Detektor: Heunicke siger, at nye blidere næsetest er lige så gode som de gamle – men det ved vi slet ikke

Ifølge sundhedsministeren er de lige så gode og præcise som dem, vi er vant til.

På et pressemøde i sidste uge præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke et nyt testudspil fra regeringen og fortalte, at der er blevet indkøbt 10 millioner nye lyntest, som er "lige så gode" som de lyntest, vi kender. Det afviser flere eksperter. (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kunne på et pressemøde i torsdags fortælle, at Danmark netop har købt 10 millioner nye hurtigtest, der kun skal to-tre centimeter op i næsen.

- Det ved jeg, at der er mange borgere, der har efterlyst, sagde ministeren og tilføjede:

- Vi har nu færdiggjort en dansk vurdering af de test, og de er lige så gode - lige så præcise - som dem, vi har været vant til.

Men det kan vi slet ikke være sikre på, siger flere eksperter, som selv undersøger de forskellige hurtigtest.

Det skyldes blandt andet, at den største mængde virus sidder længere inde i næsehulrummet, end de nye test når ind.

- Når ministeren siger, at de nye test virker lige så godt, så ved vi det faktisk ikke. Vi har ikke nogen uafhængige data på dem, siger Gorm Lisby, som er overlæge på mikrobiologisk afdeling på Hvidovre Hospital.

Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver i en mail, at lyntestene lever op til "præcis samme standard og kriterier som de øvrige antigentest-produkter, vi indkøber."

Stoler på producenten

De 10 millioner nye test er blevet indkøbt af Region Midtjylland.

Det bekræfter sundhedsministeren i en mail.

De har været igennem en vurdering, der indebærer, at ansatte i regionen har læst de oplysninger om testene, der følger med fra producenterne.

Dorte Christensen, der er afdelingschef i Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland, forklarer, at testene er blevet undersøgt, “så godt de kan”:

- Vi læser databladet, som følger med testene. Og desuden er det et krav fra vores side, at de er tilmeldt et studie på Hvidovre Hospital, siger hun.

Det er overlæge Gorm Lisby, der sammen med afdelingslæge Uffe Schneider står for koordineringen af et nationalt studie, der skal undersøge 21 nye antigentest på vegne af Danske Regioner. Et studie, der netop er gået i gang.

Alligevel er han kritisk over for regeringens beslutning om at købe testene, før de er blevet undersøgt.

- Producenternes egne vurderinger er ikke det papir værd, de er skrevet på, siger han.

Christian von Buchwald er professor i øre-næse-halskirurgi på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet.

Og han er enig i kritikken, selvom han mener, at hurtigtest er et vigtigt supplement til den langsommere PCR-test.

- For producenterne handler det jo om at vise, at lige præcis deres test er den allerbedste. Derfor er det vigtigt, at der også er andre, der undersøger deres test, siger Christian Buchwald, som selv har stået for en undersøgelse af de hurtigtest, der i øjeblikket bliver brugt i Danmark.

Samme vurdering kommer fra Jesper Bonde, som er seniorforsker på patologiafdelingen på Hvidovre Hospital.

Han er selv ved at afslutte et studie, der undersøger en hurtigtest fra det amerikanske medicinalfirma Becton, Dickinson and Company (BD).

Resultaterne af det studie forventes at komme ud 3. marts.

- Producenternes godkendelser bygger på studier, der er lavet i vidt forskellige lande, og de tester deres produkter på meget mindre grupper. Vi har brug for nogle større og velkontrollerede datasæt, hvis vi skal vide, hvor gode testene reelt er, siger han.

Sundhedsministeren understeger i en mail, at testene lever op de samme krav som de nuværende lyntest:

- Kvalitetskravene til de test, der er indgået aftale med, har været, at de er CE-godkendt (medicinsk udstyr) og har en træfsikkerhed/sensitivitet på 90% eller derover, hvilket er på niveau med de nuværende antigentest.

Danske undersøgelser

Der er som nævnt lavet flere danske undersøgelser af hurtigtest.

I slutningen af december tog Christian von Buchwald og hans kolleger på Rigshospitalet selv initiativ til en undersøgelse af de hurtigtest, som har været et tilbud til danskerne siden begyndelsen af november.

- Regeringen sagde jo i december, at nu skulle de bruges, og så tænkte jeg: okay, I vil bruge noget, som I ikke kender evidensen for. Samfundsmæssigt synes jeg, det var lidt problematisk, at man ikke vidste, hvad et positivt og et negativt resultat af testene egentlig var udtryk for, siger han.

Christian von Buchwald og hans kolleger sammenlignede hurtigtestene med PCR-testene.

I januar kunne forskerne konkludere, at en hurtigtest fanger 70 procent af de smittede sammenlignet med en PCR-test.

- Ifølge producenten lå både testens specificitet og følsomhed på over 90 procent. På specificiteten holdt det fint vand. Det vil sige, at man kunne stole på et resultat, hvis det var negativt, siger han.

Til gengæld viste følsomheden sig at være en del lavere end det, producenterne havde sagt.

- Det betød, at hurtigtesten kun fangede 70 procent af de positive i forhold til PCR-testen, siger han.

Gorm Lisby ville ikke blive overrasket, hvis følsomheden i de nye test viser sig at være lavere.

- Vi forventer, at den største koncentration af virus sidder i næsehulrummet og bagerst i svælget. Så med en test, der bliver taget i næseboret, skal vi godt nok være heldige, hvis den skal vise sig at være lige så god som de andre, siger han.

Peter Kamp Busk tvivler også på, at testene er lige så gode, som producenterne siger. Han er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet.

- Nogle af producenterne siger, at deres test har en følsomhed på 97 procent, og det er jo bedre end de lyntest, vi kender. Det tror jeg simpelthen ikke på. Der er tale om en lyntest, der bliver taget forrest i næsen. Den kan ikke komme op på en højere følsomhed end 90 procent, hvis den er helt perfekt, siger han.

Flere falske svar

Alle eksperterne peger på, at netop følsomheden og specificiteten har stor betydning for testenes resultater.

Hvis de nye test bliver rullet ud, mens smittetrykket er lavt, kan det betyde, at der vil komme langt flere falske resultater.

- Hvis du vil lave en befolkningsscreening med den lave smitteprocent, vi har nu, og du bruger en af de nye test, der har en specificitet på 98,6, så vil otte ud af ti personer få et falsk positivt resultat. Spørgsmålet er, om befolkningen vil have tillid til sådant et system, og om de vil kunne overskue besværet ved at skulle testes flere gange, siger Peter Kamp Busk.

Sundhedsstyrelsen opdaterede i sidste uge sine retningslinjer, så alle positive svar fra en hurtigtest skal følges op af en PCR-test.

En ekstra PCR-test hjælper dog ikke dem, der risikerer at få et falsk negativt svar.

Og det er især de falske negative testresultater, Jesper Bonde frygter.

- Hvis følsomheden ikke er høj nok på de nye test, kan vi risikere at få en masse falske negative svar. Det betyder, at vi vil have syge personer, der render rundt og smitter andre, uden at de selv ved det, siger han.

Christian von Buchwald deler bekymringen.

- Tænk, hvis de får rullet noget ud, der ikke virker, eller giver en masse falske negative eller positive resultater.

- Jeg efterlyser mere nysgerrighed og en mere kritisk tilgang til producenterne. Lige nu virker det til, at politisk handlekraft bliver prioriteret højere end fagligheden, siger han.

Jesper Bonde mener også, det er en fejl, at regeringen har indkøbt så mange test uden at få dem undersøgt.

- Det tager en måned eller to at få danske erfaringer med en ny test under kontrollerede forhold, og så havde vi vidst, hvad vi havde med at gøre, siger han.

- Set i lyset af udgifterne til de store testindkøb, vil omkostningerne ved nogle hurtige, målrettede danske studier være mikroskopiske. Nu risikerer vi at sætte testindsatsen over styr ved at rulle noget ud, vi ikke kender, siger han.

Christian von Buchwald er ikke i tvivl om, at lyntestene er et vigtigt supplement til PCR-testene, fordi de hurtigere svar gør det muligt at få brudt smittekæderne meget hurtigere.

- Men vi skal kende evidensen for, hvor gode de er.

Fredag morgen udkommer Detektors podcast om regeringens teststrategi. Find den her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk