig i den vurdering. Han hæfter sig også ved, at statsministeren i høj grad benytter sig af det, han kalder ‘underforståethed’.

- Hun siger nogle ting, der underforstår, at hun ikke er blevet fortalt, at der var lovhjemmel, og at hun heller ikke har spurgt om det. Men hun siger det ikke direkte, siger han.

- Hvis det senere viser sig, at nogen rent faktisk har fortalt hende, at der var lovhjemmel, så har hun med sine udtalelser fået os til at tro noget forkert, men hun har ikke løjet.

Christian Kock forklarer, at underforståethed er noget vi alle bruger for at lette den daglige kommunikation med hinanden. Han påpeger samtidig, at underforståethed kan anvendes strategisk til at kommunikere et budskab "mellem linjerne":

- Hvis du spørger, om jeg kan spille Beethovens 'Måneskinssonate' på klaver, og jeg svarer, at det kan jeg ikke uden noder. Så underforstår jeg, at jeg kan spille sonaten med noder.

- Hvis det kommer frem, at jeg ikke kan spille 'Måneskinssonaten' med noder, og at jeg heller ikke kan spille klaver, så har jeg ladet dig forstå noget, der var forkert, men jeg har jo ikke løjet. Det er et greb, man tit ser i politisk kommunikation, forklarer han.

10. november: Pressemøde efter spørgetimen

Efter spørgetimen den 10. november stillede Mette Frederiksen op til et pressemøde foran Folketingssalen. Her blev statsministeren spurgt direkte til sin egen rolle i sagen.

Spurgte du konkret ind til, hvorvidt der potentielt kunne være et hjemmelsproblem, og om lovgrundlaget var på plads? Spurgte du ind til det - ja eller nej?

"Når vi træffer en beslutning, og det er ligegyldigt, om den er af så vidtgående karakter som den her eller andre, så lægger jeg selvfølgelig til grund, at den beslutning, regeringen træffer, er lovlig," svarede statsministeren.

Men spurgte du til det?

"Mit svar er som følger: Jeg lægger selvfølgelig til grund, at når regeringen træffer sådan en beslutning, at så er der også hjemmel til at træffe den".

Igen svarer Mette Frederiksen altså, at regeringen "lægger til grund", at der er lovhjemmel til regeringens beslutning. Præcis hvad den antagelse bygger på, siger hun ikke noget om.

- Den udtalelse er kun meningsfuld, hvis vi underforstår, at hun i beslutningssituationen er af den overbevisning, at det er lovligt at gøre. Men hun siger ikke direkte, at hun har spurgt til det, eller at hun er blevet fortalt, at det er lovligt, forklarer Christian Kock.

Den vurdering er Lisa Storm Villadsen enig i.

- Jeg synes, at det er åbenlyst, at Mette Frederiksen ikke vil svare på de to helt konkrete spørgsmål. Hun gør, hvad hun kan for at sige nogle andre ting og undgå at svare direkte, siger hun.

Lisa Storm Villadsen hæfter sig også ved, at statsministeren flere gange bruger abstrakte formuleringer, som "slører" for, hvem der gjorde hvad hvornår.

- På et tidspunkt siger hun for eksempel: 'Det er beskrevet, at der en hjemmeludfordring i forhold til en eventuel kompensation, men ikke i forhold til aflivning af dyrene'.

- Det er meget svært at afkode ud fra det svar, hvem der har skrevet hvad, og hvornår. Hun siger blot, at 'det er beskrevet'. Det er så abstrakt, at vi reelt ikke får nogen information i det svar, siger hun.

12. november: "Mærkeligt spørgsmål"

Ifølge eksperterne bruger Mette Frederiksen samme retoriske greb, da hun torsdag i sidste uge var gæst i "Go' Aften LIVE" på TV2.

Her spurgte programmets vært Abdel Aziz-Mahmoud, hvornår statsministeren sikrede sig, at der var lovhjemmel til at aflive alle mink:

Hvornår spørger du folk?

"Det er jo et mærkeligt spørgsmål at stille, al den stund at du og resten af Danmark godt ved, at der ikke var lovhjemmel."

Hvorfor er det et mærkeligt spørgsmål at stille?

"Fordi en regering selvfølgelig lægger til grund, at det materiale, der bliver bragt frem til regeringen, for at man kan træffe en beslutning, er lovmedholdigt," svarede hun.

Lisa Storm Villadsen påpeger, at der igen er tale om en "meget generel og abstrakt formulering":

- Mette Frederiksen siger, at 'der bliver bragt et materiale frem til regeringen', men hun siger ikke, hvem der udførte den konkrete handling, forklarer hun, og hæfter sig ved, at statsministeren "virker mere i defensiven" end tidligere:

- Når statsministeren siger, at det er et mærkeligt spørgsmål at stille, så er det metakommunikation. Statsministeren taler om kommunikationen i stedet for bare at svare på spørgsmålet. Det kunne tyde på, at hun føler sig presset, siger hun.

Heller ikke da Ekstra Bladet senere samme aften bad Mette Frederiksen uddybe, hvem der udarbejdede det omtalte 'materiale', gav statsministeren et klart svar.

"Det er sådan, at når man træffer en beslutning i regeringens udvalg, så ligger der en sag. Og i forhold til yderligere detaljer til forløbet, så henviser jeg altså til den redegørelse, som er," sagde hun.

Hvem der konkret er afsender af denne 'sag', og hvad der helt præcis står i den, svarer statsministeren dog ikke på.

17. november: Ny spørgetime i Folketinget

I går var der så endnu en spørgetime i Folketingssalen med statsminister Mette Frederiksen.

Ikke overraskende var det igen regeringens beslutning om at aflive alle mink, der løb med dagsordenen. Men heller ikke her fik vi svar på vores to spørgsmål.

I stedet gentog Mette Frederiksen sin forklaring fra tidligere: "Vi ved ikke, da vi træffer beslutningen, at der ikke er lovhjemmel."

Hun afviste samtidig at svare direkte på, om hun mener, at hun bærer ansvaret for beslutningen. Spørgsmålet kom fra Venstres partiformand, Jakob Ellemann-Jensen, allerede i starten af spørgetimen:

Mener statsministeren, at statsministeren bærer ansvaret for den her ulovlige beslutning?

"Det er en fejl, at der ikke var lovhjemmel, og det har vi beklaget. Det siger sig selv, at der skal være lovhjemmel, når der træffes beslutninger. Men jeg skal bare lige forstå: Er man uenig i beslutningen? Det er jo essensen i den her diskussion."

Aarh.

"Jo, det er det. Når vi får en risikovurdering, der handler om folkesundheden potentielt i både Danmark, Europa og globalt, så skal der handles. Det valgte vi at gøre hurtigt og mig bekendt med opbakning fra Venstre. Og så må redegørelsen jo afdække, hvad der er foregået."

Mette Frederiksen svarede ikke klart ja eller nej på spørgsmålet. I stedet henviste hun til den redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, der forventes at komme senere i dag. Det gjorde hun flere gange i løbet af spørgetimen.

Hun opfordrede samtidig til at vente med at "fælde dom", før redegørelsen ligger klar.

Heller ikke på det efterfølgende pressemøde blev vi meget klogere. Her henviste statsministeren også til den ventede redegørelse igen og igen. En gentagelse som Mette Frederiksen da også selv var opmærksom på:

"Jeg er ked af, at jeg kommer til at gentage mig selv i den samtale vi har med hinanden, men jeg mener, det jeg sagde i Folketingssalen. Der er igangsat en redegørelse, og i respekt for Folketinget afventer vi nu den redegørelse", sagde hun.

Detektor har spurgt statsminister Mette Frederiksen, om det var regeringen selv, der foreslog at aflive alle mink?

For svar på det spørgsmål henviser Statsministeriet imidlertid til Miljø- og Fødevareministeriet, der ikke er vendt tilbage med svar inden artiklens deadline.

Facebook
Twitter