Når en familieejet virksomhed bliver overdraget til en søn eller datter, skal der betales en afgift til staten.
Den arveafgift foreslår Socialdemokratiet nu at hæve fra 6 til 15 procent, og det har sat gang i en debat blandt politikere og virksomhedsejere.
Brian Mikkelsen, tidligere konservativ erhvervsminister og direktør i organisationen Dansk Erhverv, er en af modstanderne af en højere arveafgift. Men har han ret i sine beskyldninger om, hvilken skade en højere afgift vil medføre?
Det har Detektor undersøgt.
Hvad siger Brian Mikkelsen?
Arveafgiften fyldte en del i åbningsdebatten i Folketinget i begyndelsen af oktober. Debatten fik Brian Mikkelsen til at skrive på Twitter, at “det skader dansk økonomi”, hvis regeringen hæver arveafgiften:
Hvad har Detektor fundet ud af?
Detektor har spurgt en række økonomer, hvordan det vil påvirke den danske økonomi, hvis arveafgiften bliver hævet fra 6 til 15 procent. De konkluderer alle, at der ikke er belæg for at sige, at en højere arveafgift vil skade dansk økonomi, som Brian Mikkelsen siger. Faktisk tværtimod.
Hovedårsagen til det er, at familieejede virksomheder ofte er dårligere ledet og opnår lavere indtjening, når de går i arv sammenlignet med andre virksomheder. Det forklarer Bent Greve, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet.
- Fordi et medlem af en familie kan noget, så er det jo ikke sikkert, at børnene kan det samme. Fordi en far er fodboldspiller på højt niveau, så er det jo ikke sikkert, at børnene bliver det, siger han.
Problemet er ifølge flere undersøgelser, at den lavere arveafgift på seks procent får flere virksomheder til at gå i arv, selvom virksomhederne generelt ville have klaret sig bedre med nye ejere.
Derfor anbefaler Det Økonomiske Råd, der laver uafhængige analyser af den danske økonomi, at hæve arveafgiften i sin seneste rapport fra sidste uge.
Det forklarer Carl-Johan Dalgaard, som er professor i økonomi på København Universitet og medlem af formandsskabet i De Økonomiske Råd. Det er også dem, der bliver kaldt de "økonomiske vismænd".
- Man tilskynder til, at flere virksomheder bliver ved med at være styret inden for en familie frem for at blive solgt eller få en anden ledelse. Dermed sænker man produktiviteten i samfundet som helhed, siger Carl-Johan Dalgaard.
Produktiviteten sænkes yderligere af, at den nuværende lavere arveafgift ifølge eksperterne tiltrækker penge, som kunne være blevet investeret bedre andre steder.
- Hvis de familieejede virksomheder, man lægger pengene i, ikke er så effektive som andre virksomheder, der kunne have haft brug for pengene, så får man en mindre samlet produktion ud af det, siger professor Bent Greve.
Han henviser til, at også OECD's Økonomiske Landerapport for 2019 anbefaler Danmark at hæve arveafgiften for at forbedre produktiviteten.
Overordnet er der altså ikke belæg for at sige, at en højere arveafgift vil skade dansk økonomi, som Brian Mikkelsen påstår. Heller ikke selvom en højere arveafgift kan komme til at svække nogle familieejede virksomheder.
- Selvom man kan finde en eller flere virksomheder, så er det jo ikke det samme, som at man kan gange det op og sige, at det gælder for hele samfundet og for alle typer af virksomheder, siger professor Bent Greve.
Hvad siger Brian Mikkelsen til kritikken?
Detektor ville gerne have foreholdt Dansk Erhvervs direktør, Brian Mikkelsen, kritikken, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.
I stedet har Dansk Erhverv sendt et skriftligt svar til Detektor, hvor erhvervsorganisationen blandt andet skriver:
- Vi er selvfølgelig bekendte med, at der er økonomer, der ikke deler den opfattelse. Men kort, så handler det om, at jo højere arveafgiften er, desto større vil drænet være på midler i danske virksomheder. Og det er vel at mærke midler, som kan bruges til at investere i ny teknologi eller nye ansatte.
- På den baggrund er det Dansk Erhvervs vurdering, at det er uklogt at trække penge ud af danske virksomheder på denne måde.